Kendelse af 15-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2017

SKAT har pålagt klageren at betale registreringsafgift med 94.058 kr. vedrørende et køretøj, der var afgiftsfritaget som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Den afgiftspligtige værdi er fastsat af SKATs Motorcenter.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Politiet/SKAT har 21. juni 2014standset køretøjet på [...] ved [motorvejen] kl. ca. 00.45. Klageren var fører af køretøjet, og klagerens kæreste ([person1]) var passager. Klageren ejer og driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2], og virksomheden har kontor i [by1].

[person1] er ikke ansat i klagerens virksomhed, og virksomheden har ikke været registreret i Erhvervsregisteret som arbejdsgiver. Klageren ejer ikke en personbil, men det gør [person1]. Parret har ifølge cpr.-registret boet sammen i [by2] siden 1. maj 2014.

Køretøjet er ejet af [virksomhed2] A/S, og klagerens virksomhed er registreret som bruger. Klageren havde anskaffet køretøjet i 2009, og det er afgiftsfritaget som mandskabsvogn.

SKAT traf den 21. juni 2014 afgørelse om beslaglæggelse. Retten i [by3] godkendte ved kendelse af 3. juli 2014, at beslaglæggelsen blev opretholdt.

Klageren har fremlagt billeder af en T-shirt med [virksomhed1]s logo på venstre bryst. T-shirtens bagside er hvid.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt klageren at betale registreringsafgift med 94.058 kr., idet køretøjet, efter SKATs opfattelse, blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Køretøjet skal i henhold til § 2, stk. 3, indregistreres og afgiftsberigtiges som personbil efter § 4.

Følgende begrundelse fremgår bl.a. af SKATs sagsfremstilling:

”[...]

Efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 skal køretøjet være utvivlsomt konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring.

SKAT anser ud fra en samlet vurdering den pågældende kørsel for privat. Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende:

[...]”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at køretøjet fortsat opfylder betingelserne for at blive afgiftsberigtiget som mandskabsvogn.

Der er til støtte herfor bl.a. anført følgende:

” SAGSFREMSTILLING

Nærværende sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt den af klager leasede bil (en VW Transporter) er anvendt i strid med betingelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

***

Klager havde hele dagen den 20. juni 2014 været på arbejdet i [by4]. Han var mødt på arbejde ca. kl. 7 og var færdig på et tidspunkt mellem kl. 18 og 19. Efter at have været på arbejdet i 11 - 12 timer i [by4], pakkede han bilen og kørte videre til virksomhedens kontor i [by1].

Klager driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR nr. [...1]. [virksomhed1] har eksisteret siden 1. november 2004, og der er ingen andre ansatte i virksomheden.

Køretøjet er en mandskabsvogn, der er købt i 2007. Det i sagen omhandlede køretøj er ejet af [virksomhed2], og køretøjet er indregistreret med [virksomhed3] v/[person2] som bruger.

***

Forud for standsningen af SKAT, hvilken førte til nærværende sag, havde Klager været på arbejde på en byggeplads i [by4] fra ca. kl. 7 om morgenen den 20. juni 2014.

Klager pakkede efter sit arbejde i [by4] bilen og kørte til virksomhedens kontoret i [by1]. På kontoret i [by1] ompakkede han bilen, således at han fjernede det værktøj, der var brugt på den tidligere arbejdsplads i [by4] og i stedet lastede bilen med noget andet værktøj, der skulle bruges på en byggeplads på [by5].

Under sit ophold på kontoret i [by1] tjekkede klager endvidere diverse mails og ordnede forskellige administrative småting. Klager opholdt sig på kontoret i [by1] indtil ca. kl. 21.

For at spare tid, så ham kunne være klar til at påbegynde arbejdet på [by5], ville klager allerede samme aften forberede sig, hvorfor han besluttede sig for at køre det værktøj der nu var i det leasede køretøj til [by5] samme aften, hvor han ville aflæsse værktøjet. På den måde ville værktøjet være parat til at bruge næste arbejdsdag.

Ca. kl. 21 om aftenen den 20. juni 2014 kom Klagers kæreste [person1] til virksomhedens kontoradresse i [by1]. [person1] ankom i sin egen personbil til kontoradressen i [by1]. Klager har ændret sin folkeregisteradresse til samme adresse som sin kæreste [person1] pr. den 1. maj 2014. Klager har imidlertid i nogle år forinden da været kæreste med [person1]. Klager og [person1] har været kærester i ca. 2 år, og han har reelt været samboende med kæresten i ca. 1,5 år.

Klager oplyste sin kæreste om, at han var nødsaget til at køre til [by5] for at læsse værktøjet fra bilen. [person1] havde glædet sig til at holde weekend med Klager og var derfor ikke glad ved situationen. De blev således enige om, at [person1] kunne køre med bilen, dels for at holde Klager med selskab og dels for at være med til at aflæsse værktøjet på adressen på [by5].

De kørte derefter begge i bilen til [by5], hvor de ankom omkring kl. 22. Derefter tog det måske ca. 45 minutter at aflæsse værktøjet fra bilen.

Da dagens arbejde derefter var slut ca. hen ved kl. 23 om aftenen, efter at Klager havde været på arbejde siden kl. 7 om morgenen, besluttede Klager sig for at køre hjem for at holde weekend sammen med sin kæreste [person1].

Imidlertid ramte Klager direkte ind i en razzia og kø på motorvejen ved [by6]. Det tog min. 1 time at komme igennem denne. Klager blev herefter stoppet af SKAT over midnat på [motorvejen] ca. kl. 00.45 den 21. juni 2014.

På tidspunktet for standsningen fandtes i køretøjet beklædningsgenstande med virksomhedens logo. Der fandtes dog kun i bilen arbejdstøj, hvorfor det ikke er korrekt, når det af SKAT i afgørelsen (bilag 1) anføres, at der var tøj uden logo.

Klagers kæreste [person1] har desuden en mindre administrativ rolle i forbindelse med virksomheden, idet hun sommetider hjælper ham med diverse forfaldende administrativt arbejde på kontoret på ulønnet basis, og sommetider tillige hjælper med let rengøring.

Som sagens bilag 2 fremlægges udskrift af retsbogen fra 3. juli 2014 vedrørende opretholdelse af beslaglæggelse af det i sagen omhandlede køretøj. Klagers forklaring, som den er afgivet efter sandhedsformaning, fremgår af dette bilag.

Efter aflæsningen på byggepladsen på [by5] var parret på vej tilbage til kontoradressen i [by1] for der at stille bilen og køre videre til privatadressen i kæresten [person1]s bil.

[...]

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Klager opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Køretøjet er oprindeligt afgiftsberigtiget efter denne bestemmelse.

Det er ubestridt, at køretøjet ikke har ændret fysisk karakter, hvorfor køretøjet som udgangspunkt fortsat er omfattet af anvendelsesområdet for bestemmelsen.

Sagens væsentlige spørgsmål er herefter, om karakteren af den konkrete kørsel den 21. juni 2014 kl. ca. 00.45 (dvs. natten mellem den 20. og den 21. juni 2014) kan bevirke, at køretøjet falder uden for anvendelsesområdet for bestemmelsen; konkret om kørslen havde privat karakter.

For det første gøres det gældende, at det forhold, at der i bilen på standsningstidspunktet befandt sig en person, [person1], som ikke er i et lønningsforhold til virksomheden, ikke i sig selv eller i sammenhæng med de øvrige omstændigheder, sagen kan anses for at være en privat kørsel i registreringsafgiftslovens forstand.

Der er således tydeligt redegjort for, at hensigten med [person1]s tilstedeværelse i bilen var, dels at hun skulle holde Klager med selskab, og dels at hun skulle bistå med at aflæsse værktøj m.v. fra bilen.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i øvrigt på intet tidspunkt fra SKAT's side er sat spørgsmålstegn ved forklaring om kørselsmønster m.v., som loyalt er afgivet af Klager. Der er således ikke tale om en privat kørsel, idet [person1] skulle bistå med praktiske opgaver, der naturligt hører under virksomhedens drift.

I den forbindelse er det også særligt relevant at bemærke, at der er tale om kørsel mellem virksomhedens kontoradresse i [by1] og en byggeplads på [by5]. Begge adresser hvor Klager udfører arbejde, der vedrører virksomheden [virksomhed1].

De øvrige omstændigheder i sagen understøtter således også, at der er tale om en erhvervsmæssig kørsel. Det er således også værd at understrege, at Klager var iført arbejdstøj på standsningstidspunktet.

Det eneste synspunkt der øjensynligt er til støtte for SKAT's opfattelse af, at der er tale om en privat kørsel er selve tilstedeværelsen af [person1] i bilen på standsningstidspunktet. Det gøres gældende, at dette ikke er tilstrækkeligt for at anse kørslen for privat.

For det andet gøres det gældende, at såfremt man måtte finde, at der er tale om privat kørsel alene pga. [person1]s tilstedeværelse i bilen, så må denne omstændighed anses for sekundær i forhold til kørslens primære formål, der har erhvervsmæssig karakter.

Det væsentlige formål med kørslen var således erhvervsmæssigt, idet der var tale om aflæsning af værktøj på en byggeplads, og idet der var tale om kørsel mellem 2 adresser, der konkret vedrører virksomhedens drift.

Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 29. august 1996 (U1996.1352H) forudsætningsvist. Den pågældende sag omhandlede en gartner, der drev gartneri fra sin egen virksomhed, der var sammenfaldende med bopælen, [by7], og hvorfra han transporterede gartneriets produkter i virksomhedens varebil til [adresse1]. Den omstændighed at den pågældende gartner gennem den valgte transport form også selv opnåede befordring for sin bopæl (der tillige var virksomhedens adresse) til [adresse1] kunne ikke bevirke, at retten til fuldt fradrag efter statsskattelovens § 2, stk. 1, litra A bortfaldt.

Det kan således på baggrund af den nævnte dom lægges til grund, at i det omfang at der er et erhvervsmæssigt formål med den pågældende kørsel, og at dette erhvervsmæssige forhold er hovedformålet, vil dette primære hovedformål så at sige kunne absorbere et sekundært formål af privat karakter.

Tilsvarende i Vestre Landsrets dom refereret i SKM2012.150.VL, der omhandlede 3 konkrete køreture i en gulplade bil, og spørgsmålet var i den pågældende sag, om kørslerne var private og om skatteborgeren skulle beskattes af rådigheden over fri bil. I den pågældende sag var der sket en kørsel til møde med SKAT, hvor den pågældende skatteborger havde brugt den pågældende bil. Vestre Landsret fandt i afgørelsen, at den pågældende kørsel havde relation til både skatteborgerens personlige skattemæssige forhold og til skatteborgerens virksomheds momsmæssige forhold, og at der derfor ikke var grundlag for at anse kørslen til mødet som privat kørsel.

Denne dom fra Vestre Landsret følger således praksis fra den ovennævnte refererede dom fra Højesteret. Det kan således lægges til grund, at i det omfang at der både er et erhvervsmæssigt formål og et privat formål, vil det erhvervsmæssige formål kunne absorbere det evt. private formål rent skattemæssigt, såfremt det må lægges til grund, at det erhvervsmæssige formål er hovedformålet.

Det gøres gældende, at det primære hovedformål i nærværende sag netop var transport af værktøj mellem kontoradressen i [by1] og byggepladsen på [by5] samt aflæsning heraf på [by5].

Det gøres i den forbindelse også gældende, at såfremt kørslen havde haft privat formål som hovedformål, så ville Klager og kæresten [person1] have anvendt [person1]s private personbil i stedet for, ligesom Klager må formodes at ville have været iført andet tøj end arbejdstøj.

[...]”

Klagerens repræsentant har på et telefonmøde særligt henvist til klagerens udtalelse i retten i [by3].

Klagers repræsentants brev af 22. november 2016:

”[...]

Jeg vedlægger kopi af billeder, som min klient selv har taget af tilsvarende polo-trøje, som var til stede i bilen under standsningen den 21. juni 2014. Som det fremgår, er der tale om en hvid polo-trøje med logo på venstre bryst. Det er således ikke korrekt, når det af SKAT i afgørelsen er angivet, at der på daværende tidspunkt i bilen skulle have været hvide skjorter uden logo.

Det må således også på det kraftigste afvises, at der skulle være tale om, at min klient var på vej til et privat arrangement. Dette er absolut ikke tilfældet. Tværtimod var min klient i bilen i snavsede arbejdsbukser og snavset arbejdstrøje med logo og iført sikkerhedssko, idet han havde været på arbejde fra tidlig morgen til sen aften for at drive sin virksomhed. Netop sommerperioden er klagers travleste tid på året i sin virksomhed.

Polo-trøjerne med logo var med i bilen for at min klient evt. kunne klæde om, inden han skulle til et kundemøde, idet han dog den pågældende dag ikke havde brugt dem, da der tværtimod var tale om, at han i sin virksomhed forestod manuelt arbejde.

Det må tillige på det kraftigste afvises, at min klient skulle have gjort noget forkert, og han har aldrig haft til hensigt at overtræde nogen regler, ligesom min klient også har oplyst, at han er højst utilfreds med at blive fremstillet som kriminel.

Efter det oplyste har SKAT i forbindelse med kontrollen den 21. juni 2014 taget en lang række billeder, minimum 10 billeder. SKAT opfordres til at fremlægge dette billedmateriale til belysning af, at bilen og alt hvad der måtte være i bilen udelukkende blev anvendt som led i klagers erhvervsvirksomhed.

Det gøres gældende, at det har sædvanlig processuel skadesvirkning, såfremt SKAT ikke fremlægger billeddokumentationen.

Det skal også understreges, at klagers kæreste [person1] udelukkende var i bilen med henblik på at bistå med arbejdet. Hendes tilstedeværelse i bilen har således ikke af privat eller social karakter, idet hun var med for at bistå med det hårde fysiske arbejde i klagers erhvervsvirksomhed.

Det hele er i øvrigt godt beskrevet i klagers forklaring for Retten i [by3] på retsmødet den 3. juli 2014.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om mandskabsvogne fremgår af registreringsafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014) § 2, stk. 1, nr. 9. En mandskabsvogn er herefter fritaget for afgift, hvis den utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugernes virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privatpersonbefordring.

Af SKATs punktafgiftsvejledning afsnit E.A.8.1.3.5 fremgår det, at mandsskabsvogne kan anvendes til transportopgaver på samme måde som andre last- og varebiler forudsat, at der udelukkende er tale om erhvervsmæssig anvendelse. Privat personbefordring er ikke tilladt.

Hvis betingelserne for afgiftsberigtigelse som mandsskabsvogn ikke længere er opfyldt, skal bilen betale afgift efter reglerne for personbiler eller varebiler efter registreringsafgiftslovens §§ 4-6b.

Henset til at der befandt sig en person i motorkøretøjet, der ikke var ansat i selskabet og kørslen derfor ikke var omfattet af de i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 tilladte situationer, anses betingelserne for afgiftsberigtigelse som mandsskabsvogn ikke længere for at være opfyldt. Der skal derfor svares afgift efter reglerne i efter registreringsafgiftslovens §§ 4-6b.

Det har i denne situation ikke betydning, om kørslen hovedsageligt blev foretaget til en transportopgave, der ville opfylde betingelserne for kørsel, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

De domme, klagerens repræsentant har henvist til, vedrører ikke persontransport i et køretøj, der er afgiftsfritaget, hvorfor de ikke er sammenlignelige med nærværende sag.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.