Kendelse af 20-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2017

Faktiske oplysninger

I afgiftsperioden 1. januar 2010 til 31. december 2011 beskæftigede virksomheden sig indenfor branchekoden slagter- og viktualieforretning med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret som indeholdelsespligtig af moms og har for nærværende afgiftsperiode indberettet et totalt momstilsvar på 94.592. Der er ikke fremlagt årsregnskab eller kontospecifikationer for virksomheden.

SKAT har efter en gennemgang af virksomhedens indsendte regnskabsmateriale påpeget, at der for år 2010 ikke var udarbejdet kontospecifikationer eller årsregnskab for virksomheden. For år 2011 har SKAT konstateret, at der er bogført negativ kassebeholdning. SKAT har på den baggrund konkluderet, at der ikke kan være foretaget en daglig kasseafstemning.

SKAT har derfor tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag og anvendt en privatforbrugsberegning for indehaverens husstand til at fastsætte overskud af virksomhed samt det afledte momstilsvar for perioden.

SKAT har i indkomstårene 2010 og 2011 også forhøjet indehaverens personlige indkomst med overskud af virksomhed på henholdsvis 215.500 kr. og 280.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt med 70.000 kr. i år 2011.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

2011 Moms

Moms udgør 20 % af det beløb der er beregnet i nedenstående opgørelse over privatforbrug.

350.000 kr. x 20 %70.000 kr.

(...)

SKAT har tilsidesat dit regnskab, da det ikke opfylder kravene til regnskaber. Regnskabsmaterialet er ikke fyldestgørende, transaktionssporet kan ikke følges, der er bogført negativ kassebeholdning, og der er ikke foretaget daglige kasseafstemninger.

Vi har derfor benyttet os af privatforbrugsberegning til at skønne dit resultat af virksomhed.

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde et gennemsnitligt privatforbrug for 2 voksne og 1,8 barn i alt 428.755 kr. for et år (gennemsnit år 2009-2011). Dette tal kan ikke direkte henføres til din husstand, da du i indkomståret havde 6 børn. SKAT har derfor tillagt ca. 80.000 i merforbrug for begge indkomstår.

1.3. Dine bemærkninger

Afventer

1.4. Retsregler og praksis

Momsloven (lovbekg. nr. 106 af 23.0l.2013)

§ 4, stk. 1 Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

§ 56, stk. 1Virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift.

§ 57, stk. 1 Virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til SKAT angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden.

§ 74, stk. 4 Forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb medie, skal efter anmodning udleveres eller indsendes til SKAT.

Skattekontrolloven (lovbekg. nr. 819 af 27.06.2011)

§ 6, stk. 1 Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen.

§ 6, stk. 6. Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter stk. 1 finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

§ 5, stk. 3 Ansættelsen kan ansættes skønsmæssigt.

Opkrævningsloven (lovbekg. nr. 1127 af 23.09.2013)

§ 5, stk. 1hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v., ai1 ræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

§ 5, stk. 2kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vedrørende klagers retssikkerhed:

Alle formalia er overholdt.

Vedrørende repræsentant:

SKAT har først ved henvendelse d. 19. februar 2014 fået oplyst, at [person1] skulle repræsentere klager ved en påklage af SKATs afgørelse, samt fået oplyst hans adresse.

Vedrørende privatforbrugsberegninger:

SKATs beregning for 2010 og 2011 har været medsendt forslag og afgørelse til klager.

Vedrørende beregning af moms og privatforbrug:

Det skal understreges, at påstanden om, at momsen er hensat som skyldigt beløb og at klagers privatforbrug derved er højere end SKAT har beregnet, er forkert.

2010:

Anset for realistisk privatforbrug for klager og dennes husstand 510.000 kr.

Beregnet privatforbrug (oprundet) 241.000 kr.

Skønnet meromsætning269.000 kr.

SKAT har derved skønnet, at klager har haft en meromsætning på 269.000 kr., for at kunne have 510.000 kr. i privatforbrug, og heraf udgør momsen 20 % (baglæns beregning). Da klager ikke har betalt momsen, har klager haft dette beløb til privatforbrug, hvilket derfor indgår som medgået til privatforbruget.

Det samme gør sig gældende for 2011.

Vedrørende det indsendte budget:

SKAT anvender ikke budgetter til privatforbrugsberegning. Der benyttes de faktiske tal, herunder formue primo og ultimo og indkomst og udgifter. Da virksomhedens regnskab er tilsidesat, er der ikke anvendt tal fra regnskabet.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret i afgiftsperioden 1. januar 2010 til 31. december 2011 skal fastsættes til 0 kr. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Virksomhedens repræsentant har anført følgende:

”(...)

Indledningsvist skal jeg gøre opmærksom på at afgørelsen efter min mening ikke lever op til de krav der er til kravene omkring formaliteterne til afgørelsen og hele sagen samt at skat i sin afgørelse har lavet fejl.

Derfor mener jeg at skat i denne sag har sat min klients retssikkerhed over styr.

Omkring formaliteterne er det således skat ved det materiale jeg har indsendt til skat vidst at jeg har repræsenteret (virksomhedens indehaver).

På trods af dette har skat ikke tilsendt mig anmodninger om yderligere materiale og jeg har således ikke kunne præsentere min klient på en ordentlig måde.

Derudover henviser skat til nogle opgørelser de har lavet i forbindelse med afgørelsen og jeg henviser til Indkomstår 2012 "... Når vi ser på din formue og dine indtægter, kan vi se at du og din husstand har haft 240.196 kr. til at leve for i årets løb for 2011 "... 159.306 kr...

Der er ikke medsendt nogen form for dokumentation eller oplysning omkring hvordan tallene fremkommer.

Derudover har skat i sin opgørelse lavet de sædvanlige fejl omkring beregning af moms og privatforbrug i forbindelse med skønsmæssig opgørelse af omsætning.

Når skat opgør en skønsmæssig omsætning på eksempelvis 350.000 kr. som skat gør i 2011 beregner skat en moms heraf på 70.000 kr. Dette beløb skal hensættes som skyldigt. Dette gør at skats beregnede privatforbrug for 2010 er 53.800 højere end det de skriver og for 2011 70.000 kr. højere end det de skriver.

Dette har jeg adskillige gange tidligere gjort opmærksom på og skat og Landsskatteretten har i alle de tilfælde givet mig medhold.

Af disse grund anmoder jeg om at sagen går om.

Vi har tidligere indleveret materiale vedr. saldobalancer samt kontokort for 2011 og vil gene indlevere igen til Skatteankestyrelsen hvis i ønsker.

Da jeg ikke kender skats udgangspunkter omkring de beløb de har opgjort har jeg ud fra skatteoplysninger for ægtefællerne udarbejdet et privatbudget for 2010 og 2011 for familien og jeg må indrømme at det ser helt anderledes ud end de tal skat har opgjort.

Jeg vedlægger budgetterne og vil igen anmode om at modtage skats opgørelser hvis ikke skats opgørelse bliver afvist.

(...)”

Repræsentanten har endvidere anført:

”(...)

Idet jeg henviser til ovenstående skal jeg igen henvise til at skat for det første har påført nogle helt udokumenterede udgifter til privat forbrug og samtidig har opgjort et beregnet privatforbrug for begge årene der er væsentligt mindre end de dokumenterede indtægter jf. de budgetter for privatforbrug jeg har vedsendt. For 2010 er beløbet 59.000 kr. - Det af skat opgjorte på 241.000 ... mod de dokumenterede indtægter for familien jf. tidligere vedlagte budget på kr. 300.000.

Det samme gør sig gældende for 2011.

Det undrer mig at skat går ind og beregner et forkert privatforbrug som udgangspunkt, da tallene er, tilgængelige i mine klienters skattemapper.

Skat skrivre derudover at man skønner et privatforbrug på kr. 510.000 som realistisk for (indehaveren) og husstand. Dette er et meget højt og urealistisk privatforbrug der måske kan være gældende for etniske Danskere der bor på [adresse1], men i dette tilfælde er det en familie, der lever og bliver nødt til at leve meget nøjsomt.

Den tredje ting jeg vil gøre gældende er at skat ikke tager højde for den momsgæld de påfører.

Jeg har ved flere tidligere lejligheder påvists at skat gør en fejl idet det skyldige beløb- for 2010 kr. 42.800,00 skal hensættes som gæld og det privatforbrug skat beregner på denne måde er 42.800,00 kr. højere hvilket skatteankestyrelsen også tidligere har givet mig ret i.

Den sidste ting er at skat efter min opfattelse ikke har overholdt formalia da skat på et tidligt tidspunkt har været klar over at jeg har repræsenteret skatteyder uden at de har tilsendt mig de relevante bilag.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Af lovens § 4, stk. 1, fremgår det endvidere, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Endvidere anses en formidler af ydelser, der handler i eget navn men for en andens regning, for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse jf. momslovens § 4, stk. 4.

I udgangspunktet skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen efter momslovens § 47.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse jf. momslovens § 55, stk. 1.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende fastsat ikke-beskattet omsætning i virksomheden, som skal danne udgangspunkt for opgørelsen af det skyldige momstilsvar. Der henvises til Landsskatterettens journal nr. [...]. Under henvisning hertil finder Landsskatteretten, at SKAT derfor har været berettiget til at opkræve og fastsætte momstilsvaret med udgangspunkt i den skønsmæssige forhøjelse foretaget ud fra det beregnede privatforbrug for indehaverens husstand.

Den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens momstilsvar kan herefter opgøres således:

På baggrund af ovenstående forhøjes virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2011 skønsmæssigt med 70.000 kr. (nedrundet). Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.