Kendelse af 14-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for moms på 47.500 kr. for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 vedrørende udgift til en minilæsser, da der ifølge SKAT ikke er sket levering mod vederlag.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [person1], tidligere Gårdejer [person1], (herefter benævnt virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed, som i det centrale virksomhedsregister, CVR, er registreret med branchekoden 01.50.00 – Blandet drift.

Virksomheden indsendte den 16. november 2012 en momsefterangivelse til SKAT for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011.

Efterangivelsen var udfyldt således:

”Salgsmoms 34.372 kr.

Købsmoms 62.076 kr.

Elafgift 708 kr.

Tilsvar -28.412 kr.

EU-salg vare (B)10.000 kr.”

SKAT har oplyst, at virksomheden tidligere havde angivet 7.002 kr. i salgsmoms og 4.233 kr. i købsmoms for året 2011.

SKAT modtog den 12. december 2012 regnskabsmateriale for året 2011 fra virksomhedens revisor. Det fremgik af materialet, at virksomheden havde købt en minilæsser, Uniloader Striegel 500 DY/A, til 190.000 kr. plus moms på 47.500 kr., i alt 237.500 kr., af selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter benævnt selskabet). Fakturaen, med fakturanummer 2011121, var dateret den 27. november 2011 og udstedet til [person1], [adresse1], [by1]. Betalingsbetingelserne var angivet som Due on receipt. Det fremgik ikke af regnskabsmaterialet for året 2011, at minilæsseren var betalt.

SKAT har oplyst, at selskabet blev afmeldt for moms pr. 7. juni 2012. Selskabet blev endvidere taget under tvangsopløsning den 1. oktober 2012 og senere under konkurs den 7. december 2012. Konkursen blev afsluttet den 11. januar 2013.

Den 7. januar 2013 oplyste indehaveren SKAT om, at det var hans hensigt at udleje minilæsseren, og at han påtænkte at påbegynde entreprenørvirksomhed. Indehaveren oplyste endvidere, at minilæsseren var blevet betalt i 2012, og det blev aftalt, at han skulle indsende dokumentation for betalingen.

Den 13. januar 2013 modtog SKAT en mail fra indehaveren, hvor han som dokumentation for betalingen havde vedhæftet et brev af 5. juli 2012 til [virksomhed2] ApS.

Af brevet fremgik følgende:

”Vedr. pantebrev opr. Kr. 240.000,- 8,50 % p.a. med pant i matr.nr. [...1], [by2] by, [by2] - beliggende [adresse2], [by3].

I henhold til vor aftale ved møde d.d. med [person2], bekræftes hermed vor indgåede aftale om ovennævnte pantebrev.

Pantebrevet skal ikke færdigekspederes/tinglyses af advokatfirmaet, idet pantebrevet udlignes medfaktura fra [virksomhed1] ApS af 27. november 2011 på kr. 237.500,- inkl. moms.

Undertegnede har herefter ikke krav på de ydelser der skulle have været betalt på pantebrevet i den mellemliggende periode.

Med venlig hilsen

[person1]”

Brevet var underskrevet af indehaveren.

Indehaveren havde den 21. januar 2013 forklaret SKAT, at han i forbindelse med salg af ejendommen i [by3] til [virksomhed2] ApS havde penge til gode i form af et sælgerpantebrev. Det fremgår af SKATs systemer, at indehaveren solgte ejendommen til [virksomhed2] ApS med slutseddel pr. 24. juni 2009 og skødedato den 13. august 2012. Indehaveren gjorde i brev af 18. juli 2013 opmærksom på, at oplysningerne i systemet ikke var korrekte. Handelsaftalen blev underskrevet den 6. december 2011 med overtagelse den 15. november 2011.

Indehaveren har oplyst til SKAT, at [virksomhed2] ApS på et tidspunkt spurgte, om han var interesseret i at overdrage pantebrevet til selskabet, mod at [virksomhed2] ApS overtog gælden i minilæsseren. Indehaveren sagde ja til aftalen, da han ville sikre sig mod, at [virksomhed2] ApS holdt op med at betale på pantebrevet. Indehaveren kendte ikke det økonomiske mellemværende mellem selskabet og [virksomhed2] ApS, men han vidste, at personerne bag de to selskaber kendte hinanden og begge var til stede, da han underskrev aftalen.

SKAT har oplyst, at ejendommen på [adresse2] i [by3] efterfølgende blev solgt på tvangsauktion.

Den 25. januar 2013 var SKAT på besøg på virksomhedens adresse og konstaterede, at minilæsseren, med serienummer [...], var til stede. [politiet] havde efterfølgende oplyst, at der forelå en anmeldelse af den 27. september 2012 på, at minilæsseren var blevet stjålet den 26. eller 27. september 2012. Minilæsseren blev derefter afhentet af politiet hos virksomheden og tilbageleveret til den retmæssige ejer.

Den 18. februar 2013 skrev SKAT til virksomheden og oplyste, at denne efter SKATs opfattelse ikke havde momsfradragsret for minilæsseren, da selskabet ikke kunne have haft rådighed over minilæsseren i november 2011 og solgt den til virksomheden. Den faktura virksomheden havde fået af selskabet, som var dateret den 27. november 2011, kunne derfor ikke, efter SKATs opfattelse, være reel. SKAT bad indehaveren underskrive en momsefterangivelse, såfremt indehaveren var enig i SKATs opfattelse. Såfremt indehaveren ikke var enig, bad SKAT ham kontakte dem med sin beskrivelse af sagsforløbet senest den 5. marts 2013.

Den 5. marts 2013 oplyste indehaveren til SKAT, at der var flere ting i sagen, der ikke hang sammen og indehaveren, via sin advokat, var ved at undersøge, hvad der kunne være sket. Han ville kontakte SKAT igen hurtigst muligt.

SKAT skrev til virksomheden den 7. marts 2013 og bad indehaveren om at kontakte dem senest den 5. april 2013.

SKAT hørte ikke yderligere fra virksomheden og sendte den 17. juni 2013 et forslag til afgørelse. Den 7. august 2013 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget, da der ikke var modtaget bemærkninger til forslaget.

Den 14. august 2013 skrev indehaveren til SKAT og oplyste, at han ikke forstod afgørelsen, da han den 18. juli 2013 havde sendt en redegørelse til SKAT.

I brev af 19. august 2013 oplyste SKAT virksomheden om, at man desværre ikke havde modtaget redegørelsen, hvilket var årsagen til, at redegørelsen ikke fremgik af afgørelsen af 7. august 2013. SKAT bad indehaveren sende sine bemærkninger igen. SKAT modtog bemærkningerne den 23. august 2013. Følgende fremgik heraf:

”Som svar/kommentar på ovennævnte skrivelse, kan jeg oplyse at der er flere punkter, som jeg slet ikke kan acceptere eller være enig med skat i.

1. Hvorfor skulle det ikke være en momspligtig levering, da der er tale om en maskine, der skulle bruges erhvervsmæssigt?
2. Minilæsseren blev købt i slutningen af november 2011 og leveret senere, på daværende tidspunkt mener jeg ikke, at der var problemer med [virksomhed1], hvad der senere er blevet, ved jeg ikke.
3. Det er rigtigt, at minilæsseren skulle udlejes og anvendes til planlagt mindre entreprenørvirksomhed, den har ikke været udlejet og der har ikke været indtægter ved entreprenørvirksomhed, da der jo er flere formalier og godkendelser som skal være på plads inden opstart.
4. Hvad der fremgår af skat,s systemer ved jeg ikke, men hvis det forholder sig som beskrevet er det fyldt med fejl. Sagen er den at den 1. november 2011 blev ejendommen [adresse2] besigtiget af personerne fra [by4] samme dag blev handelen mundtlig indgået, handelsaftalen blev underskrevet den 6. december 2011 med overtagelse den 15. november 2011, i løbet af november blev handlen med minilæsseren aftalt.
5. Det kan oplyses, at der ikke har været tale om en tilbagedateret faktura, og beskyldninger om at jeg skulle være medvirkende til momssvig eller svindel, vil jeg gerne have mig frabedt.
6. Igen vedr. datering af brev af 5. juli 2012 kan oplyses, at dette ikke er tilbagedateret, og jeg har ikke hverken direkte eller indirekte har været medvirkende til svindel eller lignende.
7. Mon ikke det var en ide, at undersøge, om den omtalte maskine i det hele taget har været stjålet og igivet fald hvornår, maskinen blev leveret her i juli måned 2012, så hvorfor blev den så først meldt stjålet i september.”

SKAT har i brev af 11. september 2013 og brev af 10. oktober 2013 bedt indehaveren sende følgende yderligere oplysninger og materiale til brug for vurderingen af sagen:

”...

1. Dokumentation for tidsforløbet i sagen f.eks. i form af email-korrespondance med [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, korrespondance med pengeinstitut om finansieringsmuligheder eller lignende.
2. Oplysning om, hvordan du kom i kontakt med [virksomhed1] ApS.
3. Oplysning om årsagen til, at handlen vedr. minilæsseren allerede blev indgået og faktureret i november 2011, mens leveringen først skete i juli 2012.
4. Oplysning om, hvorfor du først angav købsmomsen vedr. minilæsseren på en efterangivelse den 16. november 2012, når du har oplyst, at du allerede modtog fakturaen i november 2011.
5. Oplysning om, hvilken konkret form for entreprenørvirksomhed du havde til hensigt at udføre med minilæsseren.
6. Oplysning om årsagen til, at du netop bestilte en Uniloader Striegel 500 DY/A og ikke et andet mærke eller model.
7. Kopi af eventuelle aftaler med [virksomhed1] ApS/[person2].
8. Eventuel dokumentation for, at du havde sikret dig, at [virksomhed1] ApS var momsregistreret ved indgåelse af aftalen.
9. Oplysning om det fra starten var meningen, at minilæsseren skulle betales med ejerpantebrevet i [adresse2], eller hvordan og hvorledes du havde til hensigt at finansiere købet.
10. Oplysning om, hvilke formalia og godkendelser du skulle have på plads inden opstart af entreprenørvirksomheden.
11. Dokumentation for, at du har foretaget forberedelser til at påbegynde entreprenørvirksomhed, herunder kopi af ansøgning om eventuelle godkendelser og dokumentation for eventuel markedsføring.
12. Du oplyste den 25. januar 2013, da vi var på besøg på din adresse, at du havde sikret dig, at der ikke var nogen, der havde pant eller lignende i minilæsseren. Jeg vil gerne have oplysning om, hvordan du sikrede dig det og se eventuel dokumentation for det.
13. Kopi af handelsaftalen og eventuelt andre aftaler med [virksomhed2] ApS.”

Yderligere har SKAT rykket for oplysningerne i mail af 2. oktober 2013.

Indehaverens bemærkninger af 18. juli 2013 gav ikke anledning til, at SKAT ændrede deres afgørelse. SKAT sendte virksomheden en ny afgørelse den 10. december 2013, hvori indehaverens bemærkninger fremgik. Afgørelsen af 10. december 2013 erstattede afgørelsen af 7. august 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har den 10. december 2013 truffet afgørelse, hvorefter der ikke godkendes fradrag for moms på 47.500 kr. for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 vedrørende udgift til en minilæsser, jf. momslovens § 37.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen bl.a. henvist til følgende (uddrag):

”...

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har fradrag for momsen på 47.500 kr. vedr. køb af minilæsser Uniloader Striegel 500 DY/A efter momslovens § 37, stk. 1, da der ikke er sket en levering i momslovens forstand jf. momslovens § 4, stk. 1, og du ikke var i god tro om omstændighederne omkring handlen.


Du har oplyst, at du har købt minilæsseren af [virksomhed1] ApS i november 2011, da du påtænkte at udleje læsseren eller starte entreprenørvirksomhed. Du har oplyst, at der ikke har været indtægter ved entreprenørvirksomhed, da der er flere formaliteter og godkendelser, der skal være på plads inden start. Du har ikke givet nærmere oplysninger om hvilke formaliteter og godkendelser, der er tale om, selvom vi har bedt om det.

Du har den 25. januar 2013 fremvist læsseren med serienummer [...] til SKAT.

Da [virksomhed1] ApS først kan have haft rådighed over minilæsseren med ovenstående serienummer efter den blev stjålet den 26. eller 27. september 2012, kan du ikke have købt den af [virksomhed1] ApS allerede i november 2011.

Købet må være sket et sted mellem den 26. - 27 september 2012 og den 16. november 2012, hvor du indsendte den efterangivelse, hvoraf momsen vedrørende købet af minilæsseren fremgår.

Da [virksomhed1] ApS udstedte en tilbagedateret faktura, er det SKATs opfattelse, at du vidste eller burde have vidst, at der kunne være tale om forsøg på momssvig eller anden svindel.

Du burde derfor have stillet spørgsmålstegn ved handlen og have undersøgt sælgers forhold nærmere. Du kunne f.eks. på www.skat.dk have undersøgt om [virksomhed1] ApS var momsregistreret. Du ville derved være blevet klar over, at [virksomhed1] ApS på den reelle udstedelsesdato på et tidspunkt efter den 26. - 27. september 2012 ikke var momsregistreret og dermed ikke afregnede moms til SKAT.

Du har oplyst, at din gæld til [virksomhed1] ApS vedr. køb af læsseren er udlignet ved, at [virksomhed1] ApS har overtaget dit sælgerpantebrev i den ejendom, du har solgt til [virksomhed2] ApS.

Du har til dokumentation for betalingen fremlagt brev dateret 5. juli 2012 til [virksomhed2] ApS. Det pågældende brev er kun underskrevet af dig og ikke af [virksomhed2] ApS eller [virksomhed1] ApS. Det er ikke dokumenteret, at de øvrige parter har accepteret aftalen.

Din tilbagedatering af brevet til den 5. juli 2012 viser efter SKATs opfattelse, at du aktivt har deltaget i et forsøg på give det udseende af, at købet af maskinen er sket før september 2012.

Det er videre SKATs opfattelse, at det fremlagte brev ikke kan anses som dokumentation for, at du har betalt for læsseren.

Du har ikke forklaret, hvorfor du accepterede, at der i handlen indgik en tilbagedateret faktura, eller hvorfor du selv tilbagedaterede brevet til [virksomhed2] ApS.

Du har oplyst, at der ikke er tale om tilbagedaterede dokumenter.

Men du er ikke kommet med korrespondance eller andet, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at forløbet ikke har været som ovenfor beskrevet af SKAT.

Efter en samlet vurdering af sagen, er det SKATs opfattelse, at handlen må tilsidesættes i momsmæssig henseende.

Der er lagt vægt på,

• at du ikke længere er i besiddelse af minilæsseren
• at du ikke har betalt minilæsseren
• at du har accepteret en faktura, som du vidste eller burde have vidst var falsk
• at der har været tale om så væsentlige afvigelser fra normale forretningsmæssigt begrundede dispositioner, at du vidste eller burde have fattet mistanke til, at der kunne være tale om forsøg på momssvig eller anden svindel.

Da der ikke kan anses at være tale om en momspligtig levering mod vederlag jf. momslovens § 4, stk. 1, kan der ikke godkendes momsfradrag for minilæsseren på 47.500 kr. jf. momslovens § 37, stk.1.

...”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at der skal imødekommes fradrag for købsmoms på 47.500 kr. vedrørende udgift til en minilæsser.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende (uddrag):

”...

Skat har truffet afgørelse om, at min klient skal indbetale kr. 47.500,00 i moms, idet man er af den opfattelse, at han ikke har ret til refusion af momsen på en af ham købt minigraver.

Det er min vurdering, at der er tale om en momspligtig levering til min klient, og at levering i øvrigt har fundet sted.

Minilæsseren er leveret til min klient til erstatning for et pantebrev, som han skulle have haft med pant i en solgt ejendom. D.v.s. at betalingen må anses for at være erlagt i forbindelse med, at ejendomsoverdragelsen har fundet sted uden tinglysning af pantebrevet.

Min klient har den 13. januar 2013 til Skat indsendt fornødent dokumentation for betaling af minilæsseren. Der er intet kritisabelt i, at der deltager to andre firmaer i transaktionerne. Hvordan mellemregningen mellem [virksomhed2] ApS og det andet firma afvikles er irrelevant for min klient.

Det forhold, at [virksomhed1] ApS muligvis ikke juridisk har rådighed over minilæsseren, har ikke indflydelse på, om min klient har fradragsret for den moms, der er betalt i forbindelse med købet af minilæsseren. Min klient er uden noget som helst kendskab til, at minilæsseren skulle være stjålet i et tidligere led.

På den baggrund kan man ikke kritisere min klients dispositioner, og dateringen af fakturaen fra [virksomhed1] ApS kan meget vel være forkert, det har min klient ikke hæftet sig ved.

Momslovens § 4 er således opfyldt, han har købt minilæsseren, og han har betalt iht. en faktura belagt med moms på sædvanlig vis. Det forhold, at den købte vare er stjålet eller i øvrigt på anden måde er mangelfuld, fratager ikke min klient retten til at fratrække moms over momsregnskabet, ligesom købesummen heller ikke mister sin karakter af at være en anskaffelsessum.

Levering har fundet sted, og Skat har konstateret, at maskinen var leveret. Man anfører ligeledes, at min klient ikke var i god tro omkring omstændighederne omkring handlen. Det er ukorrekt og i øvrigt en hel uberettiget beskyldning imod min klient.

Min klient har ikke haft noget grundlag for at vide, at der var noget galt med minilæsseren.

Det anføres ligeledes i afgørelsen, at der ikke er dokumentation for, at de øvrige parter i handlen har godkendt, men der kan ikke kræves anden form for dokumentation end det fremlagte bilagsmateriale, og der er ikke nogle af de andre parter, der har rejst tvivl ved transaktionerne. Tilbage står nu min klient med et tab, som han må søge inddækket.

Påstanden i afgørelsen om tilbagedatering af skrivelse afvises, Skats samlede vurdering beror på en lang række usande og udokumenterede postulater om ond tro og tilbagedatering, det kan ikke danne baggrund for at nægte momsfradrag.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ved afgørelse af 10. december 2013 ikke har godkendt fradrag for moms på 47.500 kr. for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 vedrørende udgift til en minilæsser.

Det skal indledningsvist bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt.

Følgende fremgår af momslovens § 4 (uddrag):

Ӥ 4

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

...”

Bestemmelsen i momslovens § 4, implementerer 6. momsdirektivs (Rådets direktiv 77/388/EØF), artikel 5, Afsnit V – Afgiftspligtige transaktioner, nu momssystemdirektivets afsnit IV – Afgiftspligtige transaktioner, hvoraf blandt andet fremgår:

”Art. 14

Stk. 1. Ved ”levering af varer” forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

...”

Følgende fremgår af momslovens § 37 (uddrag):

Ӥ 37

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

...”

Bestemmelsen i momslovens § 37, implementerer 6. momsdirektivs artikel 17, Afsnit XI – Fradrag, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, Afsnit X – Fradrag, hvoraf bl.a. fremgår følende:

”Art. 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder

...

Art. 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

...”

Som sagen foreligger oplyst, finder Landsskatteretten ikke, at virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til § 37 er opfyldt.

Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation, som understøtter, at der er sket levering af minilæsseren således, at virksomheden har haft retten til som ejer at råde over minilæsseren. Hertil er der ikke fremlagt dokumentation for, at den af selskabet udstedte faktura er betalt af virksomheden, eller at selskabet har accepteret pantebrevet som betaling, herunder at [virksomhed2] ApS indtræder som debitor i stedet for virksomheden. Det er således ikke dokumenteret, at der har fundet en afgiftspligtig leverance sted mellem virksomheden og selskabet.

Det bemærkes, at den for retten fremlagte faktura af 27. november 2011, og oplysningen fra SKAT, om at man den 25. januar 2013 havde konstateret, at minilæsseren var til stede på virksomhedens adresse, ikke kan føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet fradrag for den indgående afgift vedrørende minilæsseren efter momslovens § 37.

Repræsentantens påstand kan følgelig ikke imødekommes.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.