Kendelse af 29-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2019

Faktiske oplysninger

[person1] blev registreret med virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] i januar 2000. Virksomheden, som ophørte den 31. august 2012, var registreret med branchekode ”479900” anden detailhandel undtagen forretninger, stadepladser og markeder. Virksomheden har været registreret med momspligt i flere perioder, men den seneste periode sluttede den 30. september 2004.

[person1] blev endvidere den 01.01.2005 registreret med SE nr. [...2]. Virksomheden har været registreret med momspligt siden starten og frem til ophør den 31. august 2012. Virksomheden var registreret med branchekode ” 526300 ” Anden detailhandel bortset fra butikshandel.

[virksomhed1] har i de påklagede år beskæftiget sig med rengøring og har indgået rengøringskontrakter med [virksomhed2] restauranter rundt om i landet. Der er tale om rengøring om aftenen/natten/ efter restauranternes lukketid. Indehaveren har oplyst, at virksomheden har anvendt underleverandører til at udføre rengøringen på [virksomhed2] restauranterne.

Indehaveren har anvendt både det registreret CVR-nr.. og SE nr. På kontrakterne med [virksomhed2] restauranter er anført SE-nr. [...2] og på fakturaerne til [virksomhed2] er anført CVR-nr. [...1]. Cvr-nummeret er endvidere påført [virksomhed1]s kontrakt med [virksomhed3].

Virksomheden beskæftigede i 1. og 2. kvartal 2010 2-4 medarbejdere og fra og med 3. kvartal 2010 til og med 3. kvartal 10-19 medarbejdere og i 4. kvartal 2011 havde virksomhed 5-9 medarbejdere. Virksomheden har ligeledes været registreret som arbejdsgiver for A-skat og AM-bidrag fra 1. juli 2007 frem til ophør.

Indehaveren har selvangivet overskud af virksomhed med henholdsvis 406.484 kr. og 452.015 kr. i indkomstårene 2010 og 2011. Virksomheden har fratrukket udgifter til fremmed arbejde med henholdsvis 3.543.649 kr. og 3.345.395 kr.

SKAT har modtaget følgende anmeldelse om indehaveren:

”Anonym anmeldelse modtages den 2. juli 2011 jf. bilag 1 via Skatteministerens e-mail postkasse. Der er tale om en kopi af anonym anmeldelse sendt til Udlændinge Service, hvorfor uddrag af anmeldelsen, hvori skatteundragelse nævnes, er:

”En person ved navn [person1] med Cpr. Nr. [...], er født i Bangladesh. Han var i Holland op til år 1992, som værende en flygtning. Op til år 1988 var han en flygtning i Japan, som værende en arbejder fra Bangladesh. Han bliver kaldt [x1] i hans oprindelige land, og i den landsby han oprindeligt er fra, [by1], som ligger ved [...] distriktet i Bangladesh. Han har en kone og en søn, som er bosat i Bangladesh. Hans søn rejser jævnligt til Danmark, ved at blive (sponsoreret). Hans niece har fået politisk asyl i Sverige, og arbejder illegalt/ulovligt for den overnævntes virksomhed i Danmark. Han søgte politisk asyl i Danmark tilbage i 1994, med en falsk identitet. Han kaldte sig selv [x2], Bangladesh. På det samme tidspunkt søgte en anden fra Bangladesh, ved [person2], også asyl i Danmark. Han kom til Danmark sammen med [person1] fra Holland. [person2] løj om sin identitet, og sin alder. Han gav sig ud for at være [x2]. De fik godkendt deres asyl, og boede i en periode i [...], [by2]. [person2] afslørede dog sin identitet i 1996, og fortalte den virkelige historie til Politiet omkring hans fiktive identitet. Han fik frataget sit asylophold i Danmark, og blev sendt tilbage til Bangladesh med sit bengalske pas.

Han har nu en rengørings virksomhed, ved navn [virksomhed1] i Danmark, som har følgende CVR-nr. [...1]. Han har mange illegale medarbejdere, som arbejder for ham. De er fordelt ud på hans 18 [virksomhed2]. Det er hans måde at tjene penge på, ved at snyde og bedrage den danske stat. Hans virksomhed omsætter for mange penge, og han får omkring 3-400.000 kr. til sig selv om måneden, ved at snyde det danske skattesystem. Selvfølgelig betaler han skat, men får det tilbage på en eller anden måde.”

Anonym anmeldelse modtages den 26. marts 2012 jf. bilag 2, hvori følgende fremgår:

”Anmelder er bekendt med at anmeldte har illegal arbejdkraft ansat. De første 60 kr. opgives til Skat resten op til 250 kr. udbetales kontant og opgives ikke. Har 23 Shop agreements.”

Anonym anmeldelse modtages den 29. juli 2011 hvori følgende fremgår:

”Jeg tillader at skrive anonymt, vedr. en større skattesvindel sag. Det drejer sig om firmaet [virksomhed1] v/ [person1]- cvr nr. [...1]. jeg kan med 100 % sikkerhed fortælle omkring hans ulovlige forhold til drivsel af hans firma.først og fremmest er stort set alle i hans firma er ansat sort og underbetalt en stor del af de ansatte må slet ikke opholde sig landet.det drejer sig primært omkring han rengørings aftale hos [virksomhed2].hans ansatte lejer han fra et ApS han selv står bag, via studerende fra bangladesh som for et stort engangsbeløb.og de mennesker som reelt står i papirene kommer aldrig på arbejd men låner blot skattekort til ham imod at de kan blive hjemme og optjene timer til fagforening.de mennesker der reelt er på arbejde er der som regel fuldt illegale eller er der nogle enkle som kun må arbejde 60 timer om måneden men er der meget mere og andre for skrevet nogle enkelte timer på. det har været uopdaget pga det er nat arbejde efter 23.00. jeg tillader mig at presenterer herunder en liste over de [virksomhed2] i danmark det foregår i 1. [by3] [virksomhed2] 2.[by4] [virksomhed2] 3.[by5] [virksomhed2] 3.[by6] [virksomhed2] 4.[by7].[virksomhed2] 5,[by8] [virksomhed2]”

Ved politiets ransagning i sagen den 18. april 2012 hos restauranter viste det sig, at der var flere af de personer, der gjorde rent, opholdte sig illegalt i Danmark samt at flere brugte falsk identitet. Alle de trufne personer henviste til [virksomhed1] og [person1] som arbejdsgiver.

Efter politiets ransagning er der indgået endnu en anmeldelse til SKAT jf. bilag 3. Denne er modtaget den 22. juni 2012 og heri fremgår:

”Stadig er mange illegale personer arbejder i [virksomhed2] som rengøring assistent. Disse mennesker arbejder lige nu på [virksomhed2] Donalds som rengøring, de har ikke opholdstilladelse og heller ikke arbejdstilladelse i Danmark. De arbejder i [by5], [by4], [by9] og [by10] [virksomhed2]. Dette folk begynder at arbejde på [virksomhed2] efter lukketid. Det er at betyde, at de begynder at arbejde omkring kl. 11 om natten. [virksomhed2] ved godt, at rengøringsfirma har nogle ulovlige medarbejder. [virksomhed2] er ligeglad om det, fordi de vil have billig rengøring firma. Hvis du går til [by5] [virksomhed2] kl. 1.00 om natten så kan du fange dem.”

Virksomheden blev på tidspunktet for ransagningen anmodet om at indsende regnskabs- og bogføringsmateriale til brug for SKATs opgørelse af moms og indkomst for indkomstårene 2010 og 2011. SKAT har modtaget regnskabsmateriale i form af årsregnskaber, momsregnskaber, saldobalance, kontokort samt bilagsmateriale for indkomstårene 2010 og 2011.

SKAT har modtaget kontrakter mellem [virksomhed1] og [virksomhed2]. SKAT har konstateret, at det ikke fremgår af kontrakterne, hvorvidt der må anvendes underleverandører. Ifølge [virksomhed1]s regnskaber er der fratrukket udgifter til underleverandører benævnt i bogføring som ”Assistance” konto 1125 jf. Klageren har i indkomstårene 2010 og 2011 fratrukket udgifter til underleverandører med henholdsvis 3.543.649 kr. og 3.345.395 kr. ekskl. moms.

Ved gennemgang af bogførings- og ransagningsmaterialet har SKAT sammenholdt med registrerede oplysninger konstateret følgende forhold om underleverandører:

[virksomhed3] v/[person3], CVR [...3]

Virksomheden er startet den 10. 11.2008 og er ophørt den 03.03.2011. Virksomheden var registreret med branchekode ”812100 Almindelig rengøring i bygninger”.

SKAT oplyser, at underleverandøren er momsregistreret i perioden: 10.11.2008 - 03.03.2011. Virksomheden har leveret rengøringsydelser til klageren i perioden august 2010 til marts 2011, og der er bogført udgifter på henholdsvis 431.500 kr. og 602.156 kr. ekskl. moms. Momsbeløbene udgør henholdsvis i alt 107.875 kr. og 150.539 kr. SKAT oplyser, at fakturaerne er afrevet kopier fra regningsblok og mangler bankoplysninger samt specifikationer til det udførte arbejde. SKAT bemærker, at bilag 181 på 105.240 kr. ekskl. moms er en faktura for rengøringsassistance for marts 2011, men at virksomheden er ophørt pr. 03.03.2011. Ejeren af virksomheden står anført i Central Personregistret, som forsvundet pr. 4. marts 2011. I ransagningsmaterialet var der ingen fakturaer for indkomståret 2010, selvom der er fradrag udgifter for fire fakturaer. I indkomståret 2011 var der en faktura, som ikke ses bogført.

Ved ransagningen af klagerens bopæl fandt politiet endvidere breve adresseret til [virksomhed3] bl.a. registreringsbevis fra SKAT dateret november 2008. Der er fremsendt en kontrakt med underleverandøren, hvor det fremgår at samarbejdet er påbegyndt den 1.11.2008. Det fremgår ikke af kontrakten, hvilken restaurant, der angiveligt er leveret arbejdskraft til. Kontrakten er underskrevet med ”[person3]”. Men på kontantkvitteringer i 2011 er disse underskrevet med ”[person3]”.

[virksomhed4] v/ [person4]

Virksomheden er startet den 01.01.2009 og ophørt den 01.11.2009. Virksomheden var registreret med branchekode ”812100 Almindelig rengøring i bygninger”. Virksomheden var momsregistreret for den samme periode, som virksomheden var aktiv, men ses ikke at være registreret som arbejdsgiver. Der er bogført udgifter til denne virksomhed i perioden maj - juli 2010 med i alt 637.605 kr. ekskl. moms fordelt på syv fakturaer. Momsbeløbet udgør i alt 159.401 kr. Alle fakturaerne er udstedt efter virksomhedens ophør. SKAT har endvidere oplyst, at virksomhedens momsangivelser kan ikke indeholde salgsmomsen vedrører de fakturerede beløb, idet der ikke er angivet moms.

Fakturaerne indeholder ikke betalingsoplysninger og det udførte arbejde er ikke specificeret, men fremgår alene med beskrivelsen ”Rengøring” efterfulgt af den måned det vedrører. På alle fakturaerne er det anført, at fakturaerne er betalt i rater og fremstår med samme stavefejl ”Mødtaget”.

På [person1]s computer er der fundet originale word-dokumenter med fakturaer vedrørende [virksomhed4]. Ved gennemgang af filer på klagerens computer, er det konstateret, at de tre fakturaer vedrørende indkomståret 2010 er oprettet den 09.04.2011. Herudover er tre andre fakturaer oprettet henholdsvis den 17.07.2011 og den 18. 07.2011 mellem kl. 23.25-00.58. En faktura er oprettet den 07.08.2011 og vedrører ifølge teksten på computeren en faktura fra februar 2011. Ifølge bogføringen har der ikke været udvekslet rengøringsydelse mellem underleverandøren og klageren i 2011. Der er endvidere på ransagningen fundet brev vedrørende tilmelding af virksomheden til moms og tast selv kode til SKAT.

Virksomhedens indehaver står ifølge det Centrale Personregister til at være udrejst til Indien den 01.11.2009, men han blev anholdt ved ransagningen den 18. april 2012. Her oplyste han, at han ikke kender noget til [virksomhed4], og at han skulle være ejer af denne virksomhed.

SKAT har anført, at det af afhøringsrapporten fremgår, at der indleveres en taske til anholdte, hvori der ligger udskrifter fra [finans1] lydende på indehaverens navn og adresse på [adresse1], [by11]. Udskrifterne dækker perioden: 23.04.2010-30.06.2010 samt perioden: 03.01.2011-10.03.2011 og to af transaktionerne vedrører en indbetaling den 01.02.2011 samt en indbetaling den 12.06.2010 fra virksomheden. Det er overført penge fra indehaverens virksomhed på begge sider af tidspunktet for fakturaerne. Ifølge bogføringen er der ingen aktivitet mellem virksomheden og underleverandøren i indkomståret 2011, men ifølge oplysninger fra afhøringsrapporten vedrørende indehaveren sker der overførsler fra virksomhed til hans konto i februar 2011. Beløbene kan ikke henføres til en faktura. I afhøringsrapport fra [...] Politi, oplyser indehaveren, at han havde arbejdet for sin kone, da han bliver anholdt, og at hans kone er ansat hos [person1], som ejer et rengøringsfirma, som hedder [virksomhed1] eller [virksomhed5] ApS. Han oplyser, at han ikke selv er ansat i firmaet, men at hans kone havde været ansat hos [person1] siden juni 2011. Det var hans kone, som modtog betalingen for arbejdet, og pengene blev sat ind på hendes konto. Ifølge SKATs oplysninger er der indberettet 11.070 kr. fra [person1]s virksomhed vedr. arbejde i marts 2012 og 22.140 kr. fra [virksomhed5] ApS vedr. arbejde i januar og februar 2012 til indehaverens kone.

[virksomhed6] ApS, Cvr. [...4]

Selskabet er stiftet den 7. oktober 2010 og er opløst efter konkurs den 12.03.2014, efter at revisor er fratrådt den 20. juni 2012 før aflæggelse af det første regnskab. Selskabets formål var at drive handel og service, import og eksport og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet var tillige registreret med branchekode ”812100 Almindelig rengøring i bygninger”. Ejeren af virksomheden er registreret i det Centrale Personregistret som forsvundet pr. 14. juli 2011.

Der er bogført udgifter til dette selskab i perioden: april 2011 - december 2011 med i alt 1.566.157 kr. ekskl. moms. Momsbeløbet udgør i alt 391.539 kr. Heraf er der udstedt ni fakturaer på i alt 758.322 kr. ekskl. moms til klageren, efter ejeren af virksomheden er forsvundet. I perioden april 2011 og frem til juni 2011 er der udstedt to fakturaer hver måned, som overlapper hinanden, idet der kun er angivet måned og et samlet beløb. SKAT har anført, at SKAT er i besiddelse af fakturaer udstedt fra underleverandøren til en anden virksomhed, og der er anvendt samme fakturanr. til denne kunde, som til [person1]. Der er endvidere et klart misforhold til nummeringen af de fakturaer, som man fandt på ransagningen hos klageren, når man sammenholder dateringen af fakturaerne hos dem begge to.

Selskabet var i det Centrale Virksomhedsregister registreret på adresserne på [adresse2], [by12] og [adresse3], [by13], men adresserne findes ikke med de anførte postnr. Selskabet blev registreret med adressen [adresse4], [by13] fra den 24.05.2011, men der blev på ransagning fundet henholdsvis to fakturaer fra selskabet, begge af 30.04.2011, hvoraf den nye adressen fremgår og tre kvitteringer af henholdsvis 10., 12. og 16. maj 2011, som var påstemplet selskabets nye adresse.

[virksomhed7] v/[person5], Cvr [...5]

Virksomheden blev startet den 01.09.2009 og er ophørt den 11.04.2011. Virksomheden var registreret med branchekode ”812100 Almindelig rengøring i bygninger”. Der er bogført udgifter til klageren fra januar 2010 til marts 2011. I indkomstårene 2010 og 2011 er der afholdt udgifter med henholdsvis 2.474.542 kr. og 531.385 kr. ekskl. moms til [virksomhed7]. Momsbeløbene udgør i alt henholdsvis 618.636 kr. og 132.847 kr. SKAT har oplyst, at indehaveren har ikke selvangivet for indkomståret 2010, hvorefter han er blevet takseret. Endvidere er indehaveren ikke registreret med en adresse. Fakturaerne indeholder ikke betalingsoplysninger. Det udførte arbejde er ikke specificeret, men fremgår alene med beskrivelsen ”Rengøring” efterfulgt af den måned det vedrører. På samtlige fakturaer er det anført, at fakturaerne er betalt i rater og fremstår med samme stavefejl ”Mødtaget.

Ved ransagningen af [person1]s adresse, fandt man et brev fra SKAT til [virksomhed7] vedr. tilmeldingen til momsindberetningen samt tast selv kode. SKAT har ved gennemgang af regnskabsmaterialet konstateret, at afregning af fakturaerne mellem [person1]s virksomhed og underleverandørerne ifølge bogføringen er foregået med kontante betalinger. I det indkomne materiale fra såvel politiet som fra revisor findes der en større mængde kvitteringer for kontant modtaget beløb, også for flere beløb end der er udskrevet faktura eller sket bogføring før. På faktura 133 udstedt af [virksomhed7] den 27.01.2011 er der med kuglepen anført ”Det skal samme dato”, idet fakturadatoen afviger for datoen, hvorfor beløbet er modtaget. Endvidere er der anført på kvitteringerne for kontant modtagelse af beløb forkert navn ved ”[virksomhed8]”.

SKAT har fra politiet modtaget afhøringsrapporter af [person1] samt afhøringsrapporter af de ved aktionen anholdte medarbejder samt materiale vedrørende anvendte underleverandører, der er fundet henholdsvis i papirform samt via klagerens computer. På [person1]s computer er der fundet originale word-dokumenter med fakturaer vedrørende [virksomhed7]. Ved gennemgang af filer på computer tilhørende [person1], er det konstateret, at samtlige fakturaer i [virksomhed7]s navn er oprettet den 07.08.2011 mellem kl. 14.30 og 16.02. Der er tale om i alt 37 filer med fakturaer dækkende perioden fra januar 2010 til april 2011.

SKAT har endvidere anført, at der for indkomståret 2011 mangler bilag 249 bogført den 30.04.2011 med 116.260 kr. eksklusiv moms. Beløbet er bogført med teksten ”Assist 2” og kan derfor ikke henføres til en bestemt underleverandør. Virksomheden står registreret med adressen [adresse5], [by14], men på fakturaerne er postnummeret anført med [by12].

[virksomhed9] ApS, Cvr [...6]

Selskabet er stiftet den 16.05.2011 og er opløst efter konkurs den 24.01.2013. Selskabet er sendt til tvangsopløsning den 20.07.2012 efter det er konstateret, at det ikke er muligt at komme i kontakt med selskabet på den registrerede adresse. Selskabets formål var at drive handel og service, rengøring og transport, import og eksport og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet var registreret med branchekoder 472900 ”Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger” samt bi-branchekoder 494100 ”Vejgodstransport” og 472400 ”Detailhandel med brød, konditori - og sukkervarer”.

Virksomheden er momsregistreret i perioden: 16.05.2011 – 06.08.2012 og herudover registreret som arbejdsgiver i samme periode. Der er bogført udgifter til denne virksomhed i perioden maj til oktober 2011 med i alt 529.436 kr. eksklusiv moms. Momsbeløbet udgør i alt 132.359 kr. SKAT har oplyst, at virksomhedens oprindelige momsangivelser kan ikke indeholde salgsmomsen vedrørende det udførte arbejde.

Fakturaerne indeholder ikke betalingsoplysninger og det udførte arbejde er ikke specificeret, idet der alene fremgår med beskrivelsen ”Rengøring” efterfulgt af den måned det vedrører. Bogføringen stemmer overens med de ved ransagningen fundne bilag. Der er dog kun kvitteringer på kontante udbetalinger til [virksomhed9] ApS på 544.141 kr., hvilket er 117.654 kr. mindre end det bogførte beløb inkl. moms. På fakturaerne er der et stempel med [virksomhed9] ApS. På samtlige kontantudbetalinger er der ligeledes et stempel med [virksomhed9] ApS men med andet design. Dette er på trods af, at det er samme perioder.

Kurator Advokat [person6] har oplyst til SKAT, at han aldrig har haft kontakt med nogen fra selskabet og heller ikke har set nogen form for papirer. Han har konstateret, at selskabets navn misbruges til at oprettet falske faktura og har anmeldt dette til [...] politi.

Alle fakturaerne fra underleverandørerne er ifølge bogføringen betalt kontant.

Der er tale om følgende fakturabeløb:

SKAT har blandt det øvrige ransagningsmaterialet fundet en håndskrevet besked fra klagerens revisor til klageren, hvori det anføres ”Vi har brug for et møde, da vi får meget svært ved at få overskuddet ned”. Beskeden er skrevet på et stykke papir, der viser en samlet omsætning for oktober 2011 og med angivelse af datoer for de kontante betalinger, der består af runde beløb.

SKAT har endvidere anført følgende, som er oplysninger hentet fra ransagning:

”På baggrund af afhøringsrapporter fra ransagning fremgår det, at der på minimum 11 forskellige [virksomhed2] restauranter var ansatte, der alene refererer til [person1] og ikke at de skulle have været ansat af de førnævnte underleverandør. Der henvises til [virksomhed2] i [by15], [by16], [by5], [by17], [by7] – både på [adresse6] og på [adresse7], [by8], [by18], [by19], [by6], [by20]

Uddrag af forklaringer fra ansatte skitseres således:

(...)

[person7] oplyser, at han har været ansat i firmaet [virksomhed11] under [person1] i næsten 2 år.

[person8] oplyser, at han er betalt månedsvis med kontanter af [person1], der personligt mødte ham på [virksomhed2] i [by17], og at det var uklart med lønnens størrelse men ca. under 100 kr. pr. nat.

[person9] oplyser, at [person1] skaffede ham rengøringsarbejde på [virksomhed2] i [by7] og at han har arbejdet for ham i ca. 2 år. Arbejdede ca. 5 timer hver nat fem gange om ugen. Fik ca. 6000 udbetalt.

[person10] oplyser at han kun har haft telefonisk kontakt med [person1] men at [person1] betaler hans buskort til [by8] samt ca. 125 kr. i timen for 60 timer månedligt. Beløbene indsættes på konto [...00] under falsk navn [person11], som han har fra et sygesikringskort han har fundet.

[person12] oplyser, at han arbejder for [virksomhed12] og har kontakt med ejeren [person1].

[person13] oplyser at han identificer sig som [person14], men blot”lejer” denne identitet og lønnen bliver indsat på [person14]’s konto som så har udbetalt ham 9.000 kr. i løn for to måneder. Oplyser at han er ansat af [person1], arbejder hver dag og at han har mødt [person1] i en moske på [by21]. [...][person1] havde sagt til [person13] at han kunne få arbejde men at det krævede at [person13] fremskaffede nogle identitetspapirer.

[person15] har arbejdet under navnet [person16]. Han havde fundet en pung på gaden med identiteten på denne [person16]. [person15] havde afleveret pungen med identitetsoplysningerne til [person1], som han var blevet henvist til via en anden sort mand. Han havde arbejdet for [person1] i ca. 3 måneder og blev betalt kontant af en anden mand end [person1]. Manden kom til bopælen i [by22] og afleverede pengene.

[person17] har arbejdedet under navnet [person18] og ved hvem [person1] var, samt at han var ejeren af [virksomhed1]. Lønnen gik ind på den rigtige [person18]’s konto og [person18] betalte herefter [person17] hvad han syntes der skulle betales i den pågældende måned. [person17] havde fået ca. 5.000 kr. om måneden, men den endelige udbetaling afhang af, hvor meget han arbejdede. Han havde arbejdet i [person18]’s navn i ca. 2. måneder.

[person19] oplyser at han har været ansat i ca. 5 måneder fra slut år 2011 og har været ansat i henholdsvis [virksomhed1] og i hans tidligere virksomhed [virksomhed5]. Han oplyste sin arbejdsgiver til at være en mand ved navn [person1].

[person20] oplyserat han havde arbejdet for [person1] i ca. 4 måneder. Han arbejdede ca. 3,5 timer hver nat.”

[...] Politiet har i forlængelse af ransagningen rejst bødeforlæg af 28. januar 2016 mod klageren som indehaver af [virksomhed1] på i alt 200.000 kr. for i strid med udlændingelovens § 59, stk. 5 og 6 at have beskæftige syv navngivne personer, der ikke have ophold- eller arbejdstilladelse. Bødeforlægget blev vedtaget den 1. marts 2016, da klageren betalte bøden.

I brev af 31. august 2018 har [...] Politi meddelt [person1], at sigtelsen om dokumentfalsk samt skatte- og momssvig mod [virksomhed1] opgives, og at straffesagen mod [person1] opgives.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 25. juni 2014 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 552.962 kr. for perioden den 1. april 2011 – 31. december 2011. SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”Afgørelse vedrørende ændret indkomst 2010 + 2011 samt moms 2011

SKATs ændringer

(...)

Der foretages ingen ændring af momstilsvaret for indkomstårene 2009 og 2010 samt af indkomst for indkomståret 2009, jf. forældelsesreglerne i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og § 31, stk. 1. Der foretages videre ingen ændring af momstilsvaret for januar, februar og marts måned 2011 jf. Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

(..)

Lønninger

Virksomheden har angivet lønudgifter / A-indkomst med 2.544.131 kr. for indkomståret 2010 og 2.632.853 kr. for indkomståret 2011. Der er ikke angivet løn for indkomståret 2009.

Lønninger i 2010 og 2011 vedrører mellem 50 og 60 personer pr. indkomstår jf. vedlagt bilag 21.

(...)

SKAT har foretaget en gennemgang af de bogførte og fratukne udgifter til underleverandører for perioden 2009, 2010 og 2011, som jf. kontokort er bogført på konto 1135 ”Assistance”.

SKAT foretager ikke yderligere vedrørende momstilsvaret for indkomståret 2009, 2010 samt momstilsvaret for januar, februar og marts måned 2011 pga. forældelsesreglerne i Skatteforvaltningslovens 31, stk. 1.

På baggrund af udtalelserne i afhøringsrapporterne og omstændighederne vedr. de enkelte underleverandører, ejere heraf og foreliggende materiale, er det SKATs opfattelse, at [person1] selv har udarbejdet fiktive fakturaer til ”assistancen” fratrukket i [virksomhed1] og der er ifølge SKATs opfattelse ikke tale om en reelt udført assistance, der kan udløse fradrag for hverken købmoms og eller driftsudgift i det skattemæssige regnskab.

Følgende forhold støtter SKATs opfattelse om fiktive underleverandører:

Samlet set er SKAT i besiddelse af henholdsvis fakturamateriale vedrørende underlevandører der ses bogført, fakturamateriale der er fundet ved ransagning men ikke ses bogført og fakturaer som alene fremgår jf. bogføring, men hvor der mangler bilag.

Ifølge SKATs opfattelse er de mange kontante hævninger på bankkontoen anvendt til privatforbrug og forsøgt dækket ved efterfølgende udarbejdelse af fiktive fakturaer for at opnå uretmæssigt moms og skattefradrag i regnskaberne. [person1] har jf. fundne materiale ved politiets ransagning samt SKATs gennemgang haft adgang til de ”anvendte” underleverandører samt disses data og udarbejdelsen af de fremlagte fakturaer samt de mange kontantkvitteringer har deraf kunne lade sig gøre.

Under hensyn til, at der i regnskaberne allerede er udgiftsført lønninger med henholdsvis 2.544.131 kr. i 2010 og 2.632.853 kr. i 2011, er der disse kontanthævninger ifølge SKATs opfattelse ikke et udtryk for yderligere lønudgifter. Dette begrundes med, at de ved aktionen antrufne medarbejder har været betalt af andre personer, der allerede modtager løn fra [virksomhed1], idet de arbejder under disses identiteter. Her henvises til Højesteretsdom TFS 2009.474, hvor det anerkendes at SKAT alene godkender udgifter til sort løn i det omfgang, de pågældende medarbejdere havde kunnet identificeres.

SKAT mener derved, at de i regnskabet fratrukne udgifter til assitance må anses som private hævninger, der enten er udført ved rejse ud af Danmark eller anvendt til private formål, hvorfor hele forholdet vedrørende bogført underleverandører anses som dokumentfalsk.

På baggrund af ovenstående finder SKAT, at der er tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift jf. Momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til [virksomhed1] idet pengeoverførsler/betaling ikke er dokumenteret.

Der henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325 ØLR ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Endvidere lever fakturaerne ikke op til fakturakravene i Momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1 hvorfor de alene af den grund ikke fradragsberettiget jf. EU-domstolens dom C-438/09.

Udover ovenstående godkendes der ikke fradrag for købsmoms vedrørende bilag 249 bogført den 30.04.2011 med 116.260 kr. eksklusiv moms, hvoraf købsmoms udgør 29.065 kr., alene på grund af manglende dokumentation jf. Bogføringslovens § 9, stk. 1.

Ændring af købsmoms

SKAT kan nægte fradrag for købsmoms vedrørende bogførte udgifter på konto 1135 for ”Assistance” for årene 2009, 2010 og 2011. Der gøres ikke videre vedrørende indkomståret 2009 og 2010 samt månederne januar, februar og marts 2011 pga. forældelsesreglerne i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Forhøjelse af nægtet købsmoms kan derfor opgøres til følgende, for perioden april til december 2011 jf. bilag 22:

Ukendt

30-04-2011 249 ? 116.260 29.065 145.325

I alt nægtes momsfradrag med (391.538 + 132.359 + 29.065) 552.962

(..)

Behandling af indsigelse

SKAT har gennemført de foreslåede ændringer, idet den modtagne indsigelse ikke indeholder nye oplysninger til sagen, der ifølge SKATs opfattelse kan begrunde en anden ændring end allerede forslået og idet din advokat direkte anmoder SKAT om at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, det vil sige uden I har benyttet Jer af at fremkomme med argumenter og synspunkter for, hvorfor I mener at skatteansættelse og momstilsvar bør foretages i overensstemmelse med det angivne.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at det ansatte yderligere momstilsvar for perioden 1. april 2011 – 31. december 2011 nedsættes med 552.962 kr. til 0 kr. Virksomhedens tidligere repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”På vegne af [person1] påklages hermed SKATs afgørelse af 25 juni 2014 jf. bilag 1

1. Påstand:

Der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelse og momsopkrævning for indkomstårene 2010 og 2011 foretages i overensstemmelse med det angivne

2. Sagsfremstilling:

Der henvises foreløbig til den af SKAT udarbejdede sagsfremstilling, idet det bemærkes, at sagen er oversendt til ansvarsvurdering

3. Anbringender:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for ændringer af [person1]s skatteansættelse og momsopkrævning for indkomstårene 2010 og 2011.

Det gøres bl.a. gældende,

at klager har anvendt de af sagen omhandlede underleverandører, hvorfor det bestrides, at der er tale om fiktive underleverandører,

at de omhandlede fakturaer er autentiske,

at de omhandlede kontakthævninger ikke er private hævninger men derimod relateret til virksomhedens drift,

at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms vedr. de i afgørelsen af 25. Juni 2014 side 16 og 17 nævnte fakturaer, virksomheder og bilag,

atder ikke er grundlag for at nægte skattefradrag for de i afgørelsen af 25 Juni 2014 side16 og 17 nævnte fakturaer, virksomheder og bilag,

(...)”

Virksomhedens indehaver har på et møde i Skatteankestyrelsen den 18. december 2018 forklaret, at han gjorde rent på flere [virksomhed2] restauranter, og at virksomheden blev hyret til en fast pris til 40.000 kr. – 45.000 kr. om måneden. Prisen var forskelligt på de enkelte restauranter afhængig af størrelsen på restauranten. Der skulle to personer til at gøre rent på hver [virksomhed2]restaurant, og virksomheden betalte en fast timeløn.

Virksomheden havde indgået en standardkontrakt med [virksomhed2] restauranterne, og indehaveren havde spurgt om, han måtte bruge underleverandører, hvilket indehaveren havde fået tilladelse til. Dette havde dog ikke givet anledning til at ændre på kontrakten. Virksomheden anvendte underleverandører, for ellers var virksomheden for sårbar i forbindelse med sygdom. Kontakten til underleverandørerne havde indehaveren fået telefonisk, og han fik mange henvendelser. Mange af underleverandørerne ville have kontant betaling. Virksomhedens revisor havde oplyst, at indehaveren godt måtte betale fakturaerne kontant. Virksomheden havde endvidere kontaktet SKAT, som havde svaret, at så længe beløbet ikke oversteg 75.000-100.000 kr., så kunne han godt betale kontant. Revisoren havde herudover fortalt indehaveren, at han skulle tjekke, at de havde et CVR-nr., og at virksomheden var aktivt. Indehaveren har påpeget, at alle fakturaerne var blevet betalt.

Indehaveren har endelig anført, at han havde et kontor i byen, hvor han havde fire eller fem computer stående, og at han havde ladet underleverandørerne anvende hans computere. De kom oftest med en faktura i papirformat eller på et USB-stik, og når han modtog en faktura, så kontrollerede han CVR-nr. og beløbet. På et tidspunkt havde han flyttede kontoret hjem på indehaverens bopæl og havde i den forbindelse taget to til tre bunke papir med hjem. Det materiale, som man fandt på hans bopæl, herunder logfilerne på hans computer, måtte stamme fra underleverandørerne og deres brug af computerne. Indehaveren har ikke kendskab til revisorens brev til indehaveren om nedbringelse af overskuddet, som politiet fandt ved ransagningen.

Landsskatterettens afgørelse

Af § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i momsloven (Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016) fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

Af § 61, stk. 1 (nugældende § 58, stk. 1), og § 84 i dagældende bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merværdiafgiftsloven med senere ændringer (herefter: 2013-momsbekendtgørelsen), der trådte i kraft den 1. juli 2013, fremgår følgende:

”§ 61, stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

(...)

§ 84. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af § 5, stk. 1, i opkrævningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) fremgår følgende:

”Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldte. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

SKAT har med henvisning til det fundne materiale ved ransagning den 18. april 2018 løftet bevisbyrden for, at det er klageren, som står bag [virksomhed7] og [virksomhed4], idet der er fundet word-skabeloner for fakturaerne for disse virksomheder på klagerens computer, som ifølge logfiler er oprettet inden for bestemte tidsrum. Endvidere bemærkes det, at alle fakturaer fra [virksomhed4] er udstedt efter virksomhedens ophør den 01.11.2009. Vedrørende [virksomhed3] har SKAT ligeledes godtgjort, at det er klageren som står bag, da man ved ransagningen fandt registreringsbeviset fra SKAT på denne virksomhed hos klageren samt både originale regningsblok og kundekopien af virksomhedens fakturaer. For så vidt angår [virksomhed6] ApS gælder der, at der er udskrevet flere fakturaer efter stifteren er forsvundet, og de øvrige fakturaer stemmer ikke overens med de registrerede forhold om adresse, ligesom der er udstedt flere fakturaer med samme fakturanr. til forskellige kunder, hvorfor disse fakturaer heller ikke kan anses for at udgøre reelle fakturaer. For [virksomhed9] ApS gælder der, at virksomheden ikke drev aktivitet indenfor rengøringsbranchen. Selskabets kurator har desuden oplyst, at det er konstateret, at selskabets navn er misbrugt til at oprettet falske fakturaer.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Virksomheden har for perioden fra den 1. april 2011 til 31. december 2011 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 552.962 kr. vedrørende underleverandørerne [virksomhed6] ApS og [virksomhed9] ApS. Landsskatteretten finder ikke, at der er fremlagt fakturaer, der opfylder de indholdsmæssige krav i dagældende § 61, stk. 1, (nu § 58) i 2013-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til. Ved afgørelsen har retten lagt afgørende vægt på, at de omhandlende fakturaerne generelt er uspecificeret, idet der kun er anført måned og et samlet beløb. Der mangler oplysninger om antal timer, timepris, beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet og betalingsbetingelser. Der er endvidere et vist overlap på fakturaerne, idet der er udstedt flere fakturaer på samme måned. Retten finder endvidere, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37 for, at der er sket levering af de ydelser, som de angivne momsfradrag relaterer sig til.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at der er tale om så usædvanlige forhold, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke kan anses for at være reelle. Ved afgørelsen er der endvidere lagt vægt på, at ingen af de fem underleverandører har foretaget indberetninger til SKAT af overskud. Samhandlen mellem klagerens virksomhed og de fem underleverandører har desuden foregået kontant, Blandt sagens materiale indhentet fra ransagning og revisor findes flere kvitteringer for kontant modtaget beløb, end der er udskrevet fakturaer for samt flere fakturaer, end der er bogført, hvorfor de udstedte kvitteringer for de kontante betalinger ikke umiddelbart kan lægges til grund for sagen. Klageren har således ikke over for Landsskatteretten fremlagt dokumentation i form af pengestrømmene for de kontante betalinger af fakturaerne til underleverandørerne. Endeligt er der fundet en besked fra klagerens revisor om, hvor han omtaler behovet for et møde med klageren for at få overskuddet ned.

Der er endelig henset til, klageren har aflønnet de ansatte sort, idet Indehaveren den 1. marts 2016 har betalt bødeforlæg på 200.000 kr. til [...] Politiet for at have beskæftiget syv navngivne personer uden opholds- og arbejdstilladelser.

For så vidt angår det forhold, at indehaveren ikke blev påtalt i en straffesag for dokumentfalsk samt skatte- og momssvig for perioden 1. april 2011 til 31. december 2011, ændrer ikke herved. Kravet til bevisets styrke er højere i en straffesag end i en skattesag, hvorfor påtaleopgivelsen fra [...] Politi af indehaveren ikke uden videre kan lægges til grund i relation til dokumentationskravet i statsskattelovens § 6.

Virksomheden har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at virksomheden har fået leveret de pågældende ydelser fra underleverandørerne. Arbejdet må dog anses for at være udført, idet virksomheden er blevet honoreret for arbejdet af sine kunder. Det lægges derfor til grund, at det er virksomhedens egne ansatte, som har udført arbejdet. Der henvises til Retten i [by24] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR og Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende nedsættelsen af købsmomsen for perioden 1. april 2011 – 31. december 2011.