Kendelse af 07-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2015

SKAT har for perioden 1. januar 2011 – 31. marts 2013 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 2.285.281 kr., da SKAT ikke har godkendt de fakturaer, virksomheden har fremlagt som dokumentation for den angivne købsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 58, jf. § 40, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden driver aktivitet inden for rengøring i virksomheder, hovedsageligt som underleverandør for andre rengøringsvirksomheder.

Virksomheden har som dokumentation for den angivne købsmoms for perioden 1. januar 2011 – 31. marts 2013 fremlagt fakturaer fra et antal underleverandører.

Der er tale om fakturaer fra følgende virksomheder:

Disse fakturaer fremstår som en afregning for en bestemt periode, typisk for en bestemt måned, og henviser til, at der er tale om rengøring og/eller opvask.

De pågældende fakturaer indeholder ikke oplysninger om omfanget af de fakturerede ydelser, idet de hverken indeholder oplysninger om stedet for leveringen af ydelsen, timeantal og – pris.

Virksomheden har for den enkelte faktura fra de enkelte underleverandører - undtagen [virksomhed1] - fremlagt en oversigt med oplysning om stedet for ydelsen, antal timer og timepris. De fremlagte oversigter er hverken forsynet med oplysninger om hvem eller hvornår de er udfærdiget.

SKATs afgørelse

Virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 – 31. marts 2013 er forhøjet med 2.285.281 kr.

Der er som begrundelse herfor anført følgende:

”SKAT har forsøgt at foretage kontrol hos nedennævnte virksomheder, der ifølge fakturaerne har været underleverandører til [virksomhed7]. SKATs undersøgelser har godtgjort, at virksomhederne næppe har kunnet foretage momspligtige leverancer til [virksomhed7].

SKAT er videre af den opfattelse, at de bogførte fakturaer ikke opfylder betingelserne for momsfradrag, idet fakturaerne er meget mangelfulde f s v angår arten og omfanget af de leverede ydelser. Fakturaerne opfylder ikke momslovens og momsbekendtgørelsens fakturakrav.

Der kan i den forbindelse henvises til EU-domstolens dom C-438/09 Boguslaw J. Dankowski, hvor det af præmis 38 fremgår at en faktura, der indeholder formelle krav til en faktura, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer eller ydelser er leveret.

Omvendt kan det sluttes, at en faktura der ikke lever op til fakturakravene ikke er fradragsberettiget.

Underleverandører
SKAT kan oplyse følgende vedrørende de enkelte underleverandører:

[virksomhed1] (bilag 3A)

SKAT har i perioden april 2012 til juli 2012 forsøgt at foretage kontrol hos [virksomhed1].

Ved kontrollen blev det konstateret, at virksomheden ikke har bogført levering af rengøringsydelser til [virksomhed7]. Virksomhedens indehaver [person1] erkendte, at der var indgået pengebeløb fra [virksomhed7] på virksomhedens bankkonto, men han kunne ikke nærmere redegøre for årsagen til at beløbene var indgået på kontoen.

Medio juli 2012 forlod [person1] og hans familie uden varsel Danmark.

SKAT har derfor ikke fået hans forklaring på de overførte pengebeløb fra [virksomhed7].

De fremlagte fakturaer fra [virksomhed1] er efter SKATs opfattelse ikke forskriftsmæssige for så vidt angår beskrivelserne af omfanget og arten af de leverede ydelser. Det fremgår ikke af fakturaerne hvor ydelserne er leveret.

Ifølge virksomhedens kreditorkonto (bilag 8) har virksomheden i perioden 1. januar 2011- 31. marts 2012 bogført fakturabeløb for 5.967.737 kr. inkl. moms fra [virksomhed1]. Virksomheden har i samme periode overført betalinger på 2.730.810 kr. til [virksomhed1]. Restskylden på 3.236.627 kr. (eller 54,24pct.) kunne SKAT ikke konstatere var betalt.

Erhvervsrådgiver [person2] har i mail af 20. juni 2013 (bilag 11) meddelt, at han ved et møde med revisor [person3] har fået oplyst, at skylden er udlignet ved posteringer på kontoen efter den 31. marts 2013. Ifølge det medsendte kontoudtog er 939.500kr.betalt ved bankoverførsler og 2.299.125 kr. er betalt ved kontante betalinger. Endvidere er en difference på 1.998 kr. korrigeret.

Erhvervsrådgiver [person2] pointerer endvidere i mailen, at det før den 1.7 2012 var muligt at betale i kontanter.

SKAT anmoder i brev af 24. juni 2013 om at få tilsendt følgende:

1. De originale bilag med kvitteringer for de kontante betalinger til [virksomhed1].

2. Kasserapporter og kasseafstemninger m.v., som dokumenterer virksomhedens bogføring af de kontante betalinger til [virksomhed1].

Ifølge bogføringslovens (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15.6 2006) § 7-9 skal kontante transaktioner registreres snarest efter at de er foretaget.

3. Dokumentation for bankoverførslerne på 939.500 kr. som virksomheden har foretaget efter den 31. marts 2013, jf. bilaget i mailen fra [person2].

I brev af 3. juli 2013 besvarer revisor [person3] SKATs anmodning. Se bilag 13.
I brevet anfører revisor [person3] at det er de originale bilag med kvitteringer fra [virksomhed1], der er vedlagt brevet.

Revisor [person3] redegør endvidere for bankoverførsler på 939.500 kr. til [virksomhed1].

Endelig oplyser revisor [person3], at han ikke har modtaget kasserapporter fra [virksomhed7]. Af bankkontoudtogene kan han dog se, at der er foretaget kontante betalinger, men han kan ikke henvise til hvilke betalinger der er foretaget til [virksomhed1].

SKATS bemærkninger til det modtagne materiale SKAT har gennemgået det modtagne materiale fra erhvervsrådgiver [person2] og revisor [person3] og har følgende bemærkninger:

• De fremsendte fakturaer med kvitteringer for betalinger til [virksomhed1] er efter SKATs opfattelse ikke de originale bilag, som er udfærdiget i forbindelse med de kontante betalinger. Efter SKATs opfattelse er oplysningerne om “kontante betalinger” påført kopier.

Virksomheden har ikke udfærdiget kasserapporter selv om der er betalt 2.299.125 kr. i kontante betalinger.

• Der er ikke dokumentation for hvornår de kontante betalinger er foretaget. Ifølge edb-bogføringen er de kontante betalinger på 2.299.125 kr. fraført kreditorkontorkontoen for [virksomhed1] med ét samlet beløb den 30.6 2012.

• Ifølge revisors edb-bogføring er posteringen for de kontante betalinger på 2.299.125 kr. overført fra kreditorkontoen for [virksomhed1] til en konto for “andre kreditorer” i 2012, selv om beløbet skulle være betalt i kontanter af flere gange.

Ifølge revisors edb-balancer er saldoen for skyldposten på “diverse kreditorer” på 2.299.125 kr. stadig åbenstående både pr. 31.12 2012 og pr. 31.3 2013. Kopi af balancer pr. 31.12 2012 og 31.3 2013 er vedlagt som bilag 14.

• De bogførte fakturaer er ikke forskriftsmæssige. Se nedenstående afsnit “henvisning til praksis”.

[virksomhed2] (bilag 3B)

SKAT har forsøgt at foretage kontrol hos [virksomhed2] for at få belyst om denne virksomhed har leveret rengøringsydelser til [virksomhed7].

Det er ikke lykkedes for SKAT at få udleveret regnskabsmateriale hos [virksomhed2], ligesom SKAT ikke har kunnet se, at fakturaerne er indbetalt på den bankkonto [...18] som er anført på fakturaerne.

De fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] er efter SKATS opfattelse ikke forskriftsmæssige for så vidt angår beskrivelserne af omfanget og arten af de leverede ydelser. Det fremgår ikke af fakturaerne hvor ydelserne er leveret, antal timer eller timepris.

[virksomhed3] ApS (bilag 3C)

SKAT kan ikke finde virksomheden [virksomhed3] ApS.

Ifølge Erhvervsstyrelsen findes virksomheden [virksomhed3] ApS ikke. På fakturaerne er anført cvr nr. [...1]. Dette cvr nr. vedrører selskabet [virksomhed8] ApS, som ikke har angivet moms i 2012.

De bogførte fakturaer er desuden meget mangelfulde og indeholder ikke oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser. Det fremgår ikke af fakturaerne hvor ydelserne er leveret, antal timer eller timepris.

[virksomhed4] ApS (bilag 3D)

Selskabet [virksomhed4] ApS er et binavn til hovedvirksomheden [virksomhed9] ApS, som er under konkursbehandling. SKAT har ikke kunne få kontakt til selskabet.

De bogførte fakturaer er meget mangelfulde og indeholder ikke oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser. Det fremgår ikke af fakturaerne hvor ydelserne er leveret antal timer eller timepris.

[virksomhed5] ApS (bilag 3E)

SKAT har flere gange i 2012 og 2013 forsøgt at foretage kontrol af aktiviteterne på adressen (). Ved henvendelse på adressen var det ikke muligt for SKAT at finde aktive virksomheder, På adressen var opsat flere postkasser med navne på virksomheder og personer, som ikke boede på adressen.

[virksomhed5] ApS har ikke angivet moms til SKAT, og selskabet er nu under konkursbehandling.
De bogførte fakturaer er meget mangelfulde og indeholder ikke oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser. Det fremgår ikke af fakturaerne hvor ydelserne er leveret, antal timer eller timepris.

[virksomhed6] ApS (bilag 3F)

SKAT har forgæves forsøgt at finde virksomheden ved henvendelse til adresserne (),() og ().

SKAT har konstateret, at der er indgået flere større pengebeløb på selskabets bankkonto, som er overført til et vekselbureau. Vekselbureauet har herefter udbetalt pengene i EURO til de samme personer, som har overført pengene,

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed6] ApS ikke har leveret momspligtige ydelser.

De bogførte fakturaer er meget mangelfulde og indeholder ikke oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser. Det fremgår ikke af fakturaerne hvor ydelserne er leveret, antal timer eller timepris.

(...)

Efter SKATs opfattelse kan fakturaerne fra de anførte underleverandører ikke anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, idet det ikke kan dokumenteres at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af de pågældende virksomheder.

Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret.

Modsætningsvis er moms af fakturaer for hvilke det ikke kan dokumenteres, at en momspligtig underleverandør faktisk har leveret de på fakturaen anførte varer og ydelser, ikke fradragsberettiget.

Dokumentationskrav til fakturaer er nærmere defineret i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013).

Ifølge bekendtgørelsens § 84 er det en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer.

Det er endvidere en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til bekendtgørelsens § 61.

Ifølge § 61, stk. 1, nr. 5 skal omfanget og arten af de leverede ydelser anføres i fakturaen, Dette kan ske ved at anføre antal timer, oplysninger om hvor arbejdet er udført eller, at der vedlægges kopi af en specificeret aftale, som er indgået i forbindelse med at aftalerne er indgået.

Ifølge juridisk vejledning (senest 2013 nr. 2) afsnit A.B.3.3.1.1. defineres en faktura som et dokument, der af leveranderen og modtageren betragtes som en anmodning om betaling af leverancen.

Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for fradrag som købsmoms hos køberen.

SKAT kan ikke godkende momsfradrag for fakturaerne, der er udstedt af underleverandørerne jf. bilag 3 (3A-3F) med følgende begrundelser:

1. SKAT finder det ikke godtgjort, at der er sket fuld betaling, eller vil ske fuld betaling af de pågældende fakturabeløb, ligesom SKAT ikke finder det godtgjort, at virksomheden har fået leveret momspligtige leverancer i henhold til fakturaerne.

2. Det er SKATs opfattelse at de overførte beløb til underleverandørerne er foretaget med henblik på at dække over betaling for “sort arbejde”.

3. Fakturaerne er ikke forskriftsmæssige idet der mangler oplysninger om mængde art, timepris og leveringssted m.v.

Der kan endvidere henvises til østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Endelig kan der henvises til EU-rettens dom af 13. december 1989, sag 342/87, Genius Holding BV, præmis 15 og 19 hvoraf fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, fordi den er anført på fakturaerne.

SKAT har opgjort, at virksomheden har fradraget 2.285.281 kr. for meget i moms for perioden 1. januar 2011 – 30. marts 2013, jf. opgørelserne i bilag 1 og 3.”

SKAT har i brev af 8. januar 2015 til de fremlagte oversigter udtalt følgende:

”Det fremsendte materiale omhandler SKATs nægtelse af momsfradrag for fakturaer fra 5 underleverandørvirksomheder, jf. bilag 3B til 3F i afgørelsen.

Det fremsendte materiale omfatter følgende:

Det fremgår ikke af det fremsendte materiale om det er [virksomhed7] der har udfærdiget opgørelserne i bilagene, eller om oplysningerne om arbejdssted, timeantal og timepris er modtaget fra de enkelte underleverandører.

Men da opgørelserne er ens for alle 5 underleverandører er det SKATs opfattelse, at bilagene er udfærdiget af [virksomhed7].

SKATs bemærkninger

SKAT fastholder at de bogførte fakturaer fra de 5 underleverandører ikke kan godkendes til momsfradrag. Der henvises til begrundelserne i SKATs afgørelse side 5 – 9 hvor SKAT for hver underleverandør har anført flere årsager til at fakturaerne ikke kan godkendes til momsfradrag.

SKAT har ud over at fakturaerne ikke er forskriftsmæssige anført begrundelser i afgørelsen om, at det ikke har været muligt for SKAT at finde virksomhederne eller virksomhedens ansvarlige på de adresser der er anført på fakturaerne, virksomhederne har ikke eller kun delvis angivet moms ligesom det det ikke har været muligt at følge pengestrømmene til og fra virksomhedernes bankkonti.

De nu fremsendte opgørelser dokumenter efter SKATs opfattelse heller ikke, at fakturaerne fra de anførte 5 underleverandører opfylder betingelserne for momsfradrag.

SKAT har ved vurderingen lagt vægt på:

at opgørelserne er udfærdiget af [virksomhed7], og at det ikke er dokumenteret at udstederne af fakturaerne er enige i opgørelserne, herunder at de har leveret rengøring for det antal timer og den timepris, der er anført i opgørelserne.

at salgsfakturaerne fra [virksomhed7] ikke kan bruges som dokumentation for at det det netop er ydelser fra de anførte underleverandører, som er viderefaktureret.

at det undrer SKAT at timeprisen i opgørelserne er den samme (95 kr.) i hele perioden for alle 5 underleverandører.

Endvidere er det SKATs opfattelse, at det ikke er muligt for underleverandørerne at levere ydelser til 95 kr. i timen såfremt de skal betale overenskomstmæssig løn, feriepenge, få dækket omkostninger samt måske også opnå et overskud.

SKAT er derfor af den opfattelse, at det fremsendte materiale ikke dokumenterer at de anførte 5 virksomheder har leveret ydelser og forskriftsmæssige fakturaer /oplysninger til [virksomhed7], som kan bruges til momsfradrag.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 – 31. marts 2013 med 2.285.281 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Der er til støtte herfor anført følgende:

”Der er tale om leverandører af ydelser til rengøring i fitnesscentre, restauranter m.v. Ved modtagelse af første faktura fra ny leverandør foretages kontrol af registrering i CVR-register.

Af Afgørelse fremgår, at Skat ikke finder, at de fremsendte fakturaer opfylder krav til en faktura’s indhold. For fakturaer fra [virksomhed1] og rengøring er der anført timetal samt art for fakturaer. For øvrige leverandører foreligger der Samarbejdsaftale hvoraf de nærmere Forpligtigelser fremgår. Der vil således også være fakturaer med fast pris for art. Vi vil nu benytte lejligheden til at bede vor klient medsende eventuelle foreliggende underbilag til fakturaer.

Betalingen af fakturaer har fundet sted dels ved kontant og dels via bankoverførsler. Bankoverførslerne har fundet sted fra [virksomhed7]’s almindelige forretningsbankkonto.

Vi skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at underleverandørfakturaer og den arbejdskraft som disse leverandørfakturaer repræsenterer er grundlag for [virksomhed7]’s salgsfakturering. Disse salgsfakturaer modtages og bogføres med salgsmoms, og salgsfakturaer bliver løbende betalt af kunderne.

Under hensyntagen til foranstående kan vor klient ikke godkende, at der ikke kan fradrages moms for fremmedarbejde/underleverandør.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a), at:

”I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

Det fremgår videre af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), at:

”For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

Hertil fremgår det af momssystemdirektivets artikel 226, under nr. 6), at det er obligatorisk at anføre mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

Det fremgår af § 40, stk. 1, under nr. 5, i den dagældende momsbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven), at en faktura skal indeholde oplysning om mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

EU-domstolen har i dom af 22. december 2010 i sag C-438/09 (Boguslaw Juliusz Dankowski) udtalt, at:

”Artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2006/18/EF af 14. februar 2006, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af merværdiafgift erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser.”

Retten finder, at resultaterne fra SKATs undersøgelser af virksomhedens dokumentation for den angivne købsmoms, og de efterfølgende fremlagte oversigter med angivelse af stedet for ydelserne, antal timer og timepris i forhold til de enkelte købsfakturaer fra underleverandørerne, udgør et tilstrækkeligt grundlag for, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt de pågældende fakturaer dækker over faktiske leverede og betalte ydelser fra den enkelte underleverandør, herunder arten og omfanget heraf.

Det er på den baggrund berettiget, at SKAT ikke har godkendt de pågældende fakturaer som forskriftsmæssig dokumentation for virksomhedens købsmoms efter momssystemdirektivets artikel 178, litra a) og ikke indrømmet momsfradrag for den angive købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, jf. momssystemdirektivets artikel 168, litra a).

Derfor stadfæstes SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 – 31. marts 2013 på 2.285.281 kr.