Kendelse af 18-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2016

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvarene for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren tidligere drev selvstændig virksomhed som underleverandør indenfor bl.a. byggebranchen. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren indstillede virksomheden den 31. december 2009 på grund af manglende indtjening. Klageren blev efterfølgende den 1. februar 2010 ansat i en anden virksomhed.

Det fremgår, at SKAT for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2010 har ansat klagerens momstilsvar skønsmæssigt til i alt 69.000 kr.

Den 9. juni 2010 blev klagerens virksomhed afmeldt fra CVR registeret.

Den 14. april 2014 modtog SKAT en anmodning fra klageren om genoptagelse af momstilsvarene for perioden fra den 1. januar 2009 til den 30. juni 2010. SKAT imødekom ikke anmodningen, og klagerens repræsentant påklagede herefter den del af afgørelsen, der vedrører perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2010.

SKATs afgørelse

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvarene for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Der er herved bl.a. henvist til følgende (uddrag):

”...

Det følger af skatteforvaltningslovens fristregler, at momsen for tidligere angivelsesperioder som udgangspunkt ikke kan ændres efter 3 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor momsen skulle angives (angivelsesfristen).

Da den seneste angivelsesfrist for perioden var 10. februar 2011 og da vi først har modtaget efterangivelsen senere end 3 år efter denne dato, er fristen for at ændre ansættelsen for perioden overskredet.

Vi kan dog efter en konkret vurdering tillade ændringen på trods af fristoverskridelsen, hvis særlige omstændigheder taler for det, og hvis anmodningen er modtaget af os senest 6 måneder efter, at virksomheden er blevet bekendt med de særlige omstændigheder, som taler for en genoptagelse.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelsen, skal være udefra-kommende begivenheder/forhold som ikke kan bebrejdes virksomheden / dennes rådgiver, og det er virksomheden, der skal dokumentere eller sandsynliggøre disse.

Reglerne om 3-årsfristen og betingelserne for genoptagelse efter fristens udløb fremgår af skatteforvaltningslovens § 31 og § 32.

Det forhold, at [person1] pr. 1. februar 2010 fik andet fuldtidsarbejde, og at virksomheden dermed burde have været afmeldt for moms pr. 31. december 2009, udgør efter SKATs opfattelse ikke sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter udløbet af den 3-årige ændringsfrist. Vi har i vurderingen heraf lagt vægt på, at indehaver har pligt til at indberette moms - herunder 0-angivelser - når virksomheden er registreret for moms, og at det er indehavers ansvar at afmelde virksomheden for moms, når der ikke længere er aktivitet i virksomheden.

Det fremgår af byrettens begrundelse og afgørelse i den refererede sag, at det i denne sag var ubestridt, at den omhandlede virksomhed - forud for det tidspunkt hvor SKAT lavede de foreløbige fastsættelser af momsen - over for SKAT havde oplyst, at aktiviteten i virksomheden var indstillet. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag.

Vi vurderer på den baggrund ikke, at byretsdommen af 2. december 2013 er sammenlignelig med den konkrete sag, og den kan derfor efter vores opfattelse ikke medføre et andet resultat end det ovenfornævnte.

Virksomheden har ikke i øvrigt sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse fra 3-årsfristen, Vi finder derfor ikke, at betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen er opfyldt.

...”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at anmodningen om genoptagelse af momstilsvarene for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2010 skal imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Der er herved bl.a. anført følgende (uddrag):

”...

[person1] drev selvstændig virksomhed i ca. 2,5 år frem til 31/12-2009, hvor han indstillede virksomheden pga. manglende indtjening. [person1] fik fuldtidsbeskæftigelse hos [virksomhed1] fra 1/2-2010.

Derfior burde CVR-nr. retteligt have været afmeldt pr. 31. december 2009, idet der ikke har været aktivitet i 2010.

Skat har lavet 2 foreløbige fastsættelser af moms for 1 og 2 kvartal 2010 på i alt kr. 69.000,00 men da driften er indstillet, anser jeg, at SKAT’S foreløbige fastsættelser er opkrævet på et “forkert” grundlag og det er urimeligt at fastholde kravet.

Der er indsendt efterangivelse til SKAT den 8. april 2014.

[person1], drev selvstændig virksomhed frem til 31/12.2009, hvor han var nødsaget til at lukke sin virksomhed, pga. finanskrisen, hvor mange selvstændige indenfor entreprenør brancen gik konkurs. [person1] arbejdede som underentreprenør indenfor bl.a. byggebranchen.

Som udgangspunkt er jeg enig i SKAT’s forslag om afslag, idet det følger skatteforvaltningsloven §32, stk. 1, nr.2, men til gengæld mener jeg, at [person1]s sag følger præmisserne i byretsdommen offentliggjort 2.12.13, jf. SKM2013-846.BR, hvor sagsøger fik ekstraordinært tilladelse til ændring af afgiftstisvaret - som det bl.a. fremgår at vedlagte resume:

“Sagen blev afgjort på baggrund af skatteforvaltningslovens § 32, stk.1, nr. 4. Retten fandt, at SKAT’s skøn over momstilsvaret måtte anses for udøvet på et forkert grundlag. Efter størrelsen af de skønnede momstilsvar sammenholdt med oplysningerne om, at driften var indstillet, fandt retten det sandsynliggjort, at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Efter en samlet vurdering fandt retten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at det var urimeligt at fastholde det skønnede tilsvar, således at SKAT burde have givet tilladelse til ekstraordinær ændring at afgiftstilsvaret i medfør at skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4”

På baggrund at ovenstående beder jeg Skatteankestyrelsen om, at afgiftstilsvaret ekstraordinært ændres til Kr. 0, jf. skatteforvaltningslovens 32, stk. 1, nr. 4.

...

Svigerfamilien vil understøtte [person1] muligheder for en hel indfrielse eller en afdragsordning med SKAT (gæld pr. 8. april 2014 opgjort af SKAT til 489.937,28). I relation til dette arbejde ville det hjælpe utroligt meget, hvis momsen for 2010 kr. 69.000 + renter/gebyrerbliver fjernet.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningsloven §§ 31-32 fremgår:

Ӥ 31.

...

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. (...)

§32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. (...) Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

...”

SKAT modtog den 14. april 2014 en anmodning om genoptagelse af klagerens momstilsvar for bl.a. perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2010.

Angivelsesfristen for andet kvartal 2010 udløb den 10. august 2010, se hertil momsloven § 57, stk. 3. SKAT modtog anmodningen om genoptagelse af momstilsvarene den 14. april 2014, og fristerne for ordinær genoptagelse er således sprunget, jf. skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2.

Ifølge forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005 fremgår det, at skatteforvaltningslovens § 32 er en videreførelse af skattestyrelseslovens

§ 35 C.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår bl.a., at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan således finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr.1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af momsen.

Bestemmelsen vil videre kunne finde anvendelse, hvor der er begået fejl af skattemyndighederne, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen medfører en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Det fremgår videre af forarbejderne, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Det er ubestridt, at det forhold, at klageren efter det oplyste indstillede sin virksomhed den 31. december 2009 og først den 9. juni 2010 afmeldte virksomheden for moms, alene beroede på klagerens egne forhold.

Det er Landsskatterettens vurdering, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at klageren ikke søgte om genoptagelse inden for 3 års fristen. Retten finder således, at der ikke er grundlag for at tillade ekstraordinær genoptagelse af klagerens momstilsvar for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2010 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det bemærkes desuden, at den af klageren påberåbte afgørelse SKM.213.846.BR adskiller sig fra faktum i den foreliggende sag, idet der i den påberåbte afgørelse forud for SKATs foreløbige fastansættelse af momsen var blevet oplyst, at aktiviteten i virksomheden var indstillet.

Derfor stadfæstes den påklagede afgørelse.