Kendelse af 26-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 29-10-2016

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], herefter benævnt virksomheden, beskæftigede sig i indkomståret 2012 med fremstilling af termiske mannequiner til blandt andet forsøgsformål.

Virksomheden blev i indkomståret 2012 drevet delvist fra virksomhedsejerens private ejendom på adressen, [adresse1], [by1] samt fra lejede lokaler på adressen [adresse2], [by2].

Virksomhedens ejer har oplyst, at de lejede lokaler blev opsagt i april 2013.

I virksomhedens regnskab for 2012 er afløftet moms med 1.750 kr. i forbindelse med dækning af den erhvervsmæssige del af varmeudgifter samt 1.064 kr. til dækning af el-udgifter. Der er ikke fratrukket udgifter eller afløftet moms vedrørende udgifter til vand, men indehaveren har anmodet SKAT om at opgøre et skønsmæssigt momsfradrag i forbindelse med dækning af den erhvervsmæssige del af vandudgifter afholdt på virksomhedens ejers private ejendom.

Virksomheden har endvidere afløftet moms med 7.250 kr. i forbindelse med virksomhedens ejers indkøb af Y-stole til anvendelse på virksomhedens adresse i [by2].

I forbindelse med klagesagens behandling har virksomheden fremlagt følgende materiale:

Skrivelse fra virksomhedens ejer.

Udtalelse fra udlejer af [adresse2], [by2].

Udtalelse fra virksomhedens ejers genboere (...).

Udtalelse fra virksomhedens ejers nabo (...) af 2. april 2012.

Diverse fotos af lokaler og beskrivelse.

Oversigt over kørsel i Passat.

Forbrugsudgifter til el og varme.

Opgørelse el.

Opgørelse varme.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar i indkomståret 2012 på baggrund af ikke godkendt fradrag for driftsomkostninger.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

3. Varme og El og vand

(...)

SKAT fastholder fordelingen med 25 % til el

SKAT fastholder fordelingen med 10 % til varme

SKAT fastholder fordelingen 0 % til vand

Vedrørende el er der henset til hjemmesiden http:// [...dk].aspx som beregner at i et parcelhus på 198 m2 med 2 personer er der et gennemsnitligt forbrug på 4.286 kWh.pr. år. Det fremgår af det til SKAT fremsendte, at forbruget i jeres husstand i 2012 udgjorde omkring 4600 kWh, hvorfor det synes at være et sandsynligt skøn at anerkende 25 % svarende til 2.128 kr. Med denne begrundelse fastholdes skønnet på 25 % vedrørende el.

Vedrørende varme er der henset til at hjemmesiden http:// [...dk].aspx som beregner et forbrug på 2540 kWh. Det fremgår af det til SKAT fremsendte, at forbruget i jeres husstand i 2012 udgjorde omkring 2400 kWh, hvorfor det synes at være et sandsynligt skøn at anerkende 10 % svarende til 1.697 kr.. Med denne begrundelse fastholdes skønnet på 10 % vedrørende varme.

Vedrørende vand har du tidligere forklaret, at vandet blev brugt til tøjvask, og til at du og din hustru gik i bad. Med denne begrundelse afslog SKAT, at der var tale om erhvervsmæssige udgifter. Nu forklarer du, at der er tale om brug af håndvask, toiletter og gulvvask. Det er fortsat SKATs opfattelse, at hovedudgiften til vand ikke er erhvervsmæssigt. Her er der henset til den formentlig forholdsvis lille andel af den samlede udgift, der kan relateres til den erhvervsmæssige anvendelse i form af vask af hænder m.v. SKAT fastholder derfor, at udgiften til vand ikke er erhvervsmæssig efter Statsskattelovens § 6 litra a

Indkomsten fastholdes ændret med 7.431 kr. skattemæssigt og 1.858 kr. momsmæssigt.

4. Småanskaffelser

(...)

SKAT fastholder, at der ikke anerkendes fradrag for køb af stole.

Dette begrundes med, at købet ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort at være af erhvervsmæssig karakter. Her er der henset til, at du oplyser, at stolene anvendes, når der er kunder fra Japan, hvilket ikke ses at være ret tit. Endvidere oplyser du, at stolene pt. befinder sig i privaten, idet du ikke længere har værksted i [by2]. Du findes ikke at have løftet bevisbyrden for, at stolene skulle være anvendt erhvervsmæssigt, hvorfor der ikke anerkendes fradrag for købet jf. Statsskattelovens § 6 litra a.

Indkomsten forhøjes med 20.000 kr. og momsen ændres med 5.000 kr.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

PUNKT 3 – EL VARME OG VAND I PRIVATBOLIG SOM ANVENDES ERHVERVSMÆSSIGT

Det fremgår af side 6 i forslaget og side 8 i kendelsen hvad SKAT har lagt til grund for skønnet af de godkendte udgifter.

Når de anføres at skatteyder og revisor anser det som en provokation samt fri fantasi i forhold til gældende regler og praksis at der skal være tale om merforbrug skal SKAT blot henvise til Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a – der siger at det alene er de udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde udgiften – altså de udgifter der er erhvervsmæssige. Således er der ikke tale om fri fantasi.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er i SL § 6, stk. 1, litra a, beskrevet som "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger". Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Altså skal der være tale om merudgifter. Det kan være det skatteyder har misforstået i forhold til at ejendommen alligevel skulle opvarmes.

Højesteret har i dommen SKM.2012.13.HR (tidligere instans SKM.2010.76.ØLR fastslået, at ved ordet "indkomsten" i SL § 6 a forstås den skattepligtige indkomst, således at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de anvendt til at erhverve sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Dommen omtales nedenfor under E.A.2.1.2 Drift - anlæg/etablering - formueforvaltning

Skatteyder henviser til at reglerne om arbejdsværelse skal anvendes ved fradrag for forbrug. Men SKAT er ikke af den opfattelse at der skal anerkendes arbejdsværelse. Forbruget skal opgøres skønsmæssigt hvilket også er det SKAT har gjort.

PUNKT 4 – SMÅANSKAFFELSER

Det hævdes at stolene alene i 2012 har stået på lageret i [by2]. [by2] er det sted hvor den ansatte arbejder.

Det anføres at SKAT skal påvise at de anvendes privat ellers skal SKAT anerkende fradrag.

Jeg mener at det er omvendt – at skatteyder skal godtgøre at udgifterne er afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten – altså at skatteyder skal godtgøre at stolene rent faktisk er anvendt erhvervsmæssigt. Dette er ikke sandsynliggjort hvorfor det fortsat SKAT’s opfattelse at der ikke kan anerkendes fradrag for udgiften.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse skal nedsættes til det selvangivne.

Virksomheden har anført følgende:

”(...)

Beskrivelse af virksomheden:

[virksomhed1] er etableret i 1988 og drives som enkeltmandsfirma. Virksomheden fremstiller termiske mannequiner, der anvendes til tekniske- og videnskabelige målinger af universiteter, forskningsinstitutioner og industrivirksomheder.

For yderligere oplysninger, se [...dk].

Omsætningen er overvejende eksport og virksomheden har gennem årene haft et flot resultat af driften.

Virksomheden har siden starten været drevet fra hjemmet på [adresse1] af (klageren) og (klagerens ægtefælle). Ejendommens areal er på 194 m² plus kælder, hvoraf der til erhverv anvendes 28 m² på 1. sal og 85 m² i kælderen.

Indtil 1/10 2010 har virksomheden udelukkende været drevet af familien, men fra 1/20-2010 blev der ansat en medarbejder som erstatning for en underleverandør.

Til dette formål blev der indlejet nogle simple lokaler i [by2], hvor den nyansatte medarbejder var beskæftiget.

De fysiske rammer og den erhvervsmæssige anvendelse af lokalerne i hjemmet forblev uændret, bortset fra, at det hjemtagne arbejde, der tidligere var udlagt, nu blev udført i [by2] af den ansatte medarbejder.

Det arbejde [person1] og ægtefællen udførte, er uændret, foregik stadig fra lokalerne på [adresse1].

På grund af svigtende omsætning og ordreindgang blev medarbejderen afskediget i mart 2013 og lokalerne i [by2] blev opgivet i april 2013.

Klage:

Indkomstforhøjelsen og ændring i momstilsvaret påklages for følgende punkter:

(...)

Punkt 3, El, varme og vand

Virksomheden har i lighed med tidligere år udgiftsført udgift til varme på grundlag af en arealmæssig fordeling af ejendommen [adresse1]s samlede udgift til opvarmning og 50 % af udgiften til el.

Vi afviser fuldstændig Skats argumentation for korrektion af udgift til el og varme og anser Skats påstand om, at der skal være et merforbrug – i forhold til hvad? – samt påstanden om, at ejendommen alligevel skulle opvarmes, som en provokation og fri fantasi i forhold til gældende regler og praksis.

Som anført ovenfor i beskrivelsen af virksomheden er det uden betydning for den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen [adresse1], at der blev etableret værksteds lokaler i [by2].

(Klageren) har beskrevet anvendelsen således:

Vi har to kraftige udsugninger. En på 1. sal og en på underetagen. Begge kører det meste af dagen – ofte også om natten, hvis noget er hærdning.

Begge suger 1000 kubikmeter i timen.

Under hærdning opvarmes udsugnings teltet til 50 grader.

Min vurdering af forbruget er baseret på følgende:

Udsugninger, der bruger el i lange perioder, meget lys, loddekolber, slibning, elektronikværksted, langtidstest og ikke mindst elektrisk opvarmning at to stinkskabe.

Varmeforbruget er almindelig opvarmning til to personer på hver sin etage, og ikke mindst to gange 1000 l pr. time bortventileret luft ud af huset.

Udsugningerne øger vores forbrug markant, og dette forbrug er en forudsætning for at vi kan udføre vores arbejde.

Påstand:

Skat skal anerkende, at virksomheden fratrækker varme kr. 7.000 og el kr. 4.256 samt medregner hhv. kr. 1064 og kr. 1.750 til den indgående afgift i overensstemmelse med selvangivelsen for 2012 og det indberettede momsregnskab.

Praksis:

Det er min opfattelse, at reglerne om arbejdsværelse skal anvendes ved fradrag for forbrug.

(...)

Mine kommentarer:

Gennemgang af den juridiske vejledning og foreliggende kendelse kan efter min opfattelse alene føre til at (klageren) og virksomheden til fulde opfylder alle krav til fradrag for en forholdsmæssig andel af ejendommens driftsudgifter.

Punkt 4, Småanskaffelser

Virksomheden har anskaffet 6 såkaldte Y stole for kr. 20.000 plus moms.

(Klageren) har forklaret følgende

Stolene blev valgt fordi jeg har gode erfaringer med dem fra [virksomhed2], hvor de anvendes overalt på værksteder og kontorer og fordi mine kunder – især fra Japan, kender, og er meget glade for Dansk design.

Det er et godt signal at mine meget dyre instrumenter ses sammen med kendt Dansk design.

De 6 stole har stået i [by2] indtil vi lukkede i [...] 2013.

Stolene blev anbragt på lagerhotel i [by2].

For nylig opdagede jeg at porten til mit rum på lagerhotellet kan åbnes uden nøgle, og derfor flyttede jeg stolene til [adresse1] på 1. sal Øst som blev anvendt til firma indtil årsskiftet 2013-14.

Siden har værelset været brugt til opmagasinering af både firma-ting og private ting.

Stolene står på lager og kan ikke anvendes som møbel der.

Vores behov for lokaler er sådan at når jeg har så mange ordrer at jeg skal ansætte nogen, så lejer jeg et lokale. Når vi kan klare opgaverne selv, flytter jeg tingene på lager og klarer mig med lokalerne på [adresse1].

Derfor vil stolene også igen blive brugt i [by2] når jeg lejer lokalerne igen.

Det har aldrig været min mening at stolene skulle bruges privat. Det bliver de heller ikke.

Jeg vidste ikke at det kunne være et problem at nogle firma-ting blev opmagasineret i et opmagasinerings rum, der ikke tilhører firmaet. De egner sig ikke til brug i huset, da de ikke har samme farve. To er blå og fire er grønne.

Der står også andre firma ting i rummet.

Skat påstår at de står i privaten. De står faktisk opmagasineret på 1. sal.

De har i hele 2012 og 13 været anvendt i [by2], og bliver det igen.

Mine bemærkninger:

På grundlag af forklaringen fra (klageren) mener jeg ikke, at Skat uden videre kan konkludere, at stolene ikke har været og ikke fortsat bliver anvendt erhvervsmæssigt.

Det er min opfattelse, at hvis Skat ikke kan påvise, at stolene faktisk anvendes privat må disse modsætningsvis være anvendt erhvervsmæssigt.

Skats påstand bygger alene på formodninger og spind, der ikke kan lægges til grund for indkomstforhøjelsen.

Påstand:

Skat skal anerkende fradrag for småanskaffelser kr. 20.000 samt at kr. 5.000 medregnes til den indgående moms.

(...)”

Efter at have modtaget SKATs bemærkninger til klageskrivelsen, er virksomheden kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Ad 3) El og varme

Jeg har følgende bemærkninger til Skats indlæg.

Skat gentager sin påstand om, at der skal være tale om et merforbrug af udgift til el og varme for at en erhvervsmæssig andel kan bringes til udgift.

Skat har efter min opfattelse ikke ført overbevisende bevis for sin henvisning til regler og praksis.

Det er min opfattelse, at det er umuligt at føre bevis for et mere eller mindre forbrug idet der deri indgår en lang række faktorer som f.eks. bygningen og installationernes indretning og tilstand, isolering, energistyring og naturligvis beboernes adfærd.

Jeg mener fortsat, at der skal tages udgangspunkt i de faktiske forhold hvilket vil sige arealfordelingen mellem privat/erhverv samt den forklaring, der er afgivet af (klageren) om virksomhedens forbrug.

Vi fastholder vores synspunkt jf. den indgivne klage.

Ad 4) Småanskaffelser

Ingen bemærkninger.

Vi fastholder vores synspunkt jf. den indgivne klage.

(...)”

I forlængelse af udsendt sagsfremstilling er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Udlejningsvirksomhed [adresse3]

Uanset, at vi ikke er enige i Skattestyrelsens forslag vil vi af hensyn til omkostningerne ikke gøre indsigelse.

El, vand og varme

Vi fastholder, at der skal gives fradrag i overensstemmelse med det selvangivne beløb på kr. 11.256 fordelt på kr. 7.000 til varme og kr. 4.256.

Som tidligere anført i beskrivelsen af virksomheden har (klageren) oplyst følgende:

(Klageren) har beskrevet anvendelsen således:

Vi har to kraftige udsugninger. En på 1. sal og en på underetagen.

Begge kører det meste af dagen - ofte også om natten, hvis noget er til hærdning.

Begge suger 1000 kubikmeter i timen.

Under hærdning opvarmes udsugnings teltet til 50 grader.

Min vurdering af forbruget er baseret på følgende:

Udsugninger, der bruger el i lange perioder, meget lys, loddekolber, slibning, elektronikværksted, langtidstest og ikke mindst elektrisk opvarmning at to stinkskabe.

Varmeforbruget er almindelig opvarmning til to personer på hver sin etage, og ikke mindst to gange 1000 l pr. time bortventileret luft fra huset.

Udsugningerne øger vores forbrug markant, og dette forbrug er en forudsætning for at vi kan udføre vores arbejde.

På grundlag af de faktiske aktiviteter er det vores opfattelse, at virksomheden i virkeligheden fratrækker et beskedent forbrug. Der skal i den sammenhæng tages hensyn til, at ægtefællerne arbejder et betydeligt antal timer med fremstilling af virksomhedens produkter og der anvendes derfor en del energi både til proces og lys.

Kørselsudgifter Yaris

Vi har jf. vores påklage til af 15. september 2014 til Skatteankestyrelsen nedsat det skønnede antal kilometer for Toyota Yaris fra 8.000 kilometer til 4.273 kilometer.

Vi ønsker ikke at gøre indsigelse ang. Yaris

Kørselsudgifter Passat

Vi finder ikke, at Skatteankestyrelsen har taget stilling eller hensyn til fradrag for driften af VW Passat.

50 % af den regnskabsmæssigt opgjorte udgift for VW Passat er en reel og nødvendig udgift for firmaet.

Passaten anvendes til længere ture, kørsel med kunder og besøgende til firmaet og kørsel med ting der ikke kan være i Yarisen.

Vi fastholder derfor det påklagede fradrag på kr. 39.747.

(...)”

I forbindelse med kontormødet afholdt i Skatteankestyrelsen den 2. juni 2016 har klageren om forbrugsudgifterne forklaret, at der var tale om et hus opdelt i tre niveauer. Underetagen, som var en hævet kælder blev anvendt i virksomheden. Hernede var placeret et stinkskab samt en kraftig udsugning, da etagen blev benyttet til hærdning af dukker. Stueetagen blev primært benyttet til privatbeboelse og 1. salen til udvikling og lodning, som gjorde det nødvendigt med endnu en kraftig udsugning, så blydampe osv. kom væk. På 1. salen var der desuden et rum til opbevaring samt test af dukker. Endvidere var klagerens soveværelse på 1. sal.

Køkken, toilet og bad blev delvist benyttet privat samt erhvervsmæssigt, hvilket klageren mente, burde tælle med i vurderingen, da han såfremt produktionen blev rykket væk fra huset, ville være berettiget til et højere fradrag for disse faciliteter.

De virksomhedsrelaterede installationer i form af udsugninger, ventilatorer, loddekolber samt diverse maskiner tog meget energi og varme, hvorfor der ikke var tale om et helt almindeligt erhvervsmæssigt forbrug. Klageren har hertil bemærket, at SKAT havde været meget fokuserede på, hvorvidt der var et merforbrug, men dette synspunkt kunne klageren ikke tilslutte sig, da han mente det ville være mere retvisende, at tage udgangspunkt i, hvad de konkrete kvadratmeter reelt blev brugt til samt tage hensyn til de erhvervsmæssige installationers specifikke forbrug.

Klageren har desuden forklaret, at han qua sin mange års erfaring præget af en meget energibesparende tilgang til tingene, havde installeret meget energineutrale hvidevarer i huset, som gjorde, at husstandens private forbrug af el og varme var meget lavt. Han kunne derfor ikke forstå, hvorfor dette skulle straffes ved at nægte ham fradrag for hele den erhvervsmæssige del af forbruget, alene fordi SKAT havde taget udgangspunkt i et gennemsnitligt forbrug for to personer uden at tage højde for de energitiltag som klageren havde gjort i ejendommen f.eks. i form af gennemisolering samt udskiftning til meget energibesparende hvidevareprodukter.

Afslutningsvist har klageren bemærket, at grunden til, at de forsat boede i huset var, at der var plads til virksomheden. Såfremt han ikke havde haft virksomheden ville de være flyttet i noget mindre.

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 3, fremgår det, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Af lovens § 4, stk. 1, fremgår det endvidere, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse jf. momslovens § 55, stk. 1.

Af momslovens § 37, fremgår det desuden, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende ændret SKATs opgørelse af ikke-godkendt fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a for udgifter til el, vand og varme, hvorfor Landsskatteretten finder, at SKATs forhøjelse for så vidt angår det afledte momstilsvar af dette forhold skal nedsættes til 0 kr.

Landsskatteretten har godkendt fradrag for småanskaffelser i virksomheden for i alt 20.000 kr., hvorfor momstilsvaret afledt af dette forhold nedsættes til 0 kr.