Kendelse af 29-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2019

Journalnr. 14-1021490

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 296.017 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter benævnt virksomheden) var en enkeltmandsvirksomhed, som havde startdato den 1. april 2002. Virksomheden var registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 469000 – Ikke-specialiseret engroshandel. Virksomheden ophørte den 7. marts 2017.

Virksomheden var momsregistreret med virkning fra den 1. april 2002 og havde kvartalet som afregningsperiode.

Virksomheden købte i perioden fra den 27. februar 2013 til den 24. juni 2013 taletidskort hos [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Der blev udstedt fakturaer for disse køb.

Virksomheden modtog i forbindelse med købene af taletidskortene vederlag (provision) fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS for formidlingsydelser leveret af virksomheden.

[virksomhed2] ApS udstedte 9 kreditnotaer for provisionen med en samlet moms på 237.058 kr.

[virksomhed3] ApS udstedte 4 kreditnotaer for provisionen med en samlet moms på 22.855,80 kr.

Den samlede moms for kreditnotaerne udgjorde således 259.913,80 kr.

Følgende fremgår bl.a. af kreditnotaerne:

”...

This document has been issued under self billing rules and the output VAT is the Liability of the customer.

...”

Virksomheden foretog fradrag for købsmoms på 261.815 kr., hvoraf 1.901 kr. vedrørte købsmoms for udgifter til telefon, revisorhonorar, småanskaffelser og vedligeholdelse. Det resterende beløb udgjorde således 259.914 kr., svarende til den samlede moms i kreditnotaerne udstedt af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Virksomheden leverede taletidskort til 13 kunder mod vederlag. Virksomheden betalte i forbindelse med disse salg kunderne vederlag (provision) for formidlingsydelser leveret af kunderne til virksomheden.

Det fremgår af fakturaerne udstedt af virksomheden til kunderne, at provisionen blev fratrukket i taletidskortenes salgspris. Videre fremgår det, at prisen var ”Excl. 25 % moms”. Endvidere er der under ”Bemærkninger” anført moms svarende til 20 % af provisionen. Det fremgår ikke af fakturaerne, at kunderne selv skulle angive momsen.

Den samlede moms for fakturaerne udgjorde 223.811,80 kr.

SKAT anmodede virksomheden om at fremsende skriftlige aftaler mellem virksomheden og 9 af kunderne i henhold til momslovens regler om afregningsbilag. Virksomheden oplyste herefter til SKAT, at der ikke foreligger skriftlige aftaler med kunderne. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at virksomheden indgik mundtlige aftaler med kunderne.

Virksomheden angav salgsmoms på 223.811 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har den 14. februar 2014 forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 296.017 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013.

Som begrundelse har SKAT bl.a. anført følgende:

”...

1. Forhøjelse af momstilsvar ifm. momsafstemning

...

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

I skal betale yderligere momstilsvar på 72.206 kr. for 1. og 2. kvartal 2013.

Jeres oprindelige momsangivelser for perioderne 1. og 2. kvartal 2013 havde et samlet momstilsvar på -38.004 kr.

På baggrund af jeres regnskabsmateriale for 1. og 2. kvartal 2013 har vi opgjort momstilsvaret for perioderne til 34.202 kr.

Ændringerne skyldes, at vi ved gennemgangen af jeres regnskabsmateriale har konstateret, at I i forbindelse med bogføring og angivelse har byttet om på salgs- og købsmoms i tilknytning til den momspligtige provision i forbindelse køb/salg af taletidskort.

Som salgsmoms opkræves derfor moms af den provision, som I har modtaget fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, i alt 259.914 kr. Og som købsmoms fradrages dels moms af den provision jeres kunder har modtaget ved køb af diverse taletidskort, i alt 223.811. dels moms af diverse udgifter, i alt 1.901 kr. Korrektionen medfører at tilsvaret ændres fra -38.004 til 34.202 kr.

Der skal således efterangives yderligere momstilsvar på 72.206 kr. og beløbet kan specificeres således på baggrund af forskellene mellem de angivne og de bogførte momsbeløb:

Efterangivet AngivetKorrektion

Salgsmoms 36.103 223.811 259.914

+ EU moms 0 0 0

- Købsmoms -36.103 261.815 225.712

= Momstilsvar 72.206 -38.004 34.202

Ændringen sker med hjemmel i momslovens § 56 om afregning af momsen, jf. punkt 1.3 ovenfor.

2. Nedsættelse af købsmoms vedrørende provision ifm salg af taletidskort

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

I skal betale 223.811 kr. i moms for 1. og 2. kvartal 2013, idet vi ikke kan godkende jeres fradrag for moms af provision, som jeres kunder har modtaget fra jer i forbindelse med leverancer af taletidskort.

Nedsættelsen vedrører de momsbeløb, som I har fratrukket vedrørende jeres leverancer til [virksomhed4] ApS (CVR [...1]), [virksomhed5] ApS (CVR [...2]), [virksomhed6] v/[person2] (CVR [...3]), [virksomhed7] ApS (CVR [...4]), [virksomhed8] (CVR [...5]), [virksomhed9] ApS (CVR [...6]), [virksomhed10] ApS (CVR [...7]), [virksomhed11] (CVR [...8]), [virksomhed12] ApS (CVR [...9]), [person3] (CVR [...10]), [virksomhed13] (CVR [...11]), [virksomhed14] v/[person4] (CVR [...12]) og [virksomhed15] v/[person5] CVR [...13].

I tilfælde hvor en køber udsteder en faktura, er det efter momslovens § 52 a, stk. 3 en betingelse, at der foreligger en forud indgået aftale mellem den afgiftspligtige person og kunden, og at der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person godkender hver enkelt faktura, jf. punkt 2.3 ovenfor.

Det er vores opfattelse, at I ikke har opfyldt momslovens krav til afregningsbilag i forbindelse med den moms, som I har fratrukket vedrørende leverancerne fra de nævnte kunder, da der ikke foreligger skriftlige aftaler med disse kunder eller tilsvarende grundlag ligesom der heller ikke er etableret en fremgangsmåde, hvorefter de nævnte kunder har godkendt hver faktura.

Yderligere skal vi bemærke, at der på jeres fakturaer ikke er anført en tekst, som oplyser, at køberen skal afregne momsbeløbet. Tværtimod er der på fakturaerne anført ”ekskl. 25 % moms”. Endvidere fremgår momsbeløbene ikke af fakturaernes beløbsopgørelse, idet de anførte provisionsbeløbs er inklusiv moms. Momsbeløbene er således blot anført i en rubrik til bemærkninger.

...”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med samlet 296.017 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013 skal bortfalde.

Til støtte herfor har virksomhedens repræsentant bl.a. anført følgende:

”...

[virksomhed1] ønsker at anke SKATs afgørelse om ændring af moms idet vi finder det fremstillede materiale fuldstændig uacceptabelt. Det kan være at der ting vi kan gøre forhold til gældende regnskabspraksis. Men vi mener, at have handlet i god tro i henhold til foreliggende bestemmelser for momsafregning jf. momsloven.

Vi stiller os fuldstændig uforstående over SKAT’s afgørelse om forhøjelse af momstilsvar ifm momsafstemning for salg af teleydelser. Vi har ikke lagt moms på salget af telekort kun på vores provisionstillæg hvilket tydeligt fremgår af vores fakturaer. Vi har blandt andre vedlagt et eksempel fra vores leverandør [virksomhed16] Ltd, hvor står der tydeligt på deres faktura ’VAT Not Applicable’ - se venligst vedlagte bilag.

Ikke nok med at vi finder SKATs skrivelse af 14 Februar temmelig forvirrende, så finder vi den direkte fejlagtig og mener at den viser manglende forståelse for vores forretning. Der er mange gentagelser af de samme paragraffer hvor SKAT henviser til §70 i Momsloven - for os at se vedrører denne handel med brugte varer og kan derfor ikke ses være gældende for os. Vi har hentet vores informationer fra følgende kilde:

https:// www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id = 145054#Kap13

SKAT påpeger yderligere at aftale mellem kunder og leverandører SKAL være skriftlig. Vi har nærlæst kapitel 13 og vi kan ikke se dette fremgå i momsloven at der skal foreligge en skriftlig forhandleraftale mellem os og vore kunder. § 52a, stk. 3 lyder ’...den afgiftspligtige person og dennes kunde indgår en aftale...fastlagt fremgangsmåde for godkendelse af faktura... og det er efter vores overbevisning at en mundtlig aftale er ligeså bindende som en skriftlig. Vores fakturaer har ikke rejst spørgsmålstegn hos vores kunder, idet de ved at den eneste moms der vedrører os, er momsen for vores provisionstillæg på 14 %.

Vi beklager hvis vores kunder ikke har forstået at de selv skal indberette deres egen salgsmoms og hvis dette ikke har fremgået tydeligt nok på vores fakturaer, dette vil vi selvfølgelig ændrer fremover.

Vi har efter vores leverandørers ønsker forsøgt at handle ’loyalt og redeligt’ overfor vore kunder, men vil gerne for god ordens skyld i vores videre praksis fremhæve SKAT’s ønsker om at påføre teksten ’ This document has been issued under self biIling rules and the output VAT is the liability of the customer' sammen med den nuværende tekst om ’ Excl 25 % Moms’, således at vores kunder ikke er i tvivl om at de skal indberette deres egen salgsmoms.

Vores kunder har som skrevet ikke rejst spørgsmål til vores fakturaer tidligere og vi beklager, hvis vi har vildledt snarere end vejledt. Vi er mellemforhandlere og har derfor kun bekymret os om momsen på vores provision.

Vi kan heller ikke godkende de andre regnskabsmæssige beskyldninger, da vi mener at vores regnskab materiale som hidtidigt indsendt er korrekt. Vi afviser derfor SKAT’s krav, da deres beskyldninger er uden hjemmel og det er derfor vores ønske at anke sagen.

Vi har vedlagt kopier af vores leverandørers fakturaer samt et eksempel fra vores egne.

(...).”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 296.017 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013, og i den forbindelse om SKAT har ændret virksomhedens beløbsmæssige angivelser af salgs- og købsmoms med rette.

Følgende fremgår af den dagældende momslovs § 57, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 106 af den 23. januar 2013):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.”

Ifølge det oplyste købte virksomheden taletidskort hos [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS i perioden fra den 27. februar 2013 til den 24. juni 2013. Virksomheden modtog i denne forbindelse provision fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, som udstedte kreditnotaer herfor.

Det fremgår af kreditnotaerne, at virksomheden havde pligt til selv at afregne moms på samlet 259.914 kr. Virksomheden foretog fradrag for købsmoms på 261.815 kr., hvoraf 259.914 kr. vedrørte moms i henhold til kreditnotaerne udstedt af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Videre er det oplyst, at virksomheden har solgt taletidskort til 13 kunder.

Det fremgår af de af virksomheden udstedte fakturaer, at virksomheden fratrak provision til kunderne i taletidskortenes salgspris for formidlingsydelser leveret af kunderne til virksomheden. Den samlede moms for provision til kunderne udgjorde 223.811,80 kr. Virksomheden angav salgsmoms på 223.811 kr.

På det foreliggende grundlag, finder Landsskatteretten ikke, at virksomheden har angivet størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift korrekt efter den dagældende momslovs § 57, stk. 1.

Der er herved henset til, at beløbet angivet af virksomheden som købsmoms reelt dækker over salgsmoms, og beløbet angivet af virksomheden som salgsmoms reelt dækker over købsmoms.

Det er således med rette, at SKAT har ændret virksomhedens beløbsmæssige angivelser af salgs- og købsmoms.

Der skal dernæst tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms på 223.811 kr. for provision til kunderne.

Følgende fremgår af den dagældende momslovs § 37, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 106 af den 23. januar 2013):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af momssystemdirektivets artikel 178, litra a, 224 og 226, nr. 10a, fremgår følgende:

”Art. 178. For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-6

...

Art. 224. Kunden kan udstede fakturaer for en afgiftspligtig persons levering af varer eller ydelser til ham under forudsætning af, at der foreligger en forud indgået aftale mellem de to parter, samt at der er fastlagt en procedure, hvorefter hver enkelt faktura godkendes af den afgiftspligtige person, der foretager leveringen af varerne eller ydelserne. Medlemsstaterne kan kræve, at fakturaerne udstedes i den afgiftspligtige persons navn og for hans regning.

...

Art. 226. Med forbehold af særbestemmelserne i dette direktiv er det med henblik på momsen kun obligatorisk at anføre følgende oplysninger på de fakturaer, der udstedes i medfør af bestemmelserne i artikel 220 og 221:

...

10a)i tilfælde af at den kunde, der modtager en levering udsteder fakturaen i leverandørens sted, angivelsen selvfakturering”

Følgende fremgår af den dagældende momslovs § 52a, stk. 1 og 3 (lovbekendtgørelse nr. 106 af den 23. januar 2013):

”Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor.

...

Stk. 3. Faktureringspligten anses for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde udsteder fakturaen (afregningsbilag) over leverancer af varer eller ydelser på vegne af den afgiftspligtige person og i dennes navn. Det er et vilkår for at anvende afregningsbilag, at den afgiftspligtige person og dennes kunde forinden indgår en aftale, hvori der skal være fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person skal godkende hver enkelt faktura.”

Følgende fremgår af den dagældende momsbekendtgørelses § 47, stk. 1 og 4 (bekendtgørelse nr. 663 af den 16. juni 2006) (uddrag):

”Ved levering af varer og ydelser, hvor der benyttes afregningsbilag efter lovens § 52 a, stk. 3, skal afregningsbilaget opfylde indholdskravene for faktura efter § 40, stk. 1, og der skal på afregningsbilaget anføres: ”selvfakturering” eller ”self-billing”. Herudover skal købers registreringsnummer anføres på afregningsbilaget.

...

Stk. 4. Betingelserne for udstedelse af afregningsbilag, jf. lovens § 52 a, stk. 3, 2. pkt. anses for opfyldt, hvis fakturering (afregning) fra kunden sker på grundlag af skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer...”

EU-Domstolen har i sag C-268/83, Rompelman, præmis 24, fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Det fremgår af fakturaerne udstedt af virksomheden, at prisen var ”Excl. 25 % moms”. Videre fremgår det af fakturaerne, at moms for provisionen var angivet under punktet ”Bemærkninger”. Det fremgår ikke af fakturaerne, at kunderne havde pligt til selv at afregne moms af provisionen.

Der er ikke fremlagt skriftlige aftaler med de 13 kunder, som modtog provision. Ifølge det oplyste indgik virksomheden mundtlige aftaler med kunderne.

På det foreliggende grundlag finder retten, at virksomheden er omfattet af reglerne vedrørende afregningsbilag, idet virksomheden har faktureret på vegne af kunderne, jf. den dagældende momslovs § 52a, stk. 3.

Retten finder ikke, at virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, er opfyldte.

Der er herved henset til, at fakturaerne ikke angiver ”selvfakturering” eller ”self-billing”, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 47, stk. 1. Videre er der henset til, at virksomheden ikke har fremlagt forud indgåede skriftlige aftaler mellem virksomheden og kunderne, jf. den dagældende momslovs § 52, stk. 3, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 47, stk. 4.

Det er således med rette, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms på 223.811 kr.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.