Kendelse af 04-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

SKAT Nordsjælland har truffet afgørelse om, at virksomheden skal betale yderligere 321.316 kr. i registreringsafgift for 8 køretøjer, der blev parallelimporteret i perioden 7. december 2010 til 9. juli 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKAT Nordsjællands afgørelse for så vidt angår 7 af de omhandlede køretøjer. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse vedrørende køretøj nr. 3 (stelnummer [...1]), idet mindstebeskatningsprisen kan anvendes som afgiftsgrundlag for dette køretøj.

Faktiske oplysninger

Virksomheden, [virksomhed1], har i perioden 10. december 2010 til 9. juli 2011 anmeldt 8 køretøjer til afgiftsberigtigelse hos SKAT i forbindelse med parallelimport af disse køretøjer. Det drejer sig om 6 køretøjer af mærket Volkswagen Polo samt 2 køretøjer af mærket VW Golf.

Køretøjerne blev parallelimporteret fra den tyske virksomhed, [virksomhed2] GmbH KG (herefter [virksomhed2]), der varetager køb og salg af beskadigede køretøjer. I forbindelse med importen til Danmark blev køretøjerne afgiftsberigtiget som nye køretøjer.

Virksomheden har beregnet registreringsafgiften på grundlag af fremlagte købsfakturaer fra [virksomhed2], og til brug for beregningen blev SKATs hjælpeskemaer vedrørende parallelimport anvendt (indkøbsprisen, moms og 9 pct. avance).

Det drejer sig om følgende 8 køretøjer:

Køretøj 1, anmeldt til registrering den 9. juli 2011

Registreringsnummer:[reg.nr.1]

Stelnummer:[...2]

Mærke:VW

Model:Polo

Dato på købsfaktura: den 8. juni 2011

Kilometerstand ved salg den 20. september 2011:1900

Køretøj 2, anmeldt til registrering den 23. februar 2011

Registreringsnummer:[reg.nr.2]

Stelnummer:[...3]

Mærke:VW

Model:Polo

Dato på købsfaktura: 25. januar 2011

Kilometerstand ved salg den 24. februar 2011:100

Køretøj 3, anmeldt til registrering den 30. maj 2011

Registreringsnummer:[reg.nr.3]

Stelnummer:[...1]

Mærke:VW

Model:Polo

Dato på købsfaktura: 13. april 2011

Kilometerstand ved import: 1500

Kilometerstand ved salg den 22. juni 2011:1640

Køretøj 4, har været registreret til virksomheden som ejer/bruger fra den 24. juni 2011 til den 1. juli 2011

Registreringsnummer:[reg.nr.4]

Stelnummer:[...4]

Mærke:VW

Model:Polo

Dato på købsfaktura: 13. april 2011

Kilometerstand ved import: 1300

Kilometerstand ved salg den 27. juni 2011:1300

Køretøj 5, anmeldt til registrering den 19. april 2011

Registreringsnummer:[reg.nr.5]

Stelnummer:[...5]

Mærke:VW

Model:Polo

Dato på købsfaktura: 4. februar 2011

Kilometerstand ved salg den 30. maj 2011:500

Køretøj 6, anmeldt til registrering den 7. december 2010

Registreringsnummer:[reg.nr.6]

Stelnummer:[...6]

Mærke:VW

Model:Golf

Dato på købsfaktura: 17. november 2010

Kilometerstand ved salg den 6. april 2011:2300

Køretøj 7, anmeldt til registrering den 23. februar 2011

Registreringsnummer:[reg.nr.7]

Stelnummer:[...7]

Mærke:VW

Model:Golf

Dato på købsfaktura: 25. januar 2011

Kilometerstand ved salg den 25. april 2011:250

Køretøj 8, anmeldt til registrering den 23. februar 2011

Registreringsnummer:[reg.nr.8]

Stelnummer:[...8]

Mærke:VW

Model:Polo

Dato på købsfaktura: 25. januar 2011

Kilometerstand ved salg den 26. februar 2011:50

Virksomheden har oplyst, at køretøjerne med nr. 4, 5, 6 og 7 har været udtaget som demobiler i virksomheden.

For køretøj nr. 5 og 7 (stelnummer [...5] og [...7]) har [person1] personligt været registreret som ejer/bruger af køretøjerne i forbindelse med indregistrering af køretøjerne.

For køretøj nr. 4 (stelnummer [...4]) har virksomheden, [virksomhed1], været registreret som ejer/bruger af køretøjet i 7 dage i perioden fra den 24. juni 2011 til den 1. juli 2011. Det fremgår af henholdsvis købs- og salgsfaktura, at køretøjets kilometerstand var 1.300 km. ved både import og ved videresalg af dette.

Køretøj nr. 3 (stelnummer [...1]) havde ved parallelimport den 13. april 2011 en kilometerstand på 1500 km, mens kilometerstanden ved salg af køretøjet den 22. juni 2011 var 1640 km. Køretøjet har været indregistreret til virksomheden.

Alle de omhandlede køretøjer er efterfølgende solgt videre til købere her i landet til en højere pris end indkøbsprisen.

Der blev betalt sikkerhedsstillelse for registreringsafgiften beregnet ud fra købsfakturaer og SKATs hjælpeskemaer vedrørende parallelimport, idet registreringsafgiften ikke umiddelbart kunne godkendes af SKAT på grund af lav fakturapris, og da køretøjerne ifølge købsfakturaer var brandskadede.

Landsskatteretten traf den 20. september 2013 afgørelse om, at de 8 omhandlede køretøjer skulle afgiftsberigtiges som nye, da samtlige køretøjer ved importen havde kørt under 2.000 km, og at køretøjernes stand ikke udelukkede, at køretøjerne kunne sælges som nye. Landsskatteretten fandt på den baggrund, at de pågældende køretøjer skulle anses som nye, og at den afgiftspligtige værdi skulle opgøres efter registreringsafgiftslovs § 8.

SKAT har efterfølgende i den påklagede afgørelse foretaget nye afgiftsberigtigelser for hvert af de 8 køretøjer, således at virksomheden skal betale i alt 321.316 kr. i yderligere registreringsafgift.

SKATs afgørelse

SKAT har i afgørelse af 24. februar 2014 opkrævet virksomheden 321.316 kr. i yderligere registreringsafgift for 8 køretøjer, idet SKAT har vurderet, at disse køretøjer var afgiftsberigtiget på et forkert grundlag.

Der fremgår bl.a. følgende begrundelse af SKATs sagsfremstilling i sagen:

”...

SKATs forslag til ændring

SKAT finder at køretøjerne er afgiftsberigtiget på forkert grundlag da det er fakturasalgsprisen

jf. § 9 stk. 2 der skal afgiftsberigtiges efter. SKAT har derfor fastsat reguleringen til 321.316 kr. i manglende registreringsafgift. Beregningen af den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er foretaget af SKAT – Motorkompetencecenter Høje [by1].

...

SKATs endelige afgørelse.

Det indsendte materiale ændrer ikke SKATs opfattelse af at køretøjerne skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 8 jf. Landsskatterettens afgørelse af 20. september 2013.

SKAT finder derfor, at køretøjerne er afgiftsberigtiget på et forkert grundlag.

SKAT opkræver 321.316 kr. i registreringsafgift. Beløbet er fastsat af SKAT – Motorkompetencecenter [by1].

...”

SKAT har i mail af 30. marts 2017 anerkendt, at køretøj nr. 3 med stelnummer [...1] har været udtaget til demobil i virksomheden, og at køretøjet derfor skal afgiftsberigtiges på baggrund af mindstebeskatningsprisen, som består af importpris tillagt moms og 9 pct. avance. Der fremgår bl.a. følgende, at SKATs mail:

”...

Styresignalet SKM2016.272.SKAT medfører ikke i sig selv, at SKAT ændrer opfattelse i sagen. Dog er det nu SKATs opfattelse, at afgiftsberigtigelsen for køretøjet [...1] skal ske med udgangspunkt i klagers indkøbspris + moms + 9 % avance (som påstået af klager), idet køretøjet har været udtaget som demobil i klagers virksomhed.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at registreringsafgiften for de 8 omhandlede køretøjer skal nedsættes med 321.316 kr., da virksomheden i forbindelse med import af de omhandlede køretøjer har afgiftsberigtiget disse på et korrekt grundlag. Subsidiært skal registreringsafgiften nedsættes med 178.148 kr., da 4 af køretøjerne har været anvendt som demobiler.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”...

Klager har afgiftsberigtiget de parallelimporterede 8 køretøjer på korrekt grundlag og der er ikke grundlag for at tilsidesætte den afgiftsberigtigelse som er sket jf. Landsskatterettens kendelse af den 23. september 2013.

SKATs afkrævning er i strid med Landsskatterettens praksis, som bl.a. refereret i SKM 2004.180 LRS.

Landsskatteretssagen er tillige omtalt i en nyere domstolsafgørelse refereret i SKM 2013.282 BR.

I SKM2013.282BR udtalte retten bl.a. følgende med mine understregninger:

”Af punktafgiftsvejledning 2009-1. E.1.5.1 fremgår om SKM2004.180.LSR følgende:

"...

Afgørelser fra Landsskatteretten

Landsskatteretten har, jf. SKM2004.180.LSR, truffet afgørelse i en sag om, hvorvidt en allerede anmeldt standardpris for et køretøj skal benyttes, eller om en parallelimportør kan afgiftsberigtige på grundlag af en faktisk (og lavere pris end den anmeldte mindstebeskatningspris) indkøbspris tillagt 9 pct. avance og moms.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår bl.a., at registreringsafgiftslovens § 9 ikke ses at være til hinder for, at afgiftsberigtigelse sker på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, såfremt betingelserne i lovens § 8 er opfyldt. Endvidere ses § 9 heller ikke at være til hinder for, at en sådan afgiftsberigtigelse foretages af en anden forhandler/importør end den, som har foretaget en eventuel anmeldelse efter § 9, stk. 1 (anmeldt standardpris), blot afgiftsberigtigelsen også opfylder betingelserne i § 8.

Kendelsen betyder, at afgiftsberigtigelsen af fabriksnye motorkøretøjer med anmeldt standardpris, nu også kan ske på grundlag af en parallelimportørs faktiske indkøbspris tillagt minimum 9 pct. avance.

Det gælder i de tilfælde, hvor prisen herved ligger under den mindstebeskatningspris, der fremgår af standardprisanmeldelsen (importørvirksomhedens indkøbspris tillagt 9 pct. avance).

En parallelimportør vil således kunne afgiftsberigtige køretøjer på grundlag af sin faktiske indkøbspris tillagt 9 pct. avance og moms.

..."

Efter SKM2004.180.LSR er det muligt at bruge fakturaprisen ved parallelimport.

Skatteministeriet tabte derfor sagen på baggrund af rettens rene danske internretlige vurdering, som betød at fakturaprisen skulle lægges til grund.

***

Antages det som af SKAT foreslået at afgiften ikke beregnes på baggrund af køretøjets fakturapris ved parallelimporten udgør dette en hindring for den frie bevægelighed som er i strid med artikel 34 TEUF.

SKATs forslag til afkrævning betyder således at et køb i form af parallelimport fra en vareudbyder i anden EU-medlemsstat, vil have negativ betydning for den konkurrencemæssige situation i medlemsstaterne, hvilket begrænser konkurrencen i EU. Dette er klart ulovligt.

SKATs forslag til afkrævning af afgift medfører endvidere en ulovlig favorisering af indenlandske vareudbydere, hvilket tillige er i strid med EU-retten.

I medfør af artikel 34 TEUF er sådanne hindringer som ovenfor som direkte eller indirekte kan berøre den fri bevægelighed ulovlige.

Dette er fastslået i utallige afgørelser herunder i Dassonvillesagen (Sag 8/74, Dassonville, Sml. 1974, s. 837), hvor domstolen udtalte:

”Enhver af medlemsstaternes bestemmelser for handelen, som direkte eller indirekte, øjeblikkeligt eller potentielt kan hindre samhandelen i Fællesskabet må betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative indførselsrestriktioner.”

Domstolen understregede endvidere at det, der er vigtigst for, om en national foranstaltning er dækket af artikel 34 TEUF, er dens virkning (... som direkte eller indirekte, øjeblikkeligt eller potentielt kan hindre ...), hvorfor en foranstaltnings diskriminerende aspekt ikke længere er den afgørende faktor for anvendelse af artikel 34 TEUF. Domstolen syntes at finde det klart, at ikke blot åbenlyst diskriminerende foranstaltninger men også de mere skjulte foranstaltninger er egnede til at skabe hindringer for handelen med varer mellem medlemsstaterne.

Domstolens afgørelse i Cassis de Dijonsagen bekræftede det, der tidligere var slået fast i direktiv 70/50/EØF og i ovennævnte Dassonville dom at det må anerkendes, at der kan være forskel på medlemsstaternes nationale regler, og at dette kunne vare til hinder for varehandelen herunder, at artikel 34 TEUF også omfatter nationale foranstaltninger, som bliver anvendt på hjemlige og importerede varer.

Derfor kan det konkluderes, at artikel 34 TEUF ikke kun finder anvendelse på nationale foranstaltninger, som forskelsbehandler importerede varer, men også på dem, som i lovgivningens ordlyd forekommer at blive anvendt ens på både hjemlige og importerede varer (herunder som i denne sag køretøjer).

Disse regler omtales sommetider som foranstaltninger, der anvendes ”uden forskel” jf. Sag C-110/05, Kommissionen mod Italien, Sml. 2009 I, s. 519, præmis 35.

Således er der tale om foranstaltninger i det danske retssystem som diskriminerer retten til parallelimport, idet der hvis SKATs afgørelse opretholdes ikke er noget incitament til at fortage parallelimport af biler til Danmark, hvilket netop er en af de konkurrencemæssige parametre som bærer de EU retlige frihedsrettigheder, herunder retten til fri bevægelighed.

Endvidere er der tale om at SKATs afgørelse og regelanvendelse tilgodeser autorisede forhandlere, hvilket heller ikke er foreneligt med EU retten.

På baggrund af ovennævnte hensyn til EU-retten må SKATs afgørelse vedrørende afkrævning tillige afvises.

***

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende at fire af bilerne jf. bilag 3, 7 – 9 har været indregistreret som demobiler i klagers virksomhed.

Den afgiftspligtige værdi skal således ikke beregnes på grundlag af prisen ved salg til slutbruger.

Efter § 8, stk. 1, i registreringsafgiftsloven er tidspunktet for køretøjets første registrering afgørende i den henseende. Demobilerne er faktisk anvendt i virksomheden, hvorfor klager er bruger på registreringstidspunktet. Der er ikke hjemmel til en anden fortolkning for så vidt angår den periode hvor bilerne er registreret.

...”

Motorstyrelsens udtalelse af 20. januar 2020

SKAT, nu Motorstyrelsen, har i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten afgivet sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse i sagen, herunder at køretøj nr. 3 har været udtaget som demobil i virksomheden.

Der fremgår bl.a. følgende af Motorstyrelsens bemærkninger:

”...

Hovedreglen for afgiftsberigtigelse af nye køretøjer fremgår af registreringsafgiftslovens (REGAL) § 8, stk. 1. Herefter er den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet.

Nye køretøjers afgiftspligtige værdi er således køretøjets salgspris til bruger inkl. moms. Der er i § 8, stk. 1, 2. og 3. pkt. værnsregler hvorefter den afgiftspligtige værdi ikke kan værdiansættes til en lavere pris end den pris, der er betalt for køretøjet og at der i den afgiftspligtige værdi altid indregnes 9 % avance.

Ved salg af nye køretøjer til bruger her i landet kan ikkeanvendes indkøbspris plus 9 %, her skal anvendes køretøjets salgspris.

Motorstyrelsen har ikke bemærkninger til, at køretøj nr. 3 anses for at være anvendt som demobil og derfor kan afgiftsberigtiges som udtaget til eget brug.

Motorstyrelsen finder, at de øvrige køretøjerne ikke har været anvendt som demobiler, idet bilerne dels ikke har været anvendt i klagers virksomhed. At [person1] virksomhed er en personlig ejet virksomhed medfører ikke, at der sker identifikation mellem denne og [person1] personligt.

...”

Virksomhedens udtalelse af 28. januar 2020

Virksomhedens repræsentant har i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten afgivet sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen samt Motorstyrelsens bemærkninger hertil. Repræsentanten kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse i sagen.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”...

Det bestrides at Skatteankestyrelsens indstilling i sagen er udtryk for gældende ret i forhold til den retsstilling som var gældende i perioden 10. december 2010 – 13. juli 2011.

...

Som det er anført af klager, hvilket da også er ubestridt, vedrører denne sag køretøjer, som er afgiftsberigtigede fra den 10. december 2010 til 13. juli 2011, jf. den indbragte afgørelse (Bilag 1) side 3 – 4.

Sagen skal således bedømmes efter den lovgivning som gjaldt før indførelsen af Lov nr. 411 af 11/05/2012, hvor registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 fik følgende tilføjelse:

I § 8, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

”Den afgiftspligtige værdi må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet,

jf. dog § 9, stk. 4.”

Der var således i 2010 – 2011 ikke hjemmel til at lægge vægt på hvad der senere betales for bilen når denne sælges til slutbrugeren. Bestemmelse indføres netop først ved ovennævnte lovgivning i 2012. Skatteankestyrelsens henvisning til punktafgiftsvejledningen fra 2010 kan heller ikke ændre på at der ikke var hjemmel til at tillægge slutbrugers pris vægt, i den relevante periode i 2010 – 2011 i et tilfælde som nærværende.

...

Klager har netop afgiftsberigtiget køretøjerne på baggrund af den udenlandske købsfaktura med de tillæg der gælder efter loven, hvilket jf. ovenstående var hjemlet frem til lovændringen i 2012.

...”

Retsmødet

Som et nyt anbringende anførte repræsentanten på retsmødet, at klageren under alle omstændigheder har opnået en retsbeskyttet forventning om at få lov til at afgiftsgiftsberigtige på grundlag af mindstebeskatningsprisen. Klageren havde således af SKAT fået udleveret et skema med fortrykte rubrikker, som han udfyldte med oplysninger om mindstebeskatningsprisen. På grundlag heraf måtte han tro, at dette var afgiftsgrundlaget. Også som et nyt anbringende gjorde repræsentanten gældende, at SKAT i sin afgørelse har medtaget reparationer og ekstraudstyr, hvilket medfører en forkert beregning af registreringsafgiften for køretøjerne.

Hertil bemærkede Motorstyrelsen på retsmødet, at der altid skal beregnes en mindstebeskatningspris for et køretøj, der skal indregistreres, hvorfor det anvendte skema ikke kan udløse en retsbeskyttet forventning som nu påberåbt. Derudover anførte Motorstyrelsen, at det er uden betydning for beregningen af registreringsafgiften, om der er foretaget reparationer eller installeret ekstraudstyr i køretøjet, da det er salgsprisen, der skal anvendes som afgiftsgrundlag.

Landsskatterettens afgørelse

Af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, fremgår, at der svares afgift af motorkøretøjer, der skal registreres i Køretøjsregisteret, og at afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 21. september 2010, lovbekendtgørelse nr. 124 af 8. februar 2011 og lovbekendtgørelse nr. 836 af 1. juli 2011 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., herefter dagældende registreringsafgiftslov.

Et parallelimporteret køretøj anses, jf. § 4, i dagældende bekendtgørelse nr. 230 om værdiansættelse af motorkøretøjer m.v. af 22. marts 2006, som værende nyt,

”... indtil det har kørt 2.000 km, med mindre køretøjet har været udsat for beskadigelser eller viser spor af slitage, som udelukker, at det kan sælges som nyt.”

Der fremgår følgende af dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1, vedrørende et nyt køretøjs afgiftspligtige værdi:

Ӥ 8

Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.

...”

Af afsnit E.1.5.1 i SKATs punktafgiftsvejledning fra 2010-1 fremgår følgende vedrørende parallelimport:

”...

En parallelimportør vil således kunne afgiftsberigtige køretøjer på grundlag af sin faktiske indkøbspris tillagt 9 pct. avance og moms. Det vil også være muligt at sælge køretøjerne til denne pris til forbrugere. Afgiftsberigtigelsen følger altid den opnåede pris, dog således, at den afgiftspligtige værdi ikke kan blive mindre end indkøbsprisen tillagt minimumsavancen på 9 pct. og moms.

...”

Landsskatteretten har i afgørelse af 20. september 2013 taget stilling til, at de omhandlede køretøjer skulle anses for nye, jf. § 4 i dagældende bekendtgørelse om værdiansættelse af motorkøretøjer m.v. Landsskatteretten lagde i sin tidligere afgørelse bl.a. vægt på, at køretøjerne havde kørt mindre end 2.000 km, og at de havde fået udbedret de mindre beskadigelser, som de havde været udsat for, men at dette ikke udelukkede, at køretøjerne kunne sælges som nye. Landsskatteretten fandt på den baggrund, at de pågældende køretøjer skulle anses som nye, og at den afgiftspligtige værdi skulle opgøres efter dagældende registreringsafgiftslovs § 8.

SKAT har efterfølgende den 24. februar 2014 truffet afgørelse om, at virksomheden har afgiftsberigtiget de 8 omhandlede køretøjer på et forkert grundlag, hvorfor virksomheden skulle betale yderligere 321.316 kr. i registreringsafgift.

Landsskatteretten skal således tage stilling til, om det er med rette, at SKAT har efteropkrævet 321.316 kr. i registreringsafgift hos virksomheden, da SKAT har vurderet, at køretøjernes afgiftspligtige værdi er fastsat på et forkert grundlag.

Efter den dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1, 1. pkt., er et køretøjs afgiftspligtige værdi køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet.

Der er imidlertid tilfælde, hvor der ikke findes en almindelig pris til slutbruger, fordi køretøjet reelt ikke har skiftet ejer. Derfor havde der udviklet sig en praksis, hvor mindstebeskatningsprisen, det vil sige importprisen med tillæg af 9 pct. avance og moms, kunne benyttes som afgiftsgrundlag bl.a., når forhandlere indregistrerede biler til demobrug, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 94 af 28. februar 2012. Lovforslaget førte til lovændringen, som fjernede denne mulighed således, at den afgiftspligtige værdi ikke længere kunne være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet.

Virksomheden parallelimporterede de 8 omhandlede biler, hvorefter de alle, også dem, der nu ubestridt ikke blev indregistreret som demobiler, blev afgiftsberigtiget på grundlag af mindstebeskatningsprisen. 6 af køretøjerne har været indregistreret til virksomheden, mens de øvrige 2 køretøjer har været indregistreret til [person1] personligt. Derefter er køretøjerne solgt til købere her i landet til en højere pris end mindstebeskatningsprisen. Der er gået mellem 1-5 måneder fra parallelimporttidspunktet til salg af køretøjet til en køber her i landet.

Landsskatteretten bemærker, at et køretøj som udgangspunkt, i overensstemmelse med SKATs afgørelse, skal afgiftsberigtiges på grundlag af køretøjets salgspris inklusiv moms, men uden registreringsafgift, på registreringstidspunktet, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1. For så vidt angår de biler, der ikke har været anvendt som demobiler, kan dette udgangspunkt ikke fraviges.

Virksomheden har som subsidiær påstand gjort gældende, at 4 af de omhandlede køretøjer har været anvendt som demobiler i virksomheden, hvorefter disse 4 køretøjer kan afgiftsberigtiges på baggrund af mindstebeskatningsprisen.

En forhandler havde på dagældende tidspunkt mulighed for at anvende mindstebeskatningsprisen som afgiftsgrundlag, hvis et køretøj blev udtaget til eget brug. Køretøj nr. 5 og 7 (stelnummer [...5] og [...7]) har ikke været indregistreret til virksomheden, idet køretøjerne har været indregistreret til [person1] personligt som ejer/bruger. Landsskatteretten finder allerede på den baggrund, at køretøj nr. 5 og 7 ikke har været udtaget til eget brug i virksomheden, hvorfor mindstebeskatningsprisen ikke kan anvendes som afgiftsgrundlag for disse køretøjer.

Køretøj nr. 4 (stelnummer [...4]) har været registreret til virksomheden, [virksomhed1], som ejer/bruger i 7 dage i perioden fra den 24. juni 2011 til den 1. juli 2011. Imidlertid fremgår det af henholdsvis købs- og salgsfaktura for køretøjet, at køretøjets kilometerstand var 1.300 km både ved import og ved salg til slutbruger. Landsskatteretten finder på den baggrund ikke, at køretøjet reelt har været anvendt som demobil i virksomheden, da kilometerstanden er uændret mellem import og det efterfølgende salg af køretøjet. Landsskatteretten finder derfor ikke, at virksomheden kan anvende mindstebeskatningsprisen som afgiftsgrundlag for dette køretøj, men at det i stedet er køretøjet salgspris, der skal anvendes som afgiftsgrundlag, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1.

Køretøj nr. 3 (stelnummer [...1]) har været indregistreret til virksomheden. Køretøjet havde ved parallelimport den 13. april 2011 en kilometerstand på 1500 km, mens kilometerstanden ved salg af køretøjet den 22. juni 2011 var 1640 km. Landsskatteretten finder på den baggrund, at køretøjet har været udtaget og anvendt som demobil i virksomheden, hvorfor mindstebeskatningsprisen kan anvendes som afgiftsgrundlag ved beregning af registreringsafgift, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 94 af 28. februar 2012 og principperne i dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1.

Som ovenfor anført følger afgiftsberigtigelsen for køretøjerne nr. 1, 2, 6 og 8 udgangspunktet i dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1, hvorefter afgiftsgrundlaget udgøres af køretøjets salgspris tillagt moms, men uden registreringsafgift, på registreringstidspunktet. I den forbindelse bemærker Landsskatteretten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at køretøj nr. 6 skulle have været udtaget som demobil i virksomheden.

Virksomheden har henvist til, at SKATs anvendelse af salgsprisen som afgiftsgrundlag i forbindelse med beregning af registreringsafgift ved parallelimport er i strid med princippet om fri bevægelighed i art. 34 (TEUF) og sag 8/74 vedrørende Dassonville.

Landsskatteretten bemærker hertil, at EU-domstolen blandt andet ved dom af 11. december 1990 i sag C-47/88 (Kommissionen mod Danmark vedrørende registreringsafgift) og dom af 17. juni 2003 i sag C-383/01 (De Danske Bilimportører mod Skatteministeriet) har fastslået, at registreringsafgift på nye køretøjer er en intern afgift af den i artikel 90 omhandlede karakter, men at bestemmelsens forbud mod diskriminerende interne afgifter ikke kan finde anvendelse, når der ikke eksisterer nogen lignende eller konkurrerende indenlandsk produktion. De danske bestemmelser om opkrævning af registreringsafgift på nye biler er dermed ikke omfattet af eller i strid med forbuddet mod diskriminerende interne afgifter i artikel 90, jf. SKM2017.46.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund SKATs afgørelse for 7 af de omhandlede køretøjer, mens Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse vedrørende køretøj nr. 3 (stelnummer [...1]), idet mindstebeskatningsprisen kan anvendes som afgiftsgrundlag for dette køretøj.

Allerede med henvisning til Motorstyrelsens bemærkninger kan klagerens nye anbringender under retsmødet ikke føre til et andet resultat.

Den beløbsmæssige opgørelse af registreringsafgiften overlades i overensstemmelse med § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten til Motorstyrelsen.