Kendelse af 19-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2017

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 med i alt 3.188 kr., da der ikke er godkendt fradrag for udgift til sponsorat/reklame, jf. momslovens § 37. SKAT har derimod godkendt fradrag for repræsentation med 25 %, jf. momslovens § 42, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr.: [...1], (herefter benævnt virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed, som i det centrale virksomhedsregister, CVR, er registreret under branchekoden 56.21.00 – Event catering.

Virksomheden drives fra lejede lokaler på [skole] i [by1]. Her tilberedes sandwich m.v., der sælges på skolen, eller fra en sandwich-vogn, der køres ud til forskellige markeder.

Virksomheden indgik den 27. juni 2012 en aftale med [virksomhed2] A/S om virksomhedens deltagelse i netværket [netværk], samt en medlemskontrakt med foreningen [forening1].

Følgende fremgår bl.a. af [netværk]s-aftalen indgået mellem virksomheden og [virksomhed2] A/S:

”Ifølge aftale indgår ovennævnte firma i [netværk].

Aftalen er bindende fra den 1. juli 2012 og betales, ved faktura modtagelse.

Aftalen omfatter følgende ydelser pr. år:

Aftalen er løbende fra den 1. juli 2012 og koster kr. 6.000,- ekskl. moms.

Ifølge aftale betales medlemskabet i 3 rater, hhv. 1. juli, 1. november samt 1. januar

Udmeldelse skal ske skriftligt til [forening1] inden den 1. april, gældende for det kommende år. Denne aftale opsiges automatisk, såfremt [forening1] aftale opsiges.

Gruppen mødes den første torsdag og 3. torsdag i måneden, dog ikke i juli, på helligdage eller 3. torsdag i december.”

Følgende fremgår bl.a. af Medlemskontrakten indgået mellem virksomheden og [forening1]:

”MEDLEMSKONTRAKT

Mellem undertegnede: Virksomhed /Industri / Forretning / Sammenslutning af virksomheder / Offentlige institutioner / Privat person og [forening1] er indgået Partneraftale, der dækker medlemskab i [forening1] iht. foreningens vedtægter for en sum af pro anno:

Beløbet tillægges moms.

Medlemskabet er 1/1.

[...]”

Virksomhedens revisor har ifølge SKAT oplyst, at der ikke var opsat reklameskilte m.v. i forbindelse med sponsoratet til [virksomhed2]. Desuden var der via medlemskontrakten mulighed for, at virksomheden ved store arrangementer kunne sælge sandwich, hvilket dog ikke var sket endnu. Angående medlemskontrakten har revisoren yderligere oplyst, at indehaveren har deltaget en hel del gange i formøder før kampene, men ikke nøjagtigt hvor mange. Til formøderne før kampen, som er meget brugt i erhvervslivet, tager indehaveren ofte en kunde med, følges med en kunde eller har truffet aftale med en anden virksomhed om møde til en uformel snak om samarbejde eller muligheden for at blive fremtidig kunde i virksomheden. Revisorsen har yderligere oplyst til SKAT, at indehaveren har deltaget i ca. 2/3 af netværksmøderne ud af de i alt afholdte 22 målrettede netværksmøder med morgenmad.

Følgende fremgår af fremlagt faktura, med fakturanummer 1000537/ 536, udstedt til virksomheden den 1. juli 2012 af [forening1]:

”

”

Følgende fremgår af fremlagt faktura, med fakturanummer [...1], udstedt til virksomheden den 2. november 2012 af [forening1]:

”

”

Repræsentanten har i klagen til Landsskatteretten oplyst, at der har været reklameopslag med virksomhedens logo i lokalerne på [...], hvor superligafodboldklubben [virksomhed2] afvikler sine hjemmebanekampe, samt på klubbens hjemmeside. Det er endvidere oplyst, at skiltet, som er på størrelse med et A4-ark indeholder flere sponsornavne. Sponsorenes virksomhedslogoer fremgår ikke af skiltet, men er skrevet med almindelig skrift.

For så vidt angår eksponeringen på fodboldklubbens hjemmeside, fremgår virksomhedens navn, uden logo, på en liste over sponsornavne. Navnet fremgår ikke på hjemmesidens forside, men under fanen [...].

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 29. januar 2014 forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 med i alt 3.188 kr., da der ikke er godkendt fradrag for udgift til sponsorat/reklame, jf. momslovens § 37. SKAT har derimod godkendt fradrag for repræsentation med 25 %, jf. momslovens § 42, stk. 1.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”[...]

SKATs bemærkninger og begrundelse

Sponsorbidrag eller sponsering bedømmes efter reglerne om fradrag for reklame.

Sponsorbidrag er bidrag, en virksomhed yder til f.eks. sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for deres navn eller firmamærke.

Sponsorbidrag er normalt fradragsberettiget som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag.

Reklameværdien består oftest i en pligt for bidragsmodtageren til enten at tillade opsætning af reklamer i sportshaller eller på stadions eller at bære reklame for bidragyderen på trøjer, dragter m.v.

Det er oplyst at der ikke har været opsætning af reklame m.v.

Da der har deltaget en del kunder i arrangementet anses ”sponsorat-/reklameudgiften” at have karakter af repræsentation, hvorfor der kun godkendes fradrag med 25 % af den afholdte udgift.

Virksomhedens overskud forhøjes med 12.750 kr.

Afgiftstilsvaret forhøjes med 3.188 kr.

[...]”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har SKAT ved brev af 20. august 2014 bl.a. udtalt følgende (uddrag):

”[...]

Jfr. referat af møde d. 4. december 2013 nederst i sagsnotatet er det blevet oplyst, at der ikke har været opsætning af reklame m.v. Af klagen, der er fremsendt fremgår det, at der har været reklameopslag med virksomhedens logo i lokalerne på [...] og på klubbens hjemmeside.

Det fremgår også af referatet, at revisor mener, at der er tale om en klar salgsfremmende foranstaltning med enten ubetinget fradrag som salgsmøde eller sekundært med 25 % fradrag.

Det skal ydermere bemærkes, at det af klagen fremgår, at det er forhøjelse af indkomst og momstilsvar på henholdsvis 13.442 kr. og 4.250 kr., der klages over. Jfr. afgørelsen side 2 og 4, pkt. 3 forhøjes virksomhedens overskud vedr. det påklagede med 12.750 kr. og afgiftstilsvaret forhøjes med 3.188 kr.

[...]”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkende fuld fradragsret for den indgående afgift vedrørende reklameeksponering med i alt 4.250 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende (uddrag):

”[...]

Hovedspørgsmålet i sagen er, hvorvidt en del af udgiften til Partneraftalen på kr. 17.000 + moms i skatte- om momsmæssig henseende skal behandles som en reklameudgift.

SKAT har i sin afgørelse ikke anfægtet fordelingen af den samlede udgift kr. 17.000 + moms.

SKAT har alene begrundet sin afgørelse med, at min klient ikke har opnået nogen reklameværdi/-ydelse. Det er ikke korrekt.

Superligafodboldklubben [virksomhed2]s partneraftalekoncept er bygget op på samme måde som i alle andre superligaklubber. Den modydelse, som virksomhederne modtager består af adgang til klubbens hjemmebanekampe inkl. bespisning samt reklameeksponering på stadion og klubbens hjemmeside.

Den foreliggende sag adskiller sig derved ikke fra de hundredevis af andre aftaler, der indgås mellem superligaklubber og virksomheder, og hvor der indrømmes virksomhederne fuld fradragsret for den del af betalingen, der angår reklame.

Det gøres i overensstemmelse hermed gældende, at min klient skatte- og momsmæssigt skal indrømmes fuld fradragsret for kr. 13.442/kr. 4.250 af den samlede udgift på kr. 17.000 + moms.

[...]”

Under møde med sagsbehandleren udtalte repræsentanten bl.a. følgende:

”Mødet blev indledt med, at repræsentanten bemærkede, at sagen måtte udspringe af en misforståelse hos SKAT, da der er leveret reklameydelse for sponsoratet. SKAT har fået oplyst, at der ikke var tale om opsættelse af reklame, men klageren har opfattet det som, at der ikke var tale om opsættelse af bannere.

Repræsentanten forklarede, at virksomhedens navn samt logo hænger på en tavle i en størrelse omkring A4. Tavlen hænger sammen med andre tavler med sponsornavne, og den hænger i det lokale, hvor sponsorgruppen, samt dem de har med, befinder sig. Lokalet ligger på stadion, og er lukket område i forbindelse med kampe. I det daglige har flere adgang til lokalet. Repræsentanten mener, at denne tavle udgør reklameværdi for klageren, og henviste til at dette er standard for alle danske fodboldklubber for afvikling af reklameydelser. Desuden figurerer virksomhedens navn på hjemmesiden [...dk]partneraftale. Repræsentanten mener således, at der er både skattemæssigt og momsmæssigt fradrag for udgifter til reklame.

[...]

Repræsentanten forklarede, at salg af klagerens sandwich ikke er knyttet op på sponsoratet. Det er en såkaldt ’give-take’ ordning, som indebærer, at hvis klubben har brug for en ydelse, så bliver den relevante sponsor spurgt først til at løse opgaven.”

SKATs udtalelse

SKAT har under sagens behandling ved Landsskatteretten i brev af 18. januar 2017 bl.a. udtalt følgende:

”Efter SKATs opfattelse udgør den samlede forhøjelse af klagers momstilsvar 4.138,81 kr. hvilket er en forhøjelse af SKATs afgørelse med 951,31 kr. Beløbet er fremkommet således [...]

Bespisning

Moms af udgifter til restaurationsydelser er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget, jf. § 42, stk. 1, nr. 5.

Købsmomsen af restaurationsydelser kan dog fradrages med 25 pct. af momsbeløbet, hvis udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk. 2.

SKAT er enig i at klager har afholdt en udgift af strengt erhvervsmæssig karakter, og derfor har ret til 25 % fradrag, svarende til 111,19 kr.

Fodboldbilletter

Efter SKATs opfattelse er fodboldbilletter erhvervet i forbindelse med sponsorat, der er givet til udvalgte kunder, at anse for repræsentation, jf. ML § 42, stk. 1, nr. 5. Billetterne må anses for givet som led i almindelig kundepleje og for at bevare og styrke forretningsforholdet.

Billetter til såkaldte VIP-arrangementer på et fodboldstadion eller til rejser i forbindelse med sportsbegivenheder i udlandet, skal betragtes som repræsentation omfattet af § 42, stk. 1, nr. 5. Billetter til fodboldarrangementer kan ikke anses for restaurationsydelser. Der er altså ikke adgang til en begrænset fradragsret efter § 42, stk. 2, jf. § 42, stk. 1, nr. 5.

Se også SKM2006.398.HR. Spørgsmålet i sagen var, om billetterne kunne anses for brugt til fradragsberettiget reklame/markedsmæssige formål, eller om billetterne var blevet brugt til ikke-fradragsberettigede formål efter § 42, stk. 1, nr. 3 og 5. Højesteret fastslog, at ingen af billetterne kunne anses for brugt til reklame/markedsmæssigt formål.

Klager har derfor ikke ret til fradrag, da der er tale om repræsentation.

Reklameeksponering

Der er korrekt at der er fradragsret for moms af reklameudgifter, jf. § 37, stk. 1. Det er karakteristisk for reklameudgifter, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Det tidligere Momsnævnet har i en række afgørelser udtalt, at den momsmæssige vurdering er den samme som den skattemæssige. Vurderingen skal derfor følge den skattemæssige vurdering, hvor en sådan allerede foreligger.

Da reklameskiltet med klagers logo hang i et rum med begrænset adgang, kan udgiften ikke siges at være afholdt over for en ubestemt kreds af kunder.

For øvrige bemærkninger til dette punkt henvises til vores udtalelse i den tilhørende skattesag, jeres jnr. [...].

Klager har derfor ikke ret til fradrag, da der er tale om repræsentation.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 med i alt 3.188 kr., da der ikke er godkendt fradrag for udgift til sponsorat/reklame, jf. momslovens § 37. SKAT har derimod godkendt fradrag for repræsentation med 25 %, i alt 1.062 kr., jf. momslovens § 42, stk. 1.

Følgende fremgår af momslovens § 37 (uddrag):

Ӥ 37

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

[...]”

Følgende fremgår af momslovens § 42 (uddrag):

Ӥ 42

Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

Stk. 2. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, fradrage 25 pct. af afgift af restaurationsydelser. Det er en forudsætning, at udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

[...]”

Bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 1 er oprindelig indført ved lov nr. 102 af 31. marts 1967 om almindelig omsætningsafgift og må anses for hjemlet i 6. momsdirektivs (Rådets direktiv 77/388/EØF) art. 17, stk. 6. Efter denne direktivbestemmelse kan medlemslandene opretholde alle de undtagelser - hvorefter udgifter, der ikke er af streng erhvervsmæssig karakter, som for eksempel udgifter til luksusforbrug, underholdning eller repræsentation, ikke giver adgang til fradrag - som på tidspunktet for direktivets ikrafttræden var gældende i henhold til de nationale lovgivninger.

Følgende fremgår bl.a. af 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6, Afsnit XI – Fradrag, nu momssystemdirektivets artikel 176, Afsnit X – Fradrag (uddrag):

” Art. 176

Rådet fastsætter med enstemmighed på forslag af Kommissionen de udgifter, der ikke giver ret til fradrag af momsen. Under alle omstændigheder giver udgifter, der ikke er af streng erhvervsmæssig karakter, som f.eks. udgifter til luksusforbrug, underholdning eller repræsentation, ikke adgang til fradrag.

[...]”

Af Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven pkt. 14.2 og pkt. 14.3, der tillige anses for retningsgivende for sondringen mellem repræsentation- og reklameudgifter i momsmæssig henseende, fremgår bl.a.:

”I modsætning til repræsentationsudgifter er det karakteristisk for reklameudgifter, at de afholdes overfor en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.”

”Sponsorers bidrag til sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål, anses for reklameudgifter, når virksomhederne opnår en hertil svarende ret til reklame for deres navn eller firmamærke.”

”Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som en skatteyder afholder for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet som medarbejdere til erhvervsvirksomheden.”

I henhold til praksis har repræsentation desuden karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser, og udgifterne afholdes sædvanligvis over for en begrænset personkreds. Repræsentation er altså udgifter som afholdes overfor bestemte kunder, mens reklame er rettet mod en ubestemt kreds. Se hertil SKM2006.398.HR.

Det skal indledningsvist bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt.

Af de fremlagte fakturaer fremgår det, at der i alt er blevet betalt 1.779 kr. plus moms på i alt 444,75 kr. for bespisning til kamparrangementer. SKAT har godkendt fradrag med 25 %. Udgiften anses som værende en restaurationsydelse, hvilket giver ret til fradrag på 25 % af afgiften, jf. § 42, stk. 2.

Videre er der blevet betalt i alt 1.779 kr. plus moms på i alt 444,75 kr. for billetter til hjemmekampe. Som sagen forligger oplyst, er billetterne blevet anvendt af indehaveren og kunder eller potentielle samarbejdspartnere. Udgiften anses som en udgift til repræsentation, der ikke giver ret til fradrag, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Retten har herved lagt vægt på, at billetterne uddeles til en begrænset personkreds ud fra et ønske om at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at udgiften til reklameeksponering, herunder opsætning af skilt på stadium og angivelse af virksomhedens navn på hjemmesiden, ikke udgør reklameeksponering, som giver fradragsret efter momslovens § 37.

For så vidt angår skiltet på stadium er der blandt andet henset til, at virksomhedens navn alene fremgår af et A4-ark med en liste over flere sponsorer. Der er endvidere henset til, at A4-arket hænger i det lokale, hvor sponsorgruppen, samt dem de har med, befinder sig til de lukkede arrangementer. Lokalet ligger på stadion, og er lukket område i forbindelse med kampene. Udgiften anses derfor ikke for at være rettet mod en ubestemt kreds af personer.

For så vidt angår navnet på klagerens virksomhed på fodboldklubbens hjemmeside, er der blandt andet henset til, at navnet er angivet blandt mange navne og ikke står på hjemmesidens forside eller lignende. Eksponeringen har på denne baggrund næppe meget reklameværdi og anses derfor ikke at modsvare det ydede bidrag.

Som sagen foreligger oplyst, finder Landsskatteretten, at udgiften i stedet må anses som en udgift til repræsentation, der ikke giver adgang til fradrag, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5.

Repræsentantens påstand kan følgelig ikke i mødekommes.

Virksomhedens samlede afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 forhøjes som følge heraf med i alt 4.138,81 kr.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse.