Kendelse af 21-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2018

Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om, at [virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, skal efterbetale 3.323.108 kr. i moms for perioden 1. juli 2011 – 31. december 2013. Efterbetalingen omfatter for lidt angivet salgsmoms ved salg her i landet af overvejende importerede nye og brugte køretøjer fra andre EU-lande – i alt 294 køretøjer. Endvidere foreligger der for Landsskatteretten spørgsmål om SKATs afgørelse er ugyldig.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet har været registreret i henhold til momsloven siden 14. september 2009.

Selskabets aktivitet vedrører primært detailhandel med køretøjer her i landet. Der er primært tale om køretøjer, som selskabet importerer fra andre EU-lande.

Selskabets direktør er [person1], herefter benævnt [person1], som også forestår den daglige ledelse.

[person1]s hustru, [person2], herefter benævnt [person2], er ansat i selskabet og varetager administration og den daglige regnskabsførelse m.v.

SKAT modtog i maj 2013 oplysning fra de polske myndigheder om, at [person2] i juli 2012 havde købt et nyt personmotorkøretøj hos en polsk virksomhed af mærket Skoda, Citigo 1,0 MPI, stelnr. [...].

Køretøjet er indregistreret første gang den 23. maj 2012.

Selskabet fik den 25. juli 2012 køretøjet afgiftsberigtiget i henhold til registreringsafgiftsloven og solgte køretøjet til endelig bruger/ejer her i landet samme dato. På dette tidspunkt havde køretøjet kørt 2100 km.

SKAT rettede henvendelse til selskabet ved brev af 30. maj 2013, hvorved selskabet blev anmodet om dokumentation for selskabets køb og salg af det omhandlede køretøj.

Ved brev af 29. juli 2013 underrettede SKAT selskabet om, at SKAT ville udføre kontrol hos selskabet den 12. august 2013, og om at kontrollen ville være fokuseret på, hvorledes selskabet momsmæssigt havde håndteret køb og salg af det omhandlede køretøj.

Ved kontrolbesøget den 12. august 2013 konstaterede SKAT, at det omhandlede køretøj reelt var købt af [virksomhed2] GMBH, Tyskland, der imidlertid havde udstedt salgsfaktura til [person2]. Af fakturaen fremgik, at salget skete på vegne af den polske virksomhed, og at der i relation til EU-momssystemdirektivet, artikel 2, stk. 2, pkt. b, (i), var tale om et nyt køretøj (”EU-Neuwagen”).

Ved kontrolbesøget oplyste [person2] og [person1], at det reelt var selskabet, som havde købt og solgt det omhandlede køretøj, som var købt af den tyske virksomhed, men afhentet af selskabet i Polen. Det blev videre oplyst, at det var efter krav fra den polske virksomhed, at [person2] blev anført som køber.

Ifølge [person2] og [person1] var der således tale om en fejl, når den tyske virksomhed havde udstedt fakturaen til [person2] og ikke til selskabet.

Der blev fremlagt dokumentation for selskabets beregning af moms ved salg af køretøjet til endelig bruger/ejer her i landet, og [person1] og [person2] oplyste, at køretøjet ved opgørelsen af salgsmoms var anset som brugt. Salgsmomsen udgjorde herefter 2.713 kr.

[person1] oplyste videre, at selskabet generelt ved beregning af salgsmoms anvendte konceptet for beregning af salgsmoms ved salg af brugte køretøjer.

SKAT udsendte referat fra kontrolbesøget ved brev af 19. august 2013. Det blev endvidere meddelt selskabet, at det var SKATs opfattelse, at der ikke var foretaget korrekt beregning af salgsmoms ved salg af det omhandlede køretøj, og at SKAT - fordi selskabet generelt ved beregning af salgsmoms ved salg af køretøjer havde anvendt konceptet for salg af brugte køretøjer – havde til hensigt at udvide den allerede påbegyndte kontrol af selskabets momsafregning.

SKAT informerede herefter, ved brev af 11. september 2013, selskabet om, at kontrollen af selskabets afgiftsregnskab blev udvidet til perioden fra 1. juli 2010, og at kontrollen ville blive genoptaget ved besøg hos virksomheden den 1. oktober 2013.

Selskabet anmodede ved mail af 18. september 2013 SKAT om udsættelse af kontrollen, idet selskabet skulle flytte i nye lokaler. Anmodningen blev imødekommet af SKAT.

Efter aftale med [person2] rettede SKAT via mail henvendelse til [virksomhed3], [by1], idet selskabet gav udtryk for, at det ønskede at lade sig repræsentere af en revisor.

Der blev herefter aftalt møde hos [virksomhed3] den 12. november 2013. I mødet deltog SKAT, [person2] samt [person3], herefter benævnt [person3], og [person4], herefter benævnt [person4], begge fra [virksomhed3].

Det blev ved mødet oplyst, at [person2] hidtil havde forestået den daglige regnskabsførelse, herunder udfærdigelse af momsregnskabet, og at revisor, [virksomhed3], således ikke havde medvirket hertil.

Det blev videre oplyst, at [person2] ikke var bekendt med reglerne omkring EU-moms/EU-varehandel, hvilket var baggrunden for, at der ikke var angivet EU-varekøb eller erhvervelsesmoms.

Det blev oplyst, at det skema, som selskabet hidtil havde anvendt ved beregning af salgsmoms ved salg af både nye og brugte køretøjer, var udfærdiget af selskabets tidligere revisor.

Med henblik på korrekt opgørelse af salgsmoms ved salg af nye og brugte køretøjer fremlagde [person3], [virksomhed3], ved mødet to beregninger/eksempler - én vedrørende beregning af salgsmoms ved salg af ny bil købt i Tyskland, og én vedrørende beregning af salgsmoms ved salg af brugt bil købt i Holland, hvor leverandøren ved salget til selskabet ikke har anvendt brugtmomsordningen.

[person3] ønskede SKATs stillingtagen til de to beregninger/eksempler, forinden der blev udarbejdet opgørelse af for lidt beregnet salgsmoms ved salg af køretøjer. Det blev aftalt, at [person3] skulle udarbejde opgørelsen fra 1. juli 2011.

Ved mail af 26. november 2013 til [person3], [virksomhed3], fremsendte SKAT bemærkninger til opgørelse af salgsmoms vedrørende de to beregninger/eksempler, som SKAT modtog ved ovennævnte møde.

Ved møde den 20. februar 2014 hos [virksomhed3], hvor [person2], [person1] og SKAT også deltog, oplyste [person1], at selskabet havde tilstræbt at overholde gældende regler, og at der derfor allerede i 2007 i forbindelse med påbegyndelse af handel med køretøjer i tidligere virksomhed var rettet henvendelse til SKAT for at få oplyst gældende regler, hvilket på ny var sket i 2011, i tilknytning til at [virksomhed3] var tiltrådt som revisor, ligeledes for at få oplyst gældende regler.

[person1] kunne ikke fremlægge dokumentation for de to henvendelser til SKAT, ligesom der ikke kunne fremlægges dokumentation for, hvad henvendelserne konkret vedrørte og resultatet af disse henvendelser, men ifølge [person1] havde virksomheden ageret i overensstemmelse med, hvad der blev oplyst ved de to henvendelser til SKAT.

[person3], [virksomhed3], redegjorde for udarbejdet opgørelse af for lidt beregnet salgsmoms ved salg af nye og brugte køretøjer for perioden 1. juli 2011 - 31. december 2013 og foreviste regneark vedrørende opgørelsen heraf.

SKAT modtog ved mail af 20. februar 2014 opgørelsen, som viser, at selskabet for den omhandlede periode havde angivet 3.323.108 kr. for lidt i salgsmoms ved salg af køretøjer.

SKAT har stikprøvevis gennemgået opgørelsen og har ikke haft bemærkninger hertil.

Af SKATs sagsfremstilling fremgår følgende vedrørende SKATs forslag til afgørelse:

”Med SKAT’s brev af 4.3.14 blev udsendt forslag til afgørelse af nærværende sag.

Høringsfristen blev i forslaget fastsat til den 24.3.14.

I mail af 24.3.14 anmodede [[person3]], [virksomhed3] om udsættelse af høringsfristen til den 28.3.14, hvilket blev imødekommet.

I mail af 26.3.14 anmodede [[person3]] om yderligere høringsfrist til den 11.4.14, hvilket ligeledes blev imødekommet.

[[person3]] rettede herefter telefonisk henvendelse til SKAT den 26.3.14, hvor anmodedes om yderligere forlængelse af høringsfristen til den 30.4.14, hvilket blev imødekommet.

I brev af 15.4.14 har advokat [navn og adresse udeladt], anmodet om aktindsigt i sagen, idet [selskabet] har anmodet advokatfirmaet om bistand i sagen.

I brevet af 15.4.14 anmodes endvidere om udsættelse af høringsfristen vedrørende SKAT’s forslag af 4.3.14 til 4 uger efter modtagelse af aktindsigten.

Med SKAT’s brev af 29.4.14 blev anmodningen om aktindsigt imødekommet.

I samme brev blev meddelt udsættelse af høringsfristen til den 2.6.14, og det blev i tilknytning hertil meddelt, at yderligere udsættelse af høringsfristen ikke kunne påregnes.

Advokat [navn og adresse udeladt] har herefter i mail af 3.6.2014 anmodet om yderligere udsættelse af høringsfristen med 3 uger, hvilket SKAT i mail ligeledes af 3.6.2014 ikke har imødekommet med henvisning til, at der i sagen allerede flere gange er accepteret udsættelse af høringsfristen.

Advokat [navn udeladt] har herefter i mail af 10.6.2014 på vegne af [selskabet] meddelt SKAT, at selskabet ikke er enig i forslaget til afgørelse, hvorefter afventes SKAT’s afgørelse med henblik på at indbringe denne for Skatteankestyrelsen.

Advokat [navn udeladt] har ikke nærmere redegjort for, hvori uenigheden består.”

I forbindelse med sagens behandling hos Skatteankestyrelsen er modtaget materiale/dokumentation (opgørelse pr. køretøj) fra selskabet. Det modtagne materiale har været fremsendt til høring hos SKAT. Ud fra de foreliggende oplysninger var det ikke muligt for SKAT at kommentere på konkrete differencer, da der ikke var en tydelig identifikation af de enkelte køretøjer.

Skatteankestyrelsen har efterfølgende fremsendt mødereferat (vedrørende møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler) samt yderligere materiale/dokumentation fra selskabet til høring hos SKAT. SKAT er i denne forbindelse på ny anmodet om bemærkninger til det tidligere fremsendte materiale/dokumentation (opgørelse pr. køretøj m.v.).

Endvidere er anmodet om oplysninger om, hvorvidt SKAT er enig i den af [virksomhed3] anvendte valutakurs (i det af [virksomhed3] udarbejdede regneark) og i givet fald hvorfor, samt om SKAT, i forbindelse med SKATs afgørelse, har haft de underliggende fakturaer til rådighed.

Såfremt SKAT måtte være i besiddelse af en fuldmagt, der berettigede [virksomhed3] til at repræsentere selskabet (i forbindelse med udarbejdelsen af regneark og indsendelsen heraf), blev SKAT anmodet om at fremsende denne til Skatteankestyrelsen.

Endelig blev SKAT anmodet om bemærkninger til ovennævnte mødereferat.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet skal efterbetale 3.323.108 kr. i moms for perioden 1. juli 2011 – 31. december 2013. Efterbetalingen omfatter for lidt angivet salgsmoms ved salg her i landet af overvejende importerede nye og brugt køretøjer fra andre EU-lande – i alt 294 køretøjer.

SKAT har anført følgende begrundelse for afgørelsen:

”[...]

SKAT har - i medfør af § 5, stk. 1, i opkrævningsloven - truffet afgørelse om at rejse krav mod selskabet om efterbetaling af 3.323.108 kr.i moms for perioden 1.7.2011 – 31.12-2013, jf. opgørelse udfærdiget af selskabets revisor, [[person3]], [virksomhed3], [by1].

Efterbetalingen skyldes følgende forhold:

Selskabet har ved salg her i landet af nye biler - indkøbt hos leverandører i andre EU-lande - fejlagtig fratrukket moms af købsprisen ved beregning af salgsmoms for de om-handlede nye biler. Afgiftsgrundlaget for beregning af salgsmoms ved salg af nye biler skal som anført ovenfor opgøres som salgsprisen, excl eventuel registreringsafgift.

Selskabet har ved salg her i landet af brugte biler - indkøbt hos leverandører i andre EU-lande, og hvor leverandøren ved salget ikke har anvendt brugtmomsordningen - fejlagtig fratrukket moms af købsprisen ved beregning af salgsmoms for de omhandlede brugte biler. Afgiftsgrundlaget skal også i dette tilfælde opgøres som salgsprisen, excl eventuel registreringsafgift.

Selskabet har ved salg her i landet af brugte biler - indkøbt hos leverandører i andre EU-lande, og hvor leverandøren ved salget har anvendt brugtmomsordningen - fejlagtig ik-ke været opmærksom på, at der ved beregning af salgsmoms alene kan fradrages moms af købsprisen med den momssats, der på købstidspunktet er gældende i det EU-land, hvor leverandøren er hjemmehørende.

For så vidt selskabets manglende iagttagelse af reglerne omkring angivelse og regnskab vedrørende EU-køb agter SKAT ikke at foretage yderligere i relation til perioden forud for 1.1.2014.

Årsagen hertil er, at det er SKAT’s opfattelse, at der i tilknytning hertil ikke forekommer afgiftsunddragelse, idet selskabet i givet fald, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 2, kan opnå fradrag for den ikke beregnede/angivne moms af køb af varer i andre EU-lande.

SKAT skal dog indskærpe, at selskabet fremover iagttager reglerne omkring angivelse og regnskab vedrørende EU-køb.”

SKAT har ved skrivelse til Skatteankestyrelsen af 24. juli 2014 blandt andet fremsendt følgende bemærkninger til klagen:

”[...]

Som det fremgår af sagen, er den af selskabets revisor udarbejdede opgørelse over for lidt angivet salgsmoms ved salg af importerede nye og brugte biler udfærdiget efter aftale mellem SKAT og selskabet/selskabets revisor.

Som det ligeledes fremgår, har der forud for udfærdigelse af den omhandlede opgørelse været afholdt møder mellem SKAT og selskabet/dets revisor, hvor de nærmere retningslinjer for opgørelse af salgsmoms her i landet - ved salg af nye importerede biler fra andre EU-lande, salg af biler erhvervet efter reglerne for EU-varehandel og salg af biler, hvor leverandøren i et andet EU-land har anvendt brugtmomsordningen – er drøftet/gennemgået.

Som det endelig fremgår, fremlagde selskabets revisor, [person3], [virksomhed3] 2 beregningseksempler, som hun ønskede SKAT’s stillingtagen til forud for udarbejdelse af den omhandlede opgørelse af for lidt beregnet salgsmoms ved salg af importerede nye og brugte biler.

Der er som bilag 2 til klagen af 10.7.2014 fremsendt kopi af faktura af 16.1.2013 (bilag 146) vedrørende indkøb af BMW 320 i, Limousine, hos [virksomhed4] GMBH & Co KG. Tyskland.

Det fremgår af fakturaen, at den tyske leverandør har anvendt brugtmomsordningen ved salg til [virksomhed1] ApS.

Advokat [navn udeladt] fremfører i klagen, at selskabets revisor i ovennævnte opgørelse har beregnet moms ”som ved momsfri EU handel”.

Det er imidlertid SKAT’s opfattelse, at der i revisors opgørelse er foretaget korrekt beregning af salgsmoms ved salg her i landet af det omhandlede køretøj, jf. linje 153 i revisors opgørelse/regneark.

Der er ganske vist i kolonne ”K”/linje 153 i regnearket anført ” Alm momsfri EU-handel”, men, som det fremgår, har revisor ved opgørelse af salgsmomsen, 14.011 kr.fratrukket ”tysk moms”, 23.226 kr.

Revisor har således anvendt brugtmomsordningen ved opgørelse af for lidt beregnet salgsmoms ved [virksomhed1] ApS’s salg af det omhandlede køretøj her i landet.

Det er herudover SKAT’s opfattelse, at der med klagen ikke er fremkommet oplysninger, som ikke er behandlet i afgørelsen af 11.6.2014.

Det indstilles herefter, at SKAT’s afgørelse af 11.6.2014 stadfæstes.

[...]”

SKAT har fremsendt følgende bemærkninger til det af selskabet fremsendte materiale/dokumentation (opgørelse pr. køretøj).

”SKAT´s bemærkninger til opgørelsen:

Dokumentationen er forsøgt sammenholdt med opgørelsen der er udfærdiget af [virksomhed3], virksomhedens revisor.

Ved at sammenholde dokumentationen fra [selskabet] og opgørelsen fra [virksomhed3] er der konstateret at:

Ud fra de foreliggende oplysninger er det ikke muligt at kommentere på konkrete differencer, da der ikke er en tydelig identifikation af de enkelte biler.”

SKAT har fremsendt følgende bemærkninger til yderligere fremlagt materiale/dokumentation fra selskabet, materiale/dokumentation (opgørelse pr. bil) fra selskabet, mødereferat (vedrørende møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler), den af [virksomhed3] anvendte valutakurs (i det af [virksomhed3] udarbejdede regneark) samt spørgsmålet om SKAT, i forbindelse med SKATs afgørelse, har haft de underliggende fakturaer til rådighed m.v.:

”[...]

SKAT´s bemærkning til opgørelsen:

Den modtagne dokumentation fra [selskabet ... ] er sammenholdt med opgørelsen der er udfærdiget af [virksomhed3] på vegne af [selskabet].

Ved at sammenholde dokumentationen fra [selskabet] og opgørelsen fra [virksomhed3] er det konstateret at:

Det kan konstateres, at der er uoverensstemmelser på hvilke køretøjer der skal betales yderligere moms af mellem opgørelsen fra [selskabet] og opgørelsen fra [virksomhed3].

Differencen mellem opgørelsen/dokumentationen fra [selskabet] på 3.304.078 kr. i efterbetalingsbeløb og opgørelsen fra [virksomhed3] på 3.323.108 kr. i efterbetalingsbeløb, er differencen på 19.030 kr. i virksomhedens favør.

I forbindelse med fremsendelse af den nye opgørelse over for lidt angivet og betalt salgsmoms, har [selskabet] ikke argumenteret for, eller dokumenteret forskellene i opgørelsen fra [virksomhed3] og opgørelsen fra [selskabet].

[Selskabet] har ligeledes ikke dokumenteret årsagen til differencer i den beregnede salgsmoms på opgørelsen fra [virksomhed3] og opgørelsen fra [selskabet].

Ud fra opgørelsen fra [selskabet], er det ikke muligt at konstatere om køretøjerne med forskelle i beregnet salgsmoms er flyttet fra en kategori af køretøj til en anden kategori af køretøj, jf. SKAT´s afgørelse om for lidt angivet salgsmoms ved salg af nye og brugte biler fra den 11. juni 2014, side 7 sidste halvdel, startende med ”Efterbetalingen skyldes følgende forhold”.

I tilfælde af [selskabets repræsentant] ønsker uoverensstemmelserne dokumenteret, vil SKAT foreslå at det bliver [selskabets repræsentant, der] forestår dette arbejde.

SKAT´s bemærkning til den anvendte valutakurs:

Den valutakurs [virksomhed3] har anvendt er noteret i den udfærdigede opgørelse til 7,46.

Ud fra foretagne noteringer i sagen, kan det konstateres at den af [virksomhed3] anvendte valutakurs ikke har været drøftet.

Har SKAT haft underliggende fakturaer til rådighed:

SKAT har haft underliggende fakturaer til rådighed på 2 køretøjer.

Derudover har SKAT ikke haft originalt regnskabsmateriale til rådighed i forbindelse med at [virksomhed3] har opgjort den yderligere salgsmoms.

Fuldmagt fra [virksomhed1] til [virksomhed3]:

Ifølge mail fra SKAT til [virksomhed3], att. [[person4]], dateret den 21. oktober 2013, har [[person2]], [selskabet] i forbindelse med kontrol hos [selskabet] den 1. oktober 2013, givet udtryk for at virksomheden ønsker at lade sig repræsentere af dets revisor.

Advokat [navn udeladt] har – den 15. april 2014 – anmodet om fuld agtindsigt i sagen.

SKAT fremsender samtlige sagens akter til Advokat [navn udeladt] den 29. april 2014. Blandt de akter der fremsendes, er også mailkorrespondancen mellem SKAT og [virksomhed3] fra den 21. og 24. oktober 2014.

SKAT´s bemærkning til mødereferatet:

På et møde den 12. november 2013, hvor [selskabet] ved [[person2]], [virksomhed3] ved [[person3]] og [[person4]] og SKAT ved [[person5]] deltager, fremlagde [[person3]] 2 beregninger på opgørelse af salgsmoms. Et køretøj der vedrører opgørelse af salgsmoms ved salg af ny bil og et køretøj der vedrører salg af brugt bil.

I mail af 26. november 2013 fra SKAT til [virksomhed3] ved [[person3]] og [selskabet] ved [[person1]], er lavet en beskrivelse af beregningen af salgsmoms på de 2 typer køretøjer. Denne beregningsmodel er efterfølgende anvendt af [virksomhed3] ved udfærdigelse af opgørelsen over for lidt angivet og betalt salgsmoms.

Af mødereferat fra den 20. februar 2014 – med deltagelse af [[person2]] og [[person1]] fra [selskabet], [[person3]] fra [virksomhed3] og [[person5]] fra SKAT – fremgår det, at [virksomhed3] fremlægger regneark vedr. opgørelse af for lidt angivet salgsmoms ved salg af nye og brugte biler for perioden 1. juli 2011 – 31. december 2013.

Der er ikke på noget tidspunkt fremkommet indsigelser fra [selskabet] til mødereferaterne fra 12. november 2013 og 20. februar 2014. Der er ligeledes ikke fremkommet indsigelser til den fremsendte mail fra den 26. november 2013.

Til orientering kan oplyses, at Advokat [navn udeladt] – ved aktindsigt den 29. april 2014 – har fået tilsendt kopi af mødereferaterne fra den 12. november 2013 og 20. februar 2014 samt mail fra den 26. november 2013. Derudover har Advokat – ved samme lejlighed – modtaget kopi af de 2 beregningseksempler der blev fremlagt af [virksomhed3] på mødet den 12. november 2013”

SKAT har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”[...]

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af det formelle i sagen. Det at SKATs afgørelse ikke var vedlagt opgørelsen af momskravet ses ikke i sig selv at være tilstrækkeligt til at gøre afgørelsen ugyldig.

Opgørelsen er udarbejdet af klagers daværende revisorforbindelse [virksomhed3] og blev forevist SKAT den 20. februar 2014 på et møde hos klager, hvor klager blev repræsenteret af [person1] (direktionen i selskabet) og [person2] (ultimativ ejer), og repræsentant fra [virksomhed3] deltog.

Det fremgår af mødereferatet, at det blev aftalt, at [virksomhed3] skulle fremsende opgørelsen til SKAT, hvilket også skete den 20. februar 2014. Her er den manglende salgsmoms opgjort til 3.323.108 kr. Det må derfor forudsættes, at klager var bekendt med dette og opgørelsens indhold.

Opgørelsen er herefter lagt til grund for SKATs afgørelse og omfatter en beregning af manglende salgsmoms for hvert enkelt køretøj omfattet af opgørelsen i perioden. SKATs krav er rettet mod den afgiftspligtige person, der har foretaget urigtige momsangivelser i perioden. Der er intet krav i momsloven, der foreskriver, at der skal udarbejdes selvstændige afgørelser for hvert enkelt forhold i sagen, dvs. for enkelt bil.

Klagers repræsentant har nu i forbindelse med klagebehandlingen i Skatteankestyrelsen den 4. juli 2016 fremlagt sin opgørelse af den forkert beregnet salgsmoms. I denne opgørelse er den manglende salgsmoms opgjort til 3.304.078 kr. altså 19.030 kr. højere end salgsmomsen lagt til grund i SKATs afgørelse.

Det er ikke oplyst eller nærmere argumenteret for, hvorfor der er difference i i de to fremlagte opgørelser. Samlet set er repræsentantens opgørelse til ugunst for klager.

Der ses ikke gjort egentlige indvendinger til det materielle indhold i sagen, hvorefter der er angivet for lidt i salgsmoms, jf. SKATs afgørelse side 7 i afsnittet ”Efterbetalingen skyldes følgende forhold”.

SKAT er som sådan ikke forpligtet til at kontrollere en opgørelse udarbejdet af klagers rådgiver fra [virksomhed3]. SKAT har lagt til grund, at denne er udarbejdet efter de principper som SKAT har meddelt i mail af 26. november 2013 til [virksomhed3] og at der er tale om en opgørelse udarbejdet af en professionel rådgiver på baggrund af klagers regnskabsmateriale.

Da klager ikke ses at have gjort indvendinger til disse principper, ser SKAT derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet afgørelse hos SKAT.

Det må her også tillægges vægt, at klagers repræsentant ikke konkret har oplyst eller dokumenteret, hvilke fejl der evt. måtte være i afgørelsen. SKAT må derfor fastholde afgørelsen i sin helhed.

[...]”

I forbindelse med det afholdte retsmøde i sagen henviste SKAT bl.a. til momslovens § 55, momsbekendtgørelsen m.v. og anførte, at det er selskabets ansvar at fremlægge alle relevante oplysninger.

SKAT har ikke grund til at tro, at den af [virksomhed3] udarbejdede opgørelse ikke er korrekt, hvorfor denne må lægges til grund for sagens afgørelse. Det er selskabets ansvar, at efterangivelsen er korrekt.

Det fremgår videre meget klart af sagen, at det var aftalt med ejer af selskabet, at [virksomhed3] skulle udarbejde opgørelsen.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at det af SKAT rejste krav om efterbetaling af moms på 3.323.108 kr. bortfalder.

Selskabets repræsentant har anført følgende begrundelse i klagen:

”[...]

SKAT har foretaget et kontrolbesøg hos klager den 12.08.2013 og [virksomhed3] har i forbindelse med [selskabets] dialog med SKAT udarbejdet en opgørelse over salgsmoms i perioden nævnt ovenfor.

SKAT har oplyst, at de som en del af sagsbehandlingen har foretaget stikprøvevis gennemgang af [virksomhed3]s opgørelse, som ikke er konkretiseret overfor [selskabet] og at SKAT ikke har bemærkninger til opgørelsen.

[Selskabets] advokat har på et senere tidspunkt i forbindelse med aktindsigt af SKAT fået udleveret et ikke nærmere beskrevet regneark, udarbejdet af [virksomhed3].

Af tidsmæssige grunde har [selskabet] kun foretaget en stikprøve i denne af [virksomhed3] udarbejdede opgørelse.

Stikprøven viser, at der for denne bil skal anvendes brugtmomsordningen, idet fakturaen ikke er en nettofaktura, men det fremgår tydeligt nederst på fakturaens side 2, at bilen er "Differenz­besteuert". [virksomhed3] har beregnet bilens moms som ved momsfri EU handel.

[...].

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at SKAT ikke har truffet afgørelse om momsforholdene for hver enkelt bil.

Det gøres gældende at SKAT ikke kan opkræve beløbet hos [selskabet], før der er truffet afgørelse for hver enkelt bil. SKATs afgørelse må derfor bortfalde i sin helhed som ugyldig.

Det skal bemærkes, at [virksomhed3]s opgørelse ikke er vedlagt SKATs afgørelse som bilag. Der er således ikke noget objektivt grundlag, som klager kan forholde sig til i forhold til det rejste momskrav.”

Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet ønsker, at SKAT foretager sin egen beregning (opgørelse), idet selskabet ikke er enig i den af [virksomhed3] udarbejdede opgørelse. Hertil er anført, at selskabet og [virksomhed3] ikke havde en aftale om, at [virksomhed3] skulle udarbejde det i sagen foreliggende regneark på vegne af selskabet og indsende dette til SKAT.

Det er videre oplyst og anført, at selskabet gennem længere tid havde rådført sig med [virksomhed3] vedrørende aflæggelse af regnskab, men først da nærværende sag begyndte hos SKAT, kom en momsspecialist fra [virksomhed3] til. [virksomhed3] repræsenterede således ikke selskabet, men rådgav alene. Afgørelsen fra SKAT er således heller ikke fremsendt til [virksomhed3], men til selskabets advokat.

Selskabet har ikke givet [virksomhed3] en fuldmagt, og SKAT har ikke modtaget en fuldmagt fra [virksomhed3]. [virksomhed3] har således ikke været berettiget til på vegne af selskabet at udarbejde og indgive en ny momsopgørelse for den omhandlede periode.

Selskabets repræsentant har til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen (forslag til afgørelse) oplyst, at selskabet er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

I forbindelse med det afholdte retsmøde i sagen anførte selskabets repræsentant bl.a., at selskabet har udarbejdet sin egen opgørelse af salgsmoms for perioden og selskabet ønsker, at selskabet og SKAT herefter i fællesskab laver en ny opgørelse.

Videre blev anført, at SKAT har taget den af [virksomhed3] udarbejdede opgørelse til efterretning. Selskabet ønskede ikke opgørelsen lagt til grund for SKATs afgørelse. SKAT og [virksomhed3] har lagt opgørelsen til grund for sagens afgørelse uden selskabet har haft et ønske herom.

SKAT er i forbindelse med sagen ved Landsskatteretten på ny gået i gang med at sagsbehandle og der skal på baggrund heraf udarbejdes en korrekt opgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Formalia

Der skal tages stilling til, hvorvidt SKATs afgørelse er ugyldig. Selskabets repræsentant har anført, at SKAT ikke har truffet afgørelse for hvert enkelt køretøj, som er solgt af selskabet.

Det er videre anført, at den af [virksomhed3] udarbejdede opgørelse over salgsmoms for salget af køretøjer ikke var vedlagt SKATs afgørelse som bilag, hvorfor selskabet ikke kan forholde sig til momskravet. [virksomhed3] har endvidere ikke været berettiget til på vegne af selskabet at udarbejde og indgive en ny momsopgørelse for den omhandlede periode, idet [virksomhed3] ikke har haft fuldmagt hertil.

Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 1, at den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Der er ikke fastsat regler om, hvem der kan repræsentere eller bistå en part. Parten kan derfor lade sig repræsentere eller bistå af såvel sagkyndige - eksempelvis af en advokat eller af en revisor - som af andre.

Den myndighed, der behandler sagen, afgør, om den, der optræder som partsrepræsentant, skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgøre, at den pågældende kan optræde som repræsentant for parten.

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet skal efterbetale 3.323.108 kr. i moms vedrørende perioden 1. juli 2011 - 31. december 2013. Afgørelsen er blandt andet truffet i henhold til opgørelse udfærdiget af [virksomhed3].

Det følger af sagens oplysninger, at selskabet har ladet sig bistå af [virksomhed3] i forbindelse med udarbejdelsen af ovennævnte opgørelse, i henhold til hvilken SKAT har truffet afgørelse. Det følger således af sagens oplysninger, at selskabet har været vidende om den udarbejdede opgørelse, herunder at denne skulle tilgå sagen. Selskabet har deltaget i møder, hvor opgørelsen har været diskuteret og umiddelbart fremvist for SKAT og selskabet.

Selskabet ses ikke på noget tidspunkt i forbindelse med sagens behandling hos SKAT at have givet udtryk for, at selskabet ikke var enig i den af [virksomhed3] udarbejdede opgørelse.

På baggrund af ovenstående må [virksomhed3] anses for at have været befuldmægtiget til at handle på vegne af selskabet i forbindelse med udarbejdelsen af opgørelsen samt indsendelsen heraf til SKAT.

Det forhold, at selskabet efterfølgende ikke ses at være enig i den af [virksomhed3] udarbejdede opgørelse, kan ikke ændre herpå, idet der til SKAT alene er fremsendt bemærkning om, at selskabet ikke er enig i forslaget til afgørelse uden nærmere begrundelse.

Det fremgår af den af [virksomhed3] udarbejdede opgørelse, at der ved opgørelsen er henset til hvert enkelt køretøj, som angiveligt skulle være solgt af selskabet. Idet SKAT ved sit forslag til afgørelse og selve afgørelsen har henset til opgørelsen udarbejdet af [virksomhed3] på vegne af selskabet og har lagt denne til grund for sagens afgørelse, anses SKAT for at have truffet afgørelse for hvert enkelt køretøj.

Det forhold, at SKATs afgørelse ikke var vedlagt opgørelsen, ses ikke at have betydning for SKATs afgørelse, idet denne anses for udarbejdet på vegne af selskabet af [virksomhed3], hvorefter selskabet anses for at have kendskab til samt være indforstået med indholdet heraf.

SKAT anses herefter for med rette at have ændret selskabets afgiftstilsvar, hvorfor SKATs afgørelse ikke er ugyldig.

Salgsmoms

Afgiftsgrundlaget ved salg af motorkøretøjer, som ikke er omfattet brugtmomsordningen i momslovens kapitel 17, udgør vederlaget (salgsprisen), jf. momslovens § 27, stk. 1 og 2. I afgiftsgrundlaget medregnes dog ikke eventuel registreringsafgift, jf. momslovens § 27, stk. 3, nr. 3.

Ved salg af brugte motorkøretøjer omfattet af brugtmomsordningen i henhold til momslovens kapitel 17 anvendes bestemmelsen i momslovens § 71, hvorefter der i afgiftsgrundlaget fastsat efter momslovens § 27, jf. ovenfor, kan fradrages en beregnet moms af købsprisen, hvilken beregning sker på grundlag af gældende momssats, hvilket indebærer, at der ved køb i et andet EU-land anvendes momssatsen på købstidspunktet i dette EU-land.

Hvorvidt der i relation til anvendelse af brugtmomsordningen er tale om et brugt personmotorkøretøj, følger af reglerne i momslovens § 11, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 6, nr. 1, omkring erhvervelse af nye transportmidler i andre EU-lande.

Et personmotorkøretøj anses som brugt, når leveringen heraf sker mere end 6 måneder efter første ibrugtagning, eller køretøjet har kørt mere end 6000 km.

I henhold til momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, skal der betales moms ved erhvervelse (køb) af varer (køretøjer) fra andre EU-lande, hvilket dog ikke er tilfældet, såfremt sælger i et andet EU-land har anvendt tilsvarende regler omkring salg af brugte varer, som fastsat i momslovens kapitel 17, jf. ovenfor.

Det fremgår af momslovens § 11, stk. 1, nr. 2, at der skal betales moms ved erhvervelse (køb) af nye transportmidler fra andre EU-lande.

Det fremgår af momslovens § 11, stk. 6, nr. 1, at der ved nye transportsmidler forstås motordrevne landkøretøjer med et slagvolumen på over 48 cm3 eller en effekt på over 7,2 kW, når leveringen finder sted senest 6 måneder efter første ibrugtagning, eller når køretøjet har kørt højst 6000 km.

Det fremgår af momslovens § 46, stk. 2, at betaling af moms af varer fra andre EU-lande påhviler den person (virksomhed), der foretager en afgiftspligtig erhvervelse.

Den beregnede moms af varer fra andre EU-lande skal medtages ved opgørelse af virksomhedens afgiftstilsvar, jf. momslovens 56, stk. 2.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet ikke har angivet salgsmomsen korrekt i forbindelse med salg her i landet af overvejende importerede nye og brugte køretøjer fra andre EU-lande.

Det følger af det anførte ovenfor, at Landsskatteretten finder, at den af [virksomhed3] udarbejdede opgørelse er udarbejdet på vegne af selskabet. Landsskatteretten finder ikke, at selskabet har fremlagt sådanne oplysninger, der godtgør, at denne ikke er korrekt. Det fremførte understøtter tværtimod, at SKATs ansættelse, foretaget på baggrund af [virksomhed3]s opgørelse, må anses for retvisende. Der er derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at hjemvise sagen til SKAT.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.