Kendelse af 19-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-07-2015

SKAT har truffet afgørelse om, at der ved tinglysning af en påtegning (erklæring) til et skøde skal betales tinglysningsafgift på 1.660 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren anmeldte skøde af 11. juli 2013 vedrørende ejendommen matr.nr. [...1], [...] By, [...], til tinglysning. Ved skødet blev ejendommen overdraget mellem to selskaber.

Den 3. september 2013 blev skødet tinglyst med frist. Af fristinformationen på skødet fremgår:

”Tinglyst med frist til digital anmeldelse af dokumenttypen ”Påtegning Adkomst” med afgivelse af erklæring iht. lov om sommerhus og campering.”

Fristen var fastsat til den 1. december 2013.

I forbindelse med denne tinglysning blev der betalt tinglysningsafgift på 5.600 kr., opgjort efter tinglysningsafgiftslovens § 4.

Den 23. september 2013 blev en påtegning til skødet tinglyst. Påtegningsteksten bestod af en erklæring, hvor erhververen under strafansvar erklærede, at ejendommen skulle anvendes i et erhvervsøjemed, der ikke var omfattet af lov om sommerhuse og campering, samt om hvad ejendommen erhvervsmæssigt skulle anvendes til.

Af Tinglysningsrettens bemærkninger i Tingbogen i forbindelse med den foretagne tinglysning af påtegningen (erklæringen) fremgår: ”Fristen er slettet”.

Klageren indbetalte ikke tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysningen af påtegningen (erklæringen). Klageren anførte på anmeldelsen til tinglysning, at der ikke skulle svares tinglysningsafgift, idet påtegningen skete til opfyldelse af den tinglyste frist.

Da der var uoverensstemmelse mellem den af Tinglysningsretten beregnede tinglysningsafgift på 1.660 kr. og den angivne tinglysningsafgift på 0 kr. i anmeldelsen, sendte Tinglysningsretten afgiftsspørgsmålet til behandling hos SKAT.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at der ved tinglysningen af påtegningen (erklæringen) til skødet skal betales tinglysningsafgift på 1.660 kr. jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1.

Afgørelsen er begrundet således:

”...

Tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov, og afgiften beregnes på grundlag af den tinglysningsmæssige ekspedition, som dokumentet har fået.

SKAT har ikke kompetence til at tage stilling til de tinglysningsmæssige dispositioner, da disse henhører under tinglysningsmyndighederne. SKAT har derimod kompetence til at prøve afgiften og dennes størrelse på baggrund af den foretagne tinglysningsmæssige ekspedition. Påtegningen er anmeldt til tinglysning, og der er som følge heraf sket en tinglysningsmæssig ekspedition, der er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 7.

[...]

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 7 udgør afgiften 1.660 kr. for andre tinglysninger (herunder påtegninger), der ikke er omfattet af tinglysningsafgiftslovens §§4-6a.

I denne sag er et skøde tinglyst med frist til afgivelse af påtegning med korrekt erklæring.

Når dokumentet har været tinglyst med frist til afgivelse af en erklæring, og den korrekte erklæring efterfølgende tinglyses, opfylder dokumentet nu betingelserne for at kunne indføres endeligt i tingbogen.

Der skal betales 1.660 kr. i tinglysningsafgift, når påtegningen tinglyses. Hvis erklæringen havde været fyldestgørende i forbindelse med tinglysning af skødet, havde det ikke været nødvendigt med tinglysning af en påtegning til skødet.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at beløbet på 1.660 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er anført:

Der er alene tale om en frist til afgivelse af en erklæring i henhold til lov om sommerhuse og campering, og denne er ikke afgiftspligtig.

Der er alene tale om opfyldelse af betingelsen i den pågældende tinglysning med frist.

Der er således ikke tale om en nødvendig tinglysning af en påtegning på skødet, men alene om en erklæring til opfyldelse af en tinglyst frist.

Der henvises til tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, hvoraf det direkte fremgår, at afgiftsfri er blandt andet fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen af et forhold, som er tinglyst betinget eller med frist.

Dette er netop tilfældet i nærværende tilfælde. Der skal derfor ikke betales tinglysningsafgift.

SKATs udtalelse i anledning af klagen

SKAT har udtalt følgende:

”...

I sagen er der tinglyst en påtegning med en erklæring i henhold til lov om sommerhuse og campering. Skødet var lyst med frist til afgivelse af denne erklæring.

[...]

Beregning af tinglysningsafgift når dokumentet tinglyses med frist til afgivelse af erklæring m.v.

Når et dokument (retsforhold) anmeldes til tinglysning, men ikke umiddelbart opfylder de lovgivningsmæssige krav til at kunne indføres endeligt i tingbogen, vil dokumentet enten blive afvist eller tinglyst med frist til afhjælpning af det konstaterede manglende indhold i dokumentet, der betyder at dokumentet ikke kan indføres endeligt uden frist - inden manglen ved dokumentet er afhjulpet.

Erklæringerder kræver parternes underskrift
Såfremt dokumentet i henhold til lovgivningen skal indeholde nogle bestemte oplysninger – typisk erklæring om at bestemte forhold er opfyldt – men erklæringen ikke foreligger ved anmeldelsen, kan dokumentet tinglyses med frist til at parterne afhjælper den konstaterede mangel ved dokumentet.

Herefter anmeldes en påtegning til dokumentet indeholdende den manglende erklæring, og er erklæringen behørig slettes fristen. Der er ikke alene tale om en endelig indførelse af dokumentet, som sker i forlængelse af påtegningen, men om afhjælpning af en mangel ved den oprindelige anmeldelse, og som alene kan afhjælpes med parternes underskrift – og som når påtegningen er tinglyst betyder, at dokumentet kan indføres endeligt uden frist.

Der er her tale om, at det allerede anmeldte dokument tilføjes yderligere – manglende – indhold, og der foreligger i denne situation en tinglysning, jf. TL § 1.

Er parterne uenige i fristlysningen, kan denne kæres i medfør af TL § 36.

Dokumentation
I en række særlige situationer skal det dokumenteres, at bestemte betingelser er opfyldte forinden dokumentet kan indføres endeligt – eksempelvis, at der foreligger tilladelse til erhvervelse af den pågældende ejendom.

Er denne dokumentation ikke forelagt Tinglysningsretten i forbindelse med dokumentets anmeldelse, tinglyses dokumentet med frist til forevisning af den nødvendige dokumentation – eksempelvis tilladelse fra Justitsministeriet til erhvervelse af ejendommen.

I denne situation fremsendes dokumentation til sagsbehandleren i Tinglysningsretten via ekspeditionstypen ”Forevis dokumentation”, og findes denne behørig slettes fristen, hvorefter dokumentet automatisk indføres som endeligt i det digitale tinglysningssystem. Indholdet af det anmeldte dokument ændres ikke, og der er i denne situation ikke tale om en tinglysning.

At der ikke er tale om en tinglysning i disse situationer betyder også, at situationen er uden betydning i afgiftsmæssig henseende, og angår derfor ej heller det efterfølgende.

Tinglysningsafgift
Udgangspunktet er, at enhver tinglysning udløser tinglysningsafgift. Er der tale om ejerskifte af fast ejendom beregnes afgiften efter reglerne i TAL § 4 eller § 6a. Er der tale om tinglysning af pant i fast ejendom og løsøre beregnes afgiften efter regler i TAL § 5 og § 5a. Herudover findes særregler for ejerskifte og pantsætning af skibe og fly.

Er der tale om andre tinglysninger end ejerskifte og pant som ovenfor beskrevet, beregnes afgiften efter § 7, dvs. der skal betales 1.660 kr. (grundafgiften) i afgift for disse tinglysninger.

En række tinglysninger, der som udgangspunkt ville være afgiftspligtige efter TAL § 7, er i TAL § 8, gjort helt afgiftsfri.

TAL § 8, stk. 3, nr. 3, har følgende ordlyd:

Afgiftsfri er:
”
Fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen af et forhold, som er tinglyst betinget eller med frist.”

Bestemmelsen er uændret siden lovens ikrafttræden den 1. januar 2000, og i bemærkninger til TAL § 8, stk. 3 (tidligere stk. 2) anføres, at

”Efter stk. 2 er der afgiftsfrihed for begæringer om aflysning, ophævelse af retsanmærkning, fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen, når der er tinglyst betinget eller med frist, samt for begæring om...”

Når der er tinglyst med frist, er der således ifølge bemærkningerne afgiftsfrihed for ”begæring om” ... ” endelig indførelse i tingbogen”.

Ordlyden af § 8, stk. 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil, skal ses i lyset af de regler og den praksis som var gældende forinden implementeringen af det digitale tinglysningssystem i september 2009.

Den papirbaserede tinglysning frem til september 2009
I de tilfælde hvor et dokument anmeldtes til tinglysning uden de nødvendige erklæringer, tinglystes dokumentet med frist til afgivelse af erklæring, hvorefter det med post blev sendt tilbage til anmelder.

Anmelder påførte herefter dokumentet en allonge med den nødvendige erklæring, som anmelder fremsendte til tinglysningskontoret, som almindeligvis tinglyste allongen. Efter endt tinglysning af allongen sendte tinglysningskontoret normalt dokumentet tilbage til anmelder på ny. Der blev opkrævet afgift efter TAL § 7, for denne tinglysning. SKAT er orienteret om, at der i visse retskredse ikke opkrævedes afgift for tinglysning af erklæringen, men denne praksis er fejlagtig, og er ej heller udtryk for gældende praksis på landsplan.

Under alle omstændigheder skete den endelige indføring i tingbogen ikke automatisk, men krævede en selvstændig begæring herom fra anmelder. Fremsatte anmelder ikke en sådan begæring forinden fristens udløb, blev dokumentet slettet fra tingbogen – uanset om korrekt erklæring var tinglyst på dokumentet i mellemtiden.

I det papirbaserede system var det derfor påkrævet med to ekspeditioner – tinglysning af allonge og begæring om endelig indførsel – for at få dokumenter, der er tinglyst med frist, endeligt indført i tingbogen. Begæring om endelig indførsel kunne dog fremsættes i forbindelse med anmeldelsen af allongen til tinglysning.

Konklusion
Ordlyden af TAL § 8, stk. 3, nr. 3, og lovbemærkningerne hertil, vedrører alene den sidste ekspedition, dvs. anmelders
begæring om endelig indførsel (på det tinglyste grundlag) i tingbogen (eller i bilbogen, andelsboligbogen eller personbogen for den sags skyld), og angår ikke den første tinglysningsmæssige ekspedition, dvs. tinglysning af den manglende erklæring.

Tinglysning af allonge/påtegning på dokumentet som forudsætning for den endelige, afgiftsfri indførsel, skal derfor også i det digitale tinglysningssystem afgiftsberigtiges på normal vis efter TAL § 7.”

Landsskatterettens afgørelse

Tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, har følgende ordlyd:

”For andre tinglysninger der ikke er omfattet af §§ 4- 6 a, udgør afgiften 1.660 kr., jf. dog § 8.

Tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, har følgende ordlyd:

”Afgiftsfri er endvidere begæring om:

1) Aflysning.

2) Ophævelse af retsanmærkning.

3) Fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen af et forhold, som er tinglyst betinget eller med frist.

4) Udslettelse af rettigheder, som ikke har opnået dækning ved tvangsauktion, jf. retsplejelovens § 581.”

Landsskatteretten bemærker, at pligten til at betale tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, jf. § 16, indtræder på grundlag af de faktisk foretagne anmeldelser og tinglysningsmæssige ekspeditioner, således som disse fastlægges af Tinglysningsretten eller ændres af højere ret ved kæremål, jf. tinglysningsafgiftslovens § 36.

Erklæringen, hvorved erhververen i nærværende tilfælde afgav erklæring om, at ejendommen skulle anvendes i et erhvervsøjemed, der ikke var omfattet af lov om sommerhuse og campering, samt om hvad ejendommen skulle anvendes til, blev tinglyst som en påtegning til skødet.

Der skete således tinglysning af påtegningen (erklæringen). Dette er ikke blevet ændret ved kæremål.

En sådan tinglysning er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, og er ikke omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3. Landsskatteretten kan herved tiltræde det af SKAT anførte om, at afgiftsfriheden i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, nr. 3, i et tilfælde som det foreliggende alene omfatter den endelige indførelse i tingbogen af skødet.

Det er derfor med rette, at SKAT har truffet afgørelse om, at der ved tinglysningen af påtegningen (erklæringen) til skødet skal betales tinglysningsafgift på 1.660 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.