Kendelse af 23-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2019

SKAT har opkrævet told og moms med henholdsvis 3.470,10 kr. og 8.097,00 kr., dvs. i alt 11.567,10 kr., med henvisning til, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende varer fra toldoplag er blevet genudført af EU’s toldområde.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) er et selskab, der forhandler tøj og accessories internationalt. Selskabet har bevilling til anvendelse af proceduren for toldoplag af ikke-fællesskabsvarer.

Klagen skyldes, at selskabet mener, at der ikke er opstået toldskyld ved udførsel af et vareparti til Norge, idet der var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for udførslen og idet selskabet mener, at der er opstået forældelse i sagen.

Selskabet oprettede den 6. januar 2014 udførselsangivelser vedrørende varer, der var under toldoplagsproceduren. Angivelserne blev frigivet af SKAT samme dato og eksportledsagedokumenterne MRN [...1] og MRN [...2] blev udskrevet. På disse var som udgangstoldsted angivet henholdsvis [by1] og [by2]. Det er efterfølgende over for SKAT oplyst, at udgangstoldstedet i begge tilfælde var [by1].

På eksportledsagedokumenterne er angivet, at der foreligger tilladelse til overførsel til udpassage-toldsted.

Selskabet har i e-mail af 14. marts 2014 anmodet [Skattecentret] om at indsætte udpassage i de to udførselsangivelser og har som dokumentation for udførslerne fremlagt kopi af en norsk fortoldningsangivelse. Datoen for fortoldningsangivelserne er den 10. januar 2014.

Selskabet har i e-mail af 16. juni 2014 rykket SKAT for svar på anmodningen om indsætning af udpassage.

SKAT har den 17. juni 2014 meddelt selskabet, at de to udførselsangivelser ikke kunne afsluttes på grundlag af kopien af den norske fortoldning, som ikke er attesteret/bekræftet af de norske toldmyndigheder.

Selskabet har ved e-mail af 25. juli 2014 indsendt kopi af to udførselsangivelser til SKAT. Kopierne er påført teksten ”Vi bekræfter hermed, at vi har udført varen af EU, den”, et stempel med angivelse af datoen ”06 JAN 2014” og et stempel med angivelse af ”[virksomhed2], [adresse1], [by3]” samt en underskrift. Navn og stilling på personen, der har underskrevet, fremgår ikke.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet told og moms med henholdsvis 3.470,10 kr. og 8.097,00 kr., dvs. i alt 11.567,10 kr., hos selskabet vedrørende de omhandlede varer.

Som begrundelse herfor har SKAT anført:

”I har i to udførselsangivelser af 6. januar 2014, ekspeditionsnummer [...30] og [...48] angivet ikke fællesskabsvarer til genudførsel fra jeres toldoplag.

Udførselsproceduren blev ikke afsluttet ved udgangstoldstedet, og I har anmodet om at få proceduren afsluttet ved fremlæggelse af alternativ dokumentation.

I har imidlertid ikke kunnet fremlægge tilstrækkelig dokumentation til afslutning af proceduren, i form af et dokument attesteret af toldmyndighederne i en medlemsstat eller i Norge.

Da varerne ikke er frembudt ved udgangstoldstedet i [by1], og der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for varernes genudførsel, er varerne unddraget toldtilsynet og der er opstået toldskyld efter EF-toldkodeksens artikel 203, stk. 1.

Vi har vurderet, at EF-toldkodeksens regler om myndighedsfejl (artikel 220, stk. 2, litra b) og/eller særlig toldgodtgørelse (artikel 239) ikke kan finde anvendelse da de ekstraordinære eller særlige omstændigheder herfor ikke foreligger.

Vi opkræver derfor told og afgifter af de omhandlende varer, jf. EF-toldkodeks artikel 220 stk. 1 og momsloven § 12 (LBK nr. 106 af 23. januar 2013) med senere ændringer) således:

Told

3.470,10 kr.

Moms

8.097,00 kr.

I alt

11.567,10 kr.

For yderligere begrundelse henvises til vedlagte udkast til sagsfremstilling. ”

Af sagsfremstillingen fremgår:

”Det fremgår af artikel 37 i EF-toldkodeks, at varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, straks ved indførslen er undergivet toldtilsyn, og at ikke-fællesskabsvarer forbliver under toldtilsyn, indtil de enten skifter toldmæssig status eller indføres i frizone eller frilager eller genudføres eller tilintetgøres.

Ifølge kodeksens artikel 182, stk. 3, skal varer henført under en toldprocedure af økonomisk betydning, i dette tilfælde toldoplagsproceduren, angives i en udførselsangivelse og udførselsproceduren skal anvendes, ved genudførsel fra Fællesskabets toldområde.

Ifølge kodeksens artikel 91 i kan ikke-fællesskabsvarer forsendes fra et sted til et andet inden for Fællesskabets toldområde under proceduren for ekstern (T1) forsendelse, uden at de pålægges importafgifter.

Imidlertid er overførsel til udpassagetoldstedet med henblik på genudførsel, ifølge artikel 511 og 512 i gennemførelsesbestemmelserne (herefter GB), mulig på grundlag af proceduren. Sådan overførsel kan ske såfremt virksomheden har tilladelse hertil i sin bevilling til proceduren. I så fald er proceduren først afsluttet, når de til genudførsel angivne varer faktisk har forladt Fællesskabets toldområde.

Det fremgår af artikel 793 i GB, at varer, der er frigivet til udførsel, skal frembydes for udgangstoldstedet, som er det sidste toldsted, før varerne forlader Fællesskabets toldområde.

Udgangstoldstedet foretager ifølge GB artikel 793a fornøden kontrol inden varernes afgang fra toldområdet, og kontrollerer, jf. artikel GB 793b, varernes faktiske udpassage. Ifølge GB artikel 796d, stk. 2, fremsender udgangstoldstedet herefter meddelelse med ”udgangsresultater” til udførselstoldstedet.

I tilfælde hvor varerne ikke frembydes ved udgangstoldstedet, betragtes varerne for at være unddraget toldtilsynet, og der opstår toldskyld efter EF-toldkodeksens artikel 203 medmindre det, jf. bestemmelserne i GB artikel 796da, kan dokumenteres, at varerne faktisk har forladt Fællesskabets toldområde.

Ifølge GB artikel 796da, stk. 4, kan dokumentation for, at varerne har forladt Fællesskabets toldområde fremlægges i en af følgende former eller en kombination heraf:

a) en kopi af udgangssedlen underskrevet eller bekræftet af modtageren uden for Fællesskabets toldområde

b) kvittering for betalingen, fakturaen eller udgangssedlen behørigt underskrevet eller bekræftet af den erhvervsdrivende, der førte varerne ud af Fællesskabets toldområde

c) en underskrevet eller bekræftet erklæring fra den virksomhed, der førte varerne ud af Fællesskabets toldområde

d) et dokument attesteret af toldmyndighederne i en medlemsstat eller et land uden for Fællesskabets toldområde.

SKAT vurderer, at tilstrækkelig dokumentation i tilfælde af genudførsel af varer under en suspensionsordning som i denne sag, kan fremlægges i form af et dokument attesteret af toldmyndighederne i en medlemsstat eller et land uden for Fællesskabets toldområde, som anført i ovennævnte litra d).

Baggrunden for denne vurdering, er betragtningen om, at sådant attesteret dokument, ville være krævet som alternativ dokumentation i tilfælde hvor varerne, i stedet for at være angivet til overførsel til udgangstoldstedet under toldoplagsproceduren, var blevet forsendt under den eksterne (T1) forsendelsesprocedure, i tilfælde hvor denne procedure ikke var blevet afsluttet ved frembydelse på bestemmelsestoldstedet, jf. GB artikel 366.

Af EF-toldkodeks, artikel 203, stk. 1, fremgår det, at der opstår toldskyld ved indførsel, når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsynet.

SKAT finder, at der i denne sag er opstået toldskyld efter toldkodeksens artikel 203, stk. 1. Til grund herfor lægges, at varerne ikke er blevet frembudt for et udgangstoldsted i forbindelse med deres genudførsel, og at der ikke er blevet fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at varerne faktisk har forladt Fællesskabets toldområde.

Virksomheden er debitor for toldskylden ifølge artiklens stk. 3, 1. led, idet man som eksportør har ansvaret for, at varerne ikke er blevet frembudt ved et udgangstoldsted.

Da toldskylden for varerne er opstået her i landet, er der endvidere opstået afgiftspligt i henhold til momslovens § 1 (LBK nr. 106 af 23. januar 2013 med senere ændringer), og der skal således betales afgift af varerne i henhold til lovens § 12. Virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 3, idet betalingspligten påhviler den person, der foranlediger varer fraført toldoplag.

[...]

SKATs bemærkninger til virksomhedens udtalelse

Ifølge GB artikel 796da, stk. 4, kan dokumentation for, at varerne har forladt Fællesskabets toldområde fremlægges i de i litra a) til d) nævnte former eller en kombination heraf.

Dette kan ikke tolkes således, at der er frit valg blandt de nævnte former. Det er i alle tilfælde toldmyndigheden som beslutter hvilken dokumentation der kan anses som tilstrækkelig og godkendes ud fra sagens omstændigheder i hvert konkret tilfælde.

SKAT fastholder, som beskrevet i afsnittet ovenfor om begrundelse for afgørelsen, at tilstrækkelig dokumentation i tilfælde af genudførsel af varer under en suspensionsordning kan fremlægges i form af et dokument attesteret af toldmyndighederne i en medlemsstat eller et land uden for Fællesskabets toldområde, som anført i GB artikel 796da, stk. 4, litra d).

For så vidt angår virksomhedens bemærkninger om forældelse kan SKAT oplyse, at der ikke er fastsat lovhjemlede tidsfrister for behandling af denne type henvendelser. Der er i EF-toldkodeks og Gennemførelsesbestemmelserne til EF-toldkodeks samt i dansk toldlovgivning fastsat frister for behandling af visse konkrete sagstyper, men forvaltningslovgivningen indeholder ikke en generelle tidsfrister for sagsbehandling, hvilket fremgår af Justitsministeriets vejledning om Forvaltningsloven, pkt. 205:

”SVARFRISTER M.V.

205. Forvaltningsloven indeholder ikke generelle regler om sagsbehandlingstiden. Baggrunden herfor er bl.a., at de opgaver, der udføres af den offentlige forvaltning, er af så forskellig karakter og omfang, at det ikke vil være muligt i en lov, der skal gælde for hele den offentlige forvaltning, at fastsætte bestemte regler for sagsbehandlingstiden, som med rimelighed vil kunne håndhæves ved domstolene.

Derimod kan der på baggrund af Folketingets ombudsmands udtalelser om, hvad der med hensyn til sagsbehandlingstiden må antages at følge af almindelig god forvaltningsskik, gives nogle vejledende regler om sagsbehandlingens tilrettelæggelse, herunder om underretning til den, der er part i en sag, om den forventede sagsbehandlingstid.

Ombudsmanden har i nogle afgørelser også peget på, at myndighederne med henblik på at sikre, at sager ikke henligger i længere tid, inden afgørelse træffes, og at sager ikke bliver glemt og derfor ikke afgjort, bør oprette tilstrækkeligt EFFEKTIVE ERINDRINGSSYSTEMER.”

SKAT opererer imidlertid under en administrativ målsætning om, at der skal træffes afgørelse i sager hurtigst muligt og så vidt muligt inden 90 dage.

SKATs afgørelse

Der træffes afgørelse om opkrævning af told og afgifter som foreslået.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at SKATs opkrævning af told og moms på i alt 11.567,10 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er anført:

”[Klageren] mener ikke at SKAT følger reglerne i Kommissionens Forordning 2454/93 med senere ændringer kaldet Gennemførelsesbestemmelserne (GB), artikel 796da, stk. 4 samt artikel 796da, stk. 4, litra c.


[Klageren] er af den overbevisning at den indsendte dokumentation i form af 2udførselsangivelser, der er attesteret af transportøren, er tilstrækkelig dokumentation til at opfylde artikel 796da, stk. 4 litra e i GB.


Af artikel 796da, stk. 4 fremgår det ”dokumentation kan bl.a. fremlægges i en af følgende former” og i stykke 4 c står der ”en underskrevet eller bekræftet erklæring fra den virksomhed, der førte varerne ud af Fællesskabets toldområde”.

Da der i artikel 796da, stk. 4 udtrykkeligt står ”i en af følgende former” opfatter [klageren] teksten således, at såfremt den fremlagte dokumentation opfylder et af punkterne i stk. 4a til 4d, er dokumentationskravet opfyldt.


[Klageren] er af den overbevisning at Toldadministration [by4] ikke vil acceptere brugen af artikel 796da, stk. 4 litra c, hvilken vi mener at Landsskatteretten skal pålægge SKAT at acceptere. Toldadministration [by4] skal acceptere den dokumentation som fremgår af de 2 udførselsangivelser i sagen.

[...]

[Klageren] mener ikke at SKAT følgerreglerne i Rådets Forordning 2913/92med senere ændringer kaldet Toldkodeksen (TK), artikel 6, stk. 2.

[Klageren] mener der er opstået forældelse i sagen, da SKAT ikke har besvaret henvendelsen fra [klageren] af 14. marts 2014inden for 3 måneder, fra at SKAT modtog henvendelsen. Henvendelsen vedrørte dokumentation for udførsel af EU toldområde.

Det fremgår af artikel 6 stk. 2i Toldkodeksen ”Afgørelsen skal træffes og meddeles ansøgeren hurtigst muligt” og ”Når en anmodning om afgørelse fremsættes skriftligt, skal afgørelsen træffes inden for en frist, som fastsættes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, regnet fra den dato, hvor toldmyndighederne har modtaget anmodningen. ”


Det opfatter [klageren] som der skal være fastsat en tidsfrist for besvarelse af en skriftlig anmodning om en afgørelse. Jf. SKAT er der ikke fastsat en sådan frist, men SKAT regner normalt med en 90 dages frist.

Jf. sidste side i sagsfremstillingen har SKAT ikke fastsat nogen tidsfrist. Dermed har SKAT ikke overholdt TK artikel 6 stk. 2, som er en Forordning, der har retsvirkning fra det tidspunkt den træder i kraft, dvs. den 1. januar 1994.


[Klageren] har ej modtaget nogen meddelelse fra SKAT som opfylder betingelsen i artikel 6 stk. 2 sidste afsnit.


[Klageren] mener at Landsskatteretten skal pålægge SKAT at overholde Toldkodeksen, artikel 6, stk. 2,
ved at indføre en frist for hvornår der skal være svaret på en skriftlig henvendelse. ”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Ifølge EF-Toldkodeksens artikel 6, stk. 2, er det overladt til de nationale toldmyndigheder i deres nationale bestemmelser at fastsætte en frist for en afgørelse i forhold til en anmodning om afgørelse.

Det er ubestridt, at selskabet den 6. januar 2014 oprettede to udførselsangivelser, hvor ikke-fællesskabsvarer under toldoplagsproceduren blev angivet til proceduren for genudførsel.

Det er derudover ubestridt, at selskabet den 14. marts 2014 anmodede SKAT om at få indsat udpassageattest i de to udførselsangiveler til afslutning af udførselsproceduren og, at selskabet rykkede SKAT herfor den 16. juni 2014.

Herefter er det selskabets opfattelse, at der er opstået forældelse i sagen, idet SKAT ikke har besvaret henvendelsen fra selskabet indenfor tre måneder.

Det fremgår af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 796e, stk. 2 at:

”Hvis udførselstoldstedet ikke inden 150 dage fra datoen for varernes frigivelse til udførsel hverken har modtaget en meddelelse med ”udgangsresultater” fra udgangstoldstedet eller tilstrækkelig dokumentation i henhold til artikel 796da, stk. 4, kan udførselstoldstedet anse dette for oplysning om, at varerne ikke har forladt Fællesskabets toldområde. ”

Det er Landsskatterettens opfattelse, at EF-Toldkodeksens artikel 796e, stk. 2 ikke indeholder en frist, der medfører, at toldkravet forældes.

Retten er ligeledes af den opfattelse, at det ikke er påvist, at SKAT har haft en praksis, hvorefter en manglende besvarelse af en anmodning indenfor 90 dage medfører afgørelsens ugyldighed. Det bemærkes endvidere, at fristbestemmelser i EF-Toldkodeksens artikel 221, stk. 3 og 4, og skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og 2, i forbindelse med sagens afgørelse, er iagttaget, idet der er sket underretning af debitor og varsel om ændring af toldtilsvar inden tre år fra toldskyldens opståen.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at imødekomme selskabets påstand om, at SKATs afgørelse skal anses for forældet.

Realitet

Det fremgår af den dagældende momslovs § 12, stk. 1, at der betales afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU. Efter bestemmelsens stk. 2, indtræder afgiftspligten for varer, der ved indførslen er henført under en ordning for fællesskabsforsendelser, dog først, når varen ikke længere er omfattet af denne ordning. Reglerne om moms findes i lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013.

Reglerne om told findes i Rådets forordning nr. 2913/1992 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EF-toldkodeksen) med senere ændringer.

Varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, er straks ved indførslen undergivet toldtilsyn. De kan underkastes toldkontrol efter gældende bestemmelser. De forbliver under tilsyn så længe, det er nødvendigt for at fastslå deres toldmæssige status, og for ikke-fællesskabsvarers vedkommende indtil de enten skifter toldmæssig status eller indføres i frizone eller frilager eller genudføres eller tilintetgøres. Dette fremgår af EF-toldkodeksen artikel 37.

Af EF-toldkodeksens artikel 48 fremgår det, at ikke-fællesskabsvarer, der er frembudt for toldvæsenet, skal angives til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er tilladt for sådanne ikke-fællesskabsvarer.

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 89, stk. 1, at en suspensionsprocedure af økonomisk betydning afsluttes, når de under proceduren henførte varer angives til en anden tilladt toldmæssig bestemmelse eller anvendelse.

Toldmyndighederne træffer alle fornødne foranstaltninger for at få afklaret situationen vedrørende varer, for hvilke proceduren ikke er blevet afsluttet på de fastsatte betingelser. Dette fremgår af Toldkodeksens artikel 89, stk. 2.

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 182, stk. 1-3, at ikke-fællesskabsvarer kan genudføres fra Fællesskabets toldområde ved anvendelse af de formaliteter, der er fastsat med henblik på udførsel af varerne.

Proceduren for udførsel giver mulighed for, at en fællesskabsvare føres ud af Fællesskabets toldområde. Udførsel indebærer anvendelse af de formaliteter, der er fastsat med henblik på den pågældende udførsel, herunder handelspolitiske foranstaltninger og eventuelt eksportafgifter. Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 161

Det fremgår af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-toldkodeksen artikel 793, at varer, der er frigivet til udførsel, skal frembydes for udgangstoldstedet, som er det sidste toldsted, før varerne forlader Fællesskabets toldområde.

Det følger af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 796d, stk. 1, at udgangstoldstedet sikrer sig, at de frembudte varer svarer til de angivne varer, og det overvåger, at varerne faktisk forlader Fællesskabets toldområde. Undersøgelse af varerne foretages af udgangstoldstedet på grundlag af den meddelelse om ”melding om forventet udførsel”, der er modtaget fra udførselstoldstedet.

Af SKATs juridiske vejledning fremgår det, at når udførselsangivelsen bliver frigivet, sendes der automatisk elektronisk i besked i E-eksport med oplysninger fra udførselsangivelsen til det udgangstoldsted, der er angivet i rubrik 29 i eksportangivelsen, hvorfra varerne transporteres ud af EU. Der udskrives samtidigt et eksport ledsagedokument (EAD-dokument), som skal følge varerne til udgangstoldstedet. Udgangstoldstedet får således den melding om forventet udførsel, som er påkrævet i Gennemførelsesbestemmelsernes artikel 796b, stk. 1.

Efter Gennemførelsesbestemmelsernes artikel 796d, stk. 2, skal udgangstoldstedet fremsende meddelelsen med ”udgangsresultater” til udførselstoldstedet senest den første arbejdsdag efter den dag, hvor varerne forlader Fællesskabets toldområde. I tilfælde, der er begrundet i særlige omstændigheder, kan udgangstoldstedet fremsende meddelelsen på et senere tidspunkt.

I Gennemførelsesbestemmelserne til EF-toldkodeksens artikel 796da, stk. 2-4 og artikel 796e er fastsat en særskilt procedure for godkendelse af dokumentation for udpassage fra Fællesskabets toldområde, når en eksportør har anmodet om godkendelse heraf. Det fremgår således af Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksen artikel 796da, stk. 2, at når eksportøren har anmodet om at få indsat udpassage i en udførselsangivelse, skal udførselstoldstedet anmode udgangstoldstedet om inden 10 dage at bekræfte varernes udpassage.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT ikke har overholdt tidsfristen fastlagt i Gennemførelsesbestemmelsernes artikel 796da, stk. 2, ved enten at kontakte udpassagetoldstedet, angivet i de omhandlede eksportangivelsers rubrik 29 eller ved opslag i e-eksport for at dokumentere varernes udpassage.

Det er imidlertid Rettens opfattelse, at dette ikke fører til en tilsidesættelse af SKATs afgørelse, idet fristoverskridelsen ikke har påvirket selskabets rettighed til at fremlægge dokumentation for varernes udpassage som fastlagt i Gennemførelsesbestemmelserne til EF-toldkodeksen artikel 796da, stk. 3. Selskabet indsendte kopi af norsk fortoldningsangivelse til SKAT den 14. marts 2014 sammen med selskabets anmodning om indsættelse af udpassage i eksportangivelserne.

Hvis udgangstoldstedet ikke overholder ovennævnte svarfrist, skal eksportøren anmodes om at fremlægge dokumentation for varernes udpassage med bl.a. en af de dokumentationsformer, der fremgår af Gennemførelsesbestemmelsernes artikel 796da, stk. 4, jf. stk. 3.

Denne dokumentation kan bl.a. bestå i:

”a) en kopi af udgangssedlen underskrevet eller bekræftet af modtageren uden for Fællesskabets toldområde

b) kvittering for betalingen, fakturaen eller udgangssedlen behørigt underskrevet eller bekræftet af den erhvervsdrivende, der førte varerne ud af Fællesskabets toldområde

c) en underskrevet eller bekræftet erklæring fra den virksomhed, der førte varerne ud af Fællesskabets toldområde

d) et dokument attesteret af toldmyndighederne i en medlemsstat eller et land uden for Fællesskabets toldområde. ”

Udførselstoldstedet kan efter 150 dage fra varernes frigivelse, som nævnt i Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 796e, stk. 2, anse varerne for ikke at have forladt Fællesskabet, såfremt, der ikke er modtaget udgangsresultater fra udgangstoldstedet eller tilstrækkelig dokumentation i henhold til artikel 796da, stk. 4.

Det er ubestridt, at selskabet den 14. marts 2014 har indsendt kopi af en norsk angivelse til indfortoldning samt den 25. juli 2014 har indsendt en underskrevet erklæring fra transportselskabet Bring, til dokumentation for varernes udpassage af Fællesskabets toldområde.

Derudover er det ubestridt, at SKAT i mails til selskabet fra 17. juni til 16. juli 2014 har afvist dokumentationen, idet fortoldningsangivelsen ikke er attesteret af det norske toldvæsen.

Det er rettens opfattelse, at dokumentation, der fremlægges i overensstemmelse med Gennemførelsesbestemmelserne til EF-toldkodeksen artikel 796da, stk. 4, skal indeholde oplysninger om de omhandlede varers udpassage, der er verificerbare for toldmyndighederne, således, at der ikke er tvivl om varernes udpassage af Fællesskabets toldområde.

Retten har lagt vægt på dels, at den af selskabet fremlagte norske angivelse til indfortoldning ikke var attesteret af de norske toldmyndigheder samt, at der i erklæringen fra det angivne transportselskab ikke fremgår navn og stilling på personen, der har underskrevet erklæringen.

Retten finder på den baggrund, at selskabet ikke har ført tilstrækkelig dokumentation for, at de i sagen omhandlede varer har været frembudt ved udgangstoldstedet eller er udført af Fællesskabets toldområde.

Der er herefter opstået toldskyld efter Toldkodeksens artikel 203, stk. 1, idet varepartiet er unddraget toldtilsyn.

Ifølge EU Domstolens praksis omfatter unddragelse fra toldtilsyn enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omfattet af toldkodeksens artikel 37, stk. 1.

Det er Rettens opfattelse, at selskabet skal anses for at være debitor efter EF-toldkodeksens artikel 203, stk. 3, 4. pind, idet det påhviler selskabet at opfylde de forpligtelser, der opstår, ved anvendelsen af toldproceduren for genudførsel fra Fællesskabets toldområde.

Der er ikke uenighed om told- og afgiftsbeløbets størrelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.