Kendelse af 22-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2018

[person1] har i årene 2006-2012 drevet den selvstændige erhvervsvirksomhed [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Der er tale om en irsk bar, som serverer drikkevarer.

I virksomhedens regnskaber for 2006-2012 er omsætningen ekskl. moms opgjort til henholdsvis 1.689.722 kr., 1.924.241 kr., 2.066.141 kr., 1.954.723 kr., 2.212.384 kr., 2.113.984 kr. og 2.054.790 kr. Det fremgår endvidere, at virksomheden har haft et vareforbrug på 582.638 kr. i 2009, på 625.104 kr. i 2010, på 641.122 kr. i 2011 og på 611.424 kr. i 2012.

Den 9. oktober 2012 modtog SKAT en borgerhenvendelse om, at klageren blandt andet skulle have undladt at indberette en del af virksomhedens omsætning. I anmeldelsen blev oplyst, at der bag baren var et skab med 2 låger, hvor der lå regnskab tilbage fra 2004, som kunne bevise anmelderens oplysninger.

Den 12. februar 2013 foretog SKAT et kontrolbesøg i klagerens virksomhedslokaler, hvor SKAT fandt kalendere for 2009 og 2010 med påførte omsætningstal, et A4 ark med overskriften ”omsætning [by1]” og et A4-ark med oplysninger om ”[person2]s bonus” i 2006 og 2007.

Der blev den 22. maj 2013 gennemført en ransagning af virksomhedens lokaler samt klagerens privatadresse og biler, hvor der blev beslaglagt regnskabsmateriale, herunder kalenderne og regnskabsmaterialet i virksomhedslokalerne fundet under kontrolbesøget.

Det fremgår af det beslaglagte regnskabsmateriale, at der i 2009 og 2010 var hhv. 45 og 56 datoer, hvor der ikke var udarbejdet kasseboner, selvom det af det beslaglagte regnskabsmateriale fremgår, at der var omsætning i virksomheden i hhv. 24 og 6 af disse datoer.

Det fremgår endvidere, at der i regnskabåret 2011 var 3.334 0-opslag, og 44 datoer hvor der ikke var lavet z-boner. Tilsvarende fremgår der for regnskabsåret 2012 3.219 0-opslag, og 54 datoer hvor der ikke var lavet z-boner.

SKAT har på baggrund af det beslaglagte materiale konkluderet, at virksomheden reelt har haft en omsætning ekskl. moms på 1.805.536 kr. i 2006, på 2.069.883 kr. i 2007, på 2.196.182 kr. i 2008, på 2.184.327 kr. i 2009 og på 2.380.638 kr. i 2010.

SKAT har endvidere ved indkomstopgørelserne for 2011 og 2012 forudsat, at vareforbruget har udgjort 27 % af omsætningen svarende til vareforbruget i 2009 og 2010 efter de påklagede forhøjelser.

Der har med baggrund i det beslaglagte regnskabsmateriale verseret en domstolssag om klagerens strafferetlige ansvar som følge af unddragelse af det offentlige for skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag.

Indehaveren blev ved dom af 30. marts 2016 afsagt af Retten i [by2] idømt 6 måneders fængsel for i indkomstårene 2006-2010 at have unddraget det offentlige for 416.852 kr. i skat og 212.209 kr. i moms samt i indkomstårene 2008-2010 at have unddraget det offentlige for 42.232 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Klageren blev ved samme dom frikendt for at have unddraget det offentlige for skat og moms i indkomstårene 2011-2012, idet det blev fundet betænkeligt alene på baggrund af oplysninger om nulopslag at finde klageren skyldig.

Byretsdommen blev efterfølgende anket til Vestre Landsret, der ved dom af 20. september 2016 stadfæstede byrettens dom, dog således at klageren blev frifundet for så vidt angår indkomstårene 2006-2007 under henvisning til forældelse af strafansvaret, jf. straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.

Klagerens repræsentant havde oprindeligt i klagen over SKATs ændringer af indkomst- og moms-ansættelserne nedlagt påstand om, at omsætningen i perioden 2006-2012 ikke skulle forhøjes. På baggrund af dommene i straffesagen har klagerens repræsentant revideret påstanden således, at klagen frafaldes for de punkter, hvor der er sket domsfældelse i Vestre Landsrets dom af 20. september 2016. Klagen omfatter derfor alene nedenstående omsætningsforhold vedrørende momstilsvaret i 2011-2012 samt den skattepligtige indkomst i 2006-2007 og 2011-2012.

SKATs afgørelse

På baggrund af det beslaglagte regnskabsmateriale traf SKAT den 12. maj 2014 afgørelse om at genoptage virksomhedens skatte- og momsansættelse i 2006-2012, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, og om at foretage følgende forhøjelser af klagerens skattepligtige indkomst og momstilsvar:

”(...)

Moms:

AngivetOpgjort tilForhøjelse

2006

Udgående moms419.312 kr451.384 kr32.072 kr

2007

Udgående moms475.469 kr. 517.471 kr42.002 kr

2008

Udgående moms511.925 kr 549.045 kr37.120 kr

Indgående moms (bilag 7)23.648 kr

Elafgift (bilag 7) 4.243 kr

2009

Udgående moms487.837 kr 546.082 kr. 58.245 kr

Indgående moms (bilag 10) 9.459 kr

Elafgift (bilag 10) 2.001 kr

2010

Udgående moms552.390 kr595.160 kr42.770 kr

Indgående moms (bilag 13) 4.451 kr

Elafgift 2.973 kr

2011

Udgående moms528.008 kr593.631 kr65.623 kr

Indgående moms 1.459 kr

2012

Udgående moms514.186 kr566.134 kr51.948 kr

Indgående moms 3.653 kr

I alt for lidt angivet udgående afgift 329.780 kr

I alt for meget afløftet indgående afgift 42.760 kr.

I alt for meget afløftet elafgift 9.217 kr

Samlet momsforhøjelse 381.757 kr

SKAT anførte i afgørelsen følgende begrundelse for forhøjelserne:

SKAT har anset tallene fra kalenderne for 2009 (bilag 9) og 2010 (bilag 12), samt de øvrige dokumenter (omsætning [by1] – bilag 2 samt [person2]s bonus - bilag 3), som blev medtaget fra virksomheden, for at være udtryk for virksomhedens reelle omsætning i årene 2006-2010 (som forklaret i anmeldelsen), og har foretaget opgørelsen af moms for de ovenfor nævnte år, på baggrund heraf.

2006

For året 2006 (bilag 1) har SKAT anset omsætningen taget fra A4 arket ”omsætning [by1]” (bilag 2) for at være virksomhedens reelle omsætning. Dette underbygges af ”[person2]s bonus 2007” (bilag 3), samt kalender for 2006 (bilag 4). SKAT anser momsen af den udeholdte omsætning for at være differencen mellem de på arket angivne omsætningstal og den omsætning, som ligger til grund for momsangivelserne. Det bemærkes, at momsangivelserne indeholder moms vedrørende en mindre indtægt fra automater, som der ikke er korrigeret for.

2007

For året 2007 (bilag 5) har SKAT anset omsætningen taget fra A4 arket ”omsætning [by1]” (bilag 2). Dette underbygges af ”[person2]s bonus 2007” (bilag 3). SKAT anser momsen af den udeholdte omsætning for at være differencen mellem de på arket angivne omsætningstal og den omsætning, som ligger til grund for momsangivelserne. Det bemærkes, at momsangivelserne indeholder moms vedrørende en mindre indtægt fra automater, som der ikke er korrigeret for.

2008

Omsætningen for 2008 (bilag 6) er taget fra arket ”omsætning [by1]” (bilag 3), idet vi anser den påførte omsætning for at være udtryk for den reelle omsætning i 2008, på samme måde som den specifiserede omsætning for 2006 og 2007. SKAT anser momsen af den udeholdte omsætning for at være differencen mellem de på arket angivne omsætningstal og den omsætning, som ligger til grund for momsangivelserne. Det bemærkes, at momsangivelserne indeholder moms vedrørende en mindre indtægt fra automater, som der ikke er korrigeret for.

Der er afløftet moms og energiafgifter af udgifter, som SKAT anser for at være private, samt af ikke momsbelagte udgifter (bilag 7). De ikke momsbelagte udgifter vedrører husleje, hvor [person1] har fremlejet en lejlighed til [person2] (ansat medarbejder). De private udgifter vedrører dels moms og energiafgifter afløftet på el til [person2]s lejlighed, samt moms af udgifter på privat sommerhus. Desuden er der afløftet moms på udgifter, hvor bilagene mangler, samt på udgift hvor anvendelsen ikke er dokumenteret. (virksomhedens bilag 106)

2009

For året 2009 (bilag 8) er der taget udgangspunkt i omsætningstallene fra kalenderen fra 2009 (bilag 9), sammenholdt med de omsætningstal, som ligger til grund for momsangivelserne. SKAT anser momsen af den udeholdte omsætning for at være differencen mellem de på kalenderne angivne omsætningstal, og den omsætning., som ligger til grund for momsangivelserne.

Det fremgår af bilag 8, at der i flere tilfælde mangler kasseboner (indtægtsregistreringer), selv om det af kalenderen fremgår, at der har været omsætning de pågældende dage. Da der ikke er ”hul” i nummerrækken på z-bonerne, er det SKATs opfattelse, at kassen de pågældende dage har stået åben, og at der dermed slet ikke har været foretaget indslag på kassen.

(...)

2010

For året 2010 (bilag 11) er der taget udgangspunkt i omsætningstallene fra kalenderen fra 2010

(bilag 12), sammenholdt med de omsætningstal, som ligger til grund for momsangivelserne. SKAT anser momsen af den udeholdte omsætning for at være differencen mellem de på kalenderne angivne omsætningstal, og den omsætning, som ligger til grund for momsangivelserne.

Det fremgår af bilag 11, at der i enkelte tilfælde mangler kasseboner (indtægtsregistreringer), selv om det af kalenderen fremgår, at der har været omsætning de pågældende dage. Da der ikke er ”hul” i nummerrækken på z-bonerne, er det SKATs opfattelse, at kassen de pågældende dage har stået åben, og at der dermed slet ikke har været foretaget indslag på kassen.

(...)

2011

Omsætningen er beregnet ud fra virksomhedens vareforbrug og bruttoavance baseret på tallene for 2009 og 2010 (bilag 14).

I beregningen for 2011, er der taget udgangspunkt i virksomhedens vareforbrug iht. årsregnskabet. Beregningen af manglende angivelse af moms er foretaget sidst på vedlagte bilag 15.

Regnearket (bilag 15) viser virksomhedens 0-opslag på kassen i 2011, hvilket vil sige, at kassen har været åbnet uden, at der er slået salg ind.

Det er SKATs opfattelse, at bl.a. de mange 0-opslag er en indikation af udeholdt omsætning.

(...)

2012

Omsætningen er beregnet ud fra virksomhedens vareforbrug og bruttoavance baseret på tallene for 2009 og 2010 (bilag 14).

I beregningen for 2012, er der taget udgangspunkt i virksomhedens vareforbrug iht. årsregnskabet. Beregningen af manglende angivelse af moms er foretaget sidst på vedlagte bilag 18.

Regnearket (bilag 18) viser virksomhedens 0-opslag på kassen i 2012, hvilket vil sige, at kassen har været åbnet uden, at der er slået salg ind.

Det er SKATs opfattelse, at bl.a. de mange 0-opslag er en indikation af udeholdt omsætning.

(...)

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har ved brev af 6. august 2014 påklaget SKATs afgørelse og nedlagt påstand om, at indkomst- og momsforhøjelserne vedrørende virksomhedens omsætning for hele perioden nedsættes til 0 kr. Der blev oprindeligt til støtte for klagen anført følgende:

”Uenigheden om skatteansættelsen vedrører i alt væsentligt spørgsmålet om udeholdt omsætning fra restaurationen [virksomhed1] for indkomstårene 2006 til og med 2012.

Der er tillige mindre ændringer vedrørende andre forhold, som næppe vil indgå i straffesagen, men jeg finder det formålsløst at behandle disse på nuværende stade henset til sagens øvrige omfang og karakter.

Klager har gennem en årrække drevet den irske pub, [virksomhed1], i [by1] i Vestjylland.

Efter et anonymt tip har SKAT aflagt virksomheden besøg af 2 omgange og i denne sammenhæng fundet navnlig A4 kalendere, som man mener beviser en sort omsætning på stedet.

Klageren – der i øvrigt udarbejder regnskab hvert år – bestrider at have haft den påståede sorte omsætning. Han har ikke kendskab til kalenderne eller indholdet heri, og det er således klagerens opfattelse, at forhøjelserne ikke har hold i virkeligheden, ligesom der er en betydelig formodning for, at den anonyme henvendelse vedrører klagerens strid med en tidligere ansat, og at tilstedeværelsen af de omtalte kalendere således kan skyldes andre end klageren.

Klageren er blevet sigtet for overtrædelse af skattekontrollovens § 13 i forbindelse med afhøring den 30. september 2013, hvor jeg deltog. Klageren var mig bekendt endnu ikke blevet sigtet for overtrædelse af momslovgivningen.

Afhøringsrapport af 27. september 2013 – som jeg dog først modtog den 7. januar 2014 efter at have rykket politiet – vedlægges som sagens bilag 2.

Det bedes bemærket, at afhøringsrapporten hverken er gennemgået eller underskrevet af klageren, men forklaringen er i alt væsentligt korrekt gengivet bortset fra enkelte detaljer omkring kasseapparat m.v.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at jeg den 7. august 2013 er blevet beskikket som forsvarer for klageren.

Som det vil fremgå af sagens omstændigheder, består sagens bevistema i alt væsentligt i, om der er ført det fornødne bevis for sort omsætning i klagerens restauration i kraft af de anførte kalendere samt enkelte andre papirer fundet i restaurationen. Det bemærkes for god ordens skyld, at man under afhøringen fra SKAT har gjort gældende, at der skulle være tilbageført indslag i kasseapparatet i restaurationen. Det står mig endnu ikke helt klart, hvad der sigtes til, men klageren bestrider på det kraftigste, at beløb er tilbageført på kasseapparatet.

Overfor SKAT’s tilvejebragte oplysninger står risikoen for, at kalenderne og de tilvejebragte oplysninger er fundet på restaurationen ved en andens foranstaltning. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det forekommer særdeles klodset at lade sådanne kalendere ligge, så de forholdsvist nemt kan findes ved kontrolbesøg og endda lader belastende materiale ligge efter SKAT’s første henvendelse, således at der også ved andet besøg på restaurationen findes materiale frit fremme.

Jeg fremlægger som sagens bilag 3-8årsrapporter for indkomstårene 2006 til 2011. Som det ses heraf driver klageren en sund og god virksomhed med et selvangivet overskud af dækningsbidrag, der ligger klart i den højere ende af branchen. Det forekommer helt oplagt, at der ikke er luft til at lægge en sort omsætning i det påståede omfang ”oveni” den legale omsætning. Der er således ikke privatforbrugsopgørelser, pengestrømsanalyser eller andre forhold, der på nogen måde støtter SKAT’s antagelse i sagen.

Der har været mindre unøjagtigheder vedrørende istandsættelse af køkken, vedligeholdelsesudgifter og muligt andet, hvor fuldt tilstrækkelig dokumentation for udgiftens tilknytning til virksomheden ikke er tilstede. En uagtsomhedsbøde for disse forhold er muligt relevant, men det bestrides på det kraftigste, at der er tale om sort omsætning overhovedet og i særdeleshed i det påståede omfang.

Henset til den processuelt uholdbare situation i at køre to parallelle sager om det samme bevistema, skal jeg venligst anmode Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten om at stille klagesagen i bero, indtil der er truffet beslutning om eventuel straffesag, og i bekræftende fald indtil der er faldet dom i straffesagen.”

Klagerens repræsentant har efterfølgende – som følge af by- og landsrettens dom i straffesagen – ved brev af 17. november 2017 revideret sin påstand således, at klagen frafaldes for så vidt angår de forhold, som klageren blev fundet skyldig i ved dom af 20. september 2016 afsagt af Vestre Landsret.

Klagerens repræsentant har anført følgende til støtte for den revidere påstand:

”Det er overordnet min opfattelse, at skatteansættelse og domfældelse for landsretten bør være sammenfaldende – som den oplagt mest logiske løsning.

Det er både retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og uhensigtsmæssigt, hvis disse afgørelser ikke er sammenfaldende.

Byrettens dom blev i sin helhed anket til frifindelse, men efter drøftelser med anklagemyndigheden stod det klart, at man ville påstå frifindelse for indkomstårene 2006 og 2007. Der er således ikke foretaget en prøvelse af min klients skyld for disse indkomstår i Vestre Landsret.

Sagen sled hårdt på min klient, der af processuelle og personlige grunde i øvrigt valgte at acceptere en tilskåret dom.

Vedrørende 2006 og 2007 kan min klient ikke anerkende udeholdt omsætning, og har i øvrigt aldrig gjort det.

Ved ransagningen blev fundet en opgørelse over ”[person2]s bonus” sammen med kalenderne for 2006 og 2007. Min klient har ikke kendskab til hverken det ene eller andet bilag, og [person2] er ikke blevet hørt hverken af Skat eller som vidne.

Der er – efter min klients opfattelse – tale om [person2]s egne optegnelser og forventet bonus.

[person2] var en ledende medarbejder, som min klient fik et stadigt mere anstrengt forhold til – men i årene 2006 og 2007 drøftede man på [person3]s forespørgsel en bonus, som imidlertid aldrig blev aktuel. Jeg henviser til min klients forklaring til retsbogen side 2-3

Min klient har aldrig accepteret [person2]s forslag om bonus og har derfor aldrig haft anledning til at udfærdige det omtalte regnestykke. Det har [person2] derimod.

Sammenholdes dette med min klients omsætning for de pågældende indkomstår, må en udeholdt omsætning afvises.

2006 viser et dækningsbidrag efter personaleomkostninger på kr. 906.455 mens det tilsvarende tal for 2007 er kr. 1.019.620.

Altså et absolut solidt resultat, der på ingen måde indikerer udeholdt omsætning.

Det bemærkes, at disse regnskaber ikke var inddraget af Skat i forbindelse med sagsbehandlingen.

Horesta har afgivet et notat til sagen i marts 2016 og sammenholdt med Horestas normtal for 2013/14 tegner der sig et tydeligt billede af, at en omsætning som opgjort af Skat hverken er realistisk eller mulig.

Ifølge Horesta ligger min klients selvangivne overskud over branchens normtal, når alt tages i betragtning.

Hvorfra skulle det sorte salg hidrøre – der er ganske enkelt ikke ”plads” i regnskabet til udeholdt omsætning, når den bogførte omsætning er så god, som tilfældet er?

Praksis vedrørende sort omsætning vedrører – provokerende sagt – kun virksomheder med dårligt, officielt dækningsbidrag. Her giver udeholdt omsætning mening.

Der er således både en plausibelt forklaring på de fundne bilag og en omsætningsmæssig indikation på, at udeholdt omsætning ikke har været tilfældet.

På denne baggrund – og af hensyn til parallelitet mellem straffesag og skattesag – indstilles det, at Skats forhøjelse nedsættes som anført indledningsvis.

Virksomhedsregnskaber for 2006 og 2007, samt Horestas normtal (ekstraheret) for 2013/14 og Horestas udtalelse vedlægges.”

Landsskatterettens afgørelse

Told- og skatteforvaltningen kan som udgangspunkt ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Grov uagtsomhed må som udgangspunkt kræve, at der forligger kvalificerede fejl, såsom svigagtighed eller bevidst afgivelse af ukorrekte oplysninger.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Kravene til regnskabet for 2006-2008 fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Kravene til regnskabet 2009 og 2010 fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009). Kravene til regnskabet for 2011 og 2012 fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

SKAT har, i forbindelse med kontrolbesøg og ransagning af virksomhedens lokaler samt en ransagning af indehaverens privatadresse og biler, beslaglagt regnskabsmateriale, herunder kalenderne og regnskabsmaterialet i virksomhedslokalerne. Der er således fundet kalendere med påførte omsætningstal, et A4 ark med overskriften ”omsætning [by1]” og et A4-ark med oplysninger om ”[person2]s bonus” i 2006 og 2007. Disse omsætningstal afviger fra omsætningerne i virksomhedens regnskaber. Der foreligger endvidere mange 0-opslag på virksomhedens kasseapparat, samt mange datoer hvor der ikke var udarbejdet kasseboner, selvom det af det beslaglagte regnskabsmateriale fremgår, at der var omsætning i virksomheden. På den baggrund har SKAT har været berettiget til at tilsidesættes virksomhedens regnskabsgrundlag som grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Der har med baggrund i det beslaglagte regnskabsmateriale verseret en domstolssag om indehaverens strafferetlige ansvar som følge af unddragelse af det offentlige for skat og moms. Retten i [by2] har ved dom af 30. marts 2016 fundet indehaverens skyldig i at unddrage det offentlige moms ved at angivelsen af afgiftstilsvaret for perioden 2006-2010.

Landsskatteretten lægger ved afgørelsen til grund, at virksomhedens reelle omsætningstal fremgår af i virksomheden fundene kalendere med påførte omsætningstal, A4 ark med overskriften ”omsætning [by1]” og et A4-ark med oplysninger om ”[person2]s bonus” i 2006 og 2007. Retten i [by2] har også i straffedommen af 30. marts 2016 lagt disse omsætningstal til grund for indkomstårene 2006-2010. Ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. har derfor for indkomstårene 2006-2009 været suspenderet i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Vestre Landsret har dog ved dom af 20. september 2016 frifundet klageren for strafansvar efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, for så vidt angår årene 2006 og 2007 på grund af forældelse af strafansvaret efter straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2. Den omstændighed kan dog ikke føre til noget andet resultat ved indkomstopgørelserne for 2006 og 2007, da straffe- og skatteretlig forældelse ikke er sammenfaldende.

Landsskatteretten stadfæster derfor forhøjelserne af virksomhedens afgiftstilsvar i årene 2006 og 2007 på henholdsvis 32.072 kr. og 42.002 kr.

Retten i [by2] har i straffedommen af 30. marts 2016 frifundet indehaveren for at have unddraget det offentlige for skat og moms i indkomstårene 2011-2012, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1., idet det blev fundet betænkeligt alene på baggrund af oplysninger om nulopslag at finde indehaveren skyldig. Som følge af den bevissikkerhed der kræves i en straffesag, vil retten normalt være noget tilbageholdende, når der er tale om en skønsmæssig opgjort avance. Der forligger således en skærpet bevisbyrde inden for strafferetten.

En skønsmæssig skatteansættelse skal afspejle det sandsynlige afgiftstilsvar i afgiftsperioden, og i den forbindelse er skattemyndigheden ikke bundet af den bevisvurdering, der er anlagt i straffesagen. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesættes SKATs skønsmæssige forhøjelser af virksomhedens afgiftstilsvar i årene 2011 og 2012. Der er herved lagt vægt på, at virksomhedens regnskabsgrundlag kan tilsidesættes, og at der foreligger et helt urealistisk antal 0-opslag på kasseapparetet og mange datoer, hvor der ikke var lavet z-boner.

Der er endvidere lagt vægt på, at klageren driver en restaurationsvirksomhed, hvor omsætningen hidrører fra salg af drikkevarer, herunder især øl, hvorfor forholdet mellem vareforbrug og omsætning må forventes ikke at ændre sig væsentligt i indkomstårene. Der foreligger imidlertid en væsentlig forskel på forholdet mellem vareforbrug og omsætning i indkomstårene 2009 og 2010, som er på hhv. 26,55 % og 26,36 % efter forhøjelsen af omsætningen, og på forholdet mellem vareforbrug og omsætning i indkomstårene 2011 og 2012, der ifølge de selvangivne omsætningstal er hhv. 30,33 % og 29,76 %. SKATs skønsmæssige forhøjelser af de skattepligtige indkomster i indkomstårene 2011 og 2012, som er beregnet til 260.541 kr. og 209.745 kr., forudsætter et vareforbruget svarende til 27 % af omsætningen.

Landsskatteretten stadfæster derfor forhøjelserne af virksomhedens afgiftstilsvar i årene 2011 og 2012 på henholdsvis 65.623 kr. og 51.948 kr.