Kendelse af 19-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 12-09-2020

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 419.813 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013. Opkrævningen består af en regulering af for meget fratrukket købsmoms samt manglende betaling af salgsmoms af virksomhedens levering af affaldsbehandlingsydelser for biler indleveret til affaldsbehandling.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/ [person1] (herefter virksomheden) blev den 1. januar 1993 registreret med branchekoden 452010 Autoreparationsværksteder m.v. som beskæftigelsesområde.

Virksomheden var registreret med kvartalsvis betaling af moms. Virksomheden er ophørt den 30. juni 2018.

Virksomheden var certificeret til at varetage affaldsbehandling (skrotning) af biler, hvilket også var virksomhedens hovedbeskæftigelse. Udover affaldsbehandling af biler solgte virksomheden reservedele fra de biler, der blev indleveret til affaldsbehandling. Virksomhedens salg af reservedele skete både ved salg direkte fra pladsen og ved eksport.

SKAT har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale og ændret virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013. SKAT fremsendte herefter den 7. maj 2014 forslag til afgørelse.

Virksomheden har overfor SKAT forklaret, at deres arbejde bestod i, at privatpersoner m.v. kunne indlevere deres udtjente biler til affaldsbehandling. Ved indlevering af en bil til affaldsbehandling udstedte virksomheden et afregningsbilag til ejeren. Samtidig transporterede ejeren sin ret til udbetaling af skrotningsgodtgørelsen fra Miljøordningen for Biler til virksomheden.

Det fremgår af virksomhedens afregningsbilag, at det er særskilt aftalt, at køber (virksomheden) kan udtage bilen til anden anvendelse end skrotning, og at den udstedte skrotningsattest i så fald bortfalder, uden at køber (virksomheden) har krav på kompensation fra sælger for den mistede skrotningspræmie.

I forbindelse med SKATs behandling af sagen forklarede virksomhedens revisor overfor SKAT, at virksomheden har beregnet momsgrundlaget i forbindelse med indleveringen af biler til skrotning som differencen mellem den pris, som ejeren af bilen modtog af virksomheden for bilen, og det beløb, som virksomheden fik udbetalt i skrotningsgodtgørelse.

Virksomheden har oplyst, at deres brancheforening har meddelt dem, at der ikke skulle faktureres for affaldsbehandling, når skrotningspræmien var højere end vederlaget for bilen.

Det er endvidere oplyst, at virksomheden typisk betalte mellem 2.000 - 2.500 kr. for en udtjent bil. Ved fastsættelse af virksomhedens købspris indgik værdien af skrotningsgodtgørelsen, den forventede værdi af salgbare reservedele samt endelig jernpris ved indlevering af bilen til en anden genbrugsvirksomhed. Skrotningsgodtgørelsen udgjorde 1.750 kr. pr. bil. Virksomheden har beregnet momsen som 20 % af differencen mellem den faktiske betaling til privatpersonen og skrotningspræmien. Virksomheden har løbende angivet den negative moms som negativ købsmoms, idet virksomheden som udgangspunkt har haft et negativt momsgrundlag.

Virksomheden har ikke beregnet moms af de leverede skrotningsydelser.

SKAT har opgjort det antal biler, som virksomheden har affaldsbehandlet i perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013 til 848 biler i 2011, 1.049 biler i 2012 og 476 biler i 2013.

Virksomhedens revisor har overfor SKAT forklaret, at virksomheden ikke tidligere har haft en normal pris for affaldsbehandling af biler, ligesom at virksomheden ikke har foretaget en beregning af den faktiske kostpris for affaldsbehandling.

SKAT har været på kontrol hos virksomheden den 3. september 2013 og har efterfølgende haft møde med virksomhedens revisor den 12. februar 2014. Virksomheden blev ved mødet den 12. februar 2014 tilbudt, at der kunne foretages en faktisk måling af tidsforbruget for affaldsbehandling af bilerne. Virksomheden har ikke reageret herpå.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at det mellem SKAT og virksomheden blev aftalt, at det beregningseksempel, som fremgår af SKATs styresignal SKM2013.918.SKAT, kan lægges til grund som en gennemsnitlig beregning af virksomhedens kostpris for affaldsbehandling af biler i perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013.

Det fremgår af eksemplet i SKM2013.918.SKAT, at:

”Eksempel:

Timeløn:

Værksted: 208,00 kr.

Opmærkning: 255,00 kr.

Arbejdsløn - miljøbehandling 30 min. 104,00 kr.

Opmærkning/papirarb. 12 min. 51,00 kr.

Håndtering af bil 6 min. 20,80 kr.

El + varme 35,00 kr.

Arbejdsplads/værktøj 80,00 kr.

Diverse affaldsfraktioner* 4,00 kr.

Forbrugsmaterialer 5,00 kr.

Samlet beløb 299,80 kr.

*De nævnte affaldsfraktioner vedrører bortskaffelse af kølervæske, koblingsvæske, bremsevæske

og radioer. ”

Virksomhedens revisor gjorde i forbindelse med aftalen SKAT opmærksom på, at virksomhedens faktiske værkstedstimeløn var betydelig lavere end 208 kr. SKAT har til dette bemærket over for virksomheden, at der udover den faktiske timeløn skal medregnes pension, feriepenge og øvrige omkostninger, som under normale omstændigheder ville have været medregnet ved fakturering til uafhængig 3. mand.

Virksomheden har senere oplyst til Skatteankestyrelsen, at deres omkostninger til timeløn (værksted og opmærkning) udgør 120 kr. i timen, og at den samlede omkostning for affaldsbehandlingen derfor skal opgøres til 200 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har den 30. juni 2014 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013 forhøjes med samlet 419.813 kr. Opkrævningen består af en regulering af for meget afløftet købsmoms samt manglende betaling af salgsmoms af virksomhedens levering af affaldsbehandlingsydelser for biler indleveret til affaldsbehandling.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”...

Manglende afregnet moms af leveret skrotningsydelse

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden i perioden 1. januar 2011 til 30. september 2013 har leveret en momspligtig ydelse til de ejere som har indleveret et udtjent køretøj til skrotning.

At virksomheden på deres ”afregningsbilag” overfor ejerne af de indleverede biler, har haft anført en generel passus om, at den indleverede bil, efter købers vurdering kan udtages til andet formål end skrotning, kan efter SKATs opfattelse ikke tillægges betydning.

Af det fakturaeksempel som er udleveret til SKAT fremgår det således:

Der er særskilt aftalt, at køber kan udtage bilen til anden anvendelse end skrotning. I så fald bortfalder den udstedte skrotningsattest uden at køber har krav på kompensation fra sælger for den således mistede skrotningspræmie.

Af samtlige de salgsposteringer som er udleveret til SKAT fremgår det, at de indleverede biler uden undtagelse er blevet skrottet, og at der i alle tilfældene er udbetalt en skrotningspræmie fra Miljøordningen for Biler på 1.750 kr. Der kan derfor efter SKATs opfattelse, ikke herske nogen tvivl om, at ejerne af bilerne har indleveret bilerne alene med det formål, at bilen har skullet skrottes og at virksomheden dermed har leveret en momspligtig skrotningsydelse til ejeren af køretøjet, og at den leverede ydelse, af den grund ikke kan anses som en intern ydelse i virksomheden.

At ovenstående passus har været indføjet på fakturaerne kan derfor ikke fører til andet resultat end at skrotningen skal anses som en leverance virksomheden har leveret til den person som har indleveret sin udtjente bil til skrotning, og at der derfor skal svares moms af denne ydelse jf. momslovens § 4.

Virksomhedens revisor (navn udeladt) har overfor SKAT forklaret, at da den aktuelle problemstilling ikke tidligere har været behandlet efter de givende retningslinjer, har virksomheden ikke haft en normal pris for affaldsbehandlingen eller foretaget tilsvarende beregninger over den faktiske kostpris, hvor der har, som i nærværende tilfælde, været tale om byttehandel.

Ud fra de konkrete forhold i virksomheden, er det derfor aftalt, at det eksempel, som fremgår af SKM2013.918 SKAT kan lægges til grund, som en gennemsnitlig beregning af virksomhedens kostpris for hele perioden.

Det nævnte eksempel er udarbejdet i samarbejde med en tilsvarende virksomhed, og de tidsstudier som er foretaget er derfor indirekte godkendt af begge parter.

[...]

Som det fremgår af nævnte eksempel, udgør det beregnede momsgrundlag efter reglerne i momslovens § 27, stk. 1, 300 kr.pr bil der har været indleveret med henblik på skrotning. Heraf udgør momsen 75 kr., svarende til 25 % af grundlaget.

Revisor har i forbindelse med aftalen om at anvende ovenstående eksempel gjort gældende, at den faktiske værkstedstimeløn ikke udgør 208 kr. SKATs bemærkninger hertil er, at der udover den faktiske timeløn skal medregnes pension, feriepenge og øvrige omkostninger, som under normale omstændigheder ville have været medregnet ved fakturering til uafhængig 3. mand. Revisor har ikke haft yderligere bemærkninger til eksemplet.

Med baggrund i eksemplet i SKATs meddelelse, foreslås det, at virksomheden opkræves den manglende afregnede moms af de affaldsbehandlingsydelser som har været leveret til de personer, som har indleveret deres udtjente bil til skrot. Opkrævningen sker med følgende:

2011: 848 biler a 75 kr. i salgsmoms, samlet 63.600 kr.

2012: 1049 biler a 75 kr. i salgsmoms, samlet 78.675 kr.

2013: 476 biler a 75 kr. i salgsmoms, samlet 35.700 kr.

[...]

Som beskrevet i SKM2013.918.SKAT, anses det forhold, at en privat person indlevere sin udtjente bil med henblik på skrotning til en registreret autoophugger for en byttehandel. Det beløb, som bilejeren får udbetalt fra autoophuggeren svare til skrotningsgodtgørelsen tillagt en værdi for eventuelle salgsbare reservedele, og den genanvendelige jernværdi.

Ved byttehandel, skal begge parter i princippet udstede en faktura. Dette gælder imidlertid ikke, hvor byttehandlen sker med private, hvilket det er tilfældet i nærværende situation. Autoophuggervirksomheden skal i stedet på vegne af privat personen udstede et afregningsbilag. Ved handel med private kan der derfor ikke beregnes moms, idet alene afgiftspligtige registreret efter reglerne i momsloven kan udstede en faktura med moms (momslovens § 47).

De biler (byttehandler) som er modtaget i perioden januar 2011 til 30. september 2013 kan derfor ikke indgå med nogen værdi i virksomhedens momsgrundlag.

SKAT opkræver derfor den for meget udbetalte moms:

2011: for meget fratrukket købsmoms 60.354 kr.

2012: for meget fratrukket købsmoms 133.119 kr.

2013: for meget fratrukket købsmoms 48.365 kr.

[...]

Øvrige punkter

SKAT har i den konkrete sag valgt, at genoptage perioden 1. januar 2011 til 30. september 2013 jf. reglerne i skatteforvaltningslovens § 31 - indenfor ordinær ansættelsesfrist (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011).

Den først afgiftsperiode sagen omhandler, er derfor 1. kvartal 2011. Dette kvartal havde oprindeligt angivelsesfrist den 10. maj 2011. SKAT kan derfor efter reglen fremsende varsel (forslag til afgørelse) efter de almindelige regler, så længe det sker inden 10. maj 2014.

Der er ikke fundet forhold, som kan begrunde yderligere genoptagelse af reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, som f.eks. grov uagtsomhed eller forsæt til afgiftsunddragelse.

...”.

I forbindelse med sagens behandling hos Skatteankestyrelsen har SKAT den 12. august 2014 fremsendt bemærkninger til virksomhedens klage af 16. juli 2014. Heraf fremgår bl.a., at:

”...

Det har ikke været muligt, at få udleveret et egentligt momsregnskab for de enkelte år, hvorfor det alene er de vedhæftede regnearksopgørelser som danner grundlag for ændringen/forhøjelsen.

Virksomheden/revisor fik tilsendt vores beregninger den 13. februar 2014. Revisor har alene ved e-mail af 11. april 2014 meddelt, at de ikke kunne acceptere tallene og at de ville få brancheorganisationen til gennemgå beregningerne. Vi er ikke bekendte med, at brancheorganisationen har gennemgået eller kommenteret på beregningerne.

[...] har følgende bemærkninger til virksomhedens fremsatte klage.

[...]

Virksomheden blev ligeledes ved mødet den 12. februar 2014 tilbudt, at der kunne blive foretaget en faktisk måling af tidsforbruget for miljøbehandling af bilerne. Virksomheden har ikke reageret på dette eller på at beregningseksempelet i SKM2013.918.SKAT blev lagt til grund.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKAT ikke kan genoptage ansættelsen af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013, idet der savnes en klar begrundelse for, hvorfor SKAT mener, at der skal opkræves moms tre år tilbage for den praksis, der har været anvendt i mange år.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at købsmomsen ikke skal reguleres, og at virksomheden ikke skal betale moms af den udførte affaldsbehandling af indleverede biler til affaldsbehandling.

Mest subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at momsgrundlaget skal nedsættes, idet virksomhedens faktiske omkostninger til affaldsbehandling er væsentligt lavere end det af SKAT anførte.

Til støtte herfor har virksomheden bl.a. anført følgende:

”...

Ad 1.1:

I forhold til momsgrundlaget, er det korrekt, at der er taget udgangspunkt i differencen mellem den pris, som ejeren af køretøjet har fået, og det som er udbetalt i skrotningsgodtgørelse.

Hvad der ikke er korrekt er, at der konsekvent har været et negativt momsgrundlag hver gang. Virksomheden fik før (navn undladt) stoppede med at udbetale moms til virksomheden et positivt momsgrundlag ved køb af biler, da skrotningspræmien oversteg vederlaget som bilejeren fik, når denne indleverede sin bil til virksomheden.

[...]

Ad 1.2:

Indsigelserne er fremsendt rettidigt mundtligt, dog uden medfølgende begrundelse på daværende tidspunkt.

Ad 1.3:

For det første er undertegnede (og [...]) uenige i de afgørelser, som er truffet på området, da praksis indtil skrotningspræmien oversteg vederlaget som bilejeren fik ved indlevering af sin bil, skulle fraregne differencen mellem disse, hvorfor det også bør gælde i den modsatte situation.

Denne sag er langt fra den eneste i branchen, og der kører også på et højere plan en række sager. Vi anfægter på denne baggrund, at der er tale om en byttehandel, derimod er der tale om et køb af en bil og en skrotningspræmie, som virksomheden for at kunne sælge reservedele fra til eksport og her i landet, er nødt til at affaldsbehandle.

[...]

Ad 1.4 - ”manglende afregnet moms af leveret skrotningsydelse”

Undertegnede mener som nævnt ikke, at der skal betales moms af affaldsbehandlingen. I år 2010 fik virksomheden en meddelelse fra brancheforeningen om, at der ikke længere skulle faktureres for affaldsbehandling, som virksomheden ellers hidtil havde gjort, da skrotningspræmien var højere end vederlaget for bilen.

Da skrotningspræmien var højere end vederlaget for bilen, betalte virksomheden moms af differencen mellem købspris for bilen og skrotningspræmien (SE BILAG). Når vederlaget for bilen overstiger skrotningspræmien er der ikke noget overskud, som man kan betale moms af, hvorfor man kan trække købsmomsen fra jf. de almindelige momsregler.

Såfremt det fastholdes, at der alligevel skal betales moms af affaldsbehandlingen, kan virksomheden ikke tilslutte sig den opgørelse, som SKAT har lavet i samarbejde med en anden virksomhed, da denne virksomheds faktiske omkostninger er væsentlig lavere end dem, som er anført af SKAT.

Timelønnen er ens på værksted og opmærkning, denne er på 120 kr.

Opgørelsen for denne virksomhed derfor anslås til:

SKAT’s afgørelse om at lave et generelt eksempel, som afviger så meget fra de faktiske omstændigheder kan på ingen måder tilsluttes af virksomheden. Der skal således kun betales 50 kr. pr. bil. (25 % af 200 kr.) Hvis der alligevel tillægges yderligere omkostninger i form af pension og feriedagpenge, vil beløbet stadig ikke nå op i nærheden af 300 kr.

Denne model kan anvendes fremover, hvis SKAT mener, det er den rigtige. Men virksomheden kan ikke tilslutte sig, at SKAT ændrer reglerne med tilbagevirkende kraft tilbage til år 2011.

Ad 1.4 - ”anvendelse af brugtmomsordningen”

[...]

Den beregningsmodel som virksomheden har anvendt, har været anvendt i mange år. Der blev betalt moms, da skrotningspræmien oversteg vederlaget. Nu hvor dette ikke er tilfældet længere, bør virksomheden være berettiget til den negative difference af købsmomsen, da den ikke anvender reglerne for brugtmoms.

I afregningen medtages moms for skrotjern ikke længere, da denne nu afregnes internt mellem (navn undladt) og staten. Hvis denne fortsat var med i regnskabet, havde det set anderledes ud (som før i tiden).

Ved eksportering af biler ud af EU, som er en af virksomhedens hovedindtægter, betales der ikke moms, derfor er momsen stadig negativ, hvilket fejlagtigt fastslås af SKAT, at den ikke kan være.

Øvrige bemærkninger

Der savnes klar begrundelse for, hvorfor SKAT mener, at der pludselig skal opkræves så stort et beløb for en praksis, der har kørt gennem mange år. Det virker mærkværdigt, at autoophuggere skal betale moms uanset om der er overskud/underskud ved indkøb af biler til skrot. Normalt skal der kun betales moms ved overskud, hvorfor det er ødelæggende for branchen i sin helhed med en afgørelse af denne karakter.

Hvis afgørelsen alligevel fastholdes, er det yderst uhensigtsmæssigt, at man ikke har reageret på beregningsmodellerne før 3 år senere, så man har kunnet omlægge praksis, så den var tilpasset SKAT’s krav.

Ydermere beror denne afgørelse primært på administrativ fortolkning og ikke på noget lovmæssigt hjemmelsgrundlag, hvorfor det har været umuligt at forudse i branchen.

Af ovenstående grunde mener undertegnede ikke, at ændringerne som SKAT har foretaget stemmer overens med, hvad virksomheden bør skulle betale i moms og skat.

...”

Til støtte for sin mest subsidiære påstand har virksomheden anført følgende:

”...

Som svar på dit spørgsmål om den anførte timeløn på 120 kr. kan jeg oplyse at basislønnen var 100 kr.i timen (se vedlagte kontrakt som eksempel og dokumentation).

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Genoptagelse af perioden 1. januar 2011 til 30. september 2013

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har ændret virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013.

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, fremgår følgende:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.”

SKAT har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale og ændret virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013. SKAT fremsendte den 7. maj 2014 forslag til afgørelse til virksomheden. Selve afgørelsen blev fremsendt til virksomheden den 30. juni 2014. Virksomheden var registreret med kvartalsvis betaling af moms, hvorfor angivelsesfristen for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. marts 2011 var den 10. maj 2011.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt., at SKAT skal varsle en ændring af virksomhedens afgiftstilsvar inden 3 år efter angivelsesfristens udløb. For afgiftsperioden fra den 1. januar 2011 til den 31. marts 2011 var angivelsesfristen den 10. maj 2011. SKAT har derfor genoptaget virksomhedens afgiftstilsvar indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 31 ved fremsendelse af forslag til afgørelse den 7. maj 2014. Selve afgørelsen er fremsendt den 30. juni 2014 og er således også indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 3. pkt.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at SKAT har iagttaget fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Det er således med rette, at SKAT har foretaget en ændring af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013.

Regulering af købsmoms

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens købsmoms med 241.838 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013, idet virksomheden ifølge SKAT har fratrukket for meget moms i forbindelse med affaldshåndtering af biler.

Det fremgår af virksomhedens regnskabsmateriale, at virksomheden har betalt mellem 2.000 – 2.500 kr. for en udtjent bil, og at virksomheden har modtaget 1.750 kr. i skrotningsgodtgørelse for bilerne. Virksomheden har herefter beregnet momsen som 20 % af differencen mellem den faktiske betaling til privatpersonen og skrotningspræmien og har løbende angivet den negative moms som negativ købsmoms, idet virksomheden som udgangspunkt har haft et negativt momsgrundlag.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. ”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser der leveres mod vederlag. Det er dog kun juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, der er afgiftspligtige jf. momslovens § 3, stk. 1. Det er således alene afgiftspligtige personer registreret efter reglerne i momsloven, der kan udstede en faktura med moms, og der kan derfor ikke beregnes moms ved køb fra private.

De handler, der er foretaget med køb af en udtjent bil fra privatpersoner i perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013, kan derfor ikke indgå med nogen værdi i virksomhedens momsgrundlag, og virksomheden kan dermed ikke fratrække købsmoms for disse handler, jf. momslovens § 37.

Det er således med rette, at SKAT har foretaget en regulering af virksomhedens købsmoms og har forhøjet denne med 241.838 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013.

Affaldsbehandling af biler

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har opkrævet 177.975 kr. som manglende afregnet salgsmoms af virksomhedens affaldsbehandling af biler.

Selskabet var registreret med ”reparationsværksted m.v.” som beskæftigelsesområde. Virksomheden modtog biler til affaldsbehandling. Virksomheden har ikke beregnet salgsmoms af de leverede affaldsbehandlingsydelser.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. ”

Af momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., fremgår følgende:

”Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.”

I SKM2012.529.HR fandt Højesteret, at det absolutte udgangspunkt efter reglerne i bilskrotbekendtgørelsen indebærer, at der mellem den, som afleverer sin bil til affaldsbehandling, og den registrerede virksomhed, som skal forestå affaldsbehandlingen, må anses at være indgået en aftale mellem ejeren af bilen og virksomheden om udførelse af en tjenesteydelse i form af affaldsbehandling af bilen.

Landsskatteretten finder, at virksomheden i forbindelse med affaldsbehandlingen af biler i den påklagede periode i alle tilfælde har leveret en ydelse mod vederlag til den, der har indleveret bilen til affaldsbehandling, jf. momslovens § 4, stk. 1, og SKM2012.529.HR.

Det forhold, at det fremgår på virksomhedens salgsfakturaer, at virksomheden kan udtage bilen til anden anvendelse end skrotning, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at det af samtlige salgsposteringer fremgår, at de indleverede biler uden undtagelse er blevet skrottet, og at der i alle tilfældene er udbetalt en skrotningspræmie fra Miljøordningen for bilerne på 1.750 kr.

Retten bemærker, at det forhold, at en brancheforening har givet meddelelse til dens medlemmer om, hvordan de skal afregne moms, ikke kan føre til, at virksomheden ikke skal betale moms af ydelsen.

Virksomheden skal derfor beregne salgsmoms af de leverede affaldsbehandlingsydelser for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at der ikke er tale om en ændret praksis og bemærker, at praksis på området er klar. I SKM2004.211.TSS udtalte den daværende Told- og Skattestyrelse, at det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, som leveres mod vederlag her i landet. Styrelsen udtalte videre, at ophugning af biler ikke er omfattet af momslovens undtagelsesbestemmelser, hvorfor autoophuggeren skal betale moms af den pris, som bilejeren betaler for at få skrottet en bil. Herudover udtalte styrelsen, at det forhold, at godtgørelsen udbetales til bilens ejer gennem autoophuggeren ved en transporterklæring, ikke ændrer ved den momsmæssige stilling. Herefter er det blevet præciseret i SKM2006.67.SKAT, hvorledes afgiftsgrundlaget af affaldsbehandlingsydelser skal fastsættes i de tilfælde, hvor købsprisen svarede til eller oversteg skrotningsgodtgørelsen.

Det bemærkes, at selvom virksomheden har udbetalt et beløb til bilejeren, der svarer til eller overstiger skrotningsgodtgørelsen, foreligger der forsat en levering af en ydelse fra virksomhedens side, blot mod vederlag i form af reservedele. Afgiftsgrundlaget for leverancerne i den påklagede periode skal derfor fastsættes efter momslovens § 27.

Det følger af momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at der skal svares moms af vederlaget. Da virksomheden ikke har en normal pris for affaldsbehandlingsydelsen, er SKAT og virksomheden blevet enige om at anvende et beregningseksempel, som SKAT har udarbejdet i samarbejde med en tilsvarende virksomhed. Dette beregningseksempel er senere indsat i styresignalet SKM2013.918.SKAT.

SKAT har truffet afgørelse om, at virksomheden har en skønsmæssig kostpris på affaldshåndteringen på 299,80 kr. Virksomheden har oplyst, at kostprisen på affaldshåndteringen er 200 kr. Det forhold, at virksomhedens repræsentant har fremsendt en ansættelseskontrakt, findes ikke at udgøre tilstrækkelig dokumentation for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige kostpris.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn og beregning af salgsmoms for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013.

Momsgrundlaget beregnes herefter på baggrund af den af SKAT fastsatte kostpris for de 2.373 biler, som virksomheden har affaldshåndteret i perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013.

Det er således med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 177.975 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013.

Landsskatteretten stadfæster herefter den samlede påklagede afgørelse.