Kendelse af 05-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-09-2016

Sagen drejer sig om opkrævning af øl- og vinafgift og mineralvandsafgift på i alt 4.747 kr., da SKAT har fundet, at indførslen af afgiftspligtige varer ikke er til eget brug.

Landsskatterettenstadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 3. oktober 2013 blev en varevogn ført af klageren udtaget til kontrol ved grænsepassagen ved [...], og SKAT konstaterede i den forbindelse, at der i varevognen befandt sig følgende mængder øl og sodavand:

288 ds. sodavand a 33 cl

360 ds. sodavand a 33 cl, sukkerfri

3528 ds øl a 33 cl

378 ds. cider a 33 cl

Der er over for Landsskatteretten fremlagt en kvittering fra boligselskabet [virksomhed1] for leje af en stor sal den 30. november 2013. Kvitteringen er ikke udfyldt i felterne vedrørende dato for kvittering og for underskrift.

SKATs afgørelse

Der er opkrævet øl- og vinafgift og mineralvandsafgift med i alt 4.747 kr.

Der er som begrundelse herfor anført følgende:

”Ved opkrævning af afgifter for punktafgiftspligtige varer, som privatpersoner indfører til Danmark fra en anden EU-medlemsstat, er danske myndigheder underlagt retningslinjerne i EU. Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget et direktiv af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF.

Det fremgår af direktivet, at når punktafgiftspligtige varer anskaffes af privatpersoner til eget brug, og de selv transporterer dem til en anden medlemsstat, bør punktafgiften betales i den medlemsstat, hvor varerne er anskaffet, ifølge princippet for det indre marked.

I direktivets kapitel V, Punktafgiftspligtige varers bevægelse efter overgang til forbrug og beskatning heraf, fremgår det i afdeling I, Anskaffelser foretaget af privatpersoner, i artikel 32

(...)

Danmark har i den forbindelse valgt at henholde sig til mængderne fastsat af EU, og derfor kan indførsler af punktafgiftspligtige varer, som overstiger de nævnte mængder ikke umiddelbart anses for at være indført til eget brug.

Det fremgår af lovgivningen, at privatpersoner ved indrejse fra et andet EU-land frit kan medføre varer, når varerne dér er pålagt nationale afgifter og på betingelse af, at varerne er medført til Danmark til eget brug. Der er dog fastsat en vejledende mængde for, hvad der kan anses for eget brug. De vejledende mængder for drikkevarer er fastsat til 110 liter øl, 90 liter vin og 10 liter spiritus.

Mineralvand er ikke omfattet af førnævnte direktiv, og der er derfor ikke fastsat en vejledende mængde. Af praktiske årsager anvendes den vejledende mængde for øl som udgangspunkt vurderingen af mængden af mineralvand.

SKATs foreløbige afgørelse

På baggrund af retningslinjerne i direktivet fra EU er det SKATs opfattelse, at der ikke kan være tale om indførsel af punktafgiftspligtige varer til eget brug.

SKAT har derfor beregnet afgifterne i overensstemmelse med ovenstående beregning.

SKAT betragters indførslen af varerne, for overtrædelser af øl- og vinafgiftsloven og mineralvandsafgiftsloven, idet [person1] heller ikke er registeret som varemodtager for de enkelte afgifter.

(...)”

SKAT har opgjort afgiftsbeløbene således:

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at den pågældende opkrævning af afgifter på 4.747 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Der er til støtte herfor anført følgende:

”(...)

([person1]) indbragte den 3. oktober 2013

288 ds. sodavand a 33 cl

360 ds. sodavand a 33 cl, sukkerfri

3528 ds øl a 33 cl

378 ds. cider a 33 cl

fra Tyskland til hans og hans børns fødselsdagsfest, der skulle afholdes den 3. november 2013.

Fødselsdagsfesten, der var en samlet 125 fødselsdagsfest for klageren og dennes børn skulle afholdes denne dato, hvor man havde lejet salen i [virksomhed1] lokaler på [adresse1], men plads de forventede mange gæster.

Lejeaftalen med ([person1]) datter, ([person2]), omhandlende disse lokaler vedlægges som bilag 2.

(...).”

Landsskatterettens afgørelse

Indførsel af punktafgiftspligtige varer:

Det fremgår af toldlovens § 11, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen opkræver punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde, ud over hvad der kan anses for at være indført til eget brug. Told- og skatteforvaltningen fører den fornødne kontrol hermed. Efter bestemmelsens stk. 4, kan told- og skatteforvaltningen kan fastsætte retningslinjer til brug for vurderingen af, om de i stk. 1 og 2 anførte varer kan anses for at være til eget brug.

Det fremgår af artikel 32 i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (cirkulationsdirektivet), at:

”1. Punktafgiften for punktafgiftspligtige varer, som en privatperson anskaffer til eget brug og selv transporterer fra en medlemsstat til en anden, forfalder kun i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer anskaffes.

2. For at kunne fastslå, om de i stk. 1 omhandlede punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, skal medlemsstaterne mindst tage hensyn til følgende:

3. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne opstille vejledende mængder, men kun for at godtgøre ovennævnte forhold. Disse vejledende mængder må ikke være mindre end:

4. Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugsmedlemsstaten ved køb af mineralolier, der allerede er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, hvis disse varer transporteres af en privatperson eller på dennes vegne ved anvendelse af atypiske transportformer.

I dette stykke betragtes som ”atypisk transportform” andre måder at transportere brændstof på end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk samt andre måder at transportere flydende brændsel på end erhvervsmæssigt i tankbiler.”

Det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning på tidspunktet for indførslen af de pågældende varer, afsnit E.A.1.4.3., at:

”Ved indrejse fra andre EU-lande kan punktafgiftspligtige varer medbringes afgiftsfrit, men på betingelse af

(...)

Ved SKATs bedømmelse af, om punktafgiftspligtige varer er til eget brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtig, vil der indgå en række forhold bl.a.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige.

(...)

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, f.eks. hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet (...)

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter, fastsat nogle vejledende mængder, jf. art. 32, stk. 3, i Rådets direktiv 2008/118/EF (cirkulationsdirektivet).

De vejledende mængder er for

(...)

Transportformen kan eventuelt også medføre, at indførslen ikke kan anses for ”egen medbringelse”, f.eks. hvor den rejsende og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.

(...)

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, f.eks. chokolade, sodavand eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden punktafgift er over 80 kr.”

Det fremgår af SKM 2013.52.VLR., at retten kunne lægge til grund, at en del af de medbragte øl var til privat brug, og på baggrund af bevisførelsen blev denne mængde skønsmæssigt fastsat til 110 liter.

Øl- og vinafgift

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, at der skal betales afgift af øl og vin her i landet efter de i loven nærmere opregnede satser.

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 4, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2 ydes afgiftsfritagelse bl.a. af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Det fremgår af EU-Rådets direktiv 08/118, at medlemsstaterne kan opstille vejledende mængder for indførelsen af varer beregnet til eget brug, der for så vidt angår øl ikke må være mindre end 110 liter, jf. artikel 32, stk. 3.

Mineralvandsafgift:

Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 1 i den dagældende lov om afgift af mineralvand (mineralvandafgiftsloven), at der skal svares afgift af mineralvand, og afgiften skal svares i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. lovens § 10 a, stk. 1.

Det lægges til grund, at klageren har indført henholdsvis 3.528 dåser øl a 33 cl. (1.176 liter) og 648 dåser sodavand a 33 cl (216 liter), samt 378 dåser cider a 33 cl. (126 liter) fra Tyskland.

Landsskatteretten finder, at det indførte kvantum af de pågældende drikkevarer på 304 liter øl og 680 liter sodavand ikke kan antages at være bestemt til klagerens eget brug, idet mængden ligger væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, 3. pkt., hvor den vejledende mængde for øl er sat til 110 liter og SKATs administrative praksis med en vejledende mængde cider og sodavand på hver 110 liter.

Da den vejledende mængde er væsentligt overskredet, har klageren bevisbyrden for, at varerne er indført til eget brug. Klageren har hertil forklaret, at den pågældende mængde er indført med henblik på en fælles 125 års fødselsdagsfest for klageren og dennes 3 børn, og der er i den forbindelse fremlagt en kvittering for en lejekontrakt af en festsal den 30. november 2013.

Landsskatteretten finder, at den fremlagte kvittering ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation for afholdelse af den pågældende fødselsdagsfest, da den hverken er dateret eller underskrevet, ligesom den ikke er understøttet af anden form for dokumentation for, at festen faktisk var blevet afholdt.

Det er derfor ikke godtgjort, at den pågældende mængde øl, cider og sodavand var indført med henblik på afholdelse af den nævnte fødselsdagsfest. Dette gælder herefter for hele den indførte mængde.

Den indførte mængde øl og cider er dermed afgiftspligtig efter øl- og vinafgiftslovens §§ 1, stk. 1, og 3, stk. 1, idet dens indførsel ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2. Den indførte mængde sodavand er på tilsvarende måde afgiftspligtig efter mineralvandsafgiftslovens § 10a, stk. 1.

SKATs afgørelse om opkrævning af 4.747 kr. stadfæstes derfor.