Kendelse af 04-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2018

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010 med samlet 224.698 kr., idet selskabet er pålagt erhvervelsesmoms.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, dog med en ændret begrundelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er i det centrale virksomhedsregister, CVR, registreret under branchekoden 46.73.10 – Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer. Selskabets formål er handel og industri.

Selskabet har adresse på [adresse1], [by1]. [person1] (herefter direktøren), der er direktør og ejer af selskabet, har privatadresse på samme adresse.

Selskabet har været momsregistreret siden den 1. maj 1979. Hovedaktiviteten i regnskabsåret 2010 bestod i formuepleje.

Direktøren driver ved siden af selskabet et rådgivningsfirma i personligt regi (herefter virksomheden).

Direktørens tidligere ægtefælle (herefter ægtefællen) drev virksomhed hovedsagelig med opdyrkning og salg af juletræer. I den omhandlede periode var ægtefællen i gang med et større byggeri omfattende lade samt privat beboelse på [adresse1], [by1]. En del af beboelsen var efter det oplyste omfattet af en frivillig momsregistrering for udlejning af administrationslokaler til direktøren.

I forbindelse med en kontrolmæssig gennemgang af virksomhedens regnskab hos SKAT, har virksomheden fremsendt kopier af bilag vedrørende selskabet. Det fremgår heraf blandt andet, at selskabet i den omhandlede periode havde indkøbt dels inventar i Holland, dels udstyr og teknisk installering, samt opbygning af swimmingpool til ægtefællens byggeprojekt hos en hollandsk leverandør.

Af de fremlagte fakturaer med fakturanummer 10/1095 og 10/1177, der begge er udstedt af [virksomhed2] i Holland til selskabet henholdsvis den 28. september 2010 og den 14. oktober 2010, fremgår blandt andet selskabets cvr-nummer [...1] og selskabets adresse.

På faktura 10/1095 er selskabets adresse streget over. Det fremgår af fakturaen, at der sker forudbetaling efter aftale indgået den 2. september 2010. Forudbetalingen er på 40 % af det samlede beløb for den tekniske installation og udstyret, herunder blandt andet et vandfald og en sauna.

Af faktura 10/1177 fremgår det, at der er indkøbt varer til en samlet pris af €9.270.

Udgiften til udstyr, opbygning m.v. i forbindelse med swimmingpoolen er efter det oplyste betalt og bogført i ægtefællens regnskab. Der er ikke beregnet nogen erhvervelsesmoms eller moms som følge af omvendt betalingspligt.

Selskabet har fremlagt en omkostningsfordeling vedrørende ægtefællens virksomhed, [virksomhed3], hvor der er sket fordeling af udgifter mellem privat og erhverv. Fakturaerne fra [virksomhed2] indgår som fuldt ud private i fordelingen.

[virksomhed2] indberettede via VIES systemet, EU salg uden moms (det tidligere listesystem), en yderligere leverance fra Holland til selskabet på 484.400 kr. Af indberetningen fremgår det, at leverancen vedrører november 2010.

I forhold til faktura 10/1095 svarer indberetningen til 56 % af det samlede beløb.

Selskabet har oplyst, at der ikke er modtaget varer svarende til indberetningen.

Af mødereferatet i Skatteankestyrelsen fremgår følgende:

”[...]

På referentens forespørgsel bekræftede [person2] [klagerens repræsentant], at klageren er enig i at den del af SKATs afgørelse, der vedrører køb af inventar hos [virksomhed4], Holland for 79.287 kr., er korrekt, og klageren er derfor enig i, at der skal betales moms heraf.

[...]

Referenten spurgte, om der foreligger en ordrebekræftelse, et aftalegrundlag eller lignende mellem [virksomhed3] og [virksomhed2], hvoraf det fremgår, hvad der er bestilt og til hvilken pris. [person2] ville drøfte dette med klageren og fremsende det senest den 7. august 2017.

[...]”

Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at det ikke har været muligt at fremskaffe en ordrebekræftelse, et aftalegrundlag eller lignende.

SKATs afgørelse

SKAT har den 25. februar 2014 truffet afgørelse, hvorefter selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010 forhøjes med samlet 244.519 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet følgende:

”[...]

Vi har bedt om at se Jeres regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har angivet for perioden 1.7 - 31.12.2010.

[...]

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

Der er foretaget følgende EU-erhvervelser i perioden:

I skal betale 244.519 kr. i moms, for perioden 1.7 – 31.12.2010

[...]

Der er ikke taget hensyn til købsmoms af den erhvervelsesmoms, som er beregnet af det indkøbt inventar fra Holland, da selskabet alene har momsfri omsætning.

Selskabet har ikke viderefaktureret nogen del af de indkøbte ydelser til swimmingpoolen, hvorfor der heller ikke her er taget hensyn til fradrag for købsmoms/eller moms som virksomheden er betalingspligtig for.[...]”

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har SKAT den 8. maj 2014 blandt andet udtalt følgende:

”[...]

Det anføres at SKAT har gennemgået omkostningsfordelingen i forbindelse med et byggeprojekt vedrørende [adresse1].

Det skal bemærkes, at der ikke er lavet nogen afgørelse. Virksomheden har opstillet en omkostningsfordeling på udgifter til delvis fradrag, fuld fradrag, og udgifter hvorpå momsen ikke kan fratrækkes. F.eks. den private del af ombygningen.

SKAT har gennemset omkostningsfordelingen i forbindelse med udbetaling af negativ moms. Herpå er også anført de udgifter hvor der ikke er fradragsret, herunder etablering af swimmingpool.[...]”

I forbindelse med selskabets bemærkninger til SKATs udtalelse, har SKAT den 28. april 2016 fremsendt yderligere bemærkninger, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”[...]

Der foreligger accept i 1. punkt i afgørelsen. Det supplerende indlæg vedrører således alene leve­

rancerne fra [virksomhed2], Holland, som vedrører punkterne 2-4.

Repræsentanten nævner under punkt 2 i det supplerende indlæg, at leverandøren har anvendt forkert CVR nummer.

De omhandlede fakturaer, vedhæftet her som bilag 1 og bilag 3, er indsendt pr. mail til SKAT, af daværende bogholder, i forbindelse med regnskabskontrol af anden virksomhed, på samme adresse som [virksomhed1] ApS, nemlig [adresse1], [by1]. SKAT efterspurgte i den forbindelse diverse importbilag som ikke var vedlagt regnskabsmaterialet. Daværende bogholder havde svært ved at finde de omhandlede importbilag (import fra lande uden for EU), og sendte derfor bi­ lag 1 og bilag 3 pr. mail, da hun troede det måske var de bilag der manglede.

De fremsendte fakturaer viser sig i stedet at dække over leverancer til [virksomhed1] ApS, med anvendelse af dette selskabs CVR nummer.

SKAT fastholder at leverancerne er omfattet af momslovens § 11 om betaling af erhvervelsesmoms af varer fra andre EU lande.

Udover [virksomhed1] ApS' s CVR nummer, er det er alene leveringsadressen der fremgår af bilag 1 og bilag 3. Modtagers navn synes overstreget på begge fakturaer, og fremgår umiddelbart ik­ ke. Det påstås nu, at leverandøren [virksomhed2], Holland, har anvendt et forkert CVR nummer.

Såfremt man er af den opfattelse, at leverandøren har anvendt et forkert CVR nummer, skal SKAT anmode om, at der fremskaffes en ny faktura fra [virksomhed2], Holland, hvoraf korrekt modtagers navn og CVR nummer fremgår.

Med henvisning til punkt 3 i det supplerende indlæg, er det korrekt at SKAT alene bygger opkrævningen af erhvervelsesmoms på det beløb som leverandøren har indberettet til VIES systemet, (NU kaldet EU salg uden moms).

Som tidligere nævnt er SKAT ikke i besiddelse af de originale fakturaer fra [virksomhed2], Holland. Det fremgå imidlertid af faktura nr. 10/ 1095, at den omfatter 40 % af den samlede aftale. Det resterende beløb - eller alene det beløb som leverandøren har indberettet - er anvendt af SKAT til beregning af erhvervelsesmomsen. Udskrift af VIES systemet er vedlagt her som bilag 2.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal betale erhvervelsesmoms for 3 af de af SKAT angivne EU-erhvervelser. Selskabet anerkender at skulle betale erhvervelsesmoms af 1 af de angivne EU-erhvervelser.

Af klagen fremgår blandt andet følgende:

”[...]

Ad. 1. Erhvervelsesmoms

Jævnfør SKAT afgørelse har selskabet foretaget nedenstående EU-erhvervelser:

Vi har drøftet ovenstående med vor kunde, og kan oplyse vi ikke er i besiddelse af bilag for punkt 1 og 3, hvorfor vi skal anmode om at SKAT fremsender bilagene. Når vi modtager bilagene eller

øvrig dokumentation for SKAT's påstand vil vi fremsende vore bemærkninger hertil.

Vi skal oplyse, at hovedaktionærer [person1] samt tidligere ægtefælle har foretaget renovering af [adresse1], og i den forbindelse har SKAT gennemgået omkostningsfordelingen på byggeprojektet. Der foreligger afgørelse herpå, og i den forbindelse kan vi oplyse at hhv. punkt 2 og 4 (bilag 1159 og 1160) indgår heri. Vi er derfor af den opfattelse at leverandør ved en fejl har oplyst forkert momsnummer på faktura, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke skal betale erhvervelsesmoms heraf.[...]”

Selskabets tidligere repræsentant har ved brev af 10. april 2014 fremsendt bemærkninger til SKATs udtalelse. Heraf fremgår blandt andet følgende:

”[...]

Ad. 1. Køb af inventar hos [virksomhed4], Holland kr. 79.287

Vi skal oplyse, at selskabet har købt inventar hos udenlandsk leverandør, som er udgiftsført i selskabet. Vi skal oplyse, at vi anerkender at købet i udlandet er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt. Idet inventar anvendes i forbindelse med selskabets aktivitet er det vor opfattelse at selskabet har fradragsret for denne omkostning.

Ad 2. [virksomhed2], Holland kr. 345.238

Vor kunde oplyser, at leverandør fejlagtigt har anvendt forkert momsnummer på faktura/indberetningen, idet omkostningen vedrører ombygning af [adresse1]. Hertil skal det oplyses, at omkostningen indgår i udarbejdet omkostningsfordeling, som er godkendt af SKAT i forbindelse med gennemført kontrol. På denne baggrund kan forhøjelsen ikke anerkendes.

Ad. 3. VIES-systemet (Indberettet fra lev i Holland) kr. 484.400

På vegne af vor kunde har vi tidligere anmodet om yderligere information vedrørende dette punkt. SKAT oplyser, at de ikke har kendskab til leverandørens navn, men alene har baseret forhøjelsen på grundlag af SKAT’s importsystem. Vor kunde oplyser, at han ikke er bekendt med denne leverance, hvorfor der ikke er beregnet moms heraf. Vor kunde oplyst, at forhøjelsen på denne baggrund ikke kan anerkendes.

Ad. 4. [virksomhed2], Holland kr. 69.154.

Vor kunde oplyser, at leverandør fejlagtigt har anvendt forkert momsnummer på faktura/indberetningen, idet omkostningen vedrører ombygning af [adresse1]. Hertil skal det oplyses, at omkostningen indgår i udarbejdet omkostningsfordeling, som er godkendt af SKAT i forbindelse med gennemført kontrol. På denne baggrund kan forhøjelsen ikke anerkendes.

[...]”

Selskabets repræsentant har ved mail af 3. maj 2017 fremsendt yderligere bemærkninger. Heraf fremgår blandt andet følgende:

”[...]

I forhold til spørgsmålet om leverancerne fra [virksomhed2] i Holland fastholdes det, at der alene er foretaget leveringer af materiale i overensstemmelse med de udstedte fakturaer. Leveringen i henhold til indberetning til VIES-systemet, der ikke er dokumenteret ved faktura, bestrides at være modtaget og er ikke medtaget i regnskabet hverken hos [virksomhed1] ApS eller det rette momssubjekt, [virksomhed3] v/[person3] (CVR-nr. [...2]), der var ejer af ejendommen, hvor der blev leveret og installeret en pool af [virksomhed2].

Fakturaerne fra [virksomhed2] vedrørte reelt [virksomhed3] v/[person3] og skulle være udstedt med denne virksomheds CVR-nr. Fakturaerne indgår i den momsfordeling, der tidligere er fremsendt til SKAT i forbindelse med en kontrol.

Ved fordelingen er udgifterne og fastsættelse af en fordeling mellem privat og erhverv af de afholdte udgifter på henholdsvis 52 % og 48 %, indgik fakturaerne fra [virksomhed2], som er omhandlet af nærværende sag, som fuldt ud private omkostninger i forhold til opførelse af ejendommen. Til dokumentation fremlægges den konkrete opgørelse, der indgik ved SKATs kontrol af [virksomhed3] v[person3].

Da der efterfølgende opstod uoverensstemmelser i forhold til de leveringer og det arbejde, der blev udført af [virksomhed2] på ejendommen – hvilket udløste en tvist og et modkrav på kr. 180.000, der ikke blev betalt – er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at få en bekræftelse på den fejl, der blev begået ved faktureringen. Det er ligeledes ikke muligt at få [virksomhed2] til at rette fejlen ved udstedelse af en kreditnota og en ny faktura eller på anden måde at bekræfte fejldispositionen. Det er således grundet grundlæggende uoverensstemmelser ikke muligt som angivet af SKAT i udtalelsen af den 28. april 2016 at fremskaffe en ny faktura.

Det gøres gældende, at det faktum, at [virksomhed3] v/[person3] har medtaget fakturaerne i en opgørelse af anskaffelsessummen for ejendommen og fortaget en fordeling af momsen, hvorunder de omhandlede fakturaer indgår som 100 % private, til fulde godtgør, at momsen af de omhandlede fakturaer er [virksomhed1] ApS uvedkommende.

Det skal videre fremhæves, at der er tale om fuldt ud private omkostninger afholdt i forbindelse med opførelse af ejendommen, hvorfor det bestrides, at der er nogen baggrund for at opgøre erhvervelsesmoms hos [virksomhed1] ApS eller for den sags skyld hos [virksomhed3] v/[person3] angående de omhandlede fakturaer.

[...]”

Efter kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har selskabets repræsentant ved mail af 22. august 2017 fremsendt yderligere bemærkninger. Heraf fremgår blandt andet følgende:

”[...]

Jeg må desværre oplyse, at det ikke har været muligt at få en ordrebekræftelse, aftalegrundlag eller lignende mellem [virksomhed3] v/[person3] og [virksomhed2] vedrørende de dele, der er leveret i forbindelse med opførelse af swimmingpoolen og arbejdet i forbindelse hermed.

Fakturaerne er som drøftet medtaget ved opgørelsen af [virksomhed3] v/[person3]´ momsopgørelse for de omhandlede år, hvor de er medtaget som 100 % private omkostninger ved beregningen af splitmomsprocenterne. I realiteten er der således ikke foretaget fradrag for momsen. Det bemærkes, at den konkrete fordeling af momsfradraget og fordelingen heraf for [virksomhed3] v/[person3] blev drøftet med SKAT gennem en længere periode ved mange møder med deltagelse af SKATs interne eksperter på moms. I realiteten har SKAT således gennemgået og godkendt, at de omhandlede fakturaer var private og indgik i [virksomhed3]s opgørelse af anskaffelsessummen for den samlede ejendom og blev korrekt behandlet i forbindelse med opgørelse af momsfordelingen på den samlede ejendom. Derfor er det dybt overraskende at SKAT nu anlægger en andet opfattelse. Der kunne argumenteres for, at eftersom udgifterne til swimmingpoolen indgår i opførelsesomkostningerne for ejendommen, der er delvis erhvervsmæssigt benyttet, skulle der tillige for så vidt angår omkostningerne hertil fradrages splitmoms, men dette er, som det fremgår, ikke sket ved opgørelsen af momsfordelingen i [virksomhed3] v/[person3].

I forhold til den tredje levering, som ikke indgår ved momsfordelingen og udgør et beløb på 484.400 DKK, forholder det sig således, at denne faktura ligeledes ikke vedrører leveringer til [virksomhed1] ApS eller vedrørende ejendommen, der blev opført af [virksomhed3] v/[person3] på adressen [adresse1], [by1].

[person1] erindrer i forbindelse med eftersøgningen af materiale til brug for dokumentation af aftalerne med [virksomhed2], at han i forbindelse med byggeriet foranledigede en forretningsforbindelse til at kontakte [virksomhed2] i forbindelse med et byggeri i Schweiz. Det er formentligt denne levering af materiale til brug for en af [person1]´ forretningsforbindelser, der er indberettet til VIES-systemet af [virksomhed2].

Fakturaen er betalt af [person1]´ forretningsforbindelse, der har fået leveret og installeret swimmingpoolen i en ejendom i Schweiz. Fakturaen har intet med hverken [virksomhed1] ApS eller ejendommen [adresse1], [by1], at gøre.

Det bemærkes for god ordens skyld, at fejlen vedrørende fakturering af [virksomhed1] ApS kan være opstået som følge af, at kontakten til [virksomhed2] både for så vidt angår leveringerne til [virksomhed3] v/[person3] og for [person1]´ forretningsforbindelse i Schweiz er foregået via [person1]. [virksomhed2], som havde forretningsforbindelse til [person1] i forvejen, kan derfor fejlagtigt have udstedt fakturaerne på et forkert CVR-nr. på denne baggrund. Imidlertid er varerne aldrig leveret til [virksomhed1] ApS, ligesom fakturaerne ikke er bogført hos [virksomhed1] ApS. Fakturaerne er, som det fremgår af det fremlagte materiale, bogført i [virksomhed3] v/[person3] og tillige hos en af [person1]´ udenlandske forretningsforbindelser.

Vi har ikke adgang til regnskabsmaterialet for hverken [virksomhed3] v/[person3] udover det allerede fremlagte eller [person1]´ udenlandske forretningsforbindelse. Imidlertid er det under de foreliggende omstændigheder godtgjort, at leveringerne har været [virksomhed1] ApS uvedkommende og dermed ikke skal medgå ved selskabets momstilsvar for den omhandlede periode.

[...]”

SKATs udtalelse

SKAT har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”[...]

SKAT skal fuldt ud tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen og den heri anførte begrundelse.

SKAT finder fortsat, at der må lægges afgørende vægt på, at det er klagers CVR-nummer der fremgår af fakturaerne 10/1095 og 10/1177, samt at klagers adresse fremgår.

Det fastholdes, at der derfor må være tale om en levering til klager. Det fastholdes ligeledes, at klager også må anses for at have modtaget varerne og installationen heraf i henhold til det hollandske selskabs indberetning herom fra november 2010 til VIES-systemet.

Klager ses ikke at have dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at det ikke skulle være klager der er aftalepart med sælger ved samhandlen med varerne og tilhørende ydelser.

Det fastholdes derfor, at klager er betalingspligtig af momsen efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 2 og SKATs momsforhøjelse for perioden 1. juli 2010 – 31. december 2010 fastholdes med 224.698 kr., idet klagers repræsentant ifølge referat fra møde i Skatteankestyrelsen den 29. juni 2017 skulle have erklæret sig enig i den resterende del ud af SKATs samlede momsforhøjelse på 244.519 kr.

[...]”

Repræsentantens bemærkninger

Selskabets repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”[...]

Vi har over for Skatteankestyrelsen redegjort for, at udgifterne til etablering af en swimmingpool m.v. i den private del af ejendommen er afholdt af virksomheden [virksomhed3] v/[person3]. Til dokumentation for udgiften har vi fremlagt omkostningsfordelingen ved [virksomhed3] v/[person3] momsopgørelse for den omhandlede periode, hvoraf det klart fremgår, at fakturaerne fra [virksomhed2] indgår som en del af momsfordelingen og er medtaget som momstilsvaret uvedkommende omkostninger, der momsretligt er af privat karakter. Omkostningen har således medført en lavere samlet fradragsprocent for [virksomhed3] v/[person3] generalomkostninger.

Skatteankestyrelsen indstiller uden nærmere forklaring, at [virksomhed3] v/[person3] omkostningsfordeling ikke kan tillægges betydning ved sagens afgørelse. Jeg er fuldstændig uenig i denne opfattelse. Det skal i den forbindelse særligt fremhæves, at SKAT har tiltrådt den foretagne omkostningsfordeling, der har været drøftet indgående med SKAT, henset til de betydelige omkostninger som opførelsen af den samlede ejendom medførte.

Virksomheden [virksomhed3] v/[person3] har afholdt alle omkostninger til opførelse af den ejendom, hvori swimmingpoolen er installeret. Der er foretaget en omkostningsfordeling, der danner baggrund for, hvor stor en andel af virksomhedens generalomkostninger der er henholdsvis fradragsberettigede og private i forbindelse forhold til ejendommen og dennes drift. Det synes åbenbart forkert, at udgifter, der indgår i denne fordeling som ikke fradragsberettigede, nu belaster [virksomhed1] ApS´ momstilsvar for 2010.

Vi imødeser indkaldelse til et retsmøde i sagen, hvor ovenstående vil blive uddybet nærmere, ligesom det forventes, at der vil blive fremlagt yderligere dokumentation for, at omkostninger til den omhandlede ejendom i sin helhed er afholdt af [virksomhed3] v/[person3], hvorfor navnet på fakturaen og indberetningen til VIES-systemet i denne sag helt konkret ikke kan eller skal tillægges afgørende vægt.

Moms vedrørende det omhandlede byggeri er i sin helhed afregnet af [virksomhed3] v/[person3] og skal ikke på nogen måde belaste [virksomhed1] ApS, uanset at selskaberne havde sammenfaldende adresser, og fakturering fejlagtigt er foretaget til [virksomhed1] ApS.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010 med 224.698 kr.

Der skal således tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har pålagt selskabet erhvervelsesmoms i forbindelse med levering af varer, der af sælger installeres eller monteres i Danmark.

Af momslovens (kan findes på www.retsinfo.dk) § 3, stk. 1, fremgår følgende:

Ӥ3

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

Ӥ4

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 11, stk. 1, fremgår følgende:

Ӥ 11.

Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af

Af momslovens § 46, stk. 1, fremgår følgende:

Ӥ 46

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

[...]”

Selskabet er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Ifølge de fremlagte fakturaer, jf. fakturanummer 10/1095 og 10/1177, der begge er udstedt af [virksomhed2] i Holland til selskabet henholdsvis den 28. september 2010 og den 14. oktober 2010, fremgår blandt andet selskabets navn, cvr-nummer og adresse. Af faktura 10/1095 fremgår det, at der er tale om forudbetaling efter aftale indgået den 2. september 2010. Forudbetalingen er på 40 % af det samlede beløb for den tekniske installation og udstyret, herunder blandt andet et vandfald og en sauna. Af faktura 10/1177 fremgår det, at der er indkøbt varer til en samlet pris af €9.270.

Videre fremgår det af [virksomhed2]s indberetning til VIES systemet (det tidligere listesystem), et yderligere EU salg uden moms fra dem til selskabet på 484.400 kr. Af indberetningen fremgår det, at leverancen vedrører november 2010. I forhold til faktura 10/1095 svarer indberetningen til 56 % af den samlede pris. Landsskatteretten finder, at det på baggrund af de fremlagte fakturaer og den hollandske leverandørs indberetning til VIES systemet, må anses for godtgjort, at selskabet fra [virksomhed2], der er etableret i Holland har fået leveret og installeret eller monteret varerne på adressen [adresse1], [by1].

Da varerne er installeret af sælger i Danmark, kan der ikke pålægges erhvervelsesmoms efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, jf. denne bestemmelses 2. pkt.

Det følger af momslovens § 46, stk. 1, nr. 2, at afgiften påhviler aftageren af varer og ydelser, når aftageren er en afgiftspligtig person, der får leveret og installeret eller monteret varer i Danmark af en virksomhed, der er etableret i udlandet, jf. § momslovens § 46, stk. 1, nr. 2.

Selskabet er således betalingspligtig for momsen af de omhandlede transaktioner.

Det bemærkes, at selskabet ikke har fremlagt en ordrebekræftelse eller lignende, hvoraf aftaleparter og det nærmere indhold vedrørende levering og samlet pris fremgår.

Videre findes det ikke at være dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at den hollandske leverandør har anvendt et forkert cvr-nummer på fakturaerne eller i indberetningen i VIES-systemet.

Endvidere findes det forhold, at selskabet har fremlagt en omkostningsfordeling vedrørende ægtefællens virksomhed, [virksomhed3], ikke at kunne føre til et andet resultat.

Det er derfor med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 224.698 kr. vedrørende perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010, og SKATs afgørelse stadfæstes derfor, dog med en ændret begrundelse.