Kendelse af 15-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 2010

Yderligere momstilsvar

86.385 kr.

0 kr.

48.083 kr.

Afgiftsperioden 2011

Yderligere momstilsvar

487.000 kr.

0 kr.

288.332 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] v/[person1] er registreret hos Erhvervsstyrelsen med start den 1. september 2010 og ophør den 31. december 2012.

Sagen hos SKAT er opstået på baggrund af oplysninger, hvoraf det fremgår, at der er sket indsætninger af erhvervsmæssig karakter på en konto tilhørende [person2], [adresse1], [by1]. [person2] har oplyst til SKAT, at han har hjulpet med bogføring i virksomheden [virksomhed1]. Indsætninger fra kunder er sket på hans private konto.

SKAT har indkaldt dokumentation hos en række af virksomhedens samarbejdspartnere, herunder [virksomhed2], [virksomhed3] ApS og [virksomhed4]. For indkomståret 2010 har SKAT opgjort yderligere overskud af virksomheden til 383.014 kr. ekskl. moms, på baggrund af bankindsætninger og for indkomståret 2011 har SKAT opgjort yderligere omsætning til 1.986.684 kr. ekskl. moms på baggrund af virksomhedens momsangivelser.

Virksomhedens indehaver har fremsendt regnskab og selvangivelse for indkomståret 2010 til SKAT, udvisende et overskud af selvstændig virksomhed på 1.845 kr. SKAT havde tidligere foretaget en foreløbig ansættelse (taksation) af indkomsten ved selvstændig virksomhed til 120.000 kr. Det fremgår af et medsendt bilag til selvangivelsen, at beløbet på 1.845 kr. er sammensat således:

Tekst

Beløb

Udført arbejde

199.845

Ekstern hjælp

-192.530

Brændstof

-4.378

Overskud

1.845

Til dokumentation for omsætningen for indkomståret 2010 har virksomheden fremlagt fakturaudskrifter nummereret fra nr. 1, dateret den 03-09-2010, til og med fakturaudskrift nr. 16.

SKAT har opgjort resultatet for år 2010 således:

Tekst

Beløb

Salgsmoms 95.754 kr. svarer til omsætning

383.014 kr.

Selvangivet omsætning

-1.845 kr.

SKATs forhøjelse af omsætningen

381.169 kr.

Ændringen af momstilsvaret er herefter opgjort således:

Tekst

Beløb

Udgående moms af 383.014 kr.

95.754 kr.

Indberettet af virksomheden

-49.961 kr.

For lidt indberettet salgsmoms

45.793 kr.

Indberettet købsmoms ej dokumenteret

40.592 kr.

Ændring af momstilsvar 2010

86.385 kr.

Der er efterfølgende indsendt et korrigeret regnskab, hvor overskuddet for 2010 er opgjort til 18.118,75 kr.

For indkomståret 2011 har SKAT konstateret, at virksomheden har angivet moms svarende til en omsætning på 1.986.684 kr., og SKAT har ændret overskud af virksomhed således:

Tekst

Beløb

Overskud af virksomhed 2011

1.986.684

Overskud af virksomhed tidligere ansat til

95.000

Overskud af virksomhed forhøjes med

1.891.684

Virksomheden har indberettet købsmoms med 487.000 kr., som SKAT ikke har anerkendt, da der ikke er fremlagt dokumentation for afholdte udgifter.

Der er ikke givet fradrag for omkostninger som er medgået til opnåelse af ovennævnte omsætning, da SKAT har anset, at det ikke er muligt at opgøre omkostningerne, idet virksomheden ikke har fremsendt materiale.

Der er indberettet følgende til SKAT:

2010

1. kvt

2. kvt

3. kvt

4. kvt

total

Salgsmoms

0

0

0

49

49.961

Købsmoms

0

0

0

40

40.592

Moms- og afgifter i alt

0

0

0

9

9.369

Beregnet omsætning

199.844

2011

1. kvt

2. kvt

3. kvt

4. kvt

total

Salgsmoms

107

115

148

125

496.671

Købsmoms

105

114

145

123

487.000

Moms- og afgifter i alt

2

1

3

2

9.671

Beregnet omsætning

1.986.684

2012

1. kvt

2. kvt

3. kvt

4. kvt

total

Salgsmoms

108

112

115

0

336.097

Købsmoms

106

108

113

0

327.000

Moms- og afgifter i alt

2

4

2

0

9.097

Beregnet omsætning

1.344.388

SKAT har på baggrund af modtagne kontroloplysninger fra samhandelspartnere anset, at indtægtssiden er tilstrækkeligt dokumenteret, mens udgifterne ikke er tilstrækkeligt dokumenterede. SKAT har på den baggrund ikke indrømmet fradrag for driftsomkostninger ud over de af virksomheden opgjorte i forbindelse med indberetning af momstilsvaret.

Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik udgjorde bruttoavancen for malervirksomheder i årene 1995 – 2007 ca. 70 pct. Herefter er der ikke umiddelbart registreret bruttoavance for malervirksomheder.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet afgiftstilsvaret skønsmæssigt med 86.385 kr. kr. i afgiftsperioden 2010 og 487.000 kr. i afgiftsperioden 2011.

Der er fremsendt omkostningsbilag vedrørende betalt arbejdskraft til [virksomhed5], udstedt som faktura nr. 69 og 88. Der er tale om 2 stk. fakturaer dateret henholdsvis den 08-09-2010 og 30-12-2010 på 119.375 kr. og 106.250 kr. inkl. moms.

Afregning skal ifølge fakturaerne ske kontant og fakturaen er tekstet: ”Udlejning af mandskab efter aftale”. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor arbejdet er udført eller perioden for arbejdets udførelse.

SKAT har ikke kunnet konstatere på forretningskontoen, at der er foretaget kontanthævninger, der svarer til, at de nævnte fakturaer skulle være betalt.

På fakturatidspunktet for den udstedte faktura den 30-12-2010 fra [virksomhed5] er firmaet ikke registreret, idet den er afmeldt den 11. oktober 2010.

SKAT har vurderet, at de fremsendte bilag fra [virksomhed5] ikke kan godkendes som fradragsberettigede. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for kassebogføring, og der er således ikke mulighed for at se pengestrømmene i virksomheden.

[person2] har oplyst til SKAT, at han har hjulpet med bogføring i virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. [person2] har den 4. marts 2013 fremsendt kopi af en e-mail fra virksomhedens indehaver, hvor indehaveren på tro og love har erklæret, at [person2] udelukkende har fungeret som regnskabshjælp uden honorar i firmaet.

[person2] stillede sin konto med konto nr. [...95] til rådighed, og alle indbetalinger til firmaet er modtaget af indehaveren eller overført til konti som indehaveren har bedt om.

SKAT har anset, at virksomhedens momsangivelse har været fejlbehæftet. Det er SKATs opfattelse, at udgifterne for det udførte arbejde (malerarbejde) hovedsageligt består af arbejdsløn og ikke køb af materialer, hvorfor den indgående moms ikke anses at have det omfang, som er anført i angivelserne.

SKAT har anmodet om materiale flere gange uden resultat. Virksomheden har fremsendt et antal fakturaer for indkomståret 2010 samt 2 bilag med driftsomkostninger for ”leje af mandskab*”. Der er ikke indsendt materiale for indkomståret 2011.

SKAT har således ikke på det foreliggende grundlag fundet det muligt at forholde sig til omkostningsgrundlaget i virksomheden i mangel af bilag, kontering etc.

Virksomhedens indehaver har ved sagsbehandlingen indsendt en erklæring, hvori [person3] har erklæret, at han har drevet virksomheden i indehaverens navn.

SKAT har fastholdt, at det er indehaveren, som har været ansvarlig for virksomheden og har drevet denne. SKAT har lagt vægt på, at indehaveren ikke ved sagsbehandlingen for indkomstårene 2010-2012 er fremkommet med disse oplysninger.

Virksomheden har anvendt regnskabshjælp, som er familiemæssigt relateret til [person3], men som ikke har oplyst, at andre end indehaveren har drevet virksomheden.

Indehaveren har i en e-mail af 28. februar 2013 til [person2] erklæret, at [person2] alene har fungeret som medhjælp i indehaverens firma uden at modtage vederlag.

I SKATs samtaler med [person2] er det ikke blevet fremført, at indehaveren ikke skulle være den reelle indehaver af virksomheden, eller at indehaveren skulle udføre stråmandsvirksomhed.

Indehaveren har gentagne gange i forbindelse med sagerne for årene 2010-2012 anmodet om udsættelse med regnskab m.v. uden at oplyse, at der skulle være en anden person, som har drevet virksomheden.

Fakturaerne for arbejdets udførelse viser indehaverens cvr-nr., adresse m.v., og ingen af de kunder, som SKAT har rettet henvendelse til, har anført, at der skulle være en anden indehaver.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden indehaver har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal bortfalde.

Indehaveren har ikke haft noget med den drevne virksomhed at gøre, og han er blevet snydt af en gammel ven, [person3]. Indehaveren har vedlagt en erklæring, som [person3] har underskrevet, og som er overdraget til indehaveren den 4. april 2014. Det fremgår af erklæringen, at [person3] påtager sig det fulde ansvar for den opståede situation, da indehaveren intet har haft med drift og økonomi vedrørende virksomheden at gøre.

Indehaveren mener derfor, at sagen bør genoptages hos SKAT, således at SKAT kan opgøre indkomsten og momstilsvaret korrekt for 2010 og 2011. Det fremgår ganske klart af erklæringen, at indehaveren er blevet ført bag lyset og intet har haft at gøre med virksomheden. Indtægten og momstilsvaret, som indehaveren er blevet påført, skulle reelt have været påført [person3] og ikke indehaveren.

Indehaveren har ikke kunnet udføre arbejdet, idet han i alle de omhandlede indkomstår har været under uddannelse som maskinarbejder. Han har derfor heller ikke forudsætningerne for at udføre arbejde som malermester.

Virksomhedens repræsentant har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremsendt supplerende bemærkninger, jf. nedenfor:

”I sine afgørelser nævner SKAT, at ingen af de kunder, SKAT har rettet henvendelse til, har anført at der skulle være en anden forretningsindehaver end min klient.

Omfanget af disse henvendelser fra SKATs side er ikke nærmere oplyst.

Oplysningen strider dog også med det faktum, at [person3] på et møde hos SKAT, [adresse2], har erkendt, at det er hans virksomhed.

I afgørelsen af 7. april 2014 for 2012 anfører SKAT, at min klients indsigelser skulle være modtaget senest den 3. april 2014 og indsigelsen således er indgivet for sent, uanset min klient ved mail af 4. april 2014 har fremsendt indsigelser.

Jeg skal nedenfor komme med min analyse af, hvorfor min klient ikke kan anses for skattepligtig af de foretagne forhøjelser, subsidiært at en eventuel skatteansættelser skal ske med et langt lavere beløb.

Hvorvidt konstruktionen skal betegnes som stråmandsvirksomhed, rette indkomstmodtager, beneficial ownership eller andet er i denne her forbindelse ikke væsentligt.

Det er ubestridt, at virksomheden er drevet i min klients navn.

Min klient har imidlertid ikke haft noget at gøre med driften af virksomheden.

Min klient er ikke faguddannet maler og vil derfor ikke kunne udføre de arbejder, der er faktureret.

Min klient har via eget arbejde/uddannelse været fuldtidsbeskæftiget og vil ikke have kunnet få tid til at udføre de beskrevne arbejder.

Forhøjelserne af beløbenes størrelse, der ville kræve, at flere fuldtidsmedarbejdere beskæftiget. Det er såvidt ses uomtvistet, at [person3] har udført arbejde virksomheden, da det er [person3], der er den reelle indehaver af virksomheden. De foretagne forhøjelser vil kræve 3-4 personers fuldtidsansættelse for tidsmæssigt at kunne akkumulere de stipulerede indtægter.

Der er i sagen nævnt fakturaer fra [virksomhed5], CVRnr. [...2] på henholdsvis kr. 119.375 og kr. 106.250. Endvidere vil det — jf. ovenfor — være uomtvisteligt, at [person3] har arbejder i virksomheden.

Jeg bemærker tillige, at virksomhedens navn “[virksomhed1]” indikerer, at det er [person3], der er indehaver af navnet, da det er hans initialer.

I det omfang Skatteankestyrelsen måtte finde, at min klient uanset ovenstående er indehaver af firmaet, gøre det gældende, at overskuddet af virksomheden skal beregnes som “sædvanlig mesterindkomst”, idet arbejdet er udført af andre personer/firmaer.

Vedrørende praksis vil jeg bl.a. henviser til SKM 2014.254ØLR.”

Landsskatterettens afgørelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det er blandt andet konstateret, at der ikke er ført daglige kasseafstemninger i virksomheden.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

Virksomheden [virksomhed1] blev registreret den 1. september 2010. Indehaveren har selvangivet overskud af virksomhed i indkomstårene 2010 og 2011, ligesom der er indberettet momsoplysninger for virksomheden. Det er desuden indehaveren, som efter det oplyste har fået udbetalt pengene fra omsætningen eller har fået dem overført til konti, som han har bedt om.

På den baggrund anses det for godtgjort, at det reelt er indehaveren, der har ejet og drevet virksomheden [virksomhed1]. Der henvises til praksis i blandt andet SKM2014.683.VLR og SKM2013.613.ØLR.

SKAT har opgjort virksomhedens resultat uden at indrømme virksomheden fradrag for omkostninger.

På baggrund af historiske oplysninger fra Danmarks Statistik er det konkluderet, at en bruttoavance i malervirksomheder udgør omkring 70 pct. Herudover bør der indrømmes yderligere fradrag for udgifter til transport, telefon, driftsmidler, småanskaffelser m.v., hvorefter Landsskatteretten skønner, at virksomhedens overskud udgør 60 pct. af omsætningen. Der henvises til praksis herom, jf. blandt andet SKM2011.251.BR.

Landsskatteretten nedsætter på den baggrund ansættelserne således:

Tekst

2010

2011

Yderligere momstilsvar ifølge SKAT

86.385 kr.

487.000 kr.

Fradrag for omkostninger, 40 pct. af omsætningen

-38.302 kr.

-198.668 kr.

Forhøjelse herefter

48.083 kr.

288.332 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelserne med 38.302 kr. for afgiftsperioden 2010 og 198.668 kr. for afgiftsperioden 2011.