Kendelse af 25-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-05-2015

SKAT har afslået boets anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] afgik ved døden den 6. juni 2013.

Boet efter [person1] (herefter boet) solgte ved købsaftale af 12. december 2013 ejendommen beliggende [adresse1], [by1] til et familiemedlem til afdøde. Købesummen for ejendommen var 300.000 kr.

Den på både salgs- og tinglysningstidspunktet senest offentliggjorte ejendomsværdi var 640.000 kr. (vurderingen pr. 1. oktober 2011).

Fristen for at klage over vurderingen pr. 1. oktober 2011 udløb den 1. juli 2012, jf. den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 38, stk. 2.

Den 12. december 2013 anmodede boets repræsentant SKAT om en såkaldt § 4-vurdering af ejendommen med henblik på nedsættelse af ejendomsværdien.

Den 16. december 2013 blev skødet vedrørende boets salg af ejendommen tinglyst.

I forbindelse med tinglysningen af skødet blev der indbetalt tinglysningsafgift på 5.560 kr. Afgiften blev beregnet ud fra et afgiftsgrundlag på 640.000 kr.

I afgørelse af 17. januar 2014, der blev meddelt til boets repræsentant ved brev af 28. januar 2014, har SKAT vurderet ejendommen til 350.000 kr. Af afgørelsen fremgår, at ejendommen er vurderet ud fra dens tilstand på vurderingsdagen, og at prisforholdene pr. 1. oktober 2013 er brugt. Endvidere fremgår af afgørelsen, at der er henset til ejendomsmæglerens vurdering af salgsprisen for ejendommen, at ejendommen har været udbudt til salg i 1010 dage uden at blive solgt, at der er tale om en ældre ejendom, som trænger til renovering, samt at der er taget højde for, at sælgeren er et dødsbo, hvilket ofte har en påvirkning af handelsprisen i nedadgående retning i forhold til almindelig fri handel.

Vurderingerne pr. 1. oktober 2013 skete ved videreførelse af vurderingerne pr. 1. oktober 2011 med reduktion på 2,5 pct., jf. vurderingslovens § 42.

På boets vegne har boets repræsentant anmodet SKAT om godtgørelse af tinglysningsafgift med et beløb på 1.800 kr., svarende til differencen (afrundet opad) mellem afgiften opgjort på grundlag af vurderingen på 640.000 kr. og afgiften opgjort på grundlag af § 4-vurderingen på 350.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået boets anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift.

Afgørelsen er begrundet således:

”Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, skal der for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf betales 1.660 kr. og 0,6 % af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10.

Det fremgår af TAL § 23, stk. 2, at såfremt der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom er betalt afgift af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, jf. § 4, stk. 2, og er denne ejendomsværdi senere nedsættes som følge af klage, godtgøres den for meget betalte afgift efter anmodning. Det er en betingelse for godtgørelsen, at ejendomsværdifastsættelsen er påklaget inden tinglysningen.

Det fremgår af tinglysningsafgiftsvejledningens pkt. E.B.3.1.2.6 at nedsættes ejendomsvurderingen som følge af en klage over den almindelige vurdering kan den ændrede ejendomsvurdering anvendes, når klagen blot er indgivet, før skødet anmeldes til tinglysning.

Det fremgår ligeledes at anmodning til vurderingsmyndigheden om en § 4-vurdering ikke er en klage over vurderingen. En § 4-vurdering skal derfor altid foreligge i en endelig form ved anmeldelsen af skødet til tinglysning for at kunne anvendes som afgiftsgrundlag.

I denne sag er skødet tinglyst den 16. december 2013, men meddelelsen om § 4-vurderingen er først offentliggjort den 17. januar 2014. Da afgørelsen således ikke var offentliggjort på tinglysningstidspunktet, kan § 4-vurderingen ikke benyttes ved beregning af tinglysningsafgiften uagtet at I havde meddelt ved tinglysningen at I ville søge om godtgørelse når vurderingen forelå.”

Boets opfattelse

Boets repræsentant har fremsat påstand om, at anmodningen om godtgørelse af tinglysningsafgift skal imødekommes.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at da der blev klaget over ejendomsvurderingen den 12. december 2013, og skødet blev tinglyst den 16. december 2013, er boet berettiget til godtgørelse af tinglysningsafgift.

Landsskatterettens afgørelse

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, har følgende ordlyd:

”Er der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom betalt afgift af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, jf. § 4, stk. 2, og er denne ejendomsværdi senere nedsat som følge af klage, godtgøres den for meget betalte afgift efter anmodning. Det er en betingelse for godtgørelse, at ejendomsværdifastsættelsen er påklaget inden tinglysningen.”

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 295 af 11. april 2011. Det fremgår af forarbejderne (bemærkningerne til lovforslag nr. L 123 2010/1) vedrørende bestemmelsens baggrund, at det efter de hidtidige regler ofte var vurderingsmyndighedernes sagsbehandlingstid i forbindelse med klage over ejendomsvurderingen, der var afgørende for, om en ændret ejendomsvurdering kunne anvendes ved beregning af tinglysningsafgiften. Dette opfattedes ofte af borgeren som uretfærdigt og havde derfor givet anledning til en lang række klager over opgørelsen af tinglysningsafgiften. Det blev derfor foreslået, at der indsattes en mulighed for godtgørelse (tilbagebetaling) efter anmodning af den afgift, der var indbetalt for meget, i den situation, hvor ejeren inden skødets tinglysning havde påklaget ejendomsværdien, men først efter skødets tinglysning fik meddelelse fra vurderingsmyndigheden om den ændrede (nedsatte) vurdering.

Af forarbejderne til tinglysningsafgiftsloven (lovforslag nr. L 208 1998/1) fremgår, at udgangspunktet for Stempeludvalgets overvejelser omkring en ny registreringsafgift var den enklest mulige afgiftsmodel. Dette var primært søgt opnået gennem et snævert afgiftspligtigt område med kun få afgiftsundtagelser. Det var imidlertid også tilstræbt, at administrationen af den nye lov blev så enkel som mulig.

I nærværende tilfælde har klageren anmodet SKAT om omvurdering efter vurderingslovens § 4 af ejendommen.

Vurderingslovens § 4 har følgende ordlyd:

”Enhver selvstændigt vurderet ejendom samt ethvert ikke selvstændigt vurderet areal, der opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, 2 eller 3, for at kunne vurderes selvstændigt, kan på begæring af ejeren - når de i § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede betingelser foreligger, på begæring af hver af parterne i salget - forlanges optaget til vurdering (omvurdering) til enhver tid uden for de almindelige vurderinger, jf. dog § 45, stk. 3. Begæring om sådan vurdering skal fremsættes skriftligt, og såfremt der for ejendommen skal indgives vurderingsskema, jf. § 38, stk. 2, er foretagelsen af vurderingen betinget af, at skema indgives inden en af told- og skatteforvaltningen fastsat frist.

Stk. 2. Såfremt en begæring om vurdering i henhold til stk. 1 angår et areal, der hidtil har været vurderet som del af en ejendom, men sådant areal som følge af sammenlægning skal vurderes sammen med andet areal, jf. § 8, stk. 1, 2, 3 og 4, må den sammenlagte ejendom optages til vurdering.

Stk. 3. Ved vurderingerne i henhold til stk. 1 og 2 er det med de af bestemmelserne i § 12 og § 14, stk. 3, følgende modifikationer ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet, der skal lægges til grund ved ansættelsen. Ansættelserne foretages efter prisforholdene pr. vurderingsterminen ved senest forudgående almindelige vurdering, jf. dog § 45, stk. 1.

Stk. 4. Begæring om vurdering i henhold til stk. 1 skal indgives til told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan træffe bestemmelse om formen for begæringen og om, hvilke dokumenter og oplysninger der skal medfølge. Vurderingerne skal foretages uden ufornødent ophold.

Stk. 5. Udgifterne ved vurderinger, der finder sted efter begæring i henhold til stk. 1, afholdes af den, der har begæret vurderingen. Ansættes ejendomsværdien eller grundværdien mindst 10 pct. lavere end ved nærmest forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det offentlige. For hver vurdering efter 1. pkt. betales et grundbeløb på 358,12 kr. Grundbeløbet er i niveau 1. oktober 1997 og reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af tjenestemandslønninger.”

Vurderingslovens § 8, stk. 3, 3. punktum, har følgende ordlyd:

”Er der ved frivillig overdragelse mod vederlag sket salg af et areal, der opfylder betingelserne for at kunne vurderes selvstændigt, kan såvel sælgeren som køberen, når erhvervelsesdokumentet er udstedt, forlange det pågældende areal særskilt vurderet, medmindre arealet er blevet sammenlagt med andet køberen tilhørende areal, og de sammenlagte arealer skal samvurderes i medfør bestemmelserne i stk. 1 og 4.”

Det bemærkes, at en omvurdering efter vurderingslovens § 4 således foretages på grundlag af ejendommens tilstand på tidspunktet for omvurderingen og ikke som ved en klagesag over den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på grundlag af tilstanden pr. vurderingsterminen for denne (den påklagede) ejendomsvurdering.

Landsskatteretten finder, at der hverken i lovens ordlyd, forarbejderne eller i øvrigt er grundlag for at udstrække tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, til at omfatte situationer som den omhandlede, hvor der er foretaget en omvurdering efter vurderingslovens § 4.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.