Kendelse af 09-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 21-03-2020

Journalnr. 14-4610598

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører. SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 207.617 kr. for perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014. Heraf udgør nægtelse af virksomhedens fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører 182.860 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], cvr-nr. [...1], herefter virksomheden, var en enkeltmandsvirksomhed, som blev drevet af [person1], herefter indehaveren. Virksomheden var aktiv i perioden fra den 1. april 2012 til den 31. august 2018 og var registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. Virksomheden udførte kurerkørsel for bl.a. [virksomhed2] A/S, herefter [virksomhed2], i [by1].

SKAT har kontrolleret virksomhedens økonomiske forhold på baggrund af en henvendelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, herefter SØIK, den 22. februar 2013. Af henvendelsen fremgår det, at der fra den 1. maj 2012 er indgået store beløb fra [virksomhed2] til indehaverens privatkonto. Indbetalingerne er straks blevet overført til andre konti eller hævet kontant.

Virksomheden har fremlagt regnskaber for 2012 og 2013 og kontokort for 3. og 4. kvartal 2012 og 2013.Der er ikke fremlagt regnskab vedrørende 1. kvartal 2014.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2012 fremgår det, at virksomheden havde en omsætning på 1.234.601,37 kr. og samlede udgifter på i alt 1.106.407,05 kr., hvoraf 776.267,20 kr. var udgifter til fremmed arbejde.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2013 - 31. december 2013 fremgår det, at virksomheden havde en omsætning på 1.746.584,51 kr. og samlede udgifter på i alt 1.489.347,78 kr., hvoraf 903.398 kr. var udgifter til underleverandører.

Det er ikke oplyst, om virksomheden har haft egne ansatte medarbejdere. Der er ifølge de fremlagte resultatopgørelser for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2013 ikke anvendt noget beløb til personaleudgifter til lønninger.

Virksomheden har i perioden fra 1. juli 2012 til 31. december 2013 bogført underleverandørudgifter på bogføringskonto [...20] på i alt 1.779.354,50 kr. inkl. moms. Heraf udgør købsmoms 355.806,90 kr.

SKAT har vurderet, at de nedenfor anførte underleverandører er fiktive virksomheder/selskaber, der ikke har afregnet skat og moms rettidigt. Videre har SKAT oplyst, at virksomhederne/selskaberne ikke har haft ansatte, der har kunnet levere det arbejde, der har været faktureret.

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 207.617 kr. for perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014. Forhøjelsen skyldes dels nægtelse af fradrag for købsmoms på 162.860 kr. for udgifter til nedenstående underleverandører, dels en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar til 44.757 kr. for perioden 1. januar til 31. marts 2014.

SKAT har for perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014 ikke godkendt fradrag for købsmoms med i alt 182.860 kr. til underleverandører.

I forbindelse med sagen er følgende fakturaer fremlagt:

Fakturadato:

Faktura nr.

Underleverandør

Beløb ekskl. moms i kr.:

Moms

i kr.

Beløb

inkl. moms i kr.:

Tekst

30-09-2012

411

[virksomhed3] ApS

88.000,00

22.000,00

110.000,00

Kørsel august 2012

31-10-2012

0002

[virksomhed4]

120.000,00

30.000,00

150.000,00

Udlejning af chauffør

30-11-2012

0014

[virksomhed4]

80.000,00

20.000,00

100.000,00

Udlejning af chauffør af Nov. Mdr.

31-12-2012

0024

[virksomhed4]

76.000,00

19.000,00

95.000,00

Udlejning af chauffør af Dec. Mdr.

31-01-2013

0033

[virksomhed4]

105.840,00

26.460,00

132.300,00

Udlejning af chauffør af Jan. Mdr.

30-08-2013

107

[virksomhed5] ApS

68.000,00*

17.000,00*

85.000,00*

Leje af mandskab

Kørsel af juli måned

08-10-2013

20130041

[virksomhed6] ApS

56.000,00

14.000,00

70.000,00

Kørsel august måned

31-10-2013

198

[virksomhed7]

60.000,00

15.000,00

75.000,00

Kørsel September mdr.

30-11-2013

8**

[virksomhed8]

32.000,00

8.000,00

40.000,00

Kørsel af Okt. Mdr.

31-12-2013

9***

[virksomhed8]

56.000,00

14.000,00

70.000,00

Kørsel af Nov. Mdr.

31-01-2014

12***

[virksomhed8]

24.000,00

6.000,00

30.000,00

Kørsel af Dec. Mdr.

I alt

191.460,00

* I SKATs afgørelse er anført et forkert beløb på 82.000 kr. inkl. moms i stedet for 85.000 kr. som fremgår af fakturaen. Moms af forskellen på 3.000 kr. udgør 600 kr.

** Ikke medtaget i SKATs afgørelse.

*** SKAT har nægtet fradrag herfor. Beløbene er indregnet i den samlede forhøjelse af momstilsvar for 1. kvartal 2014.

På bogføringskonto [...20] ”[diverse1]” er der, under henvisning til bilag 105, den 31. december 2013 bogført en udgift på 24.000,00 kr. ekskl. moms til underleverandøren [virksomhed8]. Bilag 105 knytter sig til faktura nr. 12 fra underleverandøren [virksomhed8] udstedt den 31. januar 2014.

SKAT har i opgørelsen for 1. kvartal 2014 nægtet fradrag for faktura nr. 9 og 12 til underleverandøren [virksomhed8]. I SKATs opgørelse er ikke medtaget faktura nr. 8 fra [virksomhed8] dateret den 31. november 2013 på 40.000 kr.

Følgende forhold gør sig gældende vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2]

[virksomhed3] ApS, herefter [virksomhed3], blev stiftet den 21. december 2011 under navnet [virksomhed9] ApS. [virksomhed3] ændrede herefter navn til [virksomhed10] ApS i perioden 12. januar 2012 til 29. juli 2012 og herefter [virksomhed11] ApS til 30. juli 2012, inden selskabet ændrede navn til [virksomhed3] ApS. [virksomhed3] har været registreret under branchekode 429000 ”Anden anlægsvirksomhed” i perioden 21. december 2011 til 2. januar 2012. [virksomhed3] har herefter været registreret under branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. Der er ingen oplysninger om ansatte. [virksomhed3] er opløst efter konkurs den 15. januar 2016.

[virksomhed4], CVR-nr. [...3]

[virksomhed4], herefter [virksomhed4], startede den 22. august 2012 under branchekode 474200 ”Detailhandel med telekommunikationsudstyr”. Der er ingen oplysninger om ansatte. [virksomhed4] er ophørt den 11. februar 2013. [person2] har været registreret som virksomhedens indehaver. [person2] har ukendt adresse.

[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4]

[virksomhed5] ApS, herefter [virksomhed5], blev stiftet den 28. december 2010 under navnet [virksomhed12] ApS. [virksomhed5] ændrede navn til [virksomhed13] ApS den 1. april 2012, og siden 1. juni 2012 ændrede [virksomhed5] navn til [virksomhed5] ApS. [virksomhed5] har været registreret under branchekode 932990 ”Andre forlystelser og fritidsaktiviteter”. Der er ingen oplysninger om ansatte. [virksomhed5] er opløst efter konkurs den 29. juli 2015. På den fremlagte faktura står der anført [virksomhed5] ApS.

[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...5]

[virksomhed6] ApS, herefter [virksomhed6], blev stiftet den 1. august 2009 under navnet [virksomhed14] ApS. [virksomhed6] ændrede navn til [virksomhed6] ApS. [virksomhed6] har været registreret under branchekode 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse” og bibranche 783000 ”Anden personaleformidling”. Der er ingen oplysninger om ansatte. [virksomhed6] blev opløst efter konkurs den 10. november 2016.

[virksomhed7], CVR-nr. [...6]

[virksomhed7], herefter [virksomhed7], startede den 2. april 2013 og har i perioden fra 2. april 2013 til 22. oktober 2013 været registreret under branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Fra 23. oktober 2013 til [virksomhed7]’ ophør den 30. september 2014 har [virksomhed7] været registreret under branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed7] har for 4. kvartal i 2013 haft 2-4 ansatte medarbejdere.

[virksomhed8] v/[person3], CVR-nr. [...7]

[virksomhed8], herefter [virksomhed8], startede den 20. april 2013. [virksomhed8] har i perioden fra 20. april 2013 til 14. december 2014 været registreret under branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. [virksomhed8] har herefter været registreret under branchekode 562100 ”[diverse2]”. Der er ingen oplysninger om ansatte. [virksomhed8] er ophørt den 3. juni 2015.

Virksomheden har fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og henholdsvis underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed5], [virksomhed7] og [virksomhed8]. De forskellige kontrakter indeholder ikke datering og har samme indholdsmæssige opbygning og vedrører alle levering af ydelsen ”[diverse3] kørsel”. Kontrakterne indeholder ingen oplysninger om, hvor eller hvornår ydelserne skal leveres. Af punkt 10 i kontrakterne fremgår, at underleverandørerne forpligter sig til at aflevere dokumentation for indberetning og betaling af moms, A-skat og lønsedler for medarbejderne.

Det fremgår ikke af fakturaerne fra underleverandørerne, hvor de pågældende ydelser er udført. Der er ikke fremfremlagt time- eller arbejdssedler.

I forlængelse af kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 11. juni 2019 har virksomheden fremlagt materiale, hvor oversigt over modtagne beløb fra [virksomhed2] er sammenholdt med fakturaerne fra de respektive underleverandører. Det fremgår ikke af oversigterne fra [virksomhed2], hvilke chauffører der har foretaget de leverede ydelser, eller hvor ydelserne er leveret henne.

Virksomheden har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt kontoudtog fra [finans1] for perioden 1. juli 2012 – 31. marts 2014. Det fremgår af kontoudtogene, at der er sket overførsler fra virksomhedens konto svarende til nogle af beløbene i de angivne underleverandørfakturaer.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli 2012 – 31. marts 2014 med i alt 207.617 kr. Heraf udgør 182.860 kr. nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”(...)

1. Moms

1.1. De faktiske forhold

SKAT har konstateret, at [virksomhed1] modtager betalinger fra [virksomhed2] A/S i [by1] if. modtagne bankkontoudtog (CVR-nr. [...8]). [virksomhed2] A/S udfører kurerkørsel med levering af bl.a. ekspres pakker og dokumenter herunder også skånsom håndtering af pakker.

[virksomhed2] A/S betaler månedligt og på kontoudtogene er der ved hver betaling referencer til beløb og numre, der må anses at være fakturanumre. På det foreliggende grundlag betragtes det som momspålagt omsætning.

Ved sammenholdelse af salgsmoms der er angivet af [virksomhed1] med salgsmoms der kan beregnes på baggrund af konto udtogene, fremgår det at den angivne salgsmoms er større end den beregnede (bilag 1), hvilket antages at vedrøre anden omsætning udover den der fremgår på bankkontoudtogene som SKAT har modtaget. Det styrker dog også SKATs vurdering af at de indbetalinger der modtages på kontoen må være momspålagt omsætning.

I hele kontrolperioden er der en omsætning på 3.148.199 kr. (bilag 2) der fordeles pr. kvartal med et gennemsnitligt beløb på ca. 450.000, i en størrelsesorden på mlm. ca. 430.000 – 470.000 kr.

Heraf betaler [virksomhed1] bl.a. følgende poster der vurderes for driftsrelateret til virksomheden:

[virksomhed15] ApS i [by2]531.356 kr.

Telefon udgifter 37.325 kr.

[diverse4] (ingen momsfradrag) 6.275 kr.

Øvrige bøder, der ligner fartbøder ud fra størrelsen (ingen momsfradrag) 8.000 kr.

Og derudover vægtafgift og forsikring.

(...)

1.2. Virksomhedens bemærkninger

[virksomhed1] indehaver [person1] ringede 15. juli 2014. [person1] var ikke enig i forslaget. [person1] oplyste han ville sende regnskabsmateriale der viser hvordan momsopgørelserne skal være.

[person1] oplyste i øvrigt, at brevet skulle have været sendt til [adresse1], [by3], som er indehavers private adresse. [person1] blev i den forbindelse anmodet om at ændre virksomhedens adresse på www.virk.dk.

Regnskabsmaterialet er modtaget 22. juli 2014. Regnskabsmaterialet består af et ringbind med salgsfakturaer og købsfakturaer samt et edb-regnskab og bank kontoudtog. Der er ikke supplerende dokumentation vedlagt i ringbindet som dokumenterer købsfakturaerne og herunder om der er leveret en egentlig og reel ydelse.

Det fremgår af edb-regnskab, at de beløb vedrørende underleverandører SKAT har antaget er fratrukket rent faktisk indgår i bogholderiets konti vedrørende købsmoms og derfor fratrukket på momsangivelserne indsendt til SKAT.

[person1] vedlægger dokumentation for kontant betaling på i alt 113.299 kr.

dato

år

tekst konto udtog

beløb

02.07

2012

Kundekort 4280 0256

-86.394,00

03.07

2012

Kundekort 4160 0113

-26.905,00

-113.299,00

SKAT har i et forslag til ændring af moms, A-skat og Am-bidrag dateret 3. juli 2014, nægtet fradrag for købsmoms på ovenstående to beløb.

Der er modtaget fakturaer fra [virksomhed1] v/ [person1] der viser, at 86.394 kr. er faktura fra [virksomhed16] ApS, som er betalt ved at banken har hævet kontant og overført beløbet til [virksomhed16] ApS.

Det samme er tilfældet med beløbet på 26.905 kr. som er 26.875 kr. overført til [virksomhed15] ApS, hertil kommer 30 kr. i tilsvarende gebyr til banken for at håndtere overførslen på samme som ovenfor.

Under sagens omstændigheder og at der i SKATs forslag er godkendt fradrag til de to leverandører for andre betalinger godkendes momsfradrag for ovenstående 2 betalinger.

SKATs forslag til ændring af momstilsvar sendt 3. juli 2014 nedsættes derfor til følgende:

Forslag til ændret momstilsvar, 01-07.12-31.12.13185.520 kr.

Moms af 86.394 ang. [virksomhed16] ApS-17.279

Moms af 26.905 ang. [virksomhed15] ApS -5.381-22.660 kr.

I alt *) 162.860 kr.

1. kvartal 2014 (bilag 4):

1. Salgsmoms, opgjort af SKAT86.852 kr.

2. **) Købsmoms, opgjort af SKAT - 42.095 kr. 44.757 kr.

Samlet forhøjelse af momstilsvar i alt ________207.617 kr.

*) Se bilag 6, i alt 182.872 fratrukket ændring 1. kvartal på 20.000 kr. der indgår i ændring vedrørende 1. kvartal 2014.

**) Se bilag 4 og 6.

For så vidt angår de øvrige forhøjelser vedrørende købsmoms på underleverandører har det indsendte regnskabsmateriale ikke givet anledning til en ændret opfattelse. Der er lagt vægt på den af SKAT oplistede beskrivelse af hver enkelt virksomhed der hæves at have leveret en ydelse (se afsnit 1.1).

Videre lægges vægt på, at der ikke er indsendt supplerende materiale til dokumentation for de foretagne betalinger til underleverandørerne (jf. beskrivelse af dem i afsnit 1.1) hvorfra [virksomhed1] har modtaget materiale. Materialet vil i praksis være timesedler, samarbejdsaftaler og evt. relevant korrespondance m.m. der specificerer og redegør nærmere for [virksomhed1] køb af ydelser hos alle underleverandører, herunder tilfredsstillende dokumentation for de personer der har udført arbejdet samt fordeling af timer på de enkelte personer.

Der er også lagt vægt på, at SKAT bad om ovenstående materiale (timesedler m.v.) i SKATs brev af den 19. marts 2014. [virksomhed1] og indehaver [person1] pr. telefon for indsendelse af dette materiale. Derfor lægges også vægt på manglende reaktion fra [virksomhed1] v/[person1]

Endelig lægges vægt på, at de modtagne fakturaer på køb hos de anførte leverandører beskrevet i afsnit 1.1 ikke opfylder faktura kravene i momsbekendtgørelsens § 61, og i den forbindelse, at der kan fastslås en skærpet bevisbyrde under de givne omstændigheder i denne sag. SKAT henser i den forbindelse til afgørelsen Østre Landsrets afgørelse anført i SKM 2009.325 (findes på SKATs hjemmeside) samt offentliggjort anonymiseret afgørelse j.nr. 13-0150854 se på www.afgorelsesdatabasen.dk. Fakturaerne er vedlagt som bilag 8.

Spørgsmål om adresseændringer mener SKAT ikke kan tillægges betydning idet posten tidligere er modtaget. Ansvar for korrekt adresse påhviler til enhver tid virksomheden og virksomhedens indehaver.

(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATS opfattelse, at der på baggrund af de i afsnit 1.1. angivne beskrivelser ikke kan gives fradrag for moms på udgifter til følgen de påståede leverandører (bilag 3):

1.

[virksomhed3] ApS. CVR-nr. [...2]

110.000 kr.

2.

[virksomhed4], CVR-nr. [...3]

477.300 kr.

3.

[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4]

82.000 kr.

4.

[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...5]

70.000 kr.

5.

[virksomhed7], CVR-nr. [...6]

75.000 kr.

6.

[virksomhed8] v/[person3] (1. kvartal 2014)

100.000 kr.

I alt, betalt inkl. moms

914.300 kr.

Se vedlagte bilag 3 for specifikation af opgjort moms der ikke er fradragsberettiget.

Heraf ikke-fradragsberettiget moms (bilag 6, 7)

1.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2]

22.000 kr.

2.

[virksomhed4], CVR-nr. [...3]

95.460 kr.

3.

[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4]

16.400 kr.

4.

[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...5]

14.000 kr.

5.

[virksomhed7], CVR-nr. [...6]

15.000 kr.

I alt

162.860 kr.

1. kvartal 2014 (bilag 4)

3.

Salgsmoms, opgjort af SKAT

86.852 kr.

4.

*) Købsmoms, opgjort af SKAT

-42.095 kr.

44.757 kr.

Samlet forhøjelse af momstilsvar i alt

207.617 kr.

*) Betaling til [virksomhed8] v/[person3], kr. 100.000 er der taget højde for i opgørelsen for 1. kvartal 2014, idet udgiften ikke medregnes som grundlag for købsmoms.

Vedrørende nægtet fradrag for moms er der lagt vægt på, at der ingen dokumentation er for at de nævnte virksomheder har været i stand til at kunne levere en ydelse og at de vurderes som oprettet til lejligheden (fiktive) med henblik på at kunne udstede fakturaer til brug for købers fradragsret.

I den sammenhæng lægges også vægt på, at [virksomhed1] ikke har dokumenteret de påståede leverancer på trods af anmodning fra SKAT herom. [virksomhed1] har således ikke dokumenteret og fremlagt kontrakter, fakturaer, oplysninger om kontakt personer og i øvrigt detaljerede oplysninger om de påståede leverancer fra de anførte virksomheder.

Der henses også til SKATs beskrivelser af de enkelte virksomheder i afsnit 1.1.

Der henvises til Momslovens § 37 jf. EU-dom (Genius Holding) C342/87 samt opkrævningslovens 5, stk. 1 og 2.

(...)”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling fremkommet med følgende supplerende bemærkninger af den 9. december 2014:

”(...)

Uanset det i klagen anførte om afregning via antal stop og ikke arbejdstimer er det fortsat SKATs opfattelse, at der mangler supplerende dokumentation til fakturaerne fra underleverandører, f.eks. i form af e-mail korrespondance. I den forbindelse bemærkes, at SKAT anser det for usandsynligt, at [virksomhed1] ikke er bekendt med, hvilke chauffører der har kørt for [virksomhed2] A/S, som netop kunne fremgå af eventuel skriftlig korrespondance i forbindelse med regelmæssig dialog med [virksomhed2] A/S om arbejdets udførelse, eventuelle mangler og fakturering herfor.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden har ret til fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde med 191.460 kr. for perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014.

Til støtte herfor har repræsentanten fremført følgende:

”(...)

Som SKAT kan se i de vedhæftet kontrakter, er der tale om afregning via antal stop og ikke antal arbejdstimer. [virksomhed1] har på ingen måder haft behov for ansættelses dokumentation for de givende underleverandører.

SKAT har via bank kontoudtog kunne se at alle underleverandører er afregnet overførselsmæssigt og ikke kontant, hvilket SKAT flere gange nævner. Problemet er at AZ.service ikke har været bekendt med loven om at opdele kontomæssigt virksomhed og privat, hvilket [virksomhed1] er i fuldgang med at rette op på.

Idet at SKAT nægter fradragsretten for de givende underleverandør, har [virksomhed1] på nu værende tidspunkt sendt arrangements forespørgsel ud til alle de tidligere nævne underleverandører. Arrangements forespørgslerne vil bekræfte at der har været samarbejde med underleverandørerne og at der på ingen måder har været tale om sort arbejde i [virksomhed1]. Hvis underleverandørerne har foretaget ulovlige handlinger, kan [virksomhed1] ikke være ansvarlig for.

Arrangements forespørgslerne vil efter besvarelse fra underleverandørerne blive videresendt til SKAT. ”

Virksomheden er ved e-mail af 18. august 2018 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Min tilføjelse er

1)Udtalelse fra banken om at der ikke har været kontant hævelse på kontoen skattes sagsfremstilling.

2)Alle leverandørende/ Chaufføren er betalt via bank overførsler, hvilket skat også selv bekræfter. Banken er vedhæftet i Deres sendte brev.

3)Der er kontakter med på underleverandør

4)Afregning sker på baggrund af antal stop og ikke på bagrund af timepris, Hvilket er kendt i branchen. Jeg henviser til [virksomhed2]

5)Det er meget normalt at man som Chaufføren kan omsætte alt mellem 50.000 kr. og 80.000kr. og i nogen ruter kan man alene omsætte for mere end 100.000kr

6)Alle leverandørerne/ Chaufføren var moms registreret i son tid ”jeg undersøgte det via SKAT” og leverandørerne havde også danske kontonummer.

Som store vognmand har man som regel vognbiler til rådighed til Chaufføren i tilfælde af at de ikke ejer, lejer, eller leaser en vogn. Et eksempel på dette [virksomhed2], [virksomhed17], [virksomhed18] samt andre kendte virksomheder.
Det er kendt i vores branche at Chaufføren er ansvarlige for deres ruter. I det at ruterne er stopbaseret og ikke timeprisbaseret. Der er tale om effektivitet. Et eksempel på dette [virksomhed2], [virksomhed17], [virksomhed18] samt andre.
Jeg som erhvervsdrivende har indberettet skat, moms og afgifter der har vedrøret min virksomhed jf. Loven for år 2012, 2013 og år 2014. Jeg har kontrakter med Chaufføren hvor vi indgår en aftale om at Chaufføren er ansvarlige for at overholde loven og det derfor er Leverandørendes/Chaufførens ansvar at indberette deres forpligtelser.
Alle leverandør/Chaufføren er faktura baseret og fakturerende er medsendt i skattes sagsfremstilling.
Jeg blev anmeldt til Politiet. Politiet gav mig medhold i sagen og at jeg ikke var sigtet.

(...)”

Virksomhedens indehaver har på et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 11. juni 2019 oplyst, at virksomheden primært har foretaget kurertjenester for [virksomhed2], og at han undersøgte CVR-numre og momsregistreringer for de underleverandører, han anvendte til kurertjenesterne. De indgåede samarbejdsaftaler blev indgået mellem virksomheden og underleverandørerne, og virksomhedens indehaver og underleverandørerne var fælles om at udfærdige aftalevilkårene. Hvad angår de fremlagte fakturaer, vedrører de antal ”drops” – altså hvor mange afleveringer af pakker, der er foretaget på ruterne.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter til underleverandører.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013 § 84 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 61 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EU-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit, (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har for perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2013 angivet et fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 355.806,90 kr., hvoraf SKAT ikke har godkendt fradrag på 162.860 kr. for købsmoms vedrørende underentreprenørerne [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], og [virksomhed8]. Der er ikke fremsendt fyldestgørende regnskabsmateriale vedrørende 1. kvartal 2014. Som dokumentation for fradragsretten har virksomheden fremlagt én faktura fra [virksomhed3], fire fakturaer fra [virksomhed4], én faktura fra [virksomhed5], én faktura fra [virksomhed6], én faktura fra [virksomhed7] og i alt tre fakturaer fra [virksomhed8].

Landsskatteretten bemærker i denne forbindelse, at SKAT ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2014 har taget højde for nægtelse af fakturaerne med henholdsvis faktura nr. 9 og 12 fra [virksomhed8], idet SKAT har medregnet disse ved opgørelsen af virksomhedens købsmoms for perioden. De fakturerede beløb udgør i alt 100.000 kr. inkl. moms, og købsmomsen heraf udgør 20.000 kr.

Retten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke indeholder oplysninger om, hvilke konkrete ydelser der er leveret, eller hvilke chauffører der har leveret de respektive ydelser. Der er endvidere henset til, at de af virksomheden fremlagte samarbejdskontrakter, indgået mellem virksomheden og hhv. [virksomhed3], [virksomhed5], [virksomhed7] og [virksomhed8], ikke nærmere beskriver omfanget af ydelserne eller leveringsstedet herfor. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation i overensstemmelse med de respektive kontrakters punkt 10 i form af indberetning og betaling af moms, A-skat og lønsedler for medarbejderne fra underleverandørerne.

Det indsendte materiale, hvor oversigterne fra [virksomhed2] er sammenholdt med de fremlagte fakturaer, kan ikke føre til et ændret resultat. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af oversigterne, hvilke chauffører der har leveret ydelserne, eller hvor ydelserne er leveret henne. Retten finder derfor, at underleverandørerne ikke på baggrund af de fremlagte oversigter kan knyttes til de leverede ydelser. Virksomheden har ikke i øvrigt ført bevis for, at der er sket levering af de ydelser, det fremlagte materiale relaterer sig til, eksempelvis i form af underskrevne time- eller arbejdssedler.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Sammenfattende finder Landsskatteretten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder bag de fremlagte fakturaer og samarbejdskontrakter, at disse ikke kan anses for at være reelle.

Retten har tillige tillagt det vægt, at det af SKATs kontrolundersøgelser fremgår, at det ikke har været muligt for SKAT at komme i kontakt med flere af underentreprenørerne.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Henset til den meget sparsomme angivelse af arten og omfanget af de leverede ydelser og manglen af støttebilag finder Landsskatteretten, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens dagældende § 40 (nu § 58, stk. 1).

Retten finder derfor, at virksomheden ikke har dokumenteret, at der er sket levering af ydelser til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, idet der henvises til praksis herom, jf. Retten i [by2]s dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Ved opgørelsen af de nægtede fradrag har SKAT ved en fejl medtaget faktura nr. 107 fra [virksomhed5] til 82.000 kr., hvor beløbet, som fremgår af fakturaen, rettelig udgør 85.000 kr. Forskellen er på 3.000 kr., og moms heraf udgør 600 kr. Ved opgørelsen har SKAT ligeledes undladt at medregne faktura nr. 8 fra [virksomhed8], dateret den 30. november 2013. Momsen på den nævnte faktura udgør 8.000 kr.

Landsskatten ændrer på baggrund af ovenstående nægtelsen af virksomhedens fradrag for købsmoms i perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014 med yderligere 8.600 kr. Det samlede beløb for nægtelse af fradrag til købsmoms i perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014 udgør herefter 191.460 kr.