Kendelse af 08-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-02-2021

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet fondens momstilsvar med samlet 1.342.135 kr. for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2013, idet SKAT har opgjort fondens fradrag for købsmoms efter momslovens § 38, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den erhvervsdrivende fond [fond1] (herefter benævnt fonden) er en erhvervsdrivende fond, som i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, er registreret under branchekoden ”941100 Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer. Fonden er et videns- og innovationscenter.

Fonden har til formål at etablere og drive et udviklingscenter, der skal styrke den danske bolig- og beklædningsbranches udviklingsmuligheder og konkurrenceevne og herigennem sikre beskæftigelsen i brancherne. Fonden har videre til formål at skabe og formidle samarbejde mellem branchens virksomheder og uddannelses-, rådgivnings- og forskningsinstitutioner og dermed styrke den samlede mængde af viden og kompetence på bolig- og beklædningsområdet i Danmark.

Fondens formål opnås ved at iværksætte initiativer, indgå samarbejde med andre parter og yde støtte til projekter, som opfylder fondens formål. Fondens primære opgave er at etablere, sikre og fastholde et udviklingsmiljø for bolig- og beklædningsbrancherne igennem drift af et Innovationsnetværk som defineret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt fungere som koordinator mellem de projekter, som iværksættes under Innovationsnetværket.

Fonden blev etableret den 24. juni 2002 og er oprindeligt stiftet af [by1] Teknisk Skole, [institut1], [...] og [by2] Amt.

Styringen af fonden sker på baggrund af retningslinjer fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. De to overordnede formål med fonden, som Ministeriet opstiller, er følgende:

1. At styrke brobygning, samarbejde og videndeling mellem vidensinstitutioner og virksomheder om forskning og innovation.
2. At styrke forskning, udvikling og innovation i danske virksomheder, og derigennem fremme vidensbaseret vækst og produktivitet i erhvervslivet.

Følgende fremgår af fondens vedtægter:

STIFTELSE:

3.

Fondens oprindelige stiftere er [by1] Tekniske Skole, [institut1], [...] og [by2] Amt.

FORMÅL.

4.

Fonden har til formål at etablere og drive et udviklingscenter, der skal styrke den danske træ-, møbel og interiørbranche’s udviklingsmuligheder og konkurrenceevne, og herigennem sikre beskæftigelsen i brancherne.

Fonden har endvidere til formål at skabe og formidle samarbejde mellem branchens virksomheder og uddannelses-, rådgivnings- og forskningsinstitutioner og dermed styrke den samlede mængde af viden og kompetence på træ- og møbelområdet i Danmark.

Fondens formål opnås ved at iværksætte initiativer, indgå samarbejde med andre parter og yde støtte til projekter, som opfylder fondens formål.

Fondens primære opgave vil være at etablere, sikre og fastholde et udviklingsmiljø for træ- og møbelbranchen igennem drift af et Regionalt Teknologicenter som defineret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt fungere som koordinator mellem de projekter, som iværksættes under det Regionale Teknologicenter.

KAPITAL:

5.

Fondens grundkapital udgør 300.000 kr.

Kapitalen er tilvejebringbragt ved kontant indbetaling og er sket ved ligelig fordeling mellem [institut1], [by1] Kommune og [by2] Amt.”

Det fremgår af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelses retningslinjer for deltagelse i et innovationsnetværk, at virksomheders deltagelse i netværket skal ske via aktiv deltagelse i forskningen. Virksomheder, der ikke deltager i forskningen, har mulighed for at tegne et momspligtigt abonnement til fondens vidensdatabase.

Fondens repræsentant har oplyst, at det er frivilligt, hvorvidt virksomheder tegner et abonnement.

Fonden har herudover momspligtige indtægter fra salg af projektresultater og andet materiale fra projekterne samt entréindtægter fra afholdelse af konferencer og lignende.

Det er oplyst, at fonden har momspligtige aktiviteter i form af undervisning, foredrag og workshops, innovations cups, konsulentvirke, medlemskaber, abonnementer, salg af materiale, udlån af materiale, netværksgrupper, eksportfremstød, udstilling, husleje, produktion i [...], skrivning af cases, bogføringsassistance samt studieture. I 2013 har fonden genereret en momspligtig omsætning på ca. 300.000 kr. ved salg af workshops og abonnementer. Derudover har fonden genereret momspligtig omsætning ved salg af materialer m.v.

Fonden fungerer som brobygger til universiteter og højere læreanstalter, ligesom fonden iværksætter projekter, som fonden er projektleder på.

Fonden arbejder i projekter, og bogføringen bliver foretaget for hvert projekt.

Fonden er på finansloven og finansieres hovedsageligt via tilskud. Efter det oplyste modtog fonden i 2010 tilskud på i alt 12.921.261 kr.

I perioden fra den 1. juli 2010 til den 30. juni 2013 er der blandt andet givet tilskud fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, [region1], Erhvervs- og Byggestyrelsen, Center for kultur- og oplevelsesøkonomi, Erhvervsstyrelsen og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Fonden har, i henhold til de fremlagte tilsagn, modtaget 54.642.975 kr. i tilskud i den omhandlede periode.

Fondens repræsentant har oplyst, at de modtagne tilskud ikke direkte har været betinget af leverancer. Ved modtagelse af tilskud bliver fonden underlagt krav om afrapportering i form af måltal og projektøkonomi. Disse krav anser fonden dog ikke som leverancer til tilskudsgiver eller andre. Der er tale om, at tilskudsgiveren ønsker at sikre, at fonden til stadighed forvalter de tildelte tilskud i overensstemmelse med ansøgningen og bevillingen.

Fonden aflægger regnskab for hvert enkelt projekt. Regnskabsmæssigt bogføres udgifter til projekterne under hvert projekt. Indtægterne fra hvert projekt - salget i abonnementer via fondens bibliotek og salget via workshops - bogføres imidlertid på konto 101. På konto 101 bogføres såvel det momspligtige salg af deltagelse i workshops og abonnementerne og det momsfritagne salg af undervisningsydelser.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 19. december 2013 opgjort fondens fradrag for indgående moms i overensstemmelse med momslovens § 38, stk. 2. SKAT har som følge heraf forhøjet fondens momstilsvar med 1.342.135 kr. for perioden fra den 1. juli 2010 til den 30. juni 2013.

Som begrundelse har SKAT blandt andet anført følgende:

”[...]

Det er SKATs opfattelse, at de modtagne tilskud falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Hvert enkelt projekt tildeles et nummer og der laves regnskab over de indtægter og udgifter, der har en direkte og umiddelbar tilknytning til samme.

Den erfaring som virksomhedens medarbejdere opnår i projekterne kan, efter SKATs opfattelse, efterfølgende anvendes ved afholdelse af de momspligtige konferencer. Indtægterne herfra har efter SKATs opfattelse dog ikke nogen direkte og umiddelbar forbindelse med de afholdte projekter, hvorfor de momspligtige indtægter herfra ikke kan medregnes i projekternes samlede omsætning og dermed påvirke den delvise momsfradragsret.

Virksomheden har projekter, som kun er finansieret ved tilskud og dermed ikke har medført et momspligtigt salg.

Derudover er der projekter, som er finansieret ved tilskud og som samtidigt har medført et momspligtigt salg i mindre omfang.

[...]

Virksomheden har som nævnt to slags projekter.

Projekter der ikke direkte har medført et momspligtigt salg:

Virksomheden har fratrukket købsmoms af udgifter afholdt i projekter, der ikke direkte har medført et momspligtigt salg, og som var finansieret ved tilskud fra tredjemand.

Ifølge EU-domstolens bestemmelse af momsfradragsretten er der som udgangspunkt alene fradrag for moms af udgifter, som har en direkte og umiddelbar tilknytning til en virksomheds momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1, og eksempelvis præmis 24 i EU-domstolens afgørelse i sagen Midland Bank, C-98/98.

De omhandlede omkostninger findes at have haft en direkte og umiddelbar forbindelse til projekter, som ikke var genstand for salg, herunder ej heller et momspligt salg. Der er derfor ikke fradragsret for moms af omkostningerne, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

Projekter der direkte har medført et momspligtigt salg:

I henhold til EU-domstolens praksis kan der desuden indrømmes fradrag i medfør af momssystemdirektivets fradragsregler for moms af generalomkostninger, dvs. omkostninger, som ikke har en direkte og umiddelbar tilknytning til bestemte udgående transaktioner, men som indgår i virksomhedens generelle udgifter og dermed som priselementer i virksomhedens salg, jf. eksempelvis EU-domstolen i præmis 33 i sag C-98/98.

Omkostningerne i denne situation kan her anses for at udgøre generalomkostninger, idet omkostningerne på disse projekter både vedrører en momspligtig omsætning og tilskud som er uden for momslovens anvendelsesområde.

I dette tilfælde beregnes den delvise fradragsret for købsmomsen efter et skøn, jfr momslovens § 38, stk. 2.

Dette skøn har SKAT opgjort ud fra en ”omsætningsfordeling”, hvor tilskuddene i de enkelte projekter medregnes i det enkelte projekts samlede omsætning.

Fradragsprocenten kan herefter opgøres til:

Momspligtig omsætning: Samlet omsætning x 100 = Fradragsprocent

Efter SKATs opfattelse, har de momspligtige indtægter i disse projekter ikke medført noget særlig ressourcetræk på virksomheden, hvorfor SKAT har fundet det rigtigst at udøve skønnet på en slags omsætningsfordeling, hvor virksomhedens indtægter i form at tilskud medregnes i den samlede omsætning, når den delvise fradragsprocent udregnes.

Fradragsprocenternes størrelse har bekræftet denne opfattelse.

SKATs endelige afgørelse

Indledningsvis kan SKAT oplyse, at der for hvert enkelt projekt laves et momsregnskab.

Projektets direkte afledte momspligtige omsætning opgøres og salgsmoms beregnes.

Samtidig laves en opgørelse over den købsmoms, der kan henføres hertil.

Da der laves et regnskab for hvert projekt, er der derfor ikke tale om én samlet økonomisk aktivitet.

Som følge heraf er SKAT uenig i rådgivers påstand:

”At en virksomhed modtager tilskud, hvoraf der ikke skal afregnes moms, medfører ikke pr.
definition, at virksomhedens fradragsret skal begrænses. At virksomheden modtager tilskud
medfører nemlig ikke pr. definition, at virksomheden har flere slags aktiviteter, og altså her-
under aktiviteter, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Det er vores opfattelse, at der i momsmæssig henseende er tale om én samlet økonomisk aktivitet indenfor [fond1]’s arbejde, som i alle tilfælde kan henføres til en omsætning i form af
salg af momspligtige abonnementer eller workshops eller et momsfrit honorar til brug for et
foredrag eller undervisning. Når en virksomhed således har aktiviteter, for hvilke der både
opkræves momspligtigt vederlag og for hvilke der modtages tilskud, der falder uden for
momslovens anvendelsesområde, skal aktiviteten med hensyn til opgørelse af fradragsretten
ikke opdeles i en tilskudsfinansieret aktivitet og en aktivitet finansieret af vederlag. Dette
følger af retspraksis, især fastlagt af den såkaldte købmandsskolesag (SKM2003.43.LSR).”

SKAT har ved afgørelsen henset til Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse, journalnr. 11-03176 som kan findes på www.afgoerelsesdatabasen.dk.

Denne kendelse, er efter SKATs opfattelse, mere sammenlignelig med [fond1]s faktiske forhold, end de 2 bindende svar, som rådgiver henviser til. Der henvises til afsnittet SKATs bemærkninger og begrundelse.

Rådgiver anfører endvidere følgende:

Regnskabsmæssigt bogføres udgifter til projekterne under hvert projekt. Indtægterne fra
hvert projekt - altså salget i abonnementer via [fond1]’s bibliotek og salget via workshops - bog-
føres imidlertid på konto 101. På konto 101 bogføres såvel det momspligtige salg af deltagelse
i workshops og abonnementerne og det momsfrie salg af undervisningsydelser.

I 2013 (opgjort til og med slut oktober) har [fond1] indtil videre genereret en momspligtig om-
sætning på 276.796 kr. ved salg af workshops og medlemskab. Der ud over har [fond1] endvidere
genereret momspligtig omsætning ved salg af materialer m.v. Vi skal endvidere henlede SKATs
opmærksomhed på, at en række dedikerede virksomheder betaler for deltagelse i netværket
ved at stille en række menneskelige og tekniske ressourcer til rådighed for forskningen.”

[person1] har i mail af 28. oktober 2013 oplyst, at der til projekt 101 er ydet et tilskud på

8.540.511,48 kr.

På trods af rådgivers argumentation for det modsatte, er det stadig SKATs opfattelse, at de modtagne tilskud er udenfor momslovens anvendelsesområde, hvilket betyder, at den delvise momsfradragsret skal beregnes efter momslovens § 38, stk. 2.

Tilskuddets størrelse i eksempelvis projekt 101 i forhold til den lille momspligtige omsætning, bekræfter SKATs opfattelse af, at der ikke er noget særlig ressourcetræk for at genere den momspligtige omsætning.

De beregnede fradragsprocenter giver således et retvisende billede af ressourcetrækket.

Gennemgangen af de nævnte bindende svar og rådgivers bemærkninger, har ikke medført, at SKAT har fundet grundlag for at ændre den foreløbige afgørelse, hvorfor denne fastholdes.

Som yderligere begrundelse henvises til afsnittet SKATs bemærkninger og begrundelse.

[...].”

Fondens opfattelse

Fondens repræsentant har nedlagt påstand om, at fonden er berettiget til fradrag i henhold til momslovens § 37 for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2013.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten blandt andet anført følgende:

”[...]

Det er vores opfattelse, at [fond1] ikke skal begrænses i sin fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 2, for de omhandlende projektomkostninger, da virksomheden ikke har aktiviteter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Det er således vores påstand, at virksomheden udelukkende har en eller flere økonomiske aktiviteter, hvoraf der opkræves moms, og at det faktum, at virksomheder samtidig modtager tilskud, hvoraf der ikke skal beregnes moms, ikke fører til en fradragsbegrænsning.

Virksomheden har i momsmæssig forstand ikke en selvstændig økonomisk aktivitet med ”projektarbejdet”. De aktiviteter, der foregår i projektet - altså afholdelse af møder, undersøgelse, udvikling, afprøvning o.m.a. af materialer, nye produktionsmetoder m.m. - er i momsmæssig henseende ikke en selvstændig økonomisk aktivitet. Det gælder også, selvom [fond1] laver et særskilt regnskab for hvert projekt, og selvom der i det enkelte projektregnskab eventuelt ikke er bogført en momspligtig omsætning.

Virksomhedens momsbelagte udgifter i projekterne afholdes nemlig udelukkende til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, som det fremgår som betingelse for momsfradrag i momslovens § 37, stk. 1.

Det skyldes, at virksomheden udelukkende har momspligtige aktiviteter.

Aktiviteterne består i salg af den viden, som [fond1] opnår i forbindelse med deltagelse i projekterne enten i form af abonnementsindtægter, salg af projektresultater og andet materiale fra projekterne og entreindtægter fra afholdelse af konferencer og lign. [fond1] opkræver moms af vederlagene opnået fra alle disse salg. Imidlertid bogføres denne momspligtige omsætning ikke i de enkelte projektregnskaber med mindre der i løbet af gennemførelsen af projektet f.eks. afholdes et seminar, workshops, konsulentopgaver eller lignende, hvor [fond1] opkræver momspligtig entré netop for at afprøve/teste/videndele projektresultatet midtvejs/inden afslutningen af projektet.

På denne måde indgår al den viden og erfaring sammen med de egentlige projektresultater altid i et eller flere efterfølgende momspligtige salg. Alle projektresultater uden undtagelser indgår i de oplysninger, som [fond1] sælger i abonnementer og en stor del af projektresultaterne og den viden/erfaring, som [fond1] opnår ved deltagelse i projekterne, indgår i de seminarer, konferencer, workshops m.m. som [fond1] afholder.

Det er således vores opfattelse, at [fond1] har fuld fradragsret for sine udgifter.

[...]

Det er således vores opfattelse, at momsen af udgifter afholdt i projekterne enten kan fratrækkes fuldt ud, idet de direkte kan henføres til et momspligtigt salg i form af abonnementer og workshops eller kan fratrækkes delvist ud fra en omsætningsfordeling, idet de kan henføres til såvel momsfrit salg af adgang til undervisning og momspligtigt salg af abonnementer.

SKAT’s afgørelse

Det er SKAT’s opfattelse, at de tilskud, som virksomheden modtager, og af hvilke virksomheden ikke beregner moms, skal begrænse virksomhedens fradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 2, idet tilskuddene efter SKAT’s opfattelse falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Som nærmere begrundelse for sin opfattelse anfører SKAT, at hvert enkelt projekt tildeles et nummer og der laves regnskab over de indtægter og udgifter, der har en direkte og umiddelbar tilknytning til samme. De indtægter, som virksomhedens medarbejdere opnår i projekterne og som efterfølgende anvendes til afholdelse af momspligtige aktiviteter har efter SKAT’s opfattelse imidlertid ikke nogen direkte og umiddelbar forbindelse med de afholdte projekter, hvorfor de momspligtige indtægter herfra ikke kan medregnes i projekternes samlede omsætning hvormed de påvirker den delvise momsfradragsret.

Således mener SKAT, at uanset at virksomhedens medarbejdere opnår erfaring, ekspertise m.m. som led i deltagelse i projekterne og at denne erfaring, ekspertise m.m. efterfølgende anvendes til opnåelse af momspligtig omsætning ved afholdelse af konferencer, workshops, udbud af abonnementer m.m. mod opkrævning af vederlag, så er der ikke en direkte og umiddelbare sammenhæng mellem udgifter i projektet og momspligtig omsætning.

SKAT mener, at den momsmæssige stilling skal vurderes for hvert projekt for sig, således at der for hvert projekt beregnes en fradragsprocent opgjort i henhold til § 38, stk. 2. SKAT anfører, at det skøn, som bestemmelsen nævner, man skal foretage, her skal opgøres efter en omsætningsfordeling, hvor der i den samlede omsætning er medtaget tilskud. Det er SKAT’s vurdering, at denne metode giver det mest retvisende billede af ressourcetrækket, hvilket dog ikke begrundes nærmere.

Således beregner SKAT en fradragsprocent på mellem 1 og 12 % og regulerer samlet 1.342.135 kr. i købsmoms, hvor [fond1] har angivet 1.400.993 kr. for den omhandlede periode.

SKAT anfører, at nogle projekter udelukkende er finansieret ved tilskud medens andre projekter kun delvist er finansieret ved tilskud, idet der opnås momspligtige indtægter herved, som er bogført i projektregnskabet.

Vores bemærkninger

Vi er i det hele taget enige i SKAT's henvisning til gældende love, hvorfor vi blot skal henvise til SKAT's afgørelse desangående.

For så vidt angår henvisning til gældende regler er det relevant at henvise til Købmandsskolesagen, SKM2003.43.LSR, hvor Landsskatteretten afgjorde, at en virksomhed kun skal begrænses i sin fradragsret, jf. § 38, stk. 2, hvis den har aktiviteter, der kan betegnes som ikke­økonomisk virksomhed. I den konkrete sag fandt Landsskatteretten, at skolens aktiviteter med undervisning måtte anses som en integreret aktivitet, der efter momslovens § 3, stk. 1, skulle karakteriseres som økonomisk virksomhed. Retten bemærkede, at der således ikke var grundlag for at udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtager deltagerbetaling, som en særskilt økonomisk aktivitet, der kan betegnes som ikke-økonomisk virksomhed. Skolen havde således ikke aktiviteter, der kunne betegnes som ikke-økonomiske, hvorfor § 38, stk. 2, ikke fandt anvendelse.

Når SKAT bruger det faktum, at [fond1] aflægger særskilte projektregnskaber, som argumentation for, at der er tale om en særskilt økonomisk aktivitet, mener vi, at SKAT har en forkert opfattelse af "økonomisk aktivitet". Økonomisk aktivitet skal nemlig fortolkes i den forstand begrebet anvendes i momslovens§ 3, stk. 1, og ikke i ordets almindelig sproglige forståelse. Momsrettens begreber har en selvstændig EU-retlig betydning, og det er ikke pålagt medlemsstaterne at give disse begreber betydning ud fra en national forståelse.

I øvrigt synes der ud fra en momsretlig forståelse af fradragsretten og momsens neutralitet ikke at være grundlag for at kunne vurdere en given virksomheds fradragsret ud fra den regnskabsmæssige metode, virksomheden har anvendt ved sin regnskabsaflæggelse. Det skal derimod vurderes, om udgifter kan henføres til momspligtige aktiviteter.

[fond1] deltager i projekter for at den viden, der opnås i forbindelse med projekterne, kan komme de relevante brancher, virksomheder og institutioner til kundskab og til gavn. Derfor sælger [fond1] den viden og erfaring, som opnås i forbindelse med projektarbejdet, efterfølgende (og nogen gange undervejs) i form af salg af abonnementer, afholdelse af seminarer og andre momspligtige aktiviteter.

Hvis en produktionsvirksomhed modtog tilskud, hvoraf den ikke skulle afregne moms, og anvende tilskuddene til at undersøge, vurdere, afprøve m.m. nye produktionsmetoder inden for et givent område, ville virksomhedens fradragsret ikke blive påvirket af tilskuddet. Her ville man sige, at udgifterne kunne henføres til virksomhedens efterfølgende salg af produkterne, og der ville derfor være fuld fradragsret for de udgifter, der blev afholdt i løbet af projektet.

Samme argument gælder her i [fond1]. [fond1] har blot ikke et efterfølgende salg af varer, men sælger den viden og de resultater, der er opnået i forbindelse med projekterne, mod opkrævning af momspligtige vederlag. Vi synes derfor, der er en klar sammenhæng mellem de afholdte udgifter og efterfølgende momspligtige aktiviteter.

Sammenfatning

Det skal vurderes, om [fond1] - som påstået af SKAT - udover sine momspligtige aktiviteter har en særskilt økonomisk aktivitet, som falder uden for momslovens anvendelsesområde, og som derfor medfører en fradragsbegrænsning efter§ 38, stk. 2, eller om [fond1] udelukkende har en (eller flere) økonomiske aktiviteter, der er momspligtige, og som medfører fuld fradragsret efter § 37, stk. 1.

Vi mener ikke, at [fond1] har en særskilt økonomisk aktivitet med projektgennemførsler, og vi er ikke enige i SKAT's argument om, at en særskilt regnskabsførelse for hvert projekt kan anvendes som argument for en sådan vurdering. Arbejdet i projekterne giver [fond1] en erfaring, viden og kompetence, der gør dem i stand til at udbyde konferencer, seminarer, workshops m.m. og sælge abonnementer, der alle medfører momspligtige indtægter hos [fond1]. Det er disse aktiviteter, der er [fond1]'s eneste økonomiske aktivitet, og alle [fond1]'s udgifter kan henføres direkte hertil.

Stort set alle tilskudsgivere ønsker at se et regnskab over, hvad giverens tilskudsmidler er anvendt til, hvorfor tilskudsmodtager udarbejder særskilte projektregnskaber. Dette forhold bør ikke føre til en momsmæssig vurdering af, at der er tale om en særskilt økonomisk aktivitet.

[...].”

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens indstilling af 19. august 2020 har været til udtalelse hos SKAT. Ved brev af 2. september 2020 har Skattestyrelsen udtalt følgende:

”[...]

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster daværende SKATs afgørelse.

Skattestyrelsen fastholder i den forbindelse, at de af fonden modtagne tilskud ikke udgør et momspligtigt vederlag, jf. momslovens § 27, stk. 1, idet tilskuddene, som sagen er oplyst, ikke er vederlag for afgiftspligtige transaktioner, jf. momslovens § 4.

De tilskudsfinansierede aktiviteter i form af drift af udviklingscenter og projektudvikling m.m., anses som sagen i øvrigt er oplyst, herunder bl.a. indholdet af fondens formålsbestemmelse, ikke for at udgøre økonomisk virksomhed i momslovens forstand, da aktiviteterne ikke drives med det primære formål at opnå indtægter af en vis varig karakter ved levering af afgiftspligtige transaktioner.

Skattestyrelsen er navnlig enig i, at den tilskudsfinansierede aktivitet udøvet i fonden i forbindelse med driften af udviklingscentret og projektudvikling m.m. udøves selvstændigt og uafhængigt af de momspligtige aktiviteter, jf. fondens formål, fondens vedtægter og de fremlagte retningslinjer. Denne ikke-økonomiske aktivitet falder derfor uden for momslovens anvendelsesområde.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at fonden ikke udøver én samlet økonomisk virksomhed, som anført af klager, men at fonden både udøver aktiviteter, der er ikke-økonomisk virksomhed, og derudover også udøver momspligtige og momsfri (§ 13) aktiviteter omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Dette ændres ikke af, at fondens aktivitet med at drive udviklingscenter og projektudvikling m.m., kan anses for grundlaget for, at fonden i øvrigt kan drive økonomisk virksomhed med salg af såvel momspligtige som momsfritagne ydelser.

Som følge heraf fastholder Skattestyrelsen, at der ikke kan imødekommes fuldt fradrag for moms af fondens udgifter. Der kan i den forbindelse ikke imødekommes fradrag for udgifter, der er direkte henførebare til fondens ikke-økonomiske aktivitet og momsfri jf. momslovens § 37.

Fonden er heller ikke berettiget til fuldt momsfradrag efter momslovens § 37 for fællesudgifter, der både vedrører den momspligtige aktivitet, den aktivitet, som falder uden for momslovens anvendelsesområde, samt momsfrie aktiviteter. For fællesudgifter kan kun imødekommes delvist momsfradrag efter momslovens § 38.

Skattestyrelsen fastholder således, at det er berettiget, at klagers momstilsvar er forhøjet med 1.342.135 kr. for den påklagede periode.

[...].”

Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens bemærkninger blev fremsendt til repræsentanten. Ved brev af 22. september 2020 fremsendte repræsentanten følgende bemærkninger:

”[...]

Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling.

Opsummeret er det fortsat vores opfattelse følgende, at [fond1] har adgang til fuld fradragsret for momsen, jf. ML § 37, idet:

a) [fond1] har ingen aktiviteter, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde som ikke-økonomisk virksomhed. Der er tale om én integreret aktivitet, der skal anses som økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

i.Den regnskabsmæssige metode er ikke afgørende for vurderingen af aktiviteten i [fond1].

ii.I flere projekter betaler virksomheder for at deltage i projektet > de fleste projekter genererer derfor direkte indtægter i projektfase 1.

b) Det faktum, at der er indtægter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde, medfører ikke pr. automatik, at der skal ske en begrænsning af fradragsretten
c) SKAT/Skattestyrelsen har i 3 bindende svar efterfølgende bekræftet, at [fond1] har adgang til fuld fradragsret for momsomkostninger i forbindelse med sine projekter uden skelen til, hvorvidt de momspligtige indtægter kommer i projektfase 1 eller projektfase 2. Projekterne i de bindende svar adskiller sig ikke fra de projekter, som er gennemført i klageperioden. I de bindende svar anser SKAT/Skattestyrelsen dermed [fond1] ikke, at aktiviteterne falder udenfor momslovens anvendelsesområde.
d) [fond1] har ikke aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13.

AD. A) EN ELLER FLERE AKTIVITETER

Vi læser Skatteankestyrelsens indstilling på den måde, at det lader til at være afgørende for vurderingen, hvorledes den regnskabsmæssige håndtering af projekterne udmøntes, hvilket vi finder ikke kan være afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om én samlet økonomisk aktivitet.

Projektarbejde udføres altid i forskellige faser, som afspejles i den regnskabsmæssige behandling,

idet tilskud sædvanligvis gives til projektfase nummer 1, som også er den fase, der regnskabsmæssigt er selvstændigt oprettet.

Projektfase nummer 1 er den første del af projektet, hvor der typisk sker udviklende forskning, afprøvning m.v. F.eks. hvor man prøver forskellige produktionsmetoder af, for at afgøre, hvad man skal gå videre med.

Som eksempel herpå kan nævnes projektet omkring anvendelse af modificeret træ, hvor man i projektfase 1 undersøgte muligheden for at udvikle brugen af træ som findes i den danske natur til brug for fremstilling af køkkenværktøj.

Der kan kun søges offentlige tilskud til Projektfase 1. Når [fond1] kører videre i projektfase 2 skal projektet således køres videre uden offentlige tilskud, og dermed skal projektet herfra dækkes af private indtægter.

F.eks. i projekt nummer 104s projektfase 2, arbejdede man videre med at omsætte de fundne trends til brug i detailhandlen og konceptudvikling i detailhandlen. Ligeledes er den netværksgruppe for 30 citychefer, der blev etableret under projektfase 1, blevet drevet videre af kommercielle midler. Denne netværksgruppe kører fortsat, og indtægterne bogføres i projekt 101.

De tilskud, der opnås til projektfase 1, er normalt betinget af, at der aflægges et projektregnskab. Dette regnskab aflægges ikke for at signalere at projektet er ovre eller færdigt, men alene for at kunne dokumentere midlernes anvendelse overfor tilskudsgiverne. Det er også årsagen til, at de enkelte projekter regnskabsmæssigt er opdelte.

Når regnskabsaflæggelsen har fundet sted, lukkes projektet – regnskabsmæssigt - ned og drives i projektfase to videre med kontering på projektnummer 101, der anvendes som samleprojekt for videreførelsen af de enkelte projekter.

Det er derfor vores klare opfattelse, at det er en kunstig opdeling af aktiviteterne i [fond1], at anse projektfase 1 som en selvstændig aktivitet, der udøves uafhængigt af de momspligtige aktiviteter, der oftest er en del af projektfase 2.

I relation til dette, gøre opmærksom på, at der i nogle projekter, f.eks. modificeret træ under projekt 114, [projekt1] under projekt 119, [projekt2] under projekt 132 og [projekt3] under projekt 156, allerede genereres momspligtige indtægter i projektfase 1, hvorfor det kan undre, at Skatteankestyrelsen tilsyneladende skærer aktiviteterne i projekterne i projektfase 1, hvor der aflægges selvstændigt regnskab, over én kam uden hensyntagen til, om der i projektet oppebæres momspligtige indtægter eller ej.

Skulle Landsskatteretten komme frem til, at tilskuddene gives til aktiviteter, der ligger udenfor momslovens anvendelsesområde, er det vores opfattelse, at der skal sondres mellem de projekter, hvor der ikke er momspligtig omsætning i projektfase 1 og hvor der er momspligtigt omsætning i projektfase 1, idet det i de sidstnævnte projekter efter vores opfattelse er så nær en sammenhæng mellem aktiviteterne i projektet, de givne tilskud og den momspligtige omsætning, at det anses som én integreret aktivitet, der må karakteriseres som økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Udover det, som Skatteankestyrelsen uddrager af formålsparagraffen (§ 4 i vedtægterne) for [fond1], fremgår det også at fondens overordnede formål er at etablere og drive et udviklingscenter, der skal styrke den danske bolig- og beklædningsbranches udviklingsmuligheder og konkurrenceevne, og herigennem sikre beskæftigelsen i brancherne.

Vi er ikke enige i, at driften af udviklingscentret og projektudvikling m.v. ikke drives med det formål at opnå indtægter af en vis varig karakter ved levering af afgiftspligtige transaktioner – heller ikke selvom en del af finansieringen sker gennem modtagelse af tilskud fra det offentlige.

Momssystemdirektivets art. 9, stk. 1 fastslår, at en afgiftspligtig person er enhver, der driver selvstændig økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældendevirksomhed.

Det er ikke afgørende for vurderingen, at en given virksomhed modtager et tilskud, ligesom det ikke i sig selv er afgørende for om den aktivitet, der udøves, udgør økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Som også nævnt på kontormødet, har [fond1] altid et tidsforbrug, som er højere end det budget, som projektregnskaberne tillader. Dette tidsforbrug bogføres derfor ikke i projektregnskabet, hvilket understreger, at [fond1] altid har en vis medfinansiering af projekterne, men også, at projekterne aldrig er afgrænset alene af tallene i regnskabet. Projekterne er således ikke, ej heller i projektfase 1, fuldt ud finansieret via tilskud.

Idet salget ud af projekterne – både i projektfase 1 og 2 – dermed er afgørende for delvis finansiering af projekterne, er det vores opfattelse, at der er tale om økonomisk virksomhed og at denne økonomiske virksomhed dækker både projektfase 1 og 2, og at [fond1] dermed ikke har nogen aktivitet, der udgør ikke-økonomisk aktivitet.

Dette ses ikke at være hverken noteret eller tillagt vægt i Skattestyrelsens vurdering af sagen.

Det er fortsat vores opfattelse, at [fond1]s virksomhed udgør én samlet aktivitet, der kun kunstigt lader sig opdele, og at denne aktivitet udgør økonomisk virksomhed i momslovens forstand. De opnåede tilskud er herudover ex. moms, dvs. bevillingerne dækker ikke udgifter til moms.

AD. B) TILSKUD BEGRÆNSER IKKE AUTOMATISK FRADRAGSRETTEN.

Således som sagen foreligger oplyst, finder Skatteankestyrelsen, at ”... de modtagne tilskud ikke udgør et momspligtigt vederlag, jf. momslovens § 27, stk. 1,idet tilskuddene ikke knytter sig til en afgiftspligtig transaktion, jf. momslovens § 4.

Fondens tilskudsfinansierede aktiviteter i form af drift af udviklingscenter og projektudvikling m.m., udgør således ikke økonomisk virksomhed i momslovens forstand, idet denne aktivitet ikke drives med det formål at opnå indtægter af en vis varig karakter ved levering af afgiftspligtige transaktioner. Denne ikke-økonomiske aktivitet falder derfor uden for momslovens anvendelsesområde.

Som vi læser Skatteankestyrelsens indstilling, får vi den fornemmelse, at Skatteankestyrelsen konkluderer, at blot fordi de modtagne tilskud ikke kan anses for et momspligtigt vederlag, så skal tilskuddet begrænse virksomhedens fradragsret.

Vi er naturligvis ikke enige i, at der kan konkluderes på denne måde.

Det fremgår af den juridiske vejledning 2020-2, afsnit D.A.11.4.3.1, at:

”En virksomhed kan godt have indtægter, der falder uden for lovens anvendelsesområde, uden at det påvirker virksomhedens momsfradragsret. Det skyldes, at indtægten har en sådan tilknytning til virksomhedens øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille dem som ikke-økonomisk virksomhed. Som eksempel kan nævnes:

...

• Ikke-momspligtige tilskud vedrørende aktiviteter, som ikke kan karakteriseres som ikke-økonomisk virksomhed. Se afsnit D.A.8.1.1.7 om gaver eller vederlag/tilskud samt SKM2019.596.SR.

...”

sagen SKM2019.596.SR er der tale om en virksomhed, som til opgave at markedsføre og brande X-område.

Som led i denne aktivitet gennemfører virksomheden en række aktiviteter. For nogle af disse opkræves der betaling fra de deltagende parter. Denne indtægtskilde er dog langt fra tilstrækkelig til at udfylde formålet. Spørger modtager derfor også offentlige tilskud. Tilskuddene gives til fremme af fondens formål.

Skatterådet udtaler i det bindende svar, at:

”Af praksis vedrørende vurderingen af, hvorvidt der er tale om én samlet økonomisk virksomhed kan bl.a. nævnes SKM2003.43.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en købmandsskoles undervisningsaktivitet måtte anses som én integreret aktivitet. Der var således ikke grundlag for at udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtog deltagerbetaling, som en særskilt aktivitet, der skulle betegnes som den økonomiske virksomhed uvedkommende, jf. momslovens § 38, stk. 2.”

Videre udtaler Skatterådet:

”Det er efter en konkret vurdering Skattestyrelsens samlede opfattelse, at Spørgers aktiviteter med henblik på at fremme den nationale og internationale erhvervsudvikling i X-område må anses som én integreret aktivitet, der må karakteriseres som økonomisk virksomhed i momslovens forstand, og der er derfor ikke grundlag for at udskille den del af Spørgers aktiviteter, for hvilken Spørger modtager tilskud, som en særskilt aktivitet, der kan betragtes som ikke-økonomisk virksomhed.

Skattestyrelsen har herved bl.a. lagt vægt på, at Spørgers momspligtige virksomhed efter det oplyste består i at lave kampagner målrettet tiltrækning af talenter, afholdelse af konferencer, partnerskabsprojekter og arbejdsgrupper, hvilke er aktiviteter, som også finansieres delvist af de modtagne tilskud.”

Det er vores opfattelse, at sagen er sammenlignelig med [fond1], idet projekterne altid – ud over delvis finansiering via offentlige tilskud, delfinansieres ved f.eks. private virksomheders deltagelse i projektet. I flere af projekterne sker denne private medfinansiering ved at de private virksomheder betaler for at deltage i projektet. Der opkræves moms af deltagergebyret. Vi henviser til beskrivelsen heraf i klagen.

Ingen af projekterne er 100 % finansieret af offentlige tilskud, da de deltagende virksomheder som minimum altid selv skal finansiere egne timer, hvorfor det ikke er korrekt, når både Skattestyrelsen

og Skatteankestyrelsen lægger til grund, at der findes ”rene” tilskudsfinansierede aktiviteter.

Det er vores opfattelse, at modtagelsen af offentlige tilskud til aktiviteter, der også finansieres af momspligtige deltagergebyrer på samme måde som i Skatterådets bindende svar SKM2019.596.SR, ikke afskærer virksomheden fra adgangen til fuldt momsfradrag, jf. ML § 37.

AD. C – DE BINDENDE SVAR

[fond1] har efter SKATs afgørelse i nærværende sag dateret 19. december 2013 anmodet om bindende svar på, hvorvidt [fond1] i forhold til tre konkrete projekter har adgang til fuldt momsfradrag for momsbelagte omkostninger afholdt i projekterne.

De bindende svar har j. nr.:

[sag1]

[sag2]

[sag3]

I alle tre bindende svar konkluderer SKAT, som vi også oplyste på kontormødet, at [fond1] er en økonomisk virksomhed og at tilskuddene, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde, har en sådan tilknytning til spørgers økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille den del som ikke-økonomisk virksomhed. Projekterne og tilskud, som falder udenfor loven anses dermed af SKAT som én integreret virksomhed.

[fond1] har således adgang til fuldt momsfradrag vedrørende projekterne, jf. ML § 37.

Det kan undre, at dette faktum ikke indgår som en del af kontorindstillingen – særligt idet det ene bindende svar, [sag1], vedrører projektet [projekt1] (projekt 119), som er en del af nærværende indstilling.

Projekterne omfattet af de tre bindende svar er af samme type, indhold og vilkår, som de projekter, der er omfattet af nærværende sag, hvorfor vi stiller os uforstående overfor dels, at Skatteankestyrelsen ikke finder det relevant at se på Skatterådets bindende svar, og dels at Skattestyrelsen ikke finder anledning til at overveje, hvorfor de i én sag (nærværende) har den holdning, at tilskuddet dækker aktiviteter, der udgør ikke-økonomisk virksomhed, mens de i tre andre sager, vedrørende samme virksomhed og samme (typer) projekter finder, at tilskuddet har en sådan tilknytning til spørgers økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille den del som ikke-økonomisk virksomhed.

AD. D) INGEN MOMSFRIE AKTIVITETER

Som også nævnt på kontormødet, har [fond1] fået afklaret, at de indtægter, som [fond1] har anset som momsfrie indtægter fra bl.a. ad hoc undervisning og foredrag, er omfattet af momspligten.

[fond1] har således i den periode, som afgørelsen og derved klagen dækker ingen momsfrie indtægter efter ML § 13.

ØVRIGE BEMÆRKNINGER

Skatteankestyrelsen henviser i sin indstilling til udtalelse til EU domstolens afgørelse i sagen C-437/06, Securenta, som begrundelse for, at der i nærværende sag alene er adgang til delvis fradragsret, jf. ML § 38.

Vi er ikke enige i, at denne afgørelse uden videre direkte kan overføres på nærværende sag, idet afgørelsen lægger til grund for opgørelse af fradragsretten, at der er tale om to selvstændige og adskilte aktiviteter.

I nærværende sag skal der først tages stilling til, hvorvidt der er tale om én samlet økonomisk aktivitet, som vi mener er tilfældet i nærværende sag, eller om aktiviteterne i [fond1] udgør selvstændige og adskilte aktiviteter, som er Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens opfattelse.

Først herefter kan det konkluderes, om fradragsretten henhører under ML § 37 eller § 38.

[...].”

Retsmøde i Landsskatteretten

Repræsentanten fastholdt tidligere fremsatte påstande og synspunkter.

Repræsentanten redegjorde for faserne i fondens projekter og anførte, der ikke var fuldt ud offentlig finansiering i projekters fase 1, idet tidsforbruget dels er højere end projektets budget og dette tidsforbrug ikke bogføres i projektets regnskab for fase 1, og at fodens medfinansierer projektets fase 1. Repræsentanten redegjorde herefter for, at fondens såkaldt ”dedikerede medlemmer” bidrager aktivt til fonden og som modydelse hertil får direkte viden om og fra projekterne. Endvidere sælges resultater og viden fra projekterne til abonnenter i form af f.eks. foredrag og workshops. Abonnementerne er momspligtige for fonden, men regnskabsmæssigt indtægtsføres disse indtægter ikke i projektet. Der sker alene en regnskabsmæssig opdeling af hensyn til de modtagne tilskud, men der er fortsat tale om en samlet virksomhed i fonden. Repræsentanten bemærkede, at de offentlige tilskud alene ydes i et projekt i fase 1, der herefter får et selvstændigt regnskab med projektnummer, men dette regnskab gør ikke, at projektet anses færdigt, når regnskabet for fase 1 er lavet. Regnskabet har alene til formål at redegøre for tilskudsmidlernes anvendelse. Projekterne føres videre i fase 2, og de indtægter, der bogføres i forbindelse med fase to har direkte og nær tilknytning til fase 1. Repræsentanten gjorde gældende, at såfremt der måtte være tale om adskilte og selvstændige aktiviteter i fonden, kan ingen af projekterne eller faserne heri anses for ikke at generere momspligtige indtægter. Repræsentanten henviste herved til formålsbestemmelsen i § 4 i fondens vedtægter. For vurderingen af momsvurderingsdirektivets artikel 9, stk. 1 er det afgørende, om der udøves selvstændig økonomisk virksomhed, og det er afgørende, om der modtages offentlige tilskud eller om der er et momsmæssigt overskud. Den momsmæssige vurdering er en anden end en skattemæssig vurdering, idet der momsmæssigt lægges vægt på, om der opnås indtægter af en vis varig karakter, jf. direktivets artikel 9.

Repræsentanten bemærkede videre, at fonden i perioden efter SKATs afgørelse, har modtaget bindende svar i henholdsvis 2014, 2016 og 2017 vedrørende tre projekter, hvor Skatterådet afgav bindende svar om, at de omhandlede projekter var momspligtige og fradragsberettigede i overensstemmelse med momslovens § 37.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse. Styrelsen henviste bl.a. til SKM2020.130LSR., hvor der tillige var tale om efterfølgende momspligtige indtægter i form af abonnementsindtægter fra workshops m.v. Styrelsen bemærkede, at det havde været uden for Skattestyrelsens kompetence at afgive bindende svar i 2014 om projekt 119, som er omfattet af nærværende klagesag. Herudover henviste Skattestyrelsen til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM.2020.130.LSR.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt SKAT med rette har forhøjet fondens momstilsvar med 1.342.135 kr. for perioden fra den 1. juli 2010 til den 30. juni 2013.

Der skal indledningsvis tages stilling til, hvorvidt fonden udøver økonomisk virksomhed i forbindelse med de modtagne tilskud, jf. momslovens § 3, stk. 1, jf. momslovens § 27, stk. 1. Dernæst skal der tages stilling til, hvorvidt fonden udøver én samlet økonomisk aktivitet med fuld fradragsret til følge.

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Bestemmelsen har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 9, hvoraf der fremgår følgende:

”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. (...).”

Det følger videre af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Bestemmelsen implementerer bl.a. momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og litra c, hvoraf der fremgår følgende:

”Stk. 1. Følgende transaktioner er momspligtige:

a) levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab
b) (...)
c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab (...).”

Endvidere fremgår følgende af momslovens § 37, stk. 1 og § 38:

”§ 37 Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

(...)

§ 38, stk. 1. For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. (...)

stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”

EU-Domstolen har i sagen C-437/06, Securenta, bl.a. taget stilling til spørgsmålet om fradragsret for udgifter til en kapitaludvidelse i et tilfælde, hvor en afgiftspligtig person både drev økonomisk virksomhed (momspligtig såvel som momsfritaget) og ikke-økonomisk virksomhed. Af EU-Domstolens præmisser 29, 30 og 31 fremgår bl.a. følgende:

”29. I hovedsagens tilfælde kunne de udgifter, der var forbundet med ydelser, der blev leveret inden for rammerne af udstedelsen af aktier og passive kapitalandele, ikke udelukkende henføres til økonomisk virksomhed udført af Securenta i senere omsætningsled, og de var dermed ikke udelukkende en del af omkostningselementerne i prisen for de transaktioner, der indgik i denne virksomhed. (...) Det fremgår imidlertid af de sagsakter, som er fremlagt for Domstolen, at de omkostninger, som blev afholdt af Securenta i forbindelse med de i hovedsagen omhandlede finansielle transaktioner, i det mindste delvist tjente til udøvelse af ikke-økonomisk virksomhed.

30. Indgående moms på udgifter afholdt af en afgiftspligtig person kan imidlertid ikke give fradragsret i det omfang, den vedrører virksomhed, som henset til dens ikke-økonomiske karakter ikke falder inden for sjette direktivs anvendelsesområde.

31. Det første spørgsmål skal derfor besvares med, at når en afgiftspligtig person samtidig udøver økonomisk, afgiftspligtig eller afgiftsfritaget, virksomhed og ikke-økonomisk virksomhed, som ikke er omfattetaf sjette direktivs anvendelsesområde, kan der kun foretages fradrag af moms, der er blevet pålagt udgifter forbundet med udstedelsen af aktier og særlige passive kapitalandele, i det omfang disse udgifter kan henføres til den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i dette direktivs artikel 2, nr. 1.”

I samme dom behandler EU-Domstolen bl.a. spørgsmålet om fordelingen af indgående moms mellem økonomisk virksomhed og ikke-økonomisk virksomhed. Af dommens præmis 37 fremgår følgende:

”37. Følgelig skal medlemsstaterne udøve deres skønsbeføjelse på en sådan måde, at det sikres, at der kun foretages fradrag for den del af momsen, som forholdsmæssigt svarer til det beløb, der vedrører transaktioner, som giver ret til fradrag. De skal således påse, at beregningen af pro rata-satsen mellem den økonomiske virksomhed og den ikke-økonomiske virksomhed objektivt afspejler, hvilken del af de forudgående udgifter der reelt skal henføres til hver af disse to former for virksomhed.”

For at være berettiget til fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er det en grundlæggende betingelse, at udgiften afholdes af en afgiftspligtig person. Det er ligeledes en forudsætning for fradraget, at udgiften er direkte henførbar til en udgående momspligtig transaktion.

Videre følger det af momslovens § 38, stk. 1, at der for varer og ydelser, som benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af momsen, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige virksomhed. Som andre formål kan anses momsfri levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 13.

Endvidere følger det af momslovens § 38, stk. 2, at der for varer og ydelser, som benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, udelukkende foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Ifølge det oplyste er fonden stiftet af [by1] Teknisk Skole, [institut1], [...] og [by2] Amt. Af retningslinjerne for fonden samt fondens vedtægter følger det, at fonden er stiftet med henblik på at skabe fornyelse i bolig- og beklædningsbranchen og dermed styrke branchens udviklingsmuligheder og konkurrenceevne for herigennem at sikre beskæftigelsen i branchen. Formålet opfyldes ved at iværksætte initiativer, at indgå samarbejde med andre parter og at yde støtte til projekter, der opfylder fondens formål.

I forbindelse hermed har fonden forskellige aktiviteter i form af projektdeltagelse, herunder afholdelse af møder, undersøgelse, udvikling, afprøvning og andet af materialer, nye produktionsmetoder med mere. Fonden får tilskud for denne aktivitet.

Herudover sælger fonden den viden, der opnås i forbindelse med projekterne, til virksomheder, der har tegnet abonnement herpå, ligesom fonden har indtægter fra salg af projektresultater og andet materiale fra projekterne samt entréindtægter fra afholdelse af konferencer og lignende. Fonden har endvidere aktiviteter i form af undervisning, foredrag, workshops, innovations cups, konsulentvirke, medlemskaber, abonnementer, salg af materiale, udlån af materiale, netværksgrupper, eksportfremstød, udstilling, husleje, produktion i [...], skrivning af cases, bogføringsassistance samt studieture.

Fonden har, i henhold til de fremlagte tilsagn, modtaget 54.642.975 kr. i tilskud i perioden fra den 1. juli 2010 til den 31. december 2013. I 2013 har fonden genereret en momspligtig omsætning på ca. 300.000 kr. ved salg af workshops og medlemskaber. Derudover har fonden videre genereret momspligtig omsætning ved salg af materialer m.v.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten blandt andet anført, at fonden udøver én samlet økonomisk aktivitet i form af salg af abonnementer, projektviden og materiale samt entreindtægter i forbindelse med afholdelse af konferencer og workshops.

Således som sagen foreligger oplyst, finder Landsskatteretten, at de modtagne tilskud ikke udgør et momspligtigt vederlag, jf. momslovens § 27, stk. 1, idet tilskuddene ikke knytter sig til en afgiftspligtig transaktion, jf. momslovens § 4.

Fondens tilskudsfinansierede aktiviteter i form af drift af udviklingscenter og projektudvikling m.m. udgør således ikke økonomisk virksomhed i momslovens forstand, idet denne aktivitet ikke drives med det formål at opnå indtægter af en vis varig karakter ved levering af afgiftspligtige transaktioner. Denne ikke-økonomiske aktivitet falder derfor uden for momslovens anvendelsesområde.

Der er herved henset til, at fonden er etableret med henblik på at drive et udviklingscenter, der skal styrke den danske bolig- og beklædningsbranches udviklingsmuligheder og konkurrenceevne og herigennem sikre beskæftigelsen i brancherne ved at skabe og formidle samarbejde i brancherne samt yde støtte i forbindelse med projekter, jf. herved de fremlagte vedtægter og retningslinjer. Denne aktivitet er udlagt til fonden fra Ministeriet, der betaler fonden et tilskud mod, at fonden udfører de konkrete projekter inden for rammerne af projektbeskrivelserne.

Den tilskudsfinansierede aktivitet, fonden udøver i forbindelse med driften af udviklingscentret og projektudvikling m.m., udøves efter Landsskatterettens opfattelse selvstændigt og uafhængigt af de momspligtige aktiviteter, jf. fondens formål, fondens vedtægter og de fremlagte retningslinjer.

Landsskatteretten bemærker herved, at uanset at fondens aktivitet med at drive udviklingscenter og projektudvikling m.m. må anses for grundlaget for, at fonden kan drive økonomisk virksomhed med salg af såvel momspligtige som momsfritagne ydelser, er der ikke grundlag for at anse alle fondens aktiviteter som én samlet aktivitet, der kan karakteriseres som økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Der er herved henset til, at fondens aktivitet med at drive udviklingscenter og projektudvikling m.m. ikke har en tilstrækkelig direkte og umiddelbar tilknytning til leveringen af de afgiftspligtige transaktioner.

Hvad angår spørgsmålet om fondens fradragsret, bemærker Landsskatteretten, at vurderingen af, om og i hvilket omfang fonden har fradragsret for moms, blandt andet beror på en konkret vurdering af de aktiviteter, som fonden udøver.

Landsskatteretten lægger til grund, at den tilskudsfinansierede aktivitet, fonden udøver i forbindelse med drift af udviklingscenter og projektudvikling, m.m., ikke udgør økonomisk virksomhed i momslovens forstand, og at fonden herudover udøver selvstændig økonomisk virksomhed med salg af momspligtige ydelser jf. momslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1.

For så vidt angår udgifter, som er direkte henførbare til fondens momspligtige transaktioner, har fonden fradrag herfor i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

Hvad angår udgifter, der er direkte henførbare til fondens ikke-økonomiske aktivitet og momsfritagne aktivitet, jf. momslovens § 13, kan der ikke opnås fradrag herfor, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvist. Der kan henvises til EU-Domstolens sag C-118/11 (Eon Aset Menidjmunt), præmis 44.

For udgifter, der både vedrører den momspligtige aktivitet og den aktivitet, der falder uden for momslovens anvendelsesområde, vil fonden være berettiget til fradrag i overensstemmelse med momslovens § 38, stk. 2.

Landsskatteretten bemærker, at de af fonden modtagne bindende svar af henholdsvis den 30. april 2014, 8. september 2016 og 3. maj 2017 ikke kan føre til et andet resultat.

Repræsentanten har i klagen henvist til SKM2003.43.LSR (Købmandsskolesagen), hvori Landsskatteretten udtalte, at en virksomhed kun skal begrænses i sin fradragsret efter momslovens § 38, stk. 2, hvis den har aktiviteter, der kan betegnes som ikke-økonomisk virksomhed. Landsskatten finder, at nærværende sag ikke er sammenlignelig med Købmandsskolesagen, idet fonden har aktiviteter, der kan betegnes som ikke-økonomisk virksomhed.

For så vidt angår repræsentantens henvisning til Skatterådets bindende svar af 19. november 2019, offentliggjort som SKM2019.596.SR, bemærker Landsskatteretten, at Skatterådet, på baggrund af en samlet konkret vurdering, tiltrådte indstillingen om, at Spørger i sagen udøvede en integreret aktivitet, der kunne karakteriseres som økonomisk aktivitet.

Endelig bemærker Landsskatteretten, at sagen ud fra det oplyste må anses for sammenlignelig med Landsskatterettens afgørelse af den 20. februar 2020, offentliggjort som SKM2020.130.LSR, hvor retten fandt, at en fond udøvede to særskilte aktiviteter, hvoraf den ene faldt uden for momslovens anvendelsesområde. Fonden skulle som følge heraf opgøre fradraget i henhold til momslovens § 38, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.