Kendelse af 02-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Klagen skyldes, at SKAT for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2011 ikke har imødekommet en anmodning om nedsættelse af virksomhedens momstilsvar med 21.480 kr., idet levering af synsprøver er anset for sket vederlagsfrit.

Landsskatterettenændrer SKATs afgørelse delvist, jf. Landsskatterettens afgørelse nedenfor.

Faktiske oplysninger

Virksomheden er en optikerforretning i [by1], der er registreret indenfor branchen ”Optikere”.

Virksomheden er en traditionel optikervirksomhed, hvis aktiviteter primært består i salg af briller, solbriller, kontaktlinser, synsprøver, kontaktlinsetilpasning, salg af tilbehør m.v.

SKAT har modtaget en anmodning om ændring af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2011 med 21.480 kr. som følge af SKATs styresignal SKM2011.181.SKAT, vedrørende den momsmæssige behandling af salg og tilpasning af briller og kontaktlinser. Anmodningen skyldtes, at virksomheden var blevet opmærksom på, at salg af synsprøver er momsfri.

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at synsprøverne i den omhandlede periode blev solgt som en del af den samlede pris for en brille eller kontaktlinser, hvorfor ydelserne ikke var særskilt prisfastsat på fakturaen. Virksomheden har således afregnet moms af synsprøver i den omhandlede periode.

Under SKATs behandling af sagen er der blandt andet fremlagt et fakturaeksempel for 2010.

Af fakturaen dateret den 15. maj 2010 fremgår det, at der er solgt brillestel og –glas. Det fremgår ikke, at der er solgt synsprøve. Dog fremgår glastype og –styrke af fakturaen.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at virksomheden altid udfører en synsprøve, også hvis kunden kommer med en recept fra en øjenlæge.

SKATs afgørelse

SKAT har for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2011 ikke imødekommet anmodningen om nedsættelse af virksomhedens momstilsvar med 21.480 kr., idet levering af synsprøver er anset for sket vederlagsfrit.

SKAT har blandt andet henvist til følgende:

”SKAT har i styresignalet SKM2011.181.SKAT præciseret den momsmæssige behandling af salg- og tilpasning af briller og kontaktlinser. Af styresignalet fremgår, at salg af briller og kontaktlinser er momspligtige. Synsprøver og tilpasning af kontaktlinser er derimod momsfritagne ydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Synsprøver anses momsmæssigt for at udgøre selvstændige hovedydelser, idet synsprøven må anses for at udgøre et mål i sig selv for kunden. Hvis synsprøver leveres mod vederlag, er de derfor omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Hvis en synsprøve derimod er leveret gratis for at fremme salget af briller, er der – selv om synsprøven for kunden udgør et mål i sig selv – ikke leveret en momsfri ydelse mod vederlag. Synsprøven udgør i dette tilfælde en vederlagsfri tilgift, som skal fremme det momspligtige brillesalg.

I styresignalerne SKM2010.636.SKAT og SKM2010.637.SKAT har SKAT beskrevet den momsmæssige behandling af tilgift og andre salgsfremmende foranstaltninger. Det fremgår af styresignalerne, at en tilgift i langt de fleste tilfælde vil være en selvstændig hovedydelse.

Det beror på en konkret vurdering af aftaleforholdet mellem sælgeren og kunden, om synsprøven er leveret gratis eller om kunden har betalt et vederlag for synsprøven. Alle relevante omstændigheder kan inddrages ved vurderingen, herunder fx fakturering, markedsføring, branchekutyme, hvorvidt synsprøver normalt leveres separat mod vederlag samt hvordan sælgeren har behandlet salget regnskabsmæssigt. Det afgørende er om der set fra kundens synsvinkel er betalt et vederlag, jf. SKM2010.636.SKAT, pkt. 3.

Sag C-48/97, Kuwait Petroleum, omhandlede den momsmæssige behandling af ”gaver”, som et benzinselskab udleverede ved indløsning af vouchere, som blev tilbudt kunderne for hver 12. liter købt benzin. EF-domstolen udtalte, at udleveringen af ”gaverne” var sket vederlagsfrit, idet

1. Varerne var omtalt som ”gaver”
2. Kunderne betalte det samme for benzinen, uanset om de tog imod gaverne eller ej
3. Ifølge fakturaen vedrørte vederlaget alene benzin

Ved en efterfølgende vurdering af, om der set fra kunden synsvinkel er leveret en gratis synsprøve eller er ydet et vederlag er det SKATs opfattelse, at den måde man har valgt at fakturere på, er en meget væsentlig faktor. Det skyldes, at fakturaen er kundens dokumentation for, hvilke varer / ydelser kunden har betalt for.

Det er SKATs vurdering, at virksomheden ikke har leveret en synsprøve mod vederlag, da synsprøven ikke er deklareret på fakturaen. Der er alene faktureret salg af briller samt brilleglas. På baggrund heraf er det SKATs opfattelse, at der ikke i forbindelse med salget af briller er opkrævet betaling for en synsprøve.

SKAT er enig i, at manglende særskilt fakturering af synsprøverne kan skyldes, at virksomheden ikke var klar over, at synsprøver er omfattet af momsfritagelsen. Dette forhold kan dog ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om parterne ved handlen havde anset synsprøven for at være leveret som gratis tilgift eller om kunden har betalt et vederlag for synsprøven. Hvis kunden havde betalt for synsprøven, burde den have fremgået af fakturaen, uanset om synsprøven blev behandlet som momspligtig.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 5, at en faktura skal indeholde oplysninger om mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. Af bekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 7 fremgår det, at en faktura endvidere skal indeholde oplysning om afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. Da en synsprøve udgør et mål i sig selv for kunden, dvs. en selvstændig hovedydelse, skulle synsprøven have fremgået af fakturaen, hvis kunden havde betalt et vederlag for den. At synsprøverne ikke fremgår af fakturaen bekræfter således, at kunden ikke har betalt et vederlag.

Hertil kommer, at det i branchen er normalt at markedsføre synsprøven som ”gratis”.

Endvidere er det muligt for kunden at fravælge synsprøven uden at kunden af den grund kan forvente en reduktion af prisen på brillen.

Det er SKATs vurdering, at synsprøverne i perioden 01. januar 2011 til 30. juni 2011 er leveret vederlagsfrit.

Der er således ikke sket et salg af en synsprøve, idet der ikke er opkrævet vederlag herfor. Dermed er der heller ikke opkrævet moms ved leveringen af synsprøven. Den salgsmoms, som virksomheden oprindeligt har opkrævet og indberettet til SKAT er således opgjort korrekt, jf. momslovens § 4.

SKAT nulstilles de indsendte momsefterangivelse for perioderne 01.januar 2011 til 30. juni 2011 nulstilles.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2011 skal nedsættes med 21.480 kr., idet levering af en synsprøve altid udgør en selvstændig, momsfritaget ydelse. Den omstændighed, at synsprøven ifølge en faktura er inkluderet i et salg af en brille, kan ikke føre til, at synsprøven mister sin karakter af en selvstændig og nødvendig ydelse, som ikke har karakter af en tilgift.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at virksomheden har mulighed for at ændre i de tidligere udstedte fakturaer, således at fakturaerne indeholder oplysninger om solgte momsfri ydelser. Repræsentanten har endvidere nedlagt påstand om, at der ikke er sket overvæltning på forbrugerne af momsen.

Repræsentanten har til støtte for sin principale påstand anført følgende:

”SKAT udsendte d. 18 marts 2011 et styresignal omkring den momsmæssige behandling af bl.a. synsprøver, kontaktlinsetilpasning og synstræning. Det fremgår af styresignalet at ydelserne er momsfrie og at disse ikke kan anses som en biydelse til levering af briller eller kontaktlinser med den konsekvens, at disse skal behandles ens i momsmæssig forstand. Synsprøverne udgør således selvstændige hovedydelser, da ydelserne udgør et mål i sig selv for kunderne.


Styresignalet er en præcisering af praksis for den momsmæssige behandling af ovennævnte ydelser, hvorfor styresignalet tillige har virkning med tilbagevirkende kraft. De omhandlede ydelser har således altid været momsfrie.


At styresignalet præciserer, at synsprøver er selvstændige hovedydelser har den konsekvens, at disse selvstændigt skal prisfastsættes på fakturaen til kunden, iht. momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 5 og 7. Da præciseringen i henhold til faktureringsreglerne er en skærpelse af praksis, har styresignalet, i henhold til de forvaltningsretlige principper, alene fremadrettet virkning.


Før præciseringen var virksomheden, og branchen generelt, af den opfattelse, at synsprøver var momspligtige biydelser som led i fx brillesalget, på lige fod med justering og service af stel. Der var derfor ikke praksis for, at synsprøver selvstændigt var prisfastsat og oplyst på fakturaen. Prisen for synsprøven har, ligesom prisen for montering af glas, samt justering og service af stellet, hele tiden været en del samlede pris for en brille. Det har i branchen altid været kendt, at selve synsprøven var indeholdt i avancen på glassene, mens montering heraf var indeholdt i avancen på stellet.

Da synsprøverne, i henhold til tidligere praksis, var biydelser, har der ikke tidligere været krav om, at disse selvstændigt skulle prisfastsættes og oplyses på fakturaen.


I sin afgørelse konkluderer SKAT, at virksomheden ikke har solgt en synsprøve, da synsprøven ikke har været anført på fakturaen. SKAT henholder sig til, at synsprøven er en selvstændig hovedydelse, som skulle have fremgået af fakturaen. Når synsprøven ikke fremgår af fakturaen er det SKATs opfattelse, at der ikke er opkrævet betaling herfor.


Det er vores vurdering, at SKAT ved denne konklusion pålægger virksomheden en skærpet praksis med tilbagevirkende kraft, hvilket er i strid med de forvaltningsretlige principper.


Vi tilkendegiver, at kravene til præcisering af de solgte ydelser iht. momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 5 og 7 ikke er opfyldt med tilbagevirkende kraft. Dette ændrer, efter vores vurdering, ikke på, at butikken faktisk har solgt de momsfrie ydelser og naturligvis har opkrævet vederlag herfor.


Der har i optikerbranchen aldrig været kutyme for at specificere prisen på synsprøver ved salg af briller eller kontaktlinser. Ligesom der tilbage i tid heller ikke har været kutyme for at oplyse hvor stor en del af et kontaktlinseabonnement, som dækkede over kontaktlinsetilpasningen.


Alligevel har der fra SKATs side i mange år været en bred accept af, at optikerne fordelte indtægten fra kontaktlinseabonnementer ved en intern kontering i virksomheden, uanset at denne fordeling ikke fremgik af opkrævningen hos kunden. At SKAT ikke havde fokus herpå, skal efter vores vurdering, ses i sammenhæng med, at optikernes kunder, som privatpersoner, ikke kunne fratrække nogen andel af momsen, hvorfor staten ikke led noget tab i denne forbindelse.


Det er SKATs holdning, at [person1] ikke kan få moms retur for momsfrie synsprøver, da der ikke er opkrævet et selvstændigt vederlag herfor, hvilket får SKAT til at konkludere, at ydelserne derfor slet ikke er solgt og dermed har været vederlagsfri tilgift. Dette er vi selvsagt ikke enige i.


Det er vores vurdering, at en ydelse ikke kan anses som leveret uden vederlag, dvs. leveret uden modydelse, i det omfang der kan påvises en sammenhæng mellem leveringen af synsprøver og prisen for brillerne, jfr. Styresignalet SKM2010.636.SKAT og præciseringen heraf i

SKM.201 0.637.SKAT.


Er synsprøven en vederlagsfri tilgift

Det fremgår af styresignalet SKM2010.636.SKAT og præciseringen heraf i SKM.2010.637.SKAT, at en uafhængig hovedydelse, der leveres som tilgift til en andet salg, momsmæssigt skal vurderes for sig og behandles for sig, når ydelsen er leveret mod vederlag. Dette vil være tilfældet, når der kan påvises en direkte sammenhæng mellem leveringen af tilgiftsgodet og en andel af den pris, der er betalt for den primære ydelse.


I tilfælde, hvor der samtidig sker udveksling af den primære ydelse og tilgiften mod ét vederlag, dækkes tilgiften af en andel af vederlaget og er dermed ikke vederlagsfri.


Som et eksempel på et tilfælde, hvor der er tale om vederlagsfri overdragelse fremhæver SKAT den situation, hvor tilgiften kan fravælges, men hvor sælgeren ved et fravalg ikke nedsætter vederlaget for den primære ydelse.


Forbrugerombudsmanden har i en vejledning om tilgift oplyst følgende:
“Der findes ikke en entydig definition af tilgift i selve loven. Man kan sige, at det er en salgsmetode, hvor den erhvervsdrivende ved salg af en vare eller en tjenesteydelse giver forbrugeren en “gave”. Forbrugeren får altså det indtryk, at der gives noget “gratis” med i handlen. På den måde sløres det for forbrugeren, hvad den egentlige pris er for varen, for ét eller andet sted i den erhvervsdrivendes omsætning skal “gaven” jo betales”


Dermed har en tilgift karakter af en gave som forbrugeren ikke nødvendigvis har et behov for, men som han oplever at få “gratis med i købet”.

Det er vores vurdering, at en synsprøve ikke kan sidestilles med en gave, som blot kan fravælges.


I nærværende sag er det slet ikke muligt at fravælge en synsprøve ved køb af briller. Både fordi det ikke er muligt at fastsætte den korrekte styrke til at lave brilleglas uden synsprøven, men også fordi dette, ud fra et lægefagligt synspunkt, ikke er forsvarligt. En forkert styrke i et brilleglas kan forårsage hovedpine og synsforstyrrelser hos kunden, Ligesom mangel på løbende kontrol af øjnene hos en person, som bruger kontaktlinser i værste fald kan resultere i permanent skade af selve øjet.


Det er vores vurdering, at uanset at synsprøverne ikke har været særskilt specificeret på fakturaen, kan ydelserne, jfr. det ovenstående, ikke betragtes som leveret som en vederlagsfri tilgift. Vederlaget for de momsfrie ydelser skal derfor med baggrund i gældende momspraksis behandles for sig.


Vi skal i den forbindelse præcisere, at det altid har været muligt at fastsætte en pris på synsprøverne mv., men dette har ikke tidligere været anset som et krav, da ydelserne hidtil har været solgt som momspligtige biydelser. Betalingen for synsprøver er sket som en del af den samlede pris ved salg af briller/kontaktlinser.


At prisen for en synsprøve ikke har været specificeret på fakturaen ved salg af en brille, ændrer ikke ved, at der er sket salg af en synsprøve. At der altid er sket betaling for synsprøven i forbindelse med køb af briller bekræftes af, at slutprisen for briller efter specificering af pris på brilleglas, stel og synsprøve ikke er ændret overfor kunden. Hvis synsprøverne hidtil skulle være leveret gratis, så skulle prisen nu forhøjes med værdien af disse synsprøver. Dette er ikke sket.


At synsprøverne hele tiden har haft en selvstændig værdi bekræftes endvidere af Skatteministeriets styresignal i SKM2011.181.SKAT hvoraf fremgår, at synsprøver ikke kan anses som en biydelse til levering af briller, idet synsprøven må anses for at udgøre et mål i sig selv for kunden.


For overhovedet at kunne udføre synsprøver/synsanalyser skal man autoriseres som optiker/optometrist, hvilket er en 3,5 årig uddannelse i både teoretisk og praktisk viden omkring synsundersøgelse, udmåling og korrektion af synsfejl. ønsker man herudover at arbejde med kontaktlinser, kræver dette yderligere videreuddannelse.


Udover at aflønne personale, som har en særlige uddannelse til at kunne udføre synsprøver, har [person1] en lang række andre udgifter, som løbende skat dækkes ind af virksomhedens salg af briller og kontaktlinser. Fx vil der løbende være krav om vedligeholdelse af autorisation, efteruddannelse/specialisering af uddannelse, udgifter til synsprøveudstyr, samt en andet af virksomhedens øvrige driftsudgifter.


Værdien af disse udgifter - dvs, prisen på synsprøven - har altid været en integreret del af prisen på den samlede brille.


Vi er derfor ikke enige med SKAT i, at der ikke er sket salg af synsprøver blot fordi dette ikke fremgår af fakturaen til kunden.”

Repræsentanten har til støtte for sin subsidiære påstand anført følgende:

”Når optikere sælger både briller og synsprøver i samme faktura, skal værdien af synsprøven og brillen fastsættes for sig, jfr. momsbekendtgørelsens 40, stk. 1, nr. 5 og 7. Da dette ikke er sket tilbage i tid, er der i realiteten tale om ugyldige fakturaer. Dette følger af SKM2011.229.SKAT.


SKAT har i sin afgørelse lagt vægt på, at synsprøverne ikke er særskilt prisfastsat på fakturaerne. Hvis det afgørende for at kunne udbetale for meget opkrævet moms af synsprøver er, at disse fremgår af fakturaer tilbage i tid, er det vores vurdering, at [person1] har ret til at udstede kreditnotaer i henhold til momslovens § 52a, stk. 7 og udstede nye korrekte fakturaer, hvoraf synsprøverne er specificeret.

Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit D.A.11.1.4.3.1, at SKAT skal give mulighed for berigtigelse af enhver urigtigt faktureret afgift, når udsteder af fakturaen beviser sin gode tro og fuldstændigt har afværget risikoen for statens tab af momsindtægter.


[person1] har således mulighed for at udstede en kreditnota på den oprindelige faktura og efterfølgende udstede en ny, på samme beløb, hvor det momsfrie honorar er specificeret. Dette vil - i sidste ende - resultere i den opgørelse, som allerede er fremsendt til SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen.


En sådan korrektion af det tidligere salgsmateriale vil være et arbejde af ikke ubetydeligt omfang. Hertil kommer, at der udelukkende har været tale om salg til privatkunder, som ikke har haft mulighed for at fratrække den fakturerede moms. Der foreligger derfor ingen risiko for, at Staten lider tab ved en undladelse heraf.


Det er derfor vores vurdering, at en korrektion kan foretages uden at SKAT kan stille krav om berigtigelse af de tidligere fakturaer.


Således fremgår følgende af SKM2012.131.LSR


“Af EF-Domstolens dom af 18. juni 2009 i sag C-456/07 (Stadeco) fremgår:


“47 Under sådanne omstændigheder må det konstateres, at den omstændighed, at berigtigelse af moms, der fejlagtigt er anført på en faktura, betinges af berigtigelse af denne faktura, i princippet ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet om fuldstændigt at fjerne risikoen for tab af afgiftsindtægter.”


“51 I betragtning af det ovenfor anførte skal andet spørgsmål besvares med, at princippet om afgiftsneutralitet i princippet ikke er til hinder for, at en medlemsstat betinger berigtigelse af den moms, der udelukkende skyldes i denne medlemsstat, fordi den fejlagtigt er anført på en afsendt faktura, af, at den afgiftspligtige person har tilsendt modtageren af de leverede tjenesteydelser en berigtiget faktura, hvorpå momsen ikke er anført, hvis den afgiftspligtige ikke rettidigt fuldstændigt har fjernet risikoen for tab af afgiftsindtægter.”


Henset til, at SKAT i den påklagede afgørelse må anses for at have godkendt, at beløbet på 497.490 kr. alene vedrører salg til ikke-afgiftspligtige personer, finder Landsskatteretten, at der foreligger en situation, hvor det må være ubetænkeligt at lægge til grund, at berigtigelse af fakturaerne ikke er nødvendigt for at anse enhver risiko for, at SKAT lider et momstab som følge af den forkert pålagte danske moms på fakturaerne for udelukket.


Det findes derfor ubetænkeligt at undlade at stille krav om, at virksomheden skal foretage berigtigelse af de 6.647 enkeltfakturaer over for kunderne som betingelse for tilbagebetaling af beløbet.


Virksomheden er derfor, hvilket Skatteministeriet, Koncerncentret, har erklæret sig enig i, berettiget til at få beløbet på 497.490 kr. tilbagebetalt, uden at der stilles krav om, at de 6.647 enkeltfakturaer skal berigtiges over for kunderne.”


Det er således vores vurdering, at [person1] kan foretage regulering af de tidligere fakturaer uden at der skal ske berigtigelse af hver enkelt faktura overfor kunderne.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, fritages følgende varer og ydelser for afgift:

”Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.”

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, implementerer bl.a. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c, som tidligere fremgik af sjette momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c.

Det følger af EU-domstolens dom i sagen 353/85 (Kommissionen mod Det Forenede Kongerige og Nordirland), at salg af goder ikke er omfattet af den dagældende artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c, om behandling af personer som led i udøvelsen af lægegerning og dertil knyttede erhverv, medmindre der er tale om goder i mindre omfang, der ikke lader sig adskille fra tjenesteydelsen (præmis 35). I dommen er af Kommissionen som eksempel på et momspligtigt gode nævnt optikeres salg af briller, jf. præmis 4 og 5.

Hvad angår synsprøver har Skatterådet i et bindende svar fra 2010, offentliggjort i SKM2010.138.SR, i et tilfælde fundet, at en optikers leverancer i form af synsprøver var omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Af det bindende svar fremgår det, at der ved besvarelsen udelukkende var taget stilling til den situation, hvor den pågældende spørger solgte synsprøver til sine kunder som en selvstændig ydelse. Skatterådet tog således ikke ved afgørelsen stilling til, om spørgerens udførelse af synsprøver i alle tilfælde udgjorde en selvstændig leverance.

Efterfølgende udstedte SKAT i februar og marts 2011 styresignaler om den momsmæssige behandling af salg og tilpasningen af briller og kontaktlinser, offentliggjort i SKM 2011.102.SKAT og SKM 2011.181.SKAT. Af SKM 2011.181.SKAT fremgår det bl.a., at en synsprøve ikke kan anses for en biydelse til levering af briller eller kontaktlinser med den konsekvens, at disse skal behandles ens i momsmæssig forstand, idet synsprøven må anses for at udgøre et mål i sig selv for kunden.

Det følger imidlertid af EU-domstolens praksis, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger én eller to selvstændige leverancer afgøres ud fra en konkret vurdering. Det fremgår således af praksis, at når en transaktion består af flere handlinger og ting, skal der tages hensyn til samtlige konkrete omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, om der foreligger en eller flere leverancer. Der kan i denne forbindelse henvises til EU-domstolens sag nr. C-349/96 vedrørende Card Protection Plan Limited (præmis 28), til sag nr. C-41/04 Levob Verzekeringen BV (præmis 19), og til sag nr. C-111/05 Aktiebolaget NN (præmis 21).

Videre fremgår det, at der ved vurderingen af, om der foreligger én eller flere ydelser, skal tages hensyn til, at en levering af varer/tjenesteydelser, der i økonomisk henseende er en enkelt leverance, ikke kunstigt må opdeles for at ikke at ændre momssystemets sammenhæng. Det skal således undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende leverance og herigennem afgøres, om der til en gennemsnitsforbruger bliver leveret en eller flere ydelser. Der henvises til EU-domstolens sag nr. C-349/96 Card Protection Plan Limited (præmis 29). Af samme dom fremgår det yderligere (præmis 30), at der også skal tages hensyn til, om den pågældende ydelse udgør et mål i sig selv eller et middel til at udnytte hovedleverancen på de bedst mulige betingelser.

Det fremgår af den fremlagte faktura, at der er leveret stel og glas med styrke, som hver især er faktureret særskilt. Endvidere er det angivet på fakturaen, hvilken styrke, udstyret er leveret i. Det må antages, at der er foretaget en synsprøve med henblik på at finde den korrekte glasstyrke. Det må ligeledes antages, at synsprøven skal sikre, at den færdige brille har den korrekte styrke og på korrekt vis korrigerer for bygningsfejl osv. En korrekt synsprøve må anses for afgørende for, at selskabets kunde får det optimale synsmæssige resultat. Det fremgår endvidere af den fremlagte faktura vedrørende salg af brillestel og –glas, at synsprøven ikke er faktureret særskilt. På baggrund af den fremlagte faktura fremstår synsprøven derfor som del af en samlet leverance i form af en brille mv. og ikke som en selvstændig leverance.

Ud fra en samlet, konkret vurdering finder retten, at det er godtgjort, at selskabet i den i sagen omhandlede periode har leveret selvstændige ydelser mod vederlag i form af synsprøver omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Der henvises herved tillige til Landsskatterettens afgørelse af 23. februar 2016 offentliggjort i SKM 2016.0118 LSR. Det overlades til SKAT i 1. instans at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af selskabets momstilsvar for perioden i konsekvens heraf. Det henhører ligeledes under SKATs kompetence at træffe afgørelse i 1. instans om og i givet fald i hvilket omfang, der kan ske tilbagebetaling (berigtigelse) af den moms, der er opkrævet og angivet af selskabet vedrørende de omhandlede synsprøver.