Kendelse af 31-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2016

SKAT har truffet afgørelse om, at tinglysningsafgiften for tinglysning af det pågældende skøde udgør 8.000 kr. og har derfor opkrævet et yderligere beløb på 2.400 kr. i forhold til det allerede betalte beløb på 5.600 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerne indgik i 2011 som henholdsvis sælger og købere overdragelsesaftale om ejendommen matr.nr. [...1], ejerlejlighed nr. 2, beliggende [adresse1], [by1]. Købesummen var på 700.000 kr. Ejendommen er en ejerlejlighed. I skødet er ejendomskategorien angivet som enfamiliesejendom.

Skødet blev tinglyst den 26. april 2011.

Den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi af ejendommen var ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2010 på 1.100.000 kr.

I forbindelse med tinglysningen blev der indbetalt tinglysningsafgift på 5.600 kr. I anmeldelsen af skødet til tinglysning er som forklaring på beregningen af tinglysningsafgiften angivet:

”Ejerlejlighedens værdi overstiger ikke handelsværdien.”

Da der var uoverensstemmelse mellem den af Tinglysningsretten beregnede tinglysningsafgift på 8.000 kr. og den angivne tinglysningsafgift på 5.600 kr., sendte Tinglysningsretten spørgsmålet om tinglysningsafgiftens størrelse til behandling hos SKAT.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at tinglysningsafgiften for tinglysning af det omhandlede skøde udgør 8.000 kr. og har derfor opkrævet et yderligere beløb på 2.400 kr. i forhold til det allerede betalte beløb på 5.600 kr.

Afgørelsen indeholder følgende bemærkninger og begrundelse:

”SKATsbemærkninger

Da ejendommen på tidspunktet for tinglysning var vurderet til 1.100.000 kr., og købsprisen udgjorde 700.000 kr., er det vurderingen som tinglysningsafgiften skal beregnes efter, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, og afgiften udgør således 8.000 kr.

Du henviser til at vurderingen var forkert som så mange andre vurderinger. Hertil kan SKAT oplyse, at der på nuværende tidspunkt intet er vedtaget om tilbagebetaling af tinglysningsafgift der er betalt som følge af forkert ejendomsvurdering, og det er således reglerne i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2 der er gældende, og der skulle således ved tinglysning af ovennævnte skøde have været betalt 8.000 kr. i afgift.

[...]

Begrundelse

Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2 skal afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, offentliggjorte ejendomsværdi. Afgiften udgør 0,6 % af afgiftsgrundlaget samt en fast afgift på 1.400 kr. (pr. 1.7.2013 dog 1.660 kr.)

Da der på tinglysningstidspunktet forelå en ejendomsværdi på 1.100.000 kr., er det denne værdi der skal betales tinglysningsafgift af. Afgiften udgør herefter 8.000 kr.

Der er således betalt 2.400 kr. for lidt i tinglysningsafgift.”

Klagernes opfattelse

Klagernes advokat har nedlagt påstand om, at det yderligere beløb på 2.400 kr. i tinglysningsafgift skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden er anført:

”Som tidligere anført overfor SKAT er det parternes og min opfattelse, at tinglysningsafgiften skal beregnes efter den faktiske købesum og ikke efter en Ejendomsvurdering, der er forkert og væsentligt højere end købesummen.

Synspunktet finder støtte i de ændrede regler, der pr. 01.01.2014 er gældende for beregning af tinglysningsafgifter.

Ændringerne har deres baggrund i, at det er konstateret, at mange vurderinger var forkerte.

I den konkrete sag, hvor der er handlet mellem uafhængige parter på baggrund af en uafhængig mæglers udbudsprisvurdering, finder jeg, at det er dokumenteret, at der er åbenbare fejl i vurderingen. Købsaftale er vedlagt.

Der blev afgivet følgende erklæring i forbindelse med tinglysningen:

”Ejerlejlighedens værdi overstiger ikke handelsværdien”

Denne erklæring bør være tilstrækkelig for, at afgiften kan beregnes af handelsprisen og ikke af en forkert offentlig ejendomsvurdering.

Den skete praksisændring understøtter ligeledes klagerens opfattelse, og klageren har modsat mange andre ved sin tinglysning gjort opmærksom på fejlen, hvorfor der ikke er tale om, at der søges refunderet afgift som følge af praksisændringen / myndighedernes erkendelse af, at vurderingerne har været fejlbehæftede.”

Endvidere har klagernes advokat anført, at forholdets natur tilsiger, at klagerne skal have medhold. Lovgivers tanker med lovændringen gælder også for anmeldelser til tinglysninger før den 1. januar 2014. Lovgiver erkendte, at ejendomsvurderingerne i mange tilfælde var for høje, og at det derfor ikke var rimeligt, at tinglysningsafgiften blev beregnet på grundlag af ejendomsvurderingen. Dette gjaldt også før den 1. januar 2014.

Landsskatterettens afgørelse

Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 og 2, havde ved lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 følgende ordlyd:

”For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.400 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.

Stk. 2.Afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal ejendomsværdien være oplyst. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysningerne.”

Ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 blev ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 og 2, ændret til følgende:

”For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.400 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.

Stk. 2.Ved ejerskifte af ejendomme bortset fra de i stk. 4 anførte boliger beregnes afgiften af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal ejendomsværdien være oplyst. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysningerne.”

Ved lovændringen blev der endvidere indsat følgende bestemmelser i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4-10:

”Stk. 4. Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften af ejerskiftesummen.

Stk. 5. Et enfamilieshus efter denne lov er en ejendom, der er indrettet med henblik på beboelse af en familie, herunder en parcelejendom eller ejerlejlighed.

Stk. 6. Et flerfamilieshus efter denne lov er en ejendom med flere selvstændige beboelseslejligheder med eget køkken, og hvor hele ejendommen anvendes til beboelse.

Stk. 7. En fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse, herunder en ejerlejlighed eller timeshareandel.

Stk. 8. Ved ejerskifte af de i stk. 4 anførte boliger, hvor boligen anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, beregnes afgiften efter stk. 2, 1. pkt.

Stk. 9. Hvis der ved ejerskifte af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 af den forholdsmæssige andel heraf. Hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Hvis ejerskifte af en af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke er sket som almindelig fri handel og ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 pct. af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. Hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse”

Lov nr. 1635 af 26. december 2013 har i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

”Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. § 2 [ændringerne af tinglysningsafgiftslovens § 4] har virkning for ejerskifter, der er anmeldt til tinglysning fra den 1. januar 2014.”

Af forarbejderne til ikrafttrædelsesbestemmelsen (bemærkningerne til lovforslag nr. L 80 af 20. november 2013) fremgår:

”Det foreslås, at ændringerne af tinglysningsafgiftsloven får virkning fra og med den 1. januar 2014. De foreslåede ændringer af tinglysningsafgiftsloven, jf. lovforslagets § 2, vil således finde anvendelse for de ejerskifter, der fra den 1. januar 2014 er anmeldt til tinglysning. Ejerskifter, der er anmeldt til tinglysning før den 1. januar 2014, vil blive behandlet efter de hidtil gældende regler i tinglysningsafgiftsloven.”

I nærværende tilfælde blev det omhandlede skøde anmeldt til tinglysning før den 1. januar 2014.

Med henvisning til ordlyden af ikrafttrædelsesbestemmelsen og de ovenfor citerede forarbejder til bestemmelsen finder Landsskatteretten, at de ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 foretagne ændringer af tinglysningsafgiftslovens § 4 ikke finder anvendelse på nærværende tilfælde.

Tinglysningsafgiften skal derfor opgøres efter de forud for den 1. januar 2014 gældende regler

Af forarbejderne til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. punktum (bemærkningerne til lovforslag nr. L 208 fremsat den 25. marts 1999) fremgår:

”I visse tilfælde vil ejendommen ikke være selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelsen. I andre tilfælde er der efter den seneste vurdering sket så store forandringer af ejendommen, at den seneste offentliggjorte ejendomsværdi ikke uden videre kan lægges til grund. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der efter den seneste vurdering er sket nybygning eller en større tilbygning m.v. I begge tilfælde skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn ved anmeldelsen, og afgiften skal i så fald beregnes af mindst den angivne værdi.”

I byretsdom af 12. august 2011, der er offentliggjort på SKATs hjemmeside som SKM2011.534.BR, har byretten fastslået, at tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. punktum, 2. led om væsentlige forandringer, skal forstås således, at det alene er fysiske og juridiske forandringer – og ikke faldende markedsværdi eller forringet stand – der kan begrunde, at der anvendes et andet afgiftsgrundlag end hovedreglen i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. punktum.

Med henvisning til de ovenfor citerede forarbejder til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. punktum, og SKM2011.534.BR finder Landsskatteretten, at der i nærværende tilfælde ikke foreligger sådanne forhold i form af væsentlige forandringer af ejendommen, at tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. punktum, finder anvendelse.

Tinglysningsafgiften skal derfor opgøres efter den dagældende ordlyd af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. punktum.

SKAT har derfor med rette opgjort tinglysningsafgiften til 8.000 kr., opgjort som 0,6 % af 1.100.000 kr. plus 1.400 kr., jf. den dagældende ordlyd af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 og 2, og har derfor med rette opkrævet et yderligere beløb på 5.600 kr. i forhold til det allerede betalte beløb på 2.400 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.