Kendelse af 28-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2016

SKAT har afslået ansøgning om fritagelse for registreringsafgift for busser, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af SKATs sagsfremstilling:

”[…]

[Motorcentret] har modtaget dit brev af 26. november 2013, hvori du anmoder om fritagelse for betaling af registreringsafgift ved anskaffelse af en bus, der skal anvendes i forbindelse med driften af [virksomhed1] A/S, herunder [virksomhed2] – P-nummer ..., [virksomhed3] – P-nummer..., [virksomhed4] – P-nummer ..., [virksomhed5] – P-nummer ..., Egen – P-nummer ..., [by1] – P-nummer ... og [virksomhed6] – P-nummer ... – herefter institutionen.

Endvidere modtaget e-mail af 23. januar 2014 hvor der er vedhæftet oplysningsskemaer om institutionen.

I forbindelse med behandling af anmodningen indgår oplysninger fra institutionens hjemmeside, Tilbudsportalen og e-mails af hhv. 23. januar 2014 og 17. februar 2014.

Om institutionen fremgår det, at der er tale om boophold, som er godkendt af [by2] Kommune efter reglerne i Serviceloven (SEL) § 107.

Institutionen er normeret til 65 brugere, som visiteres af deres pågældende kommuner.

Det fremgår af den kontrakt, der udarbejdes for hver bruger og underskrives af den visiterende myndighed og institutionen, at brugeren visiteres efter SEL § 107.

Et ophold i institutionens regi består jfr. oplysningsskemaet af følgende ydelser:

Bostøtte, hjælp og behandling, som er tilpasset den enkelte borgers, individuelle behov, herunder særlige individuelle tilbud, som kan sammensættes efter behov.

(det vil typisk være, særlig pleje og omsorgs behov)

Botilbud, midlertidigt og længerevarende.
Mulighed for hurtig justering af medicin.
Miljø- og individuel terapi af pædagogisk uddannet personale og psykologer.
Bred vifte af beskæftigelsestilbud.
Samværstilbud.
Mulighed for akut indlæggelse eller ambulant behandling på psykiatrisk afdeling på [Hospital], som institutionen har et tæt samarbejde med.
Akut kriseberedskab døgnet rundt alle årets dage.

Den praktiske støtte og hjælp der ydes.

Personlig hygiejne
Oprydning samt rengøring
Kost og sunde madvaner
Tøjvask
Medicinhåndtering
Mundtlig og skriftlig hjælp i forhold til offentlige myndigheder, boligstøtte, bank, læge
Støtte til at administrere egen økonomi
Pleje og omsorg
Rehabilitering

Institutionens målgruppe er voksne brugere i alderen 18 – 67 år med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne.

Beskrivelse af målgruppens funktionsniveau:

Borgere, der med støtte selv kan klare almindelige, daglige funktioner.
Borgere, der er psykisk ustabile og mangler grundlæggende sociale kompetencer.
Borgere, der kan have en lettere senhjerneskade eller hjerneskade.
Borgere, der har behov for hjælp til almindelige daglige funktioner og ikke altid selv kan opsøge hjælp.
Borgere, der har behov for at bo i botilbud eller i sammenhæng med botilbud.
Borgere, der kan være psykisk ustabile eller have personlighedsforstyrrelse.
Borgere, der kan have indlæringsvanskeligheder.
Borgere, der kan have selvskadende adfærd.
Borgere, der kan have en behandlingsdom.
Borgere, der har behov for behandlingsmæssig støtte.
Borgere, der har vanskeligheder med at drage egenomsorg og undlader at opsøge hjælp.
Borgere, der har tendens til at isolere sig, og som ikke mestrer sociale kompetencer.
Borgere som har psykiske lidelser evt. kombineret med hjerneskade.
Borgere, der kan have en lettere udad reagerende adfærd.
Borgere, der kan have misbrugsrelateret adfærd.
Borgere, der kan have selvskadende adfærd, selvmordstanker og evt. forsøg på selvmord.
Borgere, der i perioder har behov for hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, og har behov for betydelig støtte.
Borgere, som har behov for støtte og hjælp til at få koordineret hverdagen.
Borgere, der kan have omfattende og betydeligt behov for pædagogisk støtte, psykisk og social træning samt støtte til kommunikation.
Borgere, der er psykisk ustabile og mangler grundlæggende sociale kompetencer.
Borgere, der kan have massiv misbrugsrelateret adfærd.
Borgere, der kan være socialt udstødte, socialt isolerede eller hjemløse.
Borgere, der kan have en udad reagerende adfærd.
Borgere, der kan have en behandlings- eller anbringelsesdom. (Alternativ afsoning).
Borgere, der har behov for behandlingsmæssig støtte og/eller pleje.
Borgere, der har behov for betydelig støtte i hverdagen.

Det fremgår, at institutionen modtager et stigende antal borgere som har et øget fysisk behandlingsbehov. Som udover deres psykiske lidelse også har en fysisk lidelse, derfor er behovet for pleje og omsorg steget væsentligt de seneste år.

Borgerne er ikke opdelt efter problemstillinger, der bliver ved visitationen vurderet på borgerens behov og tilbuddet bliver derefter tilrettet den enkelte.

Det er personalets opgave at yde service og pleje og omsorg efter det som kommunen har bestilt i en § 141 handleplan.

Der fremgår, at brugerne er på institutionen fra 2 år og opefter (mange bliver her resten af livet.)

Om institutionens personale fremgår det af indsendte oplysningsskema, at personalet på 44 ansatte omfatter 1 forstander, 1 souchef, 1 områdeleder, 4 afd. ledere, 13 teamledere og 24 omsorgs- eller plejepersonale, som er fordelt på følgende faggrupper: social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent uddannet personale, sygeplejerske, sygeplejer, sygehjælpere, massør, fodterapeut, psykoterapeut, ergoterapeut, pædagoger, rengøringsassistent, laborant, socialrådgivere, sekretærer og vicevært.

Derudover samarbejdes der med [...] privathospital, hvor der købes konsulentbistand i forhold til:

Medicinhåndtering, medicinordinering (undervisning af personalet), basismonitorering, indlæggelse i akutte situationer, psykiater bistand og psykologisk bistand.

Rehabiliterings- og Aktivitetscenteret på [virksomhed1] tilbyder en bred vifte af sociale tilbud indenfor beskyttet beskæftigelse jfr. SEL § 103, aktivitets- og samværstilbud jfr. SEL § 104, aktivering jfr. lov om aktiv beskæftigelse (LAB) § 32 og Ressourceforløb jfr. LAB § 68a og § 68b, samt revalidering og Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU).

Om institutionens 7 afdelinger fremgår følgende:

[virksomhed2] er et botilbud til unge mellem 18 og 35 år. Der er ofte tale om beboere med vanskeligheder, som følelsesmæssige skader samt psykiske og/ eller sociale tilpasningsvanskeligheder.

Beboerne kan i tilknytning hertil have forskellige psykiatriske lidelser som Tourette, ADHD, skizofreni eller skizotypiske lidelser samt vanskeligheder inden for autismespektret.

Normering 14 døgntilbudspladser.

Der er fast nattevagt på afdelingen.

9 af brugerne benytter tilbud om beskyttet beskæftigelse efter SEL § 103, 2 af brugerne benytter tilbud om aktivitets- og samværstilbud efter SEL §104 og 3 brugere benytter tilbud om aktivering efter LAB § 32.

Det er oplyst, at der er sporatisk 1-2 kørestolsbrugere på afdelingen, idet enkelte brugere har svingende helbred.

Om personalet fremgår det, at der er 1 afd. leder som deles med [virksomhed4] og [virksomhed6], 1 teamleder, 2 social- og sundhedsassistenter, 1 pædagog og 1 socialrådgiver som deles med [virksomhed4] og [virksomhed6], 1 rengøringsassistent som deles med [virksomhed4] og [virksomhed6] og 1 vicevært.

Derudover er der tilknyttet 1 sygeplejerske, 1 massør, 1 fodterapeut, 1 ergoterapeut, samt en fællesadministration med 1 forstander, 1 souchef og 1 områdeleder.

[virksomhed3] er et botilbud, primært til voksne mellem 18 og 60 år. Der er ofte tale om beboere med vanskeligheder, som følelsesmæssige skader samt psykiske og/eller sociale tilpasningsvanskeligheder, nogle udadreagerende, som har brug for støtte og social omsorg, men som også har et ønske om at kunne klare sig selv.

Normering 13 døgntilbudspladser.

Der er tilknyttet fast tilkald om natten.

6 af brugerne benytter tilbud om beskyttet beskæftigelse efter SEL § 103, 3 af brugerne benytter tilbud om aktivitets- og samværstilbud efter SEL §104 og 2 brugere benytter tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om aktiv beskæftigelse (LAB) § 32.

Det er oplyst, at der er sporatisk 1-2 kørestolsbrugere på afdelingen, idet enkelte brugere har svingende helbred.

Om personalet fremgår det, at der er 1 afd. leder som deles med [virksomhed5] og [by1], 1 teamleder, 1 social- og sundhedsassistent, 1 socialrådgiver som deles med [virksomhed5] og [by1], 1 laborant, 1 sygeplejer, 1 rengøringsassistent som deles med [virksomhed5] og [by1] og 1 vicevært.

Derudover er der tilknyttet 1 sygeplejerske, 1 massør, 1 fodterapeut, 1 ergoterapeut, samt en fællesadministration med 1 forstander, 1 souchef og 1 områdeleder.

[virksomhed4] er et midlertidigt botilbud, til personer med stof- og/eller alkoholrelaterede problemer i alderen 18-60 år, som har behov for psykiatrisk behandling og socialpædagogisk støtte. Det kan også være personer med behandlings- og/eller anbringelsesdom.

Normering 9 døgntilbudspladser.

Der er fast nattevagt på afdelingen.

3 af brugerne benytter tilbud om beskyttet beskæftigelse efter SEL § 103, 5 af brugerne benytter tilbud om aktivitets- og samværstilbud efter SEL §104 og 1 bruger benytter tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om aktiv beskæftigelse (LAB) § 32.

Det er oplyst, at der er sporatisk 1-2 kørestolsbrugere på afdelingen, idet enkelte brugere har svingende helbred.

Om personalet fremgår det, at der er 1 afd. leder som deles med [virksomhed2] og [virksomhed6], 1 teamleder, 2 social- og sundhedsassistenter, 1 pædagog og 1 socialrådgiver som deles med [virksomhed2] og [virksomhed6], 1 rengøringsassistent som deles med [virksomhed2] og [virksomhed6] og 1 vicevært.

Derudover er der tilknyttet 1 sygeplejerske, 1 massør, 1 fodterapeut, 1 ergoterapeut, samt en fællesadministration med 1 forstander, 1 souchef og 1 områdeleder.

[virksomhed5] er et botilbud, primært til voksne mellem 18 og 30 år. Der er ofte tale om beboere med vanskeligheder, som følelsesmæssige skader samt psykiske og/eller sociale tilpasningsvanskeligheder. Beboerne kan i tilknytning hertil have forskellige psykiatriske lidelser, diagnosen emotionelt forstyrrede personligheder af borderline typen, samt personer med skizofreni e.l.

Normering 8 døgntilbudspladser.

Der er tilknyttet fast tilkald om natten.

3 af brugerne benytter tilbud om beskyttet beskæftigelse efter SEL § 103 og 5 brugere benytter tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om aktiv beskæftigelse (LAB) § 32.

Der kan forekomme kørestolsbruger.

Om personalet fremgår det, at der er 1 afd. leder som deles med [virksomhed3] og [by1], 1 teamleder, 2 social- og sundhedsassistenter, 1 socialrådgiver som deles med [virksomhed3] og [by1], 1 rengøringsassistent som deles med [virksomhed3] og [by1] og 1 vicevært.

Derudover er der tilknyttet 1 sygeplejerske, 1 massør, 1 fodterapeut, 1 ergoterapeut, samt en fællesadministration med 1 forstander, 1 souchef og 1 områdeleder.

[adresse1] er et botilbud til voksne mellem 18 og 60 år. Der er ofte tale om beboere med vanskeligheder, som følelsesmæssige skader samt psykiske og/eller sociale tilpasningsvanskeligheder. Beboerne kan i tilknytning hertil have forskellige psykiatriske lidelser, typisk personer med skizofreni e.l.

Normering 6 døgntilbudspladser.

Der er tilknyttet fast tilkald om natten.

Alle 6 brugere benytter tilbud om beskyttet beskæftigelse efter SEL § 103.

Der kan forekomme kørestolsbruger.

Om personalet fremgår det, at der er 1 afd. leder, 1 teamleder, 1 social- og sundhedsassistent, 2 pædagoger og 1 socialrådgiver, 1 rengøringsassistent og 1 vicevært.

Derudover er der tilknyttet 1 sygeplejerske, 1 massør, 1 fodterapeut, 1 ergoterapeut, samt en fællesadministration med 1 forstander, 1 souchef og 1 områdeleder.

[by1] er primært et tilbud til unge mellem 18 og 40 år. Der er oftest tale om beboere med vanskeligheder, som svære følelsesmæssige skader samt psykiske og/eller sociale tilpasningsvanskeligheder og lettere hjerneskade. Beboerne kan i tilknytning hertil have forskellige psykiatriske lidelser fx skizofreni eller border-line.

Normering 6 døgntilbudspladser.

Der er tilknyttet fast tilkald om natten.

3 af brugerne benytter tilbud om beskyttet beskæftigelse efter SEL § 103 og 3 brugere benytter tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om aktiv beskæftigelse (LAB) § 32.

Det er oplyst, at der er sporatisk 1-2 kørestolsbrugere på afdelingen, idet enkelte brugere har svingende helbred.

Om personalet fremgår det, at der er 1 afd. leder som deles med [virksomhed3] og [virksomhed5], 1 teamleder, 1 social- og sundhedsassistent, 3 pædagoger, 1 socialrådgiver som deles med [virksomhed3] og [virksomhed5], 1 rengøringsassistent som deles med [virksomhed3] og [virksomhed5] og 1 vicevært.

Derudover er der tilknyttet 1 sygeplejerske, 1 massør, 1 fodterapeut, 1 ergoterapeut, samt en fællesadministration med 1 forstander, 1 souchef og 1 områdeleder.

[virksomhed6] er et tilbud til unge mellem 18 og 40 år med svære sociale og/eller psykiske problemer, fortrinsvis personer med ADHD. Det kan også være personer med behandlings- og/eller anbringelsesdom.

Normering 9 døgntilbudspladser.

Der er fast nattevagt på afdelingen.

5 af brugerne benytter tilbud om beskyttet beskæftigelse efter SEL § 103, 2 brugere benytter tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om aktiv beskæftigelse (LAB) § 32 og 2 brugere benytter tilbud om ressourceforløb efter LAB § 68 a og § 68 b.

Der kan forekomme kørestolsbruger.

Om personalet fremgår det, at der er 1 afd. leder som deles med [virksomhed2] og [virksomhed4], 1 teamleder, 1 social- og sundhedsassistent, 1 pædagog og 1 socialrådgiver som deles med [virksomhed2] og [virksomhed4], 1 rengøringsassistent som deles med [virksomhed2] og [virksomhed4] og 1 vicevært.

Derudover er der tilknyttet 1 sygeplejerske, 1 massør, 1 fodterapeut, 1 ergoterapeut, samt en fællesadministration med 1 forstander, 1 souchef og 1 områdeleder.

Af servicelovens § 103 fremgår det, atkommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelses-forløb til personer med særlige sociale problemer.

Af servicelovens § 104 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

Af servicelovens § 107 (Karnov) fremgår det, at

(415) Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.

Stk.2. (416) Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold

1. til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og
2. til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

415) Bestemmelsen om døgnhuse for mennesker med sindslidelser er bortfaldet. I stedet er indsat hjemmel til at oprette og drive døgnhuse i sundhedslovgivningen. Se vejl 2011 14 pkt. 106-110. Bestemmelsen har til formål at sikre, at kommunerne kan tilbyde midlertidige ophold, herunder weekendophold, til personer med behov for aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning mv. Bestemmelsen omfatter således også akutophold og »halfway houses«, der tilbydes henholdsvis sindslidende og stofmisbrugere i efterbehandlingsfasen. Formålet med opholdet vil ofte være stabilisering og forbedring af deres funktionsniveau. Kommunerne kan anvende alle eksisterende boligformer ved løsningen af denne opgave. Om udslusningsboliger, se § 163 a.

Under midlertidige ophold i disse boformer forudsættes der ydet den nødvendige socialpædagogiske og anden form for hjælp efter kap. 16-19, uanset om kommunen selv yder denne eller indgår aftaler med private familier eller andre. Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for midlertidige botilbud. Det afgørende for opholdets varighed er, enten at formålet med opholdet er opfyldt, og den pågældende kan klare sig uden den støtte, der ydes i den midlertidige boform, eller at den pågældende har et varigt behov for en boform efter den sociale lovgivning eller boliglovgivningen og visiteres hertil. Flytning til midlertidigt botilbud kan ikke ske uden samtykke, jf. SM C-41-03.416) Fomålet kan som efter stk. 1 være aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder og udslusning.

Af servicelovens § 141 (Karnov) fremgår det, at

(559) Når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.

Stk.2. (560) Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til

1. personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
2. personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk.3. Handleplanen skal angive

1. formålet med indsatsen,
2. hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet,
3. den forventede varighed af indsatsen og
4. andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.

Stk.4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Stk.5. Når en handleplan indebærer, at en person visiteres til et socialt døgntilbud efter §§ 107-110 eller til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101, skal relevante dele af handleplanen udleveres til tilbuddet.

559) Ved L 2006 1587 blev aldersgrænsen ændret, således at den følger den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Se vejl 2011 12 pkt. 121-129.

Kommunen skal herefter - ud over de tilfælde, hvor de har pligt til at udarbejde eller tilbyde at udarbejde handleplaner, jf. stk. 2 og § 136 - altid skønne om, hvorvidt der er behov for at tilbyde, at der udarbejdes en sådan.

I dette skøn skal den voksnes eventuelle ønske om at få en handleplan indgå med vægt, og der skal tages hensyn til den voksnes samlede funktionsevne og behov samt karakteren, omfanget, sværhedsgraden og tidshorisonten for den indsats, der er brug for.

Det skal af journalen eller lignende registrering fremgå, at kommunen har vurderet spørgsmålet om en konkret handleplan, herunder om brugeren har udtrykt ønske om, at der bliver udarbejdet en sådan.

560) Se vejl 2011 12. Bestemmelsen omhandler de obligatoriske tilbud om handleplaner, til f.eks. grupper af udviklingshæmmede og autister mv., svært hjerneskadede, stærkt fysisk handicappede samt personer med svær sindslidelse, længerevarende hjemløse og personer med udprægede stofmisbrugsproblemer. Om handleplanen i forbindelse med magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten, se vejl 2011 8, kap. 14.

Tilbudet skal fremsættes over for den pågældende bruger eller over for den, der varetager pågældendes interesser. En koordineret indsats mellem regionale og kommunale sociale tilbud er særlig vigtig, specielt når også andre forvaltnings-grene (f.eks. psykiatriske hospitaler, distriktspsykiatrien) eller andre myndigheder (f.eks. Kriminalforsorgen, jf. vejl 2013 9399) kommer ind i billedet. Om pligten til at koordinere handleplaner med Kriminalforsorgen, se bkg 2006 642. Udarbejdelse af handleplaner er en styrkelse af beslutningsgrundlaget for iværksættelse af foranstaltninger, idet kommuner får en pligt til at overveje formål med indsatsen mv. i forbindelse med, at der ydes en individuel service. Anvendelse af metode for god sagsbehandling kan ikke erstatte en handleplan, jf. Principafgørelse C-29-06 .

Af lov om aktiv beskæftigelse § 32 fremgår det, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende:

1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. stk. 5, og
2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Stk. 4. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 43 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Af lov om aktiv beskæftigelse § 68 a fremgår det, at personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, skal tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at personen

1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,
2) har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller
3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Stk. 2. Personer, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, er undtaget fra stk. 1.

Stk. 3. Forud for visitation til et ressourceforløb skal den forberedende del af rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a, være udarbejdet og sagen have været forelagt rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteamets møder, når personens sag behandles, jf. § 25 a, stk. 5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Stk. 5. Indsatsdelen af rehabiliteringsplanen udarbejdes for alle personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. § 30 a, stk. 1.

Stk. 6. Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 10-12, mentorstøtte efter kapitel 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Stk. 7. Kommunen skal inden ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet.

Stk. 8. Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb. Fylder personen 40 år under et ressourceforløb, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.

Stk. 9. For personer over 40 år gælder stk. 1-7 tilsvarende. Hvis personen ønsker det, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb.

Af lov om aktiv beskæftigelse § 68 b fremgår det, atpersoner under 40 år, der er omfattet af § 2, nr. 6, og som ønsker at deltage i et ressourceforløb, kan af kommunen få tilbud herom efter reglerne i § 68 a, stk. 3-7.

Stk. 2. Hvis personen ikke følger forløbet, kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbet ophører.

[…]”

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på institutionens ansøgning om afgiftsfritagelse. Institutionen er ikke anset for at være en ”lignende institution” i relation til fritagelsesbestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1, nr. 7 litra a.

SKAT har bl.a. begrundet afgørelsen med:

”[…]

Motorcentrets begrundelse

Fritaget for afgift jf. § 2, stk. 1, nr. 7 a i Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. er køretøjer som omhandlet i § 5 a, stk. 1, (køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer føreren indbefattet og har et til køretøjet svarende antal passagersæder og ikke er indrettet til andet formål end personbefordring (busser)), der af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, eventuelt med reduceret sædetal anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.

Ved vurderingen af om en institution kan anses for en lignende institution til plejehjem og ældrecentre, tages der hensyn til:

om hovedparten af beboerne er pleje- eller behandlingskrævende
om opholdet ikke overvejende er af midlertidig karakter
om der er ansat eller permanent tilknyttet plejepersonale, og at der foregår en egentlig pleje/behandling.

Ud fra en konkret vurdering af sagens oplyste forhold finder motorcentret, at institutionen ikke kan anses for omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7 a.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at målgruppen for institutionens brugere ikke er handicappede eller syge på en måde, som kræver intensiv og konstant pleje, der i karakter kan sammenlignes med den pleje og behandling, som foregår på plejehjem og ældrecentre.

Der er endvidere lagt vægt på institutionens personalesammensætning og normering i forhold til antal brugere.

Der er efter motorcentrets opfattelse ikke ansat plejepersonale i et omfang, så der kan udøves en intensiv og konstant pleje til brugerne, som kan sidestilles med den pleje og behandling, der foregår på plejehjem og ældrecentre.

Det forhold, at der kan købes konsulentbistand i forhold til medicinhåndtering, medicinordinering, basis monitorering, indlæggelse i akutte situationer, psykiater bistand og psykologisk bistand ændrer ikke motorcentrets opfattelse af, at institutionen ikke yder intensiv og konstant pleje som i karakter kan sidestilles med den pleje og behandling, der udføres på plejehjem og ældrecentre.

Det er motorcentrets opfattelse, at den praktiske støtte og hjælp i sociale færdigheder mv. der ydes ikke kan sidestilles med den pleje og behandling, der foregår på plejehjem og ældrecentre.

Det er ligeledes motorcentrets vurdering ud fra beskrivelse af brugerne og de ydelser, der tilbydes på institutionen, at en overvejende del af brugerne er visiteret i henhold til SEL § 107, stk. 1 og dermed ikke visiteret til egentlig pleje og behandling.

Det forhold at nogle af brugerne benytter sig af tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse og kurser, som bl.a. er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jfr. LAB § 32 og at øvrige brugere benytter sig af tilbud om beskyttet beskæftigelse, jfr. SEL § 103 eller tilbud om aktivitet og samvær, jfr. SEL § 104, ændrer ikke motorcentrets opfattelse.

Ved den konkrete vurdering af din henvendelse har motorcentret - ud over sagens oplyste forhold - henset til Østre Landsrets dom, jfr. SKM2005.181.ØLR og Højesterets dom, jfr. SKM2006.651.HR i forhold til kriteriet omkring pleje og behandling.

Af Landsrettens dom fremgår det bl.a., at Landsretten finder hverken efter bestemmelsens nugældende ordlyd eller de anførte bemærkninger grundlag for at antage, at det ved ændringen af ”patienter” til ”beboere” m.v. har været tilsigtet, at der ikke skulle anvendes et pleje- og behandlingskriterium ved fortolkningen af ”lignende institutioner”

Kopi af begge domme er vedlagt.

[…]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ansøgning om afgiftsfritagelse ved anskaffelse af busser imødekommes.

Der er til støtte for påstanden bl.a. anført:

”[…]

Jeg kan indledningsvis meddele, at Skattecenter [by3] under j.nr. 08-178951, 09-085766, 09-061303, 09-064858, 09-064881 og 08-1811541, samt Skattecenter [by4] under j.nr. 09-098782 og 09-098799, hvorved der er meddelt afgiftsfritagelse for de anskaffede busser i det hidtidige institutionsforløb.

Om specialinstitutionen [virksomhed1] kan jeg oplyse, at den har eksisteret i en lang årrække, og at man i forbindelse med den nye Servicelov i 2013 efter opfordring fra tilsynsmyndighederne sammenlagde en række institutioner, der har været botilbud for en række patienter og personer, som har været henvist af kommunerne til ophold på institutionerne.

Fusionen er derfor alene sket som led i en fremadrettet drift med det formål at sikre, at den tilsynsmyndighed der er etableret i 2013 har mulighed for at se institutionen som en samlet enhed.

Der er ikke foretaget nogen ændringer i de tilbud ud over hvad der følger i den tid, der er medgået, i det arbejde der foregår på institutionerne.

[virksomhed1] er i henhold til § 107 i Serviceloven en institution, som leverer ydelser til det offentlige.

Alle personer, der er bosiddende på institutionen, er henvist af kommunerne.

I henhold til § 107 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.

I henhold til bestemmelsens stk. 2 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold til 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlige behandlingsmæssig støtte, og 2) personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

De institutioner der har været omfattet af specialinstitutionen [virksomhed1]s arbejde, har alle tidligere fået tilladelse til afgiftsfritagelse, som nævnt ovenfor under de angivne henvisninger til Skattecenter [by3] og Skattecenter [by4].

Skats Motorkontor har på baggrund af fusioneringen pr. 1.januar 2013 anmodet om at man genansøgte afgiftsfritagelsen uden nogen nærmere begrundelse.

Det er derfor med stor forundring at der skulle være sket en ændring, uden at man på nogen måder kunne dokumentere at der var sket ændringer i hverken love, cirkulærer eller bekendtgørelser.

Vi har opfordret til at der blev fremlagt dokumentation for at der var sket sådanne ændringer. Det har man ikke været i stand til fra Motorkontorets side.

I øvrigt har vi konstateret, at man ej heller fra Motorkontorets side har undersøgt forholdene konkret, hverken ved henvendelse til kommunerne eller til tilsynsmyndighederne, men alene har foretaget en bedømmelse ud fra nogle skrivelser og hjemmesider fra et oplysningsskema.

Jeg kan oplyse, at konkret foregår der på [virksomhed1] en behandling af beboere med betydelige psykiske handicaps, og med et stort behov for intensiv og konstant pleje i det meste af døgnet.

Beboerne er voksne mellem 18 og 60 år, som er færdigbehandlet i det psykiatriske system, eller som har vist sig uopnåelig fra tidligere behandlingssystemer, og at deres psykiske lidelser er af en sådan karakter, at de ikke er i stand til alene at klare et liv udenfor behandlingssystemet.

I den forbindelse skal jeg nævnte, at kommunerne først visiterer når alle andre muligheder er afprøvet, og at det/botilbuddet som udgangspunkt er en erstatning for en plads på psykiatrisk plejehjem.

Mere end 2/3 af beboerne på institutionen i henhold til § 107 har haft ophold på institutionen i mere end 5 år, og må formodes at skulle opholde sig der resten aflivet.

Det er i øvrigt blevet en erfaring, at igennem de seneste år er de patienter, der er bosiddende på institutionen, blevet mere plejekrævende, idet kommunerne også i den sammenhæng indkøber ydelser fra [virksomhed1], hvor relevante fagfunktioner sørger for ekstra omsorg og pleje.

Alene i dette område er der ansat ca. 20 personer.

Alle beboer på [virksomhed1] er afhængige af at blive transporteret rundt til læger, psykiatere, psykologer, tandlæger, sygehuse og andre behandleraktiviteter, herunder institutionens rehabiliterings- og aktivitetscentre mv., ligesom personalet ofte må hente beboere, der har forladt stedet uden aftale eller på baggrund af andre årsager, der kræver et akut transportbehov.

Som udgangspunkt kan beboerne heller ikke magte at køre med offentlige transportmidler eller de har en udadvendt opførsel der gør det nødvendigt, at andre passager ikke kan være tjent med at de anvender offentlige transportmidler.

Busserne anvendes derfor udelukkende til befordring af institutionens plejekrævende beboere, og transportbehovet er afledt af pligten til at tage sig af beboerne.

Det transportbehov som institutionen dækker har derfor i et vist muligt omfang det samme transportbehov, som et plejehjem eller ældrecenter måtte have.

Ud over den psykiske og medicinske behandling varetager institutionen også opgaver, som der udføres på et plejehjem, hvor beboere alle har behov for støtte til almindelige daglige gøremål, som at stå op om morgenen, spise og gå i bad regelmæssigt, samt indtage den rette medicin i den rette mængde og på det rette tidspunkt medicinen skal indtages, ligesom flere skal have hjælp til varetagelse af post og økonomi mv.

[virksomhed1] består af flere forskellige afdelinger, der geografisk er adskilt fra hinanden, men er ét og samme tilbud.

Afstanden mellem de forskellige afdelinger er således, at det ikke er muligt at gå mellem afdelinger, og der findes ikke offentlige transportmidler.

[virksomhed1] A/S har erhvervet alle busser i tillid til tidligere meddelte tilladelser om afgiftsfritagelse, og institutionerne har ikke ændret sig i en positiv retning således at transporten er blevet mindre, tværtimod, og de budgetter, der er udarbejdet til brug for kommunernes anvisning af beboere, er udarbejdet på grundlag af de penge der er afsat til driften af institutionen, og som ikke omfatter betaling af afgift til indkøb af busser.

Det er min opfattelse, at der ikke foreligger nogen konkrete omstændigheder, som giver anledning til at man kan tilbagekalde de tidligere forvaltningsafgørelser, som har en væsentlig indflydelse på den daglige drift og har en bebyrdende virkning for institutionen, såfremt man vil ændre på afgørelsen.

Det er derfor min opfattelse, at afgørelsen er sket på et forkert grundlag, og at den mangler ethvert sagligt grundlag, samt en konkret begrundelse bygget på de aktuelle forhold på institutionen, set i forhold til den drift der tidligere har været, og hvilket er sket i hele forløbet i samarbejde med kommunerne og tilsynsmyndigheden.

Jeg skal derfor påstå den pågældende afgørelse omgjort.

[…]”

Landsskatterettens afgørelse

Efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der som udgangspunkt svares afgift af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer.

Køretøjer som det her omhandlede kan efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, fritages for afgift, når køretøjet ”af et plejehjem, ældrecenter og lignende institutioner, eventuelt med reduceret sædeantal, anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.”

Det fremgår af sagens oplysninger, at ansøgning om afgiftsfritagelse er indgivet af [virksomhed1] A/S, der i henhold til det oplyste, er én institution, der er organiseret i flere enheder.

Der er ikke grundlag for at anse de enkelte enheder i institutionen som selvstændige institutioner i relation til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. Afgørende for, om ansøgningen om afgiftsfritagelse kan imødekommes er herefter, om [virksomhed1] A/S i sin helhed opfylder forudsætningerne for afgiftsfritagelse i henhold til bestemmelsen.

Det er ikke ved det oplyste om den samlede institutions virke, pleje- og behandlingsbehovet hos brugerne, den samlede personalenormering og den bistand, der ydes af det samlede personale hos bostedet, tilstrækkelig dokumenteret, at forudsætningerne for afgiftsfritagelse i henhold til bestemmelsen kan anses for opfyldt.

Den omstændighed, at der er før er meddelt tilladelse til de tidligere institutioner før fusionen, kan ikke give klageren en retsbeskyttet forventning om, at en tilladelse kunne opnås i nærværende tilfælde.

Der er derfor ikke grundlag for at ændre afgørelse om, at fritagelse for registreringsafgift af køretøj er nægtet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.