Kendelse af 19-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2021

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører. SKAT har forhøjet virksomhedens købsmoms med 689.339,50 kr. for perioden 1. maj 2011 til 31. december 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], herefter virksomheden, var en enkeltmandsvirksomhed med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev drevet af [person1], herefter indehaveren. Virksomheden var aktiv i perioden fra 17. marts 2011 til 21. december 2015. Virksomheden var registreret under branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”.

Af det centrale virksomhedsregister (CVR) fremgår, at virksomheden i perioden 4. kvartal 2011 og 1.-4. kvartal 2012 havde en medarbejder.

Virksomheden har fremlagt regnskaber for 2011 og 2012 og bogføringsspecifikationer for 2011 og 2012.

Af resultatopgørelsen for 1. januar 2011 – 31. december 2011 fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 1.971.735 kr. og samlede udgifter på i alt 1.444.414 kr.

Af resultatopgørelsen for 1. januar 2012 – 31. december 2012 fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 2.801.900,74 kr. og samlede udgifter på i alt 1.979.333,12 kr., hvoraf 1.364.610,20 kr. var udgifter til fremmed arbejde.

Det fremgår af kontospecifikation for kontonr. 1102 ”Fremmedarbejde” for 2011, at virksomheden har haft udgifter til fremmed arbejde på i alt 1.392.747,80 kr., hvoraf momsen har udgjort 348.186,95 kr.

Det fremgår af kontospecifikation for kontonr. 1101 ”Fremmedarbejde” for 2012, at virksomheden har haft udgifter til fremmed arbejde på i alt 1.364,610,20 kr., hvoraf momsen har udgjort 341.152,55 kr.

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 758.386 kr. for perioden 1. maj 2011 til 31. december 2012. Forhøjelsen skyldes bl.a. nægtelse af fradrag for købsmoms på 689.339,50 kr. for udgifter til nedenstående underleverandører.

Af virksomhedens kontospecifikation for kontonr. 1102 ”Fremmedarbejde” fremgår følgende posteringer:

Af virksomhedens kontospecifikation for kontonr. 1101 ”Fremmedarbejde” fremgår følgende posteringer:

*Der er ikke fremlagt faktura. Beløb fremgår af henholdsvis bogføringskonto nr. 1102 (2011) og nr. 1101 (2012).

**Underleverandørs navn fremgår af kontoudskrift.

***Der er fremlagt tre fakturaer fra [virksomhed3] med hhv. fakturanr. 102, 1 og 2. Fakturaerne udgør samlet 351.400,00 kr. inkl. moms. Fakturaerne fremgår som betalte ud fra de fremlagte kontoudskrifter. Beløbet stemmer ikke overens med bogføringskontoen. SKAT har anvendt bogføringskontoerne 1101 og 1102 som beregningsgrundlag. SKAT har ikke nævnt de tre anførte fakturaer i den påklagede afgørelse af 14. marts 2014.

****Fakturaen er betalt ved acontobetalinger over flere overførsler.

*****Af kontoudskrift fremgår, at virksomheden alene har betalt 300.443,75 kr. i stedet for det bogførte beløb på 305.000,00 kr.

******Af den fremlagte faktura fremgår, at beløbet alene har udgjort 133.537,50 kr. i stedet for det bogførte beløb på 133.550,00 kr., som også fremgår af kontoudtog.

*******Af den fremlagte faktura fremgår, at beløbet har udgjort 472.000,00 kr. i stedet for det bogførte beløb på 380.000,00 kr.

Det fremgår ikke af de fleste fakturaer, hvor de pågældende ydelser er udført.

[virksomhed3], CVR-nr. [...2]

[virksomhed3] v/[person2], herefter [virksomhed3], blev oprettet den 5. april 2011 og var aktiv til den 19. august 2015, hvor [virksomhed3] ophørte. [virksomhed3] har været registreret under branchekoden 465220 ”Engroshandel med telekommunikationsudstyr”. Der har været en medarbejder ansat i 3. og 4. kvartal 2011 og 2-4 medarbejdere ansat i 1. kvartal 2012.

Der er fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem [virksomhed3] og virksomheden underskrevet den 1. august 2011. Aftalen omfatter levering af bl.a. rengøring, skadeservice, produktion, kantine og andet arbejde. Det fremgår af aftalen, at faktura skal betales senest 5 arbejdsdage efter virksomhedens modtagelse af fakturaen. Aftalen indeholder ingen oplysninger om, hvor ydelserne skal leveres.

[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...3]

[virksomhed7] ApS, herefter [virksomhed7], blev stiftet den 7. december 2011. [virksomhed7] har været registreret under branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Der har været en medarbejder ansat i 1. kvartal 2012. [virksomhed7] blev opløst efter konkurs den 14. august 2014.

Der er fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem [virksomhed7] og virksomheden underskrevet den 1. februar 2012. Aftalen omfatter levering af bl.a. rengøring, skadeservice, produktion, kantine og andet arbejde. Det fremgår af aftalen, at faktura skal betales senest 5 arbejdsdage efter virksomhedens modtagelse af fakturaen. Aftalen indeholder ingen oplysninger om, hvor ydelserne skal leveres.

[virksomhed9], CVR-nr. [...4]

[virksomhed9] v/[person3], herefter [virksomhed9], blev oprettet den 26. april 2011 og var aktiv til den 26. november 2012, hvor [virksomhed9] ophørte. Der er ingen oplysninger om ansatte medarbejdere i den omhandlede periode.

Der er fremlagt en engagementsforespørgsel af 16. januar 2014 sendt fra virksomhedens revisor til [virksomhed9]. I forespørgslen ønsker virksomheden en bekræftelse på, at [virksomhed9] har haft et samarbejde med virksomheden og desuden har modtaget betaling fra virksomheden på visse datoer. [virksomhed9] har bekræftet forespørgslen den 4. februar 2014.

[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...5]

[virksomhed11] ApS, herefter [virksomhed11], blev stiftet den 3. maj 2012. [virksomhed11] har været registreret under branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Der har været en medarbejder i 3. kvartal 2012, svarende til 1 årsværk. [virksomhed11] blev opløst efter konkurs den 4. marts 2015.

Der er fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem [virksomhed11] og virksomheden underskrevet den 1. september 2012. Aftalen omfatter levering af bl.a. rengøring, skadeservice, produktion, kantine og andet arbejde. Det fremgår af aftalen, at faktura skal betales senest 5 arbejdsdage efter virksomhedens modtagelse af fakturaen. Aftalen indeholder ingen oplysninger om, hvor ydelserne skal leveres.

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...6]

[virksomhed4] ApS, herefter [virksomhed4], blev stiftet den 19. september 2011. [virksomhed4] har været registreret under branchekoden 465220 ”Engroshandel med telekommunikationsudstyr”. Der er ingen oplysninger om ansatte medarbejdere i den omhandlede periode. [virksomhed4] blev opløst efter konkurs den 30. april 2015.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at [virksomhed4] ikke har været momsregistreret. Endvidere har direktøren fra [virksomhed4] oplyst til SKAT, at [virksomhed4] ikke har leveret noget til virksomheden.

[virksomhed10], CVR-nr. [...7]

[virksomhed10] v/[person4], herefter [virksomhed10], blev oprettet den 1. november 2006 og var aktiv til den 31. december 2012, hvor [virksomhed10] ophørte. [virksomhed10] har været registreret under branchekoden 641200 ”Kurertjeneste og udbringning af dagblade” i perioden fra 1. november 2006 til 31. december 2007. I perioden fra 1. januar 2008 til 19. november 2008 har [virksomhed10] været registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. I perioden fra 20. november 2008 til virksomhedens ophør den 31. december 2012 har [virksomhed10] været registreret under branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Der har været en medarbejder ansat i 2. kvartal 2012.

Der er fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem [virksomhed10] og virksomheden underskrevet af [virksomhed10] den 15. februar 2012. Aftalen omfatter levering af bl.a. opvasker, kokke og andet arbejde. Det fremgår af aftalen, at faktura skal betales senest 8 arbejdsdage efter virksomhedens modtagelse af fakturaen. Aftalen indeholder ingen oplysninger om, hvor ydelserne skal leveres.

Der er endvidere fremlagt en engagementsforespørgsel af 16. januar 2014 sendt fra virksomhedens revisor til [virksomhed10]. I forespørgslen ønsker virksomheden en bekræftelse på, at [virksomhed10] har haft et samarbejde med virksomheden og desuden har modtaget betaling fra virksomheden på visse datoer. [virksomhed10] har bekræftet forespørgslen den 12. februar 2014.

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...8]

[virksomhed2] ApS, herefter [virksomhed2], blev stiftet den 10. marts 2011. [virksomhed2] har været registreret under branchekoden 465220 ”Engroshandel med telekommunikationsudstyr”. Der er ingen oplysninger om ansatte medarbejdere i den omhandlede periode. [virksomhed2] blev opløst efter konkurs den 9. april 2014.

Repræsentanten har fremlagt en navneliste, som indeholder fornavne på medarbejdere i henholdsvis [virksomhed3], [virksomhed7], [virksomhed10], [virksomhed9] og [virksomhed11]. Navnelisterne indeholder ingen yderligere oplysninger på anførte medarbejdere.

Der er endvidere fremlagt adskillige dagssedler. Dagssedlerne indeholder fornavn på en medarbejder, byggepladsadresse, dato og uge, start- og sluttidspunkt samt arbejdsbeskrivelse. Ved en række af dagssedlerne fremgår navn og underskrift for slutkunden.

Virksomhedens revisor har over for SKAT oplyst, at den enkelte medarbejder, som bliver købt af de forskellige underleverandører, udfylder en dagsseddel, som indeholder antal timer, arbejdsplads og arbejdsart. Enhver seddel bliver underskrevet af den ansvarlige på arbejdspladsen.

Virksomheden har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt kontoudtog fra [finans1] for perioden 1. maj 2011 til 31. december 2012. Det fremgår af kontoudtogene, at der er sket overførsler fra virksomhedens konto svarende til de fleste af beløbene i de angivne underleverandørfakturaer.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. maj 2011 – 31. december 2012 med i alt 758.386 kr. Heraf udgør 689.339,50 kr. nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag):

”(...)

Dine bemærkninger

SKAT blev i første omgang kontaktet, da virksomheden mente at revisoren havde indleveret materialet til SKAT, tidligere i sommeren 2012.

Der er blevet holdt møde den 8.maj 2013, hvor der blev udleveret kontospecifikationer for 2011, regnskab for 2011, og kontospecifikationer for 2012 (som ikke var endelige). På mødet aftales at revisor skulle tjekke om materialet kunne være på denne tidligere adresse.

Der er den 16.maj 2013 af SKAT fremsendt kopi af fakturaer modtaget fra [virksomhed3], da disse fremstår med andre tal og andre oplysninger om, hvad der er leveret. Der blev gjort opmærksom på at der er modtaget faktura, hvoraf fremgår at [virksomhed3] ikke har leveret rengøring til virksomheden, men oprydning på byggepladser.

Der er den 17.maj 2013 blevet indlevet bilagsmapper.

Her af kan konstateres at der har været yderligere underleverandører:

-[virksomhed4] ApS, denne ses betalt via bankoverførsel.

-[virksomhed2] ApS, denne ses betalt via bankoverførsel.

Der er den 21.maj 2013 blevet fremsendt mail, hvor [virksomhed1] har fastholdt at det var rengøring der var leveret af [virksomhed3], som fremgår af, den faktura, som de har indsendt.

Der er yderligere den 13. og 20. maj 2013 indsendt efterangivelse og angivelse på moms for 4.kvartal 2011 og 4.kvartal 2012 (Disse er vedlagt som bilag nr..6).

Der er den 21. maj 2013 modtaget mail, hvor der er lavet nye kontospecifikationer for så vidt angår fremmed arbejde:

Der er i perioden juni til oktober skiftet revisor og advokat som repræsentant og der er givet aktindsigt i sagen (anmodning oktober 2013.indkommet den 10. oktober 2013 og besvaret den 17. oktober 2013).

Der er den 11. september 2013 telefonisk kontakt med revisor:

Der er den 13. september 2013 modtaget yderligere kommentarer til forslag til afgørelse fra virksomhedens revisor:

Gennemgang af skattes forslag.

- Ombogføringen

Du påpeger §6 i Bogføringsloven

§ 6. Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Stk. 2. Rettes regnskabsmaterialet, skal såvel det oprindelige indhold som indholdet af ændringen tydeligt fremgå af materialet

Her er der tale om at der på tidligere tidspunkt har været manglende bogførings- kendskab og som efterfølgende er blevet ombogført, og således betyder dette ikke at man retter gammelt bogføring. Som du kan se er der ingen efterposteringer vedrør gammel bogføring. Der er således tale om ny bogføring og ikke rettelse af gamle bogføring.

Derudover skal SKAT være opmærksom på at fejlen ikke er fra min klients, men fra gammel revisors. Min klient er ikke regnskabskyndig og har valgt en bogholder som ikke har ekspertisen og viden på plads. Da min klient opdaget den manglende ekspertise hos bogholderen måtte min klient opsøge en anden som har ekspertisen og viden på plads. Man kunne tydeligt se at der var større fejl i bogføringen og måtte derfor foretage en helt ny bogføring. Man kan sige at min klient er i god tro.

- Underleverandører

I dit forslag vedr. fremmedarbejds kontoen påpeger du at der skal udstedes en aconto faktura. Det er vi helt enige med dig i. Men det er jo sælgeren der skal udstede en a’conto faktura og ikke køberen. Min klient er køberen her da han køber arbejdskraft hos et vikarfirma og skal derfor ikke udstede en a’conto faktura eller andre former for faktura da han jo køber et produkt. Det er vikarfirmaet der skal udstede faktura.

§ 52 a. Enhver registreret virksomhed skal sørge for opbevaring af kopier af fakturaer, som udstedes af virksomheden selv, af virksomhedens kunde eller af en tredjeperson, og for opbevaring af kreditnotaer samt af fakturaer, som virksomheden har modtaget, jf. § 52.

Min klient har ikke modtaget faktura fra vikarfirmaet og kan derfor ikke opbevare dokumenter, han ikke har modtaget. Dog har der været tydelige og underskrevet kontrakter fra begge parter. Kontrakterne indeholder al information om arbejdets omfang og pris. Der har været tale om en månedlig afregning. Derfor kan man altid gå tilbage til kontrakten ved hver tvivl eller uenighed. Yderligere har der været telefonisk aftaler om de forskellige acontobeløb. Grunden til at aconto beløb ikke er specificeres i kontrakterne er fordi man ikke har haft kunne forudsige antal arbejdes timer og behov. Kontrakterne er vedhæftet.

- Købsfraktur

Købsfakturaerne må ses i sammenhæng med kontrakterne. Man kan altid kontakte de forskellige leverandører og købere, som arbejdet bliver udført hos. Skat har på et tidligere tidspunkt modtaget e-mail af min klient med min klients. E-mailen indeholder oplysninger om min klients leverandører og købere. Desuden er der her tale om banktransaktioner og kun banktransaktioner mellem min klient og min klients leverandør. Derfor er der jo mulighed for at spore al transaktioner og sammen ligne det med kontrakter og senere udstedte fakturaer.

- Tvivl om der er sket levering af ydelser

Her må vi sige at vi ikke forstår den tvivl. Der er en kontrakt. Der er en faktura. Der er synlig cash flow mellem min klient og leverandørerne gennem banken. Alt kan ses, identificeres og spors af SKAT. Ydermere kan alle leverandører kontaktes og bedes om bekræftelse. Hvorfor er der stadig tvivl?!

- [virksomhed3]

SKAT: ”Aftale og kontrakt er ikke i overensstemmelse med fakturering”

Ifølge det underskrevet kontrakt er der aftalt en timeløn på 180 kr. Se (bilag 1 kontrakt J.d.o) Underleverandøren har fejlagtigt sendt en kopi til SKAT af faktorer der hverken er i overensstemmelse med den underskrevet kontrakt, eller den faktura som min klient modtog af J.d.o se (bilag 2 J.d.o faktura). Det kan min klient jo ikke være ansvarlig for. Beløbene som min klient har betalt, kan følges, afstemmes til fakturaer, identificeres, spores og føres tilbage til fakturaerne som min klient har modtaget og afregnet.

- [virksomhed7]

Her er der tale om en faktura der eksistere og er bogført i dato 03-03-2012 bilag 146 se (Bilag 146) samt kontrakt (Bilag 3 [virksomhed7] kontrakt). SKAT skal være opmærksom på at der er foretaget et køb og ikke et salg. Transaktionen kan dokumenteres ved de nævnte bilag og den ovennævnte virksomhed kan kontaktes og bedes om bekræftelse.

187,440 * 1,25 = 234.300

Desuden er beløbet bogført i 2 posteringer som følger bank betalinger. Se bogføringskonto: 1805 skyldig omkostninger. og derfor er retvisende.

- [virksomhed9]

SKAT påpeger at der ikke er faktura vedrørende beløb på 100.000 samt 25.000

Min klient har følgende faktura i bogføring 226, 336, 373, 389 som er bogført og afregnet vi banktransaktion som kan ses i kontoudskrift på banken.

Udover de nævnte transaktioner, er der ikke yderligere foretaget transaktioner med ovennævnte virksomhed. Se (bilag 226,336,373,389 [virksomhed9])

- [virksomhed10]

Differencen her er et beløb der stadig er skyldig og diskuteres af min klient og [virksomhed10]. Min klient havde købt arbejdskraft fra [virksomhed10]. Da medarbejderne mødte op kunne min klient se at de manglede tøj og udstyr til at kunne udføre arbejdet. Min klient købte tøj og udstyr til medarbejderne. Min klient og [virksomhed10] havde en mundtlig aftale om at min klient må købe de manglende tøj og udstyr. Omkostningerne til tøj og udstyr trækkes fra regningen. Da Min klient og [virksomhed10] endnu ikke er blevet enige om en måde at løse konflikten på, står differencen (på kr. 4.556,5) bogført under bogføringskonto: 1805 skyldige omkostninger. Det vil sige at posten ikke er blevet udlignet og der er en difference. Med differencen menes de omkostninger som min klient havde til tøj og udstyr til medarbejderne fra [virksomhed10] og udgør kr. 4.556,5. Min klient er godt klar over differencen og der ventes på en løsning af konflikten mellem min klient og [virksomhed10].

Som tidligere nævnt kan min klient ikke tvinge a´conto fakturering ud af sine leverandører. Der er dog beskrevet i kontrakten at der vil blive afregnet én gang pr. måned. Dette kan netop spores, ses og identificeres i bankkontoudtoget.

- [virksomhed11]

Disse transaktioner er min klient bekendt med, som båd kan følges cash flowmæssigt samt bilagsmæssigt.

Bilag 422 og 451 udgøre fakturaen se (Bilag 422 451) her ses en difference på hele 12 kr. Hvilket har været et taste fejl fra min klients side, her vil jeg mene er uvæsentligt og er sket med god tro i det at det ikke er gentaget.

Bilag 480 udgøre de 170.000 kr. Som SKAT nævner i opgørelsen.

SKAT nævner at: (der ses bogført yderligere beløb og der er modtaget en faktura som dog ikke ses at stemme med de bogførte transaktioner).

Som forklaring på dette henviser vi til bilag 525 og 543 som er a’conto. Den oprindelig faktura er først modtaget 29/12/2012 og derfor først er bogført ved modtagelsen af fakturaen samlet. Se (Bilag 525 og 543).

Kontrakten er vedhæftet og som er navngivet (bilag 5 kontrakt [virksomhed11]) her er der også beskrevet og aftalt en månedlig afregning.

- [virksomhed4] ApS

Min klient anbefaler skat at undersøge cash flowen i banken. Og undersøge hvem ejeren/ modtageren er. Min klient har faktura og en bankoverførsel. Min klient forstår ikke at direktøren af [virksomhed4] ApS oplyser at selskabet ikke har leveret arbejde til min klient. Da der findes en bankoverførsel til [virksomhed4] ApS’ bankkonto. Hvis [virksomhed4] ApS ikke vil bekræfte at de har leveret service til min klient, må min klient kræve sine penge tilbage. Eller må SKAT tage fat i [virksomhed4] ApS da man jo kan dokumentere at der er kommet penge i [virksomhed4] ApS’ konto. Der må have været tale om sort arbejde fra [virksomhed4] ApS’ side. Og vi forstår ligeledes ikke at SKAT oplyser at [virksomhed4] ApS ikke er momsregistreret. Vi var inde på [...dk] og træk en fuldstændig rapport. I rapporten står der at stiftelsesdatoen på selskabet er 19.09-2011. Fakturaen er udstedt fra [virksomhed4] ApS den 21.11-2011. Det vil sige at selskabet havde eksisteret på datoen for udsendelse af fakturaerne. Når min klient modtager en faktura fra et firma der eksisterer på [...dk] og er et selskab med et cvr. nummer, så har han jo en stærk legal grund med hjemmel ved lov til at handle med [virksomhed4] ApS. Hvis [virksomhed4] ApS havde handlet i ond tro og havde tænkt sig at snyde SKAT, må [virksomhed4] ApS selv stå til ansvar for denne gerning og ikke min klient. De fakturaer som er udstedt af [virksomhed4] ApS og som min klient har modtaget, er hos SKAT.

- [virksomhed2] ApS

Fakturaen er hos skat og der ønskes en forklaring af skat på hvad fakturaen mangler. Samt en kopi sendt til revisorens eller kundens e-mail.

- De Faktiske forhold

Min klient Yasser har købt fremmedarbejde til at udføre det efterspurgte arbejde, derudover har min klient arbejdet selv efter behov. Der skal gøres opmærksom på at min klient havde købt arbejdskraft til at udføre rengøringsarbejde. Sælgeren fakturerer min klient efter den mængde arbejde der er blevet brugt. SKAT har ikke nævnt hvilke mangler der findes i disse fakturaer som min klient har modtaget. Hvilke del lever ikke op til kravene jf. SKAT?

De private hævninger udgøre ca.

Grunden til at der har været kontant køb, er at virksomheden ikke ejer et dankort, men kun et elektronkort. Bekendt er det ikke alle virksomheder der modtager elektronkort og derfor har kontant køb været nødvendig.

Skat taler for at der har været overførte betydelige beløb til angivne virksomheder, som min klient ikke kan identificere og derfor må skat påpege disse beløb.

Min klient og jeg kan ikke forstå SKAT’s forslag på A-skat. Min klient er ikke ansvarlig for sin underleverandørers A-skatter, idet han heller ikke er ansvarlig for underleverandørens medarbejders lønninger. Min klient er kun ansvarlig for den arbejdskraft han køber og ansætter.

Vi skal henlede SKATs opmærksomhed på at den enkelte medarbejder, som bliver købt af de forskellige underleverandører, udfylder en dagsseddel som indeholder antal timer, arbejdsplads og arbejdsart. Enhver seddel bliver underskrevet af den ansvarlig på arbejdspladsen. SKAT må gerne kontakte leverandørerne for dokumentation. Derfor er vi uenige med SKAT i at de ikke vil anerkende leverandørernes medarbejder. Der ligger jo dokumentationer på at disse ansætte ikke er min klients ansætte men er ansætte hos underleverandørerne.

Min kunde og jeg er enig i at der i bogføringen for 2011 har manglet fakturaer nummer, men dette er ikke manglende på de fysiske bilag

Skulle SKAT mangle yderligere information står jeg gerne til disposition. Med denne mail har jeg vedhæfte de omtalte bilag.

Jeg håber på at SKAT kan sende et nyt forslag til mig inden afgørelse så det kan behandles af virksomhedens nye advokat og skatteekspert.

Der er den 18. september 2013 talt med virksomhedens advokat:

Der er blev den 19. september 2013 af virksomhedens advokat anmodet om fristforlængelse til den 7. oktober 2013.

Der er den 4. oktober 2013 modtaget følgende mail fra virksomhedens revisor:

Kære Anne Hartvig

Jeg har fortaget en bankafsteming og en faktura/omsætnings afstemmning.

Jeg har tilladt mig at skrive på kopien af banken (som jeg har modtaget af dig vedrørende [virksomhed1] år 2011-2012) ved alle indsætninger, hvilket bilags nr. beløbet er bogført under. (Er vedhæftet).

Jeg må give udtryk for at der er ingen undladt indsætninger i bogføringen.

SKAT må specificere, hvilken beløb SKAT mener at der er mangel på bogføringsmæssigt?

Ifølge min klient har skat modtaget alle [virksomhed1]s bilag for båd 2011 og 2012.

Min klient har personligt leveret bilagene i ([adresse2], [by2]) til en ældre Hr. i receptionen i sin tid.

De er velkommen til at kontakte undertegnede hvis De har yderligere spørgsmål.

Der blev den 7. oktober 2013 efter anmodning fra virksomhedens advokat givet fristforlængelse til den 14. oktober 2013.

SKAT har i brev af 8. oktober 2013 i forbindelse med mail af 4. oktober 2013 oplyst, at der er en forskel på den foretagne bogføring af fakturaer, og de bogførte indsætninger, som anses at stamme fra fakturaer, også som opgjort af den nye revisor.

Yderligere gøres der opmærksom på at der er transaktioner, som ved en fejl i den af SKAT foretagnede opgørelse er taget med som omsætning, men som er hævninger angiveligt til underleverandører. Der er derfor fremsendt ny opgørelse, og oplysning om at man ikke ændre den angivne salgsmoms for 2012.

Der gives frist til at fremkomme med kommentarer til den 23. oktober 2013.

Der blev anmodet om aktindsigt i mail af 10. oktober 2013, som besvares den 17. oktober 2013, og hvor der gives frist til den 28. oktober 2013 til at fremkomme med kommentarer.

Der er den 24. oktober 2013 modtaget mail fra virksomhedens revisor:

Hej Anne

Hermed opgørelse over omsætningen. Vedlagt dokumentation på at bilagene i bogføringen også fremgår af bankkontoudtog. På bankkontoudtoget har vi angivet bilagsnummer på ALLE indbetalinger. Bilagene består af gyldige fakturaer udstedt af [virksomhed1].

Der skal gøres opmærksom på at GVL giver får 3-6 % kontantrabat.

Der er den 25. oktober 2013 talt med virksomhedens advokat:

SKAT har i brev af 28. oktober 2013 besvaret advokatens spørgsmål:

Vedr. kommentarer til forslag til afgørelse

Virksomhedens advokat har den 25. oktober 2013 henvendt sig med spørgsmål, og der er blevet aftalt følgende:

- Vedr. [virksomhed9] og de angivne 100.000 kr. i forslag til afgørelse. Der var ved fremsendelse af nyt forslag til afgørelse den 31. juli 2013 ikke modtaget faktura nr. 2, hvorfor der ikke på daværende tidspunkt var dokumentation for de yderligere overførsler. Ved en fejl var ikke alle beløb angivet i forslag til afgørelse, men disse ses at stemme overens med faktura nr. 2 fra [virksomhed9].

Vedr. fakturaernes udsende kan det konstateres at disse ikke fremstår, som øvrige fakturaer modtaget af [virksomhed9]. Yderligere kan det konstateres, at virksomheden ikke selv umiddelbart har kunnet levere arbejdskraft til det udførte arbejde selv, og at beløbene ikke umiddelbart ses at kunne indeholdes i [virksomhed9]`s angivne salgsmoms.

- Det blev aftalt man ville fremsende eksempel på opgørelse - fra timeseddel til fakturering underleverandør til fakturering til kunde.

- Det blev yderligere aftalt at virksomheden ville fremsende oplysninger ud fra arbejdssedler, om hvem der havde arbejde for de enkelte underleverandører. Dette er dog kun relevant, såfremt det er muligt at identificere disse så entydigt, med navn og adresse, at SKAT har mulighed for at efterprøve dette.

Der er med virksomhedens advokat aftalt frist til den 11. november 2013 til at fremkomme med kommentarer til forslag til afgørelse.

Der er den 4. november 2013 talt med virksomhedens advokat:

Der er den 13. november 2013 modtaget mail fra virksomhedens revisor:

Hej Anne

Hermed faktura fra [virksomhed3] for perioden 16/9-2011 – 30/9-2011.

Der er faktureret 495 timer. Vi har vedlagt dagssedler for perioden. I dagsedlerne fremgår navnet på medarbejderen, antal udførte timer samt underskrift for den ansvarlige ingeniør på arbejdspladsen.

Bestilling af arbejdskraft sker via følgende proces: når [virksomhed1] modtager en opgave fra en arbejdsplads som f.eks. efterspørger oprydning, kontakter [virksomhed1] en af sine leverandører der leverer arbejdskraft. [virksomhed1] bestiller et antal medarbejdere der passer til størrelsen af opgaven f. eks 5 medarbejdere. Efter afslutning af opgaven modtager [virksomhed1] dagsedler fra arbejdspladsen. Via dagsedlerne kan [virksomhed1] sikre sig at antallet af medarbejderne der udførte opgaven svarer til det antal [virksomhed1] har bestilt. Som dokumentation underskriver den ansvarlige ingeniør alle dagssedler.

På den vedhæftede faktura er der faktureret 495 timer. I dagssedlerne for perioden er antallet af timer 500,9. de resterende 5,9 timer blev faktureret i en efterfølgende faktura. Det er en normal procedure i branchen.

Skulle der være yderligere, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Blev kontaktet telefonisk den 19. november 2013 af virksomhedens advokat:

Der er fremsendt følgende brev til virksomheden den 22. november 2013:

Vedr. forslag til afgørelse til ændring af moms og A-skat

Der er aftalt med virksomhedens advokat, at virksomheden, ud fra arbejdssedler skulle prøve at fremfinde navne på ansatte, som virksomheden mener, er ansatte i de anvendte underleverandørers virksomheder.

Der er aftalt at man inden den 5.december 2013 vil fremsende en liste på ansatte per underleverandør, med et eksempel på arbejdsseddel hvoraf navnet fremgår.

Yderligere ville man se på om det var muligt at vise telefonisk, eller SMS kontakt med underleverandørerne, ud fra telefonregninger.

Der er yderligere aftalt møde den 10.december 2013klokken 10:30 på adressen:

[adresse2]

[by2]

I bedes venligst ringe til mig på 72 38 96 49, når I er der.

Såfremt I ønsker at ændre mødedato, eller bliver forhindret bedes I kontakte mig.

Der gøres opmærksom på at såfremt der ikke modtages yderligere vil der blive truffet afgørelse på foreliggende grundlag

Mødet blev efter henvendelse fra virksomhedens advokat rykket til den 11. december 2013.

Blev den 9. december 2013 kontaktet af virksomhedens advokat:

Der er den 10. december 2013 yderligere modtaget opgørelse på fornavne, som skulle være ansat i underleverandørernes virksomheder fra virksomhedens revisor:

Der har været samarbejde med flere underleverandør på samme tid, hvilket gøre at der kan være flere medarbejder navne fra forskelige underleverandør på den samme dagseddel.

Der er aftalt møde den 16. december 2013.

Der blev afholdt møde den 16. december 2013.

Det blev aftalt at selskabets revisor skulle prøve at rette henvendelse til virksomhedens underleverandører for at få bekræftet at der havde været den på fakturaerne angivne samhandel.

Yderligere ville der blive set på om man yderligere kunne afstemme de bogførte fakturaer med indsætningerne på virksomhedens bankkonto.

Der blev givet frist til den 31. januar 2014 til at fremkomme med yderligere oplysninger og kommentarer.

Der er den 31. januar 2014 modtaget telefonbesked om at virksomhedens advokat ønskede, at jeg kontaktede ham.

Der er den 10. februar 2014 talt med virksomhedens advokat, som oplyste at der var modtaget to underskrevne erklæringer fra samhandelspartnere,og revisor havde et yderligere spørgsmål til afstemningen mellem fakturaer og bankkonto. Revisor ville ringe tilbage til mig.

Der er den 10. februar 2014 meddelt, at det var orden at de indsendte samhandelserlæinger senest i morgen.

Der er den 12. februar 2014 modtaget mail fra virksomhedens advokat, med de to samhandelerklæringer fra to underleverandører, [virksomhed10] og [virksomhed9], som bekræfter samhandlen med [virksomhed1].

Advokaten har yderligere meddelt at [virksomhed11] også havde lovet at underskrive erklæring, når denne er tilbage fra ferie.

Virksomhedens advokat og revisor kontaktede SKAT, den 4 marts 2014, hvor der blev aftalt frist til den 7. marts til at komme med yderligere kommentarer til forslag til afgørelse.

Der er dags dato ikke modtaget yderligere fra revisor, eller advokat.”

SKAT har yderligere i brev af 18. september 2014 blandt andet anført følgende:

”Det er korrekt at SKAT i udgangspunkt har gjort et krav gældende vedr. indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ud fra beregninger for hvor mange fuldtidspersoner der må antages at skulle bruges til at levere de udfakturerede ydelser, men at SKAT har frafaldet dette krav, da der ikke var tilstrækkelige oplysninger i sagen om hvorvidt der er tale ydelser leveret af ansatte, som der ikke er indberettet lønoplysninger for, eller indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hos [virksomhed1], eller om disse er leveret af andre end dem, som der er modtaget fakturaer fra.

SKAT har ikke i tilstrækkelig grad, kunne få bekræftet samhandlen, hos underleverandørerne, yderligere har man ikke har kunnet genfinde navnene på de arbejdssedler, modtaget fra [virksomhed12] A/S, som ansatte hos underleverandørerne.

I forhold til EU-domstolens afgørelse C-438/09 kan generelt anføres, at SKAT ikke alene anfører at underleverandøren ikke har været momsregistret, men at dette indgår som et af flere punkter, som gør at SKAT ikke finder, at der er tilstrækkelig dokumentation for, hvad der er leveret, i hvilke omfang og hvem der i givet fald har leveret ydelserne. Den pågældende afgørelse forholder sig til et formelt krav om at sælgervirksomheden skal være momsregistreret.

Yderligere kan der med henvises til præmis 38 i ovennævnte EU-dom, hvor det fremgår at en faktura, der indeholder alle formelle krav til en faktura, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer eller ydelse er leveret. Det er således en forudsætning for fradrag at det er fastslået at ydelsen er leveret. Det kan ligeledes sluttes at, fakturaer der ikke lever op til de formelle krav ikke fradragsberettiget uanset om der er sket levering.

Ifølge Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR påhviler der køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

I forhold til SKM 2014.374 BR skal det anføres, at det forhold at der skattemæssigt er godkendt fradrag, ikke betyder at der nødvendigvis momsmæssigt skal godkendes fradrag, da der ikke er samme krav til dokumentation skattemæssigt, som momsmæssig. Momsmæssigt, må der for at der kan opnås fradrag, anses for at være skrappere krav dokumentationen for, at det er en afgiftspligtig person, der har leveret ydelsen, og det er den korrekte momspligtige person der har udstedt fakturaen.

I SKM 2014.374 BR er der alene tale om en enkelt underleverandør. Opmærksomheden henledes på, at der i [virksomhed1] er tale om ikke bare en, men en række af underleverandører, som man ikke har kunnet få dokumenteret omfanget af leveringerne fra.

Der kan yderligere henvises til Landsskatterettens afgørelse j. nr. 12-0191400, som også omhandler fradrag for ydelser, faktureret af underleverandører, hvor der er foretaget betalinger via bankkonti.

Skattestyrelsen er den 31. januar 2020 fremkommet med følgende bemærkninger vedrørende de anvendte underleverandører:

”(...)

Skattestyrelsen kan vedrørende de enkelte underleverandører anfører følgende:

Skattestyrelsen skal fastholde at vi som udgangspunkt er bundet af tavshedspligt vedrørende andre virksomheders momsangivelser jævnfør skatteforvaltningsloven § 17. Skattestyrelsen har overvejet tavshedspligten overfor den begrundelsespligt der er i forvaltningsloven § 24.

Skattestyrelsen har derfor vurderet der vedrørende [virksomhed7] og [virksomhed2] ApS yderligere kan oplyses, at salgsmomsen ikke er medtaget i disse to selskabers angivelser.

Vedrørende spørgsmålet om moms er opkrævet og angivet hos udsteder af fakturaerne, skal Skattestyrelsen dog henlede opmærksomheden på at virksomheder der udsteder moms på fakturaerne, også er betalingspligtige af disse jævnfør dagældende momslov § 46, stk. 5 og § 52, stk. 6. og 7. Der henvises yderligere til juridisk vejledning afsnit A.4.1.4.2.

Momsen vil derfor kunne opkræves hos udstederne af fakturaerne uanset om der ikke gives fradrag hos [virksomhed1] eller ej.

Skattestyrelsen finder at [virksomhed1]s momsfradrag skal bedømmes ud fra, om der samlet set reelt er sket levering af ydelser fra de pågældende underleverandører, og om der anses for at foreligge korrekt dokumentation for disse ydelser.

(...)”

Skattestyrelsen er ved erklæringsskrivelse af 23. juni 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelsen deri, der stadfæster daværende SKATs afgørelse.

Vi kan med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de af klagesagen omhandlede underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager.

Det er en konkret vurdering hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til de omhandlende underleverandører. Det er dog alene klager som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten til fradrag, herunder at der er sket levering af de pågældende ydelser til klager.

EU-domstolen har i flere sager præciseret at retten til fradrag alene kan opnås hvis virksomheden er i besiddelse af en lovlig faktura og de materielle betingelser er opfyldt, bl.a. der er sket levering af varerne og ydelserne, der skal være anvendt i den momspligtige virksomhed. Dvs. der er 2 betingelser der skal være opfyldt.

EU-domstolen har også i sagen C-572/11, Menidzherski biznes reshenia, præciseret, at fradragsretten ikke omfatter en afgift, der alene skyldes, fordi den er angivet på en faktura. Domstolen udtalte også, at spørgsmålet om den afgiftspligtige gode eller onde tro er uden betydning i denne kontekst, hvor det er godtgjort, at levering ikke har fundet sted.

Skattestyrelsen henviser til den af Skatteankestyrelsen foretagne gennemgang i forslag til afgørelse, hvori redegøres for, hvorfor den klager fremlagte dokumentation i form af bl.a. fakturaer, betalingsdokumentation, samarbejdskontrakter, engagementsforespørgsler, dagslister og navnelister ikke dokumenterer, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Der foreligger heller ikke f.eks. forespørgsel på ekstraydelser og skriftlig godkendelse for ekstraarbejder, mailoplysninger om mangelindsigelser eller andet som kan dokumentere, eller sandsynliggøre, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager.

Skattestyrelsen kan med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiget til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Udover praksis refereret af Skatteankestyrelsen henvises bl.a. til SKM2017.117.ØLR, SKM2016.9.BR og SKM2019.245.LSR.

Skattestyrelsen fastholder derfor vores afgørelse.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens købsmoms forhøjes med 688.843 kr. for perioden 1. maj 2011 til 31. december 2012.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Nærværende sag vedrører, om der er fradrag for momsen for køb af arbejdsydelser fra en række underleverandører.

[virksomhed1] leverer arbejdskraft til større entreprenører. [virksomhed1] har udført arbejde for mere end 23 entreprenører.

Arbejdet består typisk i nedbrydning, oprydning eller andre specifikke arbejdsopgaver på en byggeplads.

Indtjeningen på disse entreprenører var i 2011 2.497.524 kr. og i 2012 3.239.054 kr.

SKAT har i forslag til afgørelse af 31. juli 2013, side 15, sidste afsnit (bilag 2), anført, at [virksomhed1] i perioden 2011-2012 har arbejdet i alt 17.356 timer for de pågældende entreprenører, hvilket svarer til 6,34 fuldtidsarbejdere pr. dag, jf. side 16, 1. afsnit.

De udfakturerede timer til entreprenørerne opgøres på dagssedler, der underskrives af entreprenørens byggepladsansvarlige. På dagssedlerne fremgår endvidere fornavnet på de personer, der har udført arbejdet samt det udførte antal timer. Som eksempel på en dagsseddel vedlægges bilag 3.

[virksomhed1] har faktureret 189-300 kr. i timen for arbejde udført for entreprenørerne.

[virksomhed1] ejes af [person1], der selv bistår med at levere arbejdskraften, men hans arbejdskraft er langt fra nok til at udføre arbejdet for entreprenørerne.

Ved de fleste opgaver er der derfor behov for yderligere arbejdskraft, hvorfor [virksomhed1] benytter sig af arbejdskraft fra en række underleverandører.

I 2011 og 2012 var der følgende underleverandører:

[virksomhed3], [virksomhed7], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed2] ApS.

Der vedlægges kontrakt med [virksomhed3] (bilag 4) samt fakturaer som bilag 5-19. [virksomhed3] har overfor SKAT erkendt, at der har foreligget et samhandelsforhold med [virksomhed1], jf. bilag 20. [virksomhed3] har imidlertid efterfølgende fabrikeret nogle nye fakturaer, der ikke er korrekte ifølge [virksomhed1].

Der vedlægges kontrakt med [virksomhed7] (bilag 21) samt faktura som bilag 22. Der vedlægges samhandelserklæring fra [virksomhed9] samt fakturaer som bilag 23-25. Der vedlægges kontrakt med [virksomhed10] som bilag 26 og samhandelserklæring som bilag 27. Der vedlægges kontrakt med [virksomhed11] ApS samt fakturaer som bilag 28-31. Der vedlægges faktura for [virksomhed4] ApS som bilag 32 og [virksomhed2] ApS som bilag 33.

[virksomhed1] har købt arbejdskraft for 165-180 kr. i timen af de pågældende underleverandører.

Alle fakturaer er betalt ved bankoverførsel.

[virksomhed1] benytter sig underleverandørerne, når [virksomhed1] modtager en opgave fra en entreprenør, der f.eks. efterspørger oprydning. [virksomhed1] kontakter herefter en af underleverandørerne og bestiller et antal uspecificerede personer, der passer til størrelsen af opgaven. Efter afslutning af opgaven modtager [virksomhed1] fra entreprenøren dagsedler, der er underskrevet af entreprenørens byggepladsansvarlige. Ved hjælp af dag ssedlerne kan [virksomhed1] sikre sig, at antallet af personer, der udførte opgaven, svarer til det antal, [virksomhed1] bestilte.

Underleverandørerne har stillet en række personer til rådighed for [virksomhed1]. Fornavnene på disse personer fremgår af bilag 34.

Der er overensstemmelse mellem de timer, [virksomhed1] har udfaktureret til entreprenørerne, og de timer, som [virksomhed1] har indkøbt af underleverandørerne, på nær arbejdstimer udført af [person1] og [person53] og [person54].

Som eksempel på, at der er overensstemmelse mellem de timer, [virksomhed1] har udfaktureret til entreprenørerne, og de timer, som [virksomhed1] har indkøbt af underleverand ørerne henviser vi til faktura fra [virksomhed3] for perioden 16. september 2011 til 30. september 2011, jf. bilag 10.

[virksomhed3] har faktureret 495 timer til [virksomhed1] for denne periode.

[virksomhed1] har i den pågældende periode faktureret 500,9 timer til entreprenørerne på forskellige byggepladser. De udfakturerede timer kan udledes af dagssedlerne for perioden, der vedlægges som bilag 35.

[virksomhed3] har for den pågældende periode 6. september 2011 til 30. september 2011 udfaktureret 5,9 timer mindre, end [virksomhed1] i den samme periode har faktureret til entreprenørerne. De resterende 5,9 timer er faktureret i en efterfølgende faktura.

SKATs forslag til afgørelse 31. juli 2013

SKAT anfører i afgørelsen af 14. marts 2014 side 3, 3. sidste afsnit, at de pågældende underleverandører ikke har leveret arbejdsydelser til [virksomhed1].

SKAT anførte imidlertid i forslag til afgørelse af 31. juli 2013 (bilag 2) side 15, 1. afsnit:

”Det må lægges til grund at [person1] ikke kan have udført arbejdet alene.”

På side 16, 1. afsnit, i forslaget til afgørelse anføres:

”Hvilket giver, at der gen. snit er udfaktureret arbejde for ca. 6,34 fuldtidsmedarbejdere per dag.”

På side 19, punkt 2.4, i forslaget til afgørelse anføres:

”Det må anses at der er leveret arbejdsydelser ud over det angivne i indeholdt A- skat og arbejdsmarkedsbidrag, ud fra virksomhedens omsætning, og ud fra at virksomhedens ejer har haft andet arbejde ved siden af virksomhedsdriften.

SKAT har ikke kunne anerkende fradrag for de oplyste underleverandører, i det der for flere kan stilles tvivl om der er leveret og i hvilket omfang.

SKAT anser derfor, da der er angivet andre navne på de modtagende arbejdssedler fra [virksomhed12] A/S, end de ansatte der er indberettet til E-indkomstregistreret, at der har været yderligere ansatte, som der ikke er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for...””

På baggrund af den efterfølgende fremlagte dokumentation frafaldt SKAT beskatningen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Som følge af den frafaldne beskatning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag har SKAT ikke på troværdig vis kunne forklare, hvem der skulle have bistået [virksomhed1] med det udførte arbejde på 17.356 timer. Den mest sandsynlige og troværdige forklaring er derfor, at arbejdet er udført af personer fra de nævnte underleverandører, hvilket ifølge [virksomhed1] også er den rigtige forklaring.

SKATs afgørelser for 2011 og 2012 vedrørende [person1]

SKAT har ved to afgørelser af 4. marts 2014 ankerkendt virksomhedens bogførte overskud, herunder fradragen for underleverandørerne og beskattet [person1] heraf, jf. bilag 36-37.

JURIDISK ARGUMENTATION

Nærværende sag vedrører, om der er fradrag for momsen for køb af arbejdsydelser fra underleverandørerne. Det store spørgsmål i nærværende sag er, hvem har udført arbejdet på de i alt 17.356 timer til entreprenørerne.

I den forbindelse bemærkes det, at [virksomhed1] er i besiddelse af aftaler med alle underleverandører, fakturaer, og at fakturaerne er betalt ved bankoverførsel samt, at der foreligger en række samhandelserklæringer.

Alt taler derfor for, at de pågældende underleverandører har bistået [virksomhed1] med mandskab til brug for levering til entreprenørerne.

SKAT er da heller ikke fremkommet med nogen anden forklaring på, hvem der skal have udført arbejde for 17.356 timer.

I byretsdommen SKM2014.374.BR fik en skatteyder ”I”, der drev en personlig ejet virksomhed S, medhold i, at han kunne få fradrag for en faktura for køb af IT-ydelser fra underleverandøren A ApS, der skulle leveres til kunden Erhvervsskolen i Nordsjælland.

Der forelå en række uoverensstemmelser mellem fakturaen, den bogføringsmæssige behandling af fakturaen, det udførte arbejde samt selve betalingen af fakturaen. Ifølge virksomhedens bogføring var der således ikke angivet et fakturanr. Der forelå ingen egentlig bogføring af betalingen men en registrering i et regneark. Derudover var fakturaen fra A ApS på 287.500 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgjorde 57.500 kr., hvilket ikke stemte med skatteyderens angivne købsmoms på 46.000 kr.

Skatteankenævnet havde i en afgørelse af 21. december 2012, godkendt fradrag for den afholdte konsulentydelse til underleverandøren.

Skatteyderen havde i retten forklaret, hvad han havde købt og til hvilken brug.

På trods af uoverensstemmelserne gav Byretten skatteyderen medhold med følgende begrundelse:

”Under byretssagen er der fremlagt bankkontooplysninger vedrørende A ApS for perioden fra den 14. oktober 2010 til den 30. december 2011. Det fremgår heraf, at A ApS har modtaget betaling fra S med henholdsvis 230.000 kr. og 57.500 kr. den 18. oktober 2010 og den 20. september 2011.

Herefter, og efter den stedfundne bevisførelse, herunder de afgivne forklaringer, lægges det til grund, at B's selskab A ApS har udført arbejde for S i forbindelse med S' opgaveløsning for Erhvervsskolen i Nordsjælland, og at S har betalt et samlet beløb på 287.500 kr. til A ApS for det udførte arbejde.

Skatteankenævnet har ved afgørelse af 21. december 2012 truffet bestemmelse om, at der med A ApS' faktura af 15. oktober 2010 opstod en endelig retlig forpligtelse til at betale for IT Forundersøgelsen. Nævnet fandt, at beløbet var omfattet af statsskattelovens § 6a. Nævnet godkendte fradrag for køb af konsulentbistand med 230.000 kr. ekskl. moms.

På den anførte baggrund finder retten, at S har godtgjort, at virksomheden har modtaget momspligtige leverancer i 2010 i henhold til den fremlagte faktura af 15. oktober 2010. Retten tager derfor sagsøgers påstand til følge.” (mine understregninger)

Det beror selvsagt på en konkret bevisvurdering, om en momsbelagt ydelse er leveret. I SKM2014.374.BR lagde byretten vægt på,

I nærværende sag er alle fakturaer til underleverandører betalt ved bankoverførsel. Endvidere har SKAT anerkendt udgiften til underleverandørerne som en skattemæssig driftsudgift, jf. bilag 36 og 37.

Endvidere understøtter de faktiske forhold, at der må have været afholdt udgifter til mandskab for at opfylde [virksomhed1]s kontraktmæssige forpligtelser overfor entreprenørerne.

Det er endvidere værd at bemærke, at enkelte uoverensstemmelser i bogføringen ikke medførte, at der ikke var fradrag for købsmomsen i I SKM2014.374.BR.

Om de enkelte underleverandører bemærkes:

[virksomhed3]

[virksomhed3] har indsendt andre fakturaer til SKAT, end de fakturaer, som [virksomhed1] har bogført fra [virksomhed3].

Det gøres gældende, at [virksomhed3]s fremsendte fakturaer til SKAT er forfalskede og udarbejdet efterfølgende.

De af [virksomhed1] modtagne fakturaer fra [virksomhed3] er således fortløbende nummeret fra 90 og frem i 2011. De af [virksomhed3] fremsendte fakturaer til SKAT fremstår ikke som en ubrudt række i overensstemmelse med momsreglerne. Endvidere er timeprisen angivet til 180 kr. i timen i de af [virksomhed1] fremlagte fakturaer fra [virksomhed3]. Dette er i overensstemmelse med kontrakten mellem [virksomhed1] og [virksomhed3].

De af [virksomhed3] fremsendte fakturaer til SKAT har ikke angivet samme timepris, og afspejler heller ikke kontrakten, jf. bilag 4.

I den forbindelse bemærkes det, at [virksomhed3] overfor SKAT har erkendt, at der har foreligget et samhandelsforhold med [virksomhed1] – dog foreligger der uenighed mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] om fakturaernes pålydende.

Alle betalinger til [virksomhed3] er sket ved bankoverførsel i overensstemmelse med de af [virksomhed1] fremlagte fakturaer.

[virksomhed7]

[virksomhed7] har modtaget betaling for fakturaen.

Vi forstår SKATs bemærkninger i afgørelsen af 14. marts 2014 således, at [virksomhed7] ikke har opgivet indtægten til SKAT eller indeholdt A-skat for det udførte arbejde.

Det forhold, at [virksomhed7] ikke har registreret korrekt overfor SKAT medfører ikke, at fradrag for købsmomsen bortfalder.

Vi henviser til EU-Domstolens afgørelse i sag C-438/09, Dankowski, hvor EU-domstolen i præmis 38 udtalte:

”...en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser.”

Af [virksomhed7]s faktura fremgår alle de krævede oplysninger, herunder at der er udført arbejde på byggepladsser.

Der er derfor momsfradrag for den leverede ydelse, der er betalt ved bankoverførsel.

[virksomhed9]

Det fremgår af begge de vedlagte fakturaer, hvad arbejdet bestod i: ”Diverse mure, male, tømrearbejde samt små håndværker arbejde. Cement, mørtel, fliserklæb, fliser, træ, fittings, lim, spartelmasse, maling” og ”Mure arbejde i universitet i [adresse1] – [by1] – Opfyldning af diverse huler i forskellige kælder samt diverse mure arbejde”

[virksomhed10]

Diffrencen består i, at der er uenighed mellem [virksomhed10] og [virksomhed1] om, hvem der skal afholde omkostninger for arbejdstøj på 4.556,25 kr. for [virksomhed10]s medarbejdere, der ikke havde tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr ved møde på en konkret bygge plads.

[virksomhed11] ApS

Beløbene er overført ved bankoverførsel.

[virksomhed4] ApS.

Det forhold, at en virksomhed ikke er momsregistret medfører ikke, at der ikke er fradragsret for momsen, jf. EU-Domstolens afgørelse i sag C-438/09, Dankowski, hvor EU- domstolen i præmis 38 udtalte:

”...en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser.”

(...)”

Virksomhedens repræsentant har i skrivelse af 10. februar 2015 blandt andet anført følgende:

”(...)

SKAT synes at anerkende i udtalelsen af 18. september 2014, side 1, 3. sidste afsnit, at [virksomhed1] må have fået leveret arbejdskraft.

Betingelsen om levering må derfor være opfyldt, jf. hertil SKATs udtalelse, side 2, 2. afsnit.

Når det kan konstateres, at der er sket levering, og den mest sandsynlige levering af arbejdskraft ud fra dokumentationen i sagen må være fra underleverandørerne, så må SKAT have bevisbyrden for, at arbejdskraften er leveret fra andre end underleverandørerne.

SKAT har ikke løftet denne bevisbyrde. SKAT kan i øvrigt ikke løfte denne bevisbyrde ved at gøre gældende, at arbejdskraften i teorien kunne være leveret fra andre.

SKAT henviser til SKM2009.325.ØLR. I denne sag var der foretaget kontante betalinger. Der er der ikke i nærværende sag. Endvidere sondrer SKAT ikke mellem underleverandører, der er momsregistreret, og underleverandører, der ikke er momsregistreret. Det gjorde Landsretten implicit i SKM2009.325.ØLR.

SKAT gør gældende, at dokumentationskravet er skrappere indenfor momsrettens område end indenfor de direkte skatter, jf. udtalelsen, side 2, 4. sidste afsnit.

SKAT har ikke fremlagt dokumentation for denne påstand.

SKAT henviser til SKM2014.374.BR. Af denne dom fremgår det ikke, at dokumentationskravene vedrørende fradrag er skrappere på momsrettens område. Som ved domstolene må der gælde en fri bevisbedømmelse.

I udtalelsen på side 2, 3. sidste afsnit, henviser SKAT til, at der i SKM2014.374.BR kun var én underleverandør. Dette ses ikke at være relevant. Derudover har SKAT skåret alle underleverandører over én kam i nærværende sag. Som anført i klagen er der forskelligheder for hver underleverandør i nærværende sag, hvilket SKAT netop burde have taget højde for.

SKAT henviser til Landsskatterettens afgørelse med j. nr. 12-0191400.

I denne afgørelse lagde Landsskatteretten særligt vægt på tilstedeværelsen af forskriftsmæssig faktura, kontrakter og timesedler.

Alle disse dokumenter foreligger i nærværende sag.”

I forlængelse af kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler og som bemærkning til SKATs udtalelse af 18. september 2014 har repræsentanten fremsendt yderligere indlæg den 2. juli 2018:

” (...)

KRAVENE TIL LEVERANDØRERNES FAKTURAER

Kravene til indholdet af en faktura fremgår af momsdirektivet 2006/112 artikel 226.

Danmark kan ikke opstille yderligere krav end kravene i artikel 226

Danmark kan ikke opstille yderligere krav end kravene i artikel 226, jf. C-374/16, Geissel, præmis 36 og 37:

”36. I øvrigt præciseres det i momsdirektivets artikel 226, at med forbehold af dette direktivs særbestemmelser er det med henblik på momsen kun obligatorisk at anføre de i denne artikel nævnte oplysninger på de fakturaer, der udstedes i medfør af dette direktivs artikel 220 (jf. i denne retning dom af 15.9.2016, Barlis 06 – In-vestimentos Imobiliários e Turísticos, C-516/14, EU:C:2016:690, præmis 25).

37. Følgelig skal forpligtelserne vedrørende disse oplysninger fortolkes indskrænkende, således at det ikke er muligt for medlemsstaterne at indføre strengere krav end dem, der er indeholdt i momsdirektivet.” (mine understregninger)

Artikel 226

Af artikel 226, nr. 6 og 7 fremgår:

”6. mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser

7. den dato, hvor leveringen af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor det i artikel 220, nr. 4) og 5), omhandlede afdrag betales, forudsat at en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato”

Af de fakturaer, som SKAT har nægtet fradrag for, mangler ovenstående oplysninger delvist for nogle af fakturaerne.

Spørgsmålet er herefter, om der er fradragsret for de fakturaer, hvor ovenstående krav ikke fuldt ud fremgår.

SKAT skal ikke kun se på fakturaen, men også supplerende oplysninger

[virksomhed1] gør gældende, at SKAT skal se på supplerende oplysninger, når det skal bedømmes, om fakturakravene er opfyldt.

De manglende oplysninger, som kræves i henhold til artikel 226, nr. 6 og 7, fremgår klart af dagssedlerne i bilag 35. F.eks. fremgår det af bilag 35, side 1, at der er udført ”vandstøv-sugning” i 61/2 time. Det fremgår også, at arbejdet er udført 22. september 2011.

Spørgsmålet er herefter, om SKAT skal lægge vægt på oplysningerne i dagssedlerne.

Dette fremgår klart af C-516/14, Barlis, præmis 41-44:

”41. Hvad angår de formelle betingelser for udøvelsen af denne ret fremgår det af artikel 178, litra a), i direktiv 2006/112, at udøvelsen heraf er undergivet et krav om besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 226 (jf. i denne retning dom af 1.3.2012, Kopalnia Odkrywkowa Polski Trawertyn P. Granatowicz, M. Wasiewicz, C-280/10, EU:C:2012:107, præmis 41, og af 22.10.2015, PPUH Stehcemp, C-277/14, EU:C:2015:719, præmis 29).

42. Domstolen har fastslået, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Når skattemyndighederne er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at de materielle betingelser er opfyldt, kan de følgelig ikke med hensyn til den afgiftspligtige persons ret til at fradrage denne afgift stille supplerende betingelser, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. i denne retning dom af 21.10.2010, Nidera Handelscompagnie, C-385/09, EU:C:2010:627, præmis 42, af 1.3.2012, Kopalnia Odkrywkowa Polski Trawertyn P. Granatowicz, M. Wasiewicz, C-280/10, EU:C:2012:107, præmis 43, og af 9.7.2015, Salomie og Oltean, C-183/14, EU:C:2015:454, præmis 58 og 59 og den deri nævnte retspraksis).

43. Det følger heraf, at skattemyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt.

44. I denne henseende kan skattemyndighederne ikke begrænse sig til kun at undersøge selve fakturaen. De skal ligeledes tage hensyn til supplerende oplysninger fremlagt af den afgiftspligtige person. Denne konstatering bekræftes af artikel 219 i direktiv 2006/112, som sidestiller ethvert dokument eller enhver meddelelse, 5 der specifikt og utvetydigt ændrer og henviser til den oprindelige faktura, med en faktura.”

SKAT henviser også til denne dom i den Juridiske Vejledning, 2018-1, afsnit D.A.11.1.7:

”C-516/14, Barlis:

Skattemyndighederne kan ikke nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), i momssystemdirektivet, hvis de er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt.”

Af ovenstående fremgår, at SKAT og Skatteankestyrelsen ikke kan nægte fradrag, såfremt fakturakravene fremgår af f.eks. dagssedlerne.

Det er ubestridt, at de lovpligtige fakturaoplysninger, fremgår af dagssedlerne i sammenhæng med fakturaerne. SKAT har fået tilbudt adgang til dagssedlerne, ligesom [virksomhed1] har udarbejdet en pædagogisk gennemgang til SKAT. Derudover kan henvises til samarbejdsaftalerne.

Derfor har [virksomhed1] fradrag.

Dette fremgår også af den Juridiske Vejledning.

Dommen C-516/14, Barlis blev først afsagt 15. september 2016, dvs. flere år efter SKATs afgørelse i nærværende sag.

SKM2017.461.VLR henviser slet ikke til EU-Domstolens praksis, og skatteyderen procederede ikke på EU-retten - og slet ikke ”Barlis”-dommen.

BANKOVERFØRSLER

Som nævnt foreligger der bankoverførsler for alle betalinger til underleverandørerne.

SKAT har modtaget denne dokumentation og anerkendt dette.

DER KAN I KKE OPSTILLES KRAV OM UNDERLEVERANDØRERS BETALING AF MOMS

I SKM2017.461.VLR lægger Østre Landsret vægt på, om ”underleverandører har svaret moms”. Østre Landsrets krav strider mod EU-Domstolens praksis i f.eks. C-277/14, PPUH Stehcemp, præmis 45:

”Desuden var den moms, som PPUH Stehcemp faktisk erlagde for de i hovedsagen omhandlede brændstofleveringer, ifølge angivelserne i de for Domstolen fremlagte sagsakter ligeledes ”skyld[ig] eller [...] erlagt” som omhandlet i sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra a). Det fremgår nemlig af fast retspraksis, at der skal pålægges moms i alle fremstillings- eller omsætningsled med fradrag af den afgift, der umiddelbart har belastet de forskellige omkostningselementer, der indgår i prisen (jf. bl.a. domme Optigen m.fl., C-354/03, C-355/03 og C-484/03, EU:C:2006:16, præmis 54, Kittel og Recolta Recycling, C-439/04 og C-440/04, EU:C:2006:446, præmis 49, og Bonik, C-285/11, EU:C:2012:774, præmis 28). Spørgsmålet om, hvorvidt leverandøren af de i hovedsagen omhandlede varer har indbetalt den moms, der skyldes for disse salgstransaktioner, til statskassen, er derfor uden betydning for den afgiftspligtige persons ret til at fradrage den betalte indgående moms (jf. i denne retning domme Optigen m.fl., C-354/03, C-355/03 og C-484/03, EU:C:2006:16, præmis 54, og Véleclair, C-414/10, EU:C:2012:183, præmis 25).” (mine understregninger)

SKM2017.461.ØLR tager ikke højde for EU-Domstolens praksis, og er derfor fejlagtig på dette punkt.

[virksomhed1] SKAL IKKE KONTROLLERE UNDERLEVERANDØRER

Det fremgår yderligere af EU-Domstolens praksis, at [virksomhed1] ikke skulle kontrollere, at leverandørerne havde indbetalt og indberettet momsen.

Dette fremgår af C-80/11, Mahagében og Dávid, præmis 61:

”Afgiftsmyndigheden kan imidlertid ikke på generel vis kræve af den afgiftspligtige person, som ønsker at udøve retten til momsfradrag, at denne enten kontrollerer, at udstederen af fakturaen for de goder og tjenesteydelser, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af fradragsretten, var afgiftspligtig, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem, og havde opfyldt sin pligt til at angive og indbetale momsen, for at sikre sig, at der ikke forelå uregelmæssigheder eller svig hos erhvervsdrivende i tidligere omsætningsled, eller er i besiddelse af dokumenter herom.” (mine understregninger)

Dvs. at det ulovlige krav om at ”underleverandører har svaret moms”, som Østre Landsret opstiller i SKM2017.461.ØLR, heller ikke skal kontrolleres af [virksomhed1].

FORKERT BEVISBYRDE I SKM2017.461.ØLR

Østre Landsret pålægger i SKM2017.461.ØLR aftageren bevisbyrden, bl.a. begrundet med at underleverandørerne har handlet svigagtigt ved ikke at indbetale momsen og ikke bogføre leverancerne. Når leverandørerne har handlet svigagtigt, påhviler bevisbyrden SKAT, jf. C-80/11, Mahagében og Dávid, præmis 50.

Østre Landsret kan heller ikke vende bevisbyrden om som følge af ”mangler i regnskabet” hos leverandørerne, jf. C-643/11, LVK, præmis 62.

KONTAKT TIL UNDERLEVERANDØRER

Manglende mulighed for kontakt til underleverandørerne efter leverancerne til [virksomhed1] medfører heller ikke bortfald af fradragsret, jf. C-277/14, PPUH, præmis 36. S. 5/5

SKM2017.461.ØLR tager også på dette punkt ikke højde for EU-Domstolens praksis, og er derfor fejlagtig på dette punkt.

(...)”

Repræsentanten er desuden fremkommet med bemærkninger den 2. marts 2020 til Skattestyrelsens skrivelse af 31. januar 2020:

”(...)

Jeg henviser til brev af 31. januar 2020, hvor Skatteankestyrelsen anmoder om bemærkninger til Skattestyrelsens udaterede brev, der vedrører spørgsmål, som Skattestyrelsen har stillet.

Spørgsmålene vedrører forhold hos klagers underleverandører, som klager af gode grunde ikke har kendskab til, allerede fordi klager er i god tro.

Som nævnt i indlægget af 2. juli 2018 har det ikke betydning, om underleverandørerne har svaret moms jf. f.eks., PPUH Stehcemp, præmis 45.

Klager forstår dog, at Skattestyrelsen gør gældende, at der er i vidt omfang er pålagt moms på underleverandørernes fakturaer, som Skattestyrelsen vil opkræve hos underleverandørerne, hvilket Skattestyrelsen nævner flere gange i brevet, f.eks. i følgende:

”Vedrørende spørgsmålet om moms er opkrævet og angivet hos udsteder af fakturaerne, skal Skattestyrelsen dog henlede opmærksomheden på at virksomheder der udsteder moms på fakturaerne, også er betalingspligtige af disse jævnfør dagældende momslov § 46, stk. 5 og § 52, stk. 6. og 7. Der henvises yderligere til juridisk vejledning afsnit A.4.1.4.2. Momsen vil derfor kunne opkræves hosudstederne af fakturaerne uanset om der ikke gives fradrag hos [virksomhed1] eller ej.” (mine understregninger)

For god ordens skyld bemærkes, at det i indlægget af 2. juli 2018 fremgår af EU-Domstolens praksis, at [virksomhed1] ikke skulle kontrollere, at leverandørerne var afgiftspligtige, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem eller havde indbetalt og indberettet momsen jf. f.eks. Mahagében og Dávid, præmis 61.

[virksomhed1] kan derfor ikke efter EU-retten klandres for de forhold, der tilsyneladende fremgår af Skattestyrelsens brev. Brevet er dog svært at forstå, og som sagt har klager ikke viden om de oplysninger, som Skattestyrelsen udokumenteret fremfører.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter til underleverandører.

Af den dagældende momslovs § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af den dagældende momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 (med senere ændringer), § 58 fremgår følgende (uddrag):

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 (med senere ændringer) indeholder i kapitel 11 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 40 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag,

jf. § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. momsdirektivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

Af dagældende §§ 6 og 7 i bogføringsloven fremgår følgende:

Ӥ 6

Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Stk. 2. Rettes regnskabsmaterialet, skal såvel det oprindelige indhold som indholdet af ændringen tydeligt fremgå af materialet.

§ 7

Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.

Stk. 2. Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.

(...)”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har i perioden 1. maj 2011 til 31. december 2012 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 689.339,50 kr.

Der er for en række af posteringerne fra bogføringskonto nr. 1102 og 1101 ikke fremlagt tilhørende fakturaer eller anden lignende dokumentation. Landsskatteretten kan som følge af manglende bilag ikke godkende fradrag for købsmoms herfor, jf. dagældende momsbekendtgørelses § 58.

SKAT har nægtet virksomheden fradrag for virksomhedens købsmoms for ydelser fra underleverandører med i alt 348.186,95 kr. i afgiftsperioden fra virksomhedens oprettelse 1. maj til 31. december 2011 og med i alt 341.152,55 kr. i afgiftsperioden fra 1. januar til 31. december 2012.

Som dokumentation har virksomheden fremlagt henholdsvis 15 fakturaer fra [virksomhed3], 1 faktura fra [virksomhed2], 1 faktura fra [virksomhed4], 1 faktura fra [virksomhed7], 2 fakturaer fra [virksomhed9], 1 faktura fra [virksomhed10] og 1 faktura fra [virksomhed11].

Virksomheden har fremlagt samarbejdskontrakter for [virksomhed3], [virksomhed7], [virksomhed11] og [virksomhed10] og bekræftelse på engagementforespørgsler for underleverandørerne [virksomhed9] og [virksomhed10]. De fremlagte samarbejdskontrakter og engagementforespørgsler med tilhørende bekræftelse angiver ikke en nærmere specifikation af, hvad der skal leveres, eller hvor ydelserne skal leveres.

Virksomheden har endvidere fremlagt dagssedler til specifikation af samhandlen fra underleverandørerne. Flere af dagsedlerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, ligesom flere af kundernes underskrifter er utydelige eller slet ikke angivet. Medarbejderne for underleverandørerne er alene angivet med fornavne. Dagsedlerne angiver således ikke tilstrækkelige oplysninger til, at det er muligt at skabe identifikation mellem den enkelte medarbejder og den underleverandør, som har udstedt fakturaen.

Virksomheden har fremlagt en navneliste. Retten bemærker, at navnelisten alene angiver en række fornavne fordelt på kolonner for underleverandørerne, hvorfor det ikke er muligt at identificere de forskellige medarbejdere. Retten bemærker i den sammenhæng, at antallet af medarbejdere ej heller er i overensstemmelse med det oplistede antal medarbejdere for underleverandørerne ifølge CVR. Eksempelvis fremgår det heraf, at der for 3. og 4. kvartal 2011 har været en medarbejder ansat hos [virksomhed3], hvor navnelisten indeholder fornavne på 19 personer.

Retten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at hovedparten af de fremlagte fakturaer ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet og betalingsbetingelser ved underleverandørerne. Det forhold, at nogle af dagsedlerne indeholder et fornavn og en kort arbejdsbeskrivelse, kan ikke føre til et ændret resultat, eftersom personerne fra underleverandørerne ikke kan identificeres, jf. ovenfor.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Henset til den meget sparsomme angivelse af arten og omfanget af de leverede ydelser, finder Landsskatteretten, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens dagældende § 40 (nu § 58, stk. 1).

Sammenfattende finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder bag de fremlagte fakturaer med tilhørende bilag, at disse ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Retten bemærker endvidere, at ikke alle de fremlagte fakturaer kan afstemmes med bogføringskonto nr. 1102 for 2011 og 1101 for 2012, hvilket ikke er i overensstemmelse med dagældende bogføringslovs §§ 6 og 7.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by3] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse.