Kendelse af 10-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-02-2021

SKAT har forhøjet selskabets råstofafgift for perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2013 med 1.821.228 kr.

Baggrunden herfor er bl.a., at selskabet ikke har betalt råstofafgift samt moms heraf i overensstemmelse med de faktisk udleverede afgiftspligtige mængder.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. SKATs forhøjelse af råstofafgiften skal nedsættes med 5.376 kr., således at der i alt opkræves yderligere råstofafgift med 1.815.852 kr.

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2013 med 236.823 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. SKATs forhøjelse af momstilsvaret skal nedsættes med

3.011,50 kr., således at der i alt opkræves yderligere moms med 233.811,50 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet sælger råstofafgiftspligtigt sand og grus fra en grusgrav. Selskabet udleverer og fakturerer for råstof enten opgjort i volumen i kubikmeter eller i vægt i ton. Når en lastvogn er blevet læsset med råstof, udskriver føreren af læssemaskinen en følgeseddel, hvoraf vægten fremgår. Læssemaskinerne er udstyret med en vægt. Hvis samme vognmand henter flere læs på en dag, udskrives en følgeseddel ved dagens slutning. Når måneden er gået, danner følgesedlerne grundlag for udskrivning af månedsfakturer. Det ene eksemplar af følgesedlen hæftes på fakturaen til kunden, mens det andet eksemplar opbevares sammen med selskabets fakturakopi. For enkelte store kunder, der har ønsket at få følgesedler dagligt, har kundens chauffører fået en stak følgesedler i lastvognene, som chaufførerne selv har udfyldt. Selskabet har ikke ført kontrol med disse følgesedler, ligesom der ikke er returneret et eksemplar fra kunden. Ved månedens afslutning er det aftalt med kunden, hvor meget der er leveret i måneden, og der er udskrevet salgsfaktura på denne mængde. I forbindelse med klagesagen har selskabet oplyst, at der ved udlevering til tider sker måling af volumen af den udleverede mængde, og at der til tider sker vejning af mængden.

Selskabet har tilladelser fra kommunen til at indvinde råstoffer fra forskellige områder. Selskabet skal hvert år indberette til kommunen mængden af råstoffer, der er indvundet. Selskabet har indberettet følgende mængder indvundne råstoffer til kommunen:

2010247.176 m³

2011500.913 m³

2012560.420 m³

Selskabet har indberettet at have udleveret følgende afgiftspligtige mængde råstof til SKAT:

2010245.125 m³

2011409.584 m³

2012416.800 m³

Der er således en difference på 2.052 m³ i 2010, 91.329 m³ i 2011 og 143.620 m³ i 2012 mellem de mængder, der er indberettet til SKAT og de mængder, der er indberettet til kommunen. Den 14. oktober 2013 sendte selskabet en mail til kommunen, hvorved man rettede de indberettede mængder for to områder for henholdsvis 2011 og 2012. Ifølge mailen beroede fejlene på, at selskabet havde indberettet i tons i stedet for i kubikmeter.

Selskabet betaler ejerne af jorden, hvorpå grusgraven er beliggende, for de mængder råstof, der graves fri. SKAT har konstateret, at der findes eksempler på, at de mængder, der i en periode er angivet til SKAT, er mindre end de mængder, der er afregnet med jordejerne. For første kvartal 2012 er der således afregnet 89.426 m³ overfor jordejerne, mens selskabet har angivet 69.316 m³ overfor SKAT.

SKAT modtog den 5. august 2013 en anonym anmeldelse om, at selskabet ikke fakturerede i overensstemmelse med de faktisk udleverede mængder råstof. Ifølge anmeldelsen nedjusterede selskabet den udleverede råstofafgiftspligtige mængde og opjusterede prisen herfor.

SKAT har kontrolleret selskabets betaling af råstofafgift for perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2013. I den forbindelse har man været på kontrolbesøg hos virksomheden den 11. oktober 2013.

Ved kontrollen konstaterede SKAT, at selskabet i flere tilfælde havde foretaget interne omposteringer eller udstedt kreditnotaer, der annullerede de oprindeligt fakturerede råstofafgiftspligtige mængder for i stedet at udskrive en ny faktura svarende til halvdelen af den leverede mængde råstof i forhold til den oprindelige faktura, men med en højere enhedspris.

Eksempelvis havde selskabet til en større kunde ved faktura nr. 802591 dateret den 31. august 2011 faktureret i alt 25.150 m³ bundsikringssand a 3 kr. pr. m³. Samme dag udstedte selskabet en kreditnota, jf. fakturanr. 802653, til kunden ligeledes vedrørende en leverance af bundsikringssand på 25.150 m³ a 3 kr. pr. m³. Den 31. august 2011 udstedtes herefter en ny faktura til kunden på den halve mængde af det tidligere fakturerede bundsikringssand, jf. fakturanr. 802655, svarende til en mængde på 12.575 m³, men med en højere enhedspris på 8 kr. pr. m³.

SKAT konstaterede endvidere ved kontrollen, at selskabet ikke havde faktureret i overensstemmelse med de udleverede mængder, der fremgik af de udstedte følgesedler.

Eksempelvis fremgår af følgeseddel nr. 13567 og 13568, at der var udleveret henholdsvis 24 m³ og 23 m³ bundsikringssand til den tidligere nævnte større kunde. Begge følgesedler relaterer sig til faktura nr. 803408. Af faktura nr. 803408 fremgår derimod, at der alene er sket levering af 23,5 m³ bundsikringssand a 8 kr. pr. m³. Derudover fremgår af faktura nr. 803408, at der er sket levering af henholdsvis 23 og 24 m³ bundsikringssand a 3 kr. pr. m³, men denne leverance er blevet ophævet ved en modpostering på en leverance på i alt minus 47 m³ a 3 kr. pr. m³.

Til en anden større kunde blev ligeledes konstateret uoverensstemmelse mellem de udstedte følgesedler og faktureringen. Således fremgår det af følgeseddel nr. 10485, at der er udleveret 144 ton bundsikringssand. Af faktura nr. 803151 fremgår imidlertid, at der alene er udlevet 72 ton bundsikringssand.

SKAT konstaterede derudover ved kontrollen, at selskabet i nogle tilfælde havde foretaget omregning fra kubikmeter til ton og derefter havde beregnet råstofafgiften med en sats, der svarede til, at mængden i ton blev omregnet tilbage til kubikmeter med en anden faktor, end den der blev brugt ved omregning fra kubikmeter til ton. Herved blev der opgjort en lavere råstofafgift end råstofafgiften af den oprindelige mængde opgjort i kubikmeter.

Således havde selskabet først faktureret for en leveret mængde opgjort i kubikmeter og en råstofafgift på 5 kr. pr. m³, men herefter annulleret denne fakturering. Efterfølgende havde selskabet faktureret for en leveret mængde opgjort i ton. Selskabet havde ved omregningen fra kubikmetertil ton i forhold til den tidligere fakturerede mængde opgjort i kubikmeter anvendt en omregningsfaktor på 1,5 ton pr. m³. Selskabet opgjorde afgiften ved faktureringen i ton med en afgiftssats på 3 kr. pr. ton, svarende til at afgiften af den udleverede mængde i ton omregnes tilbage til afgiften for en udlevet mængde opgjort i kubikmeter med den i loven angivne omregningsfaktor på 0,6 kubikmeter pr. ton og en afgift på 5 kr. pr. m³. Selskabets omregning til ton bevirkede imidlertid, at råstofafgiften blev formindsket ved faktureringen i ton i forhold til den oprindelige fakturerede mængde opgjort i m³, fordi selskabet anvendte en anden faktor ved omregning fra kubikmeter til ton end ved omregningen fra ton til kubikmeter.

Eksempelvis havde selskabet den 31. august 2011 ved faktura nr. 802588 leveret 7.880 m³ bundsikringssand til en kunde. Samme dag var der efterfølgende blevet udstedt en kreditnota til kunden i form af faktura nr. 802656 vedrørende 7.880 m³ bundsikringssand, hvorved råstofafgiften blev reduceret med 5 kr. pr. m³, svarende til en afgift på i alt 39.400 kr. Den 31. august 2011 havde selskabet udstedt endnu en faktura nr. 802657 til samme kunde på levering af bundsikringssandet, men nu var mængden opgjort i ton, idet selskabet havde lagt til grund, at 1 m³ bundsikringssand svarede til 1,5 ton. Der faktureredes derfor for 11.820 ton bundsikringssand og en råstofafgift på 3 kr. pr. ton, svarende til en omregningsfaktor på 0,6 kubikmeter pr. ton ganget med en afgiftssats på 5 kr. pr. kubikmeter. Der blev derved beregnet en afgift på i alt 35.460 kr., og der blev således opnået en afgiftsbesparelse på 3.940 kr. i forhold til den oprindelige faktura.

SKAT konstaterede ligeledes ved kontrollen, at selskabet i visse tilfælde ikke havde betalt råstofafgift, da dette havde udstedt en del fakturaer inklusive afgift, men havde glemt at flytte råstofafgiften til en konto for råstofafgift. Eksempelvis havde selskabet ved faktura 803 654 faktureret for levering af råstoffer inklusive råstofafgift til en samlet værdi på 198.395,78 kr., og moms på 49.598,95 kr. Momsen var korrekt posteret på konto for udgående moms, men hele beløbet på 198.395,78 kr. var bogført på en konto for alm. varesalg vedrørende grav 3.

Endelig konstaterede SKAT ved kontrollen, at selskabet havde foretaget en række interne omposteringer i regnskabet, som umiddelbart ikke kunne henføres til dispositioner mellem grusgraven og en kunde.

Eksempelvis havde selskabet den 30. september 2012 udstedt en intern kreditnota på i alt 4.168 ton råstof, jf. faktura nr. 803655. Råstofafgiften var på 53.518 kr., idet afgiften ifølge kreditnotaen udgjorde 12,84 kr. pr. ton, i stedet for råstofafgiftslovens sats på 3 kr. pr. ton. Af kreditnotaen fremgik tillige, at der var krediteret for 3.466 ton filtergrus. Af konto nr. 10300 vedrørende råstofafgift fremgik, at der for kreditnotaen var krediteret 19.500 kr., mens der for en anden konto nr. 10304 vedrørende råstofafgift for grav 3 var debiteret 61.190 kr., og for en tredje konto nr. 10354 vedrørende råstofafgift var krediteret 95.208 kr. Dvs. i alt var der krediteret 53.518 kr. på kontiene vedrørende råstofafgift vedrørende denne kreditnota.

Samme dag den 30. september 2012 havde selskabet udstedt en anden intern kreditnota også vedrørende salg og annullering af filtergrus på i alt 3.466 ton, jf. faktura nr. 803663. Ved den interne kreditnota fremgik en råstofafgift af 1.156 ton a 1 kr. pr. ton, mens der blev debiteret alene for en afgift på 1.152 kr. På konto nr. 10300 vedrørende råstofafgift var der debiteret 11.550 kr., mens der på konto nr. 10350 vedrørende råstofafgift var krediteret 10.398 kr. Dvs. der var i alt debiteret 1.152 kr. på kontiene vedrørende råstofafgift.

Af selskabets regnskabsmateriale fremgik desuden, at der på konto 10304 vedrørende råstofafgift var debiteret 66.372 kr. vedrørende kreditnota nr. 803887, mens der på konto 10354 vedrørende råstofafgift for grav 3 var krediteret for 211.304,25 kr. Kreditnota nr. 803887 var adresseret til selskabet.

Den 14. april 2014 fremsendte SKAT et forslag til afgørelse til selskabet, hvorved SKAT foreslog, at selskabets råstofafgift skulle forhøjes med 1.821.228 kr., og at selskabets moms skulle forhøjes med 236.823 kr. Selskabet fik frist til at komme med bemærkninger til den 8. maj 2014. På foranledning af selskabet blev høringsfristen udsat til den 26. maj 2014.

Den 12. maj 2014 sendte selskabet et høringssvar.

Heraf fremgik, at selskabet mente, at råstofafgiften for faktura 803655 og 803663 var korrekt bogført, idet kreditnotaerne skulle ses i sammenhæng. For de 3.466 ton filtergrus var råstofafgiften således på 10.398 kr. med en afgiftssats på 3 kr. pr. ton. Blev de 3.466 ton filtergrus omregnet til kubikmeter med en omregningsfaktor på 1,5 ton pr. m³, var den afgiftspligtige mængde 2.310 m³. Afgiften af 2.310 m³ råstof var 11.550 kr. med en afgiftssats på 5 kr. pr. m³. Differencen mellem de 11.550 kr. og 10.398 kr. var 1.152 kr., hvilket kreditnotaen 803663 således var et udtryk for.

For så vidt angår bogføringen af råstofafgiften vedrørende kreditnota 803887, henviste selskabet til, at denne angik salg, som fremgik af konto 9100, 9200, 9300, 9400 og 9500, og hvor salget havde været inklusiv råstofafgift.

Selskabet oplyste endvidere ved sit høringssvar, at det ved en gennemgang af fakturering og bogføring for 2011 – 2013 havde konstateret en bogføringsfejl, der førte til en yderligere råstofafgift på 219.957 kr. Derudover havde selskabet ved en gennemgang af salgsfakturaer konstateret, at der manglede at blive betalt afgift af yderligere 170.792 m³. Selskabet anmodede derfor om, at råstofafgiften blev forhøjet med 1.073.917 kr., svarende til 5 kr. pr. kubikmeter for 170.792 m³ plus 219.957 kr. Selskabet tilkendegav, at SKAT kunne se det underliggende bogføringsmateriale, hvis SKAT ønskede det. Selskabet tilkendegav endvidere, at man ønskede et møde, hvor selskabet fik lejlighed til at gennemgå selskabets opgørelse, såfremt SKAT ikke kunne godkende denne.

Den 3. juni 2014 svarede SKAT på selskabets bemærkninger af 12. maj 2014. Heraf fremgik bl.a., at SKAT opfattede selskabets svar således, at de ønskede at efterbetale 1.073.917 kr. Samtidig fremgik, at SKAT ønskede at se det underliggende bogføringsmateriale for selskabets opgørelse, og at SKAT ville besvare selskabets ønske om et møde efter modtagelsen af bogføringsmaterialet. Såfremt selskabet havde bemærkninger til sagen, skulle de fremsættes inden den 20. juni 2014.

Ved brev af 19. juni 2014 kommenterede selskabet på SKATs bemærkninger. Heraf fremgik, at selskabet manglede at betale råstofafgift af i alt 170.792 m³, og at der var vedlagt dokumentation for disse mængder i form af 36.706 m³ i 2011, 130.691 m³ i 2012 og 3.095 m³ i 2013.

Den 24. juni 2014 svarede SKAT på selskabets bemærkninger af 19. juni 2014. SKAT skrev bl.a., at de fremsendte fakturaer allerede indgik i SKATs opgørelse, og at SKAT forstod selskabets svar således, at selskabet forsat ønskede at efterbetale 1.073.917 kr. i råstofafgift samt råstofafgift af 170.792 m³, svarende til 853.960 kr., dvs. i alt 1.927.877 kr., hvorfor selskabet ifølge SKATs opfattelse var enige med SKAT i efteropkrævningen. Der var i brevet angivet en frist for selskabet til at komme med bemærkninger til dette. Fristen var sat til den 11. juni 2014, dvs. en dato forud for brevets datering.

Ved brev af 10. juli 2014, som er stemplet modtaget af [Skattecentret] den 15. juli 2014, svarede selskabet, at beløbet på 1.073.917 kr., som fremgik af SKATs opgørelse af 24. juni 2014, skulle rettes til 219.957 kr., hvilket betød, at forhøjelsen af råstofafgiften ifølge selskabet i alt skulle være på 1.073.917 kr.

Den 16. juli 2016 traf SKAT afgørelse om, at selskabet skulle betale 1.821.228 kr. i råstofafgift og 236.823 kr. i moms for perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2013.

Den 17. juli 2014 bad selskabet om, at SKAT tog stilling til selskabets indsigelse af 10. juli 2014, idet denne ikke fremgik af afgørelsen.

Ved brev af 7. august 2014 svarede SKAT på de indsigelser, som selskabet var kommet med i brevene af 10. og 17. juli 2014. Af SKATs brev af 7. august 2014 fremgik, at selskabets brev af 10. juli 2014 først var nået frem til sagsbehandling den 1. august 2014 på grund af forsinkelser i SKATs postmodtagelser. SKAT har i forbindelse med klagesagen præciseret, at brevets sene fremkomst til sagsbehandleren skyldtes problemer i SKATs interne postfordeling i ferieperioden. SKAT konkluderede i brevet af 7. august 2014, at selskabets brev af 10. juli 2014 ikke indeholdte nye oplysninger, der kunne give anledning til en ændring af SKATs afgørelse af 16. juli 2014, og at SKAT af denne grund ikke ville udsende en ny sagsfremstilling.

Den 18. august 2014 fremsendte SKAT imidlertid en ny afgørelse. Det fremgår af afgørelsen, at den erstatter SKATs tidligere afgørelse af 16. juli 2014,da SKAT ikke i afgørelsen af 16. juli 2014 havde medtaget selskabets bemærkninger af 10. og 17. juli 2014. I afgørelsen forhøjede SKAT selskabets råstofafgift og moms med de samme beløb, som SKAT havde forhøjet disse afgifter med i den tilbagekaldte afgørelse af 16. juli 2014.

SKATs afgørelse

Råstofafgift

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabets tilsvar af råstofafgift skal forhøjes med 1.821.228 kr. for perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2013.

Råstofafgiften er forhøjet med følgende beløb i de enkelte år:

2011 270.938 kr.

20121.339.132 kr.

2013 211.158 kr.

I alt 1.821.228 kr.

SKAT har som begrundelse for forhøjelsen af råstofafgiften anført følgende:

”...

SKAT har i forbindelse med kontrollen foretaget en afstemning mellem de til kommunen indberettede mængder og det antal kubikmeter, der er angivet på indsendte råstofafgiftsangivelser.

Afstemningen udviser følgende differencer i kubikmeter:

Differencerne er forklaret med, at indberetningen til kommunen omfatter mængden af råstoffer, der er gravet fri. En del af disse grusmængder ligger fortsat i graven som sorterede, men er endnu ikke solgt.

Ejerne af jorden, hvor grusgraven er beliggende får betaling for udgravede mængder af råstoffer. En afstemning mellem de til SKAT angivne mængder og de mængder, der er afregnet for til jordejerne viser at der f. eks i januar kvartal 2012 er afregnet til jordejerne for 89.426 kubikmeter. Til SKAT er angivet 69.316 kubikmeter.

For at få belyst årsagen til differencerne er det forsøgt at afstemme de mængder, der er bogført på afregningskontoen for råstofafgift med solgt mængder. Det har ikke været muligt at finde et sikkert revisionsspor mellem disse kontogrupper, da der er foretaget en række interne krediteringer i regnskabet, der ikke umiddelbart har kunnet henføres til dispositioner mellem grusgraven og en kunde.

Eksempel på kreditbilag er vedlagt som bilag 2, 3 og 4.

Bilag 2 viser en intern kreditnotakopi, hvor der i forbindelse med nogle omposteringer er dannet en råstofafgift på 53.518 kr.på grundlag af en råstofmængde på 4.168 tons. Afgiften er beregnet til 12,84 kr.pr ton, svarende til 21,40 kr. pr. kubikmeter, hvor lovens sats er 5 kr. pr. kubikmeter.

Bilag 3 viser en kreditnotakopi, hvor råstofafgiften er beregnet til 1 kr. pr. ton.

Bilag 4 viser en intern regulering, hvor der ved bilag 803 887 er bogført 66.372 kr. på konto 10 304 råstofafgift. Kreditnotaen er ikke fundet.

Da det fremlagte regnskab efter SKATs opfattelse ikke giver et sikkert billede af virksomhedens grundlag for afregning af råstofafgift, har SKAT foretaget en manuel optælling af virksomhedens salgsfakturaer for perioden fra 1. juli 2011 til 30. juni 2013. For hvert kvartal er optalt solgte kubikmeter og solgt tons. Tons er omregnet samlet for hvert kvartal med faktor 0,6 jf. lovens § 1, stk. 2.

Resultatet af optællingen i forhold til indsendte angivelser er følgende:

I alt1 821 228 kr.

CD med regneark visende optalte fakturaer er vedlagt som bilag 10.

Differencen mellem angivet og beregnet afgift på 1.821.228 kr. skyldes blandt andet, at virksomheden til en enkelt større kunde har udstedt en del fakturaer inkl. afgift, men har glemt at flytte råstofafgiften til konto for råstofafgift. Ved faktura 803 654 af 30. september 2012 er faktureret 9.525 tons til en samlet værdi på 198.395,78 kr. incl råstofafgift plus moms på 49.598,95 kr. Momsen er korrekt posteret på konto for udgående moms, men hele beløbet på 198.395,78 er bogført på konto 10 203, alm. varesalg, grav 3, jfr bilag 5.

Til en anden større kunde, der har købt store mængder af bundsikringssand til motorvejsbyggerier, er udfakturerede mængder efterfølgende ændret via en kreditnota og ny faktura på samme beløb, men med halverede mængder, hvorved råstofafgiften kun er afregnet med halvdelen af det korrekte beløb, se bilag 6.

Her er råstofafgift af 25.210 kubikmeter på 126.050 kr.nedskrevet til 62.875 kr. Samtidig er kubikmeterprisen forøget fra 3 kr.til 8 kr. Ved transaktionen er prisen på sandet forøget fra 79.950 kr.til 100.600 kr, men kunden sparer 63.175 kr.i råstofafgift og 10.632 kr.i moms.

På faktura 803 408 af 31. maj 2012 er den leverede mængde på 47 kubikmeter i. h. t. vedhæftede følgesedler ændret til 23,5 kubikmeter og prisen er forøget til 8 kr. pr. kubikmeter. Salgsprisen til andre kunder var i maj måned 2012 på 6 kr. pr. kubikmeter, jfr bilag 8.

Det har således været muligt, at finde de fakturaer, hvor virksomheden har halveret betalingen af råstofafgift fra store kunder, ud fra de fakturaer, hvor de store kunder har betalt en overpris pr. kubikmeter i forhold til virksomhedens øvrige kunder.

...

3.3. Retsregler og praksis

Efter § 1 i lovbekendtgørelse nr. 311 af 1. april 2011 om afgift af affald og råstoffer, skal den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, der er nævnt i bilag 1, betale en afgift på 5 kr. pr. kubikmeter af råstoffet.

I lovens bilag 1 er grus og sand nævnt i listen over afgiftspligtige råstoffer med en omregningsfaktor på 0,6 kubikmeter i forhold til 1 ton. SKAT har anvendt denne omregningsfaktor ved omregningen af solgte mængder fra virksomhedens salgsfakturaer udstedt i tons til kubikmeter.

...

SKATS endelige afgørelse

Det er SKATs opfattelse, at når der er foretaget en udfakturering i kubikmeter med en afgift på 5 kr., så kan virksomheden ikke ved en efterfølgende kreditering og fremsendelse af ny faktura nedsætte den tidligere beregnede råstofafgift, men skal anvende lovens omregningsfaktor på 0,60 kubikmeter pr. ton for sand og grus, så der ikke sker en nedskrivning af den først udfakturerede råstofafgift.

...”

Af SKATs afgørelse fremgår desuden SKATs vurdering af selskabets tidligere indsendte bemærkninger fra maj 2014, som tillige er blevet fremsendt til selskabet ved SKATs brev af 3. juni 2014. Af afgørelsen fremgår:

”...

Virksomheden har den 14. maj 2014 fremsendt en række bemærkninger til sagen.

Bemærkningerne er opdelt i 8 punkter.

I punkt 1 er det oplyst, at bemærkningerne i brev af 12. maj 2014 vedrører SKATs forslag til ændringen vedrørende råstofafgift og moms.

I punkt 2 er oplyst, at indberetningen til [by1] kommune er rettet den 14. oktober 2013.

Da rettelsen ikke har indflydelse på SKATs beregning af råstofafgift, er bemærkningerne taget til efterretning. SKAT har bemærket, at de ændrede mængder til kommunen er indberettet efter SKATs besøg den 11. oktober 2013.

I punkt 3 anfører virksomheden:

SKATs bilag 2 og 3; vores edb system beregner selv råstofafgift på vores fakturaer med 5 kr.pr m3 og 3 kr. pr. ton, når jeg flytter mellem salg i ton og salg i m3 på den samme ordre giver det en anderledes afgift pr. to/m3 på faktura/kreditnotaen, tager man og kigger på den enkelte linje er beløbet korrekt bogført (bilag og 3)

Skat har anført i sagen, at der er foretaget en rekonstruktion af råstofafgiften, da man ikke har kunnet henføre de udarbejdede interne kreditnotaer til udstedte salgsfakturaer uden beregning af råstofafgift. Virksomheden oplyser, at man i bilag 2 og 3 til bemærkningerne viser, at der er en sammenhæng mellem reguleringerne af enkelte linjer.

Man viser følgende korrektioner:

Da 3466 ton filtergrus er bogført med forkert fortegn, er fejlen rettet ved bilag 803 663.

Da kreditnotakopien oprindelig er bogført med en nedsættelse af råstofafgift på 53 518 kr, er forholdet omkring kreditnotaerne efter SKATs opfattelse ikke belyst ved de viste mellemregninger.

Ved de foretagne omregninger fra kubikmeter til tons har virksomheden regnet med, at 1 kubikmeter vejer 1.5 tons. Efter SKATs opfattelse skal omregningen foretages med den i loven fastsatte omregningsfaktor på 1,6 tons pr. kubikmeter. Var 10 648 kubikmeter omregnet med faktor 1,6 var fremkommet 17 036 tons af 3 kr.i råstofafgift med en samlet afgift på 51 110 kr. Ved anvendelse af denne omregningsfaktor var reguleringen kun blevet 2 130 kr.

Ved rekonstruktionen af afgiftsregnskabet har SKAT anvendt den i loven nævnte omregningsfaktor på 1.6.

Virksomhedens bemærkninger til punkt 3 giver efter SKATs opfattelse ikke anledning til ændring af opgørelsen.

I punkt 4 anfører virksomheden:

SKATs bilag4 og 5; der er korrekt bogført 66 372,50 på konto 10 304, Råstofafgift, men der er også bogført 211 304,25 på konto 10 354, råstofafgift. Disse afgifter er ren råstofafgift vedr. salg på konto 9100, 9200, 9300, 9400 og 9500 hvor salget har været incl råstofafgift (bilag 5, 6,7 og 8). Jeg har dog konstateret en bogføringsfejl, som jeg har rettet den 30. april 2014 (bilag). Fejlen resulterer i en yderligere råstofafgift på 219 957 kr, som indberettes og betales for 2 kvartal 2014.

Da fejlen indgår i den periode, der nu kontrolleres af SKAT, skal rettelse ikke foretages i april kvartal 2014.

I punkt 5 anfører virksomheden:

SKATs bilag 7 og 8, ved gennemgang af alle vore salgsfakturaer kan jeg se der er sket en fejl i opgørelsen af råstofafgift. Jeg har sammentalt de resterende mængder og opgjort dem til 170 792 m3 som skal tillægges råstofafgift med 5 kr. Jeg kan yderligere oplyse, at [virksomhed1] A/S har et produkt (lyst sand) som sælges til 17,15, 11,8 eller 7 kr.pr m3, alt efter hvilke krav det skal overholde mht. SE-værdi, kogningstab, antal runde sten, eller måske termisk resitivitet. Dette produkt er solgt under samme varenummer som bundsikringssand eller vasket sand i de fleste tilfælde.

Hvis de resterende mængder ikke er udfaktureret pr. 30. juni 2013, kan de 170 792 m3 medregnes på den ordinære angivelse for april kvartal 2014 med 853 960 kr.

Det fremgår ikke, om den nævnte fejlagtige udfakturering af specielle typer sand indgår i de mængder, der indgår i SKATs opgørelse. Hvis det er tilfældet, vil SKAT for at få oplysningerne verificeret udvide kontrollen til aftagerne af de specielle sandtyper.

Da det er oplyst, at de store mængder sand er anvendt ved motorvejsbyggerier, kan forholdet formentlig dokumenteres via Vejdirektoratets udbudsmaterialer.

I punkt 6 anfører virksomheden:

SKATs bilag 9; omregningsfaktoren mellem m3 og ton for bundsikringssand i [virksomhed1] A/S er 1 til 1,5 dvs, at når en af vore kunder ikke vil have fakturaen på bundsikringssand i m3 til 3 eller 6kroner så kan kunden få fakturaen i ton til 2 eller 4 kroner (bilag10 og 11).

Det er SKATs opfattelse, at den i loven nævnte omregningsfaktor på 1.6 skal anvendes.

I punkt 7 anfører virksomheden:

Efter at jeg har foretaget en detaljeret kontrol af fakturering og bogføring for årene 2011, 2012 og 2013, skal jeg anmode om, at råstofafgiften ændres med 1.073.917 kr. Såfremt SKAT måtte ønske det fremsendes jeg gerne underliggende bogføringsmateriale.

Skat ønsker at se det underliggende bogføringsmateriale, der danner baggrund for virksomhedens forslag til et ændret afgiftsbeløb.

Skat har opfattet bemærkningerne således: Virksomheden ønsker at efterbetale 1 073 917 kr. inklusive afgifterne nævnt i punkt 4 og 5.

I punkt 8 anfører virksomheden:

Såfremt SKAT ikke umiddelbart kan godkende min opgørelse, skal jeg anmode om et møde, hvor jeg får lejlighed til at gennemgå ovenstående efterangivelse.

Besvarelse af dette punkt afventer gennemgangen af bogføringsmaterialet nævnt i punkt 7.

...”

Af SKATs afgørelse fremgår endelig SKATs vurdering af selskabets tidligere indsendte bemærkninger af 19. juni 2014, som tillige er blevet fremsendt til selskabet ved SKATs brev af 24. juni 2014, samt selskabets bemærkninger af 10. juli 2014. Heraf fremgår:

”...

Selskabet har med skrivelse af 19. juni 2014 fremsendt dokumentation for mængderne i de enkelte år. 2011 36 706 m3, 2012 130 691 m3 og 2013 9 095 m3. I alt 170 792 m3, jfr bilag 12.

I skrivelse af 14. maj 2014 under pkt. 5 anfører virksomheden

”SKATs bilag 7 og 8, ved gennemgang af alle vore salgsfakturaer kan jeg se der er sket en fejl i opgørelsen af råstofafgift. Jeg har sammentalt de resterende mængder og opgjort dem til 170 792 m3 som skal tillægges råstofafgift med 5 kr. Jeg kan yderligere oplyse, at [virksomhed1] A/S har et produkt (lyst sand) som sælges til 17,15, 11,8 eller 7 kr.pr m3, alt efter hvilke krav det skal overholde mht. SE-værdi, kogningstab, antal runde sten, eller måske termisk resitivitet. Dette produkt er solgt under samme varenummer som bundsikringssand eller vasket sand i de fleste tilfælde.

Hvortil SKAT svarer

Hvis de resterende mængder ikke er udfaktureret pr. 30. juni 2013, kan de 170 792 m3 medregnes på den ordinære angivelse for april kvartal 2014 med 853 960 kr.

Det fremgår ikke, om den nævnte fejlagtige udfakturering af specielle typer sand indgår i de mængder, der indgår i SKATs opgørelse. Hvis det er tilfældet, vil SKAT, for at få oplysningerne verificeret udvide kontrollen til aftagerne af de specielle sandtyper.

Da det er oplyst, at de store mængder sand er anvendt ved motorvejsbyggerier, kan forholdet formentlig dokumenteres via Vejdirektoratets udbudsmaterialer.”

Da den fremsendte dokumentation udgøres af salgsfakturaer i kontrolperioden, opfatter SKAT det sådan, at de 170 792 m3 indgår i SKATs opgørelse, så det antal kubikmeter der er enighed om udgør:

Da de fremsendte fakturaer indgår i SKATs opgørelse, der danner grundlag for SKATs forslag om en efterbetaling af råstofafgift på 1 821 228 kr, er det ud fra den fremsendte dokumentation, således, at virksomheden er enig med SKAT om efterbetalingen. Dog er det anført, at man er af den opfattelse, at man ikke skal bruge den i loven nævnte standardomregningsfaktor på 1,6, men kan bruge den aktuelle vægt af de udgravede materialer, der giver en mindre afregning af råstofafgift. Det er fortsat SKATs opfattelse, at man ved omregning skal bruge lovens standardomregningsfaktor. Ved at bruge andre faktorer, vil det være muligt at opnå en utilsigtet afgiftsbesparelse,

Det er yderligere oplyst, at der ikke er solgt nogle af de mere specielle sandtyper til de store aftagere.

Da ingen dele af reguleringsbeløbet efter de nu fremkomne oplysninger vedrører udvindingen i april kvartal 2014, er det SKATs opfattelse, at der bør afgives efterangivelse på hele beløbet, for at undgå en misvisende angivelse for april kvartal 2014.

Hvis virksomheden har kommentarer til ovenstående, bedes de indsendt senest den 11. juni 2014. Hvis der ikke fremkommer yderligere oplysninger, vil SKAT træffe afgørelse ud fra det tidligere fremsendte forslag.

Virksomhedens bemærker i skrivelse af 10. juli 2014, der først er kommet sagsbehandler i hænde den 1. august 2014 og i telefonsamtale af 15. august 2014, at man mener, at SKAT skal tage hensyn til vægten af selskabets grus ved omregning af kubikmeter til tons.

Til eksempel har selskabet ved faktura nr. 802 503 af 31. juli 2011 udfaktureret 18 320 kubikmeter bundsikringssand. Ved kreditnota af 31. juli 2011 er tilbageført 18 320 kubikmeter bundsikringssand med en råstofafgift på i alt 91 600 kr.

Ved ny faktura nr. 802 561 af 31. juli 2011 er udfaktureret 27 480 tons bundsikringssand med en råstofafgift på 82 440 kr., da selskabet oplyser, at sandet i graven ved [virksomhed1] vejer 1,5 ton pr. kubikmeter.

Det er selskabets opfattelse, at SKAT ikke kan fokusere på den første debitering og kreditering, og ny faktura 802 561 som en sammenhængende transaktion, men skal se på faktura 802 561 som en ny enkeltstående transaktion på linje med de fakturaer, hvor der ved første udfakturering er faktureret råstofafgift med 3 kr.pr ton.

...”

SKAT har 11. december 2014 afgivet følgende bemærkninger til selskabets klage af 18. november 2014:

”...

Indledende afsnit

Klager anfører, at det er klagers opfattelse, at sagen ikke er færdigbehandlet, da man ikke har taget hensyn til virksomhedens bemærkninger.

Skat er ikke enig med klager i denne opfattelse af sagen. Alle klagers bemærkninger er behandlet. Årsagen til tilbagetrækning og genfremsendelse af sagen var netop, at virksomhedens sidste bemærkninger til SKATs afgørelse ikke var fremkommet rettidig til sagsbehandler på grund af problemer i SKATs interne postfordeling i ferieperioden, hvorfor virksomhedens afsluttende bemærkninger blev indarbejdet i den endelige afgørelse

Råstofafgift

Klager anfører, at omregningen af mængder i flere tilfælde har været årsag til misforståelser i forbindelse med kontrollen.

Efter SKATs opfattelse har der ikke været misforståelser i forbindelse med omregningen, men SKAT har ikke accepteret virksomhedens ønske om i enkelte tilfælde at bruge andre omregningsfaktorer, end de i loven fastsatte.

...

Andre forhold

Klager anfører i første afsnit:

Som led i vores påstand om at sagen ikke er færdigbehandlet vil vi gerne nævne følgende eksempel, at der i sagsfremstillingens s 8/12 er anført”.. kan forholdet formentlig dokumenteres via vejdirektoratets udbudsmateriale” man har dog ikke afventet at dette er sket.

SKAT indsatte muligheden for at kontakte Vejdirektoratet, da virksomheden i bemærkninger af 14. maj 2014 i punkt 5 oplyste, at virksomheden havde et produkt (lyst sand), der blev solgt til afvigende priser.

Da virksomheden i yderligere bemærkninger af 19. juni 2014 har oplyst, at der ikke er solgt lyst sand til de store aftagere, hvor der er foretaget omfakturering, var det ikke relevant at kontakte Vejdirektoratet.

I bemærkninger af 14. maj 2014 har virksomheden i punkt 8 anført:

Såfremt SKAT ikke umiddelbart kan godkende min opgørelse, skal jeg anmode om et møde, hvor jeg får lejlighed til at gennemgå ovenstående efterangivelse.

Da virksomhedens efterangivelse på 1 073 917 kr.er godkendt og er indgået i den samlede opgørelse, og virksomheden i bemærkninger af 19. juni 2014 og 10. juli ikke har gentaget ønsket om et møde, var det SKATs opfattelse, at ønsket om et møde var bortfaldet.

Klagers bemærkning om, at den kontrolførende efterfølgende har erkendt, at det ville være en god ide med et møde, erindres ikke, jfr ovenstående.

Klagers forslag til Skatteankestyrelsen, om at referere sagen tilbage til SKAT til fornyet behandling, vil kun tjene til en unødvendig forlængelse af sagsbehandlingstiden, da sagen ikke indeholder skøn, men bygger på en nøjagtig optælling af samtlige salgsfakturaer i kontrolperioden.

En ny optælling af samtlige fakturaer, kan derfor ikke føre til et ændret resultat.

Bemærkninger

Klager anfører, at det ikke fuldt ud har været muligt at følge og eftergå SKATs beregninger.

Da de udarbejdede regneark indeholde reference til samtlige salgsfakturaer, er det muligt at følge solgte mængder fra alle fakturaer til den samlede opgørelse.

...”

Moms

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 236.823 kr. for perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2013.

Momsen er i de enkelte år blevet forhøjet med følgende beløb:

2011 56.806,06 kr.

2012172.634,88 kr.

2013 7.382,50 kr.

I alt 236.823,44 kr.

SKAT har som begrundelse for forhøjelsen af momsen anført følgende:

”...

Ved de foretagne omfaktureringer er momsgrundlaget reduceret med den nedskrevne råstofafgift, SKAT har derfor beregnet yderligere moms af den manglende råstofafgift med følgende beløb:

Det fremgår af regneark vedlagt som bilag 9, hvilke salgsfakturaer, der indgår i beregningen af momsgrundlaget.

Hvis den ikke tidligere udfakturerede råstofafgift viderefaktureres med moms til aftagerne af bundsikringssandet, så vil disse virksomhede kunne fradrage det beregnede momsbeløb som indgående moms.

...”

SKAT har endvidere i afgørelsen anført som begrundelse:

”...

Vedrørende selskabets opfattelse af, at SKAT ikke kan beregne moms af differencer opstået ved omregning af faktureringsgrundlaget fra kubikmeter til tons.

Det er SKATs opfattelse af SKATs forhøjelse af råstofafgiften fra Tons til M3, jfr eksemplet fra faktura 802 503, kreditnota 802 560 og ny faktura 802 561 på 9 160 kr.skal tillægges moms. Jfr bilag 16.

SKAT fastholder derfor den tidligere beregnede moms, da den af SKAT yderligere beregnede råstofafgift må anses for en afgiftspligtig transaktion efter momslovens § 4, jfr § 27, stk. 2, pkt. 1, hvorefter andre afgifter medregnes i afgiftsgrundlaget for beregning af moms

Virksomheden afkræves 236 823 kr.i merværdiafgift, da der ikke er beregnet moms af en del af råstofafgiften, der skal indgå i afgiftsgrundlaget

...”

SKAT har den 11. december 2014 afgivet følgende bemærkninger til selskabets klage af 18. november 2014:

”...

Klager har i sidste afsnit anført:

Det bemærkes, at viderefakturering i et vist omfang er sket efterfølgende, hvorved der er opkrævet moms af beløbene. Denne moms er angivet på de ordinære momsangivelser for de perioder, hvor de nye fakturaer er udstedt og vedrører derfor ikke SKATs kontrol, men er et udtryk for virksomhedens eget valg.

Efter SKATs opfattelse er bemærkningen irrelevant, når den som klager selv anfører, ikke vedrører kontrolsagen.

...”

Selskabets opfattelse

Råstofafgift

Selskabet har nedlagt påstand om, at den talmæssige opgørelse af råstofafgiften er forkert og skal ændres til en samlet efterbetaling på 1.072.417 kr.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen.

Den 18. november 2014 indgav selskabets repræsentant en foreløbig klage over SKATs afgørelse af 18. august 2014, som blev uddybet ved brev af 29. august 2019. Indholdet af klagen af 18. november 2014 fremgår tillige af den uddybende klage af 29. august 2019.

I den uddybende klage af 29. august 2019 fremgår følgende:

”...

Vi fastholder som oprindeligt, at klagen vedrører en sag, der tydeligvis ikke er færdigbehandlet af SKAT.

Vi vil derfor stadig påstå, at afgørelsen er afsluttet, uden at man har taget hensyn til indlæg fra virksomheden og realitetsbehandlet de indsigelser og forklaringer, som virksomheden er fremkommet med siden den første - og nu tilbagetrukne - afgørelse blev truffet.

Vi kan endvidere påpege, at SKATs daværende medarbejder i forbindelse med sagsbehandlingen overfor virksomheden tilkendegav, at såfremt mængderne som var oplyst til [by1] Kommune var rettet før SKATs besøg så var sagen aldrig blevet til noget.

Det er samlet set vores opfattelse, at SKATs afgørelse ikke er korrekt set i forhold til den af SKAT foretagne omregning/beregning af m3 sand og grus. Omregningen som er foretaget af SKAT kan ikke afstemmes til virksomhedens bogholderi og de af SKAT beregnede mængder overstiger langt de mængder som tilsynsmyndigheden nemlig [by1] Kommune har accepteret.

...

Råstofafgift

Virksomheden udsteder fakturaer på varer omfattet af råstofafgiftspligten med 5 kr. pr. m3 og i situationer hvor der afregnes i ton, med 3 kr. pr. ton. Det svarer til det forhold, som er angivet i råstofafgiftsloven. Udgangspunktet for udleveringen er til tider et målt volumen (m3) og til tider en vægt (ton). Selve omregningen har dog i flere tilfælde været årsag til misforståelser i forbindelse med kontrollen.

I branchen er udgangspunktet, at der faktureres i ton, idet mange kunder nødvendigvis skal bruge vægten i forbindelse med deres anvendelse af varerne. Man kan ikke bruge en lovgivningsmæssig fastsat vægt, men er nødt til at anvende den eksakte vægt.

Der er henvist til en række posteringer, som det ikke har været muligt fuldt ud at følge.

Det er virksomhedens opfattelse, at de mængder der er oplyst til [by1] Kommune svarer til de faktiske mængder, der skal beregnes råstofafgift af.

SKATs afgørelse skal således korrigeres således den svarer til de efterangivelser som [virksomhed1] indsendte efterangivelser samlet svarende til 170.792 m3 a 5 kr. = 853.960 kr.

Dertil skal lægges yderligere 219.957 kr. jf. selskabets svar til punkt nr. 4 i afgørelsen nævnt på side 8 øverst, 3. afsnit.

Samlet efterangives 1.073.917 kr.

SKATs opgørelse skal justeres i overensstemmelse hermed og nedsættes fra 1.821.228 kr. til 1.073.917 kr.

SKAT misforstår således selskabets svar på de forskellige punkter og medregner reelt set de 853.960 kr. 2 gange.

...

Andre forhold

Som led i vores påstand om at sagen ikke er færdigbehandlet vil vi gerne nævne følgende eksempel, at der. i sagsfremstillings s 8/12 er anført ”. kan forholdet formentlig dokumenteres via vejdirektoratets udbudsmaterialer”, SKAT har helt åbenbart ikke ønsket at forfølge dette. Med dette fravalg bortfalder grundlaget og muligheden reelt set for at kunne sandsynliggøre, at SKATs opgørelse skulle være korrekt.

SKAT har desuden ignoreret virksomhedens ønske om et møde, hvor man kunne gennemgå den opgørelse, som virksomheden selv har opgjort og derved få elimineret misforståelser. (sagsfremstillingen s. 9/12)

Det er efterfølgende erkendt af den kontrolførende medarbejder hos SKAT, at det ville have været en god ide med et møde, og det undrer os stadig, at SKAT så ikke har taget sig tid til at afholde dette møde, også i betragtning af den overordentlig lange periode, som kontrollen strakte sig over.

Alene de to sidste forhold bør efter vores opfattelse være tilstrækkeligt til at Skatteankestyrelsen sender sagen tilbage til SKAT til fornyet talmæssig behandling.

...”

Selskabets repræsentant har den 14. oktober 2019 uddybet sit udsagn om, at SKATs regulering ikke kan afstemmes med selskabets bogholderi. Af denne uddybning fremgår bl.a., at den ekstraopkrævede råstofafgift ikke svarede til momsgrundlaget for den ekstraopkrævede moms. Ligeledes har selskabets repræsentant bl.a. vedlagt to bilag i form af faktura 802657 og 802683, hvor der stilles spørgsmål vedrørende momsreguleringen for disse leverancer, som forhøjes med henholdsvis 6.100 kr., og 3.700 kr.

Af uddybningen af 14. oktober 2019 fremgår endvidere følgende:

”...

Reelt set er der en række eksempler. Vi har taget enkelte stikprøver ud, hvor det ikke er muligt at følge SKATs beregninger. Vi forstår således ikke Skattestyrelsens samlede regulering.

...

Så hvis man skulle følge momsgrundlaget som Skattestyrelsen bruger til at opkræve ekstra moms på så burde råstofafgiftsopgørelsen som minimum med forskellen mellem 666.449 kr. og 486.479 kr. Altså 179.970 kr.

Og dette er blot eksempel fra første halvår 2012

Endvidere har vores gennemgang vist, at Skattestyrelsen har lavet 2 opgørelser for året 2012.

Den ene viser en regulering på 595.878 kr. og den anden 1.339.132 kr. Hvad forskellen er mellem de 2 opgørelser er der ikke forklaring på. Men vi kan af den opgørelse som Skattestyrelsen bruger som baggrund for opkrævning og i sin afgørelse, at en række beløb er medtaget 2 gange. Vi kan ikke umiddelbart finde forklaring herpå.

Se vedhæftede regneark som indeholder tal fra 2012, hvor der er markeret med gul udfor de nævnte dobbelte beløb. I samme fil er indføjet samme tal fra den oprindelige opgørelse i første fane som vedrører 1. kvartal 2012. Iden oprindelige fil er der markeret med rød for samme faktura. Samme forhold gør sig i øvrigt gældende for 2-4 kvartal 2012.

Se endvidere vedlagte bilag 1 (8) for et eksempel på faktura bag transaktionen.

Samlet set er det klart vores opfattelse, at Skattestyrelsens talmæssige opgørelse er usammenhængende og samlet bør sagen som minimum hjemvises til en ny talmæssig opgørelse.

...”

Selskabets repræsentant har ligeledes ved brev af 14. oktober 2019 oplyst til Skatteankestyrelsen, at den samlede efterbetaling rettelig skal være på 1.072.417 kr. Beløbet skyldes, at selskabet ikke har betalt afgift af en samlet mængde på 170.492 m³ råstof af 5 kr. pr. m³, samt en bogføringsfejl på 219.957 kr. De 170.492 m³ er fordelt med 36.706 m³ for 2011, 130.691 m³ for 2012 og 3.095 m³ for 2013. Årsagen til den manglende afgiftsbetaling af de 170.492 m ³ skyldes for det første konkrete fejl, hvor der ikke er angivet den korrekte afgift, og for det andet forskel mellem den faktiske vægt, som selskabet har anvendt ved opgørelsen af råstofafgiften, samt den lovmæssige fastsatte vægt. For så vidt angår bogføringsfejlen på 219.957 kr. skyldes denne leverancer til en tysk virksomhed, der ønskede levering inklusiv råstofafgift. Ved en fejl blev råstofafgiften imidlertid ikke bogført og dermed angivet.

Ved brev af 14. oktober 2019 er tillige oplyst, at der til en enkelt kunde er sket en efterfølgende viderefakturering af den råstofafgift og moms, som ikke var blevet opkrævet for leverancer i kontrolperioden. Dette er sket via en faktura udstedt den 18. juni 2014, svarende til en råstofafgift på 853.960 kr. og moms på 213.490 kr. Disse beløb er efterfølgende blevet indberettet til SKAT som led i den almindelige angivelse af råstofafgift og moms. Ved møde den 5. november 2019 mellem repræsentanten og Skatteankestyrelsen er tilføjet, at det alene var leverancer til denne enkelte kunde, hvor det var selskabets opfattelse, at der ikke var opkrævet korrekt råstofafgift og moms.

Moms

Selskabet har nedlagt påstand om, at momsændringen skal nedsættes til 0 kr.

Selskabets repræsentant har i klage af 29. august 2019 følgende begrundelse for selskabets klage over forhøjelsen af selskabets momstilsvar:

”...

Samlet set er korrektionen forkert i forhold til den almindelige forståelse af vederlag. Den momspligtige værdi ændrer sig ikke i forhold til at der eventuelt skulle betales mere i råstofafgift. Korrektionen er ydermere forkert grundet den fejlagtige mængde.

Der er opkrævet moms af yderligere råstofafgift som indgår i SKAT´s efteropkrævning.

Det forhold, at SKAT efteropkræver råstofafgift påvirker ikke i sig selv momsgrundlaget. Det er vores opfattelse, at der skal opkræves moms af vederlaget for en leverance.

Se herunder bl.a. bilag 16, hvor der i såvel oprindelig faktura, kreditnota som ny faktura er angivet en moms på 25 % af vederlaget ex. moms, hvilket er korrekt.

Det er først i det tilfælde, at den yderligere råstofafgift viderefaktureres til en kunde, som en del af en tidligere leverance, at der skal pålægges moms. Hvis virksomheden beslutter, at der ikke skal viderefaktureres til kunden, ændres vederlaget ikke, og den moms, som SKAT opkræver uden at der er sket ændring i vederlaget, er derfor fejlagtig.

Reguleringen af moms skal således ikke indgå i SKAT´s kontrolsag og afgørelsen er på dette punkt forkert.

Det bemærkes, at viderefakturering i et vist omfang er sket efterfølgende, hvorved der er opkrævet moms af beløbene. Denne moms er angivet på de ordinære momsangivelser for de perioder, hvori de nye fakturaer er udstedt og vedrører derfor ikke SKAT´s kontrol. Men er et udtryk for virksomhedens eget valg.

...”

Skattestyrelsens yderligere bemærkninger

Skattestyrelsen har ved brev af 2. og 13. december 2019, samt telefonsamtale af 5. december 2019 kommenteret på selskabets brev af 14. oktober 2019.

Af brev af 2. december 2019 fremgår bl.a. følgende:

”...

Kort opsamling og redegørelse:

SKAT modtog en anmeldelse på selskabet gående ud på, at selskabet krympede de afgiftspligtige mængder, ved at øge prisen ved salg af materiale, hvorved solgte mængder blev mindre og dermed også råstofafgiften og momsen heraf. Virksomheden har modtaget kopi af anmeldelse i forbindelse med deres anmodning om aktindsigt i sagen [...].

Det fremgår af anmeldelsen, at selskabet foretager omfaktureringer på følgende måde:

Faktisk leveret 24 m3 sand af 2 kr. = 48 kr.

Råstofafgift 24 m3 * 5 kr. = 120 kr.

Omfaktureres til:

Leveret 6 m3 af 8 kr. = 48 kr.

Råstofafgift 6 m3 * 5 kr. = 30 kr.

...

Med baggrund i anmeldelsen undersøgte og konstaterede SKAT [...], at der i flere tilfælde skete en reduktion af oprindeligt fakturerede mængder ved enten en kreditnota eller en intern ompostering, hvorved staten er unddraget råstofafgift og moms heraf.

...

Sagsbehandleren har herefter gennemgået samtlige fakturaer udstedt af virksomheden for perioden, og der hvor man har fundet en faktura på levering af bundsikringssand til en pris mellem 6 kr./t og 8 kr./m3, har sagsbehandleren tillagt den samme mængde til opgørelsen over totalt solgte mængder, for at komme frem til den faktisk udleverede mængde, hvoraf der skulle have være betalt råstofafgift. Det er særligt til kunde [virksomhed2] A/S, at salg af bundsikringssand er sket på ovenstående måde.

De krympede mængder bundsikringssand betyder samtidig at der er sket manglende opkrævning/fakturering af råstofafgift, hvoraf der heller ikke er svaret korrekt udgående afgift.

Momsen af fundne fakturaer hvor salgsprisen er mellem 6 kr./t - 8 kr./m3 for bundsikringssand er opgjort i bilag 9. Denne opgørelse vedrører alene moms af råstofafgift, hvor der er sket omfakturering af mængder eller en fejl i forbindelse med forkerte omregningsfaktorer.

...

I forbindelse med sagsbehandlingen er det endvidere fundet [...] at der også sker en forkert afgiftsberegning ved anvendelse af en forkert omregningsfaktor når der faktureres i ton i stedet for m3.

...

Skattestyrelsens bemærkninger til revisors redegørelser ved brev af 14. oktober 2019

Ad pkt. 1.

Vedrørende afgørelsens bilag 9 [...] viser momsopkrævningen, der svarer til afgørelsens beløb.

...

Som nævnt ovenfor, så omfatter bilag 9 alene, moms af de krympede mængder, hvoraf der ikke er betalt korrekt råstofafgift, grundet enten reduktion i salgsmængder eller forkerte mængder som følge af forkert omregningsfaktor anvendt ved omregning fra m3 til t.

Revisor anfører, at der ikke er sammenhæng i beløbene i den opgjorte råstofafgift og betalt udgående afgift. Det er korrekt, men det skyldes ... at der er udstedt en del fakturaer (f.eks nr. 803654, bilag 5) hvoraf det fremgår, at prisen på varelinjen er inkl. afgift, men afgiften er ikke ført på konto for råstofafgift. Herved er momsen af denne faktura beregnet korrekt af både pris og mængde, og det betyder, at der ikke skal ske yderligere momsopkrævning vedrørende en sådan fejlfakturering.

...

Revisors bilag 1-8 anviser et bilag (faktura 803012), hvor mængden er talt med 2 gange i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde. Det skyldes at bundsikringssand normalt sælges til 3,5 kr. i perioden (se f.eks. revisors bilag 1-7). Da bilag 1-8 er solgt til den dobbelte pris, har Skattestyrelsen fundet, at der er tale om endnu et eksempel, hvor pris og mængde er reguleret for at spare råstofafgift og moms heraf. Derfor er mængden regnet med 2 gange i mængdeopgørelsen og en gang i momsberegningen.

Det samme gør sig gældende ved flere salg til firmaet [virksomhed3] A/S.

Ovenstående forklaring og gennemgang af revisors bilag, viser metoden for skattemedarbejderens opgørelse af korrekte solgte mængder for opgørelse af korrekt råstofafgift for perioderne, og den hertil knyttede manglende betaling af moms af råstofafgiften.

...

Ad. pkt. 2

SKAT har opgjort de afgiftspligtige mængder i forhold til en ren faktura gennemgang. Det er korrekt, at indvindingsselskaber skal indberette solgte mængder til kommunerne. Kommunerne foretager dog ingen kontrol, af rigtigheden af disse indberetninger ved sammenhold med bogføringen. Skattestyrelsen finder det sandsynligt, at når mængderne i selskabets bogføring har været krympet, så er mængderne, der er indberettet til kommunen sandsynligvis også forkerte.

SKAT fandt derfor ikke anledning til at ændre i den opgjorte mængde, da de mængder som virksomheden ville efterangive, allerede var medtalte i de af SKAT opgjorte mængder for de enkelte år. Den opgjorte krympede mængde på 170.492 kr. vedrører alene krympning af mængder faktureret til virksomheden [virksomhed2] A/S. Som ovenfor beskrevet, og som det fremgår af mængdeopgørelserne, er der sket omfakturering til flere selskaber udover [virksomhed2] A/S. Derudover skete der krympning af mængder og råstofafgift ved brug af forkert omregningsfaktor ved omfakturering fra m3 til ton,

...

Revisor fremkommer ikke med nye oplysninger til sagen. De vedlagte efterangivelser, som selskabet fremsendte 9. juli 2014 blev ikke opkrævet selskabet, da SKAT anså de udarbejdede mængdeopgørelser for reguleringsperioden at indeholde selskabets efterangivne mængder.

...”

Skattestyrelsen har ved telefonsamtale af 5. december 2019 samt brev af 13. december 2019 oplyst, at råstofafgiftsopgørelsen vedrørende 3. kvartal 2011 skal korrigeres angående to leverancer, samt at momsopgørelsen for samme periode skal korrigeres vedrørende fire leverancer.

Råstofafgiftsopgørelsen skal for det første nedskrives med en afgift af 60 m³ stabilgrus, da denne mængde er blevet medtaget to gange ved SKATs opgørelse, idet der henvises til faktura 802591, kreditnota 802653 og faktura 802654. Tilsvarende skal momsopgørelsen nedskrives med 60 m³. Af faktura 802591 fremgår, at der er sket levering af 25.150 m³ bundsikringssand a 3 kr. pr. m³ og 60 m³ stabilgrus a 75 kr. pr. m³. Disse leveringer krediteres ved kreditnota 802653, hvorefter der udstedes to nye fakturerer i form af faktura nr. 802655 og faktura 802654. Førstnævnte faktura vedrører levering af 12.575 m³ bundsikringssand a 8 kr., mens sidstnævnte faktura vedrører levering af 60 m² stabilgrus a 75 kr. pr. m³.

For det andet skal råstofafgiftsopgørelsen nedskrives med afgift af en mængde på 1.692 ton bundsikringssand, da denne mængde ligeledes er blevet medtaget to gange ved opgørelsen, idet der henvises til faktura nr. 802683, kreditnota nr. 802747 og faktura nr. 802748.

Af faktura 802683 fremgår, at der er sket levering af 1.128 m³ bundsikringssand a 3 kr. pr. m³ og 740 m³ stabilgrus a 65 kr. pr. m³. Råstofafgiften for bundsikringssandet er 5.640 kr. og afgiften for stabilgruset er 3.700 kr. Ved kreditnota nr. 802747 krediteres for levering af 1.128 m³ bundsikringssand, hvorefter der udstedes en faktura på 1.692 ton bundsikringssand a 2 kr. pr. ton, og hvor råstofafgiften er på 5.076 kr. Da der er anvendt en omregningsfaktor på 1,5, ved omregningen fra m³ til ton, i stedet for den i råstofafgiftsloven fastsatte på 1,667, er der blevet opkrævet for lidt i råstofafgift. Momsreguleringen for denne leverance er imidlertid blevet opgjort forkert, da der er medtaget den mængde grus, der oprindeligt var beregnet korrekt afgift af.

Momsopgørelsen skal endvidere korrigeres for leverancen ifølge faktura nr. 802561, derved at momsgrundlaget herfor udgøres af 9.160 kr., hvorefter der skal betales moms på i alt 2.290 kr. Baggrunden er, at der ved faktura nr. 802503 er sket en leverance på 18.320 m³ bundsikringssand, som herefter er blevet krediteret ved kreditnota nr. 802560. Der er udstedt en ny faktura nr. 802561, hvorved der er faktureret for en mængde bundsikringssand på 27.480 ton, idet de 18.320 m³ er blevet omregnet til 27.480 ton ved at anvende en omregningsfaktor på 1,5 ton pr. m³.

Momsopgørelsen skal endelig korrigeres angående leverancen ifølge faktura nr. 802657, derved at den unddragne råstofafgift på 3.940 kr., medfører tilsvarende forhøjelse af momsgrundlaget. Baggrunden er, at der ved faktura nr. 802588 er sket en leverance på 7.880 m³ bundsikringssand, som herefter er blevet krediteret ved kreditnota nr. 802656. Der er blevet udstedt en ny faktura nr. 802657, hvorved der er blevet faktureret for en mængde bundsikringssand på 11.820 ton, idet de 7.880 m³ er blevet omregnet til 11.820 ton ved at anvende en omregningsfaktor på 1,5 ton pr. m³.

I brev af 13. december 2019 anfører Skattestyrelsen afslutningsvist:

”...

Virksomheden har ikke ført et regnskab, der kan danne grundlag for afregning af afgiften eller for kontrollen af afgiftens omfang jf. § 14 til Lovbekendtgørelse 2017-04-21 nr. 412 om afgift af affald og råstoffer. Derfor kan SKAT i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 fastsætte tilsvaret skønsmæssigt. SKAT har ikke fastsat mængderne skønsmæssigt, men ud fra konkret gennemgang af virksomhedens leverancer.

...”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsen har indstillet, at SKATs afgørelse ændres, således at der i alt skal opkræves yderligere råstofafgift med 1.815.852 kr. og yderligere moms med 233.811,50 kr. Indstillingen om nedsættelse af SKATs forhøjelse af råstofafgiften og momsen er sket på baggrund af Skattestyrelsens bemærkninger af 5. og 13. december 2019.

Skattestyrelsen har den 14. august 2020 erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen har endvidere fremsendt følgende bemærkninger hertil:

”...

Råstofafgift

Skattestyrelsen fastholder at klager ikke har afregnet korrekt råstofafgift, da klager i flere tilfælde har ændret mængden af råstof hvorefter afgiften blev beregnet med et for lavt beløb, mens kundens pris for varen uden afgift forblev uændret. Ligeledes har klager ikke anvendt de korrekte omregningssatser, som fastsat i loven eller foretaget en korrekt bogføring i visse tilfælde. Dermed er der ikke afregnet korrekt afgift til Skattestyrelsen

Som redegjort for bl.a. i vores supplerende udtalelse, har klager ikke påvist fejl eller lignende, hvorfor vi fastholder vores opgørelse, som hovedsagelig er baseret på en sammentælling af klagers egne fakturaer samt afstemninger fra bogføringen m.v.

Skattestyrelsen er enige i, at der skal ske en nedsættelse af afgiftsbeløbet med 5.376 kr. som følge af enkelte regne- og tastfejl.

Moms af yderligere råstofafgift

Skattestyrelsen fastholder at der skal ske efterbetaling af moms af råstofafgift i det tilfælde hvor afgiften ikke var indeholdt i varebeløbet uden moms til kunden.

Efter § 27, stk. 1 er afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

Efter § 27, stk. 2 skal der i afgiftsgrundlaget medregnes told og afgifter, der i henhold til andre love er opkrævet af tidligere omsætningsled, ... eller som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende levering.

Dette medfører at der skal betales moms af både opkræves moms af en række afgifter, som er opkrævet i tidligere omsætningsled, og af afgifter, som skal betales samtidig med, at varen sælges. Det kan f.eks. dreje sig om punkt- og miljøafgifter, herunder råstofafgift.

Den afgiftsudløsende omstændighed for råstofafgiften er udleveringen jf. denne lovs § 5, hvilket er sammenfaldende med leveringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 1, dvs. den afgiftsudløsende omstændighed for momsen.

Hvis klager havde opgjort råstofafgiften korrekt i henhold til lovgivningen, ville dette beløb være en del af momsgrundlaget. At klager vælger ikke at viderefakturere det efteropkrævede beløb, kan ikke tillægges betydning.

Skattestyrelsen er enige i at der skal ske en nedsættelse af afgiftsbeløbet med 3.011 kr. følge af enkelte regne- og tastfejl.

...”.

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Selskabets repræsentant har fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Selskabets repræsentant har blandt andet anført, at de er uforstående overfor indstillingen, og at indstillingen vedrørende momsopkrævningen helt klart er forkert. Det er anført, at momsgrundlaget er det vederlag, som er aftalt med kunden, og at det ikke ændrer på vederlaget, om der skal betales råstofafgift eller ej.

Retsmøde

På retsmødet fastholdt selskabets repræsentant de fremsatte påstande.

Repræsentanten fremhævede, at SKATs opgørelser var mangelfulde og fejlbehæftede. Til at underbygge dette havde repræsentanten udleveret tre bilag. Repræsentanten anførte bl.a., at bilag 1 og 2 angik to forskellige momsopgørelser udarbejdet af SKAT, men at SKAT var kommet til to forskellige resultater på baggrund af det samme materiale. Eksempelvis var i den ene opgørelse for 1. halvår 2012 medtaget yderligere fire fakturaer end i forhold til den anden opgørelse. Af bilag 3 fremgik, at der flere steder i råstofafgiftsopgørelsen var medtaget den samme faktura to gange.

Angående momsen fremhævede repræsentanten, at der alene skulle betales moms af vederlaget, som afgiften var en del af, jf. momslovens § 27, stk. 1. Det var i det lys, at momslovens § 27, stk. 2, skulle forstås. Momsen af råstofafgiften kunne derfor maksimalt udgøre 20 %.

Skattestyrelsen erklærede sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling, og henholdte sig til deres udtalelse af 14. august 2020. Der var i sagen ikke påvist fejl ved SKATs opgørelse ud over det, som fremgik af Skattestyrelsens bemærkninger af 5. og 13. december 2019.

Landsskatterettens afgørelse

Råstofafgift

Af dagældende affalds- og råstofafgiftslovens § 1 fremgik, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 1. april 2011:

”§ 1. Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale en afgift på 5 kr. pr. m³ af råstoffet.

Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m³ efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 1. Mængden nedrundes til nærmeste hele m³.”

Bilag 1 til loven, som der henvises til i § 1, stk. 2, er en liste over afgiftspligtige råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer. Heraf fremgår bl.a. følgende:

”...

Grus1t = 0,6 m³

...

Sand1 t = 0,6 m³

...”

Lovens § 5 fastsætter opgørelsen af den afgiftspligtige mængde. Heraf fremgår:

”§ 5. Registrerede virksomheder, der udleverer råstoffer, som enten ikke har været bearbejdet eller kun har været underkastet en enkelt bearbejdning, sortering, nedknusning, lufttørring eller lignende simpel bearbejdning, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde råstoffer, der i afgiftsperioden er udleveret fra virksomheden.

...”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår:

”...

Stk. 2. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. [...]

...”

Der skal med sagen tages stilling til, hvorvidt den af SKAT (nu Skattestyrelsen) opgjorte manglende betaling af råstofafgift for perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2013 er korrekt.

Selskabet er afgiftspligtigt, da det indvinder råstoffer i form af grus og sand, jf. råstofafgiftslovens § 1, stk. 1, og bilag 1. Selskabets afgiftspligtige mængde er den mængde råstof, der i afgiftsperioden er udleveret fra selskabet, jf. råstofafgiftslovens § 5.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har angivet råstofafgiften korrekt i perioden.

Der er henset til, at selskabets fakturering af solgte mængder råstof, som danner grundlag for selskabets opgørelse af råstofafgiften, ikke stemmer overens med de faktiske udleverede mængder af råstofafgiftspligtige varer.

Selskabet har således i visse tilfælde først faktureret for en bestemt mængde leveret råstof, hvorefter denne levering er blevet annulleret via en kreditnota. Selskabet har herefter udstedt en ny faktura på den halve mængde råstof i forhold til den oprindelige faktura, men hvor enhedsprisen for den leverede mængde råstof er blevet forhøjet i forhold til den oprindelige faktura.

Der er endvidere blevet påvist, at der i visse tilfælde er uoverensstemmelse mellem selskabets fakturerede mængder råstof og de følgesedler, der er udstedt til lastbilchauffører i forbindelse med den pågældende levering. Således har selskabet alene faktureret for den halve mængde råstof i forhold til den mængde, der fremgår af de udstedte følgesedler vedrørende leveringen.

Der er endvidere henset til, at selskabet har foretaget omfakturering mellem kubikmeter og ton, som har medført en reducering af råstofafgiften. Således har selskabet først faktureret for en leveret mængde opgjort i kubikmeter og en råstofafgift på 5 kr. pr. m³, men herefter annulleret denne fakturering. Selskabet har efterfølgende faktureret for en leveret mængde opgjort i ton, hvor der er anvendt en omregningsfaktor på 1,5 ton pr. m³ og en afgiftssats på 3 kr. pr. ton. Selskabets omregning og fakturering i ton bevirker imidlertid, at råstofafgiften bliver formindsket i forhold til den oprindelige fakturering opgjort i kubikmeter, som må antages at være den mængde, der er målt ved udleveringen. Det forhold, at selskabets kunder ønsker at blive faktureret i ton, og at selskabet ved denne opgørelse må bruge råstoffernes egentlige vægtfylde, medfører ikke, at selskabet er berettiget til at anvende andre omregningsfaktorer end de i loven angivne ved opgørelse af råstofafgiften.

Der er ligeledes henset til, at selskabet har foretaget interne omposteringer i regnskabet, som ikke har kunnet henføres til dispositioner mellem selskabet og en kunde.

Endelig er der henset til, at selskabet har erkendt, at der i visse tilfælde ikke er betalt råstofafgift, idet selskabet har udstedt en del fakturaer inklusive afgift, men har glemt at flytte råstofafgiften til konto for råstofafgift.

SKAT har opgjort den afgiftspligtige mængde på baggrund af en gennemgang af samtlige af selskabets udstedte fakturaer. For hvert kvartal har SKAT optalt antallet af solgte kubikmeter og solgte tons afgiftspligtige varer, hvorefter antallet af tons er blevet omregnet til kubikmeter ved at gange med 0,6 m³ pr. ton. Råstofafgiften er herefter blevet beregnet som antallet af solgte kubikmeter råstof multipliceret med 5 kr. pr. m³. I de tilfælde, hvor SKAT har fundet en faktura på levering af bundsikringssand til en pris mellem 6 kr. pr. ton og 8 kr. pr. m³, har SKAT tillagt den dobbelte mængde til opgørelsen over den solgte mængde for at komme frem til den faktisk udleverede mængde, hvoraf der skal betales råstofafgift. Dette er alene sket til enkelte større kunder og skyldes, at det i disse tilfælde er konstateret, at selskabet enten ikke har faktureret i overensstemmelse med den udleverede mængde, der fremgår af den udstedte følgeseddel for leverancen, eller har halveret den fakturerede mængde i forhold til den oprindelige fakturerede mængde.

Landsskatteretten finder, at SKATs opgørelse af den afgiftspligtige mængde må anses for at være foretaget ud fra et skøn i henhold til opkrævningslovens 5, stk. 2, 1. pkt. Det skyldes, at en opgørelse baseret på selskabets udstedte fakturaer nødvendigvis må indeholde et skøn, når selskabets fakturering i visse tilfælde ikke har været i overensstemmelse med de faktiske udleverede mængder. Samtidig har SKAT forhøjet selskabets råstofafgift med det dobbelte i forhold til leveringer til enkelte større kunder, hvor SKAT har vurderet, at selskabet pris for bundsikringssand har været unaturlig høj. Sidstnævnte er sket i lyset af SKATs konstateringer vedrørende selskabets faktureringer til disse kunder, hvor der ikke har været overensstemmelse mellem disse og de udstedte følgesedler eller de oprindeligt fakturerede mængder.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs fastsættelse af råstofafgiften med de ændringer, som følger af Skattestyrelsens bemærkninger af 5. og 13. december 2019. Der er henset til, at SKAT opgørelse bygger på en detaljeret fakturagennemgang sammenholdt med prisen for de udleverede mængder til særlige kunder, hvor der er konstateret uoverensstemmelse mellem den fakturerede mængde og de udstedte følgesedler eller den oprindelig fakturerede mængde.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at de af SKAT beregnede mængder ikke svarer til de indvundne mængder, der er indberettet til [by1] Kommune, ligesom de overstiger det, som [by1] Kommune har tilladt kan indvindes.

Endvidere finder Landsskatteretten, at SKAT har taget hensyn til selskabets høringssvar. Således har SKAT ved brev af 3. juni 2014, 24. juni 2014 og 7. august 2014 til selskabet forholdt sig til selskabets bemærkninger af 12. maj 2014, 19. juni 2014 og 10. juni 2014, ligesom indholdet af SKATs breve er gengivet i afgørelsen af 16. august 2014.

Det er imidlertid Landsskatterettens opfattelse, at SKAT burde have afklaret, hvorvidt selskabet ønskede et møde i henhold til selskabets brev af 12. maj 2014, på trods af selskabets efterfølgende skrivelser. Forvaltningslovens § 21 er således blevet tilsidesat, hvorefter en part har ret til at afgive en udtalelse til sagen.

Landsskatteretten finder imidlertid ikke, at den pågældende sagsbehandlingsfejl har haft konkret væsentlig betydning for sagens afgørelse og dermed påvirket afgørelsens gyldigheden. Der er lagt vægt på, at selskabet har haft mulighed for at udtale sig i forbindelse med klagesagen. Der er ved vurderingen ligeledes lagt vægt på, at SKATS opgørelse bygger på en detaljeret fakturaoptælling, og det i sagen ikke er bestridt, at disse fakturaer skulle være blevet udstedt.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. SKATs forhøjelse af råstofafgiften skal nedsættes med 5.376 kr., således at der i alt opkræves yderligere råstofafgift med 1.815.852 kr.

Moms

Af momslovens §§ 23 og 27 fremgår følgende:

”§ 23. Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).

Stk. 2.Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

...

§ 27 Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

Stk. 2. I afgiftsgrundlaget medregnes:

...”

Der skal tages stilling til, om der skal betales moms af SKATs efteropkrævning af råstofafgift.

Det følger af momslovens § 27, stk. 2, at de punktafgifter, som sælgervirksomheden er forpligtet til at betale i forbindelse med levering af varer, skal medregnes i momsgrundlaget. Landsskatteretten finder derfor, at råstofafgiften skal medregnes i det momsgrundlag, der vedrører selskabets momspligtige levering af de råstofafgiftspligtige varer.

Det forhold, at selskabet ikke viderefakturerer den yderligere råstofafgift eller først på et senere tidspunkt viderefakturerer afgiften, kan ikke føre til en anden vurdering. Det skyldes, at momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen finder sted.

Landsskatteretten finder på baggrund af Skattestyrelsens bemærkninger af 5. og 13. december 2019, at SKATs forhøjelse af momstilsvaret skal nedsættes med 3.011,50 kr., svarende til et nedsat momsgrundlag på i alt 12.046 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. SKATs forhøjelse af momstilsvaret skal nedsættes med 3.011,50 kr., således at der i alt opkræves yderligere moms med 233.811,50 kr.