Kendelse af 15-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

SKAT har afkrævet selskabet betaling af registreringsafgift med 74.746 kr., idet selskabets mandskabsvogn er anvendt i strid med reglerne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har oplyst, at [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] er ejer og bruger af køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.1].

Køretøjet er indregistreret til mandskabs- og materielkørsel, en såkaldt mandskabsvogn. Der er opnået en tilladelse fra SKAT til registreringsafgiftsfritagelse.

Køretøjet blev standset af politiet søndag den 10. februar 2013 i [by1]. Der var fem personer i køretøjet. Personerne oplyste politiet, at de havde været i deres hjemland (Slovakiet og Tjekkiet) siden jul, det vil sige i 6 uger. Personerne i køretøjet er ansat i selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], som er et søsterselskab til køretøjets registrerede ejer og bruger, [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Køretøjet er lejet ud til [virksomhed2] ApS.

Det fremgår af billeder af køretøjet taget i september 2013, at køretøjet er påmalet [virksomhed2] ApS ApS’ CVR-nummer [...2]. Køretøjet er ikke påmalet et virksomhedsnavn.

Selskabets repræsentant har oplyst, at [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS har samme ejer. Det var [virksomhed2] ApS som havde indgået aftaler om byggeentrepriser med slutkunderne.

Det fremgår af cvr-registeret, at selskabet i første kvartal af 2013 havde én ansat. Hertil fremgår det af cvr-registeret, at [virksomhed2] ApS i første kvartal af 2013 havde to til fire ansatte.

Selskabet har oplyst, at de udenlandske medarbejdere har kørt i mandskabsvognen direkte fra en dansk byggeplads til en parkeringsplads ved den dansk/tyske grænse, hvorefter medarbejderne er kørt til deres bopæl i henholdsvis Tjekkiet og Slovakiet i egne biler.

Årsagen til denne fremgangsmåde er, at medarbejderne er blevet informeret af fagforeningen [...] om, at medarbejdernes private køretøjer ikke må anvendes i Danmark, og deres personbiler har derfor været parkeret på en parkeringsplads ved den dansk/tyske grænse.

Mandskabsvognen har tre gange kørt fra en dansk byggeplads til en parkeringsplads ved den dansk/tyske grænse, hvorefter medarbejderne er kørt til deres hjemlande i egne biler.

Selskabets repræsentant har oplyst, at medarbejderne i [virksomhed2] ApS ikke har betalt for leje af køretøjet.

SKATs afgørelse

SKAT har afkrævet selskabet 74.746 kr. i registreringsafgift for selskabets Renault Master med registreringsnummer [reg.nr.1].

SKAT har i deres afgørelse anført, at:

”SKAT har konstateret, at motorkøretøjet er omfattet af registreringsafgiftspligten i Danmark som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4.

(...)

Køretøjet er indregistreret som mandskabsvogn og dermed fritaget for registreringsafgift jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Det er SKATs opfattelse, at køretøjet er anvendt til privat personbefordring i strid med reglerne om anvendelse af mandskabsvogne. Køretøjet skulle derfor have været afgiftsberigtiget med fuld afgift.

(...)”

Hertil har SKAT i deres sagsfremstilling anført, at:

”(...)

Køretøjet er afgiftsfritaget som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, fremgår det at et køretøj som er afgiftsfritaget efter stk. 1-2 afgiftsberigtiges efter § 4-6b, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.

SKAT finder, at køretøjet er registreringspligtigt i Danmark som almindeligt personmotorkøretøj med fuld afgift, idet det ikke opfylder betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn.

(...)

Mandskabsvogne må kun buges til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.

Privat personbefordring er ikke tilladt.

Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt blive betragtet som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. I SKATs juridiske vejledning afsnit E.A.8.l.3 er det eksempelvis, “hvor køretøjerne normalt bliver brugt til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde er det forudsat, at der er en betydelig afstand (f.eks. til en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. En sådan brug af køretøjerne vil normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer.”

Det er SKATs opfattelse, at kørslen den 13. februar 2013 skal betragtes som privat personbefordring. Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende:

SKAT finder, at køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal indregistreres og afgiftsberigtiges som personbil efter § 4. Omregistrering af køretøjet skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 46, stk. 2 ske inden køretøjet tages i anvendelse til andre formål end omfattet bestemmelsen for brug af mandskabsvogn.”

SKAT har i deres udtalelse til sagen anført, at:

”(...)

Det er SKATs opfattelse, at kørsel i mandskabsvogn til og fra grænsen i forbindelse med de ansattes ophold i 6 uger i hjemlandet henover julen er at betragte som privat personbefordring. De bruger mandskabsvognen, fordi de er af den opfattelse, at de ikke må bruge deres private biler med udenlandske nummerplader.

Bilen er således ikke anvendt i overensstemmelse med lovgivningens regler, og der skal betales registreringsafgift.

(...)

Det er SKATs opfattelse, at bilen skal afgiftsberigtiges som personbil.

For at en bil kan afgiftsberigtiges som varebil, skal den - ifølge registreringsafgiftslovens § 5 - utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport. Det betyder bl.a., at der ikke bag førersædet må findes sædearrangementer af nogen art.

Bilen opfylder ikke dette krav, da den er indrettet med førersæde og passagersæde, og bag disse er der yderligere tre sæder. På standsningstidspunktet den 10. februar 2013 var der fem personer i bilen.

(...)”

SKAT har den 23. juni 2016 oplyst, at de kan tiltræde Skatteankestyrelsen kontorindstilling og begrundelse i sagen. Hertil har SKAT oplyst, at:

”SKAT er således enig i at personerne, som befandt sig i bilen på standsningstidspunktet, ikke kan anses som ”personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed”, da de ikke var ansat hos klager, men hos klagers underleverandør.

Uanset dette må kørslen i øvrigt derudover anses som privat, i det det er oplyst, at formålet med kørslen var transport i forbindelse med juleferie.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at registreringsafgiften nedsættes til 0 kr., idet selskabet anser mandskabsvognen for anvendt i overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Subsidiært har selskabet fremført, at mandskabsvognen skal afgiftsberigtiges efter reglerne om varebiler, jf. registreringsafgiftslovens § 5.

Til støtte for selskabets primære påstand, har selskabets repræsentant anført, at:

”Det er vores primære påstand, at selskabet ikke har anvendt mandskabsvognen i strid med registreringsafgiftslovens bestemmelser for registreringsafgiftsfritaget mandskabsvogne.

Det begrundes i, at mandskabsvognen alene er anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

Den kørsel som SKAT ikke anser for erhvervsmæssig kørsel er alene den kørsel, hvor medarbejderne har kørt direkte fra en dansk byggeplads til en parkeringsplads ved den dansk/tyske grænse, hvorefter medarbejderne har kørt til deres bopæl i henholdsvis Tjekkiet og Slovakiet i egne biler.

Som nævnt ovenfor, er årsagen til denne fremgangsmåde, at medarbejderne er blevet informeret af fagforeningen [...] om, at deres private køretøjer ikke må anvendes i Danmark.

Mandskabsvognen har tre gange kørt til en parkeringsplads ved den dansk/tyske grænse, hvorefter medarbejderne har kørt til deres hjemlande i egne biler.

Ifølge praksis fra Landsskatteretten og ifølge Den Juridiske Vejledning må en mandskabsvogn i særlige tilfælde køre til en medarbejders private bopæl.

Kørsel til den private bopæl anses som erhvervsmæssig kørsel, hvis der er en betydelig afstand fra den privates bopæl til virksomhedens adresse.

Ifølge den Juridiske Vejledning afsnit E.A.8.1.3.5:

Eksempler på anvendelse af mandskabsvogn

Det vil ikke være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt blive betragtet som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt bliver brugt til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde er det forudsat, at der er en betydelig afstand (f.eks. til en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. En sådan brug af køretøjerne vil normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer.

For ansatte omfattet af en vagtordning er det dog tilladt, at bilen bliver taget med til privatadressen. Det er en forudsætning, at vagtordningen er af en sådan karakter, at den også medfører/kan medføre brug af mandskabsvognen.

Opsamling/afsætning af personer, der arbejder i virksomheden på vej til/fra arbejdspladsen vil være tilladt, også selv om der er tale om lidt større afvigelser fra ruten. Egentlig afhentning/afsætning på personens bopæl beliggende langt fra ruten, bliver derimod anset for privat personbefordring. Det vil således være i strid med betingelserne for køretøjets benyttelse, hvis der bliver foretaget væsentlige afvigelser fra den direkte rute, f.eks. for at hente virksomhedens medarbejdere ved deres bopæl.

Det fremgår således af den Juridiske Vejledning, at en mandskabsvogn må medbringes til bopælen, hvis der er betydelig afstand fra den private bopæl til virksomhedens adresse.

Der er ingen tvivl om, at der i denne sag er betydelig afstand mellem medarbejdernes bopæl og virksomhedens adresse.

Landskatteretten har ligeledes i flere kendelser godkendt, at en mandskabsvogn må medbringes til bopælen.

I sagen J.nr. 10-00186 blev kørsel til et sommerhus kl. 21.30 anset for erhvervsmæssig kørsel, da mandskabsvognen skulle udføre en besigtigelse af sommerhuset.

I sagen J.nr. 10-0241861, lagde Landsskatteretten vægt på afstanden mellem den private bolig og virksomhedens adresse, samt at byggepladsen lå nærmere ved medarbejderens private bolig. Mandskabsvognen kunne således medtages til den private bolig, uden kørslen blev anset for at være i strid med registreringsafgiftsloven.

I sagen J.nr. 10-01201, fandt Landsskatteretten, at chaufførerne i to mandskabsvogne kunne medtage køretøjerne til deres private bopæl i overensstemmelse med reglerne i SKATs Juridiske Vejledning, idet kørslen til chaufførernes private bopæl medførte en kortere kørselsstrækning end kørsel til virksomhedens adresse.

Landsskatterettens praksis tillader således kørsel til medarbejdernes bopæl i de tilfælde, hvor afstanden fra medarbejderne bopæl til virksomhedens adresse er længere, end afstanden fra medarbejdernes bopæl til den byggeplads medarbejderne arbejder på.

Det er vores opfattelse, at kørsel til parkeringspladsen ved den dansk/tyske grænse kan sidestilles med kørsel til en dansk medarbejders private bopæl.

I de kendelser, hvor Landsskatteretten har godkendt kørsel til medarbejderes private bopæl, har der været en betydelig afstand til henholdsvis virksomheden og byggepladsen.

Ved de aktuelle tre kørsler mellem byggepladsen og parkeringspladsen ved den dansk/tyske grænse, er der sket kørsel mellem en byggeplads i [by3] og byggepladser i Sønderjylland. En kørsel til virksomhedens adresse i [by2] ville dermed betyde en væsentlig ekstra kørsel.

Selskabets udenlandske medarbejdere bor i campingvogn ved byggepladsen. Medarbejderne kørte således fra den dansk/tyske grænse om søndagen, for at være klart til at arbejde mandag morgen på byggepladsen. I mandskabsvognen var der værktøj der skulle anvendes på byggepladsen mandag morgen.

Endelig er det vores opfattelse, at det ikke har afgørende betydning om, medarbejderne har haft et mindre lager af materiel og/eller materialer, hvilket også fremgår af den Juridiske Vejledning.

Det kan til orientering oplyses, at det materiale som anvendes på byggepladserne normalt sendes direkte fra materialeleverandøren til byggepladserne, således det ikke er nødvendigt med lager hos medarbejderne.”

Til støtte for selskabets subsidiære påstand, har selskabet repræsentant fremført, at:

”Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, at “hvis betingelserne for afgiftsberigtigelse som mandskabsvogn ikke længere er opfyldt, skal bilen betale afgift efter reglerne for personbiler eller varebiler”.

Mandskabsvognen fremtræder som en varebil, og ikke som en personbil.

Det er derfor vores opfattelse, at virksomheden har mulighed for, at opsætte adskillelse bag førersædet og betale afgift efter reglerne for varebiler.”

Selskabet har som afsluttende bemærkninger fremført, at:

”Det er vores opfattelse, at selskabet har efterstræbt sig på, at overholde reglerne for mandskabsvogne.

Den omstændighed, at medarbejderne er bosiddende i udlandet og ikke i Danmark, bør ikke medføre, at mandskabsvognen ikke kan parkeres ved den dansk/tyske grænse, hvorefter medarbejderne kører i egne personbiler til hjemlandet.

Såfremt der i stedet var tale om danske medarbejdere, som havde bopæl i [by1], ville kørsel til medarbejdernes bopæl ikke være i strid med registreringsafgiftslovens regler i forhold til de tre omhandlede kørsler, da byggepladserne ville være nærmere ved medarbejdernes private bopæl i forhold til virksomhedens adresse.

Det er således vores opfattelse, at kørsel til en parkeringsplads, hvorefter medarbejderne anvender private køretøjer til at køre til bopælen, bør anses for erhvervsmæssig kørsel på samme måde, som når danske medarbejdere tillades at medtage mandskabsvogne til den private bopæl.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at medarbejderne ikke har betalt leje for køretøjet til selskabet. SKAT er under sagens behandling gjort opmærksom herpå flere

(...)”

Selskabet har i deres bemærkninger til SKATs udtalelse til sagen anført, at:

”Det er fortsat vores opfattelse, at mandskabsvognen ikke har været anvendt til privat kørsel, men alene til erhvervsmæssig kørsel.

Mandskabsvognen er kørt til en parkeringsplads ved den dansk/tyske grænse, og de ansatte har derefter kørt i private biler til deres bopæl i henholdsvis Slovakiet og Tjekkiet. Kørsel til en parkeringsplads, hvor de ansattes private biler har stået, kan ikke anses for privat kørsel.

Hvorvidt kørslen er sket i forbindelse med jul eller andre i perioder, bør ikke gøre nogen forskel på den afgiftsmæssige behandling.

Med hensyn vores påstand om, at mandskabsvognen kan indregistreres som en varebil, henvises der til denne mulighed i Den Juridiske Vejledning.”

Selskabets repræsentant har den 12. august 2016 afgivet indlæg til Skatteankestyrelsen kontorindstilling og begrundelse i sagen. Selskabets repræsentant har i den forbindelse fremført, at:

”(...)

Medarbejdere der har anvendt mandskabsvognen

[virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS er søsterselskaber.

[virksomhed1] ApS var ejer af mandskabsvognen, og havde udlejet mandskabsvognen til montageselskabet – [virksomhed2] ApS – som har anvendt mandskabsvognen til byggeopgaver.

De medarbejdere som har anvendt mandskabsvognen til byggeopgaver, var ansat i [virksomhed2] ApS.

Det var [virksomhed2] ApS som havde indgået aftaler om byggeentrepriser med slutkunderne.

Faktum i sagen er således lidt anderledes end det Skatteankestyrelsen har beskrevet i indstilling i sagen dateret 15. juni 2016. Her skriver Skatteankestyrelsen, at [virksomhed1] ApS har lejet medarbejdere til byggeopgaver af [virksomhed2] ApS.

Der er vores opfattelse, at medarbejderne arbejder i det selskab som har udført byggeopgaverne, og at denne anvendelse er i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens bestemmelser om mandskabsvogne.

Kørsel til dansk/tyske grænse

Det er fortsat vores opfattelse, at kørsel til en parkeringsplads anses som erhvervsmæssig kørsel på lige fod med kørsel til bopæl i særlige situationer, hvor kørsel til medarbejderens bopæl medfører en kortere kørselsstrækning end kørsel til virksomheds adresse.

Det skal nævnes, at selskabet har bestræbt sig på at overholde alle regler, herunder at fagforeningen [...] har anbefalet selskabet, at medarbejdernes private køretøj skulle holde på den tyske side af grænsen.”

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om mandskabsvognes fritagelse for registreringsafgift fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 (LBK nr. 615 af 7. juni 2012)

“Fritaget for afgift er:

(...)

9) motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign),”

Selskabet står registreret som ejer og bruger af mandskabsvognen, men har udlånt køretøjet til medarbejdere, der var ansat i søsterselskabet [virksomhed2] ApS. Det var [virksomhed2] ApS, der havde indgået aftalen om byggeentreprisen.

Idet selskabet er registreret som ejer og bruger af køretøjet, skal der foretages en vurdering af, hvorvidt de ansatte i [virksomhed2] ApS kan anses for at være personer der ”arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed”, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

SKAT har den 11. april 2016 offentliggjort styresignal SKM2016.158.SKAT. I styresignalet præciserer SKAT, hvilke forhold der skal tillægges vægt, når det skal vurderes om en person kan anses for at arbejde i ejerens eller brugerens virksomhed. Heraf fremgår, at forholdet mellem selskabet og de personer, der udfører arbejdet skal vurderes, ligesom det skal vurderes, hvorvidt kørslen er i selskabets erhvervsmæssige interesse.

Ud fra oplysninger om forholdet mellem selskabet og de ansatte i [virksomhed2] ApS, er det rettens vurdering, at disse medarbejdere ikke kan anses for ansatte i selskabet.

Hertil anser Landsskatteretten ikke kørslen til den dansk/tyske grænse for at have et erhvervsmæssigt formål for selskabet. Kørslen foretages med det formål, at de ansatte i [virksomhed2] ApS kan komme hjem til deres bopæl i udlandet.

Uanset at det må lægges til grund, at køretøjet opfylder de tekniske krav til køretøjets indretning for mandskabsvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, kan den omhandlede kørsel med standsning af politiet på parkeringspladsen i [by1], og hvor fem ansatte hos [virksomhed2] ApS var med i køretøjet, ikke anses som kørsel omfattet af bestemmelsen.

Kørslen anses derimod som privat personbefordring og det er således berettiget, at SKAT har opkrævet registreringsafgift af mandskabsvognen, jf. registreringsafgiftslovs § 2, stk. 3.

Retten kan ikke tage stilling til selskabets subsidiære påstand omkring, hvorvidt mandskabsvognen kan afgiftsberigtiges efter reglerne om varebiler, jf. registreringsafgiftslovs § 5, idet ombygning af køretøjet til en varebil ikke var foretaget på standsningstidspunktet.

Landsskatterettens stadfæster således SKATs afgørelse.