Kendelse af 15-08-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-09-2014

Afgiftsperiode 1. oktober 2010 – 31. december 2010

SKAT har forhøjet indehaverens salgsmoms med 113.790 kr.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse til 0.

Faktiske oplysninger

Indehaveren driver en bogførings- og revisionsvirksomhed under Cvr-nr. [...1]. Indehaveren har endvidere været ansat i firmaet [virksomhed1] ApS som bogholder.

SKAT har konstateret, at indehaveren har haft en række indsættelser på sin konto i [finans1] med kontonummer [...08] i 2010. Disse beløber sig til i alt 1.909.536 kr. inkl. moms på 381.907 kr. eller 1.527.629 kr. ekskl. moms.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet indehaverens salgsmoms med 113.790 kr. for afgiftsperioden 1. oktober 2010 – 31. december 2010.

Der er ikke opkrævet for perioden 1. januar 2010 – 31. september 2010, idet denne periode er forældet efter skatteforvaltningslovens § 31.

I forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten har SKAT anerkendt, at indsættelserne vedrører sønnens virksomhed og ikke indehaverens, hvorfor der er ikke er grundlag for forhøjelse af indehaverens salgsmoms for den omhandlede periode.

Klagerens opfattelse

Indehaveren har fremsat påstand om, at denne ikke skal have forhøjet sin salgsmoms med 113.790 kr.

Der er i det hele henvist til det anførte under Landsskatterettens j.nr. [...].

Landsskatterettens afgørelse

Som anført under Landsskatterettens journalnummer [...] har indehaveren fået medhold i, at de omhandlede indsættelser på dennes konto i [finans1] ikke vedrører indehaveren, men dennes søns virksomhed. Indehaveren har derfor fået medhold i, at der ikke er grundlag for at forhøje indehaverens personlige indkomst med 1.527.629 kr., hvilket SKAT har tiltrådt. Som følge heraf er der ligeledes ikke grundlag for at forhøje indehaverens salgsmoms.

Den påklagede afgørelse ændres derfor.