Kendelse af 13-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2017

Journalnr. 14-3931754, 15-0077548, 15-0077562, 16-1183695, 16-1183707 og 16-1183710

Sagen drejer sig om overflytning af avance fra nye biler til udstyr, samt opgørelse af registreringsafgift i forbindelse hermed.

SKAT har ved seks afgørelser afkrævet selskabet yderligere registreringsafgift for 2011 med i alt 522.193 kr. SKAT har tilsvarende nedsat momstilsvaret med i alt 104.439 kr.

Afgiftsforhøjelsen samt momsnedsættelsen fordeler sig på perioderne således:

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og nedsætter den yderligere opkrævede registreringsafgift til 0.

Faktiske oplysninger

Selskabet er autoriseret forhandler af bilmærket Peugeot. Brugtbilshandel sker også med andre bilmærker.

Selskabet har både salgsafdeling, lager, værksted og pladeafdeling i [by1].

Følgende er oplyst af SKAT vedrørende de faktiske forhold:

”(...)

Efter kontakt med selskabet blev der afholdt indledende møde den 13. maj 2013 hos selskabet. Under mødet blev selskabet orienteret om projektet omkring afregning af registreringsafgift på salg af nye biler.

Selskabet orienterede om de forskellige arbejdsgange i selskabet og at de på daværende tidspunkt lå som nummer tre i Danmark i forhold til markedsandele. De har 3 % af personbilsalget i området.

Bilerne klargøres ikke af værkstedet men af en afdeling, som hører under salgsafdelingen. Ekstraudstyr til nye biler prisfastsættes ofte af importøren – afhængig af hvad det er for noget udstyr og om det købes andre steder.

Hvis der sker finansiering bruges [finans1]. Selskabet har en del salg via finansiering, da bankerne pt. er meget tilbageholdende med bilhandler.

De skal have 21/2 måneders bilsalg på lager (tvungen) – efter 18 måneder skal bilerne registreres.

Efterfølgende har SKAT modtaget en oversigt over alle foretagne salg i perioden. Både salg af nye biler og brugte biler. Efter sammenholdelse af selskabets omkostninger for hvert enkelt nysalg over til faktureret ekstraudstyr, er der for januar 2011 indkaldt underliggende bilag for 10 salg. Dette materiale er modtaget fysisk og efterfølgende behandlet i Excel.

Underliggende bilag består af er bilens vognkort, diverse fakturaer fra importør, vognfaktura i forbindelse med salg til kunden, interne værkstedsfakturaer m.v.

SKAT har derudover indhentet certifikater med tilhørende bilag for perioden fra motorkontorets arkiv. Ydermere har SKAT indhentet de til SKAT indberettede vejledende udsalgspriser for de solgte biler og deres fabriksmonteret ekstraudstyr samt beregnet registreringsafgiften via SKATs regnemaskine til beregning af registreringsafgift for nye og brugte køretøjer.

SKAT har af procesøkonomiske årsager valgt kun at se på eftermonteret udstyr og overflyttet avance på dette. Der er i denne kontrol ikke set på eventuel overflyttet avance til byttebiler.

(...)”

SKATs afgørelse

SKAT har ved seks afgørelser afkrævet selskabet yderligere registreringsafgift for 2011 med i alt 522.193 kr. SKAT har tilsvarende nedsat momstilsvaret med i alt 104.439 kr.

SKAT har anført i alle seks afgørelser, at:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at der er sket overflytning af elementer, dvs. avance jf. registreringsafgiftsloven § 8, stk. l således at de ikke indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi for de nye biler, som er omhandlet i denne sag. Overflytningen er efter SKATs opfattelse sket ved flytning af avance fra de nye biler til det eftermonterede udstyr.”

Af SKATs to afgørelser af 2. juli 2014, fremgår følgende ligesom et lignende eksempel fremgår af SKATs afgørelse af 9. oktober 2014 og 11. november 2014.

”Ved at flytte avancen fra den nye bil til eftermonteret udstyr, har selskabet opnået, at der ikke skal betales registreringsafgift af fortjenesten. Det betyder, at en samlet fortjeneste på f.eks. 15.000 kr. for hele handlen ikke bliver reduceret til 7.286 kr., når der ikke bliver betalt 180 % i registreringsafgift af denne fortjeneste, fordi den er flyttet over på udstyr, som ikke skal afgiftsberigtiges.”

Det fremgår endvidere af alle SKATs seks afgørelser, at:

”I forbindelse med den foretagne gennemgang af salget af nye personbiler har SKAT konstateret, at de udvalgte personbiler sælges med tab ligesom bilerne sælges væsentligt under den af importøren anmeldte vejledende udsalgspris.

Derudover er det konstateret, at der er en del af disse biler, hvor kunden har betalt betydeligt mere for det eftermonterede udstyr, end værkstedet har faktureret salgsafdelingen internt. Dette indikerer, at der er flyttet avance fra de nye biler til eftermonteret udstyr.

Det er SKATs opfattelse, at ekstraudstyr normalt ikke kan værdiansættes til en højere pris end den vejledende udsalgspris, da denne pris er et udtryk for, hvad der normalt kan opnås ved salg til en kunde, som kommer ind fra gaden, og hvor salget ikke er forbundet med/påvirket af salg af en ny bil.”

Det fremgår af SKATs to afgørelser af 15. maj 2014 samt af SKATs afgørelser af 9. oktober 2014 og 11. november 2014, at selskabet ikke har kunnet indsende yderligere dokumentation vedrørende vejledende udsalgspriser for det eftermonterede udstyr. Det fremgår af afgørelserne af 15. maj 2014, at:

”Selskabet har ikke været i stand til at indsende yderligere dokumentation vedrørende vejledende udsalgspriser på det eftermonterede udstyr udover værkstedsfakturaerne, selv om SKAT har anmodet om det.”

Herefter fremgår det igen af alle SKATs seks afgørelser, at:

”Forskellen på om avancen ligger på den nye bil eller på det eftermonterede udstyr er, at avance på den nye bil indgår i grundlaget for beregning af registreringsafgift modsat det eftermonterede udstyr, som er afgiftsfrit, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3.

Når en avance flyttes fra den nye bil til eftermonteret udstyr, er det SKATs opfattelse, at det sker på statskassens bekostning. Det er begrundet i, at manglende avance på den nye bil bliver hentet hjem på noget andet, som der ikke bliver beregnet registreringsafgift af, dvs. det eftermonterede udstyr. Den beregnede yderligere avance indeholder både registreringsafgift og moms.

Værnsreglen i registreringsafgiftslovens§ 8, stk. 1, er efter SKATs opfattelse netop indsat for at imødegå disse situationer.

(...)”

Det fremgår endvidere af SKATs afgørelse af 9. oktober 2014 og 11. november 2014, at:

”Vedr. advokat [person1]s henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2014 j.nr. 12-0192157 er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om parallelle sager, allerede fordi den pågældende sag udelukkende vedrører byttebiler, mens nærværende sag udelukkende vedrører overflytning af avance til eftermonteret udstyr, hvor aftalen om prisen på ny bil og eftermonteret udstyr sker samtidig, og forhandleren således kender avancen på de enkelte elementer i handlen på aftaletidspunkter.

Landsskatteretten har begrundet sin afgørelse med, at det ikke er tilstrækkeligt for at dokumentere, at der er overflyttet avance, så avancen ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, at det objektivt er konstateret, at et nyt køretøj er solgt med negativ avance samtidig med, at der er konstateret et overskud på den samlede handel med køber.

I nærværende sag er der ikke tale om, at SKAT udelukkende har set på, om det objektivt kan konstateres, at den nye bil er solgt med negativ avance samtidig med, at der samlet set er overskud på den samlede handel.

SKAT har for hver bil opgjort differencen mellem den konkrete salgspris til kunden for eftermonteret udstyr og SKATs beregning i regnearket benævnt ”Prislistepris ekskl. moms (Vejl. udsalgspris)”. Grundlaget for beregningen er beskrevet under afsnittet ”SKATs forudsætninger for overflytning af avance til eftermonteret udstyr.

Hvis SKAT ikke har konstateret, at det eftermonterede ekstraudstyr vedr. en konkret bil er solgt til en betydeligt højere pris end den af SKAT beregnede vejledende udsalgspris, er den konkrete bil ikke medtaget i SKATs opgørelse.”

Herefter fremgår det igen af alle SKATs seks afgørelser, at:

”(...) SKATs forudsætninger for overflytning af avance til eftermonteret udstyr:

På baggrund af de modtagne salgslister, har SKAT udtaget (...) biler for (...) 2011 (...),

hvor SKAT mener, der er sket betydelig overflytning af avance fra den nye bil til det eftermonterede udstyr.

Det er kendetegnende ved overflytning af avance til det eftermonterede udstyr, at selve bilen inkl. fabriksmonteret ekstraudstyr er solgt med tab.

De fabriksnye biler, hvor avancen er overflyttet til det eftermonterede udstyr, er også kendetegnet ved, at de er solgt væsentligt under den vejledende udsalgspris ifølge standardpris indberetningen.

SKAT har for de udvalgte salg af nye biler lavet beregninger for hver enkel i de bagvedliggende bilag. Hver bil har fået sit eget faneblad i Mappe (...) (tidligere modtaget af selskabet), og under hvert faneblad er alle de bilag som der er anvendt til beregningerne.

Selskabet har oplyst til SKAT, at de ikke ligger inde med prislister for diverse ekstratilbehør.”

Det fremgår af SKATs to afgørelser af 15. maj 204, at:

”Priserne noteret på vognkortet og interne værkstedsfakturaer, er derfor anvendt som prisliste i SKATs beregninger. Det er aftalt med selskabet at de efterfølgende vil komme med input og dokumentation, hvis disse priser skal korrigeres. Der er set bort fra eventuelle rabatter som værkstedet har ydet salgsafdelingen.

Med hensyn til eventuelle udgifter til tredje mand (undervognsbehandling m.v.) er der anvendt de vejledende udsalgspriser som almindelige kunder skal betale for en tilsvarende vare. Det vil sige forhandleren er godskrevet den eventuelle rabat, der er opnået som storkunde.”

Tilsvarende fremgår det af SKATs øvrige fire afgørelser, at:

”SKAT kontaktede telefonisk [person2] (fra selskabet) den 14. januar 2014 og forespurgte, om den pris der stod på værkstedsfakturaen var samme pris som en kunde fra gaden ville skulle give for ekstraudstyret, herunder montering m.v., eller om SKAT skulle tage udgangspunkt i de priser, der er at finde på Peugeots hjemmeside. [person2]s svar var, at SKAT skulle anvende de priser, der fremgik af værkstedsfakturaen, og så ville de efterfølgende indsende dokumentation til de enkelte biler, hvor de mente, der skulle være korrektioner. Efterfølgende er der kommet indsigelse på forslag for januar 2011 og februar-marts 2011 fra selskabet over disse priser og enkelte priser er korrigeret fra selskabets side, jf. brev af 15. april 2014.

Dokumentationen, der fra selskabet er medsendt til korrektionerne den 15. april 2014, er, noget de kalder for ”status skærm”. Det ligner en faktura til kunden, der har købt bilen dateret i 2014 med et indbetalingskort på. SKAT kontaktede [person2] den 5. maj 2014 for at få at vide, hvad disse bilag skulle kunne dokumentere. [person2] forklarede, at det var deres forsøg på at skabe de korrekte priser, der kunne være ved det mekaniske værksted. Det vil sige, den pris en kunde fra gaden skulle give. Dog kan prisen sagtens være både lavere og højere afhængig af situationen.

Da der er tale om et efterfølgende bud på, hvad prisen kunne have været og ikke dokumentation for de korrekte priser for ekstraudstyret på bilerne, har SKAT valgt at se bort fra de fremsendte bilag.

I bilag 1 til de enkelte biler, er der derfor, i det omfang det har været muligt, anvendt de priser, der fremgår på Peugeots hjemmeside over tilbehør til de forskellige biltyper. De prislister, der anvendes, er gældende fra 2014, og de må derfor være til fordel for selskabet, da salget er tilbage i 2011.

Begrundelsen for at anvende prislisten på tilbehør fra Peugeots hjemmeside, er, at den pris der fremgår på prislisten må være den maksimale pris, en kunde vil give for ekstraudstyret på sin bil. Det er den pris, kunden kan se, og det er usandsynligt, at nogen vil give mere end den pris, der fremgår offentligt.

SKAT har dog alligevel ladet priser fra de interne værkstedsfakturaer stå, hvor disse fremgår som en lille smule højere end prislisten. Der er her tale om f.eks. ”sikkerhedspakken” med sikkerhedsvest, advarselstrekant og førstehjælpskasse, som beløbsmæssigt er uden betydning for afgiftssagen.

For det udstyr, som SKAT ikke har kunnet finde på prislisterne på Peugeots hjemmeside er priserne, noteret på vognkortet og interne værkstedsfakturaer, anvendt som pris i SKATs beregninger eventuelt tillagt en skønsmæssig avance. Der er set bort fra eventuelle rabatter, som værkstedet har ydet salgsafdelingen.

Med hensyn til eventuelle udgifter til tredje mand (undervognsbehandling m.v.) er der anvendt de vejledende udsalgspriser, som almindelige kunder skal betale for en tilsvarende vare. Det vil sige forhandleren er godskrevet den eventuelle rabat, der er opnået som storkunde.

Med indsigelserne til forslag for januar 2011 og februar-marts 2011 har selskabet oplyst, at prisen for lakforsegling følger selskabets samarbejdspartners priser ([virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1]) på 2.316 kr. + moms. (2.895 kr. inkl. moms). Der er ligeledes beskrevet, at denne pris har været gældende siden 2010.

Prislisten der forefindes på [virksomhed1]s hjemmeside er gældende fra marts 2014, og der fremgår to slags lakforsegling. Den dyreste står til 2.500 kr. + moms (3.125 kr. inkl. moms) og har teksten Ditec behandling (lakforsegling).

SKAT vælger at anvende prisen fra [virksomhed1]s prisliste fra marts 2014 på 2.500 kr. + moms.”

Herefter fremgår det igen af alle SKATs seks afgørelser, at:

”Specielt vedr. bilradio:

[virksomhed2] A/S, som er den danske importør af Peugeot, har i brev af 10. december 2013 oplyst følgende til SKAT vedrørende bilradio:

[virksomhed2] A/S oplyste, at der er monteret en radio i bilen direkte fra fabrikken, men de er usikre på, om radioerne reelt har været afmonteret hos [virksomhed3] og genisat i bilerne enten hos [virksomhed3] eller hos forhandleren. Det er derfor [virksomhed2] A/S's formodning, at bilerne ikke har fået afmonteret radioen inden, at den er leveret til forhandleren fra [virksomhed3]. [virksomhed2] A/S har valgt at fakturere radioen for sig og bilen for sig i forbindelse med salget til detailforhandleren i Danmark. [virksomhed2] A/S fakturerede radioen til 1.910 kr. + moms, og forhandleren solgte radioen til slutbrugeren for 3.995 kr. inkl. moms. Der er fuld enighed om, at forholdet ikke er korrekt i forbindelse med bilens afgiftsberigtigelse.

Det er således SKATs opfattelse, at disse radioer ikke kan anses for eftermonteret udstyr.

I bilagene fremgår udtrykkene over og under skalaknæk. Dermed menes, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., at der beregnes 105 % af den afgiftspligtige værdi op til 79.000 kr. og 180 % af resten.”

Hertil fremgår det af SKATs to afgørelser af 2. juli 2014, at:

”Der er i forbindelsen med gennemgangen konstateret, at der er biler, hvor den afregnede registreringsafgift ikke stemmer overens med SKATs beregninger. Vi har ved alle ændringer medregnet selskabets faktiske betalte registreringsafgift i opgørelsen.”

Efterfølgende fremgår, i alle seks afgørelser, SKATs kommentarer til selskabets indsigelser på baggrund af et brev fra selskabets advokat, [person1] ([...]), af den 15. april 2014. Heraf fremgår bl.a., at:

”(...)

Konstatering af overflytning af elementer herunder avance på den nye bil:

Det er SKATs opfattelse, at det er konstateret, at elementer vedrørende den nye bil, herunder avance, er overflyttet til eftermonteret udstyr og til byttebilen, således det ikke længere er omfattet af den afgiftspligtige værdi. Den konstaterede overflytning tilsidesættes derfor i relation til afgiften.

Tilsidesættelsen begrundes med at det i hver af de udtagne bilhandler er konstateret, at den nye bil sælges med tab eller uden avance samtidigt med at eftermonteret udstyr fastsættes til priser, som ligger væsentligt over selskabets normale priser for tilsvarende udstyr.

De enkelte bilhandler har som helhed normalt givet et positivt resultat. Dvs. det der mangler i indtægt på den nye bil er hentet ind igen på eftermonteret udstyr.”

Hertil fremgår det yderligere af SKATs afgørelser af 15. maj 2015 og 2. juli 2014, at:

”Ved at flytte avancen fra den nye bil til eftermonteret udstyr, har selskabet opnået, at der ikke skal betales registreringsafgift af fortjenesten. Det betyder, at en samlet fortjeneste på f.eks. 15.000 kr. for hele handlen ikke bliver reduceret til 7.286 kr., når der ikke bliver betalt 180 % i registreringsafgift af denne fortjeneste, fordi den er flyttet over på udstyr som ikke skal afgiftsberigtiges.”

Det fremgår endvidere af alle SKATs seks afgørelser, at:

” Kommentar til den skriftlige aftale indgået mellem forhandleren og kunden:

Med hensyn til selskabets indsigelse om, at den foreliggende skriftlige aftale mellem selskabet og kunden skal lægges til grund, når der er tale om uafhængige parter, er det SKATs opfattelse, at parterne ved disse handler godt nok er uafhængige parter, men at de ikke har modsatrettede interesser.

Det skal forstås på den måde, at når en kunde kommer i butikken for at købe en ny bil, så er det den samlede pris for bilen på gaden eller byttesummen, der interesser kunden.

Der kan dog forekomme situationer, hvor kunden ønsker så lav en pris for selve den nye bil som muligt, hvis der skal ske beskatning af fri bil, og der kan være tilfælde, hvor byttebilen skal sættes så højt som mulig af hensyn til finansiering og frigivelse af midler, men bortset fra disse tilfælde, har kunden normalt ikke nogen særlig interesse i fordeling afkøbesummen på de enkelte elementer bortset fra, hvis forhandleren evt. kan tilbyde kunden en bedre pris, når fordeling af købesummen ændre på en måde, så der skal betales mindre i afgift. I disse tilfælde vil der således værre sammenfaldende interesse mellem forhandleren og kunden.

Det er SKATs erfaring, at der, på det tidspunkt hvor kunden og forhandleren indgår en handel, bliver aftalt en samlet pris for bilen inkl. udstyr m.v. eller en byttesum. Normalt bliver der underskrevet en slutseddel, hvor kun dette beløb fremgår.

Når kunden så afhenter den nye bil, bliver der fremlagt en faktura til underskrift, hvor forhandleren har fordelt den aftalte slutpris/byttesum på den nye bil uden afgift og moms, evt. fabriksmonteret udstyr uden afgifter og moms, eftermonteret udstyr uden moms, leveringsomkostninger uden moms, momsbeløbet, registreringsafgiften og udlæg for nummerplader, samt evt. den værdi byttebilen indgår til. Bundlinjen/resultatet er dog det samme, som blev aftalt ved handlens indgåelse. Denne faktura har de fleste ingen problemer med at underskrive, da slutresultatet er det samme, og de kan køre derfra med den nye bil.

Ud fra ovennævnte er det SKATs opfattelse, at den underskrevne faktura eller slutseddel ikke kan tillægges afgørende betydning, da parterne ikke har modsatrettet interesse i købesummens fordeling.

Samtidigt har SKAT som tidligere nævnt konstateret, at der er sket overflytning af avance til elementer, som er fri for registreringsafgift i de enkelte biler.

Kommentar til Ad 1: (SKATs anvendelse af den vejledende udsalgspris for den nye bil)

Selskabet har anført, at der ikke på nogen måde kan tillægges den vejledende udsalgspris anmeldt af importøren nogen vægt i sagen.

SKAT har på intet tidspunkt påstået, at der skal handles til de af importøren fastsatte vejledende udsalgspriser.

Den vejledende udsalgspris, som importøren har indberettet til SKAT, er normalt identisk med den pris der fremgår af det prisskilt som er placeret i bilen ved forhandleren og som normalt også fremgår af forhandlerens hjemmeside. Den vejledende udsalgspris er udgangspunktet for handlen men som selskabet har anført vil forhandleren kunne give en "rabat” på prisen afhængig af, hvor høj en avance forhandleren ønsker eller kan opnå.

Hvis der er tale om biler som afgiftsberigtiges med 180 %, så vil f.eks. hver l0.000 kr. netto, som forhandleren nedsætter sin avance medføre en nedsættelse af udsalgsprisen med 35.000 kr.

SKAT har i denne sag udelukkende brugt den vejledende udsalgspris for den nye bil som en overgrænse for, hvor meget der kan anses for overflyttet i avance til udstyr og byttebilen da det må forventes, at ingen kunder vil betale mere end den udsalgspris der fremgår af prisskiltet i butikken eller af forhandlerens hjemmeside.

Der er således slet ikke tale om at SKAT pålægger forhandleren til at sælge til en forudbestemt fast pris.

Kommentar til Ad 2: (Betydningen af at de nye biler sælges med negativ eller 0 avance)

Selskabet har anført, at biler solgt med negativ avance eller uden avance ikke kan tillægges nogen betydning i sagen, da alle biler er solgt med registreringsafgiftslovens krav om minimumsavance.

SKAT er enig i at bilerne er solgt med registreringsafgiftslovens krav om minimumsavance, men vi er ikke enige i at det ikke kan tillægges nogen betydning i de udvalgte sager, hvor det er konstateret at det tab der er på den nye bil, er hentet ind igen ved at forhøje priserne for eftermonteret udstyr.

SKAT anerkender, at selskabet kan have forretningsmæssige begrundelser for at sælge nye biler med tab, for at holde gang i værkstedet og opfylde importørens krav om salg, men når det konstateres, at nedsættelse af avance på den nye bil hentes hjem igen på udstyret eller byttebilen, så er der tale om omgåelse af Registreringsafgiftslovens regler om overflytning af afgiftspligtig avance.

Selv om den nye bil var solgt med den avance, som SKAT anser for rigtig, ville det stadig holde gang i værkstedet og opfylde importøren krav. Selskabets avance ville bare blive reduceret, når der svares registreringsafgift af avancen.

SKAT har heller ikke udtaget de eventuelle nye biler, hvor der er negativ avance, men hvor der ikke er konstateret en overflyttet avance.

Kommentar til Ad 3 og 4: (Intern fakturering og vejledende udsalgspriser for eftermonteret udstyr)

Selskabet har anført, at interne faktureringer mellem de forskellige afdelinger i virksomheden er helt uden betydning for sagen, og at de vejledende priser på det solgte ekstraudstyr ikke kan tillægges afgørende betydning for sagen.

Dette er SKAT meget uenig i.

SKAT har telefonisk kontaktede [person2] fra selskabet den 14. januar 2014 og forespurgt, om den pris, der stod på værkstedsfakturaen, var samme pris, som en kunde fra gaden ville skulle give for ekstraudstyret, herunder montering m.v., eller om SKAT skulle tage udgangspunkt i de priser, der er at finde på Peugeots hjemmeside. [person2]s svar var, at SKAT skulle anvende de priser der fremgik af værkstedsfakturaen, og så ville selskabet efterfølgende indsende dokumentation til de enkelte biler, hvor de mente, der skulle være korrektioner.

Selskabet har med brevet den 15. april 2014 medsendt en mappe med forskellige korrektioner til de enkelte biler.

(...)

De korrektioner, selskabet er kommet med, har været på enkelte ting. For de fleste af disse korrektioner har der været angivet en samlet pris (ekstraudstyret, montering og moms) på Peugeots offentliggjorte prisliste gældende fra 2014, som har været mere fordelagtig for selskabet. SKAT har valgt at anvende Peugeots prisliste og mener hermed at have opnået et reelt billede af hvor meget det eftermonterede udstyr er overfaktureret.

Idet der er tale om salg fra 2011, og prislisterne, der anvendes, er fra 2014, anses dette for værende til selskabets fordel (...)

Det er efter disse korrektioner SKATs opfattelse, at de priser som er anført på fakturaerne fra værkstedet til salgsafdelingen er udtryk for normale udsalgspriser i virksomheden.

Kommentar til Ad 5: (Oplysninger om vejledende udsalgspriser)

Selskabet har anført at SKAT har forsøgt at etablere en "omvendt bevisbyrde” for selskabet.

Dette er ikke tilfældet. SKAT anvendte i forslaget de interne værkstedsfakturaers priser som vejledende priser. Dette skyldes at SKAT telefonisk kontaktede [person2] fra [by1] den 14. januar 2014 og spurgte, om den pris der stod på værkstedsfakturaen var samme pris som en kunde fra gaden ville skulle give for ekstraudstyret, herunder montering m.v., eller om SKAT skulle tage udgangspunkt i de priser, der er at finde på Peugeots hjemmeside. [person2]s svar var, at SKAT skulle anvende de priser der fremgik af værkstedsfakturaen og så ville selskabet efterfølgende indsende dokumentation til de enkelte biler, hvor de mente, der skulle være korrektioner.

Der har således på intet tidspunkt været tale om at etablere en "omvendt bevisbyrde".”

Hertil fremgår det yderligere af SKATs afgørelse af 9. oktober 2014 og 11. november 2014, at:

”Med hensyn til [person1]s bemærkninger omkring telefonsamtalen med [person2] den 14. januar 2014 har SKAT ikke forsøgt at fordreje [person2]s svar, således at det skulle virke som om, at [person2] havde sagt, at salgsafdelingen anvender de priser, der fremgår af værkstedsfakturaerne, overfor kunder.

Der er tale om, at SKAT har refereret den aftale, der blev indgået med [person2] om, at SKAT i sit forslag til afgørelse skulle prøve at tage udgangspunkt i priserne på værkstedsfakturaerne, og så ville selskabet komme med korrektioner, hvor det måtte være relevant.”

Det fremgår endvidere af alle SKATs seks afgørelser, at:

” Kommentar til Ad 6: (Lakforsegling)

Selskabet har anført at prisen for lakforsegling følger selskabets samarbejdspartners priser ([virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1]) på 2.316 kr.+ moms. (2.895 kr. inkl. moms). Der

er ligeledes beskrevet at denne pris har været gældende siden 2010.

Opslag på den i brevet angivne hjemmeside viser ikke til [virksomhed1]s prisliste. SKAT kan dog finde prislisten via hjemmesiden. Den prisliste, der fremgår på [virksomhed1]s hjemmeside, er gældende fra marts 2014, og der er to slags lakforsegling. Den dyreste står til 2.500 kr.+ moms (3.125 kr. inkl. moms) og har teksten Ditec behandling (lakforsegling).

SKAT vælger i afgørelsen at anvende prisen fra [virksomhed1]s prisliste fra marts 2014 på 2.500 kr.+moms som vejledende udsalgspris.

Kommentar til Ad 7 (Bilradioer)

Selskabet har anført, at alle biler er leveret med en original radio, der er blevet afmonteret og erstattet af en eftermonteret radio.

SKAT har ikke modtaget yderligere på radioerne fra [virksomhed2] A/S og fastholder standpunktet omkring radioerne.

(...)”

Det fremgår endvidere af SKATs afgørelser af 15. maj 2014, at:

” Kommentarer til de foretagne korrektioner til afgørelsen: (den medsendte mappe)

På baggrund af den af selskabet medsendte mappe til brevet af 15. april 2014 med diverse korrektioner for hver bil, har SKAT foretaget følgende korrektioner:

Med brevet af 15. april 2014 var en mappe indeholdende bilag 1 for de 40 biler inddelt under hvert sit faneblad. På nogle af dem er der sket en overstregning af et beløb og et andet beløb er påført. Dokumentationen, der fra selskabet er medsendt, er, noget de kalder for "status skærm". Det ligner en faktura til kunden, der har købt bilen (dog dateret i 2014) med et indbetalingskort på. Ved de biler, hvor disse ”status skærm" forefindes, er de vedlagt som bilag sammen med de korrigerede bilag 1 i mappe (...).

SKAT kontaktede telefonisk [person2] den 5. maj 2014 for at få at vide, hvad disse bilag skulle dokumentere. [person2] forklarede, at det var deres bedste forsøg på at skabe de korrekte priser, der kunne være ved det mekaniske værksted. Det vil sige, den pris en kunde fra gaden skulle give. Dog kan prisen stadig være både lavere og højere afhængig af situationen.

SKAT har valgt at se bort fra de medsendte bilag, da disse er fiktivt fremstillede bilag og ikke dokumentation for, hvad prisen er for ekstraudstyret på bilerne. I de korrigerede bilag 1, er der derfor anvendt de priser, der fremgår på Peugeots hjemmeside over tilbehør til de forskellige biltyper. De prislister, der anvendes, er gældende fra 2014, og de må derfor være til fordel for selskabet, da salget er tilbage i 2011. For alle biler er gældende, at efteropkrævningen af afgiften nedsættes.

Ved anvendelse af Peugeots prislister har SKAT ligeledes ikke kun korrigeret for de ting selskabet har kommenteret på i bilag 1, men samtlige de ting, det har været muligt at finde (eller meget tæt på) via prislisterne er korrigeret. Også selvom selskabet kun har kommenteret på enkelte ting.

Begrundelsen, for at anvende prislisten på tilbehør fra Peugeots hjemmeside, er, at den pris der fremgår på prislisten må være den maksimale pris, en kunde vil give for ekstraudstyret på sin bil. Det er den pris kunden kan se, og det er usandsynligt, at nogen vil give mere end den pris der fremgår offentligt.

SKAT har dog alligevel ladet priser fra de interne værkstedsfakturaer stå, hvor disse fremgår som en lille smule højere end prislisten. Der er her tale om f.eks. "sikkerhedspakken" med sikkerhedsvest, advarselstrekant og førstehjælpskasse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelser ændres, således at SKATs krav på opkrævning af registreringsafgift nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden er det anført, at:

”(...)

Det fremgår af afgørelserne (bilag 1-4), at SKAT's generelle opfattelse er, at Klager på en retsstridig måde har overflyttet avance fra det afgiftspligtige område (nye biler) til det afgiftsfri området (salg af ekstraudstyr).

Dette bestrides i det hele af selskabet, som derfor ikke kan anerkende det opgjorte afgiftskrav, jf. uddybende nedenfor.

3.1 Bevisbyrden for overflytning påhviler SKAT og er ikke løftet

Det er helt overordnet Klagers opfattelse, at SKAT ikke har dokumenteret, at der i de konkrete handler er sket en retsstridig overflytning af avance fra det afgiftspligtige område til det afgiftsfri område.

Registreringsafgiftslovens værnsregel i § 8 har følgende ordlyd:

"Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften."

Det følger direkte af ordlyden af denne bestemmelse, jf. ordet "konstateret", at det er SKAT, der har bevisbyrden for at der er sket en retsstridig overflytning af avance.

Dette princip er ligeledes fastslået af Vestre Landsret i en afgørelse, som undertegnede procederede på vegne en anden Peugeot forhandler. Vestre Landsrets tilkendegivelse af 5. oktober 2004 i B-1510-03 dannede grundlag for et forlig med SKAT i overensstemmelse med rettens tilkendegivelse. Afgørelsen er gengivet i SKM 2005.14.VLR.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at SKAT i henhold til den påberåbte værnsregel har bevisbyrden for, at der i de enkelte bilhandler i hvert enkelt tilfælde er konstateret en overflytning af afgift fra det registreringsafgiftspligtige område til det afgiftsfrie område.

Der var i sagen fra 2004 tale om en materiel afgørelse af afgiftsspørgsmålet under en domstolsbehandling af en sag, der tidligere var afgjort af SKAT og Landsskatteretten med det modsatte resultat. Den omstændighed, at der i den pågældende sag var indgået aftaler om såkaldte "byttesumshandler" med en fast byttesum, uden specificering af priserne på hverken den nye bil eller kundens ibyttetagne brugte bil eller udstyr blev ikke tillagt nogen afgiftsmæssig betydning af landsretten.

Bevisbyrde for overflytning af avance kan SKAT ikke løfte ved at henvise til generelle betragtninger om, hvad SKAT mener en kunde "normalt" ville betale for noget konkret ekstraudstyr eller ved henvisning til en fravigelse af "vejledende priser" for henholdsvis nye biler og ekstraudstyr.

SKAT må således, som fastslået af Landsskatteretten i j.nr. 12-0192157, i hvert enkelt handel dokumentere, at der konkret er sket en overflytning af avance, hvilket ikke er sket i denne sag.

I klageskrivelsen af 9. januar 2015 har repræsentanten i denne sammenhæng tillige henvist til Vestre Landsrets dom af 2. december 2014 samt vedlagt denne som bilag.

Det bemærkes særligt, at der i alle tilfælde foreligger en skriftlig aftale mellem Klager og kunden om prisen på både den nye bil og ekstraudstyret, ligesom omfanget af ekstraudstyr i alle tilfælde er specificeret og angivet med en samlet pris på de udstedte fakturaer til kunden på den måde, som det teknisk er muligt grundet Klagers edb system. Når der således foreligger en aftale mellem Klager og kunden, må denne aftale og de heri aftalte priser på den nye bil og ekstraudstyret lægges til grund af SKAT. Der er tale om uafhængige parter, og der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den indgåede aftale.

For at kunne tilsidesætte en sådan aftale mellem Klager og kunden skal SKAT dokumentere en konkret modsatrettet aftale; eksempelvis ved fremlæggelse af dokumentation i form af korrespondance med kunden eller lignende bilag, hvoraf det fremgår, at der mellem kunden og Klager reelt er indgået en aftale til andre priser end de priser, der fremgår af fakturaen til kunden. Dette er ikke tilfældet og Klager afviser naturligvis, at der er indgået sådanne aftaler med kunderne.

Priserne er i hvert enkelt tilfælde aftalt med kunden på baggrund af den foreliggende konkurrencesituation, hvorefter der er en utrolig skarp konkurrence på prisen på de nye biler, idet der er tale om en genusvare, som kunden kan købe med samme garanti osv. i en hvilken som helst Peugeot forretning i landet og let vil kunne indhente konkurrerende priser på fra andre forhandlere.

Der er ikke i forbindelse med salget til kunden af den nye bil samme opmærksomhed fra kundens side på priserne på ekstraudstyr og det mersalg, som sælgeren opnår i forbindelse med salget af ekstraudstyr, er i væsentligt omfang mere impulspræget fra kundens side i salgssituationen og den typiske kunde er dermed ikke så prisbevidst eller velforberedt på denne del af handlen.

Hertil kommer, at kunderne lægger afgørende vægt på at kunne få bilen med hjem efter levering hos forhandleren med netop det udstyr, som de har valgt. Det er derfor ikke afgørende for kunden, om han evt. ville kunne købe udstyret billigere i en anden del af landet, idet han undgår besværet med at skulle afvente dette og selv hente udstyret og arrangere montering m.v. samt undvære den nye bil i en periode efterfølgende. Hvis kunden er tilfreds med prisen på den nye bil vil han således være mindre tilbøjelig til at forsøge at få reduceret prisen på det valgte ekstraudstyr.

Den lave og ofte negative avance på de nye biler skyldes konkurrencesituationen og ikke mindst det pres der ligger på forhandlerne fra importørens side for at opnå de opstillede salgsmål for forhandleren, som måles i antal solgte biler, og som er helt afgørende for forhandlerens mulighed for at fortsætte som autoriseret forhandler og for de samhandelsvilkår der gælder i forhold til importøren.

Selv om der måtte være en efter SKAT's opfattelse "unormal" lav eller negativ avance på de nye biler og en "unormal" høj avance på ekstraudstyret er dette altså ikke udtryk for en retsstridig overflytning af avance fra den nye bil til udstyret i strid med registreringsafgiftslovens§ 8, jf. LSR 12-0192157 og den nyeste kendelse fra Landsskatteretten, j.nr. 12-0192157.

Der kan i denne sammenhæng ikke tillægges vejledende udsalgspriser nogen som helst betydning. Kun såfremt der foreligger en helt ekstraordinær fravigelse af de af kunden kendte vejledende priser for udstyr (med mere end f.eks. 100 %), vil dette kunne indgå i vurderingen. Det er der ikke i noget tilfælde tale om i denne sag.

SKAT har efter Klagers opfattelse med afgørelserne (bilag 1-4) tilsidesat det bevisbyrdeprincip, som er fastsat i retspraksis, senest ved Landsskatterettens j.nr. 12-092157, hvor Landsskatteretten fastslog følgende:

"Landsskatteretten mener, at det ikke er tilstrækkeligt for at dokumentere, at der er overflyttet avance, så avancen ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, at det objektivt er konstateret, at et nyt køretøj er solgt med negativ avance samtidig med, at der er konstateret et overskud på den samlede handel med køber.

Det er derfor ikke berettiget, at SKAT har afkrævet selskabet yderligere registreringsafgift.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at SKAT ikke ved den objektive konstatering har godtgjort, at der i alle tilfælde reelt er tale om en flytning af en avance og ikke et salg med tab efterfulgt af et salg med avance."

Klager fastholder, at bilerne omfattet af nærværende klage er berigtiget afgiftsmæssigt korrekt, og bestrider af ovenstående årsager, at der skulle være sket overflytning af avance, således som SKAT udokumenteret lægger til grund.

3.2 Specifikke bemærkninger til SKATs afgørelse.

Skat har i høringsforslagene forud for afgørelserne begrundet opkrævningen med, at der er sket overflytning af avance i strid med registreringsafgiftslovens § 8 med følgende konkrete argumenter:

1. Nye biler sælges af Klager til priser væsentligt under den af importøren anmeldte vejledende udsalgspris ifølge standardpris indberetningen.

2. Nye biler sælges med tab.

3. Der er en del biler, hvor kunderne har betalt højere priser for udstyr, end værkstedet har faktureret salgsafdelingen internt for udstyret.

4. Det er SKAT's opfattelse, at ekstraudstyr ikke kan sælges til priser, der er højere end den vejledende udsalgspris for det pågældende udstyr.

5. SKAT lægger vægt på, at Klager ikke, trods opfordret hertil, har kunnet indsende yderligere dokumentation til SKAT vedrørende vejledende udsalgspriser.

6. SKAT har lagt til grund, at ydelser leveret af 3. mand (eksempelvis undervognsbehandlinger) i forbindelse med regulering af afgiftstilsvaret (højst) kan anvendes de vejledende udsalgspriser, som almindelige kunder skal betale for samme ydelse hos 3. mand. Klager er dog godskrevet en evt. rabat fra 3. mand.

7. For så vidt angår radioer er der en speciel problemstilling. SKAT anser radioerne for fabriksmonterede og dermed ikke som afgiftsfrit ekstraudstyr.

Ad. 1. Der kan ikke på nogen måde tillægges de vejledende udsalgspriser anmeldt af importøren nogen vægt i sagen. Disse er således fastsat helt vilkårligt. Blandt andet med det formål at kunne tilbyde kunderne en betydelig "rabat" i forhold til denne pris.

Prisen er således ikke på nogen måde udtryk for en "sædvanlig salgspris".

SKAT opfordres (1) fortsat til, at fremlægge en opgørelse over, i hvilket omfang der reelt i de relevante perioder er sket salg af nye biler som de i sagen omhandlede til de såkaldte vejledende udsalgspriser, idet dette bestrides.

SKAT's argument om, at der reelt ikke kan ske en fravigelse af de vejledende priser på de nye biler er konkurrenceretligt ulovligt, idet det reelt vil medføre bindende videresalgspriser, hvilket er i strid med konkurrencelovgivningen. Det bemærkes at det netop var dette konkurrenceretlige hensyn, der førte til den nuværende registreringsafgiftslov med en fast minimumsavance ud i forhandlerleddet, med henblik på netop af undgå faste priser og sikre en konkurrence på prisen i forhold til kunderne, herunder kunder, som ikke kunne omfattes af flåderabatter og lign.

Ad. 2. At nye biler sælges med negativ avance kan ikke tillægges nogen betydning i sagen. Det ligger således helt fast, at alle biler er solgt med en avance, der opfylder registreringsafgiftslovens krav om minimumsavance. Når en ny bil således lovligt kan sælges med en negativ eller meget lille avance i ren handel, kan der ikke være tale om en overtrædelse af samme lov, at sælge den tilsvarende bil til samme pris som led i en byttehandel eller med et samtidigt salg af ekstraudstyr. Baggrunden for de lave priser på nye biler er anført ovenfor og skyldes altså ikke en hensigt om at "snyde" med registreringsafgiften. Forhandleren har således af andre årsager en forretningsmæssig begrundelse for at sælge bilerne med lave eller negative avancer. Dels og primært de ovennævnte men også den begrundelse, at der med salget normalt følger en ny kunde på serviceværkstedet eller fastholdes en bestående kunde, med deraf følgende omsætning og fortjeneste samt at der senere kan indgås nye handler med kunden i form af reparationer og salg af yderligere udstyr til bilen i form af nye dæk, vinterhjul m.v.

Ad. 3. Interne faktureringer mellem de forskellige afdelinger i virksomheden er helt uden betydning for sagen. Det er alene relevant at se på, hvilke aftaler og priser, der er aftalt eksternt i forhold til kunden.

Ad. 4. De vejledende priser på det solgte ekstraudstyr kan ikke tillægges afgørende betydning for sagen, når der er indgået en skriftlig aftale med kunden om en anden pris. SKAT's argument om, at der ikke kan ske fravigelse af de vejledende priser er uholdbare. Et system med faste priser er konkurrenceretligt ulovligt. Det bestrides således, at der ikke kan aftales priser, der også i opadgående retning fraviger de vejledende priser og at en sådan fravigelse, der ikke er eksorbitant, ikke kan tillægges bevismæssig betydning.

Ad. 5. Den omstændighed, at Klager ikke har fremsendt SKAT oplysninger om vejledende priser er uden betydning for sagen. Det er som det er fremgået Klagers opfattelse, at disse priser er uden relevans for SKAT's vurdering af sagen, og SKAT må således selv søge at oplyse sagen, for så vidt angår sådanne generelle oplysninger, der ikke har betydning for den enkelte handel, idet Klager har oplyst alle øvrige ønskede omstændigheder om de konkrete handler. Det er SKAT, der har bevisbyrden i sagen og det er forvaltningsretligt meget betænkeligt, at SKAT tilsyneladende tillægger Klagers manglende oplysning om vejledende generelle priser betydning. Dette argument fra SKAT's side kunne tolkes som om, at man forsøger at etablere en "omvendt bevisbyrde" for Klager, hvorefter det er Klager, der skal bevise, at der ikke er overflyttet afgift.

Ad. 6. Det gøres gældende, at Klager i forhold til kunden er berettiget til at beregne en pris inkl. avance, som er uafhængig af priserne fra 3. mand og at der under alle omstændigheder kan beregnes en rimelig avance til Klager ved salg af 3. mands ydelser som eksempelvis undervognsbehandling og salg af benzinkort.

Ved eksempelvis lakforsegling af nye biler ("WaxOyl"), som en meget væsentlig del af Klagers nye biler sælges med, bestrides den vejledende udsalgspris anvendt af SKAT.

Priserne herfor følger Klagers samarbejdspartners priser ([virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1]). Priserne kan findes på dette firmas hjemmeside: http:// [...dk]. Den vejledende pris har her siden 2010 været kr. 2.316,00 + moms.

Den interne afregning fra klargøringsafdelingen er alene kr. 867,00 med tillæg af materialer kr. 350,00 i alt kr. 1.217,00.

Det er Klagers opfattelse, at det er denne vejledende pris der skal lægges til grund af SKAT, hvis der mod Klagers indsigelser skal ske en regulering.

Ad. 7. For så vidt angår de omhandlede radioer er der en speciel problemstilling.

Klager har i alle tilfælde fået leveret bilerne med en original radio, der efterfølgende er afmonteret og erstattet af en eftermonteret radio. De afmonterede radioer er af Klager solgt til en engroskøber ([virksomhed4] A/S, [adresse2], [by2]).

SKAT opfordres (2) fortsat til at belyse sagen og hermed til at undersøge, om radioerne faktisk er medtaget med det korrekte beløb i importørens beregning af afgiften på certifikatet, idet dette Klager bekendt er tilfældet i en række andre sager.

Klager har handlet i god tro og efter instruks fra importøren og har således ikke haft anledning til at gå ud fra, at der var tale om en fejlagtig behandling af sagerne fra importørens side. Såfremt SKAT vælger at opkræve en evt. yderligere afgift hos Klager og ikke hos importøren, vil Klager søge regres i form af et erstatningskrav hos importøren.

(...)”

I klageskrivelsen af 9. januar 2015 har repræsentanten anført følgende som supplerende bemærkninger til SKATs afgørelser:

”(...)

2.1.1 Bevisværdien af den skriftlige aftale mellem selskabet og kunden

SKAT anfører i sin afgørelse side 18, at parterne ved disse handler godt nok er uafhængige parter, men at de ikke har modsatrettede interesser. SKAT tillægger af denne årsag ikke faktura eller slutseddel afgørende betydning.

Dette synspunkt kan selskabet ikke tiltræde.

Det er helt afgørende for selskabets ansvar rent køberetligt at sikre sig, at værdierne angivet i faktura og slutseddel er korrekte. Hvis kunden således fortryder købet af en af ekstraydelserne, vil selskabet være forpligtet til at kreditere det aftalte og anførte beløb og ikke et ukendt mindre beløb.

Selskabets mangelsansvar er ligeledes relateret til de aftalte og angivne priser, hvorfor selskabet også af denne årsag har interesse i at sikre korrekt prisangivelse.

Det forhold, at der i relation til registreringsafgiften ikke er deciderede modsatrettede interesser, ændrer af ovenstående årsager ikke ved, at begge parter af andre årsager, herunder køberetlige og forsikringsretlige årsager, har modsatrettede interesser, der sikrer korrekt prisangivelse på fakturaer og slutsedler.

De aftalte og angivne priser skal derfor lægges til grund, med mindre SKAT påviser andet.

2.1.2Negativ eller 0 avance

Selskabet har påpeget, at bilpriserne på markedet er presset meget lavt ned, da kunderne hjemmefra kan ringe og forhøre sig om priserne på de enkelte biler ved forhandlerene på landsplan. Hvis selskabet ikke tilbyder en - endog meget - lav pris, så vil selskabet ikke få handlen hjem.

Priserne er derfor på landsplan presset helt ned, og det er på ingen måde usædvanligt, at forhandleren får 0 kr. i avance på den nye bil.

Selskabet er uagtet lav avance på bilen interesseret i handlen af den simple årsag, at hver solgt bil typisk fører en ny kunde til værkstedet, hvor selskabets primære indtjening ligger.

Hertil kommer, at selskabet ifølge aftalen med importøren har pligt til at aftage et givent antal biler årligt, hvorfor biler uden avance også af denne årsag er positive for selskabet, der herved opretholder status som autoriseret forhandler.

SKAT anfører i afgørelsen side 19, at selskabet også ville kunne holde gang i værkstedet og leve op til importørens krav, hvis selskabet solgte bilerne med positiv avance.

SKAT overser i den sammenhæng fuldstændigt, at selskabet slet ikke ville få solgt bilen til kunden, hvis selskabet havde taget en sådan avance, idet salget i så fald var gået til en konkurrerende forhandler i stedet.

Salg med lav avance er en nødvendighed og udtryk for det prisleje, der gælder på markedet på salgstidspunktet. Der er således ikke en krone at flytte i avance på bilen, men alene et ekstra beløb at indtjene på salg af ekstraudstyr og ydelser samt på værkstedsydelser.

2.1.3 Intern fakturering

SKAT har som anført ovenfor valgt at acceptere selskabets interne faktureringer - altså faktura fra værksted til salgsafdeling - ved SKATs opgørelse af bilernes registreringsafgiftspligtige værdi.

SKAT henviser i den sammenhæng til en samtale, der fandt sted telefonisk den 14. januar 2014 med selskabets medarbejder [person2].

Det skal gentages, at selskabets medarbejder i modsætning til det af SKAT anførte, ikkehar oplyst, at de interne fakturer svarer til den pris, som selskabet har aftalt med kunderne.

2.1.4Bilradioer

SKAT har undladt at forholde sig til selskabets bemærkninger til salget af bilradioer, idet SKAT blot har anført, at

"SKAT har ikke modtaget yderligere på radioerne fra [virksomhed2] A/S"

SKAT opfordres til at fremlægge notater fra telefonsamtaler og øvrige samtaler med [virksomhed2] A/S samt yderligere korrespondance mellem SKAT og [virksomhed2] A/S.

(...)”

SKATs udtalelse af 26. marts 2015

SKATs udtalelse omfatter et generelt afsnit vedrørende det retlige grundlag for sagerne omfattet af projektet, herunder særligt vedrørende flytning af avance samt konstatering som grundlag for tilsidesættelsen og avance flyttet til ekstraudstyr.

SKATs udtalelse af 23. september 2016

SKATs udtalelse omfatter en generel udtalelse til Skatteankestyrelsens kontorindstilling for sagerne omfattet af projektet.

SKAT har tiltrådt Skatteankestyrelsens kontorindstilling og er ikke fremkommet med nye oplysninger eller vurderinger. SKAT har i udtalelsen bl.a. præciseret sin opfattelse af, hvorledes markedsprisen kan og skal fastsættes, herunder fastsættelse af markedsprisen ud fra et forsigtigt skøn.

Repræsentantens bemærkninger af 26. oktober

”(...)

Jeg kan i det hele henholde mig til det allerede tidligere anførte i forbindelse med påklage af de enkelte afgørelser.

Det kan tiltrædes, at det, som anført af Skatteankestyrelsen, er SKAT, der har bevisbyrden for, at der foreligger ulovlig overførsel af avance fra det afgiftspligtige til det afgiftsfri område i disse sager.

Det kan ligeledes tiltrædes, at denne bevisbyrde alene kan løftes, hvis det kan dokumenteres, at der foreligger en prisnedsættelse på den nye bil, som ikke er udtryk for en konkret forhandling i den isolerede handel, men betinget af, at der i samme handel indgår andre elementer (eksempelvis ekstraudstyr), der ikke er afgiftsbelagte, og som indgår i handlen til en pris, der dokumenteres væsentligt at overstige en markedspris, som ikke kan forklares med forretningsmæssig begrundelse eller er udtryk for en konkret forhandling i den konkrete handel.

Endelig kan det tiltrædes, at salget af den nye bil og salget af udstyr eller andre elementer skal være samtidige og gensidigt betingede af hinanden.

Bevisbyrden kan naturligvis også løftes ved, at det af SKAT dokumenteres, at der mellem parterne i en konkret handel udtrykkeligt er aftalt, at der overflyttes avance på ulovlig vis. Dette er dog ikke tilfældet i nogen af de ovennævnte konkrete sager.

Jeg er enig med Skatteankestyrelsen i, at en henvisning til eksempelvis interne fakturaer på udstyr, de af en 3. mand fakturerede priser ved ydelser leveret af denne, vejledende udsalgspriser eller anmeldte standardpriser på de nye biler ikke kan udgøre et tilstrækkeligt bevis for en ulovlig overflytning af avance eller for en faktisk markedspris, hverken generelt eller konkret i de enkelte handler.

Jeg er ligeledes enig i, at der må foretages en konkret vurdering af de enkelte handler omfattet af de ovennævnte sager, og at det skøn, der foretages i forbindelse med fastlæggelsen af en ”markedspris” i en konkret ”handelssituation”, må udøves med en betydelig grad af forsigtighed. Der er således tale om en retrospektiv skønsudøvelse behæftet med en meget betydelig grad af usikkerhed. Det er således min opfattelse, at der af SKAT skal dokumenteres en betydelig fravigelse fra ”markedsprisen”, og at denne som minimum skal udgøre 35 %, før bevisbyrden kan anses for løftet. Det er dog næppe muligt at operere med en fast grænse, idet der netop er tale om et skøn, hvori flere elementer indgår. I modsat fald er der risiko for, at der opstår et konkurrencehæmmende miljø med faste priser i strid med konkurrencelovgivningen.

Formaliteten:

Som jeg læser Skatteankestyrelsens udkast til afgørelse lægges det til grund, at SKAT ikke i nogen af sagerne har løftet bevisbyrden for, at der er sket ulovlig overflytning af avance og dermed unddraget afgift.

Der lægges tilsyneladende op til en afgørelse, hvorefter der derfor sker hjemvisning af sagerne til fornyet behandling i SKAT med hjemmel i forretningsordenen for Landsskatteretten § 12, stk. 4.

I så fald vil SKAT i realiteten få et nyt forsøg på at løfte sin bevisbyrde, idet det således er muligt at fastholde ændringerne, men på grundlag af fornyede beviser for overførslen.

Hjemvisning finder normalt anvendelse, hvor første instans-afgørelsen er behæftet med så alvorlig formelle mangler, at det er nødvendigt med en ny behandling fra bunden af. Ankeinstansen vil have mulighed for at ”reparere” afgørelsen, men for ikke at afskære skatteyderen fra behandling på dette rette grundlag i flere instanser, vil der ofte ske hjemvisning.

I de foreliggende sager er der ikke tale om hjemvisning på grund af formelle fejl. Det er tværtimod det materielle grundlag for afgørelserne, der forkastes af Skatteankestyrelsen, der afviser, at SKAT har løftet sin bevisbyrde, hvorved det materielle grundlag for afgørelserne bortfalder.

Hjemvisning kan formentligt også finde sted, hvor ankeinstansen afviser et konkret foretaget skøn i sagen, og hvor ankeinstansen selv afstår fra at foretage et fornyet skøn. Men i disse sager er der heller ikke tale om tilsidesættelse af et skøn.

Skatteankestyrelsen forholder sig ikke til de konkret foretagne skøn i de enkelte handler, men afviser hele grundlaget for disse. Der er således ikke tale om, at der skal foretages et ændret skøn. Skatteankestyrelsen afviser SKAT’s forsøg på at opgøre alternative værdier for de enkelte elementer i afgiftsberegningen. Det er således ikke det konkret opgjorte skøn, der afvises, men selve grundlaget for SKAT’s afvisning af de angivne oplysninger.

En hjemvisning på dette grundlag er i den konkrete sag, efter min opfattelse, uhjemlet i den nævnte bestemmelse og vil reelt være udtryk for, at SKAT får mulighed for at træffe helt nye afgørelser på et helt nyt grundlag - ikke på et justeret grundlag. SKAT får med andre ord et ”ekstra skud i bøssen”.

Dette vil ud over det anførte medføre en meget betydelig forlænget sagsbehandlingstid i en sag, som allerede har varet i mange år, og som er baseret på et meget usikkert grundlag og med betydelig negativ effekt for de involverede forhandlere.

Skatteankestyrelsen er nået til det resultat, at der ikke er grundlag for de af SKAT foretagne ansættelsesændringer. Ikke, at ansættelsesændringerne er ukorrekt opgjort, men at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at der er uoverensstemmelse mellem de selvangivne oplysninger og de reelle værdier.

I denne situation må den korrekte konsekvens være frifindelse og ikke hjemvisning.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af den dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, at:

”Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften”

Af de almindelige bemærkninger til registreringsafgiftslovens § 8, i den i 2009 og 2010 gældende formulering, der blev indsat ved lov nr. 363 af 2. juni 1997, fremgår det vedrørende indsættelse af to værnsregler, (Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, side 5461), at formålet med lovændringen blandt andet var, at regeringen ønskede at gribe ind over for den praksis, hvor bilforhandleren aftalte med kunden, at den brugte bil indgik i handlen til under den rigtige brugtvognspris, mod at kunden til gengæld skulle betale en lavere pris for den nye bil. Det fremgår således, at:

”Hovedelementerne i forslaget er:

Personbiler m.v.

1. Der indføres en minimumsværdi for den afgiftspligtige værdi på detailforhandlernes indkøbspris tillagt 5 %. Som hovedregel vil registreringsafgiften fortsat blive beregnet af forbrugerprisen med moms, men uden registreringsafgift, men der vil altid mindst blive beregnet afgift af en detailavance på 5 %. For biler, der hidtil har været solgt med normal avance, ændres afgiften ikke. Forslaget vil medføre, at man ikke længere efter forhandling mellem bilsælgeren og køberen kan aftale avancen flyttet fra den nye bil, hvoraf der betales afgift til den bil, der tages i bytte.

(...)

Efter en ændring af registreringsafgiftsloven, der trådte i kraft i efteråret 1996, er der blevet mulighed for at fastsætte priserne på nye biler mere individuelt. En bilsælger vil kunne forlange en højere pris for en bil, hvis markedet kan bære det, eller en kunde er specielt interesseret i f.eks. hurtig levering. Modsat vil en bilkøber kunne forhandle prisen ned. Ved prisnedslag på 1.000,- kr. inkl. afgift vil forhandlerens avance falde med ca. 350,- kr. inkl. moms og 285,- kr. ekskl. moms. Resten af prisnedslaget på ca. 650,- kr. ved være nedsat registreringsafgift.

Ændringen af reglerne har imidlertid sat fokus på en praksis, hvorved der ved en kreativ fakturering kan ske en reduktion af afgifterne, uden at bilforhandlerens reelle avance bliver reduceret. Teknikken består i, at bilforhandleren, der skal sælge en ny bil og købe en brugt af bilisten, aftaler med bilisten, at prisen på den brugte bil skal være under den rigtige brugtpris. Herved får bilforhandleren udsigt til at opnå større avance på videresalg af den brugte bil. Som modydelse for at acceptere en lavere pris på den brugte bil, vil bilkøberen få tilbudt en lavere pris på den nye bil. Forhandleren betaler dog kun ca. 1/3 af nedslaget for den nye bil. Resten betaler statskassen. Forudsætningen for disse transaktioner er, at der kan gives en brugt bil i bytte. Hvis bilkøberen ikke har en sådan, er der tilfælde, hvor bilsælgeren havde solgt en sådan til bilkøberen midlertidigt.(...)”

Af de specielle bemærkninger til § 8, stk. 1, sidste pkt. (Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, side 5474, venstre spalte) fremgår følgende:

”Endvidere indsættes en værnsregel, som giver told- og skattemyndighederne mulighed for at tilsidesætte transaktionernes afgiftsmæssige virkninger, hvis de konstaterer, at der er sket overflytning eller omfakturering af priselementer fra det afgiftspligtige til det afgiftsfri område. Dette kan være tilfældet, hvis en prisnedsættelse ikke foretages isoleret, men betinget af eller i forbindelse med en anden handel, eksempelvis salg af ekstraudstyr eller køb af kundens brugte bil.

(...)”

Af Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 11. januar 2005, offentliggjort i SKM2005.15.TSS, til Vestre Landsrets afgørelse i TfS 2005,128 V, fremgår det, at:

”Ved et indenretligt forlig i Vestre Landsret er det fastslået, at det er ToldSkat, der har bevisbyrden for, at der er sket overflytning af afgiftspligtig avance på den fabriksnye bil til en forhøjet ikke-afgiftspligtig avance på den ibyttetagne brugte bil. I den aktuelle sag var slutsedlerne alene udfyldt med forskelsbeløbet mellem den solgte (nye) og den brugte ibyttetagne bil (byttesummen). Der var ikke grundlag for at opkræve registreringsafgift på baggrund af standardpriserne for bilerne, idet landsretten ikke fandt, at ToldSkat havde løftet bevisbyrden for overflytningen af avance. Det var således ikke bevist, at kunderne inden handlens endelige indgåelse ikke var orienteret om, at prisen for den bil, der blev taget i bytte, i det endelige salgsdokument ville blive beregnet med udgangspunkt i den aftalte byttesum og en pris lavere end standardprisen for den fabriksnye bil.(...)”

Skatteministeriet har den 23. februar 2004 fremsendt et svar på spørgsmål nr. 134-138 af 12. december 2003 (Alm. del – bilag 164). Heraf fremgår det ligeledes, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at der er sket overflytning, og at der stilles store krav til denne bevisbyrde.

Skatteministeriet har den 28. maj 2014 fremsendt et svar på spørgsmål nr. 494 af 30. april 2014. Heraf fremgår det, at det som udgangspunkt er SKAT, der skal løfte bevisbyrden for, at en bilforhandler har flyttet avance fra et køretøjs afgiftspligtige værdi til f.eks. afgiftsfrit ekstraudstyr.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at bevisbyrden for, at der er sket overflytning af avance, er SKATs, og at denne kan løftes og handlens transaktioner tilsidesættes, hvis det kan konstateres, at et nyt køretøj er solgt med negativ eller ingen avance (nul avance) i forhold til forhandlerens indkøbspris. Denne prisnedsættelse må dog ikke være udtryk for konkret forhandling i den isolerede handel, men skal være betinget af en samlet handel, hvor tillige indgår øvrige elementer, der ikke er afgiftsbelagte, og som indgår i handlen til en pris, der ligger væsentligt over markedsprisen. Prisnedsættelsen må videre ikke konkret kunne forklares med en forretningsmæssig begrundelse.

Det er tillige et krav for at løfte bevisbyrden, at handlerne af den nye bil og udstyret skal være umiddelbart tidsmæssigt forbundne og i øvrigt betinget af hinanden, således at bilen ikke kan købes til den aftalte pris, medmindre f.eks. udstyret købes til den angivne pris.

SKAT har ikke fremlagt dokumentation for, at der i de handler, der indgår i nærværende sag, eller i nogen andre handler i lignende verserende sager, er tale om, at det mellem handlernes parter eksplicit er aftalt at overflytte avance eller at justere priserne således, at avance flyttes fra de afgiftsbelagte biler til ikke afgiftsbelagt udstyr. Det er endvidere ikke dokumenteret, at køber har været bevidst om, at priserne er fastsat ud fra en målsætning om at ville minimere betalingen af registreringsafgift.

I forhold til at fastlægge markedsprisen på ekstraudstyr har SKAT fastsat ekstraudstyrets markedspris på grundlag af forhandlerens internt fakturerede priser, priser fra en ekstern leverandør (tredjemand) eller importørens vejledende udsalgspriser.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at de af SKAT fastsatte markedspriser ikke kan danne grundlag for en fastsættelse af markedsprisen for udstyr. Dette skyldes, at der ved anvendelse af interne priser, vejledende priser samt priser fra en ekstern leverandør ikke er foretaget en tilstrækkelig sammenligning med øvrige priser i markedet. Hertil kommer, at markedspriserne ikke er fastsat ud fra et skøn, hvori der tages hensyn til den forsigtighed, hvormed priserne bør fastsættes.

Det er herefter Landsskatterettens vurdering, at SKAT ikke på det foreliggende grundlag ved en gennemgang af selskabets priser for udstyr har løftet bevisbyrden for, at det kan konstateres at, den af forhandleren fakturerede pris ligger væsentligt over markedsprisen. Det er således ikke konstateret, at der er overflyttet avance fra et afgiftsbelagt køretøj til udstyr, der ikke indgår i det afgiftspligtige grundlag.

Det er dermed ikke berettiget, at SKAT har afkrævet selskabet yderligere afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1.

Radioer

For så vidt angår radioer er det SKATs påstand, at der er tale om fabriksmonteret udstyr, der derfor er en del af afgiftsgrundlaget. SKAT har indhentet oplysning fra importøren, der er usikker på, om radioerne blev afmonteret forud for levering til forhandleren. Repræsentanten har anført, at de fabriksmonterede radioer blev afmonteret og erstattet af nogle nye og eftermonterede radioer. De afmonterede radioer blev herefter solgt til en engros-køber, og er derfor ikke en del af afgiftsgrundlaget.

På baggrund af repræsentantens oplysninger, anser Landsskatteretten ikke SKATs bevisbyrde for, at der er overflyttet avance, for løftet. Der er hertil tillige henset til, at det fremgår af i hvert fald flere slutfakturaer, at der er leveret en radiopakke som eftermonteret udstyr. Kunden er således blevet faktureret yderligere for den eftermonterede radio i lighed med øvrigt ekstraudstyr.

Landsskatteretten skal hertil ligeledes bemærke, at i de tilfælde hvor der fremgår eftermonteret udstyr af slutfakturaen, anses det for dokumenteret at udstyret er solgt og leveret til kunden i den pågældende handel.

Landsskatteretten giver på denne baggrund selskabet medhold i den nedlagte påstand.