Kendelse af 03-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af ansættelsen af virksomhedens momstilsvar for perioden 31. marts 2008 – 30. juni 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden har for afgiftsperioden 31. marts 2008 – 30. juni 2010 angivet såvel købsmoms som salgsmoms. For perioden 2009 og 1. halvår 2010 angav virksomheden 2.547.892 kr. i afgiftstilsvar.

SKAT indkaldte i 2010 virksomhedens regnskaber, bogføring og bilagsmateriale for årene 2008, 2009 og 1. halvår 2010 og fandt efter en gennemgang heraf, at virksomheden havde udeholdt væsentlige indtægter.

SKAT forhøjede på den baggrund virksomhedens salgsmoms. Afgørelserne er dateret den 22. september 2010 for perioden 31-03-2008 – 31-12-2008 og den 6. januar 2011 for perioden 31-03-2009 – 30-06-2010, og de indeholdt en klagevejledning, men virksomheden har ikke klaget over afgørelserne indenfor klagefristen.

Virksomhedens rådgiver har oplyst, at virksomhedens indehaver har været ramt af en svær depression, der eskalerede i 2011. Der er fremsendt dokumentation for indehaverens sygdomsforløb til Skatteankestyrelsen.

Indehaveren har ved en dom fra Retten i [by1] den 1. oktober 2015 erkendt sig skyldig i udeholdelse af moms i den omhandlede periode. Han har dog anført, at han mener, at købsmomsen er opgjort på et forkert grundlag, da SKAT har skønnet over salgsmoms, men ikke indrømmet tilsvarende skøn i købsmoms.

Det fremgår blandt andet af dommen, at:

”Tiltalte har ikke konkret kunnet påvise uoverensstemmelser i den opgjorte købsmoms, og tiltalte har ikke - trods opfordring hertil – fremskaffet yderligere bilag for 2008-2010. Tiltalte har forklaret, at bilagene er forsvundet fra det sted, hvor de var opbevaret. Der er ikke udarbejdet årsrapport for 2009 og 2010.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke genoptaget ansættelsen af virksomhedens momstilsvar for perioden 31. marts 2008 – 30. juni 2010.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

(...)

”Det følger af skatteforvaltningsloven, at en afgiftspligtig, der ønsker momsen ændret senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Da den seneste angivelsesfrist for perioden før 1. april 2010 var 10. maj 2010, og da vi først har modtaget efterangivelsen senere end 3 år efter denne dato, er fristen for at ændre ansættelsen for denne periode overskredet.

Vi kan dog efter en konkret vurdering tillade ændringen på trods af fristoverskridelsen, hvis særlige omstændigheder taler for det, og hvis anmodningen er modtaget af os senest 6 måneder efter, at virksomheden er blevet bekendt med de særlige omstændigheder, som taler for en genoptagelse.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelsen, skal være udefrakommende begivenheder/forhold, som ikke kan bebrejdes virksomheden/dennes rådgiver, og det er virksomheden, der skal dokumentere eller sandsynliggøre disse.

Reglerne om 3-årsfristen og betingelserne for genoptagelse efter fristens udløb fremgår af skatteforvaltningslovens § 31 og § 32.

Allerede fordi virksomheden ikke har fremsendt oplysninger, der kan begrunde en ændring af momsansættelsen, er betingelserne for at genoptage denne ikke opfyldt – hverken for 2. kvartal 2010 eller for tidligere perioder, hvor den 3-årige genoptagelsesfrist er udløbet.

Vi finder således ikke, at det er dokumenteret, at købsmomsen for perioden – der er opgjort af virksomheden selv – er forkert opgjort eller at SKAT i forbindelse med kontrollen af virksomheden havde anledning til at ændre den af virksomheden opgjorte købsmoms.

For perioden før 1. april 2010 gælder derudover, at virksomheden ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen eller af 6-månedersfristen. Vi finder derfor ikke, at betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen, er opfyldt.

(...).”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at SKAT pålægges at genoptage ansættelsen af momstilsvaret for perioden 31. marts 2008 – 30. juni 2010.

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at momsangivelsen for den nævnte perioden ikke er korrekt, hvorfor der skal ske nedsættelse heraf.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført følgende:

”(...)

[person1] har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed inden for transportbranchen under virksomheden [virksomhed1], som ophørte den 30. maj 2010. SKAT har for perioden 080331 - 100630 ændret virksomhedens momstilsvar, som i medfør heraf er blevet skønsmæssigt forhøjet.

På den baggrund vedrører klagen forhøjelse af [person1]s virksomheds momstilsvar, som følge af at virksomheden efter SKATs skønsvurdering har selvangivet en lavere salgsmoms, end opgjort i forhold til den omsætning virksomheden har selvangivet i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige indkomst.

I den pågældende periode har [person1] været under et stort psykisk pres og har været nede med en depression, hvilket har haft den konsekvens, at han ikke har haft det fornødne overskud til at håndtere flere anliggender af gangen.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse af et momstilsvar er opfyldte, idet der i nærværende sag foreligger særlige omstændigheder, jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Fristreglerne i Skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 finder anvendelse på fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter Momsloven. I henhold til Skatteforvaltningslovens § 31 kan der ikke ske fastsættelse eller ændring af et afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår dog af Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, at uanset 3 års fristen i Skatteforvaltningslovens § 31, kan et afgiftstilsvar ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige, såfremt særlige omstændigheder begrunder en genoptagelse.

Det følger af Skatteforvaltningslovens § 32, stk. l, nr. 4, at de særlige omstændigheder skal have bevirket, at momstilsvaret på denne baggrund er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor en opretholdelse heraf vil anses for urimeligt. Afgørende for vurderingen af, om der foreligger en urigtig opgørelse er således, at de særlige omstændigheder ikke kan tilskrives den afgiftspligtige. Vurderingen af, om der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, er baseret på en konkret helhedsvurdering af sagens omstændigheder, hvorfor alle relevante elementer - subjektive som objektive kriterier - skal inddrages i bedømmelsen. Det følger heraf, at ændringer af væsentlig betydning for den afgiftspligtige og andre personlige forhold derfor skal tillægges en betydning ved vurderingen af, om der kan ske ekstraordinær genoptagelse.

Særlige omstændigheder

Skattemyndigheden skal bemærke, at den manglende momsangivelse er begrundet i det forhold, at [person1] har været særdeles syg, idet vor klient har været ramt af en svær depression, jf. bilag 2. Depressionen eskalerede i år 2011, hvor [person1] forsøgte at tage sit eget liv, idet han anså denne løsning, som den eneste udvej fra sine problemer, jf. bilag 3. [person1]s depression er, hvad der betegnes som en svær depression, og er en alvorlig og lidelsesfuld tilstand, og som tilfældet har været i nærværende sag, kan være livstruende. Det skal bemærkes, at baggrunden for en depression ikke kan tillægges den sygdomsramte og der er ligeledes ikke nogen simple psykologiske forklaringer på, hvorfor en depression opstår. Udover de store påvirkninger på [person1]s hverdag, medfører en depression tillige, at det kan være særdeles svært og tyngende for den sygdomsramte at træffe beslutninger eller komme igennem en almindelig hverdag. Det bestrides ikke, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af Momslovens § 4. [person1]s sygdomsforløb har altså haft en afgørende betydning for, hvorfor moms og afgifter ikke blev indberettet korrekt. På denne baggrund skal det dog understreges, at der er tale om særlige omstændigheder, der begrunder ekstraordinær genoptagelse af [person1]s momstilsvar.

Omfanget og formålet med Skatteforvaltningslovens bestemmelse vedrørende ekstraordinær genoptagelse er netop at tillade genoptagelse i et tilfælde som i det foreliggende, idet begrundelsen ikke er tilskrevet fejl eller forglemmelse af fradrag, men et betydeligt mere alvorligt tilfælde. Det taler tillige for, at Skattemyndigheden anmodes om at anerkende [person1]s depression som en særlig omstændighed. I SKM2006, 467 LSR bevilgede Landsskatteretten ligeledes ekstraordinær genoptagelse for en klager, som led af en alvorlig psykisk sygdom, der havde bevirket, at denne havde indgivet mangelfuld selvangivelse. På det grundlag anses [person1] situation for omfattet af Skatteforvaltningslovens §32, stk. 1, nr. 4.

Det skal bemærkes, at [person1]s har dokumenteret, at han i en længere periode har været syg, hvorfor det vil være helt urimeligt at opretholde den ukorrekte opgørelse af momstilsvaret for perioden 080331 - 100630, hvorfor der skal ske ekstraordinær genoptagelse. Opretholdes nægtelsen af genoptagelsen har det den konsekvens, at [person1]s momsangivelser sker på et fejlagtigt faktuelt grundlag - vel at mærke et grundlag, som stiller vor klient dårligere.

I lyset heraf er det sandsynliggjort og til med dokumenteret, at [person1] ikke har været i stand til at varetage sine momsmæssige anliggender, idet særlige omstændigheder i form af en særdeles svær depression har besværliggjort dette.

På den baggrund er der således tale om særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes [person1], idet psykiske lidelser er influeret af udefrakommende omstændigheder, jf. Skatteforvaltningslovens §32, stk. 1, nr. 4.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Det fremgår endvidere af Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en ændring kun kan foretages, hvis den varsles seneste 6 måneder efter, at den afgiftepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen i Skatteforvaltningslovens § 31. Denne del af bestemmelsen er ligeledes båret af subjektive forhold, da det afgørende er, hvornår klager selv er blevet bekendt med oplysningerne.

Årsagen til at [person1] ikke har udtalt sig om ændringen af sit momstilsvar er begrundet i ovenstående forhold, idet psykiske lidelser, som depression, har en handlingslammende effekt, hvilket [person1] oplevede på første hånd.

Han har i lange perioder haft svært ved i tide at fremsende nødvendige dokumentation til brug for Skattemyndigheden og [person1] har ikke på grund af følelsesmæssige konflikter i forhold til omgivelserne ikke formået at bede om den fornødne hjælp, hvilket resulterede i et tragisk forsøg på at afslutte livet.

I det pågældende tilfælde har [person1] ikke været i stand til at håndtere de adskillelige problemstillinger og først efter modtagelsen af hjælp, fik han det nødvendige overskud og opsøgte juridisk bistand. Som reaktion herpå rettede han henvendelse til SKAT med henblik på at få genoptaget sine momsangivelser. [person1] har reageret umiddelbart efter, at han blev bekendt med, hvorfor SKAT havde ændret hans skatteansættelse og momstilsvar, som foretaget. [person1] har således først opnået kundskab på dette tidspunkt, hvorfor reaktionsfristen efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at:

”En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.”

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, at:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., at:

”En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.”

Det er en betingelse både for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, at den afgiftspligtige dokumenterer, at afgiftsansættelsen er materiel forkert. Det fremgår blandt andet af en dom fra Retten i [by2] af 30. november 2016 (j. nr. [...]).

Virksomheden har i sin anmodning om genoptagelse ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af afgiftsansættelserne.

Ifølge den indsendte dokumentation for virksomhedens indehavers sygdomsforløb er indehaveren den 5. april 2011 blevet indlagt via skadestuen med en forgiftning ved blandingsmisbrug med hallucinogener, og har efter denne dato haft et længerevarende sygdomsforløb. Før den 5. april 2011 var det seneste besøg på skadestuen den 18. december 2003. Indehaverens dokumenterede sygdomsforløb er dermed først startet efter udløbet af fristerne for indberetning af momstilsvaret for afgiftsperioderne 30. marts 2008 – 30. juni 2010.

Retten finder ikke, at det er godtgjort, at virksomhedens indehaver som følge af sin psykiske tilstand i hele den relevante periode var ude af stand til at anmode om genoptagelse inden for de ordinære frister. Afgørelserne fra SKAT er udsendt henholdsvis den 22. september 2010 og 6. januar 2011, hvilket er forud for indehaverens indlæggelser. De af repræsentanten anførte grunde kan ikke anses som særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Der henvises herved til SKM2013.739ØLR.

Da virksomheden ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af afgiftsansættelserne, kan Landsskatteretten tiltræde, at SKAT har givet afslag på genoptagelse af ansættelsen af virksomhedens momstilsvar.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.