Kendelse af 31-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2016

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 278.561 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012, idet SKAT ikke har kunnet godkende virksomhedens momsfradrag.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden), var registreret under branchekoden 81.10.00 ”Kombinerede serviceydelser”. Virksomheden har været momsregistreret siden den 1. april 2008.

Virksomheden har blandt andet fremlagt kontospecifikation for konto 1100 ”Varekøb” for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2011. Virksomheden har desuden fremlagt de fakturaer, der ligger til grund for kontospecifikationen, bortset fra faktura vedrørende bilag nr. 49 bogført 9. oktober 2011, der vedrører et beløb på 7.200 kr. eksklusive moms. Ifølge kontospecifikationen udgør momsbeløbet af bilag 49 i alt 1.800 kr.

Det samlede beløb på 9.000 kr. kan ikke genfindes på kontoudskrifter fra virksomhedens bankkonto i [finans1] for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 31. december 2011.

Virksomheden har endvidere fremlagt kontospecifikation for konto 1100 ”Varekøb” for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2012 samt de fakturaer, der ligger til grund herfor, bortset fra bilag nr. 58 af 3. oktober 2012, der vedrører et beløb på 16.000 kr. eksklusive moms. Ifølge kontospecifikationen udgør momsbeløbet af bilag nr. 58 i alt 4.000 kr.

Det fremgår af kontoudskrifter fra virksomhedens bankkonto i [finans1] for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 29. december 2012, at der den 3. oktober 2012 er sket overførsel af 20.000 kr. Teksten vedrørende overførslen er angivet som ”Netbank overførsel”.

Af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] fremgår teksten ”Rengøring Service”, ligesom der fremgår et antal timer og en sats.

På fakturaerne fra [virksomhed3] er der angivet en dato ved måned og år og en fakturadato og år, ligesom teksten ”Service” er anført.

Af fakturaerne fra [virksomhed4] fremgår teksten ”Rengøring Service”, ligesom der fremgår et antal timer og en sats.

På fakturaerne fra [virksomhed5] ApS er anført teksten ”Mandsudlejning efter aftale i perioden”.

For alle fakturaernes vedkommende fremgår leveringssted og dato for levering ikke.

Af kontoudskrifterne fra [finans1] fremgår betaling for en enkelt faktura direkte af udskrifterne, idet fakturaen udstedt af [virksomhed5] ApS den 1. november 2012 med forfaldsdato den 6. december 2012 for et beløb på 50.000 kr. (SKATs bilag 1-34) ses betalt den 6. december 2012 ved en netbankoverførsel til det af [virksomhed5] ApS på fakturaen anførte kontonummer.

For nogle af den øvrige del af fakturaernes vedkommende fremgår fakturabeløbet eller et beløb meget tæt herpå af kontoudskrifterne. For nogle beløbs vedkommende er beløbet ikke overført til den konto, fakturaudstederen har oplyst, men til en anden konto. For andre beløbs vedkommende er der anført ”netbankoverførsel”, men uden oplysning om, hvortil beløbet er overført, og for yderligere andre er der sket udbetaling på kundekort.

For den resterende del af fakturaernes vedkommende fremgår hverken beløbet eller et beløb meget tæt herpå af kontoudskrifterne.

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har virksomhedens repræsentant oplyst, at man fremlægger kopi af underleverandørkontrakter. Disse var imidlertid ikke vedlagt klagen. Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen blev det aftalt, at repræsentanten ville fremsende kopi af underleverandørkontrakterne, men der er ikke fremlagt kopi af kontrakterne indenfor den givne frist.

Virksomheden har desuden fremlagt kontospecifikation vedrørende kontonummer 1511 ”Småanskaffelser” og vedrørende kontonummer 1500 ”Telefon” for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2011 og fra den 1. januar til den 31. december 2012.

Virksomheden har ikke fremlagt kopi af en række af de fakturaer, der er bogført på disse konti. I alt drejer det sig om fakturaer svarende til et samlet momsbeløb på 4.426 kr., som fordeler sig med 387 kr. på moms af udgifter til småanskaffelser og med 4.039 kr. på moms af udgifter til telefon.

De beløb og datoer, der er anført i kontospecifikationerne, fremgår ikke af bankkontoudskrifterne.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 278.561 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012, idet SKAT ikke har kunnet godkende virksomhedens momsfradrag.

SKAT har blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”1. Efterbetaling af 5.800 kr. vedr. købsmoms

...

Virksomheden kan medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede udgifter til virksomhedens købsmoms.

Virksomhedens regnskab over indkøb og momsen heraf skal føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og kreditnotaer.

Virksomheden skal til dokumentation af virksomhedens købsmoms kunne fremlægge fakturaer og afregningsbilag der opfylder kravene i bekendtgørelsens kapitel 12.

Når virksomheden ikke fremlægger fakturaer m.v. som anført i bekendtgørelsens § 84, kan virksomheden således ikke opnå fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1.

Hermed skal der ske efterbetaling af moms med 5.800 kr. vedrørende fratrukken købsmoms.

...

SKATs endelige afgørelse

Efterbetaling af 5.800 kr. vedr. ikke godkendt fradrag for købsmoms for perioden 1.1 2011 til 31.12 2012 vedrørende manglende dokumentation for fratrukken købsmoms, jf. momslovens § 37, stk. 1,jf. bekendtgørelse om momsloven § 81, stk. 1 og § 84.

2. Efterbetaling af 368.335 kr. vedr. købsmoms

...

De 35 fakturaer opfylder efter SKATs opfattelse ikke fakturakravene til opnåelse af momsfradrag, da fakturaerne ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 61. De indeholder ikke tilstrækkelig specifikation af omfanget og arten af de leverede ydelser.

På den baggrund kan fakturaerne efter SKATs opfattelse ikke anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, idet det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret til virksomheden.

Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret.

Modsætningsvis er moms af fakturaer for hvilke det ikke kan dokumenteres, at en momspligtig underleverandør faktisk har leveret de på fakturaen anførte varer og ydelser, ikke fradragsberettiget.

Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for fradrag som købsmoms hos køberen.

Fakturaerne fra underleverandørerne lever ikke op til kravene i momsbekendtgørelse § 61. Særligt oplysningerne krævet i bekendtgørelsens § 61, stk. 1 nr. 5 vedrørende omfang og art af de leverende ydelser. I henhold til EU-dom C- 438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski præmis 38 er det en betingelse for momsfradrag, at en faktura opfylder samtlige betingelser til en faktura.

Virksomhedens regnskabsmateriale indeholder ikke arbejdssedler eller timesedler.

Det er SKATs opfattelse, at i en situation som den foreliggende, hvor der ikke foreligge specificerede oplysninger om hvilke ydelser fakturaerne dækker over, påhviler det den, der fradrager momsen af fakturaerne at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.

Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Endelig kan der henvises til EU-rettens dom af 13. december 1989, sag 342/87, Genius Holding BV, præmis 15 og 19 hvoraf fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, fordi den er anført på fakturaerne.

Der skal ske efterbetaling af købsmoms med 368.335 kr.

...

SKATs endelige afgørelse

Efterbetaling af 268.335 kr. vedr. ikke godkendt fradrag for købsmoms for perioden 1.1 2011 til 31.12 2011, da 35 fremlagte fakturaer ikke opfylder fakturakravene til opnåelse af momsfradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. bekendtgørelse om momsloven § 81, stk. 1 og § 84, jf. § 61.

3. Efterbetaling af 4.426 kr. vedr. købsmoms

Virksomheden kan medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede udgifter til virksomhedens købsmoms.

Virksomhedens regnskab over indkøb og momsen heraf skal føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og kreditnotaer.

Virksomheden skal til dokumentation af virksomhedens købsmoms kunne fremlægge fakturaer og afregningsbilag der opfylder kravene i bekendtgørelsens kapitel 12.

Når virksomheden ikke fremlægger fakturaer m.v. som anført i bekendtgørelsens § 84, kan virksomheden således ikke opnå fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. l.

Hermed skal der ske efterbetaling af moms med 4.426 kr. vedrørende fratrukken købsmoms.

...

SKATs endelige afgørelse

Efterbetaling af 4.426 kr. vedr. ikke godkendt fradrag for købsmoms for perioden 1.1 2011 til 31.12 2012 vedrørende manglende dokumentation for fratrukken købsmoms vedr. småanskaffelser og telefon, jf. momslovens § 37. stk. l, jf. bekendtgørelse om momsloven § 81, stk. 1 og § 84.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens købsmoms for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012 forhøjes med 278.561 kr.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand blandt andet anført følgende (uddrag):

”Til støtte for den nedlagte påstand om, at Skat tilpligtes at forhøje klagerens købsmoms for perioden 1. januar 2011 — 31. december 2012 gøres følgende anbringender gældende:

Ad de kr. 268.335

at Skat ikke har godkendt fradrag for de kr. 268.335 som følge af, at Skat er af den opfattelse at købsfakturaerne ikke opfylder fakturakravene til opnåelse af momsfradrag, hvilket er temmelig “langt ude” og direkte forkert/fejlagtigt,

at de fremlagte fakturaer for perioden 1. januar 2011 — 31. december 2012 er helt sædvanlige fakturaer, som klageren løbende har modtaget og betalt fra underleverandører som led i et sædvanligt løbende forretningsforhold,

at klagerens kontrakt med underleverandøren [virksomhed4], CVR.nr. [...1], fremlægges som bilag 2, og at klagerens kontrakt med underleveranderen [virksomhed6] ApS, CVR.nr. [...2] fremlægges som bilag 3, og at klagerens kontrakt med underleverandøren [virksomhed3], CVR.nr. [...3] fremlægges som bilag 4,

at købsfakturaerne for købsmomsen på de kr. 268.335 fremlægges som bilag 5, og som det fremgår af købsfakturaerne benævnt 1-1 til 1-35 er der tale om helt sædvanlige købsfakturaer, der endvidere kan dokumenteres betalt, jf. bankkontoudskrifterne, der fremlægges som bilag 63

at det fremgår af alle fakturaerne nr. 1-1 — 1-35 i bilag 5 både hvem der har udstedt fakturaerne med navn og adresse og CVR.nr. på den pågældende leverandør, samt en beskrivelse af arbejdet, samt faktura- og momsbeløbet, lige som det fremgår af fakturaerne med nr. 1-1, 1-4, 1-5, 1-6, 1-7, 1-8, 1-9, 1-10, 1-11, 1-12, 1-13, 1-14, 1-19. 1-20, 1-21, 1-22, 1-23, 1-24, 1-25, 1-26 og 1-27, det antal timer og timesatsen, der er faktureret, og på fakturaerne med nr. 1-2, 1-3, 1-15, 1-16, 1-17, 1-18, 1-28, 1-29, 1-30, 1-31, 1-32, 1-33, 1-34 og 1-35 er det angivet hvilket måned/periode, at faktureringen vedrører, og hertil kommer, at der er tale om fakturering i henhold til et løbende kontrakt/arbejdsforhold, hvorfor fakturaudsteder og fakturamodtager er klar over, at fakturaerne vedrører rengøring fra underleverandører til klageren,

at det således ikke er korrekt, når Skat anfører, at “omfanget og arten” af de leverede ydelser ikke fremgår af fakturaerne med nr. 1-1 — 1-35,

at “arten og omfanget” netop fremgår af fakturaerne, da alle fakturaer vedrører rengøringsservice af underleverandører, og der er også anført enten “rengøringsservice” eller “service” eller “mandsudlejning efter aftale” på alle fakturaerne i bilag 5, og for så vidt angår fakturaerne med nr. 1-1, 1-4, 1-5, 1-6, 1-7, 1-8, 1-9, 1-10, 1-11, 1-12, 1-13, 1-14, 1-19, 1-20, 1-21, 1-22, 1-23, 1-24, 1-25, 1-26 og 1-27, er det ydermere specificeret det antal timer og timesats, der er faktureret for, selv om det ikke er noget krav for, at der foreligger behørig udstedt faktura, og alle de fremlagte fakturaer i bilag 5 opfylder således momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1 jf. § 70, herunder opfylder fakturaerne § 61, stk. 1, litra 5) om “omfanget og arten” at de leverede ydelser, da det jo direkte fremgår for hovedparten at fakturaerne det antal timer og den timesats som der er faktureret for, ligesom det fremgår at øvrige fakturaer den periode/måned m.v., som der er faktureret for, og alle fakturaer vedrører selvsagt rengøringsservice af underleverandører,

at hertil kommer at fakturaerne i bilag 5 sammenholdt med underleverandørkontrakterne i bilag - bilag 4 så rigeligt opfylder momslovens krav til fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37, og momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, litra 5), og ydermere er der tale om fakturaer, der løbende betales, da fakturaerne er sædvanlige fakturaer i et løbende forretningsmæssigt forhold/samarbejde, hvor begge parter fuldt ud er klar over, hvad det leverede arbejde består af og i, og momslovens krav til fradrag for købsmoms er således selvsagt opfyldt af klageren,

at nærværende sag må anses som meget usædvanlig, og i sædvanlige sager om Skats manglende godkendelse af momsfradragsret, skyldes dette sædvanligvis, at en virksomhed enten slet ikke har modtaget faktura for udgifterne, eller at en faktura er udstedt at en virksomhed som ikke er momsregistreret, eller at virksomheden selv ikke er momsregistreret, og ingen af disse forhold foreligger i nærværende sag, hvorfor det er meget usædvanligt, at Skat ikke vil godkende klagerens momsfradragsret for så vidt angår de kr. 268.335, der dokumenteret er både modtaget fakturaer for, og som også er betalt at klageren, jf. bilag 6,

at klagerens købsmoms derfor skal forhøjes med de kr. 268.335.

Ad. de kr. 5.800

at klageren har fradrag købsmoms for så vidt angår de kr. 1.800 og de kr. 4.000, da klageren kan dokumentere, at de pågældende udgifter er afholdt via bankkontoudskrifter,

at klageren derfor også har fradragsret for de kr. 5.800 som købsmoms, jf. momslovens § 37.

Ad. de kr. 4.426

at klageren har fradrag købsmoms for så vidt angår småanskaffelser og telefon, da dokumentationen for, at der er anskaffet de pågældende goder/afholdt det pågældende udgifter kan dokumenteres via bankkontoudskrifter,

at klageren derfor også har fradragsret for de kr. 4.426 som købsmoms, jf. momslovens § 37.”

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af den dagældende momsbekendtgørelses §§ 40 og 58 (Bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006) fremgår følgende (uddrag):

”§ 40, stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

(...)

§ 58. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold momslovens § 37 er opfyldt.

For så vidt angår SKATs efteropkrævning af 5.800 kr. i moms vedrørende varekøb og af 4.426 kr. i moms vedrørende småanskaffelser og telefon bemærkes det, at virksomheden ikke har fremlagt kopi af fakturaer til dokumentation for den betalte moms. Allerede af den grund er det med rette, at SKAT ikke har godkendt fradrag for moms af disse udgifter.

Hvad angår SKATs efteropkrævning af 268.335 kr. vedrørende underleverandørydelser er der særligt henset til, at der ikke er fremlagt underskrevne arbejdssedler eller andet materiale, der kan dokumentere, at arbejdet faktisk er udført. Endvidere bemærkes det, at virksomheden ikke er i besiddelse af fakturaer, der opfylder betingelserne i henhold til momsbekendtgørelsens § 40, ligesom virksomheden heller ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for betalingen af de omhandlede fakturaer.

Virksomheden har således ikke ret til yderligere fradrag end det af SKAT godkendte, og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.