Kendelse af 30-04-2018 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2018

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 255.606 kr. for perioderne 1. januar 2011 til 31. december 2011 og 1. januar 2012 til den 31. marts 2012, idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for underleverandørydelser.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter virksomheden) var en virksomhed registreret under branchekoden ”812290 Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”. Virksomhedens formål var efter det oplyste, at udøve virksomhed indenfor oprydning og rengøring af byggepladser. Virksomheden ophørte pr. 31. marts 2012.

Virksomheden har i perioden 1. januar 2011 til den 31. marts 2012 angivet købsmoms med samlet 255.606 kr. vedrørende køb af arbejdsydelser.

Der er som dokumentation herfor fremlagt 9 fakturaer udstedt af [virksomhed2] (CVR-nr. [...1]) med et samlet momsbeløb på 97.327 kr., og 16 fakturaer udstedt af [virksomhed3] ([...2]), med et samlet momsbeløb på 158.279 kr. Der er dog for Skatteankestyrelsen kun fremlagt 15 fakturaer vedrørende [virksomhed3].

Fakturaerne fra [virksomhed3] vedrører arbejde udført på ”[virksomhed4]” og ”[virksomhed5]” og er anført teksten ”Arbejde udført efter aftale”. Fakturaerne indeholder et samlet beløb. Der fremgår ikke en timesats, timeantal eller specifikation af arbejdet, ligesom der ikke fremgår et leveringssted eller leveringsdato. De i fakturaerne nævnte aftaler er ikke fremlagt.

Fakturaerne fra [virksomhed2] vedrører arbejde udført på ”[virksomhed5]” og er anført teksten ”Pladsoprydning”. Fakturaerne indeholder et samlet beløb. Der fremgår ikke en timesats, timeantal eller specifikation af arbejdet, ligesom der ikke fremgår et leveringssted eller leveringsdato.

Virksomheden har over for SKAT fremlagt kontoudskrifter samt regnskab for 2011 og 2012. Herudover har virksomheden fremlagt fakturaer udstedt til [virksomhed6] samt [virksomhed7].

SKAT har under sagens behandling anmodet om underliggende kontrakter og timesedler samt dokumentation for betaling af fakturaerne.

Virksomheden har ikke fremlagt kontrakter med underleverandørerne eller timesedler, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for betaling af ovenstående fakturaer.

SKATs afgørelse

SKAT har den 12. februar 2014 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens momstilsvar er forhøjet med i alt 255.606 kr. for perioderne fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011 og den 1. januar 2012 til den 31. marts 2012, idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens momsfradrag vedrørende underleverandørydelser fra [virksomhed3] og [virksomhed2].

SKAT har blandt andet anført følgende (uddrag):

”(...)

I den forbindelse godkendes fradrag for de to underleverandører ikke. Det skyldes, at det ikke er påvist, at betalingerne er overgået til dem, der foreligger ikke dokumentation for levering, der foreligger ikke kontrakter, der foreligger ikke kvitteringer for betalingernes modtagelse og derudover har de to pågældende underleverandører hverken selvangivet eller momsangivet indtægterne.

Der henvises til Statsskattelovens § 6 og Momslovens § 37.

Efter Momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2 nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret.

Modsætningsvis er moms af fakturaer, for hvilke det ikke kan dokumenteres, at en momspligtig underleverandør faktisk har leveret de på fakturaen anførte varer og ydelser, ikke fradragsberettiget.

Ifølge Den Juridiske Vejledning 2013 afsnit A.B.3.3..1.1 defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som en anmodning om betaling af leverancen.

Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for fradrag for købsmoms hos køberen,

Der kan henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR ifølge der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere at købsfakturaerne kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Ved SKAT´s vurdering lægges der vægt på, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for betaling af fakturaerne, at der ikke er fremlagt bogføring eller kasseregnskab, der kan sandsynliggøre eventuelle betalinger og de modtagne fakturaer indeholder kun summariske oplysninger om, hvornår de forskellige arbejder er udført og specifikationer af arbejdernes art.

Du har den 24. oktober 2013 indsendt udskrifter fra dine konti i [finans1], hvor der fremgår betaling af flere driftsudgifter. Disse driftsudgifter godkendes efter omstændighederne.

Udgifterne til de to underleverandører godkendes stadig ikke, jf. ovenstående begrundelse.

Overskud af virksomhed og momstilsvar ansættes således:

Overskud af virksomhed for 2011:

Indtægter:

kr.

1.412.668

Udgifter:

kr.

– 59.769

Overskud i alt:

kr.

1.352.899

Overskud af virksomhed for 2012:

Indtægter:

kr.

181.750

Udgifter:

kr.

0

Overskud i alt:

kr.

181.750

Samlet momstilsvar:

kr.

Salgsmoms for 2011:

kr.

353.164

Salgsmoms for 2012:

kr.

45.437

Købsmoms for 2011:

kr.

– 14.946

Købsmoms for 2012:

kr.

0

Samlet momstilsvar:

kr.

383.655

Der henvises til de vedlagte opgørelser, hvoraf indtægter, udgifter og moms fremgår.

Der henvises i øvrigt til Statsskattelovens §§ 4 og 6 og Momslovens §§ 4, 37, 56 og 57.

Da der ikke er gjort indsigelse mod SKAT´s ligelydende forslag af 13. januar 2014 udsendes nærværende afgørelse.

Ved oversendelse af sag til strafvurdering bliver der gjort opmærksom på, at der er udgifter til underleverandører, der ikke er anset for fradragsberettigede.

Der vedlægges opgørelse over disse, hvor der er underleverandørudgifter for 2011 på 789.485 kr. + moms 237.339 kr. og 2012 på 73.070 kr. + moms 18.267 kr.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes momsfradrag for udgifter til [virksomhed2] og [virksomhed3].

Der er til støtte herfor anført følgende (uddrag):

”(...)

Min klient har i et vist omfang drevet virksomhed i de angivne indkomstår 2011/2012 men har af økonomiske årsager ikke haft professionel bistand til opgørelse af skat og moms. Af denne grund er visse dele af bogføringen ikke ajourført i overensstemmelse med SKAT’s retningslinjer. SKAT har derfor foretaget en skønsmæssig ansættelse af skatte- og momstilsvar på et grundlag, som min klient ikke kan anerkende.

(...)”

Herudover har repræsentanten anført følgende i skrivelse af 25. september 2015:

”(...)

Min klient drev i indkomstårene 2011 og 2012 virksomheden, [virksomhed1] med CVR-nr. [...3]. Virksomheden blev startet den 10. januar 2011 og ophørte den 31. marts 2012. Virksomheden var registreret i hans datters navn.

Min klient var beskæftiget i bygge - og anlægsbranchen.

Min klient var blandt andet tilknyttet et byggeprojekt for entreprenørselskabet, [virksomhed6] A/S ved [...] i [by1].

Min klient blev hyret af [virksomhed6] A/S til at forestå forfaldende arbejde i forbindelse med bygningsarbejdet af [virksomhed8] s fuldautomatiske varelageranlæg.

Arbejdet bestod af mange forskelligartede opgaver af forefaldende karakter vedrørende bygningsarbejdet, herunder oprydning på byggepladsen, nedbrydning, fejning, rengøring, udsugning af vand, bortkørsel af affald m.v.

[virksomhed6] A/S hyrede min klient fra dag til dag eller fra projekt til projekt. Min klient havde ingen ansatte i virksomheden, med afhængig af arbejdets karakter og beskaffenhed hyrede min klient mandskab til den pågældende opgave. Der forelå herudover ingen skriftlig eller fast aftale mellem min klient og [virksomhed6] A/S om omfanget af arbejdsopgaver.

Min klient benyttede sig af underleverandører herunder to udlejningsbureauer/mandskabsbureauer, [virksomhed2] v. [person1] og [virksomhed3], når han skulle hyre mandskab. Antallet af hyrede arbejdsmænd skete fra gang til gang og varierede afhængigt af den pågældende arbejdsopgave. Min klient fungerede derfor som en slags tovholder mellem [virksomhed6] A/S og mandskabet.

Mandskabet fra de pågældende udlejningsbureauer/mandskabsbureauer der således blev hyret fra dag til dag eller fra projekt til projekt, var ikke i et ansættelsesforhold med min klient, og der forelå derfor ingen ansættelseskontrakter mellem min klient og de pågældende arbejdsmænd. Ligesom der heller ikke forelå nogen kontrakter mellem underleverandørerne og min klient.

Faktureringen for arbejdet skete således, at min klient afregnede direkte med [virksomhed6] A/S. Rent praktisk foregik det ved, at min klient udstedte en faktura til [virksomhed6] A/S på baggrund af sine timesedler over forbrugte timer i alt heri indregnet antallet af timer udført af arbejdsmænd, hvorefter han ville modtage sin betaling med udbetalingsdato løbende måned plus 30 dage (bilag 1).

Betalingsvilkårene betød, at der sommetider kunne gå op til to måneder, før min klient fik udbetalt sit honorar for udført arbejde.

Da mandskabet blev hyret ad hoc og til projekter af varierende omfang, ville de ikke vente flere måneder, før de fik udbetalt deres løn, hvorfor min klient i overensstemmelse med fremsendte fakturaer fra [virksomhed2] og [virksomhed3] afregnede dem kontant efter hver arbejdsopgave. De udstedte fakturaer var ikke nærmere specificeret hvad angik arbejdets art, da arbejdsopgaverne varierede meget.

(...)

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at min klient ikke har haft skattepligtig indkomst i den af SKAT skønnede størrelsesorden.

Herudover gøres det gældende

at, min klient er blevet faktureret af sine underleverandører, [virksomhed2] v. [person1] og [virksomhed3] for udført arbejde, og at han derfor kan fratrække disse udgifter i sin indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,

at, det er kutyme i branchen at afregne kontant med udlejningsbureauer/mandskabsbureauer, og at man i sagens natur ikke har den samme adgang til at kunne dokumentere kontantudbetalinger, som hvis afregningen er sket via bankoverførsel eller lign.,

at, min klient har dokumenteret ved bankudskrifter (bilag 2), at han har hævet kontantbeløb svarende til de beløb, min klients underleverandører har udstedt fakturaer for,

at, det har formodningen mod sig, at min klient alene skulle have arbejdet alle de timer, som fremgår af fakturaerne udstedt af min klient til [virksomhed6] A/S,

Det fremgår af de af min klient udstedte fakturaer til [virksomhed6] A/S, at min klient har faktureret for antal timer op til 192,5 ugentligt (bilag 1). Alene antallet af fakturerede timer må derfor tilsige, at min klient må have hyret mandskab udefra,

at, min klients underleverandører der har stillet mandskab til rådighed følgeligt må have modtaget betaling fra min klient for det udførte arbejde,

at, der foreligger fakturaer udstedt af min klients underleverandører til min klient, hvorfor det må formodes, at disse fakturaer rent faktisk også er blevet betalt af min klient (bilag 3) og (bilag 4).

at, det ikke skal være min klients risiko, at hans underleverandører ikke har selvangivet eller momsangivet indtægterne. Det forhold at de har forbrudt sig mod reglerne herom bruger SKAT som løftestang for, at de foretagne kontantafregninger ikke skulle være sket.

SKAT opstiller således i realiteten et krav om solidarisk hæftelse for skatte - og afgiftskrav mellem to uafhængige juridiske personer, hvilket ikke ses at have hjemmel.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

I nærværende sag skal der tages stilling til, hvorvidt de af [virksomhed3] og [virksomhed2] udstedte fakturaer berettiger virksomheden til fradrag i henhold til momslovens § 37.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelsens § 84 (Bekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013) fremgår følgende (uddrag):

”§ 84. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Dagældende momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 (med senere ændringer) indeholder i kapitel 11 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 40 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

Ӥ 40

Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

(...)”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37, påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten ikke, at virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt.

Der er herved særlig henset til, at der ikke for Landsskatteretten er fremlagt kontrakter, indgået mellem virksomheden og de omhandlede underleverandører, og at der ikke er fremlagt underskrevne arbejdssedler eller andet materiale, der kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre, at arbejdet faktisk er udført.

Videre er der henset til, at virksomheden ikke har fremlagt fakturaer, der opfylder betingelserne i henhold til momsbekendtgørelsens § 40, ligesom virksomheden heller ikke har fremlagt dokumentation for betalingen af de omhandlede fakturaer. De af virksomheden fremlagte kontoudskrifter ændrer ikke herved.

Virksomhedens påstand kan således ikke imødekommes.

SKAT afgørelse stadfæstes derfor.