Kendelse af 03-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-01-2021

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 191.224 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013. Opkrævningen består af manglende betaling af salgsmoms af virksomhedens levering af affaldsbehandlingsydelser for biler indleveret til affaldsbehandling.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) blev momsregistreret den 1. april 1990 og var i den omhandlede periode registreret med branchekode 38.32.00, Genbrug af sorterede materialer. Virksomheden ophørte den 30. september 2013. Virksomheden var godkendt til at foretage miljørigtig skrotning (affaldsbehandling).

Ifølge virksomhedens hjemmeside foretog virksomheden desuden salg af reservedele fra biler, brugsjern, maskiner, landbrugsmaskiner og værktøj samt salg af sand, sten og granitskærver til havebrug.

Virksomheden blev drevet fra en ejendom, der i 2011 og 2012 var ejet af virksomhedens indehaver. I 2013 blev ejendommen købt af et nyt driftsselskab, [virksomhed1] ApS.

Ifølge BBR-meddelelse for virksomhedens adresse fandtes der to bygninger på grunden. Den ene bygning (herefter bygning 1) var registreret som kontor. Den anden bygning (herefter bygning 2) var registreret til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri og håndværk m.v. Det fremgår af BBR-meddelelsen, at bygning 1 havde centralvarme fra eget naturgasanlæg. Bygning 2 havde en varmepumpe som varmeinstallation, og opvarmningsmidlet var elektricitet. SKAT har lagt til grund, at affaldsbehandlingen foregik i bygning 2.

Virksomheden har oplyst, at der ikke var varme i bygning 2.

Virksomheden har til brug for sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremsendt en finansbalance for indkomståret 2013, hvoraf det fremgår, at virksomheden havde en samlet nettoudgift til elektricitet og varme på 37.705 kr. i 2013.

Virksomheden har til brug for sagens behandling i Skatteankestyrelsen desuden fremsendt ansættelsesbeviser på to medarbejdere. Det fremgår heraf, at de to medarbejdere var ansat i en fleksjob-ordning hos henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] I/S.

Virksomheden har til SKAT indsendt lønoplysninger vedrørende de personer, som foretog affaldsbehandlingen. Det fremgår af oplysningerne, at virksomheden har købt arbejdskraften som en ydelse hos [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] I/S. Virksomheden har desuden oplyst overfor SKAT, at der ikke var ansatte i virksomheden.

Indehaveren af virksomheden var henholdsvis hovedaktionær og interessent i [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] I/S.

Videre har virksomheden oplyst, at de kunne miljøbehandle 5 biler på en time, og at deres timepris var 250 kr., hvilket svarede til en enhedspris på 50 kr. pr. køretøj.

I januar 2013 kontaktede SKAT virksomheden med henblik på indkaldelse af regnskabsmateriale. SKAT modtog i den forbindelse oplysninger fra Miljøordningen for Biler, hvoraf antallet af skrotningsgodtgørelser fremgik, samt beløb udbetalt, dels til køretøjets sidste ejere, dels til virksomheden for årene 2010, 2011, 2012 og frem til den 30. september 2013. Der var tale om 1.213 biler i 2011, 1.174 biler i 2012, og 564 biler i 2013. Det vil sige samlet 2.951 biler for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013.

På denne baggrund fremsendte SKAT den 16. april 2013 forslag til afgørelse.

Ved møde den 3. juni 2013 mellem SKAT og virksomheden var der ifølge SKAT enighed om, at sagen drejer sig om prisfastsættelse af affaldsbehandlingsydelsen. Antallet af skrottede biler, som oplyst af Miljøordning for Biler, blev drøftet på mødet, og virksomheden havde ingen indvendinger mod det oplyste antal skrottede biler.

Ved mødet den 3. juni 2013 fik SKAT mulighed for at se en demonstration af virksomhedens affaldsbehandlingsydelse, hvorved virksomhedens medarbejdere foretog en affaldsbehandling af to biler.

Grundet et generelt behov for prisfastsættelse af affaldsbehandlingsydelsen var der aftalt et møde mellem brancheforeningerne og SKAT, ligesom SKAT samtidig var i gang med at udarbejde et styresignal på området, hvorfor sagen den 18. august 2013 blev sat i bero.

SKAT genoptog sagen den 13. februar 2014. Forslag til afgørelse af 16. april 2013 blev herefter tilbagekaldt, og det nye forslag omfattede ikke længere 2010, da forholdet var forældet.

SKAT fremsendte den 5. maj 2014 nyt forslag til afgørelse, og den endelig afgørelse blev fremsendt 14. juli 2014.

SKAT har i afgørelsen anvendt beregningseksemplet, der fremgår af SKATs styresignal SKM2013.918.SKAT. Beregningseksemplet er dannet ud fra tidsstudier fra en lignende virksomhed.

På baggrund af virksomhedens demonstration af affaldsbehandlingsydelsen den 3. juni 2013 er det SKATs vurdering, at virksomhedens tidsforbrug stemmer overens med det tidsforbrug, som der fremgår af beregningseksemplet i SKM2013.918.SKAT.

Følgende fremgår af eksemplet i SKM2013.918.SKAT:

”Eksempel:

Timeløn:

Værksted: 208,00 kr.

Opmærkning: 255,00 kr.

Arbejdsløn - miljøbehandling 30 min. 104,00 kr.

Opmærkning/papirarb. 12 min. 51,00 kr.

Håndtering af bil 6 min. 20,80 kr.

El + varme 35,00 kr.

Arbejdsplads/værktøj 80,00 kr.

Diverse affaldsfraktioner* 4,00 kr.

Forbrugsmaterialer 5,00 kr.

Samlet beløb 299,80 kr.

*De nævnte affaldsfraktioner vedrører bortskaffelse af kølervæske, koblingsvæske, bremsevæske

og radioer. ”

SKAT har i den talmæssige opgørelse over virksomhedens pris for affaldsbehandlingsydelsen anvendt en timeløn på 250 kr. som virksomhedens bogholder ifølge SKAT har oplyst som virksomhedens timeløn i 2012. Virksomhedens pris for affaldsbehandlingsydelsen bliver ifølge SKAT 324 kr.

Virksomheden har til Skatteankestyrelsen oplyst, at kostprisen på affaldsbehandling udgør i alt 180,50 kr., idet arbejdslønnen i beregningseksemplet skal ændres til 180 kr. i timen. Arbejdslønnen er af virksomheden fastsat ud fra lønnen på de ansattes ansættelsesbeviser på 164,10 kr. og herefter tillagt 10 %, for at kompensere for yderligere interne lønomkostninger. Herefter bliver arbejdslønnen pr. affaldsbehandlet bil 90 kr., arbejdslønnen for opmærkning/papirarbejde bliver 30 kr., og håndtering af bil bliver 18 kr. Virksomheden har desuden oplyst, at beløbet for elektricitet og varme skal fastsættes til 3,50 kr. pr. bil, og at beløbet for arbejdsplads/værktøj skal fastsættes til 30 kr. pr. bil.

SKATs afgørelse

SKAT har den 14. juli 2014 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013 forhøjes med i alt 191.224 kr. Opkrævningen består af manglende betaling af salgsmoms af virksomhedens levering af affaldsbehandlingsydelser for biler indleveret til affaldsbehandling.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”...

Efter momslovens § 4, stk. 1 skal der betales moms af blandt andet ydelser, der mod vederlag leveres her i landet.

Højesteret har i SKM2012.529.HR fastslået, at reglerne i bilskrotbekendtgørelsen indebærer, at der mellem den, som afleverer sin bil til affaldsbehandling, og den registrerede virksomhed, som skal forestå affaldsbehandlingen, må anses for at være indgået en aftale om udførelse af en tjenesteydelse i form af affaldsbehandling af bilen. Hvis den registrerede virksomhed modtager et vederlag for affaldsbehandlingen, skal der derfor betales moms af denne ydelse, jf. momsloven § 4, stk. 1. Hvis virksomheden får transport i kravet på skrotningsgodtgørelsen, anses det også for vederlag.

Et vederlag kan være i penge, men det kan også være værdien af det, man modtager i en byttehandel. Momsgrundlaget skal kunne opgøres i penge og have en konkret værdi. I byttehandel er momsgrundlaget den faktiske modtagne modværdi og udgøres af alt, hvad der modtages, momssystemdirektivet artikel 73 og juridisk vejledning afsnit D.A.8.1.1.10.

Momsgrundlaget fastsættes efter hovedreglen i momslovens § 27, hvorefter afgiftsgrundlaget er vederlaget, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens.

Det er virksomhedens almindelige salgspris for affaldsbehandlingsydelsen, der skal betales moms af, jf. momsloven § 27, stk. 1. Hvis virksomheden ikke har en almindelig salgspris, skal momsen beregnes af virksomhedens kost-fremstillingspris.

Ved affaldsbehandling af biler, der skal skrottes forstås enhver aktivitet, der finder sted efter, at det udtjente køretøj er afleveret til et anlæg med henblik på rensning, adskillelse, opskæring, fragmentering, nyttiggørelse eller forberedelser til bortskaffelse af skrotaffald samt enhver anden proces, der foretages til nyttiggørelse eller bortskaffelse af det udtjente køretøj og dets komponenter. Udtagning og håndtering af væsker, materialer og komponenter foretages efter reglerne i bilskrotbekendtgørelsens § 11, stk. 1-4. Virksomheden skal udtage og foranledige genbrug eller genanvendelse af tungmetalholdige komponenter og materialer efter bilskrotbekendtgørelsens § 11, stk. 5-9.

Affaldsbehandlingsydelsens træk på ressourcer i virksomheden er afhængige af virksomhedens opbygning, teknologi, struktur og antallet af miljøbehandlede biler.

Din bogholder [person2] har den 9. november 2012 oplyst, at I kan miljøbehandle fem biler på en time, og jeres timepris er 250 kr. Herefter når I frem til, at miljøbehandling af biler koster 50 kr. pr. bil.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvorledes de 50 kr. fremkommer, herunder hvordan de enkelte elementer af affaldsbehandlingen og administrationen er prisfastsat.

På miljøstyrelsens hjemmeside under Affald, FAQ Biler oplyses det, at de fleste ophuggere tilbyder at stå for det praktiske med afmelding og indsendelse af skrotningsattesten. Prisen herfor varierer, men udgør ofte omkring 250 kr.

Det er SKATs opfattelse, at 50 kr. ikke er udtryk for det faktiske eller normale vederlag for miljøbehandling af en bil.

Ved mødet den 3. juni 2013 så vi en affaldsbehandling af to biler, som stod på lifte, da vi ankom.

Demonstrationen startede med at tømme bilerne for væsker. Bilen til højre var stort set tom for væsker, bilen til venstre indeholdt lidt mere væske, den manglede til gengæld baghjulene. Det var den samme suger, der blev sat på forskellige beholdere til væskerne.

Efter bilerne var blevet tømt for væsker, blev benzintanken boret igennem og køleren tømt, hjulene blev fjernet, katalysator på bilen til højre skåret af, liften kørt ned. Tidsforbruget var ca. 35 min. ifølge momskonsulent [person3].

Væskerne blev ikke bortskaffet, batteriet blev lagt ud i en container, dæk på fælge blev ikke fjernet fra lokalet.

For demonstrationens skyld fjernede en medarbejder ruderne, forruden blev skåret ud, sideruder og bagrude slået ud og samlet op på et tæppe. Glasset kom i en container. Herefter var tidsforbruget ca. 45 min. i alt.

Herefter blev bilerne kørt ud i en skrotbunke. Normalt ville [virksomhed1] også fjerne elektronik, hvis ikke bilejer selv havde gjort det, samt airbags. [virksomhed1] fjerner normalt ikke glas. Det vurderes, at bilerne var delvis tømte og delvis afmonteret inden demonstrationen.

Det bemærkes, at vi ikke så handlingerne og målte tidsforbruget fra bilerne ankom til virksomheden, til de var på lifte, herunder den administrative del med f.eks. udstedelse af skrotningsattest.

Ved vurderingen af tidsforbruget/vederlaget for affaldsbehandlingen skal der også tages hensyn til arbejdstid og omkostninger til administration, oprydning af lokalet og bortskaffelse af dæk, væsker, katalysator og øvrige komponenter, der måtte være fjernet.

På mødet blev antal skrottede biler oplyst af Miljøordning for Biler drøftet. Virksomheden havde ingen indvendinger mod det oplyste antal skrottede biler.

Virksomheden har tidligere i sagsforløbet oplyst, at de ikke modtager vederlag for affaldsbehandlingsydelsen og i den forbindelse henvist til SKM2006.751.SKAT og SKM2010.368.VLR. Højesteret i SKM2012.529.HR har fastslået, at der er tale om en levering af en ydelse mod vederlag. På mødet i virksomheden var der enighed om, at det er prisfastsættelse af affaldsbehandlingsydelsen, der er problemstillingen.

Virksomheden har ikke en almindelig salgspris for affaldsbehandlingsydelsen. Prisen skal derfor tage udgangspunkt i virksomhedens egne tidsstudier.

SKAT har i styresignalet SKM.2013.918.SKAT opregnet elementer i prisfastsættelsen af ydelsen i de situationer, hvor virksomheden ikke selv har en almindelig salgspris for ydelsen.

Tidsforbruget i styresignalet er lidt større end tidsstudiet i virksomheden. Det er SKATs vurdering, at det modsvarer de handlinger, vi ikke så ved demonstrationen.

Da der ikke foreligger oplysninger om øvrige medgåede omkostninger herunder andel til bygning, el og varme lægges styresignalets oplysninger til grund.

SKAT har i den talmæssige opgørelse anvendt virksomhedens timeløn i 2012 på 250 kr./time.

Ifølge oplysninger fra Miljøordning for Biler er der i 2011 og 2012 udbetalt skrotningsgodtgørelse for henholdsvis 1213 biler og 1174 biler, bilag 1.

For 2013 er der udbetalt skrotningsgodtgørelse for 1., 2. og 3. kvartal for henholdsvis 378.000 kr., 255.500 kr. og 353.500 kr. Skrotningsgodtgørelsen var i 2013 på 1.750 kr. Antal skrottede biler er henholdsvis 216, 146 og 202, i alt 564 biler, hvor der er udbetalt skrotningsgodtgørelse for.

Omsætning og moms af leverede affaldsbehandlingsydelser for 2011 og 2012 kan herefter opgøres til:

Skyldig moms for 1. januar 2011 til 30. september 2013 i alt (78.602 kr. + 76.075 kr. + 36.547 =)

191.224 kr.

SKAT har til hensigt at opkræve 191.224 kr. i salgsmoms vedrørende manglende beregning, fakturering og angivelse af moms af affaldsbehandlingsydelser for perioden 1. januar 2011- 30. september

2013.

Afgørelse

SKAT har modtaget virksomhedens bemærkninger til forslaget den 15. maj 2014, frist 28. maj 2014.

Med henvisning til mail fra [forsikringsselskab] og jeres opfattelse af, at SKAT mangler at give svar på jeres spørgsmål, mener I, at I kan undlade at beregne moms af affaldsbehandling af biler købt fra forsikringsselskaber.

Når der er udbetalt skrotningsgodtgørelse fra Miljøordning for Biler, er der pligt til, at bilen bliver skrottet/affaldsbehandlet. En virksomhed, som har indgået en aftale med bilens ejer eller et forsikringsselskab om affaldsbehandling af bilen, leverer derfor en ydelse til bilejeren/ forsikringsselskabet.

SKAT lægger derfor antal udbetalte skrotningsgodtgørelser oplyst af Miljøordning for Biler til grund for den talmæssige opgørelse.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der skal betales moms af alle affaldsbehandlingsydelser, for hvilke I modtager skrotningsgodtgørelse, uanset om skrotbilen er købt af en privatperson eller f.eks. et forsikringsselskab, da levering af en affaldsbehandlingsydelse mod en skrotningsgodtgørelse er udtryk for en levering mod vederlag, momsloven § 4.

I ønsker et EAN-nummer oplyst, som I kan bruge til fakturering til det offentlige. Formålet med EAN-nummeret er ikke nærmere beskrevet. Kommuner og politi kan ikke hjælpe med at finde nummeret. På det foreliggende grundlag har SKAT ingen kommentarer til jeres bemærkning.

I henviser til jeres brev af 14. maj 2013 angående konkurrenceloven. SKAT antager, at det er det brev, hvor I v/ momskonsulent [person3] og revisor [person4], [virksomhed4], fremfører jeres kommentarer til det oprindelige forslag, dateret 13. maj 2013, sendt som mail til SKAT den 15. maj 2013.

I kan ikke acceptere den timepris, som SKAT har fået oplyst af [person2], og som har været lagt til grund i den talmæssige opgørelse. SKAT har fået timeprisen oplyst første gang 9. november 2012 i forbindelse med opstart af sagen. Timesatsen er blevet løbende anvendt under hele sagsforløbet, og har ikke tidligere været anfægtet. I har i jeres kommentarer til det oprindelige forslag selv anvendt timesatsen. I har ikke anfægtet timesatsen på mødet i virksomheden den 3. juni 2013.

I oplyser videre i jeres kommentarer til forslaget af 13. maj 2013, at [virksomhed1] ingen ansatte har, men køber arbejdskraften hos [virksomhed3] I/S, som [person1] er medejer af. Det er den pris, som [virksomhed1] betaler for arbejdskraft, der skal anvendes. SKAT har ikke modtaget dokumentation for køb af arbejdskraft hos [virksomhed3] I/S. SKAT fastholder derfor timesatsen på 250 kr., som har været anvendt indtil nu, og som I selv har anvendt i jeres kommentarer til det oprindelige forslag.

Med hensyn til forbrug af el og varme oplyser I, at der ikke er varme i hallen, hvor affaldsbehandlingsydelsen udføres. I forbindelse med bemærkningerne til forslaget har I indsendt aconto-faktura fra [virksomhed5] for perioden 1. september 2013 – 31. december 2013. I oplyser, at elmåleren dækker forbruget i 2 kontorer, hvor det ene er elopvarmet, to pressemaskiner samt lys i modtagehal til metal. I regner med 1/6 af forbruget vedrører miljøhallen. I beregner herefter elforbrug pr. bil på følgende måde: aconto 7927,76 kr. – moms (20 % x 7927,76) = 6342,21 kr./kvartal, årsforbrug 6342,21

kr. x 4 = 25.368,84 kr., 1/6 heraf = 4228,14 kr. er forbrugt til 1213 biler = 3,49 kr. pr. bil i elforbrug.

Det fremgår af BBR-meddelelse på [adresse1], [by1], at der findes to bygninger på adressen.

Bygning 1, opført i 2006, er registreret til kontor, handel, lager, bygningen har centralvarme fra eget anlæg, der anvendes naturgas til opvarmning.

Bygning 2, opført i 2012, er registreret til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk

mv. Denne bygning har varmepumpe som varmeinstallation og opvarmningsmidlet er elektricitet.

SKAT antager, at det er i denne bygning, at affaldsbehandlingen foregår.

Der er ikke oplysninger om andre elmålere end installationsnummer 4002303, som fremgår af den modtagne acontofaktura. Der er ingen oplysninger om bimålere, særskilt måling af elforbrug brugt til produktion/affaldsbehandling, opvarmning af kontorer, varmt vand eller lignende. Der er ikke dokumentation for det årlige forbrug.

Ved gennemgang af virksomhedens momsoplysninger, fremgår det, at der løbende hvert kvartal angives og godtgøres elafgifter. I 2013 angives der i de første tre kvartaler henholdsvis 9366 kr., 7257 kr. og 7197. Det vil sige, at der løbende er godtgjort elafgift på niveau med selve det fakturerede beløb på acontofakturaen på 7927,76 kr.

I fjerde kvartal 2013 ligger driften af [virksomhed1] i et nyt selskab. Acontofakturaen, som SKAT har modtaget, vedrører selskabet.

Endelig bemærkes, at virksomhedens beregning af elforbrug pr. bil anvender antal udbetalte skrotningsgodtgørelse for 2011 sammen med acontofakturering for fjerde kvartal 2013.

Styresignalet SKM2013.918.SKAT anser forbrug af el og varme til at udgøre 35 kr. pr. bil.

Den mængde el og varme, der skal indgå i vederlaget for affaldsbehandlingen er dels den direkte forbrugte energi og dels den indirekte forbrugte energi, jf. styresignalet SKM2013.918.SKAT.

Virksomhedens vurderer elforbruget til 3,50 kr. pr. bil svarende til 10 % af styresignalets beregning af el og varme på 35 kr. pr. bil.

Der godtgøres løbende elafgifter, som svarer til et væsentligt større elforbrug, end det virksomheden selv har oplyst.

Der er varmekilde i hallen, hvor affaldsbehandlingen foregår.

SKAT fastholder derfor i overensstemmelse med forslaget, at el og varme skal ansættes til 35 kr. pr. bil.

Vedrørende arbejdsplads/værktøj mener I, at prisen er 20 kr. pr. bil henset til indretning og bygning.

I har ikke nærmere beskrevet, hvad der er ved indretning og bygning som gør, at beløbet skal sættes til 20 kr.

Grunde og bygninger for hele virksomheden er ved overdragelse til det nye driftsselskab pr. 1. januar 2013 værdisat til 4.383.250 kr., andre anlæg, driftsmateriel og inventar til 2.012.630 kr.

Grunde og bygninger afskrives over 25 år og har en scrapværdi på 50 %. Andre anlæg m.v. afskrives over 5-10 år.

Kostprisen for affaldsbehandlingen skal omfatte samtlige de omkostninger, der er direkte og indirekte forbundet med affaldsbehandlingen.

SKAT fastholder derfor i overensstemmelse med forslaget, at arbejdsplads/værktøj ansættes til 80 kr.

Det er virksomhedens normalvederlag for affaldsbehandlingsydelsen, der skal betales moms af, jf. momsloven § 27, stk. 1.

Når der ikke findes en normalværdi for affaldsbehandlingen, skal momsgrundlaget fastsættes til kostprisen for affaldsbehandlingsydelsen.

[...]

I har opgjort omsætning og moms ud fra jeres beregning af affaldsbehandlingsydelsen på 70,56 kr.

(69,06 kr.). I har reduceret antal skrottede biler med forsikringsbiler, fordi I ikke har kunnet få klart svar fra SKAT og på baggrund af svar fra forsikringsverdenen.

I 2011 og 2012 har I derfor reduceret antal skrottede biler med halvdelen (henholdvis med 607 og

587 biler), i 2013 med 25 biler. I når herefter frem til en skyldig moms på 24.442 kr.

Det er det antal biler, der udbetales skrotningsgodtgørelse for, og som er udtryk for en aftale mellem

Miljøordning for biler og bilejer/forsikringsselskab om, at bilen skal skrottes, som skal indgå i beregningen.

[...]

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Skyldig moms for 1. januar 2011 til 30. september 2013 i alt (78.602 kr. + 76.075 kr. + 36.547 =) 191.224 kr. ”

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har SKAT bl.a. videre oplyst følgende:

”Bemærkninger - arbejdsløn, miljøhåndtering.

[virksomhed1] har ingen ansatte. Arbejdskraften købes hos andre virksomheder, hvor [virksomhedens indehaver] er hovedaktionær eller interessent, og hvor personalet er ansat.

Det er derfor den omkostning, som [virksomhed1] afholder til køb af arbejdskraft, der skal anvendes i momsgrundlaget og ikke den løn, den konkrete medarbejder modtager i en anden virksomhed.

[virksomhed1] har tidligere under sagsforløbet oplyst, at køb af en arbejdstime koster 250 kr.

Det er SKATs opfattelse, at det er timelønnen på 250 kr., der skal indgå i momsgrundlaget.

Der vedlægges finanskontokort for køb af arbejdskraft hos [virksomhed3] I/S. Der købes yderligere arbejdskraft hos [virksomhed2] ApS

Bemærkninger - elektricitet og varme

Der er i 2013 udbetalt skrotningsgodtgørelse for 539 biler. Ved anvendelse af Styresignalets sats på

35 kr. til el og varme pr. bil medfører det et samlet el- og varmeforbrug i 2013, som dækker både direkte og indirekte forbrug medgået til affaldsbehandlingen, på 18.865 kr.

Der vedlægges acontofaktura på el.

Bemærkninger - arbejdsplads/værktøj

Virksomheden har på baggrund af afskrivninger på bygninger og driftsmateriel og inventar i 2013 på 421.920 kr. beregnet et beløb til arbejdsplads/værktøj på 33.753 kr. og en udgift på 30 kr. pr. miljøbehandling.

Det er ikke muligt at kontrollere beregningerne, da afskrivningerne ikke fremgår af det modtagne materiale.

Arbejdsplads og værktøj dækker udgifter til værktøj, lifte, skærebrændere, trykværktøj mm., hjælpematerialer, forbrugsstoffer samt vedligeholdelse af værktøj og selve arbejdspladsen.

Der er i 2013 udbetalt skrotningsgodtgørelse for 539 biler. Ved anvendelse af virksomhedens grundlag, giver det en udgift til arbejdsplads/værktøj på 33.753 kr./539 biler = 63 kr.

SKAT fastholder derfor 80 kr. pr. bil til arbejdsplads og værktøj jævnfør styresignalet.

Bemærkninger - opgørelse af moms af affaldsbehandlingsydelser

SKAT fastholder den beregnede kostpris for affaldsbehandlingsydelsen på 324 kr. jævnfør afgørelsen af 14. juli 2014. ”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at virksomhedens faktiske omkostninger til affaldsbehandling er væsentlig lavere end det, der er anført af SKAT, hvorfor efteropkrævningen af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013 skal nedsættes til 106.530 kr.

Til støtte herfor, har virksomheden bl.a. anført:

”...

Vi er indledningsvis enige med SKAT i, at der skal afregnes moms af den del af omsætningen, som kan henføres til miljøbehandling.

Som det også anføres i styresignalet sker opgørelsen af momsgrundlaget på baggrund af kostprisen for de komponenter, der indgår i den særlige miljøbehandling.

Det er vores opfattelse, at den anførte kostpris skal være den kostpris, der er i den konkrete virksomhed.

SKAT har i deres afgørelse anført en række satser, som bl.a. er taget direkte fra det omtalte styresignal – som om det udelukkende er anført som eksempel.

Bemærkninger – arbejdsløn, miljøhåndtering.

Vi skal henvise til vedlagte lønoplysninger som vedrører de personer, som er ansat til at foretage den omhandlede miljøhåndtering.

Når denne lønudgift sammenholdes med indirekte lønomkostninger fremkommer en samlet kostpris på kr. 164,10.

Dette beløb er opgjort således:

Timeløn kr. 126,40

Feriepengekr. 15,80

SH+FF+Fritvalgkr. 10,68

Pensionsbidragkr.10,11

ATP m.m.kr. 1,11

I altkr. 164,10

Hertil lægges 10 % for at kompensere for yderligere interne lønomkostninger m.m.

Bemærkninger ---Elektricitet og varme

Med henvisning til vedhæftede balance for indkomståret 2013 kan det oplyses at der for dette år var en samlet nettoudgift til el og varme på kr. 37.705.

Denne udgift vedrører den samlede virksomhed.

Med en afsat udgift på 35 kr. pr. behandlet bil (som afsat af SKAT) og en årlig gennemsnitlig miljøbehandling af 1100 biler vil det give en årlig udgift på kr. 38.500.

Denne udgift overstiger virksomhedens samlede udgift til el og varme.

Der skal samtidig henses til at miljøbehandling af disse biler omsætningsmæssigt for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 udgør henholdsvis kr. 393.000, kr. 380.000 og kr. 182.000 eller et gennemsnit på ca. kr. 350.000 – if. SKAT.

Virksomheden har en samlet årlig omsætning på over kr. 9.000.000.

Omsætningsdelen på miljøbehandling vægter således kun ca. 4 %.

Det er derfor ikke rimeligt at inddrage al elforbrug, udelukkende til miljøbehandling.

Efter vores opfattelse kan el og varme vedr. miljøbehandling kun sættes til 10 % af det faktiske for brug, eller 3.800, svarende til ca. kr. 3,50 pr. miljøbehandling.

Bemærkninger – arbejdsplads/værktøj.

SKAT har indregnet kr. 80 pr. miljøbehandlet bil til dækning af arbejdsplads/værktøj.

Med henvisning til vedhæftede regnskab fremgår det, at der er foretaget afskrivning på henholdsvis bygning og værktøj m.m. med kr. 421.920 fordelt således:

Bygningerkr. 66.750

Driftsmateriel og inventarkr. 355.170

Det skal i den forbindelse bemærkes at det ikke er samtlige bygninger i deres helhed, som berører miljøbehandlingen, ligesom det heller ikke er al driftsmateriel og inventar, der indgår i denne behandling.

Med henvisning til ovenstående skal det samtidig bemærkes, at det kun er ca. 4 % af omsætningen som vedrører miljøbehandling.

Efter vores opfattelse, er det således en forholdsmæssig del på maks. 8 % af de samlede udgifter til afskrivninger eller kr. 33.753, der kan henføres til arbejdsplads og værktøj.

Dette svarer til en udgift pr. miljøbehandling på kr. 30.

Bemærkninger – opgørelse af moms af affaldsbehandlingsydelser.

Med henvisning til ovenstående kan den samlede udgift til miljøbehandling skønsmæssigt opgøres således:

Ovenstående opgørelse har taget udgangspunkt i de faktiske udgifter, som vedrører virksomheden.

Det er derfor vores opfattelse, at den skyldig moms kan opgøres som nedenstående. (Det bemærkes, at klager for 2013 har afregnet kr. 15.730 for moms af miljøbehandling, som bør modregnes.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har opkrævet 191.224 kr. som manglende afregnet salgsmoms af virksomhedens affaldsbehandling af biler for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013.

Virksomheden var registreret med ”Genbrug af sorterede materialer” som beskæftigelsesområde. Virksomheden modtog i perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013 biler til affaldsbehandling. Virksomheden har ikke beregnet salgsmoms af de leverede affaldsbehandlingsydelser i denne periode.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. ”

Af momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., fremgår følgende:

”Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.”

Afgiftsgrundlaget for affaldsbehandlingsydelserne skal opgøres efter momslovens § 27. Virksomheden og SKAT er uenige om, hvordan afgiftsgrundlaget skal opgøres.

Idet virksomheden ikke har haft en standardpris for affaldsbehandling af en bil, har SKAT lagt beregningseksemplet fra styresignal SKM2013.918.SKAT til grund som en gennemsnitlig beregning af virksomhedens kostpris for affaldsbehandling af biler i perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013. SKAT har i den talmæssige opgørelse anvendt en timeløn på 250 kr. pr. time. Timelønnen er fastsat ud fra oplysninger fra virksomhedens bogholder om, at dette er virksomhedens timepris. Herudover har SKAT anvendt de beløb, der er fastsat i beregningseksemplet i SKM2013.918.SKAT ved opgørelsen. SKAT har på baggrund heraf truffet afgørelse om, at virksomheden har en skønsmæssig kostpris på affaldsbehandling på i alt 324 kr. pr. bil.

Virksomheden har oplyst, at kostprisen på affaldsbehandling udgør i alt 180,50 kr., idet arbejdslønnen i beregningseksemplet skal ændres til 180 kr. i timen. Herefter bliver arbejdslønnen pr. affaldsbehandlet bil 90 kr., arbejdslønnen for opmærkning/papirarbejde bliver 30 kr., og håndtering af bil bliver 18 kr. Virksomheden har desuden oplyst, at beløbet for elektricitet og varme skal fastsættes til 3,50 kr. pr. bil, og beløbet for arbejdsplads/værktøj skal fastsættes til 30 kr. pr. bil.

Da virksomheden køber arbejdskraften hos to andre selskaber, er det den timeløn virksomheden betaler til de to selskaber for arbejdskraften, som udgør timelønnen i opgørelsen over den samlede udgift til affaldsbehandling og således ikke den timeløn, der fremgår af de ansattes ansættelsesbeviser. Virksomheden har ikke fremlagt oplysninger om, hvilken timeløn, der betales til de to selskaber for arbejdskraften. På baggrund af dette kan det ikke anses for tilstrækkeligt godtgjort, at den af SKAT anvendte timeløn skal tilsidesættes.

Virksomheden har anført, at udgiften til elektricitet og varme pr. affaldsbehandlet bil skal findes ved at fastsætte et skønsmæssigt beløb baseret på en omsætningsfordeling.

Det er den faktiske kostpris for affaldsbehandlingen, der udgør afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 27, og omkostningen til elektricitet og varme skal derfor omfatte samtlige af de direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet hermed. Det er derfor ikke muligt at fastsætte udgiften til elektricitet og varme baseret på en omsætningsfordeling. Det bemærkes, at en omsætningsfordeling ikke tager hensyn til, hvad det reelle ressourceforbrug i virksomhed er. Det forhold at virksomheden har fremlagt en aconto faktura for elektricitet samt virksomhedens finansbalance, hvoraf virksomhedens samlede nettoudgift til elektricitet og varme for 2013 og virksomhedens årlige omsætning for 2013 fremgår, ændrer ikke herved.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn af udgifter til elektricitet og varme, der anvendes i forbindelse med affaldsbehandling af biler.

Til støtte for, at beløbet for arbejdsplads/værktøj skal fastsættes til 30 kr., har virksomheden henvist til det vedhæftede regnskab, hvor det ifølge virksomheden fremgår, at der er foretaget afskrivning på henholdsvis bygning og værktøj m.m. med 421.920 kr. fordelt på bygninger, samt på driftsmateriel og inventar. Det er ifølge virksomheden ikke alle bygninger i deres helhed samt heller ikke al driftsmateriel og inventar, som vedrører affaldsbehandlingen, og beløbet skal derfor findes ved at fastsætte et skønsmæssigt beløb baseret på en omsætningsfordeling.

Da beløbet på 421.920 kr. vedrørende virksomhedens afskrivninger ikke fremgår af nogle af de bilag, som virksomheden har fremsendt, og da det ikke er muligt at fastsætte beløbet for arbejdsplads/værktøj baseret på en omsætningsfordeling, kan det ikke anses for godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn af udgifter til arbejdsplads/værktøj.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn og beregning af salgsmoms for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013.

Momsgrundlaget beregnes herefter på baggrund af den af SKAT fastsatte kostpris på 324 kr. for de 2.951 biler, som virksomheden har affaldshåndteret i perioden.

Det er således med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 191.224 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.