Kendelse af 15-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af afgiftsansættelsen for afgiftsperioden 1. juli 2008 – 31. december 2008.

Landsskatterettenstadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har den 6. december 2013 fra virksomhedens revisor modtaget anmodning om genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret for afgiftsperioden 3. og 4. kvartal 2008.

SKAT har efter det oplyste ansat afgiftstilsvaret for perioden 3. og 4. kvartal 2008 skønsmæssigt, da virksomheden ikke har indsendt momsangivelse. Overskud af virksomhed er fastsat til 135.000 kr. ud fra virksomhedens momstilsvar. Momstilsvaret for 3. og 4. kvartal 2008 er fastsat skønsmæssigt til henholdsvis 8.000 kr. og 10.000 kr.

SKAT har ikke genoptaget ansættelsen, da ansættelsesfristerne i skatteforvaltningsloven er overskredet.

Virksomheden har været registreret som igangværende i hele 2008. Der er ifølge kontroloplysninger oplyst følgende momsbeløb:

Virksomhedens repræsentant har opgjort virksomhedens overskud til 63.002 kr., mens salgsmomsen for 3. kvartal er opgjort til 4.046 kr. Salgsmoms for 4. kvartal har repræsentanten opgjort til 0 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke genoptaget ansættelsen af afgiftstilsvaret for afgiftsperioden 3. og 4. kvartal 2008, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt.

En virksomhed, der ønsker genoptagelse af afgiftstilsvaret skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af afgiftstilsvaret.

SKAT kan kun give tilladelse til genoptagelse, hvis virksomheden har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at den har fået kendskab til det, der begrunder, at ansættelsesfristen er overskredet. SKAT kan dog se bort fra fristen, hvis der er særlige omstændigheder, der tilsiger dette.

Fristen for genoptagelse for afgiftsperioden 3. og 4. kvartal 2008 udløb henholdsvis den 10-11-2011 og 10-02-2012, og fristen er dermed udløbet. Virksomheden kan derfor kun få genoptaget ansættelsen, hvis den opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4 og stk. 2. SKAT mener ikke, at virksomheden er berettiget til genoptagelse af ansættelsen for indkomståret 2008, da den ikke opfylder betingelserne i denne bestemmelse.

Virksomheden har været registreret i hele indkomståret 2008, og det skønsmæssigt fastsatte overskud af virksomhed på 135.000 kr. er hovedsageligt beregnet ud fra virksomhedens momstal samt indehaverens beregnede privatforbrug.

Momsoplysningerne er begrænsede, mens det beregnede privatforbrug efter ændringerne er opgjort til 149.941 kr.

Virksomheden har desuden aldrig reageret på SKATs henvendelser.

SKAT anser, at når det har været muligt for indehaveren at passe et job som fuldtidsansat pædagog samtidig med, at han har haft musikundervisning, må det også have været muligt for ham at indberette sit afgiftstilsvar rettidigt eller reagere på SKATs henvendelser.

SKAT anser derfor ikke, at betingelsen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er opfyldt, og anser ligeledes ikke, at den skønsmæssige ansættelse kan anses for åbenbart forkert og således danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

SKAT har skønnet overskud af virksomhed til 135.000 kr., og det ”reelle” resultat udgør ifølge virksomhedens repræsentant 63.002 kr. Differencen på 71.998 kan ikke i sig selv anses som en særlig omstændighed til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at afgiftsansættelsen for 3. og 4. kvartal 2008 skal genoptages hos SKAT.

Virksomheden har ikke selvangivet indkomst og moms for 2008. Der er ikke uenighed om, at tidsfristen er overskredet.

Af væsentlige kriterier for genoptagelse af ansættelsen kan nævnes nyt fast arbejde, krævende afvikling af virksomhed, problemer omkring forældremyndighed og adskillige retssager. Det skal tilføjes, at virksomhedens indehaver bestemt ikke er nogen papirnusser.

Indehaveren skulle uanset foranstående naturligvis have reageret på SKATs henvendelser om den skønsmæssige ansættelse og fået det bragt i orden. Der foreligger dog særlige omstændigheder, som bør medføre genoptagelse af indkomst- og moms ansættelsen for 2008.

Den skønsmæssige ansættelse er foretaget i sommeren 2009. På det tidspunkt har SKAT oplysninger for 2008, som viser, at indehaveren har fået fuldtidsjob fra juli 2008, og virksomheden må derfor uden tvivl anses for at være ophørt eller under afvikling/nedtrapning. Skattemyndighedernes skøn er derfor ikke realistisk, da det baserer sig på uændret virksomhedsdrift.

Man kunne måske have rettet henvendelse til virksomheden for at høre nærmere, hvilket havde været service.

Der skulle under alle omstændigheder være taget hensyn til de ændrede forhold i forbindelse med skønnet over virksomhedens afgiftstilsvar for 2008.

Skønnet for 2008 afviger således med ca. 100 pct. fra det faktiske resultat for indkomståret 2008.

Sammenlignet med indkomsten i virksomheden for indkomståret 2007 på 44.805 kr. baseret på regnskabet, virker de skønnede beløb ligeledes meget forkert.

Indkomsten for indkomståret 2007 burde således have dannet udgangspunkt for skønnet. Den reelle indkomst på 63.002 kr. er opgjort på baggrund af indtægts- og udgiftsbilag, kontoudtog mv.

Skattemyndighedernes ansættelse støtter sig til et skønnet privatforbrug på 149.941 kr.

Dette privatforbrug er meget forkert, idet der mangler oplysninger om bilhandler mv. Det forekommer også voldsomt stort, da der er tale om en enlig far. Den månedlige husleje udgør ca. 4.000 kr.

Det overordnede og afgørende i sagen for genoptagelse må være, at de er tale om en væsentlig forskel mellem den skønnede ansættelse og den reelle indkomst. Da forskellen udgør 71.998 kr. må man fastslå, at det er tilfældet her.

Det vil samtidig virke stødende for retsbevidstheden at fastholde den åbenbart forkerte afgørelse.

Man bør ligeledes udvise menneskelige hensyn, da der er tale om en enlig far med en søn på 10 år, der kæmper for at få det hele til at løbe rundt, herunder at komme af med en gæld til SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning af 6. december 2013 om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2008 til 30. september 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Af skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32, fremgår følgende:

”§ 31.Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. (…)

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. (…).

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(…)

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. (…)”.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, fandtes tidligere i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4. I bemærkningerne til lovforslag LFF 2003-03-12 nr. 175 er der vedrørende denne bestemmelse henvist til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i lovforslaget vedrørende skatteansættelse § 35, stk. 1, nr. 8. I bemærkningerne til denne bestemmelse er der bl.a. anført følgende:

”(…) Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

(…)

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes.

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale.

..."

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 er indsendt til SKAT den 6. december 2013, og dermed efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, hvilket er uomtvistet.

Ifølge bemærkningerne finder bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 alene anvendelse, såfremt der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde afgiftstilsvaret. Bestemmelsen kan bl.a. finde anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, findes virksomheden ikke at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, herunder forhold, der kan ligestilles med svig fra tredjemands side eller lignende. Der kan i den forbindelse henvises til praksis, jf. blandt andet SKM2012.561.BR og SKM2013.739.ØLR.

Der er på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering, hvorefter der ikke skal ske genoptagelse af skatteansættelsen.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.