Kendelse af 01-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-02-2019

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2010 med samlet 11.663.639 kr., idet selskabet er anset for at have momsmæssigt hjemsted i Danmark.

Landsskatteretten ophæver SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[finans1] GmbH (herefter selskabet) blev stiftet den 7. august 2007 i Tyskland. Med virkning fra den 15. oktober 2007 indgik selskabet et lejemål på adressen [adresse1], [Tyskland].

Selskabet blev den 1. februar 2008 registreret i Danmark for moms. Selskabet beskæftigede sig hovedsageligt med leasing af busser til danske kunder.

SKAT sendte forslag til afgørelse den 17. december 2013 til selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har den 13. januar 2014 truffet afgørelse, hvorefter selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2010 forhøjes med samlet 11.663.639 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet følgende:

”[...]

Sagsfremstilling og begrundelse

Der er indhentet regnskabsbilag for 2007/2008 – 2010/2011, leasingaftaler, stammappe, årsregnskaber og kontospecifikationer til regnskaberne.

Der er udtaget en række bilag fra det modtagne materiale vedrørende leverandører, samarbejdspartner m.v., som viser, at selskabets aktiviteter i høj grad har været styret fra Danmark.

På adressen [adresse1] i [Tyskland] var der en udvendig postkasse, hvorpå der var angivet en række firmanavne, og hvor man frabedte sig reklamer.

Indenfor var der opført flere postkasser for de forskellige firmaer. Ifølge en ansat til ejeren af bygningen, så tømtes postkasserne løbende, og posten blev sendt til Danmark en gang om måneden.

Der var 2 værelser til rådighed for alle firmaerne, og disse var udstyret med borde og stole.

Ifølge en tysk revisor hos [virksomhed1] var det [Ansat1], som var ansvarlig for bogføringen i [finans1] GmbH. [Ansat1] er ansat i [virksomhed2], som er et søsterselskab til [finans1] GmbH. Han er økonomichef i koncernen, og er medlem af bestyrelsen i moderselskabet.

Det ovennævnte regnskabsmateriale, bortset fra 2 mapper, som befandt sig hos [virksomhed1], leasingaftaler og stammappe blev afhentet på den danske adresse [adresse2] i [by1]. Her blev kontospecifikationerne fra bogføringen til regnskaberne for [finans1] GmbH også udskrevet og udleveret.

Der findes, at være en del ”mangler” i forhold til et aktivt drevet leasing firma fra Tyskland:

Der betaltes ikke for lys og varme for kontoret i Tyskland, da dette var indeholdt i huslejen, hvilket er udsædvanligt, medmindre kontoret stort set ikke bliver brugt.

Der er næsten ingen udgifter til kontorhold f.eks. papir, blokke, skriveredskaber m.v.

Det har ikke været muligt at finde en hjemmeside for [finans1] GmbH.

På [finans1] GmbH GmbH’s fakturaer er der ikke angivet e-mail adresse eller telefonnummer.

Der findes tilsyneladende ingen telefon numre til Tyskland. Det kan ikke findes i den tyske udgave af ”de gule sider”, og der er heller ingen udgifter hertil i regnskabet.

Der er intet kontorinventar indkøbt til Tyskland så som skriveborde, stole, computere, printer m.v.

Der har ingen ansatte været aflønnet i selskabet.

På baggrund af ovenstående og de udtagne bilag anses [finans1] GmbH i skatte- og momsmæssig henseende for at være ledet og drevet fra Danmark.

Resultatet i regnskabet for 2007/2008 er opgjort til -5.420 euro, som giver en dansk skattepligtig indkomst ved kurs 7,45 på -40.379 kr.

Resultatet i regnskabet for 2008/2009 er opgjort til +716.087 euro, som giver en dansk skattepligtig indkomst ved kurs 7,45 på +5.334.848 kr.

Resultatet i regnskabet for 2009/2010 er opgjort til +86.922 euro, som giver en dansk skattepligtig indkomst ved kurs 7,45 på +649.569 kr.

[...]

[...]

[...]

Der henvises til punkt 1.1 vedrørende begrundelser for at anse det momsmæssige leveringssted for at være i Danmark.

Kontospecifikationerne til regnskaberne er modtaget både i papir form og elektronisk i et regneark.

Sammentællingen og omregningen af den udgående afgift fra 19 % tysk moms til 25 % dansk moms er foretaget ved hjælp af det modtagne regneark.

Ud fra regnearket skal der for 2007 betales yderligere 135.853 kr., for 2008 betales yderligere 9.526.462 kr., for 2009 betales yderligere 1.947.913 kr. og for 2010 betales yderligere 53.412 kr. i moms.

Der er modtaget mail fra advokat [Navn udeladt]. Der kommer ingen indsigelser mod ændringerne i forslaget, men selskabets ledelse er ikke enig i ændringerne, og derfor ønskes sagen indbragt for Landsskatteretten.

[...]

Idet der ingen indsigelser er modtaget, og sagen ønskes indbragt for Landsskatteretten, fastholdes de foreslåede ændringer.

[...]”

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har SKAT den 13. marts 2014 blandt andet udtalt følgende:

”[...]

Til den principelle påstand.

Det er korrekt, at ændringerne er foretaget efter den ordinære ligningsfrist i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og § 31, stk. 1.

Der er truffet afgørelse om indkomstforhøjelser på næsten 6 mio. kr. og moms opkrævning på over 11 mio. kr. Hertil kommer et ikke endnu opgjort million krav på registreringsafgift på personbiler.

Disse ændringer gør, at SKAT anser forholdet for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 med minimum groft uagtsomt forhold.

Det sidste møde med virksomhedens repræsentanter fandt sted 5. november 2012 og umiddelbart herefter modtog SKAT de sidste ønskede dokumentationer.

SKAT har truffet afgørelse i sagen den 13. januar 2014, og dermed er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2 opfyldt.

Til den subsidiære påstand.

[...]”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at momsansættelsen for perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2010 kendes ugyldig. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at momsansættelsen for perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2010 nedsættes til 0 kr.

Af klagen fremgår blandt andet følgende:

”[...]Den nedlagte principale påstand bæres af et hovedanbringende om, at ændringerne af skatteansættelserne og momsansættelserne for de i påstanden omhandlede perioder er foretaget efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, jf. SKFVL § 26 stk. 1 og SKFVL § 31 stk. 1, hvorfor der ikke er hjemmel til at foretage ændringerne, hvorfor disse er ugyldige.

SAGSFREMSTILLING

Klager blev stiftet den 7. august 2007 af [virksomhed3] A/S. Selskabet blev stiftet i Tyskland efter rådgivning af [virksomhed1] med henblik på at udøve leasingaktivitet fra Tyskland.

Selskabet har i den omhandlede periode således foretaget leasing af primært busser. Aktiviteten ophørte reelt medio 2010, da nye leasingregler medførte, at leasing fra Tyskland ikke længere var rentabelt for selskabet.

Selskabet har således reelt været uden aktivitet siden medio 2010.

Vedrørende de tidsmæssige omstændigheder omkring den afsagte kendelse bemærkes, at SKAT udsendte agterskrivelse den 13. december 2013. Agterskrivelsen fremlægges som bilag 2.

ANBRINGENDER

Vedrørende spørgsmålet om ugyldighed af skatteansættelserne

[...]

Vedrørende spørgsmålet om ugyldighed af momsansættelserne

Det bestrides indledningsvist, at det momsmæssige leveringssted er Danmark, og det bestrides således også, at der materielt er grundlag for den foretagne forhøjelse jf. nedenfor.

Det følger af SKFVL § 31 stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Det fremgår ikke af hverken agterskrivelse eller kendelse, hvilken afgiftsperiode, SKAT finder, at virksomheden skulle have anvendt i fald den materielle ændring af ansættelsen skulle være korrekt, jf. ML kap. 15.

Med henvisning til den forhøjelse, der fremgik af kendelsen, tages der udgangspunkt i pligt til kvartalsvis indberetning af moms, jf. ML § 57 stk. 3, hvorfor angivelsesfristen for hver kvartalsmæssig periode udløb 1 måned og 10 dage efter udløbet af hvert kvartal.

Det fremgår af bilag 2, at SKAT udsendte agterskrivelse den 13. december 2013. På dette tidspunkt var fristen for at udsende agterskrivelse oversiddet fsv. angår momsperioderne 1. juli 2007 til og med 3. kvartal 2010, idet angivelsesfristen for 3. kvartal 2010 udløb 10. november 2010, og idet fristen i medfør af SKFVL § 31 stk. 1 for ændringen af denne momsperiode således udløb 10. november 2013.

Der er således intet grundlag for at ændre momstilsvaret for perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2010, hvorfor ændringen af afgiftstilsvaret i det hele er ugyldig.

**********

Vedrørende spørgsmålet om momspligt til Danmark

[...]”

Selskabets repræsentant har den 24. april 2014 fremsendt yderligere bemærkninger. Heraf fremgår blandt andet følgende:

”[...]Det er videre klagers opfattelse, at forhøjelsen af momsbeløbet er opgjort forkert, hvorfor klager finder anledning til at nedlægge en mere subsidiær påstand vedrørende selve opgørelsen af momstilsvaret.

De nedlagte påstande ser herefter således ud:

Principalt

Skatteansættelsen for indkomståret 2008 kendes ugyldig.

Skatteansættelsen for indkomståret 2009 kendes ugyldig.

Momsansættelsen for 1. juli 2007 til 30. juni 2010 kendes ugyldig.

Subsidiært

Momsansættelsen for 1. juli 2007 til 30. juni 2010 nedsættes til kr. 0.

Mere subsidiært

Momstilsvaret for 1. juli 2007 til 30. juni 2010 nedsættes med 2.679.161 kr.

Vedrørende den mere subsidiære påstand bemærkes, at SKAT efter klagers opfattelse har opgjort det skyldige momstilsvar vedrørende andet halvår 2009 forkert.

Fejlen skyldes en sammenblanding af transaktioner i EUR og DKK, herunder konstaterede tab i den pågældende periode. SKAT har opgjort kravet til 11.663.640 kr., og klager mener, at det korrekte krav maksimalt kan være 8.984.479 kr.

Som bilag 3 fremlægges klagers opgørelse.

SKAT ’s høringssvar giver i øvrigt anledning til følgende bemærkninger;

Vedrørende den principale påstand – ugyldighed

Det kan på baggrund af SKAT’ høringssvar konstateres, at der er enighed om, at der er foretaget en ekstraordinær ansættelse af skat og moms i medfør af SKFVL §§ 27 og 32.

SKAT 's høringssvar giver anledning til at undersøge, om 1) kravene til begrundelse i Forvaltningslovens

§§ 22 og 24 er opfyldt, 2) om der foreligger groft uagtsomme forhold, og 3) om SKAT har overholdt fristerne i SKFVL § 27 stk. 2, 1. pkt. og § 32 stk. 2, 1. pkt.

Jeg skal i det følgende adressere disse forhold.

Spørgsmålet om begrundelse.

Det følger af Forvaltningslovens § 22 og 24, at en afgørelse, der ikke giver fuldt medhold, skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Af FVL § 24 fremgår;

"En begrundelse for en afgørelse skal Indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. "

Det er således et krav, at SKAT i afgørelsen henviser til de relevante retsregler. Det kan objektivt konstateres, at SKAT ikke har levet op til denne forpligtelse, idet SKAT hverken i agterskrivelse eller afgørelse har henvist til de retsregler, som er angivet i SKAT's høringssvar.

Anvendelsen af SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5 forudsætter, at SKAT skønner, at der foreligger groft uagtsomme forhold. SKAT har hverken i agterskrivelse eller kendelse angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, og har således ikke angivet, hvorfor man fandt, at der forelå groft uagtsomme forhold.

Det kan således konkluderes, at SKAT på eklatant vis har overtrådt basale og grundlæggende retssikkerhedsmæssige garantier.

**********

Følgende fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.4.7;

"Afgørelse af en sags realitet omfatter også SKATS foretagelse af en ekstraordinær ansættelse.

Henvisning til anvendte lovregler omfatter derfor ikke alene begrundelsen for at foretage en ændring af en ansættelse, men også begrundelse for at ændringen foretages efter udløbetaf den ordinære ansættelsesfrist.

Hvis SKAT vil gennemføre en forhøjelse efter udløbet af den ordinære frist i SFL § 26 og SFL § 31 og benytte reglerne i SFL § 27 og SFL § 32, SKAL fristoverskridelsen begrundes iforslag og afgørelse, dvs. SKAT skal angive hjemmel til og begrundelse for den ekstraordinærefastsættelse. Hvis fristoverskridelsen ikke er begrundet, er afgørelsen ugyldig, medmindrebegrundelsesmanglen er af uvæsentlig betydning eller at begrundelsen for fristoverskridelsen i øvrigt er åbenbar eller begrundelsen forfristoverskridelsen er uden betydningfor klagerens muligheder for at anfægte afgørelsen".

Det følger således af SKAT 's egen vejledning, at den manglende begrundelse som det klare udgangspunkt medfører afgørelsens ugyldighed, med mindre begrundelsesmanglen er uvæsentlig eller den manglende begrundelse er uden betydning for klagers mulighed for at anfægte afgørelsen.

Bevisbyrden for, at begrundelsesmanglen er uvæsentlig eller i øvrigt måtte være uden betydning, påhviler SKAT.

SKAT har i høringssvaret ikke påvist, at der er tale om en uvæsentlig begrundelsesmangel, hvilket der da heller ikke er tale om. SKAT har heller ikke påvist, at begrundelsesmanglen ikke har været af betydning for klagers mulighed for at anfægte afgørelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at klager har indbragt sagen for Landsskatteretten i sagens natur ikke i sig selv bevirker, at manglen er uden betydning for muligheden for at anfægte afgørelsen, jf. også SKM.2010.93.LSR.

Det gøres på denne baggrund gældende, at afgørelsen er ugyldig, idet afgørelsen hverken henviser til muligheden for at foretage en ekstraordinær ansættelse (SKFVL §§ 27 og 32) eller hjemmelen til og grundlaget for suspensionen (SKFVL 27 stk. 1 nr. 5 og SKVFL § 32 stk. 1 nr. 3).

Der kan henvises til SKM 2003.248Ø, hvor Østre Landsret i præmisserne udtaler;

"Da skatteforvaltningen den 22. september 1998 traf afgørelse om ændret skatteansættelse for indkomståret 1993, indebar afgørelsen, at forvaltningen samtidig traf beslutning om,at betingelserne for suspension af ligningsfristen i den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 4, var opfyldt. Sidstnævnte afgørelse fremgår imidlertid ikke af den meddelelse, der tilgik sagsøgeren, idet den hverken omtaler den ordinære ligningsfrist i § 35, stk. 1, eller hjemmelen til og grundlaget for suspension i § 35, stk. 4. "

Der kan yderligere henvises til SKM.2007.160.LSR og SKM.2014.29.BR.

I SKM.2014.29.BR var der i afgørelsen ikke henvist til de relevante retsregler. Det fremgår af dommen, at såfremt afgørelsen i et sådant tilfælde alligevel skal være gyldig, så skal SKAT på anden vis de facto have bibragt skatteyder begrundelsen for den ændring, der foretages. I sagen var dette krav opfyldt ved at SKAT havde beskrevet baggrunden for ændringen af skatteansættelsen i sagsfremstillingen.

I nærværende sag har SKAT på ingen måde forsøgt at oplyse skatteyder om, hvorfor der skulle foreligge groft uagtsomme forhold.

Det bemærkes yderligere, at SKAT i høringssvaret heller ikke oplyser Skatteankestyrelsen om, hvorfor der efter SKAT' s opfattelse foreligger groft uagtsomme forhold.

SKAT henviser udelukkende til, at SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5 finder anvendelse, fordi der foreligger groft uagtsomme forhold. SKATbeskriver således slet ikke, hvorfor der efter SKAT ' s opfattelse foreligge groft uagtsomme forhold. Klager har således ikke mulighed for at imødegå, at der foreligger groft uagtsomme forhold, hvilket netop dokumenterer, at begrundelsesmanglen faktisk havde (og fortsat har) væsentlig betydning for klagers mulighed for at anfægte afgørelsen.

Spørgsmålet om grov uagtsomhed

Det gøres overordnet gældende, at der ikke foreligger groft uagtsomme forhold.

Retstilstanden i de omhandlede indkomstår var en anden, således som det er redegjort for i den indleverede klage p. 3 ff. og i nærværende indlæg p. 6 ff., hvortil der henvises.

Spørgsmålet om overholdelse af SKFVL § 27 stk. 2 og SKFVL § 32 stk. 2

SKAT har udsendt agterskrivelse den 17. december 2013. Bestemmelsen i SKFVL § 27 stk. 2 lyder;

"En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommettil kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26"

De forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 er, at SKAT ikke anser driften for momsmæssigt hjemmehørende i Tyskland. SKAT har ikke oplyst, hvornår man er kommet til kundskab om disse forhold.

SKAT startede sagen op i 2011 og anmodede den 24. november 2011 første gang klager om at indsende regnskabsmateriale. I de efterfølgende 17 (!) måneder indkaldte SKAT materiale til brug for sagen. Sidste gang, SKAT rettede henvendelse til klager med anmodning om materiale, var den 17. april 2013.

Som bilag 3 fremlægges mailkorrespondance mellem SKAT og [virksomhed4] som klagers repræsentant. Som det ses heraf (bagfra i korrespondancen) rettede SKAT henvendelse til [virksomhed4] den 17. april med anmodning om fremsendelse af en enkelt sidste kontoudskrift fra [finans1] GmbH. Klager besvarede denne mail den 2. maj 2013, hvorved det pågældende kontoudtog blev fremsendt.

Siden den 2. maj 2013 har SKAT ikke modtaget dokumentation i sagen. SKAT udsendte agterskrivelse den 17. december 2013.

Der er således forløbet mere end 6 måneder, fra SKAT kom til kundskab om de omstændigheder (påstået momsmæssigt hjemsted i Danmark), der begrunder fravigelsen af fristerne i SKFVL § 26 og SKFVL § 31.

Afgørelsen er dermed ugyldig, jf. SKFVL § 27 stk. 2 og SKFVL § 32 stk. 2.

**********

SKAT har i høringssvaret henvist til, at det sidste møde med virksomhedens repræsentanter fandt sted 5. november 2013, og at SKAT umiddelbart herefter modtog den sidste dokumentation, hvorfor man ikke har oversiddet fristerne.

Dette er ikke korrekt.

Hvad SKAT ikke oplyser er, at mødet og de dokumenter, der frivilligt blev udleveret til SKAT i denne forbindelse ikke har noget som helst at gøre med [finans1] GmbH og ændringen af dette selskabs momsmæssige hjemsted.

Mødet - og den omhandlede dokumentation - omhandlede eventuel pligt for [finans2] ApS til at foretage indregistrering af to biler, der blev købt i 2011.

SKAT ønskede mødet for at få nærmere oplysninger omkring pligten til at foretage indregistrering af de pågældende 2 biler - en pligt, der i givet fald ville påhvile ejeren af bilen, som var [finans2] ApS...

Som bilag 4 frem lægges det materiale, som SKAT modtog på mødet, der udelukkende omhandlede spørgsmålet om pligten ti l at indregistrere de to omhandlede biler.

Som bilag 5 fremlægges kopi af det materiale vedrørende de to omhandlede biler, som undertegnede på vegne af klager fremsendte SKAT den 13. november 2013.

Som det ses heraf, omhandlede mødet og den efterfølgende fremsendte dokumentation udelukkende spørgsmålet om, hvorvidt [finans2] ApS var pligtig at foretage indregistrering af de to biler. Dette var da også baggrunden for, at klager ved bilag 5 forsynede SKAT med dokumentation for kilometerstanden, da SKAT ønskede at konstatere, om bilen havde kørt i Danmark.

**********

Det følger af SKFVL § 27 stk. 2, at der maksimalt må gå 6 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT kom til kundskab omkring de forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26.

Mødet omhandlede alene spørgsmålet om pligt til indregistrering af to biler.

Den viden, som SKAT måtte have opnået herved, har således ingen betydning for vurderingen af, hvorvidt [finans1] GmbH har momsmæssigt hjemsted i Tyskland. SKAT modtog de sidste oplysninger, der er indgået i momssagen, allerede i januar 2013.

Det kan konkluderes, at SKAT ikke efter den 2. maj 2013 har fået oplysninger, der positivt er brugt ved ændringen af det momsmæssige hjemsted for [finans1] GmbH.

Det kan også konkluderes, at SKAT ikke har anmodet om at få udleveret oplysninger omkring de momsmæssige forhold for [finans1] GmbH efter den 17. april 2013, og at fristen hvor 6-månders fristen begynder at løbe, således ikke af denne grund kan være udskudt indtil det måtte ligge klart, at der ikke ville fremkomme yderligere, jf. SKM2012.168.ØLR

Der er således intet grundlag for, at fristen iht. SKFVL § 27 stk. 2 og SKFVL § 32 stk. 2 første skulle begynde at løbe fra november 2013. De undersøgelser, der blev foretaget, og den dokumentation, SKAT modtog, omhandlede ikke spørgsmålet om momsmæssigt hjemsted for [finans1] GmbH, men derimod helt andre forhold.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at ændringer vedrørende registreringsafgiftspligt har sine egne regler i SKFVL § 32A, og at "nye" oplysninger omkring den eventuelle pligt til at foretage indregistrering af de to biler således ikke har nogen relevans for vurderingen iht. SKFVL § 27 stk. 2 og SKFVL § 32 stk. 2.

Det må derfor også lægges til grund, at SKAT senest den 2. maj 2013 har haft kundskab om de forhold (det momsmæssige hjemsted), der begrundede agterskrivelsen og afgørelsen.

Vedrørende den subsidiære påstand - momspligt til Danmark

[...]”

Selskabets repræsentant har den 27. september 2018 fremsendt yderligere bemærkninger. Heraf fremgår blandt andet følgende:

”[...]

Vedrørende sagens bilagering skal jeg bemærke, at bilag 1 er den påklagede kendelse og bilag 2 den forud udstedte agterskrivelse. Bilag 3 er den opgørelse af momsen, klager har udarbejdet og fremlagt for Skatteankestyrelsen.

Sagens bilag 4 er en mailkorrespondance mellem SKAT og klager, og mailkorrespondancen vedlægges nærværende skrivelse med korrekt bilagering. Som det fremgår af korrespondancen, efter- spurgte SKAT den 17. april 2013 en sidste enkelt ting, nemlig en kontoudskrift af konto 24100. Som det ligeledes fremgår af mailkorrespondancen blev denne kontoudskrift tilsendt SKAT den 2. maj

2013.

Dette er det sidste materiale, SKAT har modtaget til brug for kontrollen af skatte- og momsmæssigt hjemsted.

**********

SKAT har derudover undersøgt spørgsmålet om brugen af en leaset Ferrari Scuderia, idet SKAT undersøgte, om denne skulle pålægges dansk indregistreringsafgift. Dette spørgsmål har i sagens natur intet at gøre med spørgsmålet om selskabets forhold omkring skat og moms – og har således heller intet at gøre med skattemæssigt og momsmæssigt hjemsted.

Det er korrekt, at der blev afholdt møde med SKAT den 5. november 2013 (SKAT har anført 5. november 2012 i høringssvaret, men dette beror formentlig på en fejl). På mødet blev pligten til indregistrering af den omhandlede Ferrari drøftet og på mødet udleverede klager den leasingaftale, der i mit indlæg af 24. april 2014 refereres til som værende bilag 4. Dette bilag er rettelig bilag 5, og bilaget udgør således materiale, som klager udleverede på mødet.

SKAT bad på mødet om dokumentation for den pågældende bil’s kilometerstand, hvilket først skulle undersøges, da bilen ikke stod parkeret på den adresse, som mødet med SKAT blev afholdt på. Den 15. november 2013 fremsendte klager til SKAT en mail, hvori var vedhæftet et billede af bilens kilometerstand.

Dette bilag (som i mit indlæg af 24. april 2014 er bilageret som bilag 5) udgør rettelig sagens bilag6.

**********

Som det ses af ovenstående, har den af SKAT foretagne kontrol af klagers forhold drejet sig om 3 konkrete forhold, nemlig 1) skattemæssigt hjemsted, 2) momsmæssigt hjemsted og 3) spørgsmålet om eventuel pligt til indregistrering i Danmark af personbil.

Den 2. maj modtog SKAT det sidste materiale til brug for vurderingen af spørgsmålet om skatte - og momsmæssigt hjemsted. På dette tidspunkt havde SKAT kundskab til samtlige sagens omstændigheder og oplysninger og alt det materiale, som sagen endte med at blive afgjort på baggrund af vedrørende dette spørgsmål.

Det bemærkes, at der ikke fremkom yderligere materiale efter dette tidspunkt fra klagers side, ligesom SKAT ikke har anført, at SKAT selv skulle have fremfundet yderligere til brug for sagens oplysning.

Det er således utvivlsomt, at SKAT den 2. maj 2013 havde kundskab til samtlige sagens omstændigheder – og dermed også havde kundskab til de omstændigheder, som (efter SKAT’s opfattelse) begrunder at der var grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse.

Det materiale, der blev udleveret til SKAT den 5. november og som blev tilsendt SKAT den 13. november (jf. bilag 5 og 6) omhandlede udelukkendespørgsmålet om pligt til dansk indregistrering af den omhandlede bil.

Pligten til indregistrering af bil i Danmark afhænger af, om bilen har været taget i brug på Færdselslovens område, og denne vurdering er således fuldstændig uafhængigaf de to øvrige kontrolpunkter vedrørende skatte- og momsmæssigt hjemsted.

De undersøgelser, som SKAT foretog efter 2. maj 2013 omhandlede ikke spørgsmålet om skatte- eller momsmæssigt hjemsted. Undersøgelserne omkring skatte- og momsmæssigt hjemsted var således afsluttet 2. maj 2013 hvor SKAT havde fået kendskab til de omstændigheder, der begrundede at der (efter SKAT’s opfattelse) kunne være grundlag for at lave en ekstraordinær genoptagelse.

SKAT kunne således let have truffet en afgørelse omkring de skatte- og momsmæssigt hjemsted indenfor 6 måneders fristen. Det beror alene på SKAT’s interne forhold og manglende sagsbehand- ling, at dette ikke er sket indenfor fristen på 6 måneder.

Der er derfor heller ikke grundlag for at give SKAT ”en rimelig frist” udover 6 måneders perioden til at undersøge de af sagen omhandlede forhold (sådanne frister er før blevet givet, men alene i til- fælde, hvor SKAT først lige før udløbet af fristen modtager yderligere relevant materiale – hvilket som nævnt ikke er tilfældet i nærværende sag).

Der blev udstedt agterskrivelse den 17. december 2013.

Fristen for ændring af klagers skatte- og momsmæssige hjemsted udløb den 2. november 2013.

Afsigelse af kendelse den 17. december er således ikke rettidig, jf. SKFVL § 27 stk. 2 og SKFVL § 32 stk. 2, og afgørelsen er dermed ugyldig.

[...]”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”[...]

Skattestyrelsen skal efter en meget konkret vurdering tiltræde Skatteankestyrelsen indstilling i sagen.

Vi er enige med klager i, at 6 måneders fristen i SFL § 32, stk. 2 er overskredet. Vi er dog ikke enige i, at den manglende hjemmel må anses som så en væsentlig mangel, at afgørelsen alene af den grund er ugyldig efter forvaltningsloven. [...].”

Selskabets bemærkninger

Selskabets repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”[...]

Klager er enig i dette resultat. [...].”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2010 med 11.663.639 kr.

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, fremgår følgende:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.”

Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, fremgår følgende:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

Af momslovens § 57, stk. 1 og stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011), fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.

[...]

Stk. 3. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. For april kvartal skal virksomhedernes angivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb.”

Af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og stk. 2, fremgår følgende:

”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

[...]

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.”

Det følger af momslovens § 57, stk. 3, at selskabet skal afregne moms kvartalsvis, og at angivelsesfristen for den udgående og indgående afgift er senest den 10. i den anden måned efter afgiftsperiodens udløb, dog senest den 17. i den anden måned efter afgiftsperiodens udløb for så vidt angår april kvartal. Dette betyder, at angivelsesfristen for moms af leverancer i perioden fra den 1. april 2010 til den 30. juni 2010 udløb den 17. august 2010. For perioden 1. juli 2007 til 31. marts 2010 udløb angivelsesfristen før den 17. august 2010.

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Da SKATs forslag til afgørelse først blev afsendt den 17. december 2013, er 3 års fristen for varsling af ændring af afgiftstilsvaret, vedrørende afgiftsperioden 1. juli 2007 til 30. juni 2010, udløbet.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt.

SKAT oplyser i deres høringssvar, at SKAT anser betingelserne for en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, for opfyldt. Dette fremgår ikke af SKATs forslag til afgørelse eller af SKATs afgørelse, der hverken omtaler den ordinære frist for ansættelsen af afgiftsgrundlaget i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, eller hjemmelen til og grundlaget for den ekstraordinære fastsættelse af afgiftstilsvarene efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Tilsidesættelse af begrundelseskravet medfører som udgangspunkt, at afgørelsen anses for ugyldig og annulleres, idet begrundelseskravet er en garantiforskrift.

Det forhold, at SKAT ikke har anført, hvilken hjemmel, der er til ekstraordinær genoptagelse af tilsvarene, må i denne sag anses for et så væsentligt forhold, at afgørelsen alene som følge heraf må anses for ugyldig, jf. TfS.2003.496.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at SKATs afgørelse af 13. januar 2014 lider af en væsentlig mangel, der må antages at have haft betydning for selskabets vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen.

Den af selskabet nedlagt principale påstand tages hermed til følge.

Landsskatteretten ophæver derfor SKATs afgørelse som ugyldig.