Kendelse af 06-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2022

Journalnr. 14-4945075

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsåret 2010
Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar	Nej	Ja	Nej
Ugyldighed	-	Ja	Nej

Faktiske oplysninger

Sagen angår, om SKAT har været berettiget til at nægte at genoptage virksomhedens fastsættelse af momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2010.

Indehaveren har i perioden 1. december 2009 til 30. november 2010 været registreret som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 452020 Karosseriværksteder og autolakererier.

Da indehaveren ikke har angivet moms for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2010, har SKAT foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens momstilsvar.

Indehaveren har den 13. februar 2012 ændret sine personlige skatteoplysninger. Indehaveren har i den forbindelse oplyst, at han ikke havde nogen indtægt i 2010, da han var selvstændig, og at firmaet gik konkurs den 31. december 2010. Indehaveren har desuden oplyst, at han ikke på daværende tidspunkt vidste, hvad den samlede omsætning var, men at den var ca. mellem 200.000 – 400.000 kr. Indehaveren har oplyst, at han har en gæld efter firmaet på ca. 300.000 kr.

Indehaveren har desuden ændret sine skatteoplysninger den 24. august 2012. I den forbindelse har indehaveren oplyst, at han ifølge aftale med [person2] gerne vil ændre sine indtægter i sit daværende firma til 0 kr. for indkomståret 2010, da han ikke havde nogen indkomst i firmaet.

Indehaveren har oplyst til SKAT, at han lukkede firmaet, da han ikke kunne få det til at løbe rundt. Indehaveren har desuden oplyst, at han boede hos sin mor, og at han har optaget store private lån for at have til det mest basale.

Indehaveren har den 25. marts 2013 rettet henvendelse til SKAT, da han ikke mente, det kunne passe, at han skulle betale det momsbeløb, som SKAT rykkede for.

SKAT har den 8. april 2013 anmodet virksomhedens indehaver om at fremsende en efterangivelse, der viser ændringen af momsen.

Indehaveren har den 5. september 2013 indsendt et skønnet regnskab for afgiftsåret 2010. Der fremgår ingen oplysninger om virksomhedens momstal i regnskabet eller indehaverens henvendelse.

Den 7. maj 2014 har indehaveren anmodet SKAT om at genoptage momsansættelsen for afgiftsåret 2010.

SKAT har den 16. juli 2014 fremsendt forslag til afgørelse, hvori genoptagelse af afgiftstilsvaret blev nægtet.

SKAT har truffet endelig afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 12. august 2014.

I forbindelse med klagesagens behandling har virksomhedens repræsentant den 30. september 2015 fremlagt en råbalance for 2010, som viser følgende momstilsvar:

Moms
Udgående afgift	58.537
Indgående afgift	- 72.734
I alt	- 14.197

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet virksomhedens anmodning om at genoptage virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2010 - 31. december 2010.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”(...)

Det følger af skatteforvaltningslovens fristregler, at momsen for tidligere angivelsesperioder som udgangspunkt ikke kan ændres efter 3 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor momsen skulle angives (angivelsesfristen).

Da den seneste angivelsesfrist for perioden var 10. februar 2011, og da vi først har modtaget efterangivelsen senere end 3 år efter denne dato, er fristen for at ændre ansættelsen for perioden overskredet.

Vi kan dog efter en konkret vurdering tillade ændringen på trods af fristoverskridelsen, hvis særlige omstændigheder taler for det, og hvis anmodningen er modtaget af os senest 6 måneder efter, at virksomheden er blevet bekendt med de særlige omstændigheder, som taler for en genoptagelse.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelsen, skal være udefrakommende begivenheder/forhold, som ikke kan bebrejdes virksomheden/ dennes rådgiver, og det er virksomheden, der skal dokumentere eller sandsynliggøre disse.

Reglerne om 3-årsfristen og betingelserne for genoptagelse efter fristens udløb fremgår af skatteforvaltningslovens § 31 og § 32.

Det forhold, at virksomhedens indehaver ikke har kunnet få virksomheden til at løbe rundt og derfor har måttet lukke firmaet og tage store private hurtiglån for at have til det mest basale mens indehaver boede ved sin mor udgør efter SKATs opfattelse ikke sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter 3-årsfristens udløb.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at virksomhedens indehaver allerede den 8. april 2013 er blevet underrettet om, at for at få ændret virksomhedens foreløbige fastsættelser på momsen, så skulle der indsendes angivelser med de korrekte beløb. På dette tidspunkt er ingen af kvartalerne i 2010 forældet efter 3-års fristen, og der ville således være tale om en ordinær genoptagelse af perioderne. Virksomheden indsender ikke angivelser med de korrekte tal, og det er først mere end et år senere, at virksomheden den 5. maj 2014 skriver, at momstallene for hele 2010 skal sættes til 0 kr. Henvendelsen sker således mere end 6 måneder efter at virksomheden er blevet underrettet om størrelsen på de foreløbige fastsættelser.

Yderligere kan det nævnes, at når en virksomhed bliver foreløbigt fastsat i en momsperiode som følge af, at virksomheden ikke har angivet moms for den pågældende periode, så bliver virksomheden underrettet om dette i en skrivelse fra SKAT. Virksomheden har ikke reageret på nogle af de udsendte skrivelser omkring de foreløbige fastsættelser.

SKATs kommentarer til virksomhedens indsigelse af 16. juli 2014

Den 24. august 2012 har virksomhedens indehaver ændret sine personlige skatteoplysninger for 2010. I kommentarerne er anført, at firmaet gik konkurs den 31. december 2012, og at han ikke ved hvad den samlede omsætning var. Yderligere er der anført, at indehaver gerne vil ændre sine indtægter i firmaet til 0 kr., da han ingen indkomst havde i firmaet.

Den 14. august 2012 har virksomheden modtaget kontoudskrift over sit udestående med SKAT fra en af SKATs fogeder. I samme skrivelse er anført, at gælden drejer sig om moms, hvor perioderne er blevet fastsat skønsmæssigt, da der ikke er indsendt momsangivelser. Virksomhedens indehaver opfordres til at indsende nulangivelser for perioderne, såfremt der ingen indtægter har været.

Skrivelsen af den 14. august 2012 får indehaver til at ændre sine skatteoplysninger den 24. august 2012, men der fremsendes stadig ingen efterangivelser for perioderne i 2010, på trods af at virksomheden i skrivelsen har fået at vide, at dette skulle gøres, hvis der ingen indtægter har været i firmaet.

I mailen af 16. juli 2014 anfører indehaver, at han den 23. marts 2013 har sendt en mail, hvoraf det fremgår, at firmaet er lukket, da det kørte med underskud. Denne mail ses at være sendt den 25. marts 2013, hvor indehaver modtager svar den 8. april 2013, hvoraf fremgår, at der skal indsendes nye angivelser, såfremt de foreløbige fastsættelser skal fjernes. Virksomheden indsender ikke korrekte angivelser.

Ved samtale med [PE] fremgår det, at hun ikke har modtaget noget fra virksomhedens indehaver omkring momsen. Hun er blevet informeret om, at han skulle være i dialog med "momsafdelingen" omkring dette. Der ses dog intet i SKATs systemer omkring dette udover dialogen mellem indehaver og en af SKATs fogeder. [PE] har den 15. april 2014 sendt forslag om at ændre indehavers skat. I dette forslag er det anført, at den ordinære frist for at ændre momsen for 2010 er overskredet, men at anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsendes til SKAT. Det samme er anført i afgørelsen dateret 27. maj 2014.

Ud fra den indsendte indsigelse dateret 16. juli 2014 fastholder SKAT, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af momsperioderne i 2010. Virksomhedens indehaver er i 2012 og igen i 2013 blevet gjort opmærksom på, at for at ændre angivelserne, skulle der sendes efterangivelser ind for de omhandlede perioder. Virksomheden har ingen af gangene indsendt korrekte angivelser.

Virksomheden har ikke i øvrigt sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen, ligesom den ikke har oplyst, hvorfor anmodningen ikke er fremsendt før nu. Vi finder derfor ikke, at betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen, er opfyldt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT pålægges at genoptage virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2010. Subsidiært, at SKATs afgørelse af 12. august 2014 er ugyldig, da SKAT ikke har overholdt officialprincippet.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”(...)

1. For så vidt angår den principielle påstand

Til støtte for den nedlagte principelle påstand gøres det helt overordnet gældende,

At [person1] opfylder betingelserne i skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4,

At der ikke er grundlag for at foretage den af SKAT gennemførte ændring af virksomhedens momstilsvar, idet virksomheden ikke har haft et momstilsvar svarende til SKATs forhøjelse,

At SKATs ansættelse af [person1] virksomheds momsbeløb kr. 45.000 i indkomståret 2010 er åbenbart urimeligt og medfører en ukorrekt afgørelse,

1.1. Åbenbart urimeligt

SKAT har skønsmæssigt ansat [person1] af momstilsvar for indkomståret 2010 med i alt kr. 45.000.

Den af SKAT skønsmæssige ansættelse af momstilsvar skal ud fra en objektiv vurdering anses som åbenbar urimelig.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 at der ved vurderingen af om der kan ske ekstraordinær genoptagelse skal ligges vægt på, om en ændring af skatteansættelsen vil have en væsentlig betydning for den skattepligtige.

Hertil vurderes det, at en ændring af skattegrundlaget på mere end 5.000 kr. vil have en væsentlig betydning for den skattepligtige. En indkomstændring på kr. 45.000 opfylder derved betingelsen om, at indkomstændringen har en væsentlig betydning for [person1].

Virksomheden har endvidere gennemgået alle indtægts- og udgiftsbilag, og har herudfra fået udarbejdet en råbalance for indkomståret 2010, jf. bilag 3.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at det ud fra ovenstående råbalance for 2010, jf. bilag 3 direkte fremgår, at [person1] skal have – af moms – kr. 14.197,68 tilbage af SKAT i indkomståret 2010. [person1] virksomhed er derfor ikke i nærheden af SKATs skønsmæssige momstilsvar på kr. 45.000. Grundlaget herfor er, at virksomheden har haft en udgående afgift (salgsmoms) på i alt kr. 58.537,30 og en indgående moms (købsmoms) på i alt kr. 72.734,98. Momsen udgår derfor i alt kr. 14.197,68 – hvilket er den resterende indgående moms – hvorfor beløbet skal fratrækkes. I nærværende sag skal SKAT derfor tilbagebetale kr. 14.197,68 til [person1].

Det skal derfor af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at [person1] for 2010 skal have kr. 14.197,68 tilbage i moms.

Det er et grundlæggende udgangspunkt, at man som momsregisteret virksomhed får fradrag for købsmoms og derfor kun skal betale moms, når salgsmomsen er større end købsmomsen. Ifølge en råbalance, jf. bilag 3 over [person1]s virksomhed for indkomståret 2010, er der indkøbt for mere end hvad der er solgt for i virksomheden. Differencen udgør derfor en restdel af købsmomsen kr. 14.197,38 (købsmoms kr. 72.734,98 – salgsmoms kr. 58.537,30), hvorfor der ikke er tale om et momstilsvar, der skal betales til SKAT, men derimod er en restkøbsmoms, som skal trækkes fra.

Idet der er købt for mere end hvad der er solgt for i [person1]s virksomhed, skal [person1]s derfor have differensen af salgs- og købsmoms tilbagebetalt af SKAT, hvilket udgør kr. 14.197,68.

Virksomheden har derfor aldrig haft det momstilsvar, som [person1] er ansat til at skulle betale i indkomståret 2010.

Det vil således være urimeligt at opretholde SKATs afgørelse om momsafkrævning, idet der er en væsentlig uoverensstemmelse mellem de af skattemyndigheden ansatte beløb og det faktiske beløb. Denne uoverensstemmelse taler for, at der skal ske en genoptagelse af den foreløbige fastsættelse af momstilsvaret.

Det gøres således gældende, at der skal foretages en realitetsbehandling af [person1] skatteansættelse for indkomståret 2010, idet der skal lægges vægt på den udarbejdede råbalance, der udviser et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation for indkomståret 2010.

1.2. Afsluttende

Vi er således, på baggrund af ovenstående, meget uenige i SKATs afslag på genoptagelse, da det efter vores vurdering er helt urimeligt at opretholde ansættelsen, idet vor klient er berettiget til at få kr. 14.197,68 tilbage i moms.

2. For så vidt angår den subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende,

At SKAT ikke har overholdt officialprincippet, hvilket medfører at SKATs afgørelse af 12. august 2014, skal anses for ugyldig,

At [person1] har overholdt fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningsloven, idet [person1] aktivt har fremkommet med oplysninger af faktisk karakter,

At [person1] har været i korrespondance med SKAT og heriblandt skattemedarbejderen [person2], hvor det blev aftalt, [person1] selv skulle gå ind og ændre sin indtægt til 0 kr. for indkomståret 2010.

2.1. Officialprincippet

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at det eksplicit fremgår af vor klients skattemappe for indkomståret 2012, jf. bilag 4, at [person1] aktivt har været inde og ændre sin selvangivelse for indkomståret 2010.

2.2. Undskyldelig tastefejl

Vi skal gøre Skatteankestyrelsen opmærksom på, at vor klient har foretaget en undskyldelig tastefejl i sin begrundelse for ændring af sin selvangivelse for indkomståret 2010. [person1] har ved en fejl skrevet indkomståret 2012 ved sin ændring af 13. februar 2012, jf. bilag 4, men retligt skulle der have stået indkomståret 2010. Se følgende:

”Jeg havde ikke en indtægt i 2012 da jeg var selvstædig. Firmaet gik konkurs 31/12-2012 så jeg ved ikke hvad den samlede omsætning var med ca. mellem 200-400.000 kr. jeg har en gæld efter firmaet på ca. 300.000 kr.”

Det fremgår af vor klients bemærkning til sin ændring af 13. februar 2012, jf. ovenfor, at hans virksomhed gik konkurs den 31.12.2012. Det vil [person1] naturligvis ikke kunne vide, hvis ændringen virkelig vedrørte indkomståret 2012, allerede fordi ændringen foretages i februar måned 2012. Af naturlige årsager kan vor klient kan ikke spå ud i fremtiden, at hans virksomhed vil gå kurs på en eksakt dato.

Endvidere skal det bemærkes, at [person1] har anført det rigtige indkomstår 2010 ved sin anden ændring, af sin selvangivelse for indkomståret 2010 den 24. august 2012, jf. bilag 4. Se følgende:

”Iflg aftale med [person2], vil jeg gerne ændre min indtægter i 2010 i mit daværende firma til 0 kr. jeg havde ingen indkomst i firmaet...”

[person1] har derfor foretaget en undskyldelig tastefejl ved sin ændring af sin selvangivelse for indkomståret 2010 den 13. februar 2012, jf. bilag 4.

2.3. Ændring af selvangivelse for indkomståret 2010

[person1]s begrundelse for ovenstående ændringer var bl.a., at hans virksomhed, [virksomhed1] v/[person1] gik konkurs den 31.12.2010. Det har derfor ikke været muligt for [person1], at oplyse den eksakte omsætning for indkomståret 2010. Dog anfører [person1], at den samlede omsætning lå mellem kr. 200.000 – 400.000, jf. bilag 4.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at det ud fra den udarbejdede råbalance, jf. bilag

3 af [virksomhed1] v/[person1] for indkomståret 2010 kan konstateres, at virksomheden havde en omsætning på kr. 234.149,21. [person1]s egen skønsvurdering af sin virksomhedsomsætning for indkomståret 2010, har derfor været særdeles reel og acceptabel.

Endvidere begrunder [person1] i sin ændring af sin selvangivelse for indkomståret 2010, jf. bilag 4, at indtægten for sin virksomhed skal sættes til 0 kr., idet vor klient ingen indtægt har haft i sin virksomhed i indkomståret 2010. [person1] har derfor allerede i indkomståret 2012 gjort SKAT opmærksom på, at hans virksomhed ikke generede et overskud i indkomståret 2010.

Det skal dertil af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at [person1]s ændring af sin selvangivelse for indkomståret 2010 er sket inden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningsloven, hvorfor [person1] har fremlagt oplysninger af faktisk karakter, der begrunder sin ovenstående ændring for indkomståret 2010.

Det skal ikke ligges til last for vor klient, at SKAT ikke anvender de oplysninger, som en skatteyder anføre under ”personlige skatteoplysninger” jf. bilag 4 i sin skattemappe hos skat.dk. ”Personlige skatteoplysninger” er kort sagt en registrering af alle de økonomiske oplysninger, som SKAT har registeret. Skatteyderen kan derefter fremkomme med sine bemærkninger samt ændringer hertil, hvilket [person1] har gjort, jf. bilag 4.

Idet SKAT ikke anvender eller følger op på skatteyderens skatteændring og begrundelse herfor, har denne skatteændringsmulighed ingen virkning for skatteyderen. En skatteyder, der er i god tro går ind og ændre sin skat, gør det med den forudsætning, at SKAT vil gøre brug af ændringerne eller tage den i sin betragtning ved sin skatteansættelse.

Ud fra de grundlæggende og konkrete oplysninger samt de dokumentationer vi har fremskaffet i forbindelse med vores supplerende indlæg herom, og som vi støtter vores påstande op om, har SKAT ikke i sin afgørelse af 12. august 2014, overholdt officialprincippet, idet en offentlig myndighed skal indhente alle samtlige relevante oplysninger for, at kunne finde den rigtige materielle afgørelse. Således skulle SKAT ved sin afgørelse af 12. august 2014 have taget stilling til de af [person1]s indberettede bemærkninger i Tastselv af 13. februar 2012 og igen den 24. august 2012 herunder den korrespondance [person1]s har haft med skattemedarbejderen [person2], jf. bilag 4.

Det er et grundlæggende udgangspunkt, at en offentlig myndighed er ansvarlig for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst før der træffes afgørelse. Officialprincippet er grundlæggende i dansk forvaltningsret og medfører, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv – eventuelt i samarbejde med andre myndigheder – at indhente tilstrækkelige oplysninger til, at en sag kan afgøres.

Myndigheden kan i denne forbindelse tillige foranledige, at private, herunder navnlig parterne, medvirker til sagns oplysninger.

I myndighedsudøvelsen er det endvidere forvaltningsmyndighedens pligt at sørge for, at de forødende oplysninger skaffes til veje på den hurtigste og mest hensigtsmæssige måde. En sag skal således undersøges af myndigheden, så langt som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig afgørelse. Ved vurderingen af, hvor omfattende undersøgelse, der bør foretages, indgår en række hensyn. Foruden hensynet til at nå frem til den materielt rigtige afgørelse, er der således også et hensyn at tage til, at afgørelsen skal kunne træffes uden unødig forsinkelse.

Officialmaksimen udelukker ikke, at oplysningerne kan indhentes via borgerne. Såfremt borgerne ikke samtykker hertil, kan myndigheden – trods officialmaksimen – være afskåret fra at få sagen tilstrækkeligt oplyst med den virkning, at sagen må afgøres på det foreliggende og ofte ufuldstændige grundlag, hvilket i givet fald kan medføre et afslag – så den såkaldte processuelle skadevirkning.

Officialprincippet står i modsætning til forhandlingsmaksimen/forhandlingsprincippet, som er det princip, der gælder ved domstolsbehandlingen, og hvorefter hver part selv har forpligtigelsen til at fremskaffe de oplysninger, som kan støtte partens påstand.

Endvidere skal skattemyndighederne idet de agter at ændre en skatteyders selvangivne oplysninger, i henhold til skatteforvaltningslovens § 20 fremsende en agterskrivelse.

Dog skal myndigheden både sandsynliggøre, at de selvangivne oplysninger ikke er korrekte og fuldstændige, og fremskaffe oplysninger, der udgør et tilstrækkeligt grundlag for at foretage en ansættelse, der afviger fra selvangivelsens oplysninger. Myndighederne er i denne forbindelse undergivet officialprincippet, hvorfor SKAT skal oplyse sagen på objektiv vis, uden på forhånd at have fokus på at nå et givent resultat. For at SKAT kan tilsidesætte selvangivelsen helt eller delvist, skal SKAT vurdere, at et andet resultat er mere sandsynligt, end det selvangivne.

Ud fra det ovenstående, kan det konkluderes, at SKAT har tilsidesat officialprincippet, idet vor klient i sin skattemappe for 2012 har fremkommet med faktisk oplysninger omkring ændring af SKATs ansættelse for indkomståret 2010. SKATs afgørelse af 12. august 2014 skal derfor anses for værende ugyldig.

2.4. Afsluttende

SKAT har hermed begået myndighedsfejl, idet SKAT ikke har overholdt officialprincippet, eftersom SKAT ikke har indhentet alle samtlige relevante oplysninger for, at kunne træffe den materielle korrekte afgørelse, hvorfor SKATs afgørelse af 12. august 2014, er ugyldig. Der skal i denne forbindelse lægges vægt på det forhold, at vor klient har knyttet bemærkninger af faktisk karakter, inden for den ordinære genoptagelsesfrist efter skatteforvaltningsloven, hvilket SKAT ikke har taget yderligere stilling til ved sin afgørelse af 12. august 2014.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Genoptagelse

En afgiftspligtig, der ønsker at få ændret sit afgiftstilsvar, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Virksomhedens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for afgiftsåret 2010, hvor den seneste angivelsesfrist var den 10. februar 2011, blev modtaget den 7. maj 2014 og ligger således efter den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, for den omhandlede afgiftsperiode.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2.

Er betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3 ikke opfyldt, kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Ifølge denne bestemmelse, kan afgiftstilsvaret genoptages ekstraordinært, når der foreligger særlige omstændigheder.

En ansættelse kan kun foretages efter § 32, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den afgiftspligtige senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den afgiftspligtige dispensere fra fristen, hvis der er særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Ingen af betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3 er opfyldt, og det er derfor afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvor en forkert opgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbart urimelig afgiftsopgørelse.

Virksomheden har gjort gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, da den efterfølgende udarbejdede råbalance ville medføre, at virksomheden skal have 14.197 kr. tilbage i moms, hvorfor SKATs afgørelse må anses for at være åbenbart urimelig.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at SKATs ansættelser i mangel af virksomhedens indberetninger blev foretaget ud fra de oplysninger, som SKAT havde til rådighed på tidspunktet for de skønsmæssige ansættelser af momstilsvaret. Retten finder herefter, at SKATs skønsmæssige ansættelser ikke er foretaget på et urigtigt grundlag på dette tidspunkt.

Det forhold, at virksomhedens indehaver efterfølgende har fremlagt råbalance for indkomståret 2010, kan ikke medføre en anden vurdering. Det skyldes, at en forkert momsansættelse ikke i sig selv er en særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Der ses således ikke at være fremlagt oplysninger, der sandsynliggør, at en genoptagelse af momsansættelsen vil medføre et ændret resultat.

Det fremgår af sagen, at indehaveren den 25. marts 2013 rettede henvendelse til SKAT, da han ikke mente, at det kunne passe, at han skulle betale det momsbeløb, som SKAT rykkede for. Det fremgår tillige af sagen, at indehaveren den 8. april 2013 blev underrettet af SKAT om, at virksomheden skulle indsende angivelser med de korrekte momstal, såfremt virksomheden ønskede at få korrigeret restancen, så den afspejlede de faktiske angivelser og ikke de foreløbige ansættelser for 2010.

Indehaveren er senest på det tidspunkt, hvor han modtog underretningen fra SKAT den 8. april 2013 kommet til kundskab om, at SKAT havde gennemført ansættelsen, og hvad begrundelsen for ansættelsen var. 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, anses derfor for at løbe fra dette tidspunkt, og fristen var således sprunget den 7. maj 2014, da indehaveren sendte sin anmodning om genoptagelse til SKAT.

Indehaveren har dermed ikke dokumenteret, at genoptagelsesanmodningen er fremsat senest 6 måneder efter, at han er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder anmodningen om ekstraordinær genoptagelse, ligesom der ikke ses at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der skal ses bort fra 6-månedersfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Formalitet

Til støtte for den subsidiære påstand om, at SKATs afgørelse af 12. august 2014 er ugyldig, har virksomheden gjort gældende, at SKAT har tilsidesat officialprincippet ved ikke at have oplyst sagen tilstrækkeligt.

Det følger af officialprincippet, at SKAT skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse. Dette fremgår eksempelvis af Landsskatterettens kendelse af 15. juni 2000, offentliggjort i TfS 2000,827.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at fastslå, at SKAT ved den foreløbige fastsættelse af momstilsvaret eller ved afgørelsen af 12. august 2014 om genoptagelse af moms ikke på behørig vis har oplyst sagen.

Der er lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at SKAT har inddraget indehaverens skatteoplysninger og korrespondancen med indehaveren.

Retten finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at SKAT har tilsidesat officialprincippet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.