Kendelse af 24-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 21-04-2021

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar til 52.484 kr. for afgiftsperioden 2010, 412.635 kr. for afgiftsperioden 2011 og 559.980 kr. for afgiftsperioden 2012, i alt 1.025.099 kr. SKAT har ved afgørelsen nægtet fradrag for udgifter til underleverandører i perioden, og for reparation og vedligeholdelse af kontor i afgiftsperioden 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter virksomheden, blev startet den 5. april 2010. Virksomheden er registreret under branchekode 801000 ”Private vagt- og sikkerhedstjenester” og ejes af [person1], herefter virksomhedsindehaveren. Virksomheden har tidligere haft navnet [virksomhed2] v/[person1].

Der har i de påklagede afgiftsperioder været mellem 1-4 medarbejdere i [virksomhed1]. Virksomheden havde i perioden fra den 5. april 2010 – 13. juni 2011 adresse på [adresse1], [by1]. Efterfølgende skiftede virksomheden adresse til [adresse2], [by2].

Af SKATs afgørelse fremgår, at virksomheden drives fra virksomhedsindehaverens private ejendom.

Virksomheden har for afgiftsperioderne 2010-2012 angivet følgende moms:

Virksomhedens indehaver sendte den 26. november 2012 en mail til SKAT, hvoraf det fremgår, at han, efter at have modtaget materialeindkaldelse, opdagede, at bogføringen ikke var korrekt. Virksomhedens indehaver bad derfor en regnskabskyndig til hjælp med at gennemgå bogføring og regnskaber, således at der kunne efterangives korrekt moms og skat. Virksomhedsindehaveren mente, at der skulle bogføres på ny for afgiftsperioderne 2010-2012.

Korrigeret momsangivelse

SKAT modtog den 17. maj 2013 materiale indsendt af virksomhedens indehaver. Materialet bestod af mapper med ny bogføring og underbilag for afgiftsperioderne 2010-2012.

Virksomheden har ifølge det indsendte materiale den 17. maj 2013, efterangivet momstilsvar således:

Momstilsvar

Udgifter til reparation og vedligeholdelse af kontor

I 2011 flyttede virksomheden adresse til [adresse2], [by2]. Adressen er indehaverens private bolig, hvor indehaveren bor sammen med sin familie.

Virksomheden har i afgiftsåret 2011, fratrukket udgifter for vedligeholdelse og reparation af sit kontor på 2.815,52 kr. Moms udgør 703,88 kr.

Virksomhedens indehaver har oplyst, at han dagligt anvender sit kontor til arbejdsopgaver i virksomhedsregi. Indehaveren har oplyst, at selvom kontorarbejdet er begrænset, at det er nødvendigt med et kontor, idet virksomheden skal have et sted til at opbevare dokumenter.

Udgifter til underleverandører

SKAT har nægtet fradrag for følgende fakturaer:

* Der er udstedt to fakturaer med samme fakturanummer.

** Der er angivet for 500 kr. for lidt i moms.
*** Momsen er udregnet forkert. Der er bogført et beløb på 46.968,80 kr. i moms.

Virksomheden har fratrukket udgifter, på henholdsvis. 30.000 kr., 880.187,50 kr. og 978.575 kr. i afgiftsperioderne 2010 – 2012 til nogle underleverandører, herunder nedenstående firmaer:

[virksomhed3] v/[person2], cvr-nr. [...1]

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3], herefter [virksomhed3], blev startet den 6. april 2010 og ophørte den 31. oktober 2011. [virksomhed3] var registreret under branchekode 812100 ”almindelig rengøring i bygninger” og bibranche 477700 ”Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer. [virksomhed3]’ ejer var [person2]. SKAT har i deres afgørelse nævnt, at [person2] fraflyttede Danmark den 1. august 2011. Endvidere fremgår, at [virksomhed3] ikke har indberettet at have udbetalt løn med indeholdt A-skat og AM-bidrag eller salgsmoms.

Det fremgår af de udstedte fakturaer mellem [virksomhed3] og virksomheden, at betalingen skal ske kontant.

[virksomhed4] v/[person3], cvr-nr. [...2]

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed4], herefter [virksomhed4], blev startet den 5. april 2011 og ophørte den 19. august 2015. [virksomhed4] var registreret under branchekode 465220 ”Engroshandel med telekommunikationsudstyr” samt bibranche 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed4] havde i perioden fra 5. april 2011 – 21. august 2011 registreret med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed4] blev drevet af indehaver [person3]. [virksomhed4] har haft mellem 1-4 medarbejdere. Af SKATs afgørelse fremgår, at indehaveren af [virksomhed4] fraflyttede Danmark den 1. august 2012. Af afgørelsen fremgår ydermere, at der ikke er angivet salgsmoms i et omfang, som stemmer overens med udstedte fakturaer.

Af de udstedte fakturaer mellem [virksomhed4] og virksomheden fremgår, at fakturaerne skal betales kontant.

Virksomhedens repræsentant har den 26. august 2020 fremsendt en erklæring vedrørende virksomhedens faktiske resultater. Af erklæringen fremgår en oversigt over foretagne kontante hævninger i de påklagede indkomstår samt en oversigt over beløb over underleverandørfakturaer.

Af erklæringen fremgår følgende resultater:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 1.025.099 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2010 til 31. december 2012, idet der ikke er angivet korrekt moms, ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører samt ikke godkendt momsfradrag for udgifter til vedligeholdelse og reparation af kontor.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”(...)

1.8. SKATs stillingtagen til indsigelser og endelig afgørelse.

Ad fradrag for husleje samt lokaleomkostninger:

Din rådgiver anfører i skrivelse, at du dagligt bruger dit kontor arbejdsopgaver som alene relaterer sig til virksomheden, lige som det er hans opfattelse, at selv om kontorarbejde var af en begrænset karakter så er der stadig et behov for at have et kontor til opbevaring af virksomhedens papirer etc., og det er tillige hans opfattelse at det er irrelevant i forhold til vurderingen af, om udgifter til kontor er fradragsberettiget eller ej hvilket omfang kontoret bliver brugt, så lang tid det i øvrigt opfylder betingelserne.

SKAT har i forslag til ændring af din skat og momstilsvar beskrevet, at praksis omkring skattemæssigt fradrag for udgifter til arbejdsværelse lægger vægt på, at værelset skal have skiftet karakter i en sådan grad, at det ikke kan bruges til almindelig boligformål på grund af møblering, udstyr mm, samt at værelset i væsentlig grad bliver brugt til at arbejde i inden for normal arbejdstid.

Som udgangspunkt skal begge betingelser, både om værelsets indretning og arbejdets omfang være opfyldt, for at en erhvervsdrivende kan trække udgifter til arbejdsværelse i hjemmet fra.

Det er beskrevet, at dit arbejde både består af kontorarbejde i forhold til at indgå aftaler med kunder, den daglige drift af virksomheden m.v., samt udførsel af kontrol af dine ansattes arbejde ude på de enkelte opgaver. Dertil kommer, at du tillige selv i et vist omfang har udført vagtopgaver.

Ifølge BBR oplysninger er ejendommen [adresse1] hvor du har boet indtil 26.04.2011 et rækkehus på 96 m2 med 4 værelser, og ejendommen [adresse2] et parcelhus på 148 m2.

SKAT finder ikke, at du har godtgjort, at indretningen af kontoret, samt arten og omfanget af det udførte arbejde medfører, at kontoret kan anses som et særligt værelse, der ikke hører med til boligernes opholdsrum. Der er tale om benyttelse af et almindeligt kontor der som sådan ikke er uegnet til privat benyttelse.

Det må antages, at anvendelse af kontoret til kontorarbejde i virksomhedsregi, og opbevaring af virksomhedens papirer m.v. ikke i en sådan grad har ændret værelset at det ikke kan bruges til almindelige boligformål på grund af møblering, udstyr, adgangsforhold.

Det er endvidere forklaret, at du selv i et vist omfang udfører vagtopgaver samt udfører kontrol af dine ansattes arbejde ude på de enkelte opgaver.

SKAT fastholder derfor at der ikke kan gives skattemæssigt fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, og da udgiften anses for privat, kan der heller ikke gives momsfradrag for udgifter afholdt til istandsættelse af lokalet.

Ad fradrag for udgifter til henholdsvis [virksomhed3] og [virksomhed4]:

Din rådgiver anfører i skrivelse, at der fastholdes det fulde fradrag for udgifter til de to virksomheder, samt det tidligere opgjorte momstilsvar.

Der er vedlagt opgørelse fra revisor, og der henvises til at du har sandsynliggjort, at du har betalt fakturaer fra de 2 virksomheder, hvorfor du er berettiget til dine fradrag.

Ifølge opgørelse fra revisionsfirmaet [virksomhed5] har man sammenholdt alle fakturaer med hævninger foretaget på din bankkonto i [finans1] 3-4 dage før betalingsdatoen og op til og med betalingsdatoen.

Revisor har kontrolleret, at alle beløb for salgsfakturaer er indgået på bankkonto, enten i [finans1] eller virksomhedens konto i [finans2].

Revisor anfører, at det ved gennemgangen kunne konstateres, at de foretagne hævninger i banken er utilstrækkelige til at betale underleverandørerne kontant.

Konklusionen på revisors gennemgang kan sammendrages således:

Indkomståret 2010:

Betalt underleverandører 37.500 kr.

Disse betalinger kan være foretaget med hævninger foretaget på bankkontoen.

Indkomståret 2011:

Betalt underleverandører 1.100.184 kr.

Heraf kan 435.090 kr. komme fra hævninger foretaget i banken, der resterer herefter 665.094 kr. som der ikke kan redegøres for.

Indkomståret 2012:

Betalt underleverandører 1.223.222 kr.

Heraf kan 846.222 kr. komme fra hævninger foretaget i banken, der resterer herefter 377.000 kr. som der ikke kan redegøres for.

Fradrag i henhold til Statsskattelovens § 6 er betinget af, at der kan fremvises dokumentation for at den betaling der ønskes fratrukket i virksomhedens indkomst er afholdt.

Revisors undersøgelse viser, at de foretagne hævninger i banken er utilstrækkelige til at betale underleverandørerne kontant, og at der således er store beløb i 2011 og 2012 som der ikke kan redegøre for.

Uanset dette fastholdes det i rådgivers skrivelse, at der ønskes det fulde fradrag for de afholdte udgifter til de to virksomheder da det er rådgivers opfattelse, at der med den fremlagte opgørelse er sandsynliggjort, at du har betalt fakturaer fra de 2 virksomheder.

Rådgiver skriver endvidere, at SKAT i sit forslag til afgørelse henviser til et dokumentationskrav, og henset til at SKAT tidligere har været i besiddelse af den nødvendige dokumentation, og at en revisor nu har dokumenteret betalinger m.v., så er det rådgivers opfattelse, at du nu er berettiget til det fulde fradrag for dine udgifter til dine underleverandører.

SKAT mener ikke, at opgørelsen fra revisor dokumenterer betalinger til dine underleverandører.

Opgørelsen viser alene, at der er sket kontant hævninger fra din samlevers bankkonto. Hvad de kontante hævninger er anvendt til, er ikke dokumenteret.

Opgørelsen viser endvidere, at de kontanthævninger der er sket i dagene op til betaling af faktura i mange tilfælde ikke er tilstrækkelige til at betale det konkrete fakturabeløb.

De kontante betalinger af fakturaer svarer ikke til de kontanthævninger der foretages på bankkontoen, og det må anses for usandsynligt, at du næsten dagligt hæver store runde beløb og opbevarer disse indtil der en given dato skal betales et fakturabeløb i kontanter, i stedet for på betalingsdatoen eller umiddelbart forinden at hæve det eksakte beløb der skal bruges til at betale den konkrete faktura.

Rådgiver gør ligeledes i skrivelse gældende, at du ikke kan lægges noget til last som følge af de to underleverandørers indberetninger til SKAT eller mangel på samme.

SKAT har ved gennemgangen af dit regnskabsmateriale og bogføring kunnet konstatere, at:

Da der i det materiale du har indsendt ikke har været dokumentation for de ønskede fradrag, har SKAT forsøgt at få kontrolleret fakturaernes validitet hos udstederne af disse.

Det har ikke været muligt at få kontakt til indehaverne af disse to virksomheder, men begge har i forbindelse med anden kontrol indsendt salgsfakturaer til SKAT for samme periode som de har udstedt fakturaer til dig.

Disse salgsfakturaer er gennemgået, og det kan konstateres at der i deres indsendte materiale ikke findes nogen salgsfakturaer udstedt til din virksomhed. Fakturanumrene angivet på disse salgsfakturaer er forskellige i forhold til de fakturanumre, der er angivet på de fakturaer du har vedlagt dit regnskab.

På de fakturaer du har indsendt er der angivet kontant betaling, mens de fakturaer de to virksomheder har indsendt til SKAT i anden anledning har angivet kontonummer i bank til indbetaling.

Begge virksomheder har ikke angivet moms til SKAT i det omfang der er angivet på de salgsfakturaer der er udstedt til din virksomhed, ligesom [virksomhed3] ikke ses at have udbetalt løn med indeholdt

A-skat og bidrag ifølge SKATs systemer.

Det forhold, at gennemgang af regnskabsmateriale tilhørende de to underleverandører heller ikke har kunnet dokumentere, at der har været udført og sket betaling af de ydelser der ønskes fradrag for, er således blot et yderligere moment der taler for nægtelse af fradragsret, idet din egen bogføring og regnskabsbilag ikke indeholder den nødvendige dokumentation.

Der henvises endvidere til Østre Landsretsdorn SKM 2009.325 ØLR hvori er angivet, at der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

SKAT er således af den opfattelse, at det modtagne materiale ikke dokumenterer, at der har været afholdt og betalt udgifter til de to underleverandører.

Opgørelsen fra revisor viser alene, at der er sket kontanthævninger på din samlevers bankkonto. At hævningerne er sket til betaling af dine underleverandører er ikke dokumenteret.

Der ses ikke hævninger på kontoen svarende til de kontante betalinger af fakturaerne udstedt af de to virksomheder, og opgørelsen viser at de foretagne hævninger i mange tilfælde ikke er tilstrækkelige til at betale fakturabeløbet.

Endvidere viser revisors opgørelse, at de foretagne hævninger i bank er utilstrækkelige til at betale underleverandørerne kontant.

Der er altså ikke modtaget materiale der dokumenterer, at udgifterne har været afholdt, og at du har betalt for disse.

SKAT fastholder derfor, at der skal ske forhøjelse af din virksomheds indkomst med beløbene du har trukket fra som varekøb fra [virksomhed3] og [virksomhed4].

SKAT fastholder således ændringerne til din skat og momstilsvar, og din skat og moms kan opgøres i overensstemmelse med tidligere udsendt forslag til ændring af skat og moms:

(...)

Virksomhedens momstilsvar kan opgøres til:

2010:

2011:

*Du har angivet kr. 480.278,17 som udgående moms 2011. Der er i bogføringen på konto for udgående moms debiteret kr. 39.265,00 til momsafregningskontoen. Dette beløb har formindsket saldoen på kontoen og skal derfor lægges til saldoen på salgsmomskontoen for at få den samlede salgsmoms

2012:

(...)”

Skattestyrelsen har i forbindelse med Skatteankestyrelsens fremsendelse af indstilling udtalt følgende ved erklæring af 9. januar 2020:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Afgiftsperiode 2011 – salgsmoms.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i en forhøjelse af salgsmomsen på 39.265,- kr., idet der i bogføringen er foretaget en debitering på momsafregningskontoen, der således nedsætter den samlede salgsmoms der skal afregnes.

Købsmoms af udgifter til reparation og vedligeholdelse af kontor i egen bolig – afgiftsperiode 2011 - købsmoms.

Skattestyrelsen har ikke anerkendt fradrag for udgifter til reparation og vedligeholdelse af kontor i egen bolig – købsmomsen af disse udgifter udgør 704,- kr.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen at købsmomsen ikke kan indgå i afgiftsgrundlaget, dels fordi der ikke er fremlagt bilag herfor, dels fordi kontoret i den private bolig ikke findes at være benyttet / indrettet i et sådan omfang at det udelukker privat anvendelse, hvorfor udgiften anses for virksomheden uvedkommende.

Købsmoms for udgifter til underleverandører.

Fradrag for udgifter til underleverandører i indkomstårene 2010 – 2012 er ikke anerkendt som en fradragsberettiget driftsudgift – der henvises til skattesagen 14-0300130 –

Som konsekvens heraf anerkendes der ikke fradrag for købsmomsen, da det ikke findes dokumenteret at der er leveret en ydelse, samt at de fremlagte fakturaer ikke opfylder kravene i dagældende momsbekendtgørelse § 40.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momsansættelse nedsættes til det efterangivne med i alt 1.025.099 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2010 til 31. december 2012.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført:

”(...)

Klager startede sin virksomhed den 4. maj 2010 jf. bilag 2. For at drive en vagtvirksomhed kræver det en personlig godkendelse fra politiet i den kreds, hvorfra klager drev virksomhed, hvilken klager havde fået.

Allerede fra klager startede sin virksomhed var der efterspørgsel efter hans ydelse, og klager kunne meget hurtigt konstatere, at han ikke selv kunne håndtere alle opgaverne.

Klagers virksomhed voksede i omfang, og klager begyndte derfor at ansætte folk - nogle på fuld tid og andre på deltid - således, at han havde bedre mulighed for at dække de opgaver, som han fik, men klager havde til trods for sine ansættelser brug for hjælp fra underleverandører til at kunne dække sine opgaver. I 2011 havde klager således 2 folk ansat på fuld tid, som samlet i 2011 udførte 1.180,33 timer, lige som klager personligt udførte en del opgaver for kunder.

I 2012 havde klager 13 ansatte på fuldtid og deltid, som udførte 5.208,50 timer, lige som klager personligt udførte en del opgaver for kunder.

Selv om klager ansatte folk til at udføre de opgaver, som klager fik hjem, var klager under pres for at kunne løse de mange opgaver, som klager fik, og klager valgte derfor på et tidspunkt, at benytte sig af eksterne firmaer til at hjælpe sig med at løfte opgaverne. Klager antog således 2 underleverandører I visse perioder.

De 2 underleverandører var [virksomhed3] samt [virksomhed4] v/ [person3]. Som bilag 3 fremlægges udskrift fra CVR.dk vedrørende de 2 firmaer. Som det fremgår af bilaget var ingen af de 2 firmaer registeret som vagtfirmaer til trods for, at de udførte vagtopgaver. Den formelle brancheregistrering er således også irrelevant fra et skattemæssigt synspunkt i forhold til klager.

Klager havde ingen grund til at tro, at de 2 firmaer ikke var legitime og seriøse virksomheder, idet klager på intet tidspunkt modtog klager fra de kunder, hvor klager havde benyttet sig af de 2 underleverandører til at løse de enkelte opgaver.

Ligeledes havde klager ikke grund til at tro, at de fakturaer, som klager fik fra de 2 underleverandører tilsyneladende har været oprettet på skrømt og med henblik på at begå skatte- og momssvig, og klager forholdt sig derfor ikke til, at nogle af kontaktinformationerne ændrede sig eller at udformningen af fakturaerne blev ændret. På samme måde havde der heller ikke været nogen anledning for klager til at sætte spørgsmål ved fakturanummeringen.

Klager betalte de fakturaer, som han fik fra sine underleverandører kontant efter aftale, hvilket på daværende tidspunkt ikke var usædvanligt inden for vagtbranchen. Klager tænkte derfor ikke nærmere over dette. Da klager var et nyt firma, og der i branchen var megen snak indbyrdes var klager meget opmærksom på, at klager fik betalt sine fakturaer til tiden, og klager sørgede derfor løbende for at have kontanter klar til når han nogenlunde vidste, at der kom en faktura fra en af underleverandørerne således, at klager ikke fik et ry for ikke at betale sine regninger til tiden. Derfor hævede klager løbende kontakter til brug for betalingerne.

I slutningen af 2011 ophørte klager med at benytte [virksomhed3] som underleveradør. Dette skyldtes, at [virksomhed3] pludselig ophørte med at eksistere. Klager tænkte dog ikke videre over dette, og benyttede sig fortsat af [virksomhed4].

På et tidspunkt flyttede klager til sin nuværende bolig, og i forbindelse hermed valgte klager at indrette et af rummene i boligen således, at det udelukkende kunne benyttes som kontor. Klager havde behov for at drive sin virksomhed i ordentligt og kontrollerede omgivelser, når klager skulle udføre de kontoropgaver, som følger med, når man er virksomhedsejer. Klagers arbejde bestod som ejer og direktør både af at løse opgaver ude i felten, og tillige tilbudsgivning samt diverse kontoropgaver, som skulle til for at få den daglige drift til at fungere.

I slutningen af 2012 blev klager kontaktet af Skat som følge af uberettiget anmeldelse for manglende ansættelseskontrakt, og Skat rettede i samme forbindelse henvendelse til klager vedrørende klagers angivelse af sin skattepligtige indkomst og momstilsvar.

Klager var uforstående over for indklagedes henvendelse, men klager samarbejdede med Skat med henblik på at få afklaret eventuelle misforståelser, i hvilken forbindelse klager stillede hele sit bogholderi til rådighed for Skat og fremsendte samtlige fakturaer og kontoudtog m.v. for den periode, som Skat anmodede om.

På baggrund af en stikprøvekontrol Skat den 6. august 2013 klager, at indklagede foreslog en meget drastisk ændring af klagers skat og momstilsvar. Som bilag 4 vedlægges indklagedes skrivelse af 6. august 2013. Det fremgår af den foreløbige afgørelse, Skat nægtede at give klager fradrag for de udgifter, som klager havde haft til sine underleverandører, og indklagede ændrede væsentligt klagers skat og momstilsvar for 2010-2012.

Klager var meget uenig i afgørelsen, og klager rettede derfor henvendelse til advokat, som den 26. august 2013 skrev til indklagede med nogle foreløbige bemærkninger jf. sagens bilag 5.

Klagers advokat fulgte op på sin skrivelse den 21. oktober 2013, bilag 6, og meddelte SKat, at dennes foreløbige afgørelse Ikke kunne tiltrædes, idet det var klagers opfattelse, at der var dokumentation for de afholdte udgifter til klagers antagede underleverandører, hvilken dokumentation blandt andet blev understøttet af et brev fra klagers revisor jf. bilag 7. Klagers revisor havde foretaget en gennemgang af klagers bogholderi og konti med henblik på at finde dokumentation for betaling af fakturaerne fra klagers antagede underleverandører.

Til trods for de nye oplysninger fra klager fastholdt indklagede sin indstilling fuldt ud og indklagede traf den 28. oktober 2013 - altså 7 dage senere en afgørelse, som var identisk med den tidligere.

Efter Skats afgørelse har klager med hjælp fra sin revisor, jf. bilag 15 nedenfor, gennemgået sit bogholderi med henblik på en fuldstændig dokumentation af betaling af de enkelte fakturaer fra klagers underleverandører. Som følge heraf fremlægges yderligere:

(...)

Som bilag 15 fremlægges revisorerklæring 27. januar 2014 vedrørende klagers udgifter og betaling af omkostninger til klagers underleverandører. Erklæringen viser/bekræfter sammenhængen mellem de kontante hævninger og betaling af fakturaerne til de to underleverandører.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende – ud over hvad der allerede er anført ovenfor -,

Atklager har haft antaget 2 eksterne virksomheder til at løse en række opgaver for sig,

Atklager ikke havde mandskab nok i sin virksomhed til selv at kunne udføre opgaverne, hvorfor det var nødvendigt for klager at antage ekstern hjælp hertil,

Atarbejdsopgaverne udført af de 2 underleverandører er faktureret til klagers kunder

Atklager har dokumenteret at have modtaget fakturaer fra de 2 virksomheder,

Atklager har betalt de pågældende fakturaer kontant, hvilket ikke er en usædvanlig betalingsmetode inden for branchen,

At klager har ført tilstrækkeligt bevis for at have betalt de pågældende fakturaer, herunder i kraft af de to revisorerklæringer, jf. bilag 15,

At der ikke har været anledning for klager til at tro, at de to underleverandører ikke afregnede skat og moms over for Skat, og det kan følgelig ikke lægges klager til last ikke at være sket

Atdet ikke kan lægges klager til last, at en underleverandør har benyttet forskellige fakturanummerserier og i øvrigt begået skatte- og momssvig,

Atklager ikke skal betale lige så meget i skat og moms, som han har tjent

Atder er tale om fradragsberettigede udgifter, som klager kan fradrage i sin indtægt

Atder er tale om momsbetalte ydelser, som klager kan benytte i sit momstilsvar (købsmoms),

At klager har afholdt udgifter til etablering af kontor, hvilke udgifter er fradragsberettigede,

Atklagers opgørelse af sin skattepligtige indkomst og momstilsvar for årene 2010, 2011 og 2012 er korrekt, hvilket Skat skal anerkende

Klager vil hurtigst muligt supplerer den allerede fremlagte dokumentation med en gennemgang af kundefakturaer for derigennem også at dokumentere, at klager alene med sine fuld- og deltidsansatte ikke har kunnet udføre de fakturerede opgaver, men at engagementet af de 2 underleverandører var

nødvendigt, hvorfor klager naturligvis skal have fradrag for udgiften disse. ”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet fremsatte virksomhedens repræsentant samme påstande som fremsat i klagen. Repræsentanten stillede virksomhedsindehaveren spørgsmål, som virksomhedsindehaveren svarede på. Virksomhedsindehaverens fortalte om virksomheden.

Virksomhedsindehaveren oplyste, at for så vidt angår kontoret på indehaverens hjemmeadresse, var lokalet aflukket og familien havde ikke adgang til lokalet. Lokalet blev endvidere anvendt til opbevaring af regnskaber, uniformer, pc, m.v. Det blev forklaret, at virksomhedsindehaveren anvendte kontoret i dagtimerne. Kontoret blev nedlagt i 2013, da det blev omdannet til børneværelse.

For så vidt angår virksomhedens udgifter til underleverandører anførte repræsentanten, at virksomheden ikke kunne sammenlignes med de virksomheder, som fremgår af retspraksis. Retspraksis kunne således, efter repræsentantens opfattelse, ikke finde anvendelse i nærværende sag.

Virksomhedsindehaveren forklarede, at han betalte underleverandørerne kontant, idet de ønskede kontant betaling. Der blev henvist til erklæring af 26. august 2020, hvoraf det fremgår, at virksomhedsindehaverens kontanthævninger dækker de kontante betalinger af underleverandørerne.

Det blev forklaret at virksomhedsindehaveren kunne kontrollere antallet af timer på fakturaerne ved at sammenligne det antal timer, som virksomheden og virksomhedens kunde havde aftalt på forhånd.

Repræsentanten anførte, at virksomhedens kunde, en vagtvirksomhed ved navn [virksomhed6], kunne opnå fradrag for de udgifter, som [virksomhed6] havde i forbindelse med at virksomheden udførte arbejde for dem, mens virksomheden ikke kunne opnå fradrag for sine underleverandører, selvom fakturaerne omhandlede de samme timer. Repræsentanten fandt det bevist, at der havde været et pengeflow, idet der forelå en pengestrøm og der var udført arbejde. Det var repræsentantens opfattelse, at det ikke var virksomheden, som skulle bære risikoen for, at der evt. var udført sort arbejde, men underleverandørerne.

Skattestyrelsen indstillede at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at virksomhedens udgifter var fradragsberettigede. Vedrørende bevisbyrden for udgifter til underleverandører henviste Skattestyrelsen til SKM2017.210.BR. Det var fortsat Skattestyrelsens overbevisning, at der ikke var realitet bag de fremlagte fakturaer. Skattestyrelsen fandt endvidere, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for fradrag for udgifter til lokaleomkostninger, idet det ikke var dokumenteret, at lokalet ikke kunne anvendes privat.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar, herunder forhøjet virksomhedens salgsmoms for perioden 1. januar 2013 til 29. september 2014, og nægtet fradrag for virksomhedens købsmoms for udgifter til fremmed arbejde samt nægtet fradrag for udgifter for reparation og vedligeholdelse af kontor.

Skønsmæssig ansættelse

SKAT har i afgiftsperioden 2011 foretaget en korrektion af virksomhedens salgsmoms med i alt 39.265 kr. Virksomheden har for afgiftsperioden 2011 angivet 480.278,17 kr. som udgående moms. I bogføringen har virksomheden debiteret 39.265 kr. på virksomhedens momsafregningskonto. SKAT har forhøjet virksomhedens salgsmoms til i alt 519.543,17 kr.

Det fremgår af momslovens § 55, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne baggrund for opgørelse af og kontrol af afgiften. Regnskaber skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskaber fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og mindstekravbekendtgørelsen for mindre virksomheder (lovbekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan momstilsvaret fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Efter momslovens § 46 er der pligt til at betale moms for en afgiftspligtig person eller virksomhed, der leverer en vare eller en ydelse her i landet. Efter momslovens § 46 stk. 7, er der pligt til at afregne den moms der påføres en faktura.

Virksomheden har ikke angivet korrekt moms, idet virksomheden har debiteret et beløb på 39.265 kr. til momsafregningskontoen. Beløbet har uretmæssigt formindsket virksomhedens momsafregningskonto.

Landsskatteretten finder det er med rette, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje virksomhedens salgsmoms med 39.265 kr.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Momsfradrag for udgifter for reparation og vedligeholdelse af kontor

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til reparation og vedligeholdelse af kontor på 2.815,52 kr. Momsen udgør 703,88 kr.

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for udgifter til reparation og vedligeholdelse af arbejdsværelse.

Kontoret er placeret i virksomhedsindehaverens private hjem. Henset til det begrænsede omfang virksomhedens indehaver benytter kontoret i virksomhedsregi, idet virksomheden udfører vagtopgaver andre steder end på virksomhedens adresse, samt at kontoret er beliggende i virksomhedens indehavers private hjem og ikke er specialindrettet til brug for virksomheden, og dermed må være virksomheden uvedkommende, finder Landsskatteretten, at varerne til reparation og vedligeholdelse ikke er indkøbt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

At lokalet også har været anvendt til opbevaring af regnskaber, uniformer m.v., og aflukket for hjemmets øvrige beboere, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder derfor, at det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for afgiftsudgifter for reparation og vedligeholdelse af kontoret i afgiftsåret 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Fradrag for udgifter for brug af underleverandører:

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

Af den dagældende momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 (med senere ændringer), § 58 fremgår følgende (uddrag):

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 (med senere ændringer) indeholder i kapitel 11 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 40 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag,

jf. § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har i afgiftsperioderne 2010 – 2012 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 471.643,67 kr. vedrørende underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed4].

SKAT har nægtet virksomheden fradrag for virksomhedens købsmoms for ydelser fra underleverandører for i alt 7.500 kr. i afgiftsperioden 2010, 219.496,87 kr. i afgiftsperioden 2011 og 244.646,80 kr. i afgiftsperioden 2012. Som dokumentation har virksomheden fremlagt fakturaer fra [virksomhed3] og [virksomhed4].

For så vidt angår de fremlagte fakturaer, har virksomheden ikke fremlagt samarbejdskontrakt eller timesedler, som kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser er leveret til virksomheden.

Retten finder, på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at underleverandørerne end ikke har været i stand til at levere de pågældende ydelser.

Retten har endvidere lagt vægt på, at virksomheden ikke i forbindelse med de fremlagte fakturaer, har dokumenteret samhandlen med støttebilag i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet. Der er lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver arten og omfanget af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet og betalingsbetingelser ved underleverandørerne. Derfor finder retten, at der tale om så usædvanlige forhold, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Henset til den sparsomme beskrivelse af arten og omfanget af de leverede ydelser, finder Landsskatteretten, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens dagældende § 40 (nu § 58, stk. 1).

Det forhold, at der er foretaget kontante hævninger, som kan dække en kontant betaling af fakturaerne, er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der sket levering af ydelser mod vederlag fra en afgiftspligtig person. Forholdet kan således ikke føre til et andet resultat.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by3] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse.