Kendelse af 22-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2019

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 621.607 kr. for perioden 1. januar 2012 til 30. september 2013, idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for underleverandørydelser.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) var registreret under branchekoden ”812100 Almindelig rengøring i bygninger” og var drevet som en enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden ophørte den 31. august 2013.

Virksomheden har i perioden 1. januar 2012 til 30. september 2013 angivet købsmoms med i alt 621.607 kr. vedrørende køb af arbejdsydelser fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS.

Der er som dokumentation vedrørende køb af arbejdsydelserne fra [virksomhed2] fremlagt 7 fakturaer (fakturanr. 01005, 01009, 01020, 01036, 01049, 01065 og 01078). Fakturaerne er anført med følgende beskrivelser:

Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde, ligesom der ikke fremgår leveringssted/arbejdssted.

Videre er der som dokumentation vedrørende køb af arbejdsydelserne fra [virksomhed3] fremlagt 4 fakturaer (fakturanr. 40102, 401140, 401163, 40111129). Fakturaerne er anført med følgende beskrivelser:

Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde, ligesom der ikke fremgår leveringssted/arbejdssted.

Der er videre som dokumentation vedrørende køb af arbejdsydelserne fra [virksomhed4] ApS fremlagt 3 fakturaer (fakturanr. 5, 10 og 11). Fakturanr. 5 er anført med timeantal, enhedspris, samt beskrivelse i form af ”Hovedrengøring”. Fakturaen er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde, ligesom der ikke fremgår leveringssted/arbejdssted eller leveringsdato.

Fakturanr. 10 og 11 er anført med beskrivelserne ”Mandskabsudlejning til rengøring i perioden april/maj 2013” og ”Mandskabsudlejning til rengøring i perioden maj/juni 2013”. Fakturaerne er ikke specificeret med timeantal, enhedspris, nærmere angivelse af det udførte arbejde, samt leveringssted/arbejdssted eller leveringsdato.

Videre er der som dokumentation vedrørende køb af arbejdsydelserne fra [virksomhed5] ApS fremlagt 1 faktura (fakturanr. 224). Fakturaen er anført med beskrivelsen ”Rengøring + div. For Januar og Februar måned”. Fakturaen er ikke specificeret med timeantal, enhedspris, nærmere angivelse af det udførte arbejde, samt leveringssted/arbejdssted.

Under sagens behandling ved SKAT har virksomhedens indehaver på et møde den 4. juli 2014 forklaret, at han ikke havde den daglige kontakt til underleverandørerne, at denne kontakt foregik direkte fra [virksomhed6] til den enkelte underleverandør, at det var [virksomhed6], der havde instruktionsbeføjelser over det personale, som underleverandøren sendte, og at indehaveren alene var mellemmand. Videre oplyste indehaveren på mødet, at personalet fra underleverandørerne udfyldte arbejdssedler indeholdende timer, som blev godkendt af [virksomhed6], og at underleverandørerne fik oplyst af [virksomhed6], hvor mange timer de havde arbejdet for dem, hvilket indehaveren ikke var en del af.

Indehaveren oplyste endvidere på mødet, at der ingen samarbejdsaftaler var mellem virksomheden og samtlige underleverandører, og at han ikke kunne huske kontaktpersonernes fulde/korrekte navn for samtlige underleverandørerne.

Under sagens behandling ved SKAT anmodede SKAT indehaveren om at fremsende kontrakter med dennes underleverandører, samt oplysninger om virksomhedens kontaktpersoner hos de enkelte underleverandører.Under sagens behandling i Landsskatteretten har sagsbehandleren på mødet den 12. februar 2018 også efterspurgt yderligere dokumentation. Der er ikke indkommet yderligere materiale.

SKATs afgørelse

SKAT har den 22. oktober 2014 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 30. september 2013 er forhøjet med 621.607 kr., idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for underleverandørydelser.

SKAT har begrundet afgørelsen med bl.a. følgende:

”(...)

SKAT kan ikke godkende fradrag for moms af fakturaerudstedt af [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] og [virksomhed4] ApS, idet [virksomhed1] v/[person1] vidste eller burde vide, at han ved køb fra disse virksomheder deltog i transaktioner, der var led i momssvindel.

Samtlige fakturaer fra underleverandører med undtagelse af faktura nr. 5 fra [virksomhed4] ApS opfylder ligeledes ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 61 stk. 1, nr. 5, idet omfanget af de leverede ydelser ikke fremgår af fakturaerne. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for købsmoms af disse fakturaer, jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Subsidiært er det SKATs opfattelse, at fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS, [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, idet det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af disse virksomheder.

SKAT har ligeledes ikke kunnet følge transaktionssporet, hvorfor SKAT ikke har kunnet anerkende den af virksomheden angivne købsmoms for 1/1 2012 til 30/6 2013 på i alt 621.607 kr.

Der godkendes skønsmæssigt et fradrag på 10 % af virksomhedens salgsmoms til dækning af momsbelagte udgifter til brændstof, kontorhold samt øvrige med denne type af virksomhed forbundne udgifter. Skønsmæssigt godkendt købsmoms er beregnet til 88.428 kr.

(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

SKAT har ligeledes anmodet om dokumentation for virksomhedens brug af underleverandører samt eventuelle kontrakter indgået med disse. SKAT har modtaget fakturaer fra underleverandører.

SKAT har også modtaget virksomhedens resultatopgørelse for perioden 1/1 2012 til 31/12 2012 samt balance pr. 31/12 2012. SKAT har ikke modtaget virksomhedens kontospecifikationer, som anmodet om i brev af henholdsvis 30/1 2014 og 26/3 2014.

Af virksomhedens resultatopgørelse for perioden 1/1 2012 til 31/12 2012 er virksomhedens brug af fremmed arbejde opgjort til 1.948.800 kr. ekskl. moms. Af de modtagne fakturaer fremgår, at der er købt fremmed arbejde for 2.736.400 kr. ekskl. moms for samme periode. Da SKAT ikke har modtaget kontospecifikationer er det ikke muligt at klarlægge årsagen til differencen. (...)

Der er modtaget følgende fakturaer fra underleverandører: (...)

Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret.

Momsfradraget er dog betinget af, at [virksomhed1] v/[person1] ikke vidste eller ikke burde vide, at han deltog i transaktioner, der var led i svig med moms.

På møde afholdt med [person1] den 4. juli 2014 har han forklaret, at han ikke havde den daglige kontakt til underleverandørerne. Denne kontakt foregik direkte fra [virksomhed6] til den enkelte underleverandør. Det var ligeledes [virksomhed6], der havde instruktionsbeføjelser over det personale, som underleverandøren sendte. [person1] var alene mellemmand. Personale fra underleverandørerne udfyldte arbejdssedler indeholdende timer, som blev godkendt af [virksomhed6]. Underleverandørerne fik oplyst af [virksomhed6], hvor mange timer de havde arbejdet for dem. Dette var [person1] ikke en del af.

SKAT spørger specifikt til faktura 01005 fra [virksomhed2] ApS, hvoraf det fremgår, at der er leveret 1.936 timer af [virksomhed2] ApS. [person1] fortæller, at [virksomhed6] direkte til [virksomhed2] ApS oplyser antal leverede timer fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed6]. [person1] er ikke i besiddelse af underbilag eller andet, der kan sandsynliggøre timetallet. (...)

SKAT foreviser ligeledes faktura 40102 fra [virksomhed3], hvoraf det fremgår, at der er leveret 2.040 timer for oktober måned. [person1] oplyser, at det samme forhold gør sig gældende som for underleverandøren [virksomhed2] ApS. (...)

[person1] blev forevist faktura nr. 5 fra [virksomhed4] ApS. [person1] kunne ikke redegøre for, hvor der var foretaget hovedrengøring i 2.320 timer. (...)

Når henses til at der til virksomhedens underleverandører [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] og [virksomhed4] ApS betales en timepris på 100 kr. pr. time ekskl. moms, er det SKATs opfattelse, at [virksomhed1] v/[person1] vidste eller burde vide, at han har deltaget i transaktioner, der var led i svig med moms.

[person1] vidste eller burde vide, at en timepris på 100 kr. ekskl. moms ikke kan dække underleverandørens udgifter til

Af lønsedler modtaget fra [virksomhed1] v/[person1] fremgår, at timelønnen for medarbejdere ansat af [virksomhed1] udgør 97 kr. pr. time, hvilket formodes at svare til den overenskomstmæssige løn. Når [virksomhed1] har betalt 100 kr. pr. time, er der således alene 3 kr. pr. faktureret time til dækning af øvrige udgifter. Da feriepenge udgør i størrelsesordenen 12 % af lønnen svarer dette til minimum 11 kr. pr. time, hvilket udgør minimum 108 kr. pr. time. En timepris på 100 kr. pr. time kan således ikke dække underleverandørens udgifter, hvorfor [person1] med sit kendskab til branchen vidste eller burde vide, at han ved sine handlinger har deltaget i transaktioner, der var led i svig med moms. (...)

Der henvises til præmis 59 i EF domstolens afgørelse af 6. juli 2006 C-439/04 ”Axel Kittel dommen”, ifølge hvilken der kan nægtes fradrag for udgifter til underleverandører, hvis myndighederne på grundlag af objektive momenter kan godtgøre, at køber vidste eller burde vide, at man ved købet deltog i transaktioner, der var led i momssvindel. Dette gælder uanset om handlen opfylder de objektive kriterier for en handel.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for moms af fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] samt [virksomhed4] ApS.

SKAT skal desuden bemærke, at faktura nr. 01005, dateret 29/2 2012 fra [virksomhed2] ApS angiver, at der er udført arbejde i 1.936 timer a 100 kr. for perioden 1/2 2012 til 29/2 2012, men at der først er faktureret indtægtsgivende arbejde fra marts måned. [person1] har på møde med SKAT den 4. juli 2014 oplyst, at han ikke umiddelbart kunne komme med nogen forklaring herpå. Det er SKATs opfattelse, at denne faktura er fiktiv og at levering ikke har fundet sted eller at [virksomhed1] v/[person1] har udeholdt momspligtige aktiviteter for denne periode. (...)

Af momsbekendtgørelsens § 84 fremgår, at et momsfradrag er betinget af fremlæggelse af en faktura. I momsbekendtgørelsens § 61 fremgår, hvilke krav der stilles til indholdet af en faktura.

Vedrørende fakturaer fra underleverandører med undtagelse af faktura nr. 5 fra [virksomhed4] ApS er det SKATs opfattelse, at disse ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 61 stk. 1, nr. 5, idet omfanget af de leverede ydelser ikke fremgår af fakturaerne. Der kan derfor ligeledes ikke godkendes fradrag for købsmoms af disse fakturaer jf. momslovens 37 stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Ifølge momsvejledningen 2012-1 afsnit N.2.1 defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som en anmodning om betaling af leverancen.

SKAT skal bemærke, at der fra [virksomhed3] er udstedt 2 fakturaer med nr. 40102. Fakturaerne er udstedt henholdsvis den 31/10 2012 og 30/11 2012. Fakturabeløbet udgør for begge fakturaer 255.000 kr. inkl. moms. Faktura dateret den 30/11 2012 ses ikke at være betalt. På afholdt møde med [person1] den 4. juli 2014 har denne oplyst, at faktura dateret den 30/11 2012 var en fejl, som var ophævet af en kreditnota, som han ikke havde indsendt til SKAT. (...)

Der er ligeledes udstedt 2 fakturaer med nr. 401140 dateret henholdsvis den 30/11 2012 og 31/12 2012. Fakturabeløbet udgør for begge fakturaer 324.000 kr. inkl. moms. Faktura dateret den 31/12 2012 ses ikke at være betalt. Ved møde afholdt med SKAT har [person1] forklaret, at faktura med angivelse af udført arbejde for november måned var den korrekte faktura. Han beholdt samtlige modtagne fakturaer. Han kunne ikke bare smide dem væk. (...)

SKAT kan desuden konstatere, at der af faktura nr. 401140 og 40102 begge udstedt af [virksomhed3] den 30/11 2012 fremgår 2 forskellige adresser på samme tidspunkt. Af faktura nr. 401140 fremgår adressen [adresse1], [by1], mens der af faktura nr. 40102 fremgår adressen [adresse2], [by1]. Denne faktura er ligeledes stemplet med samme stempel, som er anvendt ved faktura nr. 401140. På møde afholdt med [person1] har denne forklaret, at det var hans opfattelse, at adressen [adresse1], [by1] var virksomhedens adresse. Han kunne dog ikke begrunde denne opfattelse. [virksomhed3] har jf. SKATs oplysninger aldrig været registreret på adressen [adresse2], [by1] Det kan ikke udelukkes, at der er tale om fiktive fakturaer, hvor levering ikke har fundet sted. (...)

Det har ikke været muligt for SKAT at konstatere, hvilke momsbelagte udgifter den af selskabet angivne købsmoms vedrører, idet virksomheden ikke har indsendt kontospecifikationer som anmodet om i breve af henholdsvis 30/1 2014 og 26/3 2014.

Virksomheden har derfor ikke overholdt bogføringslovens § 4, idet SKAT ikke har kunnet følge den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og den af virksomheden angivne købsmoms (transaktionssporet).

Da SKAT ikke kan anerkende fradrag for moms vedrørende de af virksomheden fremsendte fakturaer fra dets underleverandører og ikke har kunnet følge transaktionssporet har SKAT ikke kunnet anerkende den af virksomheden angivne købsmoms for 1/1 2012 til 30/6 2013 på i alt 621.607 kr.

SKAT har derimod skønsmæssigt godkendt et fradrag på 10 % af virksomhedens salgsmoms til dækning af momsbelagte udgifter til brændstof, kontorhold samt øvrige med denne type af virksomhed forbundne udgifter. Ved vurderingen af fradragets størrelse er der lagt vægt på, at en rengøringsvirksomheds udgifter normalt i det væsentligste består af lønudgifter, der ikke er momsbelagte, samt at det ikke er sandsynliggjort, at der er afholdt driftsudgifter af betydning. Skønsmæssigt godkendt fradrag er beregnet til 88.428 kr. Der henvises til bilag 3.

Ej godkendt fradrag for købsmoms er beregnet til 533.179 kr.

SKAT har ligeledes anmodet [virksomhed1] om fremsendelse af kontrakter med dets underleverandører samt oplysninger om virksomhedens kontaktpersoner hos de enkelte underleverandører. SKAT har på møde med [person1] den 4. juli 2014 fået følgende oplyst:

SKAT har også anmodet om dokumentation for hos hvilke kunder, timer købt af underleverandører, er anvendt. Dette kunne [person1] ikke give nogen forklaring på.

Af bogføringslovens § 4 stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet.

Da der ikke via fakturaer udstedt af underleverandørerne har kunnet påvises noget kontrolspor, og [person1] ikke har kunnet give nogen forklaring herpå, har SKAT foretaget en beregning af sammenhængen imellem forbrugte timer og fakturerede timer på baggrund af dels købte timer hos underleverandører og dels timer til egne ansatte for perioden 1/1 2012 til 31/12 2012.

(...)

Timeprisen pr. faktureret time til [virksomhed7] A/S udgør jf. fakturaer udstedt til [virksomhed7] A/S i overvejende grad 180 kr. pr. time ekskl. moms. Af det samlede antal timer til rådighed er der anvendt 2.330 timer vedrørende kunden [virksomhed7] A/S (419.422 kr./180 = 2.330).

Salg til øvrige kunder udgør således 2.432.234 kr. ekskl. moms. Af fakturaer udstedt til øvrige kunder fremgår for langt hovedpartens vedkommende ingen oplysninger om, i hvor mange timer der er udført arbejde og til hvilken pris. SKAT har derfor på baggrund af antal timer virksomheden har haft til rådighed beregnet virksomhedens salgspris for øvrige timer til i gennemsnit ca. 107 kr.

Ved beregningen er det forudsat, at virksomhedens indehaver [person1] alene udfører ledelsesmæssige opgaver for virksomheden.

SKAT skal bemærke, at der jf. indsendt resultatopgørelse er angivet fremmed arbejde for 1.948.000 kr. svarende til 19.480 timer, mens der er indsendt fakturaer svarende til et forbrug på 23.210 timer. Der er ligeledes indsendt resultatopgørelse, hvoraf det fremgår, at der har været lønninger på 122.510 kr., mens der til SKAT er angivet A-indkomst på 175.170 kr.

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at bogføringslovens § 4 stk. 2 og § 9 ikke er overholdt.

Når henses til det forhold, at

finder SKAT, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der subsidiært nægtes fradrag for den indgående afgift af fakturaer til underleverandører jf. momslovens § 37 stk.1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til [virksomhed1] i det omfang, der fremgår af fakturaer fra underleverandører, uagtet betaling af fakturaer delvis har fundet sted.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de af underleverandørerne udstedte fakturaer kan være fiktive og udarbejdet til formålet og [person1] enten selv eller i forening med andre anvender ”sort” arbejdskraft aflønnet af enten [person1] eller andre via et set-up, hvor pengeoverførsler til underleverandører anvendes til at sløre det reelle betalingsspor til aflønning af ”sort” arbejdskraft.

SKAT finder det desuden bemærkelsesværdigt, at [virksomhed6], som den endelige slutaftager af arbejdskraften tilsyneladende har kontakten til såvel [virksomhed1] samt underleverandører til [virksomhed1]. [virksomhed6] orienterer [virksomhed1] om, hvad de skal fakturere til [virksomhed6], ligesom de orienterer underleverandører til [virksomhed1] om, hvad de skal fakturere til [virksomhed1]. Der synes således ikke at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for at indskyde [virksomhed1] som et led imellem [virksomhed6] og underleverandørerne, idet den reelle samhandel foregår imellem [virksomhed6] og underleverandørerne.

Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325 ØLR ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

(...).”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for et samlet beløb på 621.607 kr., jf. momslovens § 37.

Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført følgende:

”(...)

Sagen vedrører i første række overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Klager er berettiget til fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37 vedrørende en række fakturaer.

Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til, at Klager ikke er berettiget til fradrag for købsmoms, vedrører sagen i anden række spørgsmålet om skønsmæssigt fradrag for kønsmoms vedrørende Klagers momsbelagte udgifter til brændstof, kontorhold m.v.

(...)

Anbringender

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Klager er berettiget til fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at de fremlagte fakturaer er udtryk for reellevering af arbejdsydelser.

Klager har leveret ydelser til [virksomhed6] og [virksomhed7] A/S. Dette har kunderne betalt for. Til udførelse af arbejdet har Klager bl.a. anvendt underleverandører. Dette har Klager så betalt for.

Klager indgik ikke kontrakter med underleverandørerne men aftalte udførelse af arbejdet telefonisk.

Tilsynet med arbejdet blevudført af [virksomhed6] og [virksomhed7] A/S.

Der er intet odiøst i denne fremgangsmåde, hvilket i øvrigt understøttes af, at hverken [virksomhed6] eller [virksomhed7] A/S har klaget over manglende udførelse af arbejde.

Til støtte herfor gøres det for det andet gældende, at Klager ikke vidste eller burde vide, at han deltog i transaktioner, der var led i momssvig.

Klager indgik aftaler med [virksomhed6] og [virksomhed7] A/S og levering af ydelser mod betaling. Til udførelse af disse ydelser anvendte Klager såvel egne ansatte som underleverandører.

At Klager eventuelt måtte have indgået dårlige aftaler med sine kunder og som følge deraf haft underskud på aftalerne, kan ikke tillægges nogen betydning. Det sker hver dag. Da det blev klart for Klager, at hans virksomhed ikke var rentabel, stoppede han selvsagt driften.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje gældende, at de omhandlede fakturaer opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 61.

Det er SKATs opfattelse, at fakturaerne med undtagelse af en ikke opfylder betingelsen i momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, nr. 5, idet omfanget af de leverede ydelser ikke fremgår af fakturaerne.

Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt, at der på fakturaerne er angivet antal timer, hvorfor fakturaerne i stor udstrækning også opfylder betingelsen i momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, nr. 5. Det fremgår således ingen steder - heller ikke af Den juridiske vejledning 2014-2, af­ snit A.B.3.3.1.4 Fakturaens indhold - fuld faktura - at der stilles krav om nærmere specifikation

Der kan i den forbindelse ligeledes henvises til momssystemdirektivets artikel 226.

Selv hvis Landsskatteretten måtte finde, at fakturaerne ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, nr. 5, synes indgrebet at være uforholdsmæssigt stort, når der henses til, at den minimale mangel, der er tale om.

Det må anses for evident for enhver, at der er tale om levering af mandetimer.

SKAT har på side 11 (sidste sætning i tredjesidste afsnit) i sin afgørelse anført følgende:

"Det kan ikke udelukkes, at der er tale om fiktive fakturaer, hvor levering ikke har fundet sted. "

Hertil bemærkes det, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt, at det ikke kan udelukkes. SKAT har således ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at levering ikke har fundet sted.

Det kan i den forbindelse nævnes, at hverken [virksomhed6] eller [virksomhed7] A/S har tilkendegivet, at man ikke skulle have fået leveret de aftalte ydelser, og nogen må som bekendt have udført det arbejde, Klager har modtaget betaling for.

SKAT har henvist til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR. Hertil bemærkes det, at det netop af dommen fremgår, at der skal være "væsentlig tvivl om fakturaernes realitet". En sådan væsentlig tvivl foreligger ikke i nærværende sag.

(...).”

Skattestyrelsens (tidligere SKATs) bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 10. januar 2019 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 10. december 2018 kan tiltrædes med blandt andet følgende bemærkninger:

”(...)

Skattestyrelsen kan med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de 4 underleverandører har leveret momspligtige ydelser til klager.

Vi finder ikke at klager alene ved fremlæggelsen af fakturaerne har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Allerede da fakturaerne, med undtagelse af en ikke overholder momslovens fakturakrav gengivet i momsbekendtgørelsens § 61 (nu § 58) om arten af de leverede ydelser, har klager ikke ret til fradrag. Ingen eller flere af fakturaerne indeholder nærmere oplysninger om omfanget eller arten af de leverede ydelser, eller den dato, hvor leveringen af ydelserne er foretaget eller afsluttet. Endvidere indeholder flere af fakturaerne intet om hvor arbejdet er udført, eller hvem kunden er.

Videre er der ikke fremlagt arbejds- eller timesedler, udfyldt og underskrevet af underleverandørens medarbejdere, der kan henføres til de konkrete fakturaer, eller andet materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser er leveret til virksomheden.

Der foreligger ingen oplysninger i sagen om hvem kunderne er, hvor arbejdet er udført, på hvilket tidspunkt (tid, dato), hvilke materialer der skal anvendes og hvad arbejdet skulle bestå i. Der foreligger heller ikke f.eks. mailoplysninger om mangelindsigelser, forespørgsel på ekstraydelser eller andet som kan dokumentere, eller sandsynliggøre, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager.

Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Se bl.a. SKM2017.117.ØLR, SKM2016.9.BR og SKM2013.569.BR.

Skattestyrelsen fastholder derfor vores afgørelse.

(...).”

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at de ikke ønsker at fremkomme med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling, samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet nedlagde repræsentanten en ny påstand om, at såfremt Landsskatteretten fandt frem til, at der ikke var momsfradrag, så måtte der godkendes et skattemæssigt fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a).

Under retsmødet oplyste virksomhedsindehaveren, at han var mellemled, når hans kunder havde behov for at finde arbejdskraft, og denne fandt han telefonisk. Virksomhedsindehaveren oplyste endvidere, at han fik kontakt til [virksomhed6] ([virksomhed6]) igennem en bekendt, som kendte til, at de havde brug for arbejdskraft, at der ingen fysisk kontakt var, samt at fakturaerne blev lavet ud fra det udførte arbejde, som [virksomhed6] og [...] havde oplyst.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 621.607 kr. for perioden 1. januar 2012 til 30. september 2013, idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for underleverandørydelser.

Af momslovens (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013) § 37, fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

...”

Af den dagældende momsbekendtgørelses (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013) § 61, fremgår følgende (uddrag):

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales

...”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

...”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

...

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

...”

EF-Domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Ifølge det oplyste har virksomheden i perioden 1. januar 2012 til 30. september 2013 købt arbejdsydelser fra underleverandørerne [virksomhed2]s, [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS. I forbindelse hermed har virksomheden angivet købsmoms med samlet 621.607 kr. Virksomheden har som dokumentation herfor fremlagt fakturaer udstedt af [virksomhed2]s, [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS, svarende til et samlet momsbeløb på 621.607 kr.

Indehaveren har til SKAT oplyst, at han ikke havde den daglige kontakt til underleverandørerne, at denne kontakt foregik direkte fra [virksomhed6] til den enkelte underleverandør, at det var [virksomhed6], der havde instruktionsbeføjelser over det personale, som underleverandøren sendte, og at indehaveren alene var mellemmand. Videre har indehaveren oplyst, at personalet fra underleverandørerne udfyldte arbejdssedler indeholdende timer, som blev godkendt af [virksomhed6], og at underleverandørerne fik oplyst af [virksomhed6], hvor mange timer de havde arbejdet for dem, hvilket indehaveren ikke var en del af. Endvidere har indehaveren oplyst, at der ingen samarbejdsaftaler var mellem virksomheden og underleverandørerne, og at han ikke kunne huske kontaktpersonernes fulde/korrekte navn hos underleverandørerne.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, er opfyldte.

Der er herved bl.a. lagt vægt på, at der ikke for Landsskatteretten er fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og henholdsvis [virksomhed2]s, [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS, at indehaveren ikke kan oplyse det fulde navn på kontaktpersonerne hos underleverandørerne, og at der ikke er fremlagt arbejdssedler, timesedler eller andet materiale, der kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at arbejdet faktisk er udført. Videre er der henset til, at virksomheden ikke har fremlagt fakturaer, der opfylder betingelserne i henhold til momsbekendtgørelsens § 61.

Repræsentanten har på retsmødet i Landsskatteretten nedlagt påstand om, at såfremt Landsskatteretten fandt frem til, at der ikke var momsfradrag, så skal der godkendes et skattemæssigt fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a).

Landsskatteretten finder, at der ikke kan tages stilling til dette punkt, idet SKAT ikke har truffet afgørelse herom.

De af repræsentanten nedlagte påstande kan således ikke imødekommes.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.