Kendelse af 15-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

SKAT har nægtet at genoptage afgørelse af 30. marts 2012 for klageren vedrørende afkrævning af registreringsafgift med 535.638 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har i forbindelse med kontrol den 6. september 2011 ved [...] grænseovergang i nordgående retning standset et køretøj af mærket Audi A8 4,2 TDI, indregistreret i Tyskland med registreringsnummer [reg.nr.1] og stelnummer [...]. Klageren var fører af køretøjet på standsningstidspunktet og klager er ligeledes ejer.

Under kontrollen forklarede klageren pr. telefon til SKATs medarbejder, at han bor i Danmark sammen med sin hustru og 2 børn og at han har en lejlighed i Tyskland. Klageren har de seneste år været mere i Tyskland end i Danmark, og klagerens far bor i Tyskland. Klagerens far driver et dambrug i Danmark og i Tyskland. I Tyskland drives der desuden en virksomhed med forædling af fisk. Klageren ejer ovennævnte køretøj ifølge registreringsattesten. Dog er det klagerens far, der har købt køretøjet, men på grund af hans alder står han ikke som ejer, idet forsikringen ville være væsentlig dyrere.

Klageren oplyste tillige, at han kun har brugt køretøjet til kørsel mellem sin bopæl i Danmark og Tyskland, samt i ferier. Klageren vurderede, at han har brugt køretøjet til kørsel i Danmark ca. 6-7 gange.

Klageren oplyste også, at han er ejer af et dansk indregistreret køretøj, og at han har en tilladelse fra ca. 1982 til at køre i et udenlandsk køretøj i Danmark. Det tysk registrerede køretøj står i klagerens navn på grund af forsikringsforhold, men det er fortrinsvis klagerens far, der anvender køretøjet. Køretøjet havde kørt ca. 70.000 km på købstidspunktet.

Den 8. september 2011 mødte klageren hos SKAT [by1] sammen med advokat [person1]. Klageren forklarede her, at han kun står som ejer af køretøjet af forsikringsmæssige grunde. Hvis klagerens far skulle stå som ejer af køretøjet, ville det medføre en langt højere forsikringspræmie. Klageren er derfor kun proformaejer af køretøjet.

Klageren forklarede desuden, at hans far var kommet til Danmark med køretøjet dagen før kontrollen, og at klageren på kontroltidspunktet netop havde været i Tyskland for at forsøge at sælge køretøjet for ham.

Udover denne kørsel har klageren kun anvendt køretøjet i Danmark på købstidspunktet den 23. oktober 2010. Idet klagerens far opholdt sig i Danmark på dette tidspunkt hentede klageren køretøjet i Tyskland.

Advokat [person1] har i mail den 10. oktober 2011 fremsendt købsfaktura på køretøjet, samt en udskrift af en tysk bankkonto, hvoraf betalingen fremgår.

[person1] har i sin mail desuden henvist til registreringsafgiftslovens § 25 stk. 1, og fremført følgende:

“Hvis det lægges til grund at den omhandlede Audi A8 tilhørte [person2], kan det så udelukkes, at [person3] ville kunne have opnået tilladelse til at føre bilen fra Tyskland til Danmark når det – som forklaret af [person3] – alene skete med henblik på at transportere bilen op til [person2], som var på besøg i Danmark?”

Under behandling af sagen, har SKAT konstateret følgende forhold, som har relevans for sagen og som har indgået i SKATs vurdering:

SKAT har på kontroltidspunktet anset klageren for at have bopæl i Danmark. Klageren har

således pligt til at lade sit køretøj registrere i Danmark og betale registreringsafgift.

Ved afgørelsen af 30. marts 2012 afkrævede SKAT klageren registreringsafgift for køretøjet med 535.638 kr.

Klageren blev sigtet for at have overtrådt registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 3, men ved brev af 20. juni 2013 til klageren meddelte SKAT, at man frafaldt sigtelsen på baggrund af yderligere forklaringer, der var fremkommet fra klagerens repræsentanter.

Ved skrivelse af 27. september 2013 anmodede klagerens repræsentant om at få genoptaget ansættelsen, idet repræsentanten anførte, at SKAT havde lagt en forkert dato til grund i forbindelse med værdiansættelse af køretøjet.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage afgørelsen af 30. marts 2012 for klageren vedrørende afkrævning af registreringsafgift med 535.638 kr.

Af afgørelsen fremgår det, at:

”[…]

SKAT har i skrivelse af 30. marts 2012 sendt afgørelse om afkrævning af registreringsafgift vedrørende køretøjet:

Der blev i den forbindelse opkrævet 535.638 kr. i registreringsafgift i henhold til Registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 og § 20 stk. 2.

I forbindelse med kontrollen d. 6. september 2011, betalte du et depositum på 360.000 kr.

Der blev herefter opgjort en eksportgodtgørelse på 401.729 kr., hvoraf differencen – og beløbet til betaling – udgjorde 133.909 kr.

Den for meget betalte registreringsafgift på 226.091 kr. blev herefter udbetalt.

Advokat, [person4], har i skrivelse af 27. september 2013 anmodet om at få genoptaget ansættelsen.

SKAT vurderer ikke, at der er fremkommet yderligere oplysninger i anmodningen, der kan føre til en fornyet behandling.

Der henvises til nedenstående sagsfremstilling.

[…]”

I forslag til afgørelse har SKAT anført:

”[…]

Det er ifølge skrivelse fra advokatfirmaet, [virksomhed3] v/[person4], din opfattelse, at du har et tilbagebetalingskrav vedrørende for meget betalt registreringsafgift på i alt 62.956 kr.

Beløbet er opgjort som differencen mellem registreringsafgiften på købstidspunktet af køretøjet d. 21. oktober 2010 – og registreringsafgiften på eksporttidspunktet d. 19. september 2011.

Tilbagebetalingskravet begrundes med, at SKAT har frafaldet sigtelsen i ansvarssagen jævnfør skrivelse af 20. juni 2013.

Du mener desuden ikke det er korrekt, at du har anvendt køretøjet til kørsel i Danmark før kontroltidspunktet den 6. september 2011.

SKAT har i afgørelse af 30. marts 2012 lagt vægt på dine tidligere forklaringer, hvoraf det fremgår, at:

- Du forklarede den 6. september 2011 til SKATs medarbejder. [person5], at du kun har anvendt køretøjet mellem din danske bopælsadresse og Tyskland – og at du vurderede, at du har anvendt køretøjet til kørsel i Danmark ca. 6-7 gange.

- Du på møde i [skattecentret] den 8. september 2011 sammen med din advokat, [person1], forklarede, at du kun har anvendt køretøjet i Danmark på købstidspunktet den 23. oktober 2010. Det begrundet med, at din far var i Danmark på dette tidspunkt, og at du derfor hentede køretøjet for ham i Tyskland.

- Din advokat; [person4], på vegne af dig ifølge skrivelse af 27. september 2013 har forklaret, at du alene har anvendt køretøjet til kørsel i Danmark på kontroltidspunktet den 6. september 2011.

Du har således afgivet 3 forskellige forklaringer omkring brugen af køretøjet i Danmark.

Sammenfattende er det fortsat SKATs opfattelse, at du har taget køretøjet i anvendelse den 23. oktober 2010.

Det bemærkes, at du ikke har påklaget SKATs afgørelse af 30. marts 2012 til Landsskatteretten.

SKAT bemærker i øvrigt, at du på intet tidspunkt er blevet opfordret til at eksportere køretøjet straks efter importen. Under møder i [skattecentret] den 8. september 2010 blev der derimod foretaget en generel drøftelse af reglerne for brug af udenlandske køretøjer i Danmark.

SKAT har vurderet, at din anmodning om tilbagebetaling af 62.956 kr. ikke kan imødekommes, idet det er vurderet, at der ikke er kommet oplysninger, der kan ændre på SKAT’s afgørelse af 20. marts 2012.

Det, at SKAT har frafaldet sigtelsen i ansvarssagen vurderes heller ikke at kunne ændre afgørelsen. Dette begrundes med, at der er strengere krav til bevisførelse i en ansvarssag, i forhold til de krav der er til en almindelig afgiftssag.

SKAT mener herefter ikke der er grundlag for at genoptage afgiftssagen.

[…]”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at genoptage behandlingen af afgørelse af 30. marts 2012 om værdiansættelse af Audi A8 4,2 TD og ændre afgørelsen om registreringsafgiftsgrundlaget.

Repræsentanten har anført følgende i klageskrivelsen:

”[…]

Sagsfremstilling

SKAT har i bilag 1 nægtet genoptagelse.

Min klient blev den 6. september 2011 anset for at have indført den omhandlede bil i Danmark. Bilen blev umiddelbart herefter eksporteret til Tyskland. SKAT har på den ene side ved værdiansættelsen ved indførelsen anvendt værdien den tidligere dato 21. oktober 2010, og på den anden side anvendt værdien den 14. september 2011 som udførelsesdato.

Baggrunden for anvendelsen af den tidligere dato den 21. oktober 2010 er baseret på en udtalelse fra min klient om, at han havde kørt i bilen denne dag. Der var dog tale om kørsel i Tyskland og ikke i Danmark.

SKAT har efter at være blevet oplyst herom frafaldet et bødekrav mod min klient jf. bilag 2, men har nægtet genoptagelse. Det er min opfattelse, at frafaldet netop skyldes, at SKAT er blevet overbevist om, at bilen ikke har været i Danmark tidligere end den 6. september 2011.

Sagens genstand

Sagens genstand er således forskellen i registreringsafgift som følge af forskellig værdiansættelse ved eksport, hvor den 14. september 2011 er lagt til grund som udførselsdato, og import, hvor den 21. oktober 2010 er lagt til grund som indførselsdato.

Den beløbsmæssige difference er 62.956 kr. som følge af en forskel i den af SKAT anslåede handelsværdi på 50.000 kr. (850.000/800.000 kr.).

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand skal jeg henvise til skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, nr. 4 og 5, hvorefter ekstraordinær genoptagelse kan ske i tilfælde, hvor der er en åbenbar fejl i registreringen eller hvor der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af sagen, at SKATs begrundelse for at lægge den 21. oktober 2010 til grund for indførselsdato er, hvad SKAT har opfattet som tilkendegivelser fra [person3].

1) i en forklaring til en medarbejder hos SKAT den 6. september 2011 om at have “anvendt køretøjet til kørsel i Danmark ca. 6-7 gange” forud for den 6. september 2011, og

2) på et møde i [skattecentret] den 8. september 2011 at skulle have udtalt, at han “kun har anvendt køretøjet i Danmark på købstidspunktet den 23. oktober 2010” (skal formentlig være 21. oktober), jf. bilag 1 side 6 midt.

Under hensyn til,

at SKAT ikke har andet grundlag for at anvende divergerende ansættelsestidspunkter end, hvad min klient angiveligt har sagt, og som han klart bestrider,

at det af bilag 1 fremgår, at køretøjet den 21. oktober 2010 har befundet sig i [by2], der ligger over 1000 km fra den danske grænse,

at det af skrivelsen af 20. juni 2013 fremgår, at SKAT ikke har anset det for bevismæssigt muligt at fastholde en sigtelse for overtrædelse af registreringsafgiftsloven ved brug af Audi’en til kørsel i Danmark, og

at det følger af SKATs afgørelser i forbindelse med anmeldelsen af eksport, at handelsværdien af bilen på dette tidspunkt, der samtidigt er det rette importtidspunkt, udgjorde kr. 800.000,

er der tilstrækkeligt grundlag for at Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage sagen, som følge af en åbenbar fejl i registreringen.

Anmodningen om genoptagelse fremsattes den 27. september 2013 og frafaldet af bødekravet skete den 20. juni 2013, hvorfor kravet om reaktion indenfor 6 måneder i den såkaldte “lille-fristregel” er opfyldt.

[…]”

SKATs udtalelse af 24. august 2014

”[…]

SKAT har i skrivelse af 30. marts 2012 truffet afgørelse om, at [person3] er registreringspligtig af det pågældende køretøj, hvorefter registreringsafgiften blev opgjort til 535.638 kr. pr. den 21. oktober 2010.

[person3] har ikke påklaget SKATs afgørelse til Landsskatteretten.

SKAT har i skrivelse af 8. april 2014 truffet afgørelse om afslag på genoptagelsesanmodning af SKATs afgørelse af 30. marts 2012.

Advokat, […], er i skrivelse af 2. juli 2014 kommet med indsigelse til SKATs afgørelse af 8. april 2014.

Ifølge indsigelsen, finder advokat, […], at der er grundlag for genoptagelse af SKATs afgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32 a stk. 1 nr. 4, idet der er sket en åbenbar fejl.

Advokaten finder, at [person3] har et tilbagebetalingskrav på 62.956 kr. – det vil sige det beløb, som advokaten mener [person3] har betalt for meget ved, at SKAT har opgjort handelsværdien pr. købstidspunktet den 21. oktober 2010 i stedet for pr kontroltidspunktet den 6. september 2011.

SKAT har i sin afgørelse lagt vægt på de forklaringer [person3] har afgivet henholdsvis den 6. september 2011, den 8. september 2011:

-Den 6. september 2011 forklarede han til SKATs medarbejder, [person5], at han kun har anvendt køretøjet mellem sin danske bopæls-adresse og Tyskland – og at han vurderede, at han har anvendt køretøjet til kørsel i Danmark ca. 6-7 gange. Hans far boede i Tyskland, og det var reelt hans bil. [person3] var derfor alene registreret som ejer af køretøjet for at faren spare på forsikringsudgiften.

-På møde i [skattecentret] den 8. september 2011 mødte han sammen med sin advokat, [person1]. Han forklarede, at han har anvendt køretøjet i Danmark den 23. oktober 2010 i forbindelse med køb af køretøjet. Han begrundede det med, at hans far var i Danmark på dette tidspunkt, og at han derfor hentede køretøjet for ham i Tyskland.

-Advokat, [person4], har på vegne af ham ifølge skrivelse af 27. september 2013 forklaret, at han alene har anvendt køretøjet til kørsel i Danmark på kontroltidspunktet den 6. september 2011.

Advokat, […], har i sin indsigelse af 2. juli 2014 lagt vægt på, at SKATs afgørelse alene er baseret på [person3]´s udtalelse omkring, at han har anvendt køretøjet i Danmark den 21. oktober 2010. Han lægger vægt på, at køretøjet på dette tidspunkt befandt sig ca. 1.000 km fra den dansk/tyske grænse. Han lægger desuden vægt på, at det [person3] tidligere har forklaret ikke er korrekt.

SKAT bemærker, at [person3] gentagne gange har ændret forklaring i sagen. Det bemærkes desuden, at han ifølge den tyske registreringsattest, er køretøjets registrerede ejer. Køretøjet er købt den 21. oktober 2010.

Ifølge registreringsbekendtgørelsens § 7 fremgår det, at et køretøj skal registreres i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet. Der skal dog ikke ske registrering i Køretøjsregisteret, såfremt der er indgået en brugsaftale, og ejeren ifølge denne har givet afkald på brugsretten til køretøjet.

Ifølge registreringsbekendtgørelsens § 3 skal køretøjet desuden registreres i Køretøjsregisteret før det tages i brug på færdselslovens område.

Det er uomtvisteligt i sagen, at [person3] er registreringspligtig til Danmark i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 8 stk. 1, idet han er registreret med adresse i Det Centrale Personregister.

Idet [person3] har forklaret, at han dels har anvendt køretøjet til kørsel i Danmark i forbindelse med køb af køretøjet – og derudover anvendt det i Danmark 6-7 gange, har SKAT vurderet, at registreringsafgiften med rette er opgjort pr. købstidspunktet, den 21. oktober 2010.

Der er i afgørelsen ikke lagt vægt på, at køretøjet er købt ca. 1.000 km fra den dansk/tyske grænse, idet det ikke findes at være dokumentation på, at [person3] ikke kørte køretøjet til Danmark på købstidspunktet – som han har forklaret til SKAT på møde den 8. september 2011.

Der er i afgørelsen endvidere ikke lagt vægt på, at SKAT i skrivelse af 20. juni 2013 har frafaldet sigtelsen i ansvarssagen, og alene givet [person3] en henstilling. Dette med en begrundelse om, at der i ansvarssager er strengere krav til bevisførelse i forhold til de krav, der er til en almindelig afgiftssag.

Det er således fortsat SKATs opfattelse, at køretøjet skal afgiftsberigtiges ud fra den vurdering der foreligger på købstidspunktet – og det vurderes herefter ikke, at [person3] har et tilbagebetalingskrav på 62.956 kr.

[…]”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

”[…]

Skatteankestyrelsen har den 11. september 2014 fremsendt SKATs udtalelse i sagen og anmodet om eventuelle bemærkninger hertil.

Jeg skal i denne anledning bemærke følgende:

Det bestrides, at der skulle indtræde registreringspligt på grund af min klients bopæl i Danmark cfr. det anførte i SKATs udtalelse side 2.

SKATs udtalelse er herudover alene baseret på, at [person3] skulle have forklaret, at han kørte i bilen i Danmark den 21. oktober 2010. Min klient har gentagne gange bestridt at skulle have forklaret dette. Han har forklaret, at han kørte i bilen den 21. oktober 2010, men at dette skete i Tyskland.

Dette understøttes også af de skriftlige dokumenter i sagen, idet det er godtgjort ved underbilag 4 til bilag 1, at bilen den pågældende dag befandt sig [by2] i Tyskland, som er over 1000 km syd for den dansk-tyske grænse jf. underbilag 5 til bilag 1. For den gode ordens skyld vedlægges de pågældende bilag på ny.

Ved bevisvurdering tillægger man i dansk ret de skriftlige dokumenter mere vægt end mundtlige udsagn og dette gælder specielt, når det pågældende udsagn man henviser til, er bestridt. Det må anses for at være meget usandsynligt, at min klient den pågældende dag skulle have kørt fra Tyskland til Danmark.

Der gælder i dansk ret en almindelig bevisbyrderegel om den der påstår noget usædvanligt skal godtgøre at dette alligevel er tilfældet. I dette tilfælde er det sandsynlige og sædvanlige, at min klient har kørt bilen i Tyskland, hvor den befandt sig, og det usædvanlige standpunkt, at han skulle have kørt den i Danmark.

Herudover kan jeg i det hele henvise til det anførte i min klageskrivelse.

[…]”

Landsskatterettens afgørelse

Skatteforvaltningslovens § 32a, stk. 1, nr. 4 og 5, giver told- og skatteforvaltningen mulighed for at ændre en afgørelse om registrering af et køretøj senere end 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet, hvis told- og skatteforvaltningen konstaterer en åbenbar fejl i registreringen, eller hvis der foreligger særlige omstændigheder.

I henhold til bestemmelsens stk. 2, skal ændringen varsles inden 6 måneder efter den, der har anmodet om registrering, har fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i stk. 1, 1. pkt.

SKAT har ved afgørelsen af 30. marts 2012 lagt til grund for opgørelsen af registreringsafgiften og eksportgodtgørelsen, at køretøjet blev importeret til Danmark af klageren ved dennes kørsel her i landet den 21. oktober 2010. Klagerens repræsentant mener, at dette er en åbenbar fejl.

På baggrund af den fremlagte dokumentation samt sagens oplysninger i øvrigt, kan det ikke anses for en åbenbar fejl, at SKAT har anset køretøjet for importeret den 21. oktober 2010. Hertil kommer, at sigtelsen den 20. november 2012 og opgivelsen af samme den 20. juni 2013 er baseret på en bevisvurdering i forhold til en straffebestemmelse, der må antages at indeholde en anden bevisvurdering end den, der skal foretages efter registreringsafgiftsloven.

SKAT kan herefter ikke pålægges at genoptage afgørelsen af 30. marts 2012, og Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.