Kendelse af 19-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 498.445 kr. for perioden 20. juni 2013 til den 23. juli 2013, idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for underleverandørydelser.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) er drevet som enkeltmandsvirksomhed under branchekoden ”412000 – opførelse af bygninger”. I perioden 1. marts 2006 til den 31. december 2007 var selskabet registreret med branchekode ”452100 Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og jordarbejdsentreprenører)”.

Virksomheden har i perioden 20. juni 2013 til den 23. juli 2013 angivet købsmoms med samlet 498.445 kr. vedrørende køb af arbejdsydelser fra [virksomhed2] ApS (cvr-nummer [...1] – ophørt den 29. marts 2016).

Der er som dokumentation herfor fremlagt 8 fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS, med et samlet momsbeløb på 498.445 kr.

Fakturaerne udstedt af [virksomhed2] ApS er anført med timeantal (med undtagelse af faktura [...1]), enhedspris samt beskrivelse i form af ”Neddeling af brokker / sortering”, ”maskin timer”, ”mandskabsudlejning/bortkørsel af affald”, ”mandskabsudlejning/bortkørsel af affald”, ”betjening af brokker/neddeler”, ”svejsning af container (div matr)”, ”betjening af neddeler” samt ”mandskabsudlejning”.

Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde, ligesom der ikke fremgår leveringssted/arbejdssted eller leveringsdato.

Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdskontrakt med [virksomhed2] ApS, ligesom der heller ikke er fremlagt arbejdssedler eller timesedler for ovenstående fakturaer.

Som dokumentation for betaling af fakturaerne i perioden 20. juni 2013 til den 23. juli 2013 har virksomheden fremlagt kontoudskrifter.


SKAT har ved telefonisk henvendelse den 5. marts 2014 anmodet virksomheden om yderligere oplysninger og materiale omkring ovenstående fakturaer.

Virksomheden har i forbindelse med SKATs henvendelse den 5. marts 2014 oplyst, at arbejdet blev udført på en plads i [by1], og at kontakten til [virksomhed2] ApS blev foretaget gennem en kontaktperson ved navn [person2].

SKAT har ligeledes ved henvendelse den 24. marts 2014 til virksomheden anmodet om yderligere materiale, herunder kontospecifikationer og bankkontoudtog for virksomhedens driftskonto i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013, nærmere oplysninger og specifikationer af det af [virksomhed2] ApS udførte arbejde samt oplysninger om, hvorvidt virksomheden er slutbruger.

Virksomheden har ved mail af 24. april 2014 til SKAT oplyst, at:

”Adressen er [adresse1] i [by1] og [adresse2], [by1].

Som tidligere har vi forsøgt at finde navne og mail men uden held. Som i tidligere mail kan det oplyses at slutbruger er [virksomhed1]. ”

SKATs afgørelse

SKAT har den 16. juni 2014 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens fradrag for købsmoms på i alt 498.445 kr. for perioden 20. juni 2013 til den 23. juli 2013 ikke anerkendes.

Som begrundelse herfor har SKAT bl.a. anført:

”...

[virksomhed2] ApS er af SKAT betragtet som fiktiv uden egentlig virksomhedsdrift, og [virksomhed2] ApS har ikke kunnet levere den arbejdskraft/antal timer der fremgår af de fakturaer som er fratrukket hos [virksomhed1] på 1.993.780 kr.

[virksomhed2] ApS er ejet af [person3] som tillige er ejer af selskabet [virksomhed3] ApS. Indbetalinger fra [virksomhed1] til [virksomhed2] ApS sendes omgående videre til [virksomhed3] ApS som efterfølgende videresender pengene til [virksomhed4] ApS.

SKAT anser således [virksomhed1]s overførsel til [virksomhed2] ApS for reelt at dække udgifter til lønninger til sorte ansatte.

Dette begrunder SKAT med følgende forhold
• At [virksomhed2] ApS udelukkende har angivet lønudgifter i hele 2013 på 547.100 kr.med en fiktiv faktureret omsætning på over 21 MIO kr.

• At [virksomhed2] ApS umuligt kan levere arbejdskraft til en omsætning på over 21 MIO kr. henset til selskabs lønudgifter.

• At [virksomhed2] ApS af SKAT er betragtet som uden nogen virksomhedsdrift, idet der på [virksomhed2] ApS bankkonto udelukkende er store indsætninger med efterfølgende overførsel af samme beløb til [virksomhed5] ApS.

• At der på [virksomhed2] ApS konto ikke er posteringer der indikerer nogen løbende form for virksomhedsdrift.

• At SKAT ikke har kunnet lokalisere [virksomhed2] ApS på den overfor SKAT oplyste virksomhedsadresser. Ved SKATs besøg på selskabets adresse [adresse3], [by2], var der ingen tegn på virksomhedsdrift, og [virksomhed2] ApS har ikke reageret på nogen henvendelse fra SKAT.

• At [virksomhed2] ApS således ikke har tilkendegivet at der har været nogen form for samhandel i mellem dem og [virksomhed1].

• At der ikke foreligger nogen samarbejdsaftale imellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1].

• At indbetalinger fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS overføres omgående videre til [virksomhed3] ApS der efterfølgende straks overfører til [virksomhed4] ApS, hvor beløbet herefter udtages kontant til en for SKAT ukendt kreds.

• At [virksomhed1] ikke kan redegøre for en kontaktperson i virksomheden eller forelægge nogen form for korrespondance eller lignende imellem parterne til trods for [virksomhed1] overfører 2.492.225 kr. i løbet af en måned til [virksomhed2] ApS. Kun en person ved navn "[person2]" har været nævnt i SKATs samtale med [person1] telefonisk den 5. marts 2014.

• At SKAT ikke er bekendt med nogen ansatte i selskabet under navnet "[person2]"

• At eneste der har modtaget løn i selskabet er [person4] og [person5]

• At selskabets direktør er [person3]

• At selskabets direktør er udrejst fra Danmark pr. 11. juni 2013 til ukendt adresse, dvs. før [virksomhed1] har samhandel med [virksomhed2] ApS, idet denne samhandel ligger fra 20. juni 2013 til 23. juli 2013.

• At [virksomhed1] ikke har kunnet fremlægge nogen form for yderligere dokumentation for det udførte arbejde end faktura fra [virksomhed2] ApS der af SKAT betragtes som mangelfuld idet der på de pågældende faktura f.eks. udelukkende er anført "1402 maskintimer af 250 i alt 350.500 kr. Fakturaerne fra [virksomhed2] ApS er meget sparsomt udfyldt, og det er ikke angivet specifikt hvad der er leveret, herunder adresser, og nærmere specifikke forhold, som sandsynliggør en faktisk leverance. Fakturaerne lever således ikke op til kravene i momsbekendtgørelsens § 61.

• At [virksomhed1] ikke er fremkommet med eksakt oplysning omkring hvor arbejdet til en samlet af 2.492.225 kr. er udført. [virksomhed1] har udelukkende anført [by1] i sine svar til SKAT til trods for [virksomhed1] i svar til SKAT af 14. april 2014 oplyser, at [virksomhed1] er slutbruger, hvorfor den eksakte adresse umuligt kan være ukendt for [virksomhed1], idet virksomheden ikke har viderefaktureret en slutbruger/kunde.

...

1.4. SKATs endelige afgørelse

Det er SKA Ts opfattelse, at [virksomhed1] ved [person1] ikke kan opnå momsfradrag for de modtagne fakturaer fra [virksomhed2] ApS, samt hæfter for den manglende indbetalte A-skat og AM-bidrag. Til støtte herfor henviser SKAT til sine begrundelser under punkt 1.1. i sagsfremstillingen.

SKAT er stadig af den opfattelse, at [virksomhed2] ApS ikke har kunnet leverer de ydelser der er påført fakturaerne til [virksomhed1].

Af de fremsendte faktura er der for perioden 20. juni 2013 til 23. juli 2013 opført følgende antal timer, hvoraf den sidste faktura af 23. juli på 273.290 kr. vedrørende mandskabsudlejning ikke er påført noget timeantal. Tages der udgangspunkt i anden faktura hvor timeprisen på mandskabsudlejning er oplyst til 220 kr. vil den pågældende faktura således udgøre betaling for 1.242 timer.

Timer i henhold til fremsendte faktura:

Dato

Beløb inklusiv moms

Antal timer på faktura

20.06.2013

244.800

204

26.06.2013

350.500

1402

01.07.2013

298.540

1357

05.07.2013

126.500

575

10.07.2013

422.650

657

13.07.2013

66.300

221

18.07.2013

211.200

176

23.07.2013

273.290

1242*

Timer i alt

5.834

*1242 timer med udgangspunkt i timepris på 220 kr. for mandskabsudlejning


Når der tages udgangspunkt i 5.834 timer som er faktureret for godt 1 måneds arbejde i henhold til påført dato på de omhandlede faktura vil dette med en månedlig arbejdstid skønsmæssigt ansat til 170 timer svarer til 34 fuldtidsansatte for perioden (5.834 timer/170 timer pr. md).

I henhold til SKATs allerede anførte begrundelser under punkt 1.1. ovenfor fremgår det at [virksomhed2] ApS udelukkende har haft lønudgifter på i alt 547.100 kr. til 2 navngivne personer, [person4] og [person5]. [virksomhed2] ApS kan således ikke have leveret de omtalte ydelser med de antal timer der fremgår af fakturaerne fra [virksomhed2] ApS.

Ligeledes er der til [virksomhed2] ApS ikke tilknyttet nogen person under navnet "[person2]", og [person1] har tidligere telefonisk overfor SKAT oplyst at [virksomhed2] ApS havde kontaktet ham, og ikke omvendt. [virksomhed1] anses stadig ikke for at have redegjort eller sandsynliggjort overfor SKAT, hvor og hvordan man er kommet i kontakt med [virksomhed2] ApS.

SKAT finder det stadig mærkværdigt at [virksomhed1] udelukkende er i besiddelse af navnet "[person2]" og en nu oplyst mundtlig aftale omkring arbejdets udførelse. Der er ingen oplysninger om telefonnummer, mail korrespondance, mailadresse, samarbejdsaftale eller lignende, hvilket efter SKATs opfattelse må betegnes som unormalt med en "samhandel" på 2.492.225 kr. inklusiv moms for en periode på godt 1 måned. ”

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har SKAT udtalt følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

• SKAT har ikke som anført i klagen tilsidesat en mundtlig aftale som en nullitet i mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS. SKAT har i sin kendelse anført, at der i [virksomhed2] ApS ikke er nogen person under navnet "[person2]", som skulle kunne fungere som formand fra [virksomhed2] ApS. Der ses ingen "[person2]" tilknyttet selskabet som kan indgå nogen mundtlig aftale med [virksomhed1]. Der har udelukkende i [virksomhed2] ApS været 2 personer der har modtaget løn i form af [person4] og [person5].

• SKAT har anfægtet som nævnt i sagsfremstillingen, at [virksomhed1] end ikke er i besiddelse af et telefonnummer, e-mail adresse eller lignende kontakt information, hvor der kan tages kontakt til [virksomhed2] ApS. SKAT finder dette usandsynligt, henset til [virksomhed1] overfører 2.492.225 kr. til [virksomhed2] ApS i løbet af en måned.

• Klager anfører tillige at SKAT ikke har taget højde for, at [virksomhed2] ApS kan have anvendt underleverandører til udførelse af arbejdet. SKAT tilbageviser denne påstand under henvisning til begrundelsen i sin afgørelse, hvor SKAT anfører, at [virksomhed2] ApS er uden virksomhedsdrift, idet der i henhold til [virksomhed2] ApS bankkonto udelukkende er store indsætninger med efterfølgende straks overførsel til [virksomhed5] ApS, som straks overfører samme beløb til [virksomhed4] ApS, hvorefter beløbet hæves kontant i [virksomhed4] ApS. Der er således ingen indikation af nogen virksomhedsdrift hos [virksomhed2] ApS.

• SKAT skal tillige henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på SKA Ts opgjorte antal timer på fakturaer fra [virksomhed2] ApS. Dette er af SKAT opgjort til 5.834 timer svarende til 34 fuldtidsansatte i den omtalte periode. Idet [virksomhed2] ApS kun har 2 ansatte i perioden, og SKAT har konstateret der ikke er anvendt underleverandører hos [virksomhed2] ApS, grundet [virksomhed2] ApS ikke har nogen form for virksomhedsdrift i henhold til deres driftskonto i [finans1], kan arbejdet ikke være udført af [virksomhed2] ApS.

• [virksomhed2] ApS er af SKAT betragtet som en fiktiv virksomhed der har udstedt faktura til brug for momsfradrag hos modtageren. [virksomhed2] ApS indgår i sags kompleks omkring organiseret kædesvig hos SKAT, og [virksomhed2] ApS behandles særskilt af SKAT. ”

Virksomhedens opfattelse
Virksomhedensrepræsentant har nedlagt principal påstand om, at der skal godkendes momsfradrag på 498.445 kr. for perioden 20. juni 2013 til den 23. juli 2013.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at alene faktura [...1] ikke tilstrækkeligt opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 61.


Der er til støtte herfor bl.a. anført, at:

”...

SKAT har ved afgørelse af 16. juni 2014 ændret:

Virksomhedens indgående moms med 498.445 kr. som nedsætter den indgående moms og dermed forøger virksomhedens momstilsvar tilsvarende.

Virksomhedens A-Skattetilsvar med yderligere 1.008.853 kr.

Virksomhedens AM-bidrags tilsvar med yderligere 159.502 kr.


SKAT har ikke anerkendt en mellem [virksomhed1] v/[person1] (i det følgende benævnt som [virksomhed1]) og [virksomhed2] ApS indgået entreprise aftale. SKAT har omklassificeret aftalen til et ansættelsesforhold og i den forbindelse nægtet momsfradrag af et køb på 1.993.780 kr. og anset det foretagne køb for yderligere løn, hvori der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag.

Der klages over denne afgørelse.

Sagens faktiske forhold:

[virksomhed1] er en personligt drevet virksomhed, der drives som vognmandsvirksomhed og entreprenør. Inden for vognmandsdelen sker der transport for flere kunder af flere forskellige produkter. Inden for entreprenørdelen arbejdes der blandt andet med nedbrydningsarbejde.

Omsætningen i virksomheden udgjorde i 2013 15.062.815 kr. Dette var en stigning i forhold til 2012, hvor virksomhedens omsætning udgjorde 14.254.937 kr. I 2012 udgjorde udgiften til fremmed arbejde 4.217.940 kr. I 2013 udgjorde udgiften til fremmed arbejde 3.744.117 kr. Udgiften til [virksomhed2] ApS er konteret som fremmed arbejde i 2013. Udgiften til fremmed arbejde er således faldet fra 2012 til 2013, hvilket skal ses i sammenhæng med, at lønudgiften er steget fra 2012 til 2013 med ca. 800.000 kr.

[virksomhed1] har gennem en årrække udført arbejde for ejeren af [adresse1] i [by1], [person6]. Arbejdet udføres for [virksomhed6]. Det arbejde, der udføres på denne adresse består i bortskaffelse af brokker. I 2013 udstedte [virksomhed6] afregningsfakturaer til [virksomhed1]. Dette princip er nu ændret, så det i stedet er [virksomhed1], der fakturerer [virksomhed6].

I juni 2013 blev indehaveren af [virksomhed1] [person1] kontaktet af en formand fra [virksomhed2] ApS, [person2]. Denne forhørte om [person1] havde brug for hjælp til arbejdet med brokker. Det er som tidligere beskrevet sædvanligt for [virksomhed1] at anvende fremmed arbejdskraft, og på tidspunktet for kontakten havde [virksomhed1] travlt og havde derfor brug for at anskaffe fremmed hjælp. [person2] fra [virksomhed2] ApS havde set, hvordan [virksomhed1] arbejdede og mente de kunne indgå i processen.

Der blev indgået mundtlig aftale mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1].

Omsætningen med [virksomhed6] udgjorde, jf. revisionslisten, i 2013 9.250.000 kr. afrundet. Den momspligtige omsætning udgjorde for juni/juli umiddelbart 2.125.000 kr. afrundet. Omsætningen er opgjort ved at sammentælle afregningsfakturaer fra [virksomhed6] medio juni - medio august.

Omkostningerne til [virksomhed2]s udgjorde i samme periode if. SKATs opgørelse 1.993.780 kr. + moms. Der er således umiddelbart en fortjeneste på 131.220 kr. eksklusiv moms for periodens omsætning sammenholdt med udgift til fremmed arbejde.

...

Vores påstand og begrundelse herfor:

Det er vores påstand, at der skal godkendes momsfradrag i overensstemmelse med de indsendte fakturaer, og at de opkrævede A-skatter og AM-bidrag skal bortfalde.

[virksomhed1] har indgået en aftale med en kontraktpart om udførelse af et arbejde. Arbejdet er de facto udført jf. den omsætning, der har været mellem [virksomhed6] og [virksomhed1] i samme periode. Aftalen er indgået mundtligt mellem [person2] fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed1]. At der er tale om en mundtlig aftale, er ikke ensbetydende med, at SKAT uden videre kan tilsidesætte aftalen som en nullitet. Juridisk binder mundtlige aftaler aftaleparterne på samme måde som skriftlige aftaler, jf. aftalelovens regler herom.

Der er for [virksomhed1] ikke noget usædvanligt i at indgå en mundtlig aftale - tværtimod er det kutyme i både blandt kollegerne og hos [person1] at indgå mundtlige aftaler. Da der ikke plejer at væreproblemer med, at de indgåede aftaler bliver overholdt, har der ikke væretet behov for at udfærdige skriftligt materiale.

SKAT henviser til, at [virksomhed2] ApS ikke har haft mandskab til at udføre det arbejde, der er udstedt fakturaer på. Dette forhold kan ikke umiddelbart overføres til [virksomhed1]. Der foreligger ingen interessefællesskab mellem aftaleparterne, og parterne har konkret modstående skattemæssige interesser. De har således heller ikke tidligere kontraheret om udførelsen af arbejde. Der er indgået en aftale på sædvanlige forretningsmæssige vilkår for [virksomhed1], og [person1] har kunnet konstatere, at arbejdet rent faktisk er udført.

Det bemærkes, at SKAT har konstateret, at der fysisk er sket overførsel af penge til [virksomhed2] ApS. [virksomhed1] har således juridisk og civilretligt opfyldt sin aftale med [virksomhed2] ApS. Hvordan den interne organisation i [virksomhed2] ApS er, har [person1] ingen indflydelse på, ligesom han ikke har pligt til at kontrollere dette.

Der er tale om en dansk registreret virksomhed og der er angivet CVR-nummer på faktura. Derfor har [person1] ikke pligt til at foretage særlige kontroller af, hvordan forholdene er omkring virksomheden. SKAT har tilsidesat en gyldig civilretlig aftale under henvisning til en række forhold i [virksomhed2] ApS, som en forretningspartner sædvanligvis ikke har kendskab til. Civilretten er styrende for skatteretten, og SKAT skal således anerkende, at der ikke foreligger udbetaling af ”sort løn” fra [virksomhed1] til [virksomhed2] ApS

SKAT er undergivet officialmaksimen jf. vejledning til forvaltningsloven - vejledning nr. 11740 af 4. december 1986. Det fremgår af punkt 199, at det er forvaltningsmyndighedernes pligt at undersøge en sag så langt, at der træffes en forsvarlig afgørelse. SKAT har fået oplyst, at det udførte arbejde af [virksomhed2] ApS er udført på [adresse1] og [adresse2].

SKAT har på trods heraf ikke fundet anledning til at spørge ind til den omsætning [virksomhed1] har med [virksomhed6] i 2013 og andre år for den sags skyld. SKAT kunne også have fået dette forhold verificeret direkte ved henvendelse til [virksomhed6] under henvisning til skattekontrollovens § 8 C. SKAT har blot konstateret, at der var omsætning med [virksomhed6].

SKAT anfører tværtimod, at det er usandsynligt at der skulle væreudført arbejde af det omfang for en virksomhed, [virksomhed6], der har affaldsbortskaffelse som sin levevej. Som det fremgår af regnskabstallene er dette ikke usandsynligt men sædvanligt. SKAT anfægter, at [virksomhed1] kan væreslutbruger - det kan de, fordi de bortskaffer murbrokker med videre.

SKAT har heller ikke taget højde for, at [virksomhed2] ApS kan have anvendt underentreprenører til at udføre arbejdet for [virksomhed1]. SKAT har tilsyneladende heller ikke interesseret sig for det forhold, at [virksomhed1] både i 2012 og 2013 jf. regnskabets oplysninger i stort omfang har anvendt fremmed arbejdskraft. Det er således sædvanligt for [virksomhed1] at anvende underentreprenører i virksomheden. At der blev indgået aftale med [virksomhed2] ApS var et sammentræf af tilfældigheder.

Aftalen med [virksomhed2] ApS er indgået på sædvanlige forretningsmæssige vilkår for [virksomhed1]. SKAT har således hverken tilstrækkeligt bevist eller sandsynliggjort, at [virksomhed1] skulle benytte sig af sort arbejdskraft. Det forhold, at man ikke har ansatte i [virksomhed2] ApS til at honorere de fakturerede timetal medfører ikke, at SKAT uden videre kan overføre pligten med indeholdelse af A-skat med videre til [virksomhed1].

Det er som nævnt ikke [virksomhed1], der har pligt til at kunne redegøre herfor. Den pligt påhviler alene [virksomhed2] ApS. Det kan ikke komme aftageren af en ydelse til skade, at leverandøren ikke opfylder kravene til regnskabsførelse og dokumentation. At [virksomhed2] ApS tilsyneladende ikke har opfyldt sine forpligtelser, er derfor ikke noget [virksomhed1] kan stilles til regnskab for.

At SKAT ikke har kunnet lokalisere [virksomhed2] ApS på den overfor SKAT oplyste adresse, og at [virksomhed2] ApS ikke har reageret på SKATs henvendelser og dermed tilkendegivet en samhandel med [virksomhed1] kan ikke føre til et andet resultat.

Der er ikke fra [virksomhed1] tale om en nøje planlagt forretningsaftale med henblik på at unddrage det offentlige skattebetaling. Hvis der havde været tale om et ønske om at unddrage det offentlige skattebetaling, ville det være selvmål at lade udbetalingerne fremgå klart af revisionslisten og overføre pengene via bankkonto.

Med virkning fra 1. juli 2013 fremgår følgende af ligningslovens § 8 Y:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som en betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som en samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

Ligningslovens § 8 Y blev indsat ved Lov 2012-06-18 nr. 590 (LFF L170 2012 som siden blev inddelt i L170 A og 170 B.) I bemærkningerne om lovens formål fremgår følgende:

”En sælger af sorte ydelser er ikke interesseret i at efterlade kontrolspor, hvorfor betaling af sorte ydelser næsten altid sker med kontanter. Kontant betaling vanskeliggør myndighedernes arbejde med at afdække og dokumentere skatte- og afgiftsunddragelser, hvilket medfører, at færre skatte- og afgiftsunddragelser opdages.

Synlighed, sporbarhed og gennemsigtighed er derfor centrale elementer, hvis der skal sættes ind mod sort arbejde. Forslagene i dette lovforslag bidrager samlet til øget synlighed, gennemsigtighed og tydeliggørelse af transaktionsspor. Og forslagene vil øge usikkerheden mærkbart for borgere og virksomheder, der engagerer sig i sort arbejde. ”

I og med der er sket elektronisk overførsel af pengene til [virksomhed2] ApS har [virksomhed1] opfyldt det, de skal i henhold til skattelovgivningens krav. Det har tilsyneladende også virket efter hensigten, idet SKAT har kunnet kontrollere [virksomhed2] ApS. SKAT har blot valgt at straffe [virksomhed1] fremfor [virksomhed2] ApS. SKATs påstand bygger ikke på nogen form for sandsynliggørelse - blot ren og skær tilsidesættelse af den dokumentation, der foreligger.

Det er usandsynligt at en virksomhed, der har et ønske om at trække penge ud af virksomheden for at kunne anvende disse til betaling af sort arbejde og profit til indehaveren, skulle anvende en ikke-interesseforbunden virksomhed til denne manøvre, da risikoen for at pengene i sidste ende ikke vil ende hos indehaveren, vil være stor.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt forekommer det betænkeligt, hvis SKAT blot uden videre kan tilsidesætte realiteterne, fordi det i denne situation er nemmere at gå efter manden fremfor bolden. Den virksomhed man rettelig er ude efter er [virksomhed2] ApS. Dem kan man ikke ramme, så rammer SKAT i stedet [virksomhed1], som har fulgt de sædvanlige procedurer indenfor branchen.

Fakturaernes udformning:

SKAT nægter i sin afgørelse [virksomhed1] fradragsret for momsen på de fakturaer, der er modtaget fra [virksomhed2] ApS. SKAT henviser i sin afgørelse til, at fakturakravene ikke er opfyldt uden nærmere at gå ind i de enkelte fakturaer - og nærmere hvilke krav, der ikke anses for opfyldt.

Det fremgår af momsbekendtgørelsen § 61, at en faktura skal indeholde følgende oplysninger:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Der er mellem parterne udstedt 8 fakturaer. Alle fakturaerne er dateret og fortløbende nummeret. Ligeledes fremgår både [virksomhed2] ApS og [virksomhed1]s navne, adresser og CVR-nr. af fakturaerne.

Det er vores påstand, at alle fakturaer opfylder betingelserne om mængden og arten af det leverede, afgiftsgrundlaget, prisen pr. enhed, gældende afgiftssats og det afgiftsbeløb, der skal betales.

Faktura [...2], dateret 23.07.2013 vedrører mandskabsudlejning og er en faktura, hvor der mellem parterne er aftalt et fast beløb. At der i rubrikken ”antal” ved en fejl ikke er anført tallet ”1”, betyder efter vores opfattelse ikke, at der er tale om, at fakturakravene ikke er opfyldt, idet der netop er tale om et aftalt fast beløb for mandskabsudlejning. Prisen har derfor ikke været afhængig af f.eks. et antal timer.

Der kan efter momsbekendtgørelsen ikke stilles krav om, at det af fakturaerne skal fremgå, HVOR arbejdet fysisk er udført. Det vil typisk fremgå af en faktura, hvis leverandøren udfører arbejde på flere adresser for køberen, men i og med alt arbejde udført af [virksomhed2] ApS for [virksomhed1] er udført på [adresse1] i [by1], har [person1] ikke syntes, at det var relevant at få udspecificeret et arbejdssted, når der ikke var tvivl om, hvor arbejdet var udført, og hvem, der skulle viderefaktureres til. Ligeledes har [person1] ikke haft behov for en yderligere beskrivelse af det udførte arbejde, da det giver sig selv, hvad der er lavet, når der på f.eks. faktura [...1], dateret den 20. juni 2013 står anført neddeling af brokker/sortering, idet [virksomhed2] ApS netop havde til opgave at nedbryde brokker.

Minimumskravene til en faktura er således opfyldt - uanset, at SKAT mener, at der er tale om en yderst begrænset beskrivelse af det udførte arbejde. Det er derfor vores opfattelse, at [virksomhed1] har ret til momsfradrag for den fakturerede moms, jf. momslovens § 37, stk. 1, idet der er tale om indkøb af ydelser til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Skulle Landsskatteretten komme frem til, at fakturakravene ikke er opfyldt i alle tilfælde, er det vores subsidiære påstand, at alene faktura [...1] ikke tilstrækkeligt opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 61, og at nægtelse af momsfradrag som følge af manglende opfyldelse af fakturakravene begrænses til faktura [...1].

Hvis Landsskatteretten fastholder, at der ikke skal godkendes momsfradrag for fakturaerne under henvisning til udformningen, er det vores opfattelse, at der skal godkendes yderligere fradrag for fremmed arbejde med 498.445 kr., idet beløbet er betalt.

...”

Virksomhedens repræsentant har fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”Generelt kan anføres, at civilretten i udgangspunktet er styrende for skatteretten. Civilretligt er der indgået en mundtlig aftale mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1]. Skriftlighed er ikke en gyldighedsbetingelse for en aftale, og ingen af de omhandlede parter har været i tvivl om aftalens indhold. Således er der udført arbejde og afregnet for samme i overensstemmelse med den indgåede aftale.
SKAT anfører, at der ikke ifølge deres oplysninger findes en [person1], der kan indgå aftaler for [virksomhed7]. SKAT har under hele sagens gennemførelse ikke været i direkte kontakt med [virksomhed2] ApS. Man behøver ikke at være ansat i en virksomhed for at kunne indgå en gyldig aftale på vegne af denne. Man kan være befuldmægtiget hertil som agent, konsulent, rådgiver eller lignende jf. aftalelovens § 10 og bestemmelserne i øvrigt i kapitel II i aftaleloven.

SKAT kan ikke tilsidesætte en aftale, der er indgået vedrørende et stykke arbejde, der bevisligt er udført og afregnet, blot fordi SKAT finder det usandsynligt, at [virksomhed1] ikke er i besiddelse af et telefonnummer. SKAT anvender et subjektivt vurderingsgrundlag, for hvem kan dømme om, hvad der er sandsynligt eller ikke, når der indenfor branchen er en kutyme om, at man indgår mundtlige aftaler.

SKAT hævder, at der ikke er nogen indikation af virksomhedsdrift hos [virksomhed2]s. Dette forhold stemmer ikke overens med den oplevelse indehaver af [virksomhed1] har haft vedrørende hans engagement med [virksomhed2] ApS. Han har bestilt ikke stykke arbejde, som er blevet udført upåklageligt af denne underleverandør ligesom det har været tilfældet i alle andre sammenhænge, når han har benyttet underleverandører/fremmed arbejdskraft.

[person1] er ikke forpligtet til andet og mere overfor SKAT end han hidtil har opfyldt. Han afregner ind- og udgående moms for virksomheden og indbetaler A-skat og AM-bidrag for sine ansatte. Han har overført betalingerne til [virksomhed2] ApS elektronisk jf. ligningslovens § 8 Y. SKAT pålægger ham nu en yderligere skatteforpligtelse under henvisning til [virksomhed2] ApS forhold uden at have påvist nogen form for interessefællesskab eller skattemæssigt ikke modstående interesser. At [virksomhed2] ApS ikke har opfyldt sine forpligtelser overfor SKAT er [person1] ikke forpligtet til at vide på tidspunktet for indgåelsen af aftalen. Der findes ikke noget offentligt tilgængeligt register, hvor det fremgår, om en virksomhed er ”sortstemplet” i relation til indbetaling af skat og moms. Tværtimod er disse oplysninger tavshedsbelagt. ”

Skattestyrelsens bemærkninger

Skatteankestyrelsens indstilling af 26. november 2018 har været til udtalelse hos Skattestyrelsen. Ved brev af 11. december 2018 har Skattestyrelsen udtalt følgende:

”Skattestyrelsen kan med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandøren [virksomhed2] ApS har leveret momspligtige ydelser til klager.
Indledningsvis bemærker vi, at den der ønsker et momsfradrag har bevisbyrden for at der er sket levering. Tilsvarende har den der ønsker at støtte ret på en (mundtlig) aftale bevisbyrden for indholdet heraf.

Vi finder ikke at klager alene ved fremlæggelsen af fakturaerne har løftet bevisbyrden for, at underleverandøren har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Allerede da fakturaerne ikke overholder momslovens fakturakrav gengivet i moms-bekendtgørelsens § 61 (nu § 58) om arten af de leverede ydelser, har klager ikke ret til fradrag. Ingen af fakturaerne indeholder nærmere oplysninger om arten af de leverede ydelser, eller den dato, hvor leveringen af ydelserne er foretaget eller afsluttet. Endvidere indeholder ingen af fakturaerne noget om hvor arbejdet er udført.

Videre er der ikke fremlagt ordre-, arbejds- eller timesedler, udfyldt og underskrevet af underleverandørens medarbejdere, der kan henføres til de konkrete fakturaer, eller andet materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser er leveret til virksomheden.

Der foreligger ingen oplysninger om hvem kunderne er, hvor arbejdet er udført, på hvilket tidspunkt (tid, dato), hvilke materialer der skal anvendes og hvad arbejdet skulle bestå i. Der foreligger heller ikke f.eks. mailoplysninger om mangelindsigelser, forespørgsel på ekstraydelser eller andet som kan dokumentere, eller sandsynliggøre, at underleverandøren har leveret momspligtige ydelser til klager.

Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Se bl.a. SKM2017.117.ØLR, SKM2016.9.BR og SKM2013.569.BR.

Klagers henvisning til EU-domstolens afgørelse C-324/11 ses ikke at være relevant i denne sag, henset til at klager ikke ses at have modtaget ydelser fra underleverandøren. Den materiale betingelse for fradragsret er således ikke opfyldt, modsat i EU-domstolens afgørelse.

Skattestyrelsen fastholder derfor vores afgørelse.

Officialmaksimen

Skattestyrelsen er som offentlig myndighed forpligtet til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse. Dette følger af officialmaksimen, der er en retsgrundsætning i dansk forvaltningsret.

Skattestyrelsen/SKAT har til brug for afgørelsen efterspurgt og indhentet oplysninger fra klager, herunder materiale fra klagerens bank. Disse oplysninger var tilstrækkelige til at vi kunne træffe en rigtig og lovlig afgørelse. Det bemærkes at vi har efterspurgt materiale hos klager, der ikke har imødekommet vores anmodninger, lige som at vores afgørelse har været i høring hos klager. Henset hertil fastholder vi at vi har opfyldt officialmaksimen.

Skattestyrelsen finder videre ikke, at vi skulle have indhentet oplysninger hos klagers kunder efter momslovens kontrolbestemmelser (og ikke skattekontrollovens som anført af kager). Det er således ikke transaktionen mellem klager og dennes kunde, der har givet anledning til denne afgørelse, men derimod forholdet/transaktionen mellem klager og dennes leverandører. ”

Virksomhedens bemærkninger

Skatteankestyrelsens indstilling af 26. november 2018 har været til udtalelse hos virksomhedens repræsentant. Ved brev af 18. januar 2019 har repræsentanten udtalt følgende:

”Indledningsvist skal vi bemærke, at vi ikke er enige i Skatteankestyrelsens forslag. Vi er fortsat af de opfattelse, at forhøjelsen af momstilsvaret er uberettiget, og at det fulde angivne momsfradrag på 498.445 skal godkendes. Dette har vi redegjort nærmere for herunder. Endvidere har vi kommenteret Skattestyrelsens udtalelse i sagen.

Skatteankestyrelsen påpeger indledningsvist, at det påhviler virksomheden, at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldte. Det er vi ikke uenige i. Således fremgår følgende af momsbekendtgørelsens § 82:

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.

Hertil skal indledningsvist bemærkes, at der er fremlagt fakturaer til at dokumentere det angivne momsfradrag. Lovgrundlaget omtaler på ingen måde, at der, udover fakturaer, i udgangspunktet er pligt til at fremlægge samarbejdskontrakter eller arbejdssedler, som dokumentation for, at der er udført en momspligtig ydelse.

Således må det forhold, at [virksomhed1] rent faktisk betaler de fremlagte fakturaer elektronisk, og endda til en virksomhed de på ingen måde er forbundet med, være rigelig dokumentation for, at der rent faktisk er leveret en momspligtig ydelse. Dette særligt når der ikke er yderligere unormale forhold til stede, som [virksomhed1] kan være bekendt med.

Nærmere omkring fakturaernes indhold

Skatteankestyrelsen angiver i sin begrundelse, at fakturaerne ikke opfylder betingelserne i moms-bekendtgørelsens § 61. Det fremgår ikke nærmere af indstillingen på hvilke punkter fakturaerne ikke opfylder betingelserne, hvilket i sig selv synes betænkeligt ikke at omtale nærmere.
Hertil skal vi bemærke, at fakturaerne efter vores klare opfattelse opfylder betingelserne i moms-bekendtgørelsens § 61.

Skattestyrelsen påpeger i sin udtalelse, at fakturaerne ikke overholder kravet om, at arten af den leverede ydelse skal fremgå. Det er efter vores klare opfattelse ikke korrekt. Hver faktura indeholder en ganske fyldestgørende beskrivelse af arten af de udførte ydelser. Dette understreges tillige af, at det på de fremlagte fakturaer fremgår forskellige beskrivelser af de udførte ydelser. Det er således ikke samme tekst der går igen på de fremlagte fakturaer, men forskellige, præcise og ganske fyldestgørende beskrivelser, alt efter hvilket stykke arbejde der faktisk er udført.

Skattestyrelsen påpeger endvidere i sin udtalelse, at fakturaerne ikke indeholder oplysninger om den dato, hvor leveringerne er foretaget eller afsluttet, eller oplysninger om hvor leveringerne er foretaget.

Hertil skal indledningsvist bemærkes, at der ikke findes et krav om, at der på fakturaerne specifikt skal fremgå hvor ydelsen er udført. Dette er dog, som yderligere dokumentation, efterfølgende oplyst af [virksomhed1] til at være [adresse1] og [adresse2] i [by1].


I forhold til datoen for leveringens foretagelse eller afslutning, skal det påpeges, at en sådan kun skal anføres på fakturaen i det omfang denne afviger væsentligt fra fakturadatoen. Dette følger af momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, nr. 6, samt Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit A.B.3.3.1.4, hvor følgende fremgår:


Hvis fakturadatoen ikke afviger væsentligt fra den faktiske leveringsdato, er det ikke nødvendigt at anføre leveringsdato.


Alene fordi der ikke er anført en specifik dato for levering, må det antages af myndighederne, at datoen for levering ikke afviger væsentligt fra fakturadatoen. Såfremt myndighederne mener der er en afvigelse, må der nødvendigvis gives en behørig begrundelse herfor. Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen påpeger i det hele taget ikke forhold, der peger i retning af, at der skulle være en sådan afvigelse. Hertil skal også nævnes, at fakturadatoerne reelt ikke afviger fra leveringsdatoerne, idet de er udstedt i umiddelbar forlængelse heraf.

Således må det konkluderes, at de fremlagte fakturaer uden tvivl opfylder betingelserne i moms-bekendtgørelsens § 61, og at Skattestyrelsens argumenter for det modsatte synes endog meget søgte.


For en god ordens skyld, skal det afslutningsvist påpeges, at det følger af EU-Domstolens dom C-516/14, Barlis, at skattemyndighederne ikke kan nægte momsfradrag alene med henvisning til, at en faktura ikke opfylder betingelserne herfor i momsbekendtgørelsens § 61. Skattestyrelsens konklusion i deres udtalelse omkring, at der ikke er momsfradrag ”allerede da fakturaerne ikke overholder momslovens fakturakrav...”, er således i strid med gældende ret.

Nærmere omkring dokumentation for arbejdets udførelse


Skatteankestyrelsen lægger afgørende vægt på, at der ikke er fremlagt samarbejdskontrakt eller timesedler m.v., som kan dokumentere eller sandsynliggøre, at arbejdet faktisk er udført.

Indledningsvist skal det præciseres, at der ikke er tvivl om, at der rent faktisk er udført arbejde. Således er anerkendes det i sagsbehandlingen, at der er udført arbejde, blot ikke at der er tale om en momspligtig ydelse leveret fra underleverandøren. At der rent faktisk er udført arbejde, understreges af, at Skattestyrelsen anser udgiften for yderligere løn til ansatte, ligesom der godkendes skattemæssigt fradrag herfor.

Når det lægges til grund, at der rent faktisk er udført et stykke arbejde, kan det undre, at der lægges vægt på, at der ikke er fremlagt time- eller arbejdssedler.

Således er time- og arbejdssedler jo i sagens natur dokumenter, som de ansatte bruger til at dokumentere deres arbejde overfor deres arbejdsgiver ([virksomhed2]), og ikke et dokument, som aftageren af ydelsen nødvendigvis må forventes at være i besiddelse af, og især ikke når der ikke er konstateret uregelmæssigheder omkring tidsforbrug m.v. i forbindelse med den opgave, som underleverandøren er entreret til at udføre.

Som vi også tidligere har gjort opmærksom på, har der ikke været sådanne uregelmæssigheder. Der er indgået en mundtlig aftale om udførelse af et givent stykke arbejde, og der er i den forbindelse givet et prisoverslag for dette. Idet arbejdet har været udført tilfredsstillende og prisen svaret til overslaget, har der ikke været nogen som helst grund til, at [virksomhed1] skulle fremskaffe eller være i besiddelse af time- eller arbejdssedler fsva. de enkelte ansatte hos [virksomhed2].

Derudover lægger Skatteankestyrelsen vægt på, at der ikke er fremlagt samarbejdskontrakt mellem [virksomhed1] og [virksomhed2]. Som nævnt ovenfor, og som vi tidligere har redegjort for, er der indgået en mundtlig aftale mellem parterne, ligesom der er givet et prisoverslag for opgavernes udførelse. Fremgangsmåden er ganske normal kutyme indenfor denne og mange andre brancher. Der er intet usædvanligt heri, ligesom det er ganske lovligt efter dansk ret. Det synes ganske betænkeligt, hvis skatteretten på dette punkt generelt kan være styrende for aftaleretten.

Skattestyrelsen fremhæver i deres udtalelse, at der er en skærpet bevisbyrde på området, og henviser i denne forbindelse til en række offentliggjorte afgørelser. Det er korrekt, at der efter praksis kan ses at være en skærpet bevisbyrde, når der er tale om unormale forhold.

Det er vores klare opfattelse, sammenholdt med den af Skattestyrelsen omtalte praksis, at der på ingen måde er tale om sådanne unormale forhold i denne sag. Således skal der, førend en skærpet bevisbyrde kan finde anvendelse, nødvendigvis være andre uregelmæssigheder til stede, som aftageren kan antages at være bekendt med, udover fraværet af samarbejdsaftale. Det understreges også af netop selvsamme praksis, som Skattestyrelsen fremhæver:

Skattestyrelsen henviser til SKM2017.117.ØLR. Der er ganske afgørende forskelle til denne sag, idet Østre Landsret i SKM2017.117.ØLR lægger vægt på, at der sker betaling af fakturaerne med meget store kontantbeløb, nogle gange før fakturaernes udstedelse. Der lægges også vægt på at nogle af de fremlagte dokumenter indeholder CVR-numre på virksomheder, der ikke på tidspunktet for dokumentets udstedelse var registreret med CVR-nummer.

Sådanne uregelmæssigheder er ikke til stede i denne sag. Der er sket elektronisk betaling når fakturaerne er udstedt, hvilket også er dokumenteret. Der er ingen uregelmæssigheder med ikke-registrerede CVR-numre, idet underleverandøren i hele forløbet var registreret for moms og som arbejdsgiver.

Skattestyrelsen henviser til SKM2016.9.BR. I sagen lægges der vægt på en opgjort uoverensstemmelse mellem købte og fakturerede timer. Derudover lægges der vægt på uregelmæssigheder omkring benyttelsen af et kontonummer, som tilhørte en udrejst person, ligesom der var sket betaling af en faktura førend dens udstedelse.

Sådanne uregelmæssigheder er ikke til stede i denne sag. Der er ingen uregelmæssigheder omkring benyttelsen af kontonumre, ligesom der ikke sker betalinger før fakturaers udstedelse. Yderligere er der ikke fra Skattestyrelsens side fremlagt opgørelser, der kan dokumentere uregelmæssigheder i købte og fakturerede timer. Tværtimod anerkender Skattestyrelsen i sagsbehandlingen, at der rent faktisk har været omsætning med virksomheden [virksomhed6], som netop er beliggende på [adresse4] i [by1], hvor arbejdet blev udført. Skattestyrelsen har dog ikke omtalt dette forhold nærmere, hvilket må tages til indtægt for, at der intet unormalt er i dette forhold.

Skattestyrelsen henviser til SKM2013.569.BR. I sagen lægges der vægt på, at der er sket kontant betaling med meget store beløb, ligesom indehaveren ikke kunne redegøre klart for hvor, hvornår eller i hvilket omfang underleverandørerne var blevet honoreret. Endvidere havde virksomheden ikke ført regnskab eller angivet moms, ligesom der i en periode var drevet uregistreret virksomhed. Derudover var der uregelmæssigheder bl.a. med fakturaernes nummerrækkefølge.

Sådanne uregelmæssigheder er ikke til stede i denne sag. [virksomhed1] har betalt elektronisk og redegjort utvetydig for betalingens nærmere forhold ved at fremlægge bankkontoudtog. Der har ikke været unormale forhold ved de udstedte fakturaers nummer rækkefølge. Derudover har [virksomhed1] hele tiden været registreret på behørig vis, hvilket i øvrigt også var tilfældet med [virksomhed2] på samhandelstidspunktet.


Henset til praksis på området, skal der altså være yderligere uregelmæssigheder, som aftageren af ydelsen må antages at være bekendt med, til stede førend der kan være tale om en skærpet bevisbyrde.

Vi finder på ingen måde, at der er unormale elementer er til stede, og at det er retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt og på ingen måde i overensstemmelse med omtalte praksis, at kunne nægte momsfradrag alene på baggrund af, at der ikke fremlægges samarbejdsaftale m.v.

Hertil skal også bemærkes, at de elementer som udelukkende retter sig imod [virksomhed2]s interne forhold, som [virksomhed1] på ingen måde kan antages at være bekendte med, f.eks. hvordan [virksomhed2] forvalter de betalte fakturabeløb, deres registrering af ansatte m.v., på ingen måde kan lægges [virksomhed1] til last. Således kan [virksomhed1] ikke gøres ansvarlig for interne forhold hos [virksomhed2]. Sådanne forhold kan derfor ikke bruges som argumenter i sagen.
Hertil skal afslutningsvist skal påpeges, at vi finder, at henvisningen til EU-Domstolens dom i sagen C-324/11, Gabor Toth, er ganske relevant, idet de materielle betingelser for momsfradrag uden tvivl er opfyldt, idet er også henvises til ovenstående. Dommen påpeger netop, at aftageren i et sådant tilfælde ikke kan belastes af uregelmæssigheder – f.eks. med registrering af de ansatte – hos underleverandøren, som aftageren ikke er bekendt med.

Yderligere bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i sagen


Skattestyrelsen peger bl.a. på, at der ikke foreligger oplysninger om, hvem kunderne er, eller om hvor arbejdet er udført. Dette er faktuelt forkert, hvilket også er omtalt herover. Det er stærkt betænkeligt, når Skattestyrelsen bruger argumentation, som er de facto forkert, og som er i direkte modstrid med sagens faktiske forhold.

Skattestyrelsen påpeger også, at der ikke findes mailoplysninger med mangelindsigelser eller forespørgsel på ekstraydelser. Det er korrekt. Det synes dog ganske naturligt, idet de udførte opgaver har levet op til det aftalte, og der ikke har været brug for ”ekstraydelser” ud over det aftalte. Det synes også her endog meget søgt, at man bruger et sådant forhold i argumentationen.

Afrunding


Som det er gennemgået ovenfor, er det vores klare opfattelse, at forhøjelsen af momstilsvaret er uberettiget, og at det fulde angivne momsfradrag på 498.445 skal godkendes.

De fremlagte fakturaer udgør behørig dokumentation for momsfradraget, idet der ikke findes yderligere uregelmæssigheder, der kan begrunde hvorfor de materielle betingelser for fradrag ikke er til stede.


Derudover synes det stærkt bekymrende, at Skattestyrelsen i deres udtalelse lægger vægt på faktuelt forkerte forhold, ligesom visse slutninger deri er i direkte strid med praksis. Skatteankestyrelsens indstilling synes utilstrækkeligt begrundet og i vidt omfang baseret på Skattestyrelsens udtalelse. Sagsbehandlingen fra myndighedernes side har igennem hele sagen udelukkende syntes at have det formål at nægte momsfradrag, uden at se objektivt på sagens faktiske forhold og at disse er væsentligt anderledes end andre sager, hvor momsfradrag er nægtet.

Der henvises endvidere til vores øvrige argumentation i sagen, herunder bl.a. den indsendte klage. Vi henviser også til nyhed fra Ombudsmandens redegørelse 2018-10 – egendrift undersøgelse af 30 sager i SKAT og Landsskatteretten, hvor det fremgår, at såvel Skattestyrelsen som Skatteankestyrelsen i overensstemmelse med god forvaltningsskik bør sagsbehandle de indsigelser, der kommer fra skattepligtige i en skattesag. Vi skal således henstille til, at Skatteankestyrelsen tager aktivt stilling til de argumenter, der fremgår af klagen og denne indsigelse netop med henvisning til begrundelsen fra Folketingets Ombudsmand – af samme redegørelse fremgår også, at myndighederne ikke bør insinuere omstændigheder i en sag af hensyn til myndighedernes troværdighed.

Vores argumenter er ikke blevet behørigt sagsbehandlet hverken hos Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen, og begge instanser insinuerer forhold, som ikke er bevist af myndighederne. ”

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 498.445 kr. for perioden 20. juni 2013 til den 23. juli 2013, idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for underleverandørydelser.


Af momslovens (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013) § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk.2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Af den dagældende momsbekendtgørelses (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013) § 61 fremgår følgende (uddrag):

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales

...”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.


...”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

...

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

...”

EF-Domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37, påhviler det virksomheden, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Ifølge det oplyste har virksomheden i perioden 20. juni 2013 til den 23. juli 2013 købt arbejdsydelser fra [virksomhed2] ApS. I forbindelse hermed har virksomheden angivet købsmoms med samlet 498.445 kr. og som dokumentation herfor fremlagt fakturer fra [virksomhed2] ApS samt kontoudskrifter, hvoraf det fremgår, at der er sket overførsel fra virksomhedens konto svarende til beløbene i de angivne fakturaer.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten ikke herved, at virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldte.

Der er herved særlig henset til, at der ikke for Landsskatteretten er fremlagt en samarbejdskontrakt, indgået mellem virksomheden og [virksomhed2] ApS, og at der ikke er fremlagt underskrevne arbejdssedler, timesedler eller andet materiale, der kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre, at arbejdet faktisk er udført.

Videre er der henset til, at virksomheden ikke har fremlagt fakturaer, der opfylder betingelserne i henhold til momsbekendtgørelsens § 61. Landsskatteretten har ved vurderingen heraf lagt særligt vægt på, at beskrivelsen af de udførte tjenesteydelser er af så general karakter, at det ikke er muligt at fastlægge omfanget og arten af de angivne tjenesteydelser. De af virksomheden fremlagte kontoudskrifter vedrørende perioden 20. juni 2013 til den 23. juli 2013, hvoraf det fremgår, at virksomheden har betalt de for perioden omhandlede fakturaer, ændrer ikke herved.

De af repræsentanten nedlagte påstande kan således ikke imødekommes.

SKATs afgørelse stadfæstes.