Kendelse af 11-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 160.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomhedens indehaver drev i indkomståret 2010guldsmede indkomståret/indkomstårene xxx virksomhed. Virksomhedens navn er [virksomhed1]. Virksomhedens indehaver har drevet guldsmedevirksomhed siden 1996 og har to guldsmedeforretninger på [adresse1] i [by1]. Overskuddet af virksomheden og virksomhedstal har de seneste år været angivet som følger:

SKAT har modtaget en anmeldelse den 15. september 2011, hvoraf fremgik, at der blev solgt smykker uden om regnskabet i virksomhedens indehavers butikker. Af anmeldelsen fremgår følgende:

(…)”Man for ingen kvittering når man handler i forretningen. Der er mange som køber kontant med 10.000 kr eller mere til brylluper og andre fester. De bliver aldrig opgivet

Hvor længe har det anmeldte forhold stået på:

Altid ” (…)

SKAT foretog et uanmeldt kontrolbesøg den 28. oktober 2011, hvor virksomhedens indehaver og en af hans sønner var til stede. Senere under besøget ankom en anden af virksomhedens indehavers sønner, som havde kendskab til forretningens aktiviteter og procedure. Han forklarede sin tilstedeværelse med, at virksomhedens indehaver ikke var så god til dansk. SKAT har ved kontrolbesøget konstateret, at der ikke laves en egentlig kasseoptælling dagligt, og det var ikke muligt at foretage en afstemning af kassen under kontrolbesøget, da virksomhedens indehaver opbevarer dagens omsætning sammen med en ret stor kontant beholdning i et aflåst pengeskab i butikken. Nøglen var ikke i butikken ved kontrollen. virksomhedens indehaver opbevarede ganske få mønter i selve butikslokalet. Virksomhedens indehavers søn oplyste, at der bliver udstedt en faktura ved salg, og at disse hver måned bliver talt sammen og sammenholdt med pengebeholdningen. Dette registreres ingen steder.

SKAT har ved gennemgang af indkomståret 2010 konstateret, at virksomhedens indehaver dette år købte en ejendom beliggende [adresse2] i [by2]. Ejendommen blev erhvervet for 2.300.000 kr. Virksomhedens indehaver optog lån på ca. 1.506.000 kr. i realkreditinstitut. SKAT har i forlængelse heraf anmodet om redegørelse for den fulde finansiering, idet virksomhedens indehaver privatforbrug blev negativt med 599.408 kr. Virksomhedens indehaver indsendte en redegørelse samt kopi af et gældsbrev for en privat gæld på 150.000 US$ optaget hos [person1] bosiddende i [FAE]. Det blev oplyst, at han var virksomhedens indehavers leverandør af guldsmykker til hans forretninger.

Det er vedrørende det optagne lån fremlagt følgende:

Virksomhedens indehaver havde haft til hensigt at købe et hus i [by1] på det tidspunkt, hvor han optog lånet i [FAE]. Banken godkendte imidlertid ikke handlen, og han havde derfor valgt at lade pengene blive i [FAE]. Ca. seks måneder efter havde virksomhedens indehaver fundet en ny ejendom, han var interesseret i at købe, og handlen blev godkendt af hans bank. Virksomhedens indehaver rejste til [FAE] og modtog de lånte penge og vekslede dem til danske kroner, inden han rejste tilbage til Danmark. Virksomhedens indehaver har for Landsskatteretten fremlagt kopi af vekselbilag fra [FAE] (originaldokumentet er fremvist). Dokumentet er dateret den 1. februar 2010, indehaverens er angivet ved anførelse af kunde. Videre fremgår det, at 150.000 US$ er vekslet til danske kroner til kurs 5.333, i alt 800.000 kr. Virksomhedens indehaver indsatte herefter pengene på sin køberkonto i [finans3] den 15. juni 2006.

Af gældsbrevet dateret den 5. januar 2010 fremgår, at virksomhedens indehaver har lånt 150.000 dollars. Beløbet bliver ikke forrentet og skal tilbagebetales ved flere betalinger, hvor sidste betaling skal være sket inden 15 år.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens indehavers momstilsvar med 160.000 kr. for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 med 160.000 kr.

”(…)De 160.000 kr. fremkommer ved, at SKAT ikke anerkender et privat lån på 800.000 kr., men mener at de 800.000 kr., som har medfinansieret dit privatforbrug, er udeholdte indtægter fra din guldsmedevirksomhed og indtægten er momspligtig jf. momslovens § 4. Der beregnes 20 % af de 800.000 kr., da SKAT anser, at de 800.000 kr. er inkl. moms.

SKAT har ikke beregnet et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da vi har lavet en nettoforhøjelse af indkomsten i og med at du skal forhøjes med 800.000 kr. i alt (på baggrund af det ikke anerkendte lån). Vi har også forsøgt nat hense til dine momsangivelser for 2009, 2010 og 2011, hvilket kan være svært at sammenligne pga. store udsving i råvarerpriser men også fordi du har et stort varelager, at tære på nogle år og måske derfor ikke har haft et større indkøb alle år.”

SKATs høringsudtalelse:

”Klagers repræsentant kommer med en beskrivelse af, at størstedelen af klagers kunder betaler med dankort. Det formodes, at der hermed tænkes, at risikoen for udeholdt omsætning er meget lille. Det må bemærkes, at der ikke foreligger afstemninger af kassen og SKAT kan ikke ud af bogføringen se, hvad der skulle være kontantsalg og dankortsalg. SKAT har selv sammentalt dankortbeløb ud fra de fremlagte bankkonti i [finans4] og der er indsat ca. 580.000 kr. ved dankortsalg. SKAT kan se, at der pr. 31.12.2010 krediteres et beløb på 134.053,46 kr. på kassen i regnskabet, dette beløb modposteres på banken ([...] konto [...47]) på trods af, at denne postering ikke er reel, men udelukkende ser ud til at blive foretaget, for at få bankkontoen til at stemme pr. 31.12.2010.

SKAT kan derfor ikke med sikkerhed vide, hvor mange penge der er lagt i kassen og hvor mange, der er udtaget.

SKAT har ingen bemærkninger omkring låneforholdet, idet der ikke er fremkommet nye oplysninger på det punkt.”

Virksomhedens indehavers opfattelse

Indehaverens repræsentant har fremsat påstand om, at momstilsvaret ikke forhøjes.

Det er til støtte herfor anført følgende:

”Baggrund

[person3] har boet i Danmark i mange år og har siden 1996 drevet virksomhed som guldsmed med salg af guld, sølv og ure.

Virksomheden, omfatter 2 guldsmedeforretninger beliggende på [adresse1] umiddelbart overfor hinanden på adresserne [adresse3], [by1] og [adresse4], [by1]

Den årlige omsætning for begge forretninger har tidligere ligget i størrelsesorden 1.000.000 – 1.200.000 DKK men virksomheden har i de senere år været ramt af at priserne på guld er steget mærkbart, hvilket har gjort at der ikke er så stor efterspørgsel på guld mere. For 2010, som klagen til Landsskatteretten omhandler, var omsætningen således faldet til ca. 700.000 DKK.

Kundekredsen består primært af private personer og langt den overvejende del af betalingerne til virksomheden sker via Dankort m.v. jf. at der er tale om salg af bekostelige effekter, hvor det er de færreste der har så mange penge på sig kontant.

Sagen og den forhøjelse som SKAT har foretaget fremkom på en højest besynderlig måde.

SKAT modtager en anmeldelse fra en unavngiven person om at der bliver solgt smykker m.v. uden om regnskabet. Hvordan vedkommende anmelder skulle være i stand til at vurdere dette for en personlig virksomhed, hvor regnskaberne ikke offentliggøres og hvor der ikke er andre parter end [person3], SKAT samt evt. pengeinstitut er vanskeligt at se. Man kunne have en formodning om at vedkommende havde set sig sur på, eller var en konkurrent til [person3] og dennes virksomhed.

SKAT foretager imidlertid på baggrund af anmeldelsen et uanmeldt kontrolbesøg i forretningen den 28.10.2011. Her konstaterer man at der ikke laves behørige kasseafstemninger. [person3], repræsenteret ved dennes sønner, blev under kontrolbesøget instrueret i hvordan man lavede effektive kasseafstemninger.

Efterfølgende foretager SKAT en opgørelse af privatforbruget for 2010 og konstaterer at dette er negativt fordi [person3] i 2010 har købt en ejendom til 2.300.000 DKK og alene har optaget lån i kreditforeningen på ca. 1.560.000 DKK.

I den forbindelse blev det overfor SKAT dokumenteret at [person3] havde optaget et lån på 800.000 DKK fra en navngiven person i [FAE]. Personen i [FAE], [person1], er en gammel bekendt, som også er leverandør af gulsmykker til den danske virksomhed. Vedkommende er en stor forretningsmand i [FAE] som beskæftiger sig med salg af guld, smykker m.v. en gros.

Der foreligger et udbetalingsbilag fra [FAE] hvoraf det fremgår at beløbet er udbetalt til [person1] den 31. oktober 2009. Herefter var det tanken at pengene skulle overføres til [person3] med det samme i forbindelse med dennes ønske om at købe ejendom.

[person3] havde kig på en ejendom i januar 2010 og der blev lavet lånedokument den 5. januar 2010. Banken ville imidlertid ikke godkende købet, hvorfor planerne blev lagt på hylden. I forbindelse med at [person3] finder en anden ejendom, og får bankens godkendelse, henter han pengene i [FAE], efter at have fået omvekslet dem til danske kroner på et vekselkontor i [FAE].

[person3] indsatte herefter pengene på en konto i [finans3] den 15. juni 2010 umiddelbart efter at være kommet hjem til Danmark. (…)

Vores bemærkninger

Indledningsvist bemærker vi at SKATs afgørelse synes at hvile på et meget spinkelt grundlag, jf. at man tilsyneladende føler sig ”tvunget” til at anlægge subsidiære eventualitetsbetragtninger om hvorfra midlerne hidrører.

SKATs bemærkninger om at det er svært at sammenligne momstilsvarene for de enkelte år som følge af udsving i varelager og råvarepriser stiller vi os noget ligeledes uforstående overfor.

• På basis af de oplyste momstilsvar kan man, ved at inddrage forskydningerne i varelageret og kapacitetsudgifter opgøre virksomhedens dækningsbidrag indirekte.

• Udsving i råvarepriserne påvirker som nævnt indledningsvist omsætningen og til dels også dækningsbidraget.

Faktum er at en guldsmedevirksomhed som den [person3] driver typisk har en bruttoavance på ca. 20 %.

SKAT’s afgørelse, og indkomstforhøjelsen på de 640.000 DKK tilsiger således at virksomheden i 2010 skulle have haft en meromsætning i størrelsesorden 3.200.000 DKK, og dermed en samlet omsætning som er ca. 4 gange højere end den bogførte omsætning.

Dette synes meget usandsynligt og urealistisk.

Det er korrekt når SKAT anfører at beløbet ikke blev deklareret ved hjemrejsen til Danmark. Uanset at dette er et lovkrav er det imidlertid ikke noget som er relevant i denne sag. Det man kan sige er, at hvis der havde foreligget sådan deklaration havde SKAT næppe haft anledning til at rejse nogen sag, men i mangel af denne deklaration påhviler der den skattepligtige et dokumentationskrav for at pengene rent faktisk er indført i Danmark.

Denne bevisbyrde mener vi at have løftet. Der foreligger behørig dokumentation i form af lånedokumenter, udarbejdet, underskrevet og attesteret i [FAE], ligesom der foreligger dokumentation for at beløbet blev indsat, i form af kontante midler, på kontoen i [finans3].” (…)

SKAT er ved sagens behandling ved retsmøde fremkommet med følgende udtalelse:

SKAT indstillede stadfæstelse af forhøjelse vedrørende moms. Det blev vedrørende fradrag for udgifter til materiale fremhævet, at der i regnskabsgrundlaget allerede var foretaget fradrag for udgifter, og at der ikke var grundlag for at indrømme yderligere fradrag. Hvis der skulle indrømmes yderligere fradrag, måtte klageren dokumentere eventuelle udgifter.

”SKAT har indstillet ansættelsen stadfæstet. Klageren har den 15. juni 2010 indsat 800.000 kr. kontant på en konto i [finans3]. Beløbet er medgået til at anskaffe ejendommen [adresse2] i [by2]. Ejendommen er overtaget af klager den 1. september 2010.

Klager har oplyst, at der er tale om et lån, som er optaget hos en forretningsforbindelse i [FAE]. Der er fremlagt en låneaftale af den 5. januar 2010, hvoraf det fremgår, at klager skulle have lånt 150.000 USD. Der er desuden for Skatteankestyrelsen fremlagt et vekselbilag af den 1. februar 2010, hvoraf det fremgår, at der er vekslet 150.000 USD til kurs 5,333, hvilket ifølge bilaget giver 800.000 kr. Kvitteringen er udstedt af [finans1] i [FAE].

Klager er selvstændig erhvervsdrivende og driver to guldsmedeforretninger på [by1]. SKAT har ved et uanmeldt kontrolbesøg den 28. oktober 2016, i forretningen på [adresse3], konstateret, at der ikke foretages daglige kasseafstemninger. På besøgsdagen kunne en kasseafstemning heller ikke foretages, fordi der ikke fandtes kassekladder, og fordi nøglen til pengeskabet ikke var i butikken ved kontrollen.

Bogføringen og tilrettelæggelsen af den daglige registrering af indtægterne i klagers virksomhed dokumenterer ikke, at hele virksomhedens omsætning er med i regnskabet. Bogføringen af kassebeholdningen i 2010 viser, at der ikke registreres kasseafstemninger, idet kassebeholdningen udgør skæve ørebeløb, fx 9 øre. Det må lægges til grund, at klagers virksomhed har daglige kontantsalg, og at virksomheden har en art og et omfang, der efter bogføringslovens bestemmelser tilsiger daglige kasseafstemninger. Regnskabsgrundlaget er derfor tilsidesætteligt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 1, 3 og 4.

Klagers privatforbrug i 2010 er af SKAT beregnet til - 599.408 kr. inden oplysningen om det optagede lån på 800.000 kr. Det påhviler herefter klager at dokumentere eller sandsynliggøre i tilstrækkelig grad, at indsættelsen på 800.000 kr. ikke er skattepligtig indkomst, se fx SKM2011.208.HR og SKM2010.500.BR.

Klager har ikke løftet den bevisbyrde.

SKAT lægger her vægt på, at det ikke er godtgjort, at klager har indført 800.000 kr. i fysiske kontanter ved rejse fra [FAE] til Danmark. Klager ses ikke at have anmeldt indførsel af et kontantbeløb til SKAT.

Der er ikke i øvrigt fremlagt oplysninger, der kan sandsynliggøre, at klager er indrejst i Danmark med et så stort kontantbeløb. Vi lægger her vægt på, at pengene først indsættes på en bankkonto i Danmark den 15. juni 2010, uagtet at de ifølge klagers påstand stammer fra vekselbilag af den 1. februar 2010 udstedt i [FAE]. Det er SKATs opfattelse at der ikke er tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem de to transaktioner til på det foreliggende grundlag at anse dem for at vedrøre samme forhold.

Det er i øvrigt ikke tilstrækkeligt godtgjort, at pengene stammer fra den oplyste långiver, som er oplyst at være en forretningsforbindelse i [FAE]. Der foreligger således ingen dokumentation for at der er overført penge fra långiver til klager. Låneaftalen er underskrevet den 5. januar 2010. Det fremgår ikke af låneaftalen, hvornår og hvordan pengene skal overføres fra långiver til klager og der er ikke i øvrigt fremlagt bilag, der dokumenterer en overførsel. Der er heller ikke fremlagt bilag, der kan sandsynliggøre, at der er tale om et lån, fx i form af overførsel af tilbagebetalingsydelser fra klager til långiver.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 4, at der skal svares moms af varer og ydelser her i landet. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan virksomhedens tilsvar ansættes skønsmæssigt.

Landsskatteretten har dags dato i sag nr. 13-0044934 stadfæstet SKATs forhøjelser vedrørende omsætning i indehaverens virksomhed, hvorved indehaveren er anset for at have haft en yderligere ikke beskattet indtægt i virksomheden på 800.000 kr. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at den udeholdte omsætning må anses for at indeholde moms, der rettelig skulle have været afregnet i forbindelse med indtægtsførelsen, og det anses derfor for berettiget, at SKAT har opkrævet virksomheden yderligere 160.000 kr. i moms for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010.