Kendelse af 30-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2016

SKAT har afslået ansøgning om fritagelse for registreringsafgift for busser, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af SKATs sagsfremstilling:

”[...]

Sagens forhold

[Motorcentret] har den 10. januar 2014 modtaget din e-mail, hvori du anmoder om, at køretøjet Citroën Jumper, reg. nr. [reg.nr.1], omregistreres med som fremtidig ejer - [by1] Kommune, CVR-nr. [...1]. Der anmodes samtidig om, at køretøjet opretholder registreringsafgiftsfritagelsen, idet køretøjet også efter omregistreringen fortsat skal anvendes i forbindelse med driften af [virksomhed1], p-nr. [...], [by1] Kommune – herefter institutionen.

Vedhæftet din e-mail af 4. marts 2014 modtog motorcentret oplysningsskema om institutionen.

Vedhæftet din e-mail af 10. marts 2014 modtog motorcentret nyt oplysningsskema med yderligere oplysninger om institutionen.

I motorcentrets behandling af anmodningen indgår der oplysninger fra institutionens hjemmeside, Tilbudsportalen, oplysningsskemaer og tlf. meddelte oplysninger af den 11. marts 2014.

Om institutionen fremgår det, at institutionen hører under Børn- og Unge i [by1] Kommune og drives jf. servicelovens § 67. Institutionen modtager udsatte børn og unge med sociale- og/eller psykiske vanskeligheder i alderen 2 – 18 år. Der kan tilbydes den enkelte unge efterværn efter ophold på institutionen.

Institutionen er opdelt i 2 afdelinger – Børneafdelingen, der omfatter [x1] og [x2] og Ungdomspensionen, der omfatter [x3] og [x4].

Om Børneafdelingen fremgår det, at Børneafdelingen modtager udsatte børn med særlige støttebehov på det følelsesmæssige, sociale og kognitive område. Børneafdelingens opgave er at opfylde barnets basale behov ud fra faglig viden om børns udvikling og observationer i dagligdagen. Et ophold i Børneafdelingen kan vare fra få måneder og op til flere år, afhængig af formålet med opholdet.

Om Ungdomspensionen fremgår det, at Ungdomspensionen modtager udsatte unge med særlige støttebehov på det følelsesmæssig, sociale og kognitive området. Unge, indskrevet på Ungdomspensionen, er ofte unge med behov for længerevarende pædagogisk og eventuel psykologisk behandling. Ungdomspensionen samarbejder med forskellige instanser, f.eks. socialforvaltning, PPR, skoler, psykologer, ungdomspsyk., fritidstilbud m.m.

Om institutionens organisation fremgår det, at institutionen samlet er normeret til at modtage 21 børn og unge, heraf 8 på børneafdelingen, 8 på ungdomspensionen og 5 på Bostedet for uledsagede flygtninge.

Institutionens juridiske grundlag er servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, og udgør et kommunalt tilbud.

Om institutionens brugere fremgår det, at aktuelt er der til institutionen visiteret 21 brugere. 12 brugere i alderen 6 – 15 år, 6 brugere i alderen 16 – 17 år og 3 brugere over 18 år.

Om institutionens personale fremgår det, at personalet på 22 ansatte omfatter 10 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere, 1 socialrådgiver, 1 psykolog, 5 servicemedarbejdere (herunder også køkken og rengøring) og 3 ledere.

Om arbejdet, der udføres på institutionen, fremgår det, at den pædagogiske indsats tager afsæt i:

værdsættende samtale
kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik
kognitive adfærdsterapeutiske principper, som har vist sig effektive til forebyggelse og reduktion af aggressiv adfærd hos unge

Institutionen arbejder ud fra følgende værdier:

1. anerkendende pædagogik
2. værdigt forældresamarbejde
3. påskønnende personalesamarbejde
4. voksende faglighed i organisationen
5. respektfuldt eksternt samarbejde

Af servicelovens § 66, nr. 6 fremgår det, at Anbringelsessteder for børn og unge kan være døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 67.

Det er oplyst, at institutionen ikke udgør en delvis lukket institution.

Af servicelovens § 67, stk. 1 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal herunder sørge for, at der er mulighed for ambulant behandling.

Af note 250 (Karnov) til servicelovens § 67 fremgår det bl.a., at Døgninstitutioner efter stk. 1 har som deres primære målgruppe børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at bliv anbragt uden for hjemmet. Målgruppen omfatter også børn og unge, som skal anbringes uden for hjemmet på grund af forhold hos forældrene som gør, at de ikke kan tage vare på deres børn, f.eks. misbrug eller psykiske problemer. Målgruppen er således ikke karakteriseret ved sværhedsgraden af deres problemstillinger, men alene ved typen af problemstillinger, der skaber behovet for anbringelse uden for hjemmet.

[...]”

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på institutionens ansøgning om afgiftsfritagelse. Institutionen er ikke anset for at være en lignende institution i relation til fritagelsesbestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1, nr. 7 litra a.

SKAT har bl.a. begrundet afgørelsen med:

”[...]

Motorcentrets afgørelse

Det meddeles herved, at [Motorcentret] har truffet afgørelse om ikke at imødekomme din anmodning om fritagelse for betaling af registreringsafgift ved anskaffelse af 1 bus, der skal anvendes i forbindelse med driften af [virksomhed1], p-nr. [...], [by1] Kommune.

Motorcentrets begrundelse

Fritaget for afgift jf. § 2, stk. 1, nr. 7 a i Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. er køretøjer som omhandlet i § 5 a, stk. 1, (køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer føreren indbefattet og har et til køretøjet svarende antal passagersæder og ikke er indrettet til andet formål end personbefordring (busser)), der af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, eventuelt med reduceret sædetal anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.

Ved vurderingen af om en institution kan anses for en lignende institution til plejehjem og ældrecentre, tages der hensyn til:

om hovedparten af beboerne er pleje- eller behandlingskrævende
om opholdet ikke overvejende er af midlertidig karakter
om der er ansat eller permanent tilknyttet plejepersonale, og at der foregår en egentlig pleje/behandling.

Ud fra en konkret vurdering af de oplyste forhold finder motorcentret, at institutionen ikke kan anses for omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7 a.

Motorcentrets konkrete vurdering er foretaget under hensyn til det oplyste om brugerne, som er vurderet samlet, personalesammensætningen og den bistand, der ydes på institutionen. Motorcentret finder ikke, at den socialpædagogiske indsats, hvor bærende elementer er værdsættende samtale, kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik og kognitive adfærdsterapeutiske principper, som har vist sig effektive til forebyggelse og reduktion af aggressiv adfærd hos unge, i karakter kan sammenlignes med den pleje og behandling, der ydes på plejehjem og ældrecentre.

Motorcentret finder ikke, at den adfærdsregulerende støtte, omsorg og vejledning, der ydes til institutionens brugere, kan sidestilles med plejen og behandlingen, der ydes på plejehjem og ældrecentre.

Motorcentret er af den opfattelse, at institutionen ikke opfylder det pleje- og behandlingskriterium, der fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7 a og som er en forudsætning for, at institutionen kan anses som en ”lignende institution” i relation til registreringsafgiftsloven.

Det kan ikke ændre motorcentrets opfattelse, at institutionen før virksomhedsoverdragelsen til [by1] Kommune har opnået afgiftsfritagelse for køretøjet.

Ved den konkrete vurdering af din henvendelse har motorcentret - ud over sagens oplyste forhold - henset til Østre Landsrets dom, jf. SKM2005.181.ØLR og Højesterets dom, jf. SKM2006.651.HR, hvoraf det fremgår, at Landsretten finder hverken efter bestemmelsens nugældende ordlyd eller de anførte bemærkninger grundlag for at antage, at det ved ændringen af ”patienter” til ”beboere” m.v. har været tilsigtet, at der ikke skulle anvendes et pleje- og behandlingskriterium ved fortolkningen af ”lignende institutioner”.

Kopi af begge domme er vedlagt.

Til orientering vedlægges kopi af Landsskatterettens kendelse af 19/09-08, j. nr. 07-03423 og kendele af 05/12-08, j. nr. 07-01291.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ansøgning om afgiftsfritagelse ved anskaffelse af busser imødekommes.

Der er til støtte for påstanden bl.a. anført:

”[...]

Reformatio in pejus

Det kan uden videre lægges til grund, at afgørelser om fritagelse af registreringsafgift beror på et skøn, når lovens objektive betingelser om køretøjets indretning ikke kan siges ikke at være opfyldte, jf. Motorcenteret anførsel af, at afgørelsen er truffet ud fra et konkret skøn.

Motorcentret anfører, at det ikke kan ændre motorcentrets opfattelse, at institutionen før virksomhedsoverdragelsen til [by1] Kommune har opnået afgiftsfritagelse for køretøjet.

[by1] Kommune gør gældende, at den nu trufne afgørelse er et brud på det alment gældende forvaltningsretlige princip om “reformation in pejus” med den yderligere anførsel, at den for brud på dette princip givne begrundelse ikke i indholdet er fornøden, idet SKAT ikke konkret har påvist et anderledes grundlag for at ændre den skønsmæssige afgørelse end det hidtidige bevillingsgrundlag.

[by1] Kommune gør videre gældende at have været og at være i samme gode tro som [virksomhed1] i forhold til grundlaget for den hidtil gældende afgørelse. [by1] Kommune har på grundlag af lovgivningen om kommunereformen af 2007 samme pligter og samme rettigheder, som [Amtskommunen] og siden [Regionen], der oprindeligt havde driftsoverenskomst med [virksomhed1]. Det forhold, at [by1] Kommune senere i forløbet indtræder som formel ejer af [virksomhed1], ændrer ikke herpå.

Det materielle grundlag

[by1] Kommune lægger, som også Mortorcenteret, til grund, at det retlige grundlag for bevilling af afgiftsfritagelse er Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., § 2, stk. 1, nr. 7a.

[by1] Kommune gør gældende, at der, når en institution i læsningen af hjemmelgrundlaget for afgiftsfritagelse ikke objektivt omfattes af teksten, men subjektivt findes i øvrigt at kunne omfattes, må accepteres den afvigelse, som dels formål, dels indsats, dels personalets uddannelsesmæssige baggrund, og dels andre forhold, som individuelt spiller ind i forståelsen af og sammenhængen i komplekse sociale forhold, udgør.

Allerede det forhold, at praksis tillader, at køretøjer, der anvendes til persontransport uden for den aldersmæssige afgrænsning, der efter Motorcenterets forståelse ligger i “plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner”, gør, at det skønsmæssige grundlag for afgiftsfritagelse af køretøjer til brug for institutioner for børn og unge, må modificeres, og som derfor ikke kan låses til et rent behandlingsmæssigt grundlag, men må medtage også behov, som ligger i grænselandet mellem behandling på den ene side og støtte af socialpædagogisk art på den anden side.

At der som et eget ben i det samlede grundlag for indsatsen i [virksomhed1]s regi indgår, dels som værdi, dels som faktisk handlings- og indsatsgrundlag indgår en socialpædagogiske indsats, der bæres af elementer som værdsættende samtale, kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik og kognitive adfærdsterapeutiske principper, er udtryk for, at behandlingsbegrebet for børn og ungeinstitutioner har et andet forståelsesgrundlag end det klassiske plejeprincip, Mortorcenteret ensidigt lægger til grund i afgørelsen, jf. afgørelsens anførelse af “ikke ...i karakter kan sammenlignes med den pleje og behandling, der ydes på plejehjem og ældrecentre”, og “Motorcentret finder ikke, at den adfærdsregulerende støtte, omsorg og vejledning, der ydes til institutionens brugere, kan sidestilles med plejen og behandlingen, der ydes på plejehjem og ældrecentre.”

Ved anvendelsen af netop dette klassiske plejebegreb undlader Motorcenteret at inddrage de relevante forhold, som danner grundlaget for [virksomhed1]s funktion som behandlingssted.

[by1] Kommune skal derfor herved anmode Skatteankenævnet ændre den trufne afgørelse med den virkning, at den hidtidige afgiftsfritagelse fortsat accepteres.

[...]”

SKATs udtalelse

SKAT har i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten udtalt:

”[...]

Motorcentrets udtalelse til klagen.

Motorcentret skal bemærke, at det af sagens materiale – akt 1 – fremgår, at ”Børne og [virksomhed1] har tidligere har været selvejende, men er nu gået over til [by1] Kommune. Og har derfor fået tildelt nyt CVR-nr. [...1].”

Den selvejende institution Børne og [virksomhed1], CVR-nr. [...2], ophører den 30. juni 2013. Det omhandlede køretøj, [...], har i perioden 7. februar 2008 og frem til nu i motorregisteret været registreret med Børne og [virksomhed1], cvr nr. [...2], som ejer og bruger.

Det er motorcentrets opfattelse, at ved Børne og [virksomhed1]s ophører som selvejende institution og overgang til [by1] Kommune, udgør Børne og [virksomhed1] en ny jundisk enhed, som SKAT ikke tidligere har vurderet med henblik på en afgørelse af om institutionen opfylder registreringsafgiftslovens krav for at kunne anvende registreringsafgiftsfrie bus.

Landsskatterettens kendelse, LSR af 19/9-08, journal nr. 07-03423, vedrører en klage over SKATs afslag på afgiftsfritagelse for en bus til en institution for børn og unge i alderen 8-18 år, som har problemer med adfærd, kontakt og trivsel, enten på grund af en problematisk opvækst eller medfødte grund. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. Landsskatterettens afgørelse er vedlagt motorcentrets sagsfremstilling afgørelse af 1. april 2014 til orientering.

Af Kendelsen fremgår det af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse, at “Det bemærkes, at det ikke kan ændre på afgørelsen, at institutionen tidligere har fået afgiftsfritagelse, ligesom det ikke kan ændre på afgørelsen, at en anden institution har fået afgiftsfritagelse.”

[Motorcentret] indstiller, at motorcentrets afgørelse af 1. april 2014, vedr. [by1] Kommune, CVR-nr. [...1], fastholdes.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der som udgangspunkt svares afgift af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer.

Køretøjer som det her omhandlede kan efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, fritages for afgift, når køretøjet ”af et plejehjem, ældrecenter og lignende institutioner, eventuelt med reduceret sædeantal, anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.”

Det er ikke ved det oplyste om den samlede institutions virke, pleje- og behandlingsbehov hos brugerne og den bistand, der ydes af det samlede personale hos bostedet, tilstrækkelig dokumenteret, at forudsætningerne for afgiftsfritagelse i henhold til bestemmelsen kan anses for opfyldt.

Den omstændighed, at der før er meddelt tilladelse til den tidligere selvejende institution under et andet CVR-nr., kan ikke give klageren en retsbeskyttet forventning om, at en tilladelse kunne opnås i nærværende tilfælde.

Der er derfor ikke grundlag for at ændre afgørelse om, at fritagelse for registreringsafgift af køretøj er nægtet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.