Kendelse af 02-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 20-11-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperiode 2011
Forhøjelse af momstilsvar

27.268 kr.

0 kr.

27.268 kr.

Faktiske oplysninger

I 2009, 2010 og 2011 drev klageren en enkeltmandsvirksomhed som revisor. Klageren var bosat i Sverige, men havde et sommerhus i Danmark.

Ifølge virksomhedens regnskabfor 2011 var omsætningen på i alt 49.600 kr. med tillæg af 5.000 kr. for igangværende arbejde. Ifølge regnskabet var årets resultat et underskud på -11.375 kr.

Klageren har fremlagt kopi af fakturaer, udstedt af CVR.nr. [...1], fra den 4. januar 2011 til og med 24. oktober 2011, fakturanr. 48 til og med 54 (dog mangler faktura nr. 49), som viser en samlet omsætning på i alt 39.600 kr. med tillæg af moms med i alt 9.900 kr.

Af kontoudtog fremgår imidlertid, at den manglende faktura nr. 49 dækker over et beløb på 10.000 kr. med tillæg af moms, vedrørende kunden [virksomhed1].

Klageren har fremlagt en kontoudskrift, som dækker perioden fra 3. januar 2011 til 30. december 2011. Der er blandt andet ikke fremlagt fakturaer for følgende indbetalinger:

Dato

Debitor

Beløb

2. februar 2011

[person1]

1.750 kr.

8. marts 2011

[person1]

2.000 kr.

5. april 2011

[person1]

2.000 kr.

5. maj 2011

[person1]

1.000 kr.

1. juli 2011

[virksomhed1]

6.578 kr.

15. juli 2011

[virksomhed1]

998 kr.

28. juli 2011

[virksomhed1]

7.576 kr.

30. august 2011

[virksomhed1]

7.576 kr.

1. september 2011

[...]

2.000 kr.

28. september 2011

[virksomhed1]

7.700 kr.

28. oktober 2011

[virksomhed1]

7.700 kr.

29. november 2011

[virksomhed1]

7.700 kr.

23. december 2011

[virksomhed2] 1. rate

5.000 kr.

23. december 2011

[virksomhed1]

7.700 kr.

Af udskriften fremgår det også, at der er indbetalt i alt 63.500 kr. via giro. Der er heller ikke fremlagt fakturaer for disse indbetalinger.

Klageren har oplyst, at indbetalingerne mærket ”giro” er indbetalinger fra egne konti og har fremlagt udskrifter fra blandt andet private kreditkort.

Ved Landsskatterettens afgørelse af d.d. i sagen vedrørende klagerens skat for indkomståret 2011, har retten stadfæstet SKATs afgørelse, hvorved der er konstateret yderligere omsætning i virksomheden, samt nægtet en række fradrag og afskrivninger.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens afgiftstilsvar med yderligere 27.268 kr. i moms, jf. momslovens § 37.

Forhøjelsen er en konsekvens af SKATs afgørelse vedrørende din skat, hvor der er konstateret yderligere omsætning i din virksomhed, ligesom der er en række udgifter, som der ikke er godkendt fradrag og afskrivning for.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse ændres

Der har ikke været yderligere omsætning i virksomheden, og derudover skal der godkendes fradrag for en række udgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift (salgsmoms) af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 37, fremgår følgende om fradrag for indgående afgift (købsmoms):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Som en konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af d.d. i sagen vedrørende klagerens skat for indkomståret 2011, stadfæster Landsskatteretten også SKATs afgørelse vedrørende forhøjelse af afgiftstilsvar.