Kendelse af 25-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2015

SKAT har afslået klagerens anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren underskrev den 18. oktober 2013 købsaftale vedrørende ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Købesummen for ejendommen var 1.150.000 kr.

Den på både købs- og tinglysningstidspunktet senest offentliggjorte ejendomsværdi var 1.800.000 kr. (vurderingen pr. 1. oktober 2011).

Fristen for at klage over vurderingen pr. 1. oktober 2011 udløb den 1. juli 2012, jf. den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 38, stk. 2.

Ved mail af 18. november 2013 anmodede klagerens advokat på klagerens vegne SKAT om, at købesummen måtte blive anset for at svare til ejendommens reelle værdi i handel og vandel, og at den offentlige vurdering blev reguleret i overensstemmelse hermed i forbindelse med beregning af tinglysningsafgiften.

Den 6. december 2013 blev skødet vedrørende klagerens erhvervelse af ejendommen tinglyst.

I afgørelse af 14. januar 2014, der har overskriften ”Ny vurdering af ejendommen (§ 4-vurdering)”, har SKAT vurderet ejendommen til 1.150.000 kr., jf. vurderingslovens § 4. Af afgørelsen fremgår, at ejendommen er vurderet ud fra dens tilstand på vurderingsdagen, og at prisforholdene pr. 1. oktober 2013 er brugt. Endvidere fremgår af afgørelsen, at der er foretaget en ny vurdering på grund af, at det i henhold til den fremsendte købsaftale fremgår, at ejendommen er overtaget med ansvarsfraskrivelse under hensyn til, at sælger er et dødsbo. Endvidere er der ifølge tilstandsrapporten adskillige K2 og K3, herunder fugtgennemtrængning til andre konstruktioner med følgeskader. Loftbeklædningen er endvidere ikke brandmæssigt egnet, der er trænedbrydning i sternplader, og køkkenet er nedslidt.

Vurderingerne pr. 1. oktober 2013 skete ved videreførelse af vurderingerne pr. 1. oktober 2011 med reduktion på 2,5 pct., jf. vurderingslovens § 42.

I forbindelse med tinglysningen af skødet blev der betalt tinglysningsafgift på 12.460 kr. Afgiften blev beregnet ud fra et afgiftsgrundlag på 1.800.000 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 4.

Klagerens advokat har på klagerens vegne anmodet SKAT om godtgørelse af tinglysningsafgift med et beløb på 3.900 kr., svarende til differencen mellem afgiften opgjort på grundlag af vurderingen på 1.800.000 kr. og afgiften opgjort på grundlag af § 4-vurderingen på 1.150.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået klagerens anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift.

Afgørelsen er begrundet således:

”Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2 kan der ske godtgørelse af tinglysningsafgift, hvis en ejendomsværdi efterfølgende nedsættes som følge af en klage. Det er dog en betingelse, at ejendomsværdien er påklaget inden tinglysning af skødet.

En klage over ejendomsvurderingen er defineret i skatteforvaltningslovens kapitel 15 ”Klage til vurderingsankenævnet”. Ved de almindelige vurderinger skal klagen være modtaget senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 2. Ifølge lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002 vurderes enfamilieejendomme i ulige år.

Af ejendomsvurderingens afgørelse af 14. januar 2014 fremgår, at der er foretaget en § 4-vurdering af ejendommen.

Er ejendommen omvurderet efter vurderingslovens § 3 eller § 4 kan den ændrede ejendomsværdi anvendes til at beregne tinglysningsafgiften, såfremt den endelige afgørelse om ændringen er afsendt før skødet anmeldes til tinglysning. En anmodning om en § 4-vurdering er ikke en klage over vurderingen, og er dermed ikke omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2. En § 4-vurdering skal derfor altid foreligge i sin endelige form ved anmeldelsen af skødet til tinglysning for at kunne anvendes som afgiftsgrundlag. Se SKATs Juridiske Vejledning, Tinglysningsafgift, afsnit E.B.3.1.2.6 Ejendomsværdien

Skødet er tinglyst den 6. december 2013 og den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering er vurderingen pr. 1. oktober 2011 på i alt 1.800.000 kr.

§ 4-vurderingen på 1.150.000 kr. bliver meddelt den 14. januar 2014 og forelå derfor ikke på tidspunktet for skødets tinglysning. Den ændrede vurdering kan således ikke bruges til beregning af afgift.

Afgiften skal derfor beregnes ud fra ejendomsvurderingen på 1.800.000 kr., svarende til 12.460 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens advokat har fremsat påstand om, at klagerens skal godtgøres et beløb på 3.900 kr. i tinglysningsafgift, idet tinglysningsafgiften alene skal beregnes af den konkrete købesum og ikke af den på købsaftaletidspunktet eller på tinglysningstidspunktet foreliggende officielle ejendomsværdi.

Til støtte for påstanden er anført:

”Det gøres gældende, at klager har været berettiget til at gå ud fra, at det var den konkret fastlagte pris i den konkrete købsaftale, der skulle være styrende som beregningsgrundlag for afgiften, og ikke den officielle ejendomsvurdering. Det bemærkes, at købsaftalen er udtryk for etablering af en aftale mellem helt uafhængige parter, og derfor må opfattes som et reelt udtryk for markedsværdien.

Klager har fremsat ønsket om tilretning af beregningsgrundlaget inden tinglysning finder sted og til Deres supplerende information vedhæftes udskrift af Tinglysningsrettens registrering af

ejerskiftet blandt andet indeholdende datering for tinglysning. Bilag 8.

Det er klagers opfattelse, at det krav Skat fremsætter om, at der kun kan blive tale om kompensation ”når klagen er indgivet før skødet anmeldes til tinglysning” må være udtryk for en misforståelse i ekspeditionsmæssig sammenhæng.

Der kan opstå situationer, hvor parternes købsaftale med det samme skal konverteres til en reel gennemførelse af tinglysningen, og hvor man ikke kan nå at fremsende ansøgning om nedjustering af afgiftsgrundlaget – og en sådan konkret situation må ikke fratage den afgiftspligtige muligheden for at få tilrettet det afgiftspligtige beløb til det i situationen billigst mulige.

I den konkrete situation henledes opmærksomheden på, at der via mailbrevet af 18. november 2013 er søgt om tilretning af afgiftsgrundlaget, hvilket må opfattes – i hvert fald i tinglysningsafgiftsmæssig forstand – som sammenligneligt med en klage over vurderingen.

Det gøres gældende, at overtagelsesdagen i købsaftalen er fastlagt til den 1. jan. 2014, hvorfor en tinglysningsmæssig gennemførelse ikke kunne afvente Skats afgørelse.

Herudover vedhæftes en anonymiseret afgørelse fra Skat bilag 9 vedrørende et for klager at se helt parallelt forløb, hvor Skat har meddelt accept af en afgiftskorrektion, som i sammenligning med nærværende konkrete klage endda vedrørte et forhold, hvor afgiftsforskellen var betydeligt mindre.

Når henses til de aktuelt gældende regler for beregning af afgift, bør klagers ønske om kompensation ligeledes imødekommes.”

Den fremlagte anonymiserede afgørelse (bilag 9)

Den af klagerens advokat fremlagte anonymiserede afgørelse (bilag 9) er en afgørelse af 11. februar 2014, hvor SKAT godkender, at advokatfirmaet som registreret efter storkundeordningen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 17, jf. kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011, kan modregne et beløb, som advokatfirmaet har indgivet anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift af, i regnskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, har følgende ordlyd:

”Er der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom betalt afgift af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, jf. § 4, stk. 2, og er denne ejendomsværdi senere nedsat som følge af klage, godtgøres den for meget betalte afgift efter anmodning. Det er en betingelse for godtgørelse, at ejendomsværdifastsættelsen er påklaget inden tinglysningen.”

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 295 af 11. april 2011. Det fremgår af forarbejderne (bemærkningerne til lovforslag nr. L 123 2010/1) vedrørende bestemmelsens baggrund, at det efter de hidtidige regler ofte var vurderingsmyndighedernes sagsbehandlingstid i forbindelse med klage over ejendomsvurderingen, der var afgørende for, om en ændret ejendomsvurdering kunne anvendes ved beregning af tinglysningsafgiften. Dette opfattedes ofte af borgeren som uretfærdigt og havde derfor givet anledning til en lang række klager over opgørelsen af tinglysningsafgiften. Det blev derfor foreslået, at der indsattes en mulighed for godtgørelse (tilbagebetaling) efter anmodning af den afgift, der var indbetalt for meget, i den situation, hvor ejeren inden skødets tinglysning havde påklaget ejendomsværdien, men først efter skødets tinglysning fik meddelelse fra vurderingsmyndigheden om den ændrede (nedsatte) vurdering.

Af forarbejderne til tinglysningsafgiftsloven (lovforslag nr. L 208 1998/1) fremgår, at udgangspunktet for Stempeludvalgets overvejelser omkring en ny registreringsafgift var den enklest mulige afgiftsmodel. Dette var primært søgt opnået gennem et snævert afgiftspligtigt område med kun få afgiftsundtagelser. Det var imidlertid også tilstræbt, at administrationen af den nye lov blev så enkel som mulig.

SKATs afgørelse af 14. januar 2014 er en omvurdering efter vurderingslovens § 4 af ejendommen.

Vurderingslovens § 4 har følgende ordlyd:

”Enhver selvstændigt vurderet ejendom samt ethvert ikke selvstændigt vurderet areal, der opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, 2 eller 3, for at kunne vurderes selvstændigt, kan på begæring af ejeren - når de i § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede betingelser foreligger, på begæring af hver af parterne i salget - forlanges optaget til vurdering (omvurdering) til enhver tid uden for de almindelige vurderinger, jf. dog § 45, stk. 3. Begæring om sådan vurdering skal fremsættes skriftligt, og såfremt der for ejendommen skal indgives vurderingsskema, jf. § 38, stk. 2, er foretagelsen af vurderingen betinget af, at skema indgives inden en af told- og skatteforvaltningen fastsat frist.

Stk. 2. Såfremt en begæring om vurdering i henhold til stk. 1 angår et areal, der hidtil har været vurderet som del af en ejendom, men sådant areal som følge af sammenlægning skal vurderes sammen med andet areal, jf. § 8, stk. 1, 2, 3 og 4, må den sammenlagte ejendom optages til vurdering.

Stk. 3. Ved vurderingerne i henhold til stk. 1 og 2 er det med de af bestemmelserne i § 12 og § 14, stk. 3, følgende modifikationer ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet, der skal lægges til grund ved ansættelsen. Ansættelserne foretages efter prisforholdene pr. vurderingsterminen ved senest forudgående almindelige vurdering, jf. dog § 45, stk. 1.

Stk. 4. Begæring om vurdering i henhold til stk. 1 skal indgives til told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan træffe bestemmelse om formen for begæringen og om, hvilke dokumenter og oplysninger der skal medfølge. Vurderingerne skal foretages uden ufornødent ophold.

Stk. 5. Udgifterne ved vurderinger, der finder sted efter begæring i henhold til stk. 1, afholdes af den, der har begæret vurderingen. Ansættes ejendomsværdien eller grundværdien mindst 10 pct. lavere end ved nærmest forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det offentlige. For hver vurdering efter 1. pkt. betales et grundbeløb på 358,12 kr. Grundbeløbet er i niveau 1. oktober 1997 og reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af tjenestemandslønninger.”

Vurderingslovens § 8, stk. 3, 3. punktum, har følgende ordlyd:

”Er der ved frivillig overdragelse mod vederlag sket salg af et areal, der opfylder betingelserne for at kunne vurderes selvstændigt, kan såvel sælgeren som køberen, når erhvervelsesdokumentet er udstedt, forlange det pågældende areal særskilt vurderet, medmindre arealet er blevet sammenlagt med andet køberen tilhørende areal, og de sammenlagte arealer skal samvurderes i medfør bestemmelserne i stk. 1 og 4.”

Det bemærkes, at en omvurdering efter vurderingslovens § 4 således foretages på grundlag af ejendommens tilstand på tidspunktet for omvurderingen og ikke som ved en klagesag over den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på grundlag af tilstanden pr. vurderingsterminen for denne (den påklagede) ejendomsvurdering.

Landsskatteretten finder, at der hverken i lovens ordlyd, forarbejderne eller i øvrigt er grundlag for at udstrække tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, til at omfatte situationer som den omhandlede, hvor der er foretaget en omvurdering efter vurderingslovens § 4.

For så vidt angår den af klagerens advokat fremlagte anonymiserede afgørelse (bilag 9) bemærkes, at adgangen til under storkundeordningen at fratrække/modregne beløb, som der i den pågældende periode er indgivet anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift af, er fastsat i bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011, § 26, stk. 1.

Såfremt anmodningen om godtgørelse af beløbet afslås, skal beløbet indbetales til SKAT igen.

Allerede fordi den fremlagte anonymiserede afgørelse (bilag 9) er en afgørelse, hvor SKAT godkender, at der efter storkundeordningen kan fratrækkes/modregnes et beløb, som der er indgivet anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift af, i regnskabet, og ikke en afgørelse, hvorved der ydes godtgørelse af tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, kan afgørelsen ikke føre til et andet resultat i nærværende tilfælde.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.