Kendelse af 17-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2020

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for selskabets underleverandør. SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 145.778 kr. for perioden 1. oktober 2013 til 30. juni 2014.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], herefter selskabet, blev registreret den 1. maj 2009 under branchekoden 469000 ”ikke specialiseret engroshandel”. Selskabets formål er at drive selskab med internethandel og webshops. Selskabet er ejet og drevet af [person1]. Selskabet har i afgiftsperioden fået leveret rengøringsydelser af underleverandøren [virksomhed2] ApS.

Selskabet blev momsregistreret med virkning fra den 1. juli 2013, og blev registreret for A-skat og AM-bidrag med virkning fra den 4. januar 2010. Selskabet har i 1. kvartal af 2013 haft 2-4 ansatte medarbejdere. I 2. kvartal og 3. kvartal af 2013 har selskabet haft 5-9 ansatte medarbejdere. I 4. kvartal af 2013 og i hele 2014 har selskabet haft 10-19 ansatte medarbejdere.

SKAT har oplyst, at selskabet i 2013 har haft 13 ansatte medarbejdere og en lønsum på 956.861 kr. SKAT har yderligere oplyst, at selskabet i 2014 har haft 15 ansatte medarbejdere og en lønsum på 825.404 kr.

Selskabet har i perioden fra den 1. oktober 2013 til den 30. juni 2014 angivet at have benyttet sig af fremmed arbejde og fratrukket 145.778 kr. for følgende underleverandør:

2013 (moms)2014 (moms)

[virksomhed2] ApS47.624 kr.98.154 kr.

SKAT har nægtet fradrag for følgende fakturaer, som vedrører selskabets underleverandør:

Fakturadato

Faktura nr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Faktura tekst

03-10-2013

1100

60.505 kr.

15.151,25 kr.

75.756,25 kr.

Rengøring for September måned

04-11-2013

1199

59.590 kr.

14.647,50 kr.

73.237,50 kr.

Rengøring for Oktober måned

06-12-2013

1231

71.300 kr.

17.825 kr.

89.125 kr.

Rengøring for Oktober måned

06-01-2014

1314

78.120 kr.

19.530 kr.

97.650 kr.

Rengøring for December måned

31-01-2014

1391

60.140 kr.

15.035 kr.

75.175 kr.

Rengøring for Januar måned

10-03-2014

1461

63.395 kr.

15.848,75

79.243,75 kr.

Rengøring for Februar måned

01-04-2014

1477

64.015 kr.

16.003,75 kr.

80.018.75 kr.

Rengøring for Marts måned

30-04-2014

1891

61.845 kr.

15.461,25 kr.

77.306,25 kr.

Rengøring for April måned

31-05-2014

1738

65.100 kr.

16.275 kr.

81.375 kr.

Rengøring for Maj måned

I alt

583.112 kr.

145.778 kr.

728.890 kr.

Selskabet har fremlagt et regneark med oplysninger om det samlede antal timer, som underleverandøren [virksomhed2] ApS har forbrugt i perioden september til august. Det fremgår ikke af regnearket, hvilke år det vedrører. Det fremgår heller ikke af regnearket, hvor arbejdet er udført og af hvilke personer, herunder personoplysninger.

Det fremgår af selskabets fremlagte bogføringsposteringer for perioden 1. oktober 2013 til 17. juni 2014, at der på konto 1312 er bogførte udgifter til [virksomhed2] ApS, som svarer nogenlunde til de fremlagte fakturaer. Der er en difference på 1.000 kr. i det bogførte beløb den 16. december 2013 og den fremlagte faktura fra [virksomhed2] af den 4. november 2013.

Selskabet har endvidere fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem selskabet og underleverandøren [virksomhed2] ApS. Den fremlagte kontrakt indeholder ikke en beskrivelse af arbejdsopgaver eller oplysninger om leveringssted eller leveringsdato for samarbejdet. Selskabet har ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation for de enkelte fakturaer.

Selskabet har til brug for sagsbehandlingen fremlagt en oversigt for månederne april til februar. Oversigten var ikke fremlagt til brug for SKATs sagsbehandling. Oversigtens indhold er ikke nærmere defineret og indeholder ikke oplysninger om, hvilke år den vedrører, hvad den vedrører, eller hvem der har lavet den. Selskabet har fremlagt pas og sygesikringskort for [virksomhed2] ApS’ direktør, [person2].

SKAT har oplyst, at [virksomhed2] ApS ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden og ikke har foretaget lønindberetninger fra oktober 2013. SKAT har videre oplyst, at [virksomhed2] ApS primært betaler for køb af virksomheder, der handler med telekort og i et mindre omfang foretager overførsler til bankkonti til personer af hollandsk og spansk afstamning. SKAT har yderligere oplyst, at selskabet har overført beløb til personer, som ikke har været ansat hos [virksomhed2] ApS.

Selskabet har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt en oversigt med kontroloplysninger fra [virksomhed2] ApS. Det fremgår af oversigten, at selskabet har i alt indsat 849.012,50 kr. på [virksomhed2] ApS’ bankkonto. Det fremgår ikke af oversigten, hvilken konto pengene er sat ind på. De fremlagte kontroloplysninger er ikke de originale kontoudtog eller betalingsbekræftelser fra banken.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende den angivne underleverandør:

[virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2]

[virksomhed2] ApS, herefter [virksomhed2], blev registreret den 1. januar 2009 under branchekoder 562900 ”anden restaurationsvirksomhed”, 812100 ”almindelig rengøring i bygninger” og 732000 ”markedsanalyse og offentlig meningsmåling”. [virksomhed2] har i den angivne periode været registreret med følgende bibrancher 561020 ”pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.” og 532000 ”andre post- og kurertjenester”.

[virksomhed2] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt 9 fakturaer for afgiftsårene 2013 og 2014. Fakturaerne vedrører ”rengøring” samt en angivelse af den måned, som rengøringen vedrører. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde. SKAT har oplyst, at [virksomhed2]´s kontaktperson var [person2] ([person2]).

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 145.778 kr. for perioden 1. oktober 2013 til 30. juni 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

[virksomhed1] ApS har betalt [virksomhed2] ApS 728.888 kr. inkl. moms if. fakturaer og bankbetalinger i kontrol perioden.

(...)

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er noget grundlag for momsmæssig fradragsret for betalinger til [virksomhed2] ApS.

Der er lagt vægt på, at der ingen dokumentation er for at [virksomhed2] ApS har været i stand til at kunne levere en ydelse.

SKAT har trods anmodning herom ikke modtaget nogen dokumentation fra [virksomhed1] ApS der specificerer fakturaerne og redegør for de påståede ydelser herunder, hvor arbejdet er udført og af hvilke personer herunder personoplysninger i øvrigt. De modtagne regneark anses for utilstrækkelige.

(...)

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er noget grundlag for momsmæssig fradragsret for betalinger til [virksomhed2] ApS. Der er lagt vægt på, at der ingen dokumentation er for at [virksomhed2] ApS har været i stand til at kunne levere en ydelse. SKAT har trods anmodning herom ikke modtaget nogen dokumentation fra [virksomhed1] ApS der specificerer fakturaerne og redegør for de påståede ydelser herunder, hvor arbejdet er udført og af hvilke personer herunder personoplysninger i øvrigt. De modtagne regneark anses for utilstrækkelige.

Endelig lægges vægt på, at de modtagne fakturaer på køb hos [virksomhed2] ApS ikke opfylder faktura kravene i momsbekendtgørelsens § 61, og i den forbindelse, at der kan fastslås en skærpet bevisbyrde under de givne omstændigheder i denne sag. SKAT henser i den forbindelse til afgørelsen Østre Landsrets afgørelse anført i SKM 2009.325 (findes på SKATs hjemmeside) samt offentliggjort anonymiseret afgørelse j.nr. 13-0150854 se på www.afgoerelsesdatabasen.dk.

Der henvises til Momslovens § 37, samt Opkrævningslovens § 5, stk. 1 og 2.

(...)”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 16. december 2014 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Angående manglende kendskab til personer der gør rent

Det fremgår flere gange af klagen, at hverken kunde, leverandør ([virksomhed1] ApS), eller underleverandør ([virksomhed2] ApS) kender navnene på de personer der udfører rengøringsarbejdet og at det hævdes at være normalt indenfor branchen. Efter SKATs opfattelse virker dette synspunkt usandsynligt og vil i realiteten betyde, at ingen i den forekommende kæde af leverandører og kunder ved hvilke medarbejdere vi har med at gøre.

Kunden må efter SKATs opfattelse have en interesse i at vide, hvilke personer der færdes i kundens lokaler. De personer der udfører rengøringsarbejdet må antages at være udstyret med relevante nøgler og adgangskoder mm. da det anses for sandsynligt, at rengøringen ofte udføres uden for kundens åbningstider. Kunden må ligeledes have en interesse i at vide hvilke medarbejdere der er tale om med henblik på løbende reklamationer mm. Reklamationer må også anses for afklaret mellem kunden og [virksomhed1] ApS. Derfor virker det efter SKATs opfattelse utænkeligt, at [virksomhed1] ApS af den grund ikke er i stand til at redegøre for i det mindste hvilke medarbejdere der har udført arbejdet.

SKAT anerkender, fast prisaftalerne med på forhånd aftalte timer pr. sted der gøres rent, som efter SKATs opfattelse dog skal specificeres nærmere, jf. fakturakravene. Derved kan der tilsyneladende ikke umiddelbart laves specifikationer af timer pr. medarbejder. Det ændrer dog efter SKATs opfattelse ikke på ovenstående grundlæggende betragtninger idet SKAT anser det for usandsynligt, at [virksomhed1] ApS ikke er bekendt med identiteten på de personer der har gjort rent.

Angående faktura krav

Videre bemærkes, at de fremsendte bilag til fakturaer med timer er sum-totaler der fortsat anses for utilstrækkelige i forhold til faktura kravene. Kravene til en faktura der danner grundlag for momsfradrag fremgår af Momsbekendtgørelsens § 61, hvor det i stk. I nr. 5 kræves at mængden og arten af det leverede skal kunne specificeres.

Vurdering set i f.t. juridisk vejledning afsnit C.C.1.2.l

Videre bemærkes, at som klager selv kommer ind på, så er det udelukkende timer der har været omfattet af faktureringen og klager ([virksomhed1] ApS) og kunden har således selv sørget for hjælpemidler, rengøringsmidler, arbejdstøj og andet der er nødvendigt for arbejdets udførelse.

Ser man på kriterierne for vurdering af selvstændig virksomhed så taler det efter SKATs opfattelse også for, at [virksomhed2] ApS ikke er en selvstændig økonomisk virksomhed der har leveret en egentlig og reel leverance til [virksomhed1] ApS. Det samme gør sig gældende for så vidt angår [virksomhed2] ApS´s adresse som har vist sig, at være proforma uden nogen reel etablering og med mulighed for kontakt. [virksomhed1] ApS har ikke været afskåret fra denne mulighed for ved selvsyn at konstatere sidstnævnte.

Vidste eller burde vide - Axel Kittel dommen

Sidstnævnte selvsyn af forretningsadressen burde efter SKATs opfattelse have været foretaget af [virksomhed1] ApS som en del af almindelig Due Dilligence f.eks. i forbindelse med et af de møder der oplyses at have foregået. Der henses i den forbindelse til, at [virksomhed2] ApS er ny leverandør og med en ny direktør uden tilsyneladende nogen referencer, som er hollænder og som må antages at være kommet til Danmark for kort tid siden, jf. manglende dansk i dialogen. I den forbindelse lægges vægt på praksis omkring Axel-Kittel dommen (EU-Domstolens afgørelse C-440/04 - Axel-Kittel dommen - præmis 51 sammenholdt med præmis 59).

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes med 145.778 kr. for perioden 1. oktober 2013 til 30. juni 2014.

Til støtte herfor er følgende anført (uddrag):

”(...)

[virksomhed1] ApS ejer og direktør (fremover [virksomhed1] ApS) blev kontaktet af [virksomhed2] ApS der gerne ville levere arbejdskraft i forbindelse med [virksomhed1] ApS' rengøringsarbejde. I forlængelse heraf, blev der aftalt et møde mellem [virksomhed2] ApS' kontaktperson, [person2], og [virksomhed1] ApS, hvor der blev indgået en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, jf. bilag 2. Kommunikationen mellem parterne foregik altid på engelsk, da [person2] kunne meget lidt dansk og møderne blev enten til ved personligt fremmøde eller pr. telefon.

[virksomhed1] ApS direktør oplyser, at selskabet ikke har personregistreringer på de personer der har udført arbejdet for [virksomhed1] ApS, idet disse var indlejet personale fra [virksomhed2] ApS. I forbindelse med rengøringsarbejdet, garanterede [person2] fra [virksomhed2] ApS, at der mødte personale op på de "pladser" der skulle udføres rengøring for [virksomhed1] ApS. De forskellige steder hvor der skulle gøres rent for [virksomhed1] ApS kunder, var aftalt med et på forhånd fastlagt timetal, som dannede grundlag for afregningen af det udførte rengøringsarbejde.

Ifølge aftale med [virksomhed2] ApS fremsendte [virksomhed1] ApS et regneark med det antal timer der var anvendt i forbindelse med rengøringsarbejdet, hvorefter [virksomhed2] ApS udstedte en faktura hver måned til [virksomhed1] ApS for det arbejde, der blev udført af [virksomhed2] ApS' ansatte for [virksomhed1] ApS' kunder.

[virksomhed1] ApS har betalt [virksomhed2] ApS 728.888 kr. inkl. moms ifølge fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS og betalt af [virksomhed1] ApS samt bankindbetalinger i kontrol perioden. SKAT imødekommer ikke [virksomhed1] ApS' ret til momsmæssig fradrag for betalinger til [virksomhed2] ApS, idet de mener at der ikke er noget grundlag for dette, da der ingen dokumentation er for at [virksomhed2] ApS har været i stand til at levere en ydelse for [virksomhed1] ApS i forbindelse med rengøringsarbejde. Det er SKATs opfattelse at, når de ikke godkender [virksomhed2] ApS for levering af ydelse og i stedet anser [virksomhed1] ApS som arbejdsgiver, så vil [virksomhed1] ApS ligeledes hæfte for A-skat og AM-bidrag.

Vi er ikke enige med SKAT om ændringen af [virksomhed1] ApS' moms og hæftelse for A-skat og AM-bidrag, hvorfor SKATs afgørelse af 10. oktober 2014 påklages til Skatteankestyrelsen og vi vil i det følgende komme med en nærmere redegørelse herfor.

(...)

Vedr. samarbejdsaftalen

Der er den 31. august 2013 indgået en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] vedrørende mandskabsudlejning, jf. bilag 2. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at [virksomhed2] ApS fra datoen for indgåelse af aftalen og efter nærmere aftalt tidsrum, være forpligtet til at stille sin arbejdskraft til rådighed for udførelse af diverse arbejdsopgaver efter nærmere aftale med [virksomhed1] ApS. I nærværende sag er der tale om rengøringsarbejde udført af indlejet personale fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] ApS' kunder.

På baggrund af ovenstående, skal det bemærkes at der er tale om et almindeligt kunde leverandørforhold, hvor [virksomhed1] ApS er kunde hos underleverandøren [virksomhed2] ApS, der levere en ydelse over for [virksomhed1] ApS i form af indlejet personale til udførelse af rengøringsarbejde for [virksomhed1] ApS' kunder. Der er i samarbejdsaftalen parterne imellem, aftalt en fast timepris der afregnes månedligt på baggrund af en månedlig faktura der udstedes af leverandøren [virksomhed2] ApS til kunden [virksomhed1] ApS. Det fremgår af aftalen at der fremsendes en faktura ultimo måned og [virksomhed1] ApS betaler fakturaen netto 8 dage. [virksomhed1] ApS har under hele samarbejdsaftalen overholdt betalingen af fakturaerne, ligeså vel som [virksomhed2] har overholdt mandskabsudlejningen til [virksomhed1] ApS, hvorfor der på intet tidspunkt har været tale om at opsige samarbejdsaftalen.

Af samarbejdsaftalen mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, fremgår det at [virksomhed1] ApS står for alle midler og redskaber, herunder rengøringsartikler, i forbindelse med rengøringsarbejdet og [virksomhed2] ApS kun står for mandskabsudlejningen til [virksomhed1] ApS. På baggrund heraf, kan det konstateres at [virksomhed2] ApS leverer en ydelse i form af udlejning af personale til [virksomhed1] ApS, således at det pågældende personale udfører arbejde for [virksomhed1] ApS og til dennes kunder, hvorefter [virksomhed1] ApS månedligt bliver faktureret for indlejet personale af [virksomhed2] ApS. De månedlige faktureringer for udført rengøringsarbejde, er løbende blevet betalt rettidigt af [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS. Der har ikke været nogle misligholdelser af samarbejdsaftalen under hele samarbejdet mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS og begge parter i samarbejdsaftalen har på baggrund heraf, været tilfredse med at [virksomhed2] ApS' mandskab har udført rengøringsarbejdet og [virksomhed1] ApS har rettidigt betalt de af [virksomhed2] ApS udstedte fakturaer for de pågældende måneder, jf. bilag 3.

Vedr. fakturering

SKAT anfører i sin afgørelse af 10. oktober 2014, at de af [virksomhed2] ApS udstedte fakturaer for perioden september 2013 - maj 2014 til [virksomhed1] ApS, som er blevet betalt rettidigt af [virksomhed1] ApS, slet ikke specificerer eller redegør for timernes fordeling på personer og hvorhenne arbejdet et udført, jf. bilag 1.

I nærværende sag gøres det gældende, at det er [virksomhed2] ApS der har udstedt fakturaer til [virksomhed1] ApS i de pågældende måneder, for levering af ydelser og ikke [virksomhed1] ApS der har udstedt fakturaer til [virksomhed2] ApS, jf. bilag 3. Vi mener på baggrund af ovenstående, at det er [virksomhed2] ApS der er den afgiftspligtige person og betalingen af afgiften påhviler derfor [virksomhed2] ApS og ikke [virksomhed1] ApS, jf. momslovens§ 46, stk. 1, som har følgende ordlyd:

"Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet... "

Eftersom det er [virksomhed2] der leverer en ydelse i form af udlejning af personale til [virksomhed1] ApS og [virksomhed1] ApS betaler for dette, er det [virksomhed2] ApS der er den afgiftspligtige i nærværende sag og ikke [virksomhed1] ApS, idet [virksomhed1] ApS er bruger og betaler af ydelsen der leveres. [virksomhed1] ApS har under hele samarbejdsaftalen været i god tro og betalt de af [virksomhed2] ApS udstedte fakturaer for den leverede ydelse hver måned og rettidigt, hvorfor vi mener at [virksomhed2] ApS også er ansvarlig for hvordan faktureringen udarbejdes og specificeres. [virksomhed1] ApS bærer kun ansvaret for at betale de af [virksomhed2] ApS udstedte fakturaer, hvorfor vi mener at det er [virksomhed2] ApS der bærer ansvaret for hvordan og hvorledes fakturaerne specificeres.

Efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, er den fradragsberettigede afgift, afgiften af varer og tjenesteydelser, der leveres fra en virksomhed til den modtagende virksomhed. I nærværende sag, er det [virksomhed2] der leverer en ydelse til [virksomhed1] ApS, hvorfor vi mener at [virksomhed1] ApS er den fradragsberettigede part, idet virksomheden er bruger og betaler af den leverede ydelse fra [virksomhed2] ApS. I rengøringsbranchen er det normalt man kender virksomheden og ejeren, dog kender man ikke navnene på de medarbejdere der udfører rengøringsarbejdet de forskellige steder. [virksomhed1] ApS' kunder kender ligeledes ikke navnene på de personer som udfører rengøringsarbejdet, men kun ejeren af [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS kender ikke de personer der møder op og udfører rengøringsarbejdet, da dette foregår gennem [virksomhed2] ApS, der er udlejer personale til rengøring for [virksomhed1] ApS' kunder.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at det er [virksomhed2] ApS der bærer ansvaret for specificering af fakturaer udstedt til [virksomhed1] ApS og som følge heraf er det [virksomhed2] ApS der ikke har overholdt de gældende regler for fakturaens indhold, jf. momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, hvor der er et krav om, at mængden og arten af det leverede fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] ApS skal kunne specificeres.

[virksomhed1] ApS har dokumenteret med timeforbrug for de pågældende måneder, for arbejde udført af [virksomhed2] ApS udlejede personale, jf. bilag 4. Der er anvendt et timeforbrug for de pågældende måneder og [virksomhed2] ApS har ved udstedelsen af fakturaer til [virksomhed1] ApS ikke specificeret fakturaerne med timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere der indeholder, det antal timer [virksomhed2] ApS' medarbejdere har anvendt og hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde. Det at [virksomhed2] ApS ikke har specificeret fakturaen kan ikke bebrejdes [virksomhed1] ApS, idet [virksomhed1] ApS ikke har ansvaret for udarbejdelsen af fakturaerne, men udelukkende betalingen af disse. Det fremgår også af bemærkninger fra [virksomhed1] ApS ejer, at SKAT ligeledes burde opkræve skat og moms fra alle dennes kunder, hvis de skulle fratrække momsen på leverandørerne ved momsangivelserne, jf. bilag 5.

Vedr. moms

Idet [virksomhed1] ApS betaler for indlejet personale for de af [virksomhed2] ApS udstedte fakturaer for de pågældende måneder rettidigt og er i god tro i forhold til samarbejdsaftalen, anses dette for en udgift for [virksomhed1] ApS og selskabet skal kunne trække momsen fra og dermed var fradragsberettiget for betalt moms.

Det er [virksomhed2] ApS der efter momslovens§ 46, stk. 1, er den afgiftspligtige, idet [virksomhed2] ApS leverer en afgiftspligtigt ydelse til [virksomhed1] ApS, hvorfor betalingen af moms ligeledes påhviler den afgiftspligtige som i nærværende sag er [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS er forpligtet til at betale momsen, som følge af afgiftspligten og i nærværende sag, har [virksomhed2] ApS, herunder kontaktpersonen [person2], været i ond tro, da de ikke er villige til at betale momsen for modtagelsen af betalingen fra [virksomhed1] ApS for de af [virksomhed2] ApS udstedte fakturaer. [virksomhed2] ApS har udført rengøringsarbejdet som underleverandør for [virksomhed1] ApS og i den forbindelse har [virksomhed1] ApS været tilfredse og har betalt moms samt medarbejderskat til tiden hver gang [virksomhed1] ApS har modtaget en faktura [virksomhed1] ApS har brugt [virksomhed2] ApS som underleverandør og alle betalinger har været rettidige, hvorfor vi mener at det er [virksomhed2] ApS der skal betale momsen og ligeledes sørge for at indberette momsen for betalinger fra [virksomhed1] ApS.

(...)”

Repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsen den 5. februar 2020 oplyst, at selskabets underleverandør har udført arbejde, eftersom regningerne er betalt via bankoverførsler. Repræsentanten oplyste yderligere, at retspraksis er væsentligt skærpet på området de seneste år, men at det ikke burde gå ud over selskabet, når de påklagede forhold fandt sted i afgiftsårene 2013 og 2014.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for den af selskabets angivne købsmoms for udgifter til underleverandøren [virksomhed2] ApS.

Af dagældende momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merafgiftsloven, der trådt i kraft 1. juli 2013, fremgår følgende af § 84 (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 61 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i dagældende momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Selskabet har for perioden 1. oktober 2013 til 30. juni 2014 angivet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 145.778 kr. Som dokumentation herfor har selskabet fremlagt 9 fakturaer fra [virksomhed2].

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser til brug for selskabets momspligtige leverancer. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser.

Retten har yderligere lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt arbejdssedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til selskabet.

Den fremlagte timeopgørelse kan ikke føre til et andet resultat. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at timeopgørelsen ikke indeholder en beskrivelse af arbejdsopgaverne, leveringssted, leveringsdato eller oplysninger om anvendte underleverandører, som skulle have udført de omhandlede tjenesteydelser. Timeopgørelsen kan således ikke henføres til de konkrete fakturaer.

Det fremgår ikke af de fremlagte oversigter, hvem der har udarbejdet dem, hvilke år de vedrører, eller hvad de vedrører. Retten kan ikke ud fra de fremlagte oversigter vurdere, om der er leveret momspligtige ydelser til selskabet.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for betalingen i form af et kontoudtog fra selskabet eller betalingsposteringer fra pengeinstituttet, hvoraf fremgår, hvilken konto beløbene er overført til.

Selskabet har fremlagt en oversigt med kontroloplysninger fra [virksomhed2], hvoraf det fremgår, at selskabet i alt har indsat 849.012,50 kr. til [virksomhed2]. Retten skal hertil bemærke, at det ikke fremgår af de fremlagte kontroloplysninger, hvilken konto pengene er overført fra, samt hvilken konto pengene er overført til. Retten bemærker i øvrigt, at dokumentation for betaling ikke i sig selv kan udgøre bevis for, at der er sket levering af en ydelse.

Det fremlagte pas samt sygesikringskort for direktøren for [virksomhed2] kan ikke føre til et andet resultat. Retten har herved henset til, at [virksomhed2] ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Retten bemærker afslutningsvist, at den fremlagte samarbejdskontrakt indgået mellem selskabet og [virksomhed2] heller ikke kan føre til et andet resultat. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at kontrakten ikke indeholder en nærmere beskrivelse af arbejdsopgaverne, leveringssted eller leveringsdato. Den fremlagte kontrakt angiver ikke et sædvanligt aftalegrundlag med forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som sædvanligvis gør sig gældende i samhandelsforhold.

Der henvises til Retten i [by1] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse.