Kendelse af 05-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-01-2021

SKAT har fundet, at klageren har drevet uregistreret personlig virksomhed i årene 2010-2012, og SKAT har ansat virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt til henholdsvis 387.412 kr., 385.724 kr. og 176.328 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for afgiftsperioderne 2010 og 2012, mens SKATs forhøjelse af momstilsvaret i afgiftsperioden 2011 nedsættes med 8.601 kr., så det herefter udgør 377.123 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har den 2. februar 2010 stiftet selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1]. Samme dato blev han indsat som direktør i selskabet. Selskabets formål er at drive rengøringsvirksomhed. Den 4. februar 2010 fratrådte klageren sin post som direktør, og i stedet blev hans ægtefælle indsat som direktør. Selskabet var ejet 100 % af klagerens ægtefælle. Selskabet har i gennemsnit haft 1 ansat i perioden, jf. virk.dk

Selskabet har været under opløsning i perioden 22. august 2011 til 31. oktober 2011, hvor anmodningen om opløsning blev trukket tilbage. Den 3. oktober 2014 er der afsagt konkursdekret af Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling. Konkursbehandlingen blev afsluttet 4. marts 2015.

SKAT har, på baggrund af en indberetning fra klagerens bank til SØIK, konstateret, at der i perioden 2010-2012 er indsat væsentlige beløb på klagerens bankkonto i [finans1] A/S. Ved flere af indsætningerne på kontonummer [...81] er der anført et fakturanummer og navn på indbetaler. Indsætningerne beløber sig samlet til følgende:

SKAT har i brev af 17. februar 2014 anmodet klageren om følgende oplysninger til brug for kontrol af klagerens opgørelse af skat og moms:

Klageren har ikke indsendt det efterspurgte materiale. SKAT har derfor selv indhentet kontoudtog hos klagerens banker.

SKAT har desuden kontaktet [virksomhed2] A/S, som er det selskab, der primært er afsender af de indsatte beløb. [virksomhed2] A/S har i den forbindelse indsendt kopi af faktureringerne fra [virksomhed1] ApS. Selskabet har oplyst følgende:

”[virksomhed2] A/S bekræfter hermed samhandel med [virksomhed1] ApS, i perioden 1. juli 2011 - 31. december 2013.

Vedlagt er kopi af faktureringer fra [virksomhed1] ApS, samt dokumentation for betaling.

[virksomhed1] ApS udfører arbejde for [virksomhed2] A/S i forbindelse med rengøring/oprydning på byggepladser m.v. Alle arbejdstimer faktureret til [virksomhed2] A/S indgår i viderefakturering til respektive entrepriser m.v.

Som det fremgår af medsendte kopier af fakturaer fra [virksomhed1] ApS, er der sket nedregulering af faktureret timeantal og derved også af betalingen, i de tilfælde hvor udførte arbejdstimer og fakturerede timer ikke har været overensstemmende. ”

De fremlagte fakturaer er udstedt af [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], for perioden juli 2011 - december 2013. Fakturaerne er specificeret med udført arbejde, antal timer og med moms. På fakturaerne er anført betaling til kontonummer [...81]. Kontonummeret tilhørte klageren. På faktura nr. 30 udstedt den 14. maj 2012 er der med håndskrift påført teksten ”OBS! Nyt kontonr.” Af fakturaen fremgår kontonr. [...44], som tilhørte [virksomhed1] ApS.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS fremlagt resultatopgørelser og balancer for indkomstårene 2010-2012, specifikationer til eksternt årsregnskab for indkomstårene 2011-2012 samt kontospecifikationer for indkomstårene 2010-2012 for selskabet. Der er ikke fremlagt underbilag vedrørende selskabets bogføring, herunder udgifterne til underleverandørerne, der i kontospecifikationerne og saldobalancerne årsregnskaberne for 2010-2012 er medtaget til henholdsvis 1.163.243 kr., 1.440.417 kr. og 1.730.102 kr. Der er ikke medtaget nogen bankkonto i balancen den 31. december 2012 for [virksomhed1] ApS, og alle indtægter er modposteret på konto 5880 (tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse).

Ifølge kontoudskrifterne fra klagerens bankkonto i [finans1] foretages der omkring månedsskifte en bankindsætning fra [virksomhed2] A/S, men der fremgår ikke nogen betalinger af underleverandørernes regningerne. I [virksomhed1] ApS´ kontospecifikationer for konto 5880 (tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse) bogføres bankindsætning fra [virksomhed2] A/S og betalingerne til underleverandørernes synkront med få dages mellemrum. Ved bogføringen af bankindsætningerne er dateringen imidlertid forskudt 2 uger bagud i forhold til de faktiske bankindsætninger.

Der er i perioden 4. januar 2010 - 31. december 2012 på klagerens kontonummer [...81] jævnligt hævet beløb i størrelsesordenen 3.000 kr. - 10.000 kr. i hæveautomater og beløb i størrelsesordenen 7.000 kr. - 150.000 kr. på hævekort fra klagerens konto. Der er desuden udbetalt beløb i størrelsesordenen 3.000 kr. - 140.000 kr. alene i 2010. Det samme udbetalingsmønster fandt ligeledes sted i 2011 og 2012.

Ved at sammenholde indsætningerne med kontospecifikationerne kan det konstateres, at følgende beløb kan afstemmes til konto 1000 Udført arbejde og konto 5880 Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse i regnskaberne for [virksomhed1] ApS:

Indkomståret 2010

Indkomståret 2011

Indkomståret 2012

De øvrige indsætninger kan ikke afstemmes direkte til regnskabet for [virksomhed1] ApS, men det fremgår af de medsendte fakturakopier fra [virksomhed2] A/S, at selskabet på mange fakturerer fra [virksomhed1] ApS har foretaget en nedregulering af det fakturerede timeantal og derved også af betalingen, jf. posteringerne på [virksomhed2] A/S bankkonto, hvoraf betalingerne fremgår.” På [virksomhed1] ApS´ bogføringskonto 1000 (udført arbejde) er der imidlertid ikke sket nedskrivning af fakturabeløbene i forhold til de faktiske bankindsætninger på klagerens bankkonto.

Der er endvidere fremlagt en udskrift fra konto [...81], hvor klagerens repræsentant har markeret følgende indsætninger, som det er anført er tilbageførte BS-betalinger.

Det fremgår af kontoudskriften, at der få dage forinden er hævet identiske beløb på kontoen.

SKAT har oplyst, at der i 2012 er indgået beløb med i alt 1.542.763,75 kr. på kontonr. [...44], som tilhørte selskabet [virksomhed1] ApS. Disse beløb er ikke bogført i [virksomhed1] ApS, og de er ikke medregnet i SKATs opgørelse.

Af udskrift fra CVR fremgår det, at [virksomhed3] (cvr-nr. [...2]) ophørte pr. 30. september 2011, og at selskabet beskæftigede 1 medarbejder i 2. kvartal 2010 og 1. kvartal 2011 og 2-4 medarbejdere i 2. kvartal 2011. Første regnskabsår 1. oktober 2008 – 31. december 2011. Branchekode: 463410 Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft.

Ifølge kontospecifikationerne til regnskabet for 2011 for [virksomhed1] ApS er der bogført en samlet udgift på 1.440.419 kr. til underentreprenørerne [virksomhed3] og [virksomhed4] ApS. Ifølge kontospecifikationerne til regnskabet for 2012 er der bogført en samlet udgift på 1.730.102 kr. til underentreprenøren [virksomhed4].

Af udskrift fra CVR fremgår det, at anpartsselskabet [virksomhed4] ApS (cvr-nr. [...3]) efter konkurs blev opløst pr. 13. august 2013, og at selskabet beskæftigede 1 medarbejder i 1. og 3. kvartal 2012 og 2-4 medarbejdere i 2. kvartal 2012. Første regnskabsår 1. juli 2011 – 31. december 2012. Branchekode: 782000 Vikarbureauer.

Der har verseret en klagesag vedrørende klagerens ægtefælle. I denne sag er agterskrivelsen udsendt samme dato som i nærværende sag. SKAT har i ægtefællens sag udtalt følgende vedrørende forsendelse af agterskrivelsen:

”Skatteankestyrelsen har anmodet om følgende oplysninger:

Proceduren i Særlig Kontrol er at alle breve sendes som A-post.

I sagsbehandlingssystemet KMD-Skat Ligning er der en log ”Sagsforløb”. Sagsforløb beskriver alle hændelser. Det fremgår af sagsforløbet at brevet (Forslag) er låst og udskrevet den 11-07-2014.

Når et brev er låst og udskrevet, afleveres det straks i postrummet. I postrummet er opstillet kasser markeret med A-post, B-post og pakker. Brevet bliver påført et A og lagt i kassen til A-post.

Posten afhentes hver eftermiddag af [virksomhed5]. Posten frankeres af [virksomhed5].

[Skattecentret] har ikke kendskab til driftsforstyrrelse i postafhentning den 11-07-2014.

Posten afhentes hver dag på Skattecentrets adresse af [virksomhed5]. [virksomhed5] har nøgle og egen indgang, således at posten kan afhentes på det aftalte sted.”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i afgiftsperioden 2010-2012. Der er herved henset til, at der på hans bankkonto er indgået beløb, der angiveligt hidrører fra fakturaer udstedt i selskabet [virksomhed1] ApS´ navn og med hans bankkontonummer anført på fakturaerne. Momstilsvaret er skønsmæssigt ansat til 387.412 kr. i afgiftsperioden 2010, 385.724 kr. i afgiftsperioden 2011 og 176.328 kr. i afgiftsperioden 2012.

Beløbene er fremkommet således:

Som begrundelse for afgørelsen er følgende anført:

”(...)

Du har i perioden 04-01-2010 til 31-12-2012 drevet virksomhed, der er registreringspligtig efter momsloven, uden at lade dig registrere efter momslovens § 47, stk. 1.

Du har modtaget betaling for fakturaer udstedt i en anden virksomheds navn, hvor der er deklareret moms, uden at afregne moms og uden at være registreret efter momslovens § 52 og 57. SKAT foreslår derfor at opkræve den unddragne moms, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Momstilsvar for perioden 04-01-2010 til 31-03-2011, genoptages efter de ekstraordinære frister i skatteforvaltningslovens § 32, da SKAT vurder at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse om dine momspligtige indtægter.

SKAT anser at du såfremt du var registreret for afregning ud fra din omsætning skulle angive moms hvert kvartal. Momstilsvar for perioden 01-04-2011 til 31-12-2012 genoptages efter ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31.

(...)”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling fremkommet med følgende supplerende udtalelse:

”(...)

SKAT har ved opgørelse af indkomst, moms, A-skat og AM-bidrag lagt vægt på at [person1] har benyttet selskabets faktura og påført sit eget kontonummer på fakturaerne. [person1] har også via sin egen konto betalt for ”løn” til ansatte. I det der er adskillige kontante hævninger på kontoen som SKAT anser for lønudbetalinger. På denne måde har [person1] oppebåret en indtægt uden om selskabet.

(...)”

Som følge af at klageren har fremlagt kontospecifikationer og balance for selskabet [virksomhed1] ApS for årene 2010-212 og specifikation til årsregnskab med skattemæssige opgørelser for 2011-2012, har SKAT fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Bemærkninger til omsætning:

Bilag 1 - 3:

Opgørelsen viser de bogførte fakturaer fra klagers opgørelse, og SKATs opgørelse. For året 2012 er der også indsat en opgørelse over indbetaling på [virksomhed1] ApS egen konto. Klagers opgørelse indeholder fakturaer/beløb, der ikke er medtaget i SKATs opgørelser ligesom ikke alle beløb i SKATs opgørelse er medtaget.

Der er således indgået yderligere 1.542,763,75 kr. som selskabet ikke har medregnet i den opgjorte omsætning. Det kan konstateres at der er fakturaer der indgår på selskabets konto og fakturaer der ndgår på [person1] Kirhan’s konto, men det er ikke de samme fakturaer.

Kontospecifikation konto 1400 Underentreprenører

Det fremgår af kontospecifikation til balance at der i 2010 og 2011 er bogført underleverandør [virksomhed3]. SKAT har ikke modtaget de underliggende bilag, men har ved et opslag på Biq og ved Google søgning konstateret at [virksomhed3] er ophørt i 2009.

I 2012 er der bogført underleverandør [virksomhed4]. Dette firma er i 2011 opløst efter konkurs. Ved en revision både skattemæssigt og momsmæssigt vil der ikke kunne godkendes fradrag medmindre der fremlægges fakturaer til dokumentation for en igangværende virksomhed.

SKAT har ikke modtaget de bilag der er indkaldt i forbindelse med revision af selskabet [virksomhed1] ApS.

Kontospecifikation bank

Der findes ingen bankkonto hverken i balance eller kontospecifikation til balance.

Konto 5880 Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse

Der findes ingen underliggende bilag til posten tilgodehavende virksomhedsdeltagere og ledelse. Det er ikke muligt at stemme posterne af med underbilag.

Samlet konklusion

Ud fra en samlet vurdering, er det SKATs opfattelse at de fremlagte kontospecifikationer ikke kan stå alene. Til en vurdering af om omsætning og underleverandører er opgjort korrekt bør de underliggende bilag fremlægges. Det samme gør sig gældende med hensyn til konto 5880”Tilgodehavende

hos virksomhedsdeltagere og ledelse”

SKAT har ikke modtaget de bilag der er indkaldt i forbindelse med revision af selskabet [virksomhed1] ApS.

Kontospecifikation fra [virksomhed1] ApS er dateret den 03-11-2014 og er således udarbejdet efter SKAT har truffet afgørelse. Det fremgår af opgørelse hvilke fakturaer der er sammenfaldende med dem der er bogført i selskabet [virksomhed1] ApS og de fakturaer SKAT har opgjort hos [person1]. Der mangler kopi af faktuarer til dokumentation for de bogførte beløb.

I året 2012 er der indbetalt i alt 1.542.763,75 kr. på kontonummer [...44]. Dette kontonummer tilhører [virksomhed1] ApS. Der er ingen af disse indbetaling der fremgår af kontospecifikation fra selskabet. Se opgørelse i vedlagte bilag 3.

Selvom moms er bogført i selskabet er alle indbetaling fra fakturaerne indgået på [person1]s private konto og der foreligger ingen opgørelse der dokumentere eller sandsynliggør at

[person1] har tilbagebetalt de indsatte beløb til selskabet.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig. Subsidiært at forhøjelserne af momstilsvaret i afgiftsperioderne 2010-2012 skal nedsættes til 0 kr. Mere subsidiært, at momsansættelsen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Repræsentanten har til støtte for påstanden om ugyldighed anført følgende:

”(...)

De trufne afgørelser er ikke gyldige, idet ovennævnte ikke har modtaget en agterskrivelse, jævnfør bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 19 og 20. Det er selvfølgelig ikke muligt for vor klient at dokumentere dette, men under hensyn til de meget betydelige beløbsstørrelser, virker det uforståeligt, at der ikke er blevet reageret på disse, såfremt agterskrivelserne var kommet til vor klients kendskab.

(...)”

Til støtte for påstanden om, at SKATs forhøjelser skal nedsættes til 0 kr., har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Med hensyn til de af Skat den 13. august 2014 trufne afgørelser med tilhørende sagsfremstillinger skal vi bemærke følgende:

Vor klient og dennes hustru [person2] har siden 2. februar 2010 drevet rengøringsvirksomhed

i selskabet [virksomhed1] ApS. Til belysning af selskabets aktivitetsniveau er vedlagt selskabets årsregnskab med tilhørende specifikationer for 2011 og 2012. Regnskabstallene for 2010 er indeholdt som sammenligningstal.

Endvidere er vedlagt de af Skat udarbejdede oversigter over omsætningen i den påståede drevne virksomhed i privat regi for årene 2010, 2011 og 2012, samt kontospecifikationer af det udførte arbejde (omsætning) i [virksomhed1] ApS for 2010, 2011 og 2012. Som det fremgår, er der stort set fuld overensstemmelse mellem disse.

Dette er ikke overraskende, idet vor klient ikke har drevet rengøringsvirksomhed i privat regi, men udelukkende i selskabsform. Derfor har vor klient heller ikke været momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver.

Idet al omsætning vedrørende [virksomhed1] ApS er registreret i selskabet, finder vi det fejlagtigt og helt uforståeligt, at Skat er af den opfattelse, at den samme omsætning også skal medtages i vor klients personlige indkomstopgørelser.

Selv om en betydelig del af selskabets pengetransaktioner foregår via konti, der ikke har selskabet som kontoejer, er der efter vor opfattelse ikke grundlag for, at dette skulle kunne udløse beskatning i privat regi. Endvidere fremgår det tillige, at alle udskrevne fakturaer er forsynet med selskabets navn og CVR-nummer.

Endvidere skal det bemærkes, at det af årsregnskaberne for 2010, 2011 og 2012 fremgår, at selskabet i alle år har gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse. Dette betyder, at de foretagne overførsler ikke er private hævninger, men tilbagebetaling af tilgodehavender eller refusion af foretagne udlæg for selskabet.

Det er derfor vor opfattelse at der ikke er grundlag for de foretagne ændringer, og disse bør derfor tilbageføres både med hensyn til skat, moms og A-skat m.m.

(...)”

På et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klagerens repræsentant oplyst, at det havde været svært for klageren at få oprettet en bankkonto, da han kom fra udlandet. Klageren havde derfor anvendt sin private bankkonto til ind- og udbetalinger i selskabet, og dette var i selskabet ført på en mellemregningskonto. Agterskrivelsen var sendt midt i sommerferien, og klageren ikke var særlig god til dansk. Repræsentanten har fremhævet, at klageren har oplyst, at han aldrig har modtaget agterskrivelsen.

I et supplerende indlæg af 28. april 2017 har repræsentanten anført følgende:

”(...)

[virksomhed1] ApS har siden selskabets etablering den 1. februar 2010 haft [virksomhed2] A/S som sin væsentligste kunde.

[virksomhed1] ApS udskriver hver måned (medio i måneden) en faktura, som herefter betales af [virksomhed2] A/S, som hovedregel ultimo i den pågældende måned.

Som det fremgår af Skats skrivelse, er der af og til forskel mellem fakturabeløbet og det beløb [virksomhed2] indbetaler. Dette skyldes, at der af og til er der uenighed om det fakturerede timeforbrug. I disse situationer har [virksomhed2] valgt at foretage modregning herfor ved indbetalingen. Endvidere

foretager [virksomhed2] tillige modregninger, hvis [virksomhed1] har ubetalte [virksomhed2] fakturaer. Til belysning af dette er der behæftet eksempler på fakturaer, hvor [virksomhed2] har foretaget modregning i det fakturerede beløb.

I skrivelsen har Skat udarbejdet en oversigt til belysning af det fakturerede i følge [virksomhed1] bogføring og sammenholdt dette med de indbetalte beløb på [person1]s private konto Oversigten omfatter indbetalingerne i perioden 1. januar 2010 -1. maj 2012.

Det samlede beløb er på kr.3.955.220,57, der kan specificeres således:

Det samlede fakturerede og indbetalte beløb i perioden er opgjort til kr. 3.749.757,25

Dog har [virksomhed2] foretaget modregninger vedrørende ovennævnte fakturaer på kr. 55.462,07, svarende til 1,48 %.

Til belysning af sammenhængen mellem det fakturerede og det indbetalte, har vi fortaget følgende afstemning:

Da de indbetalte beløb på [person1]s private konto allerede er indtægtsført i selskabet [virksomhed1] ApS er det vanskeligt at forstå, hvorfor de pågældende beløb også skal beskattes hos [person1] privat.

Til ovennævnte afstemning er vi i øvrigt bemærke følgende:

Følgende fakturerede beløb er ikke medtaget i opstillingen, da disse er ubetalte og derfor anses som værende debitorer pr. 30. april 2012:

Indbetalingen fra [person3] er oplyst til at være et lån fra den pågældende.

Underleverandører

Med hensyn til underleverandører kan det op lyses, at [virksomhed1] ApS i perioden samarbejdede med [virksomhed3] v/ [person4], CVR nr. [...2] og [virksomhed4] ApS CVR-nr. [...3].

Datering

Endelig kan det oplyses, at dateringen på kontospecifikationerne angiver udskriftsdatoen.

(...)”

I skrivelse af 29. januar 2018 har repræsentanten endvidere anført følgende:

”I skrivelse af 8. august 2017 (kopi vedlagt) anmodede vi at få tilsendt noget materiale, til brug for udarbejdelse af kommentarer til den fremsendte sagsfremstilling. Efter at have rykket for svar i december måned 2017 har vi nu modtaget en del af det materiale, vi har anmodet om.

Af materialet fremgår, at Skat udover at have anmodet fra oplysninger fra [person1] og dennes ægtefælle [person2] også har anmodet om oplysninger fra [virksomhed1] ApS.

Af den fremsendte oversigt over de dokumenter sagen indeholder, fremgår det, så vidt vi kan konstatere, at Skat ikke har rekvireret det materiale vedrørende selskabet, som Skat selv er i besiddelse af, blandt andet

Selskabsselvangivelser for årene 2010-2012

Momsindberetninger for den samme periode.

Lønindberetninger

Kontoudtog (Skattekonto), til belysning af foretagne indbetalinger af Moms og Skatter og opgørelse af mellemværende med selskabet.

Det er vor opfattelse, at såfremt man havde valgt at gøre dette, ville man kunnet have konstateret, at de beløb, der er indbetalt til [person1]s private konto, (og beskattet hos ham personligt) også er indtægtsført i selskabet [virksomhed1] ApS. Endvidere ville det også kunne være konstateret, at der var indberettet og afregnet moms af de pågældende beløb. Dette betyder, efter vor opfattelse, at de samme beløb er blevet beskattet, såvel i personligt regi som hos selskabet, hvilket der ikke er hjemmel til.

Da det endvidere fremgår af de fakturaer, som Skat har rekvireret fra selskabets største kunde, alle er udstedt af [virksomhed1] ApS, er det helt uforståeligt, at Skat ikke har undersøgt, hvorvidt fakturaerne er indtægtsført i selskabet.

Hvis man endvidere havde gjort sig den ulejlighed at sammenholde de indhentede fakturaer med selskabets momsafregninger, er det vor opfattelse, at den udgående moms stort set svarede til momsen på de fakturaer, Skat er i besiddelse af.

Til belysning af dette har vi udarbejdet følgende oversigt over omsætningen ex moms: (kr.)

Forskellen i beløbene skyldes primært, at selskabet indtægtsfører beløbene i det år, hvor ydelserne faktureres, og Skat medregner beløbene i de år, hvor betaling finder sted. I Skats opgørelse for 2010 er medtaget en faktura, som er faktureret i 2009.

Det er derfor vor opfattelse, at Skat i strid med officialprincippet, ikke har indhentet alle relevante oplysninger i denne sag, før der træffes en afgørelse, jævnfør Den juridiske vejledning A.A.7.4. Den afsagte kendelse er derfor ikke gyldig, og skal tilbageføres.

(...)”

Repræsentanten har videre i brev af 16. november 2018 anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen første forslag til afgørelse:

”Vi skal hermed fremkomme med vore bemærkninger til det af Skatteankestyrelsen udarbejdede forslag til sagens afgørelse.

Det er vor opfattelse, at sagsbehandlingen præger præg af, at denne sag er startet op, på grundlag af en indberetning fra en bank til SØIK, som har videresendt disse oplysninger til Skat. Som vi læser materialet, de tilhørende bemærkninger og sagsfremstillingen, går man helt klart efter manden i stedet for bolden. Eller med andre ord, sagen er allerede afgjort, og man er kun interesseret i at lave en sagsfremstilling, der bekræfter afgørelsen.

I realiteten er denne sag helt banal og handler om, hvorvidt en given omsætning skal indtægtsføres i et selskab eller hos en privatperson. Da der er tale om den samme omsætning, kan denne efter vor opfattelse ikke indtægtsføres begge steder.

Det er skatteyders opfattelse, at omsætningen er faktureret af [virksomhed1] ApS og indtægtsført i selskabet. Skat er derimod af en helt anden opfattelse.

Selskabet [virksomhed1] ApS

Selskabet er stiftet 2. februar 2010 og har i perioden fra stiftelsen og frem til 31. december 2012 primært udført rengøringsopgaver for [virksomhed2] A/S. Der udskrives en faktura ca. den 14. i hver måned og betalingen sker stort set ultimo i den samme måned. Såfremt [virksomhed2] konstaterer differencer mellem de fakturerede og de faktiske timer, modregnes dette ved betalingen. Dette betyder, at der af og til er mindre forskelle mellem det fakturerede og det indbetalte beløb.

Til belysning af dette er vedhæftet eksempler på selskabets fakturaer og eksempler på foretagne modregninger (bilag 1). Det vor opfattelse, at disse opfylder de normale fakturakrav.

De enkelte fakturaer bogføres i selskabets bogholderi på konto 1000, der bærer navnet Udført arbejde. Som dokumentation for dette er vedhæftet konto 1000 for årene 2010-2012.(bilag 2)

Når alle bilagene for det enkelte år er bogført udskrives en samlet balance år. Til belysning er vedhæftet balancen for året 2010, der omfatter perioden 2. februar- 31. december 2010.(bilag 3)

Som det fremgår af balancen udviser balancen et resultat på kr. 90.436 efter skat. Endvidere fremgår det, at egenkapitalen er på kr. 215.435,93, samt at hovedanpartshaveren har et tilgodehavende i selskabet pr. 31. december 2010 på kr. 90.654,56.

Det kan i øvrigt oplyses, at hovedanpartshaverens tilgodehavende pr. 31. december 2011 var på kr. 46.035,44 og 31. december 2012 på kr. 185.101,62.

På grundlag af bilagene og balancen udarbejder revisor selskabets årsregnskab, der er vedhæftet i uddrag (bilag 4). Af årsregnskabet fremgår, at årets resultat udviser et overskud efter skat på kr. 90.436, hvilket stemmer overens med resultatet ifølge selskabets balance.

Det skal i øvrigt bemærkes et årsregnskabet for 2010 er revideret af godkendte revisorer og forsynet med en påtegning uden forbehold.

Der foreligger også årsregnskaber for årene 2011 og 2012 og alle årsregnskaber er indberettet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og er offentligt tilgængelige. Til orientering er vedhæftet balancerne for 2011 og 2012 og uddrag af de indberettede årsregnskaber (bilag5). Også her er der fuld overensstemmelse med balancerne og årsregnskaberne.

Det er derfor efter vor opfattelse helt klart dokumenteret eller sandsynliggjort, at de pågældende fakturaer er faktureret og indtægtsført i selskabet.

Kommentarer til Skatteankestyrelsens opfattelse

Det anføres, at der ved vurderingen er lagt vægt på, at en væsentlig del af indsætningerne ikke kan afstemmes til regnskabet. Vi er ikke enige i dette og henviser til nedenstående oversigter.

Indkomståret 2010 (bilag 6)

Vi har udarbejdet en oversigt over selskabet omsætning for 2010, med angivelse af de enkelte fakturaer, som stemmer overens med kontoudskriften i bilag 2.

I de enkelte kolonner er anført følgende Faktura dato

Fakturanummer Fakturabeløb ex. moms Fakturabeløb inkl. moms

Det af kunden indbetalte beløb Indbetalingsdato

Differencer mellem fakturabeløb og indbetalte beløb

Som det fremgår faktureres der den 14. i hver måned og indbetalingerne sker lige omkring den sidste dag i hver måned. Som tidligere omtalt er der af og til uenighed om timer og lignende, hvilket medfører mindre differencer mellem det fakturerede og det indbetalte beløb. I 2010 er der faktureret kr. 1.489.266,75 og samlet set er der afvigelser i indbetalingerne på kr. 18.330,80, svarende til 1,23 %

Den tilsvarende opgørelse fra Skatteankestyrelser udviser en afvigelse i 2010 på kr. 617.985,60 (kopi vedlagt i bilag 6). Dette skyldes, at man dels medregner indtalinger fra før selskabets start, dels medregner alle indbetalinger, hvor der ikke er fuld overensstemmelse mellem det fakturerede og det indbetalte beløb. Dette betyder, at når selskabet den 14. juli fakturerer kr. 86.295,00 og den 3. august får indbetalt kr. 85.965,00, indgår dette i Skatteankestyrelsens opgørelse med en difference på kr. 85,965,00, selv om der kun er en reel difference på kr. 330,00. Differencen svarer til 2 timer a kr. 165,00.

Indkomståret 2011 (bilag 7)

Vi har udarbejdet en tilsvarende oversigt over selskabets omsætning for 2011, som den for 2010. I 2011 er der faktureret kr. I. 710.040,00, og samlet set er afvigelserne i indbetalingerne på kr.

10.902.94 svarende til 0,64 %

Den tilsvarende opgørelse fra Skatteankestyrelsen udviser en afvigelse på kr. 117.546,29.(kopi vedlagt i bilag 7). Dette skyldes, at Skat har medtaget tilbageførte Betalingsservice hævninger, at man ikke har været opmærksom på, at 2 fakturaer er blevet betalt af to omgange, samt at Skat har medtaget en kontant indsætning på kr. 4.000,00, som vi ikke umiddelbart kan redegøre for.

Indkomståret 2012 (bilag 8)

For dette år har det været nødvendigt at opdele opgørelsen i to dele. Den ene omfatter perioden 1. januar-30. april 2012 og den omfatter perioden I. maj-31. december 2012.

I perioden frem til 30. april 2012 er der faktureret kr. 787.565,00, og samlet set er afvigelserne i indbetalingerne på kr. 26.227,88 svarende til 3,33 %

Den tilsvarende opgørelse fra Skattestyrelsen udviser en afvigelse på kr. 345.260,62 kopi vedlagt i bilag 8). Dette skyldes, at man har medregnet samtlige indbetalinger, hvor der ikke er fuld overensstemmelse mellem det fakturerede og det indbetalte beløb. Desuden er medregnet et lån, som er ydet af en privat bekendt på kr. 32.000.

I perioden fra I. maj og til 31. december 2012 er der faktureret kr. 1.169.157,50, og samlet set er afvigelserne i indbetalingerne på kr. 7.706,18 svarende til 0,66 %.

Det er Skats opfattelse at den indbetalte omsætning for denne periode ikke er bogført i [virksomhed1] ApS. Beløbet andrager kr. 1.542.763,75

Vi har på vedhæftede bilag foretaget en afstemning mellem indbetalingerne og det fakturerede, og de eneste differencer vi har konstateret, er, at der ikke er registreret en indbetaling fra [by1] kommune på kr. 12.900,00, samt at der er en tællefejl i Skats opgørelse på kr. 78.049,60. Dette betyder, at omsætningen er bogført og dermed medtaget i [virksomhed1] ApS.

Sammenfatning

Under hensyntagen til de meget beskedne differencer mellem de fakturerede beløb og de medtagne indbetalinger, er det vores klare opfattelse, at det bør lægges til grund, at det i tilstrækkelig grad er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de indsatte beløb er faktureret og bogført i selskabet [virksomhed1] ApS. I konsekvens heraf er det selskabet, som er rette indkomstmodtager af den fakturerede omsætning, og selskabet skal derfor beskattes af disse indtægter, hvilket allerede er sket. Dette betyder samtidig, at hovedanpartshaveren ikke skal beskattes af de samme beløb privat.

Øvrige kommentarer

Hvis Skat ikke havde valgt udelukkende at fokusere på indbetalinger på private konti, men også havde valgt at undersøge, om [virksomhed1] ApS havde indberettet moms, kunne denne sag formentlig helt være undgået.

I sagsfremstillingen er det tillige anført, at [virksomhed2] har oplyst, at de først begyndte samarbejdet med [virksomhed1] ApS den 1. juli 2011. Vi har kontaktet den pågældende medarbejder, der oplyser, at hun først blev ansat som bogholder i selskabet i 2012, og ikke havde nogen reel viden om tiden før hendes ansættelse. Som det fremgår at vedhæftede bankkonto­ udskrifter (bilag 9), har [virksomhed2] hver måned, siden februar 2010 foretaget en indbetaling. Alle indbetalinger fremgår af bankkontoudtogene med samme tekst:

SKI/[virksomhed2]

[virksomhed2] A/S

og det bør derfor lægges til grund, at der har været samhandel med [virksomhed2] siden februar 2010.”

Repræsentanten har endelig i brev af 31. maj 2019 anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen andet forslag til afgørelse:

”Vi skal hermed fremkomme med vores bemærkninger til det af Skatteankestyrelsen udarbejdede forslag til sagens afgørelse.

Vi er naturligvis ikke enige i forslaget til afgørelse, og finder, at Skatteankestyrelsens præmisser for at nå til det i forslaget anførte resultat, er noget søgte og usædvanlige.

Det anføres således, at en stor del af bankindsætningerne ikke stemmer overens med fakturabeløbene. Dette er ikke korrekt.

Der anføres en række betragtninger omkring selskabets underleverandører. Dette har aldrig været medtaget i Skattestyrelsen sagsfremstilling og kendelse, og kan derfor næppe anvendes som en væsentlig præmis i denne sag.

Det anføres desuden, at ved bankindsætningerne er dateringen imidlertid forskudt 2 uger bagud i forhold til de faktiske bankindsætninger. Dette er ikke korrekt, idet fakturaerne selvfølgelig er bogført i selskabet på udstedelsesdagen, som meget naturligt ligger før betalingsdagen.

Sammenfattende er det vores opfattelse, at man prøver at mistænkelige skatteyder, uden at præmisserne herfor er til stede.

Da selskabet har udstedt og afregnet moms at de pågældende fakturaer, er der næppe hjemmel til at kræve, at disse fakturaer også skal beskattes i privatregi.

For at dokumentere dette, har vi tidligere søgt agtindsigt i selskabets forhold, men har kun fået delvis medhold. Det er nu besluttet at klage over denne afgørelse, og vi skal derfor anmode om udsættelse af retsmødet indtil denne afgørelse foreligger.”

Under retsmødet har repræsentanten blandt andet anført, at selskabet kun havde en kunde, der afregnede fakturaen medio hver måned. Fakturabeløb og indsætninger på klagerens bankkonto kan afstemmes til den bogførte omsætning og den afregnede moms, når kundens indsigelser til fakturabeløbende tages i betragtning. De af SKAT opgjorte differencer er kun ubetydelige på 1-2 %. Regnskabet for 2010 havde han indberettet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Klageren havde ikke kunne oprette en bankkonto for selskabet, hvorfor der var anvendt klagerens private bankkonto.

Det blev endvidere anført, at klageren ikke er part i det konkursramte selskab, men at han er part i egne sager, hvorfor han har en betydelig interesse i, hvorledes selskabet har angivet og afregnet momsen vedrørende rengøringsydelserne. Der har derfor været anmodet om aktindsigt vedrørende selskabets skattesager, men har kun fået mangelfuld aktindsigt vedrørende selskabets forhold. SKAT skulle pligtmæssigt af egen drift have undersøgt selskabets momsforhold inden afgørelsen for klageren blev truffet, jf. en række udtalelser fra ombudsmanden, samt bemærkningerne på side 373 i den kommenterede skatteforvaltningslov. Officialmaksimen er derfor ikke opfyldt. Da selskabet har afregnet momsen, kan der ikke opkræves den samme moms hos klageren, idet der kun kan være en afgiftspligtig person vedrørende de leverede ydelser, jf. momslovens § 3, og systemdirektivets artikel 9. Skattestyrelsen skal inddrage alle relevante oplysninger i forbindelse med skønsudøvelsen. Der kan i givet fald kun gives transport i den afregnede moms fra selskabet til klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet (skatteforvaltningslovens § 19)

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1, at forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen, og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen.

For breve og afgørelser afsendt fra en offentlig myndighed påhviler bortkomstrisikoen den afsendende myndighed. Den offentlige myndighed kan løfte bevisbyrden for brevets fremkomst, ved at redegøre for, at forsendelse er sket efter sædvanlige betryggende former.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at idet der er redegjort fyldestgørende for en betryggende postgang, og at der ikke er sandsynliggjort en uregelmæssig postekspedition på forsendelsestidspunktet for sagsfremstillingen, samt at sagsfremstillingen ikke er modtaget retur, har SKAT løftet bevisbyrden for, at forsendelsen er fremkommet til klageren. Det påhviler herefter klageren at sandsynliggøre, at sagsfremstillingen er bortkommet efter afsendelse, hvilket klageren ikke findes at have gjort.

Der er herefter ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse som ugyldig.

Formalitet (officialprincippet)

Det følger af officialprincippet, at skattemyndighederne skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse. Se hertil Østre Landsrets dom i SKM2014.325.ØLR, hvor landsretten fandt, at SKAT, forinden afgørelsen blev truffet, havde gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente regnskabsmateriale og havde foretaget de undersøgelser, der måtte kræves efter officialprincippet.

Klageren har gjort gældende, at SKAT ved ikke at indhente selskabsoplysninger vedrørende [virksomhed1] ApS – herunder selskabsselvangivelser og momsangiveler for årene 2010-2012, lønindberetninger og kontoudtog – har tilsidesat pligten til at oplyse sagen i overensstemmelse med officialprincippet, idet en indhentelse af disse oplysninger ville have belyst, at de beløb, der er indbetalt på klagerens private konto, ligeledes er blevet indtægtsført og momsafregnet i selskabet.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering af de faktiske oplysninger, som indgik i grundlaget for SKATs afgørelse, at SKAT ikke har tilsidesat officialprincippet ved ikke at indhente ovennævnte oplysninger, idet SKAT har gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at oplyse sagens materielle grundlag. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har reageret på SKATs henvendelser i sagen, herunder SKATs breve af 17. februar 2014 og 21. marts 2014, hvorved SKAT anmodede klageren om at indsende lønsedler, afregningsbilag, kontoudtog og en redegørelse for virksomhedens overskud i 2010 og 2011, der var selvangivet til 0 kr. Ligeledes har klageren på intet tidspunkt under SKATs sagsbehandling oplyst, at beløbene skulle være indtægtsført og momsafregnet i selskabet, og at det derfor ville være relevant at indhente dokumentation herfor.

Der er herefter ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse som ugyldig.

Momstilsvaret

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55, stk.1.

Efter momslovens § 57, stk. 1, skal virksomheder registreret efter § 47, efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKAT har, på baggrund af en indberetning fra klagerens bank til SØIK, konstateret, at der i perioden 2010-2012 er indsat væsentlige beløb på klagerens bankkonto i [finans1] A/S. Ved flere af indsætningerne er der anført et fakturanummer og navn på indbetaler. SKAT har på den baggrund fundet, at klageren har drevet uregistreret personlig virksomhed. Ved ansættelserne af virksomhedens resultater for 2010-2012 er bankindsætninger på henholdsvis 2.013.977 kr., 1.985.281 kr. og 944.771 kr. anset for omsætning inkl. moms på henholdsvis 387.412 kr., 385.724 kr. og 176.328 kr.

Der er fremlagt fakturaer fra klagerens selskab [virksomhed1] ApS, der efter klagerens opfattelse godtgør, at de omhandlede bankindsætninger vedrører selskabets momstilsvar. De fremlagte fakturaer er specificeret med udført arbejde, antal timer m.v. og indeholder moms. På fakturaerne er anført betaling til bankkontonummer [...81]. På fakturanr. 30, udstedt den 14. maj 2012, er der med håndskrift påført teksten ”OBS! Nyt kontonr.” [...44], som SKAT har oplyst tilhørte [virksomhed1] ApS. Der er imidlertid ikke medtaget nogen bankkonto i selskabets regnskabsbalance den 31. december 2012, og alle bogførte fakturaindtægter på bogføringskonto 1000 er for 2010-2012 modposteret på konto 5880 (tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse), uanset en stor del bankindsætningerne fra [virksomhed2] A/S ikke stemmer med fakturabeløbene blandt andet på grund af kundens korrektioner af beløbene ved betalingen. Der er således nogle uoverensstemmelser i den fremlagte bogføring og regnskabet for [virksomhed1] ApS.

Der er for selskabet [virksomhed1] ApS fremlagt resultatopgørelser og balancer for indkomstårene 2010-2012, specifikationer til eksternt årsregnskab for indkomstårene 2011-2012 samt kontospecifikationer for indkomstårene 2010-2012 for selskabet. Der er ikke fremlagt underbilag vedrørende selskabets bogføring, herunder udgifterne til underleverandørerne, der i kontospecifikationerne og saldobalancerne årsregnskaberne for 2010-2012 er medtaget til henholdsvis 1.163.243 kr., 1.440.417 kr. og 1.730.102 kr. vedrørende udgifter til [virksomhed3] v/[person4] og anpartsselskabet [virksomhed4] ApS.

Der er i [virksomhed1] ApS bogføring månedligt fratrukket udgifter til underleverandøren [virksomhed3] v/[person4] i størrelsesorden 100.000 kr., uanset virksomheden i perioder kun har beskæftiget 1 medarbejder. Dette må anses for helt urealistisk. I selskabet bogføring er der månedligt fratrukket udgifter til underleverandøren [virksomhed3] v/[person4] i størrelsesorden 140.000 kr., uanset virksomheden i perioder kun har beskæftiget 1 medarbejder. Dette må ligeledes anses for helt urealistisk. Underleverandørerne havde i øvrigt efter det oplyste ikke aktivitet inden for rengøringsbranchen på tidspunktet for levering af ydelserne.

Ifølge kontoudskrifterne fra klagerens bankkonto i [finans1] foretages der omkring månedsskifte en bankindsætning fra [virksomhed2] A/S, men der er ikke på kontoudskrifterne nogen betalinger af underleverandørernes regninger. Der er derimod på klagerens bankkonto foretaget et betydeligt antal hævninger af runde kontantbeløb i hæveautomater og i bankens afdelinger. I [virksomhed1] ApS´ kontospecifikationer for konto 5880 (tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse) bogføres bankindsætning fra [virksomhed2] A/S, og betalingerne til underleverandørernes synkront med få dages mellemrum. Ved bogføringen af bankindsætningerne er dateringen imidlertid forskudt 2 uger bagud i forhold til de faktiske bankindsætninger.

Det lægges ved afgørelsen til grund, at rengøringsarbejdet m.v. for [virksomhed2] A/S er udført, idet klageren er blevet honoreret for arbejdet via indsætningerne på hans bankkonto i [finans1], og at det reelt er klagerens ansatte, som har udført arbejdet. Der er herved henset til, at det ikke er dokumenteret, at underleverandørerne har været i stand til at levere de pågældende ydelser, idet underleverandørerne ikke havde ansatte til at udføre arbejdet for virksomheden. Sammenfattende finder Landsskatteretten herefter, at der ikke er realiteter bag de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor i den indgående afgift. Der henvises til praksis herom, jf. Retten i [by2] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.210.BR og Retten i [by1]s dom af 16. november 2015 offentliggjort i SKM2016.9.BR. Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.613.LSR.

Spørgsmålet er om indtægterne og udgifterne fra rengøringsaktiviteten tilhører klageren eller [virksomhed1] ApS, som han ejede anparterne i. Det styrende for vurderingen er, hvem der rent faktisk erhverver ret til indtægter, og som er forpligtiget til at afholde driftsomkost-ninger. Det er selskabet, der har faktureret rengøringsydelserne, hvorfor der foreligger en formodning for, at det er selskabet, der er aftaleparten. Klageren har imidlertid valgt at udstede fakturaerne, men med hans kontonummer [...81] i [finans1] A/S. Der er således indgået godt 5 mio. kr. på denne bankkonto vedrørende de erhvervsmæssige rengøringsydelser. På den baggrund foreligger der en skærpet bevisbyrde for, at indsætningerne på klagerens bankkonto reelt er selskabets. Alle driftsudgifterne er ligeledes afholdt fra samme bankkonto. Bogføringen vedrørende selskabet, der gået konkurs, er i øvrigt mangelfuld. I praksis er realiteterne vedrørende pengebevægelserne afgørende for vurderingen af, hvem der kan anses for rette indkomstmodtager.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de indsatte beløb tilhører selskabet, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at klageren må anses for at have drevet uregistreret personlig virksomhed i 2010-2012. Der blandt andet henset til ovenstående bemærkninger vedrørende uoverensstemmelser i det fremlagte bogføringsmateriale, samt til at klageren reelt må antages at have udbetalt ”sorte lønninger” via store kontante hævninger på hans bankkonto. Klageren har som afgiftspligtig person været forpligtet til at afregne moms i virksomheden, hvorfor SKAT har været berettiget til at fastsætte momsen skønsmæssigt med udgangspunkt i de konstaterede indsætninger på klagerens personlige bankkonto.

Klageren har anført, at bankindsætninger på i alt 43.005 kr. i 2011 dækker over tilbageførte BS-betalinger. Landsskatteretten finder, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort dette, da der få dage forinden indsætningerne er hævet identiske beløb fra kontoen til betaling af diverse udgifter. På baggrund heraf nedsættes momstilsvaret for afgiftsperioden 2011 med 8.601 kr. svarende til momsbeløbet vedrørende indsætningerne. Retten finder i øvrigt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs vurderinger af, hvilke bankindsætninger der er anset for omsætning inkl. moms.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse for så vidt angår afgiftsperioderne 2010 og 2012, mens SKATs forhøjelse i afgiftsperioden 2011 nedsættes med 8.601 kr., så forhøjelsen herefter udgør 377.123 kr.