Kendelse af 24-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

SKAT har forhøjet klagerens afgiftstilsvar vedrørende kulafgift med 35.487 kr., mineralolieafgift med 2.035 kr., CO 2-afgift med 211 kr. og svovlafgift med 9.013 kr. for perioden 1. marts 2011 til 28. februar 2014. SKAT har endvidere nedsat klagerens godtgørelse af elektricitets-, mineralolie-, kul-, gas- og CO 2-afgift med i alt 27.514 kr. for perioden 1. marts 2011 – 31. december 2013.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at afgiftstilsvaret vedrørende kul-, mineralolie- og svovlafgift kun forhøjes for perioden 1. april 2011 – 28. februar 2014. Forhøjelsen af afgiftstilsvaret vedrørende kulafgift nedsættes med i alt 1.883 kr. til 33.604 kr., og forhøjelsen af afgiftstilsvaret vedrørende mineralolieafgift nedsættes med 1.108 kr. til 907 kr. Den talmæssige opgørelse af forhøjelsen af svovlafgift overlades til SKAT, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at afgiftstilsvaret vedrørende CO 2-afgift kun forhøjes for perioden 1. april 2011 – 28. februar 2014. Endvidere skal forhøjelsen af CO 2-afgiften nedsættes, idet bundfradraget, som fratrækkes i CO 2-afgiften af virksomhedens kulforbrug, skal opgøres på grundlag af en nettoafgiftsbetaling i 2007, hvori den godtgørelsesberettigede del af afgiften i 2007 er fratrukket. Den talmæssige opgørelse overlades til SKAT, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår nedsættelse af klagerens godtgørelse af afgifter.

Faktiske oplysninger

Klageren anvender i sin virksomhed stenkul og fuelolie til opvarmning af væksthuse, herunder et detailsalg på ca. 200 m2, der ligger i et af væksthusene. Detailsalget er åbent i månederne maj – august. Klageren anvender også brændsler til opvarmning af privat bolig, men forbruget hertil er ikke målt. I den private bolig på 140 m2 findes et kontor. Der anvendes ikke vækstlys i væksthusene, og klageren har ingen ansatte. Alt forbrug af varmt vand til bad m.v. sker i boligen. Klageren er registreret efter kulafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven samt CO 2- og svovlafgiftsloven.

SKAT har i brev af 1. december 2004 bekræftet en aftale indgået på et møde den 23. december 2003, hvorefter man godkendte, at klageren kunne beregne afgift af forbrug vedrørende rumvarme til salgsareal i væksthuse som 1.000 kr. pr. måned i 5 måneder pr. år.

SKAT har i et brev af 10. januar 2006, som blev sendt i forbindelse med en kontrol, oplyst over for klageren, at der skal betales afgift af energiforbrug til privatbolig, og at forbruget skal opgøres efter ligningsrådets satser, i henhold til hvilke der henregnes 2.225 kg fuelolie eller 3.561 kg kul til opvarmning. Det fremgår endvidere af brevet, at der ikke skal afregnes kul- og mineralolieafgift af energi forbrugt i væksthuse, men af alt andet forbrug. Det er også oplyst i brevet, at der skal betales CO 2- og svovlafgift af alt forbrug, dog med fradrag for godtgørelse for så vidt angår CO 2-afgift.

Ved brev af 5. april 2013 har SKAT meddelt klageren, at der skulle foretages kontrol af regnskaberne for klagerens virksomhed. SKAT har i denne forbindelse bl.a. indkaldt regnskabsmateriale med bilag samt specifikationer og opgørelser for virksomhedens angivelser af energiafgifter, herunder opgørelse af privat forbrug af varme og varmt vand samt forbrug vedrørende rumvarme og varmt vand i øvrigt. SKAT har også anmodet om dokumentation for beregning af bundfradrag i henhold til CO 2-afgiftslovens § 9 c.

Den 3. juni 2013 har SKAT været på kontrolbesøg i klagerens virksomhed, og den samme dato har SKAT oplyst over for klageren, at den tidligere aftalte metode for opgørelse af rumvarmeafgift for detailsalget ikke ville blive accepteret fremadrettet. SKAT har endvidere oplyst over for klageren, at rumvarmeafgiften efter kvadratmeterreglen i henhold til kulafgiftslovens § 8, stk. 5 og 6, kan opgøres pr. år og fordeles, således at den angives månedligt. Den månedlige angivelse af rumvarmeafgift for detailsalg kan opgøres til 10 kr. pr. m2 pr. måned ganget med 200 m2 ganget med 4 måneder divideret med 12 måneder, hvilket er 667 kr. pr. måned.

I perioden 1. marts 2011 – 31. december 2013 har klageren angivet kulafgift med i alt 3.716 kr. Hele beløbet er angivet i 2013. For januar og februar 2014 har virksomheden angivet rumvarmeafgift vedrørende detailsalg med 667 kr. én gang. Der er ikke angivet mineralolieafgift af fuelolie i perioden 1. marts 2011 – 28. februar 2014. I den samme periode er der angivet CO 2-afgift med 2.834 kr. i 2011, 1.606 kr. i 2012 og 1.175 kr. i 2013. I 2011 er der angivet svovlafgift med i alt 1.728 kr., men der er ikke angivet svovlafgift i 2012 og 2013.

Klageren har på momsangivelserne taget fradrag for godtgørelse af elektricitetsafgift med 13.338 kr. i 2011, 32.099 kr. i 2012 og 11.869 kr. i 2013. I 2011 - 2013 har virksomheden endvidere taget fradrag for godtgørelse af mineralolieafgift med 2.142 kr., CO 2-afgift med 4.061 kr., kulafgift med 5.587 kr. og gasafgift med 4.431 kr.

Ud fra bilagsmaterialet til regnskaberne for klagerens virksomhed for 2011 har SKAT opgjort, at der er indkøbt i alt 68,88 tons kul og 19,96 tons fuelolie. Heraf er 11,1 tons fuelolie dog leveret allerede den 7. december 2010. De resterende 8,86 tons fuelolie er leveret den 1. marts 2011. Af de 68,88 tons kul er 13,5 tons leveret den 3. januar 2011, 13,78 tons er leveret den 9. februar 2011, og 13,36 tons er leveret den 8. marts 2011. De resterende 28,24 tons kul er leveret efter den 1. april 2011. SKAT har ligeledes ud fra bilagsmaterialet for 2012 og 2011 opgjort, at der er indkøbt 59,42 tons kul og 7,42 tons fuelolie i 2012 samt 58,98 tons kul i 2013.

Alt kul, der er leveret i den omhandlede periode, er faktureret eksklusive kul- og svovlafgift. Fuelolien er faktureret med svovlafgift, men uden mineralolieafgift.Det kul virksomheden har indkøbt i 2011 har haft et vandindhold på 6,13 % og et svovlindhold på 0,35 %. I 2012 har det indkøbte kul haft et vandindhold på 6,6 % og et svovlindhold på 0,35 %, og i 2013 har vandindholdet været 6,37 % og svovlindholdet 0,33 %. Bortset fra flaskegas for i alt 343 kr. er der ikke indkøbt gas.

Klageren har søgt om bundfradrag i henhold til CO 2-afgiftslovens § 9 c. SKAT har på grundlag af fakturaer og kontospecifikationer opgjort, at virksomheden i 2007 har indkøbt 129 tons kul. Der er registreret et bundfradrag på 25.552 kr. med virkning fra den 1. januar 2010.

Klagerens virksomhed har i 2011 afregnet moms på kvartalsbasis.

SKAT har den 7. maj 2014 sendt et forslag til afgørelse om forhøjelse af klagerens afgiftstilsvar vedrørende energi- og miljøafgifter for perioden 1. marts 2011 – 28. februar 2014 med 46.746 kr. samt nedsættelse af klagerens godtgørelse af energiafgifter for perioden 1. marts 2011 – 31. december 2013 med 27.514 kr., svarende til en regulering med i alt 74.260 kr. Der blev den 13. maj 2014 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens afgiftstilsvar vedrørende kul-, olie-, CO 2- og svovlafgift med i alt 46.746 kr. for perioden 1. marts 2011 - 28. februar 2014. SKAT har endvidere nedsat klagerens godtgørelse af elektricitets-, olie-, kul-, gas- og CO 2-afgift med 27.514 kr. for perioden 1. marts 2011 – 31. december 2013.

SKAT har opgjort det opkrævede beløb vedrørende forhøjelsen af energi- og miljøafgifter således:

Energiafgift af stenkul

35.487 kr.

Energiafgift af fuelolie

2.035 kr.

CO 2-afgift

211 kr.

Svovlafgift af stenkul

9.013 kr.

I alt

46.746 kr.

Forskellen mellem SKATs opgørelse af afgifterne og de af klageren angivne afgifter skyldes bl.a., at der ved angivelse af afgifter ikke er taget hensyn til privat forbrug af stenkul samt fradrag af bundfradrag og korrekt angivelse af CO 2-afgift, der overstiger bundfradraget. Klageren har heller ikke angivet svovlafgift.

Der er ikke angivet afgifter for privat anvendelse af kul i hele perioden 1. marts 2011 – 28. februar 2014. I SKATs brev til virksomheden af 10. januar 2006 er det oplyst, at der skal beregnes afgift af energiforbrug til privatbolig efter ligningsrådets satser med 3.561 kg kul pr. år, hvis der ikke er foretaget måling. Den private andel er afgiftspligtig efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, og der er ikke hjemmel til godtgørelse i kulafgiftslovens §§ 7 – 9. I henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit E.A.4.6.13.8 skønnes det private forbrug efter standardsatser for enfamiliehuse. SKAT har beregnet kulafgiften af privatforbrug ved at gange et forbrug på 3,561 tons pr. år med en sats på 1.634 kr. pr. ton for 2011, 1.663 kr. pr. ton for 2012, 1.693 kr. pr. ton for én måned i 2013 og 1.796 kr. pr. ton for 11 i måneder 2013.

Ifølge brev af 1. december 2004 foreligger der en aftale med SKAT, hvorefter der angives 1.000 kr., pr. måned i 5 måneder pr. år for opvarmning af detailsalg. SKAT har godkendt, at denne aftale følges frem til den 1. juli 2013. Derefter anvendes kvadratmeterreglen i kulafgiftslovens § 8, stk. 5. SKAT har opgjort kulafgiften af forbrug vedrørende opvarmning af detailsalg for 2011 til 4.167 kr., idet man har taget udgangspunkt i en årlig afgift på 5.000 kr., som er forholdsmæssigt nedsat, således at den svarer til afgiften for 10 måneder. For 2012 er afgiften opgjort til 5.000 kr. For 2013 er afgiften opgjort til 2.500 kr. frem til den 30. juni, og derefter er der beregnet kvadratmeterafgift med 10 kr. pr. m2 pr. måned for 200 m2 for 2 måneder, hvilket er 4.000 kr. For januar og februar 2014 har SKAT opgjort, at virksomheden skal betale yderligere 667 kr. vedrørende opvarmning af detailsalg.

Der skal betales kul- og mineralolieafgift af kul og fuelolie efter EU's minimumssatser. Reglerne herom er ændret siden SKATs brev af 10. januar 2006. De nye regler har været gældende i hele perioden 1. marts 2011 – 28. februar 2014. EU’s minimumsafgift skal betales i henhold til mineralolieafgiftslovens § 11 c, stk. 1, og kulafgiftslovens § 8 c.

SKAT har beregnet minimumsafgift af kul anvendt i virksomheden ud fra en sats på 32 kr. pr. ton. SKAT har således opgjort en minimumsafgift for 2011 på 2.090 kr. for 65,319 tons kul, hvorfra man har fratrukket 873 kr., der svarer til afgiften af 27,28 tons kul, som SKAT har henført til måneder, som ikke er genoptaget. For 2012 har SKAT beregnet minimumsafgift af 55,859 tons kul, hvorved afgiften er opgjort til 1.787 kr., og for 2013 har SKAT opgjort minimumsafgift af 54,98 tons kul, svarende til 1.759 kr.

SKAT har beregnet minimumsafgift af fuelolie for 2011 og 2012 med en sats på 125 kr. pr. ton. Der er beregnet mineralolieafgift af 8,86 tons fuelolie for 2011 og af 7,42 tons fuelolie for 2012, svarende til en afgift på 1.108 kr. henholdsvis 928 kr.

Der skal betales svovlafgift af stenkul både til privat brug og til brug i virksomheden. Efter svovlafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, skal der betales svovlafgift, når svovlindholdet overstiger 0,05 %. Virksomhedens forbrug af stenkul er ikke omfattet af afgiftsgodtgørelsesbestemmelserne i svovlafgiftslovens §§ 8 og 9.

SKAT har for 2011 beregnet svovlafgift af 63,319 tons kul, og heri er der fradraget afgiften af 27,28 tons kul, da denne andel ikke henregnes til den genoptagne periode. Afgiften for 2011 er således beregnet til 2.534 kr. ud fra vandindhold i kul på 6,13 % og et svovlindhold på 0,35 % med en afgiftssats på 21,40 kr. pr. kg svovl. I den beregnede afgift for 2011 er der fratrukket 1.728 kr., som var angivet, hvorefter forhøjelsen er opgjort til 806 kr. For 2012 er der beregnet svovlafgift af 59,42 tons kul. Afgiften er beregnet til 4.235 kr. ud fra et vandindhold på 6,6 % og et svovlindhold på 0,35 % med en afgiftssats på 21,80 kr. pr. kg svovl. Endelig er der for 2013 beregnet svovlafgift af 58,98 tons kul. Afgiften er beregnet til 3.973 kr. på grundlag af et vandindhold på 6,37 % og et svovlindhold på 0,33 % med en afgiftssats på 21,80 kr. pr. kg svovl.

Der skal betales CO 2-afgift i det omfang afgiften overstiger bundfradraget. Der skal også betales CO 2-afgift af privat forbrug af kul. Reglerne vedrørende CO 2-afgift for gartnerier er ændret siden SKATs brev af 10. januar 2006. Ifølge CO 2-afgiftslovens § 9, stk. 1, tilbagebetales CO 2-afgiften ikke. Reglerne om bundfradrag fremgår af CO 2-afgiftslovens § 9 c.

Til brug for opgørelse af bundfradraget har SKAT på grundlag af fakturaer og kontospecifikationer for 2007 opgjort et kulforbrug på 129 tons i 2007. Af dette kulforbrug har SKAT anset 4 tons for anvendt til privatforbrug, og de resterende 125 tons anses for at være medgået til tung proces. Ud fra dette forbrug og en afgiftssats på 413,5 kr. pr. ton kul i 2010 har SKAT opgjort et beregningsgrundlag på 51.688 kr. Endvidere har SKAT opgjort en nettoudgift til CO 2-afgift i 2007 ved at gange en afgiftssats på 217,8 kr. pr. ton med 120 tons, hvilket giver 26.136 kr. Ved at trække nettoudgiften til CO 2-afgift på 26.136 kr. fra beregningsgrundlaget på 51.688 kr. har SKAT opgjort et bundfradrag på 25.552 kr. i 2010. Bundfradraget er indekseret til 26.012 kr. for 2011, 26.480 kr. for 2012, 26.957 kr. for 2013.

SKAT har beregnet CO 2-afgift af kul og fuelolie af de samme brændselsmængder, som der er beregnet minimusafgift af. Der er anvendt en CO 2-afgiftssats på 420,90 kr. pr. ton kul for 2011, 428,50 kr. pr. ton kul for 2012 og 436,20 kr. pr. ton kul for 2013. Ved beregning af CO 2-afgift af fuelolie har SKAT anvendt en afgiftssats på 502 kr. pr. ton for 2011 og 511 kr. pr. ton for 2012. I det beregnede beløb har man fratrukket de beregnede bundfradrag, som har været større end den beregnede afgift i 2011 og 2013, mens der i 2012 har været et resterende afgiftsbeløb på 1.248 kr. I 2011 og 2013 har der været overskydende bundfradrag på 5.553 kr. henholdsvis 2.975 kr.

Der er herudover beregnet CO 2-afgift af den del af kulforbruget, der er henregnet til privatforbrug, dog uden bundfradrag. Efter fradrag af de af virksomheden angivne beløb har der herefter været angivet 1.335 kr. for meget i 2011, 1.168 kr. for lidt i 2012 og 379 kr. for lidt i 2013.

Reguleringerne vedrørende godtgørelse af afgifter er fremkommet ved, at SKAT på grundlag af virksomhedens bilagsmateriale har lavet en opgørelse over de betalte afgifter for perioden, som der kan godkendes godtgørelse for. Herfra har SKAT fratrukket de afgifter, der fremgår af momsangivelserne. Forskellen imellem de angivne godtgørelsesbeløb og afgifterne ifølge SKATs opgørelse skyldes delvis manglende dokumentation. Ifølge momsangivelserne er der fratrukket beløb vedrørende CO 2-, kul- og gasafgift. Der foreligger ikke bilag, der dokumenterer, at virksomheden er berettiget til godtgørelse af disse afgifter.

SKAT har opgjort nedsættelsen af godtgørelsen af afgifter således:

Elafgift

11.480 kr.

Mineralolieafgift

2.142 kr.

CO 2-afgift

4.061 kr.

Energisparebidrag

(186 kr.)

Kulafgift

5.587 kr.

Gasafgift

4.431 kr.

I alt

27.514 kr.

Ud fra virksomhedens bilagsmateriale har SKAT opgjort, at der er forbrugt 34.644 kWh el i 2011, 45.781 kWh el i 2012 og 29.728 kWh i 2013. Af nogle af fakturaerne fremgår imidlertid ikke energiafgifter. Denne del af det fakturerede forbrug er opgjort til 11.609 kWh i 2011, 10.043 kWh i 2012 samt 13.796 kWh i 2013. Ved opgørelsen af det godtgørelsesberettigede forbrug har SKAT fradraget den del, der er faktureret uden angivelse af energiafgifter. SKAT har også fradraget et privatforbrug på 4.000 kWh om året. Herefter er det godtgørelsesberettigede forbrug opgjort til 19.035 kWh i 2011, 31.738 kWh i 2012 og 11.932 kWh i 2013. Ud fra en godtgørelsessats på 0,72 kr. pr. kWh i 2011, 0,732 kWh i 2012 og 0,745 kWh i 2013 samt de angivne godtgørelsesbeløb i 2011 – 2013 har SKAT opgjort, at virksomheden har fået godtgjort 367 kr. for lidt i 2011, 8.867 kr. for meget i 2012 og 2.980 kr. for meget i 2013. Der er henvist til SKATs Juridiske Vejledning afsnit E.A.4.6.13.8.

Ifølge kuldioxidafgiftslovens § 9 stk. 1, tilbagebetales CO2-afgiften som udgangspunkt ikke. Da der ikke anvendes vækstlys, er der ingen godtgørelse for energisparebidrag (CO 2-afgift af el) efter reglerne for tung proces. Uudnyttet bundfradrag kan dog anvendes til almindeligt procesforbrug af el og fratrækkes på momsangivelsen

SKAT har for 2011 og 2013, hvor virksomheden har uudnyttede bundfradrag, opgjort godtgørelse af energisparebidrag til i alt 186 kr. Beløbet er opgjort på grundlag af det godtgørelsesberettigede elforbrug på 19.035 kWh i 2011 henholdsvis 11.932 kWh i 2013 og en afgiftssats på 0,6 øre pr. kWh.

Alt kul der er leveret i perioden, er faktureret uden kulafgift og kulafgiften kan derfor ikke godtgøres. SKAT har henvist til kulafgiftslovens § 8, stk. 1. Bortset fra flaskegas for i alt 343 kr. er der i perioden ikke købt gas.

SKAT har henvist til kulafgiftslovens § 1 stk. 1 nr. 1 og §§ 7 til og med 9, herunder § 8, stk. 1 og 5, samt § 8 c. Der er endvidere henvist til mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1 nr. 7, mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1 og § 11 c, stk. 1, kuldioxidafgiftslovens § 9 stk. 1 og § 9c, svovlafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5, §§ 8 og 9 samt gasafgiftslovens § 10, stk. 1. Herudover har SKAT henvist til den juridiske vejledning E.A.4.6.13.8 om Privatforbrug momsbekendtgørelse §§ 55 og 40 (bekendtgørelse nr. 663 af 2006).

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt principal påstand om, at SKATs opkrævning af afgifter og for meget fratrukket godtgørelse af afgifter bortfalder. Der er nedlagt subsidiær påstand om, at det opkrævede beløb nedsættes og afdrages efter en lempelig ordning.

Klageren har mange gange spurgt SKAT om, hvordan afgifterne skal opgøres, og man har fået forskellige svar hver gang. Klageren har hele tiden gjort, som SKAT har sagt. Dette gav SKAT også udtryk for i starten af kontrollen. SKAT ændrede imidlertid opfattelse kort tid inden varsling af forhøjelsen. SKAT kan ikke opkræve 74.000 kr. efter først at have tilkendegivet, at alt er i orden.

SKAT har beregnet det opkrævede beløb forkert. SKAT har lovet, at virksomheden skulle få et bundfradrag, men dette løfte har man trukket tilbage. Derfor skal størstedelen af det opkrævede beløb på 74.000 kr. bortfalde. Den lille rest, der måtte blive tilbage, skal afdrages på en lempelig måde.

Klageren har indsendt angivelser, men SKAT har ikke orden i materialerne. Virksomheden skal ikke undgælde for SKATs fejl.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Afgiftsperioden for de omhandlede afgifter er måneden, og angivelsesfristen er den 15. i den første måned efter afgiftsperiodens udløb. Afgiftsperioden følger af mineralolieafgiftslovens § 4, kulafgiftslovens § 4, CO 2-afgiftslovens § 4 og svovlafgiftslovens § 5, og angivelsesfristen fremgår af opkrævningslovens § 2, stk. 2. Godtgørelse af energiafgifter angives på momsangivelsen. Virksomheder, der afregner moms på kvartalsbasis, skulle angive moms for 1. kvartal 2011 senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb. Det følger af den dagældende momslovs § 57, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 23. marts 2011.

SKAT har den 7. maj 2014 sendt varsel om forhøjelse af afgiftstilsvar og ændring af godtgørelse for perioden 1. marts 2011 – 28. februar 2014. Varslet er således sendt for sent i forhold til genoptagelse af afgiftsperioden april 2011, men rettidigt i forhold til ændring af virksomhedens godtgørelse for 1. kvartal 2011.

Der betales kulafgift af stenkul, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1. En virksomhed, der er registreret som oplagshaver efter kulafgiftsloven, og som ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger afgiftspligtige varer, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde, der er forbrugt i virksomheden med tillæg af eventuel udlevering fra virksomheden. Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, der berettiger til godtgørelse efter kulafgiftslovens §§ 8 og 8 a. Reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit E.A.4.2.6.4 samt kulafgiftslovens § 5, stk. 1 og 15, og § 6.

I henhold til mineralolieafgiftslovens § 7, stk. 2, skal autoriserede oplagshavere, som ikke eller kun i

uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtige varer, opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden er tilført virksomhedens godkendte anlæg, med tillæg af den formindskelse eller fradrag af den forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningerne i disse anlæg. Virksomheder, som opgør den afgiftspligtige mængde efter denne bestemmelse, kan fradrage mængden af varer, der kan ske tilbagebetaling for efter mineralolieafgiftslovens § 11 og § 11 a.

Efter kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, kan virksomheder, der er registreret efter momsloven få godtgjort kulafgiften af varer, der er forbrugt i virksomheden, men det gælder som udgangspunkt ikke varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af rumvarme og varmt vand, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 3. Der ydes dog godtgørelse af afgiften af varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af rumvarme og varmt vand i de anvendelser, som er nævnt i bilag 1 til CO 2-afgiftsloven. Dette følger af kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 3. Tilsvarende regler om godtgørelse af mineralolieafgift findes i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, samt stk. 4 og stk. 5, nr. 3. Bilag 1 til CO 2-afgiftsloven omfatter bl.a. anvendelse til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2, dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg, jf. pkt. 1 i bilag 1 til CO 2-afgiftsloven.

En virksomhed, der er registreret som oplagshaver efter kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven, skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer. Det følger af kulafgiftslovens § 11, stk. 1, henholdsvis mineralolieafgiftslovens § 14, stk. 2.

Der er anvendt kul til opvarmning af privat bolig, hvilket ikke er godtgørelsesberettiget efter kulafgiftslovens § 8. Der skal derfor betales kulafgift af denne del af det forbrugte kul. SKAT har henregnet 3,561 tons kul pr. år til privatforbrug. Dette er i overensstemmelse med de ligningsrådssatser, som SKAT har oplyst om i brev af 10. januar 2006. Henset til privatboligens størrelse på 140 m2 må SKATs fastsættelse af privatforbrug anses for rimelig. Der er herved også henset til, at standardsatsen for privatforbrug af olie i den omhandlede periode har været 2.500 l for en bolig på 120-130 m2, hvilket fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit E.A.6.13.8.

I SKATs opgørelse af afgift af kul til privatforbrug for 2011 er der ikke taget hensyn til, at januar og februar 2011 ikke er omfattet af SKATs afgørelse, og at april 2011 ikke kan genoptages. Forhøjelsen skal derfor nedsættes forholdsmæssigt med 1/4 af 3,561 tons ganget med afgiftssatsen i 2011 på 1.634 kr. pr. ton, hvilket svarer til 1.455 kr. SKATs opgørelse af kulafgift af kul til privatforbrug kan i øvrigt tiltrædes.

Kulforbrug til opvarmning af væksthus, hvorfra der foregår detailsalg er ikke omfattet af bilag 1 til CO 2-afgiftsloven, og sådant forbrug er derfor ikke godtgørelsesberettiget i henhold til kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 3. Der kan dog under nærmere angivne betingelser ydes fuld godtgørelse af forbrug i et anlæg, der anvendes såvel til fremstilling af varme til godtgørelsesberettigede formål som til ikkegodtgørelsesberettiget rumvarme, hvis der betales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned. Det følger af kulafgiftslovens § 8, stk. 5 og 6.

Det er derfor med rette, at SKAT har opkrævet yderligere kulafgift vedrørende opvarmning af væksthus med detailsalg. SKAT har endvidere været berettiget til at opgøre afgiften efter kvadratmeterreglen i kulafgiftslovens § 8, stk. 5 og 6, fra den 1. juli 2013. Det bemærkes herved, at SKAT den 3. juni 2013 tilkendegav over for virksomheden, at den tidligere aftalte opgørelsesmetode, som fremgik af SKATs brev af 1. december 2004 ikke ville blive accepteret fremadrettet.

Tilbagebetalingen af afgift efter kulafgiftslovens § 8 og mineralolieafgiftslovens § 11 nedsættes med EU’s minimumsafgift for varer, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2. Det følger af kulafgiftslovens § 8 c, stk. 1, henholdsvis mineralolieafgiftslovens § 11 c, stk. 1. Der skal derfor betales minimumsafgift af den del af forbruget af kul og fuelolie, der er anvendt til opvarmning af væksthuse.

Kulafgiftslovens § 8 c, stk. 1, og mineralolieafgiftslovens § 11 c, stk. 1, blev indført ved § 3, nr. 21, henholdsvis § 4, nr. 26, i lov nr. 527 af 12. juni 2009. Kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven er således blevet ændret efter SKATs brev af 10. januar 2006, hvori virksomheden er blevet vejledt om, at der ikke skal angives afgifter af kul og fuelolie. Endvidere er det klart i strid med mineralolieafgiftslovens § 11 c, stk. 1, og kulafgiftslovens § 8 c, stk. 1, ikke at betale minimumsafgift af stenkul og fuelolie, som virksomheden anvender til opvarmning af væksthuse. Virksomheden kan derfor ikke med henvisning til SKATs brev af 10. januar 2006 støtte ret på en retsbeskyttet forventning om, at der ikke skal betales afgifter af dette forbrug.

Der foreligger ikke et regnskab over virksomhedens tilgang, udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer. Derfor har SKAT været berettiget til at opgøre den afgiftspligtige mængde kul og fuelolie ud fra fakturaer vedrørende indkøb af brændsler. Forhøjelsen skal nedsættes med den del, der vedrører marts 2011, da denne måned ikke kan genoptages. Herefter skal forhøjelsen af kulafgiften nedsættes med minimumsafgiften på 32 kr. pr. ton af 13,36 tons kul, som er leveret den 8. marts 2011, svarende til 428 kr., og forhøjelsen af mineralolieafgiften nedsættes med minimumsafgiften på 125 kr. pr. ton pr. ton fuelolie af 8,86 tons fuelolie, som er leveret den 1. marts 2011, svarende til 1.108 kr. Landsskatteretten tiltræder i øvrigt SKATs opgørelse af minimumsafgiften af dette forbrug.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at afgiftstilsvaret vedrørende kul- og mineralolieafgift kun forhøjes for perioden 1. april 2011 – 28. februar 2014. Forhøjelsen af afgiftstilsvaret vedrørende kulafgift nedsættes med i alt 1.883 kr. til 33.604 kr., og forhøjelsen af afgiftstilsvaret vedrørende mineralolieafgift nedsættes med 1.108 kr. til 907 kr.

Der betales afgift af svovlindholdet i stenkul. Det følger af svovlafgiftslovens § 1, nr. 2 og 5. Det er herefter med rette, at SKAT har anset hele forbruget af kul for afgiftspligtigt. Da der ikke kan foretages genoptagelse af marts 2011, skal afgiftstilsvaret ikke forhøjes med afgiften af de 13,36 ton kul, der er leveret den 8. marts 2011, ligesom der ikke ved fastsættelse af forhøjelsen skal fradrages et eventuelt angivet beløb for marts 2011.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse, således at afgiftstilsvaret vedrørende svovlafgift kun forhøjes for perioden 1. april 2011 - 28. februar 2014. Den talmæssige opgørelse overlades til SKAT, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4.

Der svares CO 2-afgift af varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven og kulafgiftsloven. Det følger af CO 2-afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Virksomheder uden tilladelse til udledning efter CO 2-kvoteloven kan opnå et bundfradrag i CO 2-afgiften af brændsler, der anvendes til procesformål nævnt i bilag 1 til CO 2-afgiftslovens, og som er tilbagebetalingsberettigede efter mineralolieafgiftslovens § 11 eller kulafgiftslovens § 8. Det følger af CO 2-afgiftslovens § 11, stk. 1. Bundfradraget kan beregnes ud fra virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til processer omfattet af bilag 1 til CO 2-afgiftsloven i 2007. Ved beregning af bundfradraget ud fra virksomhedens forbrug i 2007 beregnes bundfradraget som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces i 2007 ganget med afgiftssatsen for 2010 fratrukket virksomhedens nettoafgiftsbetaling i 2007 for forbrug vedrørende tung proces. I perioden 2011-2015 forhøjes bundfradraget beregnet som ovenfor med 1,8 %. Dette fremgår af CO 2-afgiftslovens § 9 c, stk. 4 og 5.

SKAT har på grundlag af fakturaer og kontospecifikationer for 2007 opgjort, at klagerens kulforbrug i 2007 var på 129 tons. Kul medgået til opvarmning af privatbolig er ikke medgået til tung proces, og det er derfor med rette, at SKAT ved opgørelsen af bundfradraget har fradraget kul, der anses for medgået til privatforbrug og beregnet bundfradraget ud fra et kulforbrug på 125 tons i 2007.

Ved opgørelsen af klagerens nettoafgiftsbetaling i 2007 har SKAT ikke taget højde for godtgørelse af afgift efter dagældende CO 2-afgiftslovs § 9, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006. I henhold til denne bestemmelse kunne 13/18 af CO 2-afgiften godtgøres af kul anvendt til opvarmning af væksthuse omfattet af pkt. 1 i bilag 1 til CO 2-afgiftsloven. Ved opgørelsen af bundfradraget skal godtgørelsen fradrages i nettoafgiftsbetalingen for 2007.

Der skal betales CO 2-afgift af kul medgået til privatforbrug. For 2011 skal privatforbruget nedsættes forholdsmæssigt for de måneder, som ikke kan genoptages. Ved opgørelse af forhøjelsen af afgiftstilsvaret kan der ikke fradrages beløb, som er angivet for marts 2011.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse, således at afgiftstilsvaret kun forhøjes for perioden 1. april 2011 – 28. februar 2014. Endvidere skal forhøjelsen af CO 2-afgiften nedsættes, idet bundfradraget, som fratrækkes i CO 2-afgiften af virksomhedens kulforbrug, skal opgøres på grundlag af en nettoafgiftsbetaling i 2007, hvori den godtgørelsesberettigede del af afgiften i 2007 er fratrukket. Den talmæssige opgørelse overlades til SKAT, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4.

Virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan under nærmere angivne betingelser få godtgjort elafgift efter elafgiftslovens § 11. Det er bl.a. en betingelse, at der fremlægges fakturaer, hvoraf elafgiftens størrelse fremgår, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 16, 2. pkt.

Det er herefter med rette, at SKAT ikke har godkendt godtgørelse af forbrug, der er faktureret uden angivelse af afgifter, og at SKAT ikke har godkendt godtgørelse af privatforbrug, som i overensstemmelse med satserne i SKATs juridiske vejledning afsnit E.A.4.6.13.8 er fastsat til 4.000 kWh pr. år. Der er således ikke grundlag for at ændre SKATs opgørelse af godtgørelse af elafgift.

CO 2-afgift godtgøres som udgangspunkt ikke, jf. CO 2-afgiftslovens § 9, stk. 1. Klageren har ikke elforbrug vedrørende vækstlys, der er godtgørelsesberettiget efter CO 2-afgiftslovens § 9, stk. 4.

Der kan derfor ikke ske godtgørelse af CO 2-afgift.

Det er ikke dokumenteret, at virksomheden har afholdt godtgørelsesberettigede udgifter vedrørende kul-, gas- og mineralolieafgift i perioden 2011 – 2013. Der kan derfor ikke ske godtgørelse af disse afgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår godtgørelse af CO 2-, kul-, mineralolie-, gas- og elafgift.

Det bemærkes, at Landsskatteretten behandler klager over SKATs afgørelser. SKATs afgørelse af 13. maj 2014, som er påklaget i nærværende sag, vedrører opkrævning af energiafgifter og for meget udbetalt godtgørelse. Spørgsmålet om en afdragsordning er ikke behandlet i den påklagede afgørelse. Allerede som følge heraf kan Landsskatteretten ikke tage stilling hertil.