Kendelse af 20-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-04-2018

SKAT har opkrævet registreringsafgift med 20.333 kr., idet køretøjet ikke længere utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Klageren er anset for at hæfte solidarisk med køretøjets ejer.

Registreringsafgiften er beregnet på grundlag af bilens værdi, der er fastsat af Motorkompetencecenter [by1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 18. september 2013 blev klageren standset i det omhandlende køretøj, en varebil på papegøjeplader med registreringsnummer [reg.nr.1].

Klageren var fører af køretøjet. Køretøjet var indregistreret i klageres bedstefars navn, og klageren oplyste, at han selv var registreret som bruger af køretøjet. Familien havde haft køretøjet siden 9. november 2012. Køretøjet var registreret med nedsat afgift med anvendelse til godskørsel.

Klageren oplyste, at køretøjet anvendes til at transportere en motocross-cykelog værktøj til vedligeholdelse/reparation af motocrosscyklen ved stævner m.v. Herudover forefindes der forskelligt udstyr, som.eks. en kompressor med diverse dele i køretøjet.

Følgende fremgår af anmeldelsesrapport fra [politiet] af den 23. september 2013:

Varerummet var delt i to med en skillevæg.
Den bageste halvdel af køretøjet var indrettet som værksted/transport af motocross-cykel og opbevaring af udstyr.
Den forreste halvdel af varerummet var indrettet med bl.a. siddepladser i form af faste bænkarrangementer, ligesom der var mulighed for at etablere liggeplads.
Der var mulighed for at lægge et bord/plads mellem siddepladserne, for at danne en ekstra liggeplads.
Der var mulighed for at indsætte et bord eller et køleskab.
Køretøjet var forsynet med træloft og med stofbeklædte sider i opholdsrummet.
Der lå en rullemadras på sengearrangement i rummet. Sengearrangementet kunne etableres ved at lægge plader henover de skinner/lister, som var monteret på siderne i varerummet.

SKAT har oplyst yderligere følgende om køretøjets indretning:

”[...]

Varerummet er delt i to med en skillevæg på tværs af varerummet. Der var ingen passage mellem forreste og bageste del af varerummet. Bageste del af varerummet er kun tilgængeligt gennem varebilens dobbelte bagdør.

Længden af varerummets bageste del er 230 cm (målt i gulvhøjde) og 130 cm (målt ca. 1 m. over gulvet). Forskellen skyldes, at der er opbygget en køje i forreste del af varerummet, som er forlænget ind over bageste del, hvilket er hen over motocross-cyklen.

Forreste del af varerummet er 200 cm. langt. I forreste del af varerummet er opbygget sengearrangement (dobbeltseng) og siddearrangement. Sengen er en køje opbygget ca. 1 meter over bilens bund og delvist bygget ind over den bageste del af varerummet med ca. 1 meter.

Sengen forlænges ind i forreste del af varerummet med en flytbar sengebund og tilpassede skumgummimadrasser. Sengen er i bilens fulde bredde. Liggemål 185 cm lang og 160 cm. bred.

Der er monteret lister rundt i hver side af varerummet og på skillevæggen, hvorpå en forskydelig sengebund lægges. Herpå lægges de ekstra skumgummimadrasser og topmadras. Skumgummi madrasserne er i samme mørke stof, som resten af hynder og puder på bænkene.

Foruden sengearrangementer er der siddepladser på kasser, som er stofbetrukket og hvorpå der er tilpassede hynder. Der er tale om en bænk på 80 cm bag førersædet + et skab, og 145 cm bag passagersædet. Mellem bænkene er der ligeledes en siddeplads, langs bagvæggen i forreste rum, opbygget som ”en rundsiddegruppe” i en campingvogn.

Alle bænke er pålagt bløde betrukne skumgummihynder. Bænkene kan sammen med bord omdannes til en ekstra liggeplads, som i en campingvogn.

Der er fri adgang til forreste del af varerummet fra førerkabinen, idet fører- og varerum kun er adskilt af et forhæng.

Varerummet er forsynet med træloft og med stofbeklædte sider i opholdsrummet i samme materiale, som siddepladserne er betrukket med. Der var etableret el med omformer til 220V i beboelsesdelen.

[...]”

Klagerens repræsentant har oplyst, at:

Bænkarrangementet består af trækasser, hvor toppen kan løftes af, således at kasserne tjener som opbevaringssted for f.eks. olie, sprinklervæske og diverse kabler. Kassere er ikke fastmonteret, men er løse i varerummet.
Der har aldrig været indsat et køleskab i køretøjet.
Sengearrangementet anvendes til opbevaring af diverse cross udstyr. Sengearrangementet har aldrig været anvendt til at sove eller ligge på.

Der er fremlagt billeder af køretøjet.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet registreringsafgift med 20.333 kr., idet køretøjet ikke længere utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Klageren er anset for at hæfte solidarisk med køretøjets ejer.

SKAT har konstateret, at klagerens motorkøretøj blev benyttet af klageren den 18. september 2013, til kørsel på offentlig vej, selvom køretøjet ikke længere utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport, idet varerummet var indrettet med ligge- og siddearrangementer,

SKAT har i afgørelsen gengivet repræsentantens bemærkninger og kommenteret disse. Det fremgår således, at:

”[...]

I kan ikke anerkende, at der opkræves 20.333 kr. i registreringsafgift.

Til støtte for dette, har I følgende begrundelser:

1. "At der ikke er tale om siddepladser i form af fast bænkarrangement", idet der er tale om trækasse, hvor toppen kan løftes af, således at kasserne tjener som opbevaringssted for: olie, sprinklervæske, vand til kølesystem, diverse kabler og advarselstrekant. Disse kasser er ikke fastmonteret, men er løse i varerummet.
2. ''At der er mulighed for bord samt indsat køleskab", idet der ikke er - og aldrig har været - indsat noget køleskab i køretøjet. Der er tale om et lille skab med en hylde. Og at SKAT fik forevist skabet i forbindelse med kontrollen.
3. "Sengearrangement var delvist bygget ind over den bageste del af varerummet". Dette sengearrangement bruges til at opbevare diverse cross udstyr. Der er ikke mulighed for at ligge på/i dette sengearrangement, og at det aldrig har været anvendt til at sove eller ligge på. SKAT tilkendegav på kontroltidspunktet, at skillevæggen mellem forreste og bageste del af varerummet var lovlig.
4. ”Selvom varebil ikke længere utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport". Køretøjet bruges til at tranportere motocrosscyklen, værktøj til vedligeholdelse/reparation af motocrosscyklen ude ved de steder, hvor der køres. Herudover forefindes der forskelligt udstyr, som f.eks. en kompressor med diverse dele. Hvis ovennævnte ikke er gods, hvad er det så?

(...)

7. "SKAT har udtalt, at "nu klapper fælden", efter at have målt siddearrangementet i det midterste rum, idet SKAT mente, at det var muligt at føreren af køretøjet kunne sove der". I den forbindelse påpeges, at føreren er 180 cm høj, og alt for lang til at kunne bruge kasserne som soveplads.

(...)”

Skats bemærkninger til jeres indsigelser

Ad punkt 1). Ifølge registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, pkt. 2, skal varebiler være utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. Hvis der er mulighed for at sidde eller ligge i varerummet, er køretøjet således ikke utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. Disse kasser kan bruges til at sidde på, idet der er låg på alle kasser. Hvis låget havde været skråtstillet i en vinkel på 30- 45 grader, ville anvendelse til opbevaring formentlig have været ok, idet man ikke ville kunne sidde på en skråtstillet flade.

Ad punkt 2). Uanset om der var skab eller køleskab i varerummet, er dette en del af indretningen i varebilen.

Ad punkt 3). SKAT anser sengearrangementet for ikke at kunne godkendes som "utvivlsomt indrettet til godstransport".

Ad punkt 4). Bilen skal være "utvivlsomt konstrueret og indrettet" til godstransport. Opbygninger og tilpasninger i den bageste del af varerummet er således godkendt, idet indretningen udelukkende har til formål at transportere motocrosscyklen og medbringe reservedele og værktøj m.v. til denne.

...

Ad punkt 7). Det er SKATS opfattelse at reglen i registreringsafgiftslovens § 5 skal tolkes restriktivt i forhold til formålet, således at når der står "utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport" så udelukker det et dobbelt formål, såsom godstransport/beboelse og ophold. Det er altså ikke nok, at en given indretning kan anvendes til godstransport - det er en forudsætning for at reglen er overholdt - at den udelukkende kan anvendes til godstransport.

En aflang kasse, der både kan bruges til opbevaring og siddeplads/soveplads, er altså ikke utvivlsomt en indretning til godstransport.

Det er SKATS holdning, at det er det helhedsindtryk man får af hensigten, når man kigger ind i bilen, der er afgørende.

En "løs" kasse/siddeplads med blødt "løst" låg, der er i samme overflade/stof som resten af kabinen, vil blive betragtet som en del af en indretning og ikke som gods.

Det samme gør sig gældende for øvrige "løsdele såsom køleskab og soveplader".

I samme øjeblik, der er nogen former for indretning, adskillelse eller øvrige konstruktioner i varerummet, er det SKATS opfattelse, at det er den samlede hensigt med varerummet, der skal være afgørende.

Dvs. varerummet, eller en del af dette, må samlet set ikke fremstå som om det også er egnet til ophold eller beboelse.

[...]”

SKAT har den 17. marts 2014 bl.a. indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”[...]

SKATs kommentarer til klagen

Ifølge registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, pkt. 2 skal køretøjet være ”utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport”. Det er således ikke nok, at køretøjet også kan bruges til godstransport.

Det er SKATS opfattelse at reglen i registreringsafgiftslovens § 5 skal tolkes restriktivt i forhold til formålet, således at når der står ”utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport” så udelukker det et dobbelt formål, såsom godstransport/beboelse og ophold.

Det er altså ikke nok, at en given indretning kan anvendes til godstransport – det er en forudsætning for at reglen er overholdt - at den udelukkende kan anvendes til godstransport.

En aflang kasse, der både kan bruges til opbevaring og siddeplads/soveplads, er altså ikke utvivlsomt en indretning til godstransport.

Det er SKATS holdning, at det er det helhedsindtryk man får af hensigten, når man kigger ind i bilen, der er afgørende.

En ”løs” kasse/siddeplads med ”løst” låg pålagt en skumgummihynde, der er i samme stof som resten af kabinen, blive betragtet som en del af en indretning og ikke som gods.

Det samme gør sig gældende for øvrige ”løsdele såsom køleskab og soveplader”.

I samme øjeblik, der er nogen former for indretning, adskillelse eller øvrige konstruktioner i varerummet, er det SKATS opfattelse, at det er den samlede hensigt med varerummet, der skal være afgørende.

Dvs. varerummet, eller en del af dette, må samlet set ikke fremstå som om det også er egnet til ophold eller beboelse.

SKAT henviser til følgende praksis tilbage til 1989

1. Rettelse fra direktoratet for toldvæsen af 30. august 1989 til reglementet kap 14, bilag 20, side 17, hvoraf det fremgår: ” ...Der må heller ikke i varerummet indrettes skabe, håndvask, plader til brug for overnatning eller andet, heller ikke løst medbragt, der kan bevirke, at varevognen ikke længere utvivlsomt er indrettet til godstransport, men får karakter af at være en beboelsesvogn."
2. Rettelse fra Told- og Skattestyrelsen af 25. maj 1990 til Motorreglementet, F 4155/90 nr. 20, fremgår det at: ”Nævnet vedrørende registreringsafgift af Motorkøretøjer har på et møde den 2. maj 1990 truffet afgørelse i en sag om ændret indretning af varerummet i en Peugeot J7, varevogn, årgang 1979.

Varerummet var indrettet således:

Der var etableret adgang fra førerrummet til varerummet med en dør,
Der var monteret vaskesektion
Der var monteret (gas-)køleskab med udluftningsstuds ud gennem siden
Der var monteret skab med 2 gasflasker
Bord fastgjort til plade ved bagdør
Der var monteret et skab til tøj
Der var monteret 2 sæde-/sovearrangementer
Der var monteret lamper og trukket ledninger
2 halvdøre monteret v. sidedør
Varerummet var indvendig beklædt med mazonitplader

Nævnet traf afgørelse om, at køretøjet ikke opfyldte betingelserne for fortsat afgiftsberigtigelse med nedsat afgift efter lovens § 5, stk. 2.

3. Rettelse fra Told- og Skattestyrelsen af 8. februar 1991 til Motorreglementet, F 7965/90 nr. 2, fremgår det at: ”Nævnet vedrørende registreringsafgift af Motorkøretøjer har på et møde den 4. september 1990 truffet afgørelse i en sag om ændret indretning af varerummet i en Mercedes Benz 307 D, varevogn, årgang 1985.

Varerummet var indrettet således:

Der var etableret adgang fra førerrummet til varerummet med en dør
Der var monteret skabsarrangement med bordplade og håndvask
Der var monteret køleskab med udluftningsstuds ud gennem siden.

Ejeren af køretøjet har til sagen forklaret, at køretøjet siden registreringen i 1985, havde været benyttet dels som varevogn i firmaet og dels som autocamper. Køretøjet bliver anvendt til feriekørsel ca. 14 dage om året, og det er i forbindelse med denne kørsel, at køretøjet monteres med et skabsarrangement med bordplade og håndvask samt køleskab.

Nævnet traf afgørelse om, at køretøjet med nævnte indretning ikke opfylder lovens krav om utvivlsomt at være indrettet til godstransport. Nævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at indretningen første gang er monteret i april 1989, og den ændrede afgiftsstatus for køretøjet anses derfor for indtrådt på dette tidspunkt.

4. Af punktafgiftsvejledningen 2011-1 er nævnt 2 afgørelser fra motorankenævnet:

Mercedes med kombineret beboelsesrum og værksted
En varevogn, Mercedes-Benz 609D, opfylder ikke betingelserne for afgiftsberigtigelse som varebil efter lovens § 5. Ca. 75 pct. af bilens varerum var indrettet som beboelsesrum og resten var indrettet til værksted/transport af speedwaymotorcykel.

Ford Transit med camper-udstyr
En ombygget Ford Transit opfylder ikke betingelserne for afgiftsberigtigelse som varebil efter lovens § 5. Varerummet var indrettet med opbevaringskasser og hynder, køkkenbord med kogeplads og køleskab samt diverse hyldearrangementer. Med den omhandlede indretning får bilen karakter af delvis at være indrettet til beboelse, og bilen opfylder således ikke reglerne om at være utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.

5. Skatteministeren har som svar på spørgsmål 2424 af 18. september 2013 omkring, hvorvidt reglen om indretning af køretøjer over 4 tons til idrætsformål kunne udvides til også at omfatte køretøjer under 4 tons svaret: ” Begrundelsen for lovændringen i 2005 gælder ikke tilfælde, hvor behovet dækkes af et mindre køretøj. I disse tilfælde vil der skulle betales afgift som for personbiler.

”Jeg finder det kun rimeligt, at biler under 4 tons indrettet til overnatning m.v. skal afgiftsberigtiges som personbiler. Det samme gælder jo. f.eks. også biler, der ønskes indrettet til campingformål.”

Landsskatteretten har i de sidste kendelser i lignende sager ændret praksis, som ikke findes at være i overensstemmelse med domme fra højere instanser.

Kendelserne tager ikke udgangspunkt i en vurdering af, om køretøjerne er egnede til ophold og beboelse, men hvorvidt køretøjet, som følge af ændringerne, stadig kan anvendes til godstransport.

Kammeradvokaten gennemgår i et notat af 16. december 2013 en dom fra byretten i [by2] af 6. december 2013, med henblik på at vurdere om dommen skal ankes. Kammeradvokaten kommer efter en gennemgang af sagen frem til den konklusion, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anke dommen.

Når kammeradvokaten ikke mener, at dommen skal ankes skyldes det, at byretten i sin begrundelse direkte har tilkendegivet, at det af retten er lagt til grund, at varerummet (hverken) ”var egnet til eller muliggjorde en benyttelse af varerummet til andet end godstransport”.

Kammeradvokaten anser byrettens dom for baseret på en korrekt retsanvendelse, fordi køretøjet (modsætningsvis) ikke ville være ”utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport”, hvis blot en anden anvendelse efter rettens bevisbedømmelse var blevet muliggjort ved den stedfundne ombygning.

Det er således alene beviserne i sagen, der har været afgørende for sagens udfald.

Kammeradvokaten gennemgår i notatet reglerne og praksis siden 1924 og frem til i dag. Han fremhæver her følgende byrets- og landsretsdomme:

TfS 1997, 912 Ø

TfS 1998, 441 Ø

TfS 1998, 413 ØLR

Disse domme har det til fælles, at alene det forhold, at køretøjets ændrede konstruktion og indretning er ”egnet” til at kunne bruges som sæde- eller liggearrangement medfører, at køretøjet ikke er ”utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport”, og derfor afgiftspligtig med fuld registreringsafgift.

I modsætning til den sag, der ligger til grund for kammeradvokatens notat, finder SKAT, at det i denne sag er bevist, at den stedfundne ombygning har muliggjort en anvendelse, som bevirker, at køretøjet ikke er ”utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport”.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens varebil stadig er ”utvivlsomt indrettet til godstransport”, hvorfor klageren ikke kan afkræves 20.333 kr. i registreringsafgift.

Repræsentanten har til støtte for påstanden bl.a. anført følgende:

”[...]

Vi er af den opfattelse, at der ikke er foretaget nogen ombygning ud over en opdeling af varerummet i 2 dele. Derfor er varebilen fortsat "utvivlsomt indrettet til godstransport". Varebilen er således ikke blevet mindre egnet til godstransport.

...

På det anførte grundlag afviser vi fuldstændig, at der er eller har været tale om en indretning, som kan bære benævnelsen "sengeplads". Vi afviser også, at der er tale om andre indretninger, som ændrer bilen til, at den ikke længere "utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport".

Vi henviser til en modtaget afgørelse i en tilsvarende sag, hvor der i forbindelse med en straffesag imod den pågældende blev afsagt frifindelsesdorn, og hvor det i dommen anføres, at det efter bevisførelsen findes godtgjort, at bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Dommen afstedkom, at SKAT frafaldt sagen om registreringsafgiften. Der vedlægges kopi af dommen og SKATs nyeste afgørelse.

Vi har tilsvarende tidligere fået afgjort en sag i Landsskatteretten om et tilsvarende forhold og med samme resultat. Kopi af denne afgørelse vedlægges også.

[...]”

Klagerens repræsentant har den 20. maj 2014 bl.a. indsendt følgende kommentarer til SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”[...]

Citat fra rettelse fra direktoratet for toldvæsen af 30. august 1989

I SKATs omtale af det omhandlede dokument citeres alene en del af teksten, nemlig den del, der vedrører indretning, der kan bevirke, at varevognen ikke længere utvivlsomt er indrettet til godstransport, men får karakter af at være en beboelsesvogn.

Derimod mangler SKAT at oplyse et andet citat i cirkulæret, nemlig følgende: "Dette indbærer, at der i varerummet ikke må findes sædearrangementer af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring.

Det anførte citat vedrører helt klart, at der ikke må forefindes sædearrangementer til personbefordring, altså til brug for kørsel med personer. - Altså skillelinjen mellem godstransport og persontransport.

Det næste citat vedrører skillelinjen i forhold til indretning som beboelsesvogn. I dette citat opremses en række genstande, som tilsammen eller i kombination med hinanden kan bevirke, at varevognen ikke længere utvivlsomt er indrettet til godstransport, men får karakter af at være en beboelsesvogn. I opremsningen indgår blandt andet typisk køkkengrej og ''plader til brug ved overnatning".

Det skal dog bemærkes, at det sidste citat ikke omfatter "sæder".

Det bedes også bemærket, at det i cirkulæret bemærkes, at det er tilladt at overnatte i varerummet, og at der må medbringes almindeligt campingudstyr som løse soveunderlag, campinggasanlæg og lignende.

Citat fra rettelse fra Told- og skattestyrelsen af 25. maj 1990

I dokumentet omtales en sag, hvor Nævnet vedrørende Registreringsafgift traf afgørelse om, at en bestemt varebil ikke længere opfyldte betingelserne for at opretholde sin registrering som varevogn.

I det omtalte tilfælde var der tilsyneladende tale om så voldsomme ændringer af indretningen, at bilen fuldstændig havde mistet sin identitet som "utvivlsom indrettet til godstransport".

Det må bemærkes, at med den omtalte indretning var der næppe plads til godstransport overhovedet.

Citat fra rettelse fra Told- og skattestyrelsen af 8. februar 1991

I dette dokument omtales et tilfælde, hvor en Mercedes 307 fra 1985 var indrettet med autocamperudstyr og som ud over at blive anvendt som varevogn også blev anvendt som autocamper. Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt der i vognen var bibeholdt nogen form for plads til godstransport.

I dette tilfælde havde nævnet også truffet afgørelse om, at bilen ikke længere opfyldte betingelserne for at opretholde sin registrering som varevogn.

Til de to refererede afgørelser må det bemærkes, at bilernetilsyneladende helt havde mistet identiteten som varevogne og nu optrådte i mere rendyrkede autocamper-udførelser. I det sidste tilfælde endda med en klar oplysning om, at den blev anvendt som autocamper.

Citat fra punktafgiftvejledningen 2011-1

I citatet omtales to tilfælde, hvor der blev truffet afgørelse om, at bilerne ikke utvivlsomt var indrettet til godstransport.

I begge tilfælde var der tale om tydelig indretning til beboelse, og kun i begrænset omfang indretning til godstransport.

I sagen vedrørende transport af speedway-maskinen var 75 % af ladrummet indrettet til beboelse og kun 25 % til godstransport.

I sagen vedrørende den ombyggede Ford Transit var der tilsyneladende heller ikke tvivl om, at indretningen af bilen havde forringet egnetheden til godstransport i betydeligt omfang.

Citat fra Skatteministerens svar på spørgsmål 2424 af 18. september 2013

Det refererede svar fra Skatteministeren var foranlediget af en henvendelse fra Danmarks Motor Union, hvoi man ønskede en lovændring som muliggjorde, at reglerne for varevogne over 4 tons til transport af idrætsmateriel og med indretning til ophold under idrætsstævner, blev udvidet til også at omfatte varevogne under 4 tons totalvægt.

Danmarks Motor Union har med baggrund i ministerens svar på det foreliggende grundlag valt foreløbigt at skrinlægge arbejdet for en politisk løsning af problemstillingen.

Generelt

I slutningen af SKATs skrivelse af 17. marts 2014 anføres, at Landsskatteretten i de sidste kendelser i lignede sager har ændret praksis, som ikke findes at være i overensstemmelse med domme fra højere instanser.

SKAT bygger tilsyneladende sin betragtning på, at Landsskatteretten ikke tager udgangspunkt i en vurdering af, om køretøjerne er egnede til ophold og beboelse, men hvorvidt køretøjet stadig kan anvendes til godstransport.

Vi kan oplyse, at vi er enige i SKATs betragtninger. - Vi er dog ikke af den opfattelse, at der er tale om en praksisændring, hvilket vi også i en anden sammenhæng har fået oplyst af SKAT.

[...]”

SKATs udtalelse af 30. januar 2018

SKAT har tiltrådt Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagen og har bemærket følgende:

”Efter § 5 udgør registreringsafgiften for køretøjer mellem 2,5 t og 4 t, og uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side og som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport 0 kr. af de første 34.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten,

Efter § 5, stk. 12 skal en bil, som er berigtiget med reduceret afgift afgiftsberigtiges efter § 4 (fuld afgift), når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Tilsvarende hvis køretøjet ombygges, så køretøjet ikke i registreringsafgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Afgiften skal betales, inden et køretøj tages i brug efter reparation eller ombygning.

Klagers køretøj er ombygget, så det fremstår med et varerum og et særskilt rum indrettet til ophold og beboelse.

For nærmere uddybning omkring indretningen og mål henvises til SKATs høringssvar fra 17. marts 2014 til klagen, samt den i sagen udarbejdede tegning.

Det er SKATS opfattelse, at det er det helhedsindtryk man får af hensigten, når man kigger ind i bilen, der er afgørende.

En aflang kasse, der både kan bruges til opbevaring og siddeplads/soveplads, er altså ikke utvivlsomt en indretning til godstransport.

En ”løs” kasse/siddeplads med blødt ”løst” låg, der er i samme overflade/stof som resten af kabinen, vil blive betragtet som en del af en indretning og ikke som gods.

Det samme gør sig gældende for øvrige ”løsdele” såsom køleskab og sovepladser. I samme øjeblik, der er nogen former for indretning, adskillelse eller øvrige konstruktioner i varerummet, er det SKATS opfattelse, at det er den samlede hensigt med varerummet, der skal være afgørende for vurderingen.

Dvs. varerummet, eller en del af dette, må samlet set ikke fremstå som om det også er egnet til ophold eller beboelse.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, pkt. 2 skal køretøjet således være ”utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport”. Efter SKATs opfattelse er det ikke nok, at køretøjet også kan bruges til godstransport.

Da reglen i registreringsafgiftslovens § 5 er en undtagelse til hovedreglen skal denne tolkes restriktivt i forhold til formålet, således at når der står ”utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport” så udelukker det et dobbelt formål, såsom godstransport/beboelse og ophold.

Det er altså ikke nok, at en given indretning kan anvendes til godstransport. Det er derimod en forudsætning for at reglen er overholdt, at bilen udelukkende kan anvendes til godstransport.

Det er SKATs opfattelse at hvis blot konstruktionen og/eller indretningen af bilens varerum gør det egnet til eller muliggør personophold, f.eks. så det kan anvendes til overnatning, kan bilen ikke anses for utvivlsomt at være konstrueret og indrettet til godstransport.

Videre bemærkes det at det ikke er den faktiske anvendelse og benyttelse af køretøjet til f.eks. overnatning, der er afgørende i sagen. Det er køretøjets konstruktion og indretning, der er afgørende.

Hæftelse

Klagers køretøj opfylder efter SKATs opfattelse ikke betingelserne for den lempelige afgiftsberegning, hvorfor klager hæfter for betaling af yderligere registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 4, og § 20, stk. 5.

Efter lovens § 20, stk. 1 hæfter ejeren af en bil for registreringsafgift. Videre kan en bruger eller fører hæfte for afgiften, når denne er vidende om at der er betalt mindre afgift.

Efter SKATs opfattelse hæfter ejer og klager som bruger solidarisk for den manglende registreringsafgift. Klager er efter de foreliggende oplysninger vidende om, at der er betalt mindre afgift.

SKAT fastholder derfor vores afgørelse om efteropkrævning af registreringsafgift.”

Der blev afholdt retsmøde i Landsskatteretten den 1. marts 2018.

Klagerens bemærkninger på retsmødet

Klagerens repræsentant fremlagde 2 billeder (klagerens bilag 5 og 6) af køretøjet. Billederne viste køretøjet uden ”indmad”. Han fremlagde også farvebilleder af køretøjet. Disse var tidligere fremlagt i sagen i sort/hvid udgave.

Han bemærkede, at det alene var indretningen af varebilen, man skulle vurdere. Han var af den opfattelse, at mange løsøregenstande ikke vil kunne betragtes som ”indretning”, hverken en lænestol eller en seng. Alt andet end mennesker måtte betragtes som ”gods”, og køretøjet måtte også gerne indrettes til transport af gods, så længe det ikke var genstande, der var fastgjort i køretøjet. At der var noget at ligge på og sidde på udgjorde ikke en indretning.

Repræsentanten var af den opfattelse, at det er for vidtløftigt, når SKAT skriver, at sagen er afgjort bl.a. på baggrund af et ”helhedsindtryk, når man kigger ind i køretøjet”. Han mente, at man blev nødt til at se konkret på, hvad der rent fysisk var af genstande i rummet, herunder for at vurdere, om godset var integreret/skruet fast. Han henviste til billederne af det tomme rum, som var nemt at fragte udstyr i.

Han bemærkede, at en lignende sag om nøjagtigt samme forhold var truffet af Landsskatteretten den 5. marts 2013 (Landsskatterettens j. nr. 11-0301248). I sagen var køretøjet opdelt i 2 rum med en skillevæg, men det betød ikke, at den ikke var utvivlsomt konstrueret til godstransport. I den pågældende afgørelse var der endvidere et klædeskab, som var lagt ned i den ene del af køretøjet. Klædeskabets låge kunne således åbnes op som en kistebænk. Den kunne ligeledes udgøre en briks, man kunne ligge og hvile på. Landsskatteretten fandt, at køretøjet ikke var mindre egnet til godstransport.

Forholdet i sagen er præcis som her – der er ingen konstruktive ændringer lavet. I nærværende sag var der en løs kasse med stofbeklædning. Denne var ikke fastgjort. Der var sat lister på væggene til at lægge en plade på, men der var intet til beboelse/transport af mennesker, og den gjorde bestemt ikke køretøjet mindre egnet til godstransport. Han mente ikke, at det kunne være rigtigt, at det var tilstrækkeligt, at der lå en luftmadras med en sovepose på gulvet i køretøjet. Det var jo også gods.

SKATs bemærkninger på et retsmødet

SKAT fastholdt afgørelsen og fremlagde en skitse af køretøjet og anførte, at flere af effekterne i køretøjet var fastmonterede. Repræsentanten havde ikke set skitsen før, men tog stilling til den. Han anførte, at alle effekterne var løse, og at skitsen bare viste, hvad der var stablet ind i køretøjet.

Adspurgt kunne den fra SKAT fremmødte medarbejder ikke udtale sig om, hvorvidt det var korrekt, at de var fastmonteret. Det stod i afgørelsen, så det var, hvad den pågældende sagsbehandler havde angivet og måtte derfor være korrekt. Hun fastholdt, at køretøjet ikke længere var utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. Hun bemærkede, at gardinet, der fremgik af billedet, ikke udgjorde en skillevæg, som der skulle være. Hun henviste i det hele til afgørelsen og sagsfremstillingen for så vidt angår indretningen (bænkarrangementer, hylde, der kunne trækkes ud på listerne til at sove på, madrasser, filtbeklædning, trælofter, skab og spots i loftet m.v.) Hun oplyste, at sovepladsen var 160 x 185, og at der kunne lægges en plade på, så der blev en ekstra soveplads i bunden af køretøjet.

Hun understregede, at det ikke var nok til at opfylde reglerne i registreringsafgiftsloven, at en given indretning kan anvendes til godstransport – det er en forudsætning for, at reglen er overholdt, at den udelukkende anvendes til godstransport. Hun henviste til afgørelserne SKM2017.696 og SKM2015.450.

Hun bemærkede afslutningsvist, at køretøjet ikke opfyldt reglerne allerede fordi der ikke var en gitteradskillelse og fordi det tjente et dobbeltformål.

Repræsentanten oplyste hertil, at der var en adskillelse og ikke kun et gardin mellem førerkabinen og varerummet. Det behøver ikke være et trådgitter. Her var der en plade i hele bredden. Han bemærkede, at det var nye argumenter fra SKATs side, hvilket han protesterede imod.

Han bemærkede også, at det var rigtigt, at man havde sat noget flot stof og træloft i køretøjet for at få det til at se godt ud, men det kunne stadig transportere godt (motocrosscykel, stole m.v.) Det var ikke en indretning. Det var nyt for ham, at der var et bord. Han spurgte SKAT, hvad det var for et bord. Var det et campingbord? Et bord, der kunne klappes op/ned? Det var noget, SKAT først kom frem med på mødet, og det var ikke på tegningen. SKAT kunne ikke svare på dette.

Repræsentanten bemærkede, at de 2 afgørelser, SKAT henviste til, ikke var lig denne sag. I den første var der tale om en kassevogn og i den anden var der tale om en Mercedes med fastboltede stole.

SKATs medarbejder bemærkede, at hendes indlæg på retsmødet alene var en omskrivning af sagsbehandlerens ord i sagsfremstilling og afgørelsen. Det var ikke nye argumenter. Hun fastholdt, at der var fri adgang mellem førerkabinen, hvis gardinet ikke var der. For så vidt angår siddepladser fremgår det, at det ville være acceptabelt, hvis de vandrette flader på skabe m.v. var skrå, så man ikke kunne sidde på dem, men når de var plane med skumgummiarrangementer, var køretøjet indrettet med et sædelignende arrangement, selvom det ikke var fastgjort.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af den dagældende registreringsafgiftslovs § 5, stk. 1 (Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. nr. 221 af 26. februar 2013), at afgiftssatsen for nye biler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 ton, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør 0 kr. af et reguleret grundbeløb og 50 % af resten.

Det fremgår af samme lovs § 5, stk. 12, at en bil som er afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1-11, afgiftsberigtiges efter § 4 (personbil), når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Landsskatterettens anser ud fra det oplyste om indretningen af varerummet i det omhandlede køretøj ikke længere køretøjet for at være utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.

Der henses til at flere af de effekter, der befandt sig i køretøjet, var tilpasset køretøjets indvendige rummål og opbygning i en sådan grad, at de fremstår som fuldt ud integreret i køretøjet og kunne anbringes på fastmonterede lister. Endvidere var kabinen forsynet med træloft og lamper samt stof på siderne. Det er uklart i hvilket omfang adskillelsen af førerkabinen og den øvrige kabine var gennemført.

Effekterne var tilpasset indretningen i kabinen på en sådan måde, at køretøjet efter Landsskatterettens opfattelse derfor ikke opfylder betingelserne i den dagældende registreringsafgiftslovs § 5, stk. 1. Som følge heraf, skal den afgiftsberigtiges i henhold til den dagældende registreringsafgiftslovs § 5, stk. 12, jf. § 4.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, at:

”For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.”

Som følge heraf, hæfter klageren som bruger af den omhandlede varebil for betaling af registreringsafgiften.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.