Kendelse af 28-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 15-01-2023

Journalnr. 14-0231807

Klagen skyldes, at SKAT, nu Skattestyrelsen, ikke har imødekommet en anmodning fra [virksomhed1] A/S, herefter benævnt selskabet, om tilbagebetaling af moms af betalingspligtige køb, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3 (omvendt betalingspligt), vedrørende ydelser leveret til selskabet af dettes moderselskab beliggende i Norge, i alt 12.395.143 kr., for perioden 1. august 2010 til 31. december 2011.

Selskabet har afregnet momsen i henhold til en outsourcingaftale, i hvilken forbindelse selskabet har outsourcet sin bankaktivitet, herunder låneaktiviteten, til moderselskabet i Norge.

Anmodningen om tilbagebetaling skyldes, at selskabet nu er af den opfattelse, at outsourcingydelsen - helt eller delvist må anses for at være omfattet af momsfritagelsen for finansielle ydelser i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet er datterselskab af det norske selskab [finans1] ASA, herefter benævnt [finans1].

Selskabet har været igennem en større omstruktureringsproces, som har betydet, at selskabet ikke længere driver aktiv bankvirksomhed i Danmark.

Omstruktureringsprocessen, som skyldtes vanskeligheder på det finansielle marked i Danmark, er gennemført løbende over en årrække fra 2009 til 2011 og har gennem hele processen været kendetegnet ved afvikling af den danske forretning og overflytning heraf til hovedkontoret i Norge. Omstruktureringsprocessen er endt med, at [finans1] har overtaget den danske bankaktivitet, herunder alle udlån til eksterne danske kunder.

Ved købsaftale af 30. september 2009 blev selskabets bankaktiviteter overdraget til [finans1]. Købsaftalen blev dog annulleret ca. 3 måneder efter tiltrædelsen med undtagelse af visse nærmere angivne kunder (excempted customers) og erstattet af en outsourcingaftale, hvorefter låneporteføljen forblev i Danmark, men [finans1] overtog hele driften, herunder al kundekontakt og formidling af nye lån.

I oktober 2011 blev der indgået en ny købsaftale, så alle tilbageværende lån, garantier m.v. (med undtagelse af få koncerninterne udlån) blev overdraget til [finans1]. Købsaftalen fik endelig effekt fra 1. december 2011, hvor selskabet endeligt ophørte med at drive bankvirksomhed i Danmark.

Selskabet har oplyst, at baggrunden for indgåelse af outsourcingaftalen var, at selskabet på daværende tidspunkt var etableret i et samarbejde (joint venture) mellem [finans1] og et selskab fra Tyskland. Selskabet led i den periode så store tab, at det ikke kunne opfylde kravene til egenkapital, hvorfor der skulle findes en løsning.

Den tyske medejer havde ikke mulighed for at indskyde yderligere kapital, hvorfor det blev besluttet at overdrage bankvirksomheden til [finans1] og på den måde løfte risikoen ud af selskabet. Overdragelsen skulle være sket pr. 1. september 2009, så alt blev forberedt og størstedelen af personalet blev afskediget pr. denne dato. Dagen før overdragelsen, den 30. august 2009, skulle papirarbejdet afsluttes, men selskabets revisor ville ikke underskrive papirerne, idet han mente, at værdierne i banken ikke var korrekt værdiansat.

Selskabet og [finans1] annullerede derfor købsaftalen vedrørende selskabets bankvirksomhed og indgik i stedet en outsourcingaftale, hvor selskabet outsourcede sin bankaktivitet, herunder hele låneaktiviteten til [finans1].

Det fremgår af outsourcingaftalen, at [finans1] skulle håndtere selskabets kunder, som er nærmere oplistet i bilag 2 til aftalen. Outsourcingaftalen indeholder en fuldmagt, hvorefter alle medarbejdere i [finans1] var bemyndiget til at handle på vegne af selskabet som bank i relation til alle kunder. Serviceydelserne er nærmere specificeret i bilag 1 til aftalen.

Det fremgår endvidere af outsourcingaftalen, at alle beslutninger om kreditgivning vedrørende kunderne skulle ske hos selskabets kreditkomite på grundlag af kreditansøgninger, udarbejdet af [finans1] i henhold til en kreditmanual.

Selskabet har hertil oplyst, at alle beslutninger om långivning blev truffet på baggrund af rapporter, der blev udarbejdet af [finans1], og alle beslutninger blev taget i overensstemmelse med de anbefalinger, som [finans1] gav.

[finans1] opkrævede en outsourcingydelse for sit arbejde, jf. outsoursingaftalens punkt 10. Service Fee & Payment.

Konkret betød outsourcingen, at selskabet i outsourcingperioden formelt ejede sin kundeportefølje, mens det var [finans1], der havde det reelle ansvar for selskabets daglige drift og administration.

Det fremgår således også af outsourcingaftalen, at [finans1] til enhver tid skulle tilkendegive over for tredjemand, at [finans1] handlede på vegne af selskabet, og at alle dokumenter, breve m.v. skulle være i selskabets navn.

[finans1] havde således ansvaret for al kundekontakt og administration, kredithåndtering, dokumenthåndtering, konkurser og rekonstruktioner, låneadministration, administration af funding, likviditetsstyring, bogføring, betalingshåndtering, åbning og lukning af konti samt tilvejebringelse af nødvendige data til brug for selskabets økonomi- og risikorapportering til offentlige myndigheder og bankens bestyrelse og direktion.

Med hensyn til de konkrete opgaver har selskabet oplyst, at [finans1] ved outsourcingen overtog hele driften, herunder formidling af nye lån og vedligeholdelse af eksisterende. Outsourcingen vedrørte de samme aktiviteter, som en bankfilial udfører. Størstedelen af bankens aktivitet var udlån, og der var kun få indlån. Kunderne blev herefter betjent fra både [finans1]s filial i Danmark, fra Norge og fra Finland. De mindre komplicerede sager/kunder blev betjent/løst i Danmark, mens det mere komplicerede blev løst i Norge. Desuden blev al aktivitet vedrørende ejendomme løst i Danmark.

Af outsourcingaftalen - Outsourcing Agreement, dateret 18. februar 2010, fremgår bl.a. følgende:

"[...]

This outsourcing agreement (the "Agreement")is entered into on 18 February 2010 by and between:

(1)BANK [finans2] A/S, [adresse1], [by1], Denmark, CVR no. [...1]

(the "Bank");and

(2) [finans3] ASA, [adresse2], [by2], Norway, Org. no. [...2] (the "Service Provider'').

Each of them is hereinafter also referred to as a "Party" or collectively as the "Parties".

1.Background

1.1On 30 September 2009, the Parties have entered into an Asset Sale and Purchase Agreement (hereinafter the "ASPA'') concerning the Service Provider's purchase and the Bank's sale of the Bank's Danish and Finnish portfolio.

1.2On 9 November 2009, the Bank has issued aguarantee in favour of the Service Provider for the credit risk on the transferred portfolio, such guarantee to be in force with effect from 30 September 2009 until the legal ownership of the portfolio again remains with the Bank.

1.3On 11 November 2009, the Parties have entered into an interim service agreement witheffect from 30 September 2009, whereby the Service Provider manages the portfolio on behalf of the Bank and performs other services in relation to the portfolio on behalf of the Bank. The interim service agreement is to be replaced by this Agreement.

1.4On 18 December 2009 and 18 February 2010, the Parties have entered into Addendum I and Addendum II to the ASPA (hereinafter the "Addendums") whereby the Parties have agreed to annul the ASPA with effect from 30 September 2009, except for the Exempted Customers (as defined in the Addendums).

1.5By this Agreement the Parties wish to regulate the terms and conditions under which the Service Provider manages and reports on the Customers (as hereinafter defined) for and on behalf of the Bank and performs other services to the Bank in relation hereto.

2.Services

2.1The Service Provider shall carry out the services set out in Schedule 1 (a "Service" or the "Services") for and on behalf of the Bank in accordance with this Agreement, applicable law and in due time.

2.2The Parties shall on an ongoing basis review the scope of the Services to ensure that the Bank is able to conduct its operations in a satisfactory manner, and to the extent that the Bank should be in need of services not listed in Schedule 1, to seek to agree on the applicable terms if such services are to be provided by the Service Provider. The review referred to in this Clause 2.2 shall be carried out at least on each anniversary of the Agreement

2.3The Services shall be delivered in relation to the Customers (hereinafter a "Customer"or the "Customers"as the case may be) listed in Schedule 2.

2.4The Service Provider shall perform the Services with the same degree of care as it exercises with regard to similar customers of the Service Provider. TheService Provider shall have no responsibility whatsoever for inaccuracies or errors resulting from omitted or incorrect entries made by the Bank prior to the entering into of the Agreement or data delivered to the Service Provider by the Bank being otherwise incomplete or incorrect. If such inaccuracies or errors are discovered by the Service Provider and the Service Provider deems them to be material, the Service Provider undertakes to notify the Bank hereof, and on behalf of the Bank to take any necessary actions to reduce the undesired consequences of such inaccuracies or errors.

2.5The Service Provider shall supply the Services with qualified personnel that possess adequate skills for performing the Services.

2.6The Service Provider shall dedicate one or more employees, who will be the main contact persons on an operational level of the delivery of the day-to-day Services to the Bank, especially concerning the risk and financial reporting on the Customers.

[...]

6. Authorisation

6.1Subject to any provision of this Agreement, which expressly limits the following, the Service Provider shall have full power and authority, on behalf of the Bank so as to execute the decisions of the Bank in relation to the Customers.

6.2In order to enable the Service Provider to perform such power of authority, the Bank shall issue a power of attorney to the Service Provider in the format attached hereto as Schedule 5.

6.3The Bank may limit these powers, from time to time, by issuing written instruction to this effect.

6.4The Service Provider shall at all times clearly indicate towards third parties (in relation to handling of the Customers) that the Service Provider is acting for and on behalf of the Bank and all documents, letters, etc. shall thus be in the name of the Bank.

6.5The Service Provider may use the Bank's name, loges, symbols, trademarks and the like in respect of carrying out the Service Provider's obligations under this Agreement. If the Service Provider uses its own name, loges, etc. in its communications concerning the Customers (e.g. in e-mail communications), it shall otherwise be clearly indicated that the Service Provider is acting for and on behalf of the Bank, e.g. by including "On behalf of [finans2] A/S A/S" before the signatures on such communications.

[...]

10. Service Fee & Payment

10.1 The fees payable by the Bank for the Services (hereinafter the "Service Fees")are set forth in Schedule 6 to this Agreement.

10.2 On each anniversary of the Agreement the Parties shall agree on adjustments (if any) to the number of Full Time Employees ("FTEs") and the fees for each category of FTEs. Any adjustment to the number of FTEs shall reflect changes in the quantity or nature of the work required to perform the Services, whereas any adjustment to the fees shall reflect changes in the cost level of the Service Provider. Any adjustments thus agreed shall apply to the one-year period commencing on the day after the relevant anniversary.

10.3 Schedule 6 gives an overview of the overall FTEs involved in providing the Services. TheSchedule comprises one FTE devoted to bankruptcy cases. Should it appear that the Services relating to bankruptcy cases require more resources and this cannot be solved by allocating existing resources, the number of FTEs shall be adjusted with immediate effect.

10.4 Performing the Services will require certain IT development work in order to adapt the IT systems of the Service Provider to provide the Services. TheService Provider is allowed to initiate such IT development work up to totally 250,000 EUR, while any work above this amount must only be initiated after prior consent of the Bank. Such IT development work shall be invoiced separately on the basis of costs incurred and shall be payable by Bank upon presentation of invoice.

10.5 The payment of the Service Fee shall be made as a fixed sum on a quarterly basis, first time on 31 March 2010. Payment for services as set out in the Agreement performed prior to the Agreement has been made on 29 January 2010 in one lump sum of the equivalent in EUR of NOK 21.561.338,48.

10.6 The Service Fee does not include external costs of the Service Provider related to the delivering of the Services, including but not limited to external counsel, travel expenses, registration fees, etc. Such costs to external counsel engaged in accordance with clause 8 shall be invoiced directly to the Bank by the relevant external supplier and shall be paid separately by the Bank.

10.7 The Service Fee is eksklusive of value added tax (VAT) or any other government taxes or duties which, if applicable, shall be paid invoiced separately to the Bank.

10.8 Costs are due for payment 30 days after receipt of invoice, unless otherwise expressly agreed by the Parties. Invoices shall be quoted In Euro (EUR), unless otherwise expressly agreed by the Parties.

[...]

SCHEDULE 1:

SERVICES

In relation to any and all Customers the Service Provider shall perform:

·	Relationship management:

-Corporate

-Real Estate

-Trade finance

-PPP

-Ownership rights and obligations

·	Credit handling (not approvals):

-Reviews & monitoring, including watch list

-Calculation and documentation of provisions

-Rating

-Credit applications

-Secretary for the credit committee of the Customers

·	Document- and collateral handling:

-Completion and follow-up

-Administration and filing

-External and internal registration

-Anti Money Laundering check

·

Work-out:

-Bankruptcies

-Reconstructions

·	Loan administration:

-Settlements

-Interest and fee calculations

-Statements to customers

·	Funding and treasury:

-Administration of funding of loan portfolio from [finans2] and [...]

-Liquidity management of overdraft facilities

·	Back office:

-Booking

-Payment handling

-Account opening and closing

·	Providing necessary data for the Bank's financial and risk reporting on:

-Accounts

-Danish FSA

-Danish National Bank

-Board of directors and management of the Bank

[...]

SCHEDULE 6:

SERVICE FEE 2010

Norway:

Service	FTE	Fee per FTE (EUR)	Total fee (EUR)
Loan Administration	1.0	123,161.81	123,161.81
Trade Finance	0.5	142,746.71	71,373.36
Collateral and Documents	0.5	131,470.25	65,735.13
Customer Relationship ICC	2.5	244,000.00	610,000.00
Customer Relationship NC	3.0	244,000.00	732,000.00
Accounting and Reporting	0.5	132,459.59	66,229.79
Funding and Treasury	2.0	244,000.00	488,000.00
Structured Finance	1.0	244,000.00	244,000.00

Denmark:

Service	FTE	Fee per FTE (EUR)	Total fee (EUR)
Customer Relationship	6.0	244,000.00	1,464,000.00
Back Office
Administration

Finland:

Service	FTE	Fee per FTE (EUR)	Total fee (EUR)
Customer Relationship	5.0	207,400.00	1,037,000.00
Back Office

Total Service Fee 2010 EUR 4,901,500.08

The Service Fee is eksklusive VAT.

[...]"

Selskabet har afholdt omkostninger til outsourcingaftalen i 2010 og 2011 og har oplyst, at selskabet har beregnet erhvervelsesmoms af hele vederlaget og alene har taget delvist fradrag herfor. Det er dog efterfølgende oplyst, at selskabet ikke har taget fradrag. Nettoindbetalingen beløber sig over hele perioden til 12.395.143 kr.

Selskabets danske aktiviteter udgjorde fra december 2011 overordnet set følgende:

·	Salg af koncerninterne ydelser til andre af [finans]-koncernens enheder
·	Momspligtig udlejning af erhvervslokaler
·	Forvaltning af egen formue (passiv kapitalanbringelse)

Selskabet har oplyst, at den primære aktivitet i dag består i assistance til nogle af koncernens øvrige selskaber, herunder et IT-selskab og nogle ejendomsselskaber. Disse selskaber deler adresse med selskabet, der varetager en stor del af administrationen af disse, som for de flestes vedkommende ikke har ansatte.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om tilbagebetaling af moms for perioden 1. august 2010 til 31. december 2011, i alt 12.395.143 kr.

SKAT har bl.a. anført følgende begrundelse for sin afgørelse:

"Leveringsstedet

Leveringsstedet (beskatningsstedet) for leverancer til afgiftspligtige personer, er som hovedregel i Danmark, hvis kunden har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1.

For mange af de ydelser, der er omfattet af hovedreglen, kan leveringsstedet imidlertid ændres, afhængigt af, hvor ydelsen faktisk udnyttes.

Det gælder i følgende to situationer:

·	Hvis ydelsen leveres til en kunde i Danmark, men faktisk udnyttes eller benyttes udenfor EU, jf. momslovens § 16, stk. 2.
·	Hvis ydelsen leveres til en kunde uden for EU, men faktisk udnyttes i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 3.

På baggrund af de faktiske oplysninger, må det lægges til grund, at [finans1] i henhold til outsourcingaftalen, har leveret ydelser i form af bankdrift i Danmark til [finans1] i den pågældende periode.

Da ydelserne således må anses for at blive udnyttet i Danmark, er leveringsstedet i Danmark, jf. hovedreglen i momslovens § 16, stk. 1.

Det er [finans1] som skal betale momsen, jf. momslovens § 46, stk. 1 nr. 3.

Ydelserne eller en del heraf kan dog være fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 11.

Den leverede ydelses momsmæssige status

Det fremgår af de fremlagte oplysninger, at [finans1] i den pågældende periode, har varetaget bankdriften i Danmark på vegne af [finans1], dog således at kundeporteføljen fortsat forblev hos [finans1].

På denne baggrund må det lægges til grund, at [finans1] har leveret ydelserne i henhold til outsourcingaftalen som underleverandør til [finans1].

På baggrund af de faktiske oplysninger er det SKATs opfattelse, at de ydelser [finans1] har leveret under outsourcingaftalen, består af en flerhed af elementer og handlinger. Der skal derfor foretages en vurdering af, om der foreligger én enkelt ydelse eller flere særskilte ydelser.

I det konkrete tilfælde kan afgørelsen af, om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse få et at tre mulige resultater:

·	Der er tale om to eller flere særskilte ydelser
·	Der er tale om en hovedydelse med en eller flere biydelser
·	Elementerne eller handlingerne er så nært forbundne, at de set under et udgør én enkelt ydelse, som det vil være kunstigt at opdele. Denne ydelse skal momsmæssigt bedømmes i sin helhed. Dvs. alle elementer og handlinger set under et, idet ingen af dem udgør en hovedydelse.

Det fremgår af outsourcingaftalen, at [finans1] havde ansvaret for al kundekontakt og -administration, kredithåndtering, dokumenthåndtering, konkurser og rekonstruktioner, låneadministration, administration af funding, likviditetsstyring, bogføring, betalingshåndtering, åbning og lukning af konti samt tilvejebringelse af nødvendige data til brug for [finans1]s økonomi- og risikorapportering til offentlige myndigheder og bankens bestyrelse og direktion. Ydelserne relaterer sig til bestemte kunder, og vedrører både administration og vedligeholdelse af den eksisterende portefølje og formidling af nye ind- og udlån og funding m.v. Efter det oplyste, har omfanget af nye forretninger i perioden dog været begrænset.

Det er SKATs opfattelse, at outsourcingaftalen indeholder en række elementer, der som udgangspunkt hver især kan være mål i sig selv for [finans1]. Efter en konkret vurdering af alle de faktiske omstændigheder i sagen, er det imidlertid SKATs opfattelse, at de ydelser, der er leveret under outsourcingaftalen, kan anses for at være én udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, jf. sag C-44/11, Deutsche Bank, præmis 21.

Der er lagt vægt på, at [finans1] har haft behov for at få varetaget den samlede bankdrift, og derfor har efterspurgt en samlet forvaltning af porteføljen. Selv om ydelserne kunne leveres særskilt, finder SKAT således, at der i den konkrete situation er tale om, at det er den samlede ydelse, der er målet for [finans1]. Da der er tale om en særlig situation, er vi enige i, at [finans1] anses for at være gennemsnitskunden i relation til vurdering af om der er tale om én eller flere ydelser.

De ydelser, [finans1] leverede i henhold til outsourcingaftalen, omfattede dels forvaltning af den bestående portefølje og dels nye ind- og udlån samt administrative ydelser i relation til såvel bestående som nye ud- og indlån. Det er SKATs opfattelse, at disse ydelser må sidestilles, idet samtlige elementer er nødvendige for leveringen af den samlede ydelse. SKAT finder således ikke, at man kan anse et af elementerne for en hovedydelse og de øvrige som biydelser.

Da outsourcingen således kan anses for at være én udelelig økonomisk ydelse, skal ydelsen bedømmes i sin helhed med hensyn til moms, jf. sag C-44/11, Deutsche Bank, præmis 43. Det er således en forudsætning for, at ydelsen kan være omfattet af en momsfritagelse, at ydelsen i sin helhed opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en af de ydelser, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 11.

Med hensyn til långivning må det lægges til grund, at det er [finans1], der er långiver, idet [finans1] handler på vegne af [finans1]. De ydelser, der leveres i henhold til outsourcingaftalen har således ikke karakter af långivning.

Outsourcingydelserne indeholder væsentlige elementer af forvaltning af de eksisterende lån. Disse ydelser er ikke omfattet af momsfritagelsen allerede fordi fritagelsen for forvaltning af udlån i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra a kun finder anvendelse på långivers forvaltning af egne udlån. Da [finans1] ikke er långiver, finder fritagelsen således ikke anvendelse på [finans1]s forvaltning af de bestående udlån.

Tilsvarende gælder for fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra c, der omhandler transaktioner, herunder forhandlinger vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.

Det fremgår af outsourcingaftalen, at [finans1] skulle varetage opgaver i relation til konkurser og rekonstruktioner. Disse ydelser må karakteriseres som inddrivelse af fordringer, som ikke er omfattet af momsfritagelsen.

Selv om visse af [finans1]s ydelser, efter en nærmere vurdering, kunne være omfattet af en eller flere af fritagelserne i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11 som formidlingsydelser, hvis disse ydelser skulle bedømmes særskilt, er det således SKATs opfattelse, at den samlede ydelse ikke kan være omfattet af momsfritagelsen, da ydelsen i sin helhed ikke opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en af de ydelser, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 11. Da ydelsen således ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse, er ydelsen momspligtig i sin helhed.

SKAT finder ikke, at [finans1]s ydelser er direkte sammenlignelige med SKM.2003.303.LSR, da fagforbundet i den pågældende sag selv var forsikringstager og medlemmerne var forsikrede. Fagforbundet blev således anset for selv at levere en forsikringstransaktion til sine medlemmer for så vidt angik en kollektiv gruppeulykkesforsikring. For så vidt angik individuelle forsikringer, omfattede forbundets opgaver administrative opgaver samt salgsopgaver, som relaterede sig til nytegning og ændringer, men ikke administration af allerede tegnede forsikringer.

Det bemærkes desuden, at vi ikke er enige med jer i, at når en ydelse, som den i Deutsche Bank, der består af flere elementer, skal behandles som én samlet ydelse, skal der ved vurdering af momspligten tages hensyn til, hvad der for kunden er det væsentligste element. Domstolen fandt derimod, at de to elementer måtte sidestilles samt at det ikke var muligt at anse det ene for at være hovedydelsen og det andet for en sekundær ydelse, jf. dommens præmis 27.

SKATs bemærkninger til selskabets høringssvar

Vi er enige i, at når ydelsen anses som én ydelse, er det den samlede ydelse, der skal ses på, når det skal vurderes, om ydelsen er omfattet af en momsfritagelse.

For at kunne vurdere, om den samlede ydelse er omfattet af momsfritagelsen, er det imidlertid nødvendigt at vurdere ydelsen i forhold til indholdet i fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11.

Det er netop denne vurdering, SKAT har foretaget. I den forbindelse har vi kommenteret nogle af elementerne i den leverede ydelse, hvilket har ledt til den konklusion, at nogle elementer kunne være omfattet af en fritagelse, hvis de skulle vurderes særskilt, og andre elementer ikke er omfattet af en fritagelse. Da den samlede ydelse således ikke i sin helhed opfylder betingelserne for en af fritagelserne, er ydelsen momspligtig.

SKAT finder ikke, at outsourcing af den samlede drift til [finans1] indebærer, at [finans1] skal anses for selv at udføre den pågældende virksomhed, allerede fordi det fremgår af aftalen, at [finans1] til enhver tid skulle tilkendegive over for tredjemand, at [finans1] handlede på vegne af [finans1] og alle dokumenter, breve m.v. skulle være i [finans1]'s navn.

SKAT finder desuden ikke, at det har betydning for vurderingen, at det i realiteten var hensigten, at bankvirksomheden skulle sælges til [finans1], da den momsmæssige vurdering skal tage udgangspunkt i de faktiske transaktioner der er gennemført.

Sammenfattende er det SKATs opfattelse, at den af [finans1] leverede ydelse har karakter af en samlet forvaltningsydelse, som ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 11."

SKAT har bl.a. fremsendt følgende bemærkninger til klagen:

"[...]

Selskabets anmodning om tilbagebetaling vedrørte følgende:

1. moms for perioden 1.12.11 - 30.11.12 på 1.839.826 kr.
2. lønsumsafgift for perioden 1.12.11-31.12.12 på 1.548.522 kr.
3. moms for 2010 og 2011 på 12.395.143 kr.

De påklagede afgørelse vedrører kun punkt 3. For fuldstændighedens skyld har vi dog vedlagt enkelte bilag, som hovedsageligt har været inddraget i vurderingen af punkt 1 og 2.

I forbindelse med punkt 1 og 2 har vi anvendt selskabets årsrapport for 2011. Da vi ikke er i besiddelse af denne i elektronisk form, og den ikke har været anvendt ved vurdering af det forhold, der er klaget over, har vi ikke vedlagt denne. Det bemærkes, at årsrapporten er vedlagt som bilag B til selskabets klage.

Bilag C, F og G til klagen har ikke været fremlagt i forbindelse med sagens behandling. Det er dog vores opfattelse, at de oplysninger, som fremgår af disse bilag, og som har været relevante for sagens behandling, har været beskrevet i Selskabets beskrivelse af de faktiske forhold.

Der ses ikke at være fremlagt nye faktiske oplysninger.

Vi har følgende bemærkninger:

Ad klagens punkt 4.2.1. Selskabets principale påstand

Klager lægger blandt andet vægt på, at der ved den momsmæssige vurdering af outsourcingaftalen skal henses til, at outsourcingaftalen indgik som et led i overdragelsen af bankvirksomheden fra [virksomhed1] A/S (Selskabet) til [finans1] ASA ([finans1]).

Det er vores opfattelse, at den momsmæssige kvalifikation skal vurderes på baggrund af de konkrete ydelser, som faktisk er leveret og ikke på baggrund af, at disse ydelser var en midlertidig foranstaltning, indtil den endelige aktivoverdragelse kunne finde sted.

Det må lægges til grund, at [finans1] og Selskabet er to selvstændige afgiftspligtige personer, og at [finans1] har leveret ydelser, som har bestået i administration og drift af den igangværende bankvirksomhed til Selskabet mod vederlag.

Klager anfører, at EU-domstolen flere gange har fastslået, at det følger af neutralitetsprincippet, at virksomheder skal kunne vælge den organisationsform, som ud fra en strengt økonomisk synsvinkel passer dem bedst, uden at skulle løbe en risiko for, at deres transaktioner udelukkes fra en momsfritagelse.

Vi er enige i dette, men det er vores opfattelse, at når man har valgt en organisationsform med selvstændige juridiske personer, skal disse juridiske personer anses for at være særskilte afgiftspligtige personer. Når den ene af disse afgiftspligtige personer outsourcer hele eller dele af sin virksomhed til den anden afgiftspligtige person, og betaler et vederlag herfor, skal de ydelser, der leveres i denne sammenhæng mellem parterne, vurderes som om, de var leveret af en uafhængig tredjemand. Dette ændrer ikke ved, at Selskabets ydelser til slutkunderne i form af långivning m.v. er fritagne i det omfang de opfylder betingelserne herfor.

Klager anfører desuden, at det blandt andet er spørgsmålet, hvorvidt en bankvirksomhed kan outsources til en anden part med den konsekvens, at vedkommende anses for selv at udføre den pågældende virksomhed, når den anden part påtager sig at drive den pågældende virksomhed på kundens vegne.

Hertil bemærkes, at [finans1] efter vores opfattelse ikke kan anses for selv at udføre den pågældende virksomhed, da [finans1] til enhver tid klart skulle tilkendegive over for tredjemand, at [finans1] handlede i Selskabets navn og på vegne af Selskabet. Det følger således af princippet i momslovens § 4, stk. 4, at en formidler skal handle i eget navn for at kunne anses for selv at have modtaget og leveret en ydelse. Det må således lægges til grund, at Selskabet har leveret de finansielle ydelser til slutkunderne, mens [finans1] har leveret outsourcingydelserne til Selskabet.

Videre anfører klager, at der ikke kan herske tvivl om, at bankvirksomhed efter sin karakter er momsfritaget. Vi er ikke enige i, at bankvirksomhed efter sin karakter er momsfritaget i sin helhed. Det er således ikke alle transaktioner, som en bank gennemfører, der er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11. Der skal derimod foretages en vurdering af de enkelte ydelser/transaktioner, som leveres mod vederlag, for at fastslå om disse ydelser opfylder de væsentlige og specifikke funktioner for en af de ydelser, som er nævnt i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11.

Ved vurderingen af den momsmæssige kvalifikation af outsourcingydelsen har det været afgørende først at tage stilling til, om ydelsen kan anses for at være en samlet udelelig ydelse eller der er tale om flere uafhængige hovedydelser.

Som det fremgår, har SKAT efter en konkret vurdering anset outsourcingydelsen for at være en enkelt udelelig ydelse. Det er derfor den samlede ydelse, der skal opfylde de væsentlige og specifikke funktioner for en af de ydelser, der er nævnt i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11 for at ydelsen kan være momsfritaget.

Det er vores opfattelse, at aftalen ikke opfylder dette krav. Det er således vores opfattelse, at der er tale om en ydelse som både indeholder elementer af formidling af finansielle ydelser, som ville være momsfritagne, hvis de skulle vurderes særskilt, samt drifts- og administrationsydelser i form af samtlige driftsrelaterede opgaver, som er forbundet med driften af bankvirksomheden, herunder opgaver som relaterer sig både til forvaltning af den bestående portefølje og til de nye ud- og indlån m.v., som [finans1] har formidlet. Når en underleverandør varetager opgaver med forvaltning af en bestående portefølje af udlån og, er underleverandørens ydelser momspligtige, da det kun er långivers forvaltning af egne udlån, der er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra a. Tilsvarende gælder for andre administrative opgaver, som ikke relaterer sig til [finans1]s formidling af finansielle ydelser.

Klager anfører, at SKAT slet ikke har taget stilling til, hvorvidt [finans1]s formidling af långivning kan anses for at være momsfritaget.

Hertil bemærkes, at vi er enige i, at visse af ydelserne efter en konkret vurdering kan anses for at være momsfritagne formidlingsydelser, hvis disse skulle vurderes særskilt. Det er imidlertid vores opfattelse, som nævnt ovenfor, at der ikke udelukkende er tale om momsfritagne formidlingsydelser, men i lige så høj grad administrative ydelser i relation til forvaltning af den bestående portefølje samt driften af Selskabets bankvirksomhed. Da disse elementer må sidestilles, er det SKATs opfattelse, at den samlede ydelse ikke opfylder kravene til momsfritagelse og derfor er momspligtig, jf. principperne i sag C-44/11, Deutsche Bank.

Klager anfører yderligere, at når delelementerne i ydelserne er så integrerede, at de må anses for én ydelse, skal der ikke ses på delelementerne i ydelserne. Derimod skal det vurderes om en ydelse i form af outsourcing af hele bankvirksomheden udgør en momsfritaget ydelse.

Vi er enige i, at det er den samlede ydelser der skal vurderes. Det er dog vores opfattelse, at man nødvendigvis må se på delelementerne i ydelsen for at vurdere, om ydelsen opfylder betingelserne til at være momsfritaget. Vores bemærkninger til konkrete fritagelsesbestemmelser i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, er netop elementer i argumentationen for, at ydelsen ikke opfylder betingelserne for fritagelse.

Ad klagens punkt 4.2.2. Selskabets subsidiære påstand

Hvis Landsskatteretten kommer frem til, at outsourcingydelsen ikke skal anses for at udgøre en enkelt udelelig ydelse, er vi ikke enige i, at outsourcingydelsen skal anses for at udgøre en enkelt ydelse ifølge praksis om hoved- og biydelser.

Klager anfører, at det væsentligste element for Selskabet har været kundeplejen (formidling af udlån) og funding af de ydede lån (formidling af låneoptagelse), og at de administrative funktioner, der naturligt udløber af disse ikke udgør mål i sig selv for Selskabet.

Hertil bemærkes, at det er SKATs opfattelse, at det ikke udelukkende er formidling af nye finansielle ydelser, der har været målet for Selskabet. Selskabet har derimod også haft behov for at få varetaget forvaltningen af den bestående portefølje og den daglige bankdrift som helhed med alle de opgaver, der følger heraf. Det er SKATs opfattelse, at disse drifts- og administrationsydelser må anses for at være mål i sig selv for Selskabet. Der skal derfor foretages en selvstændig vurdering af hver enkelt af de ydelser, som [finans1] har leveret med henblik på at fastslå om den konkrete ydelse er omfattet af en af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Det bemærkes i den forbindelse, at for at en underleverandørs ydelse kan være omfattet af en finansiel momsfritagelse skal ydelsen set under ét udgøre en særskilt helhed og opfylde de specifikke og væsentlige funktioner for en af de ydelser, der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1 nr. 11. Der stilles således krav om en kvalificeret tilknytning mellem de leverede underleverandørydelser og den momsfritagne transaktion, og de ydelser, der vedrører opfyldelsen af transaktionens specifikke og væsentlige funktioner, skal kunne udskilles fra eventuelle andre ydelser.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at man ikke uden videre kan kvalificere ydelserne således som klager har anført i klagens afsnit 4.2.2.

Det er vores opfattelse, at der for hver enkelt ydelse skal foretages en vurdering af, i hvilket omfang de nævnte ydelser knytter sig til forvaltning af den bestående portefølje og andre driftsmæssige opgaver, idet det alene er [finans1]s formidlingsydelser og biydelser hertil, der er omfattet af de nævnte momsfritagelser.

Ad. klagens punkt 4.2.3. Selskabets mere subsidiære påstand

Vi anerkender, at Selskabet vil være berettiget til at foretage delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, hvis Landsskatteretten finder, at hele eller dele af outsourcingvederlaget er momspligtigt

Selskabet har imidlertid ikke opgjort et specifikt krav, ligesom det ikke er dokumenteret, at Selskabet ikke allerede har foretaget fradraget på de tidspunkter, hvor Selskabet har beregnet moms af outsourcingvederlaget.

Da der således ikke er taget stilling til en konkret anmodning om regulering af købsmoms i den påklagede afgørelse, er det vores opfattelse, at dette forhold ikke kan blive omfattet af Landsskatterettens afgørelse."

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling, forslag til afgørelse, i sagen:

"[...]

Vi kan oplyse, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling af 30. marts 2022 til afgørelse af sag nr. 14-0231807 vedrørende [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...3].

[...]"

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at selskabet skal have tilbagebetalt moms med et beløb på 12.395.143 kr. vedrørende perioden 1. august 2010 - 31. december 2011.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at selskabet skal have tilbagebetalt moms med et beløb svarende til den andel af outsourcingomkostningerne, der af Landsskatteretten måtte anses for med urette at være blevet pålagt moms, vedrørende perioden 1. august 2010 - 31. december 2011.

Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at selskabet har delvis fradragsret for momsen af den andel af outsourcingomkostningerne, der af Landsskatteretten måtte anses for med rette at være momsbelagte, vedrørende perioden 1. august 2010 - 31. december 2011.

Selskabets repræsentant har bl.a. anført følgende i klagen:

"[...]

3 De faktiske omstændigheder

3.1 Selskabet og bankvirksomheden

Selskabet blev stiftet den 27. april 2005, hvor Selskabet var registreret i Erhvervsstyrelsen med branchekoden for banker, sparekasser og andelskasser. Selskabet har i forbindelse med denne sag konstateret, at Selskabet fejlagtigt stadig står registreret med denne branchekode, men det vil der bliver rettet op på, således at branchekoden afspejler den nuværende aktivitet i Selskabet.

Selskabet er 100 % ejet af [finans1], der er Selskabets moderselskab.

Tidligere ejede Selskabet datterselskaber i Polen, Letland og Litauen og filialer i Finland og Estland, hvorigennem Selskabet drev bankvirksomhed.

Selskabets virksomhed i Danmark bestod indtil overdragelsen i slutningen af 2011 af traditionel bankvirksomhed, idet Selskabet tilbød et bredt sortiment af finansielle produkter og ydelser både til detail- og erhvervskunder, jf. Selskabets årsrapport 2011, s. 1 (bilag B).

Det fremgår af årsrapporten 2011, jf. bilag B, s. 5, at Selskabet forventede at lukke bankaktiviteterne i Danmark og overdrage bankaktiviteterne i Estland til [finans1] i løbet af 2012. Så snart bankaktiviteterne i Danmark og Estland var solgt fra, ville Selskabet indlevere sin banklicens i Danmark.

Herefter fremgår det af halvårsrapporten 2012, s. 2 (bilag C), at Selskabet ikke længere har bankaktiviteter på det danske marked, og det forventes, at Selskabet vil overføre bankaktiviteterne i Estland til et estisk datterselskab ejet af [finans1] i tredje kvartal 2012. Derefter forventes det, at Selskabet vil indgive sin banklicens inden udgangen af 2012, hvorefter Selskabet i stedet vil drive virksomhed med administration og udvikling af [finans]-koncernens danske ejendomsportefølje.

3.2 Afvikling og overdragelse af Selskabets bankvirksomhed

Processen med at afvikle hele Selskabets bankvirksomhed og samtidig overdrage denne bankvirksomhed til [finans1] skete over en længere årrække og indeholdt bl.a. følgende led:

·	Den 30. september 2009 indgik Selskabet en aftale om overdragelse af Selskabets danske og finske aktiver til [finans1], jf. Asset Sale and Purchase Agreement af 10. oktober 2011, s. 3 (bilag D).
·	Den 11. november 2009 indgik Selskabet en midlertidig serviceaftale med [finans1] om administration af kundeporteføljen og andre ydelser vedrørende kundeporteføljen på vegne af Selskabet, som skulle have virkning fra 30. september 2009, jf. outsourcing-aftalen af 18. februar 2010 (bilag E), pkt. 1.3. Den midlertidige serviceaftale blev afløst af bilag E.
·	Den 18. december 2009 indgik Selskabet en aftale om at ophæve aftalen om overdragelse af Selskabets aktiver til [finans1], bortset fra enkelte kundeforhold (Exempted Customers), jf. bilag D, s. 3.
·	Den 18. februar 2010 indgik Selskabet en aftale om at indskrænke kredsen af Exempted Customers, jf. bilag D, s. 3, således at disse yderligere kundeforhold også blev overdraget til [finans1].
·	Den 18. februar 2010 indgik Selskabet en outsourcing-aftale med [finans1] om outsourcing af hele administrationen og driften af Selskabets bankvirksomhed og aktiver, jf. bilag E, se nærmere nedenfor, idet ejerskabet til låneporteføljen forblev i Danmark, mens [finans1] overtog hele driften, herunder al kundekontakt, der blandt andet inkluderer opsøgning og formidling af nye lån, rekonstruktion og genforhandlinger med eksisterende kunder, forhandlinger om låneoptagelse til funding af udlånsvirksomheden/likviditetsstyring samt låneforvaltning, jf. bilag A, s. 1, sidste afsnit.
·	Pr. 30. juni 2011 solgte Selskabet sine datterselskaber i Letland og Litauen til [finans1], jf. bilag B, s. 3.
·	Pr. 24. oktober 2011 solgte Selskabet hovedparten af sin resterende låneportefølje i Danmark til [finans1], jf. bilag B, s. 3, og bilag D, se nærmere nedenfor.
·	Den 24. november 2011 indgik Selskabet et tillæg til aktivoverdragelsesaftalen af 10. oktober 2011, hvor parterne fastsatte overdragelsesdato, købs/-salgsprisen m.v. (bilag F).
·	Den 16. februar 2012 indgik Selskabet endnu et tillæg til aktivoverdragelsesaftalen af 10. oktober 2011, hvor parterne fastsatte et nedslag i købs-/salgsprisen (bilag G).

Det ses af ovenstående faktiske forløb, at hele omstruktureringsprocessen gik ud på at afvikle hele Selskabets bankvirksomhed og samtidig overdrage denne bankvirksomhed, herunder alle udlån til eksterne danske kunder, til [finans1]. Outsourcing-aftalen af 18. februar 2010 var et integreret og nødvendigt led i hele omstruktureringsprocessen, idet Selskabet som følge af den annullerede overdragelsesaftale ikke længere selv var i besiddelse af de nødvendige ressourcer til at kunne fortsætte administrationen og driften af den igangværende bankvirksomhed under omstruktureringsprocessen. Formålet med outsourcing-aftalen var således at fungere som en midlertidig overgang i forbindelse med afviklingen af Selskabets bankvirksomhed og samtidig overdragelse af bankvirksomheden til [finans1].

3.3 Outsourcing-aftalen af 18. februar 2011

[...]

3.4 Aktivoverdragelsesaftalen af 10. oktober 2011

Det fremgår af aktivoverdragelsesaftalen af 10. oktober 2011, jf. bilag D, pkt. 1.5, at Selskabet har besluttet at overdrage de resterende aktiver, herunder alle danske og finske kunder, til [finans1].

Videre fremgår det af bilag D, pkt. 1.6, at overdragelsen omfatter 100 % af aktiverne (handelsforbindelser med eksisterende kunder), swap-aftaler med to kunder samt ejerandele i tre OPPprojekter. For så vidt angår swap-aftaler med to kunder har [finans1] overtaget alle Selskabets rettigheder og fremtidige forpligtelser med virkning fra 14. september 2009, jf. bilag D, pkt. 7.1.

Der er således tale om overdragelse af hele bankvirksomheden i Selskabet, herunder eksisterende kunder, og ikke f.eks. kun en kundeportefølje.

Endelig fremgår det af bilag D, pkt. 15.1, at outsourcing-aftalen ophæves på datoen for closing uden yderligere varsel og uanset andre ophævelsesbestemmelser i outsourcing-aftalen. Outsourcing-aftalen var således klart en fuldt integreret del af den samlede overdragelse af Selskabets bankvirksomhed til [finans1], idet outsourcing-aftalen var medvirkende til, at bankvirksomheden ikke på noget tidspunkt under omstruktureringsprocessen faktisk ophørte, men derimod kunne forblive i fortsat drift, indtil omstruktureringsprocessen var tilendebragt.

4 Begrundelse

4.1 Det juridiske grundlag

[...]

4.1.2 EU-Domstolens praksis

Underleverandørydelser

Ifølge EU-Domstolens praksis kan underleverandørydelser være momsfritaget, forudsat at ydelserne set under et udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritaget finansiel ydelse, jf. f.eks. sag C-2/95, SDC, præmis 66, sag C-235/00, CSC, præmis 25, sag C-169/04, Abbey National, præmis 70, og sag C-453/05, Volker Ludwig, præmis 27.

De momsfritagne finansielle ydelser er defineret på grundlag af arten af de leverede finansielle ydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller ydelsesmodtageren, jf. f.eks. sag C-2/95, SDC, præmis 58, og sag C-453/05, Valker Ludwig, præmis 25. Dette gælder også for så vidt angår arten af forholdet mellem en formidler og parterne i en aftale, jf. sag C-453/05, Volker Ludwig, præmis 26.

I præmis 59 i sag C-2/95, SDC, fremgår det, at momsfritagelsen for finansielle ydelser ikke er betinget af, at ydelsen udføres af en virksomhed, der står i et retsforhold til bankens slutkunde. Det er således ikke til hinder for momsfritagelsen, at de finansielle transaktioner udføres af en tredjemand, men for bankens slutkunde fremstår som en finansiel ydelse fra banken.

EU-Domstolen har i sag C-124/07, Beheer, taget stilling til en underagents ydelser leveret til en forsikringsmægler og -formidler, VDL. VDL optrådte dels som mægler ved indgåelse af forsikringsaftaler, dels som "befuldmægtiget agent" for visse forsikringsselskaber, idet VDL selvstændigt indgik forsikringsaftaler på vegne af forsikringsselskaberne og i forsikringsselskabernes navn. Underagentens virksomhed - udøvet i VDL's navn og for VDL's regning - vedrørte indgåelse af forsikringsaftaler, behandling af ændringer af forsikringspolicer, udstedelse af sådanne policer, opkrævning af provision og levering af oplysninger til forsikringsselskabet og til forsikringstagerne. Desuden tilbød og indgik underagenten selvstændigt nye forsikringer. Til gengæld for sine ydelser modtog underagenten et vederlag på 80 % af den provision, der blev betalt til VDL i forbindelse med indgåelsen af en forsikringsaftale.

Det fremgår af præmis 18 i sag C-124/07, Beheer, at arten af de aktiviteter, som underagenten udøvede, således som ovenfor beskrevet, ubestrideligt havde karakter af en forsikringsmæglers eller -formidlers virksomhed.

EU-Domstolen fandt, at underagentens (sagsøgerens) ydelser var omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen om forsikringsmægling og -formidling, jf. sag C-124/07, Beheer, præmis 27-29:

"

27.Det er desuden efter ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, i princippet ikke udelukket, at forsikringsmæglings- eller -formidlingsvirksomhed kan anses for at bestå af flere særskilte tjenesteydelser, der som sådanne kan være omfattet af begrebet "tjenesteydelser vedrørende [forsikrings- og genforsikringstransaktioner], som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere" [jf. i denne retning for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, dom af 5.6.1997, sag C-2/95, SDC, Sml. I, s. 3017, præmis 64, for så vidt angår direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, dom af 4.5.2006, sag C-169/04, Abbey National, Sml I, s. 4027, præmis 67, og for så vidt angår direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, Ludwig-dommen, præmis 34].

28.Under disse omstændigheder følger det af princippet om afgiftsneutralitet, at de erhvervsdrivende skal kunne vælge den organisationsform, som ud fra en strengt økonomisk synsvinkel passer dem bedst, uden at skulle løbe en risiko for, at deres transaktioner udelukkes fra den fritagelse, der er fastsat i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra a) [jf. i denne retning for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, Abbey National-dommen, præmis 68, og for så vidt angår direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, Ludwig-dommen, præmis 35].

29.Det forelagte spørgsmål skal derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra a), skal fortolkes således, at den omstændighed, at en forsikringsmægler eller -formidler ikke har et direkte forhold til parterne i den forsikrings- eller genforsikringsaftale, til hvis indgåelse han bidrager, men udelukkende har et indirekte forhold til parterne via en anden afgiftspligtig person, der har et direkte forhold til en af disse parter, og med hvilken denne forsikringsmægler eller -formidler er aftalemæssigt forbundet, ikke er til hinder for, at den ydelse, som forsikringsmægleren eller -formidleren leverer, fritages for moms i henhold til nævnte bestemmelse."

I sag C-89/05, United Utilities, har EU-Domstolen også taget stilling til en underleverandørs ydelser, dog inden for et andet brancheområde, nemlig telefonvæddemål, men principperne i EU-dommen kan anvendes, idet EU-dommen omhandlede outsourcing af en stor del af vædde målsvirksomheden.

EU-dommen vedrørte Littlewood, der organiserede telefonvæddemål, hvor kunderne kunne vædde om sports- eller andre tilfældige begivenheder. Littlewood besluttede at give en del af sin virksomhed i underentreprise og indgik derfor aftale med en underleverandør om levering af "call center"-ydelser. Ifølge underentrepriseaftalen skulle underleverandøren, som også havde fuldmagt til at handle som befuldmægtiget for Littlewoods, levere personale, lokaler samt det telefon- og edb-udstyr, der var nødvendigt for at kunne indsamle de pågældende væddemål.

Littlewoods valgte begivenhederne, fastsatte oddsene, bedømte væddemålene og administrerede indtægterne og udgifterne i forbindelse med væddemålene.

Underleverandøren modtog telefonopkaldene og registrerede væddemålene ifølge betingelserne aftalt med Littlewoods, og underleverandøren havde ikke nogen skønsbeføjelse i den henseende. Underleverandørens personale oplyste på intet tidspunkt kunderne om, at kunderne handlede med underleverandøren og ikke med Littlewoods. Desuden fremgik underleverandørens navn ikke af noget dokument, der var bestemt til kunderne. Underleverandøren bar ingen finansiel risiko i forhold til væddemålene, som blev tilbudt af Littlewoods.

EU-Domstolen fandt, at underleverandørens (Vertex') ydelse ikke kunne anses for en momsfritaget væddemålstransaktion, jf. sag C-89/05, United Utilities, præmis 26-29:

"

26.Det skal bemærkes, at denne aktivitet i sig selv i modsætning til den væddemålstransaktion, der er omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra f), på ingen måde er karakteriseret ved tildeling af en chance for gevinst til de personer, der indgår væddemål, og ved accepten, som modværd i, af risikoen for at skulle finansiere disse gevinster og derfor ikke kan anses for en væddemålstransaktion i denne bestemmelses forstand.

27.Af samme grund ændres denne fortolkning ikke af den omstændighed, at accepten af væddemål, der i det foreliggende tilfælde foretages af Vertex' personale, udgør et led, selv om det måtte være vigtigt, i afviklingen af væddemålene, fordi det er via denne accept, at der opstår et retligt forhold mellem Littlewoods og dets kunder.

28.Desuden kan den retspraksis, hvorefter ændringen af det retlige og økonomiske forhold, der er mellem tjenesteyderen og dennes kunde, er en specifik funktion af overførselstransaktionerne (SDC-dommen, præmis 66, og CSC Financial Services-dommen, præmis 26), ikke mutatis mutandis overføres på virksomhed, der er omfattet af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra f), da de formål, der ligger til grund for de fritagelser, der er foreskrevet på området for overførselstransaktioner som omhandlet i direktivets artikel 13, punkt B, litra d), ikke er de samme som dem, der har begrundet fritagelsen i direktivets artikel 13, punkt B, litra f).

29.Det forelagte spørgsmål skal derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra f), skal fortolkes således, at levering af "call center"-tjenesteydelser, der foretages pr. telefon til fordel for en væddemålsarrangør, og som omfatter tjenesteyderens personales accept af væddemål i arrangørens navn, ikke udgør en væddemålstransaktion i denne bestemmelses forstand og derfor ikke kan være omfattet af den i denne bestemmelse foreskrevne momsfritagelse."

Formidling af ydelser

Formidling eller forhandling af momsfritagne finansielle ydelser er også momsfritaget. Praksis om begrebet formidling fremgår bl.a. af sag C-235/00, CSC, præmis 38-40:

"

38.Det følger af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, at udtrykket "herunder forhandlinger" ikke skal definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.

39.Uden at det er nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige rækkevidde af udtrykket "forhandlinger" - som i øvrigt også er benyttet i andre af sjette direktivs bestemmelser, herunder artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1-4 - må det dog konstateres, at det i den sammenhæng, hvori det indgår i nr. 5, tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

40.Der er derimod ikke tale om forhandlinger, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt og er dermed ikke en mellemmand, som ikke indtager en stilling som kontraktpart i den pågældende bestemmelses forstand."

I sag C-453/05, Volker Ludwig, har EU-Domstolen desuden udtalt, at det i princippet ikke er udelukket, at formidlingsvirksomhed kan anses for at bestå af flere særskilte tjenesteydelser, der kan være omfattet af begrebet "formidling af lån" i denne bestemmelses forstand, og således omfattet af den fritagelse, der er fastsat heri, jf. præmis 34. En låneformidlingsydelse kan således godt være opdelt i to ydelser, hvoraf den ene leveres af hovedagenten, efter forhandling med de långivende finansielle institutioner, og den anden leveres af hovedagentens underagent, der er finansiel rådgiver under forhandlingen med låntagerne, jf. præmis 37.

Sammensatte ydelser

Praksis om hovedydelser og biydelser fremgår bl.a. af EU-Domstolens sag C-349/96, CPP, præmis 28-31:

"

28.Når en transaktion - som fastslået af Domstolen i dom af 2. maj 1996 (sag C-231/94, Fåborg-Gelting Linien, Sml. I, s. 2395, præmis 12, 13 og 14) i forbindelse med bestemmelsen af restaurationsvirksomhed - består af en gruppe omstændigheder og handlinger, skal der først og fremmest tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion.

29.Når henses til de to omstændigheder dels, at det følger af sjette direktivs artikel 2, stk. 1, at hver levering af tjenesteydelser sædvanligvis skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, dels at leveringen af en ydelse, der i økonomisk henseende er en enkelt ydelse, ikke kunstigt må opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng, må det undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den afgiftspligtige person til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, leverer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse.

30.Det bemærkes, at der er tale om en enkelt ydelse, navnlig i den foreliggende sag, hvor et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedleveringen, mens omvendt et eller nogle elementer skal anses for sekundære ydelser, der er afgiftsmæssigt stillet som hovedydelsen. En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser (dom af 22.10.1998, forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin, Sml. I, s. 6229, præmis 24).

31.Under disse omstændigheder har det ikke afgørende betydning, at der kun faktureres en enkelt pris. Ganske vist kan en tjenesteyders levering til en samlet pris til kunderne af en ydelse, der består af flere elementer, tale for, at der foreligger en enkelt ydelse. Men såfremt omstændigheder som de i præmis 7-10 i denne dom beskrevne viste, at kunderne uagtet enhedsprisen - ønskede at erhverve to særskilte ydelser, nemlig en forsikringsydelse og en kortregistreringsydelse, måtte den del af enhedsprisen, der var prisen for forsikringsydelsen, der under alle omstændigheder var momsfritaget, udskilles. I denne forbindelse skal den enkleste beregnings- eller ansættelsesmetode vælges Gf. i denne retning Madgett og Baldwin-dommen, præmis 45 og 46)."

Der henvises til øvrig praksis fra EU-Domstolen om hovedydelser og biydelser i forbindelse med finansielle transaktioner, jf. f.eks. sag C-41/04, Levob, og sag C-276/09, Everything Everywhere.

EU-Domstolens praksis om nært forbundne ydelser fremgår senest af sag C-44/11, Deutsche Bank, præmis 17-21:

"

17.Det bemærkes indledningsvis, at virksomhed ved porteføljeforvaltning som den af Deutsche Bank i hovedsagen udførte består af flere elementer.

18.I henhold til Domstolens praksis skal der, når en transaktion består af en flerhed af elementer og handlinger, tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, bl.a., om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller en enkelte ydelse (jf. i denne retning bl.a. dom af 27.10.2005, sag C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank, Sml. I, s. 9433, præmis 19, og af 10.3.2011, forenede sager C-497/09, C-499/09, C-501/09 og C-502/09, Bog m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 52).

19.Domstolen har i den henseende fastslået, at der foreligger en enkelt ydelse, bl.a. når et element skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens et andet element skal anses for en sekundær ydelse, der er afgiftsmæssigt stillet som hovedydelsen Gf. dom af 15.5.2001, sag C-34/99, Primback, Sml. I, s. 3833, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).

20.Det bemærkes imidlertid, at der også kan være tale om en enkelt ydelse i momsmæssig henseende under andre omstændigheder.

21.Domstolen har således fastslået, at dette ligeledes er tilfældet, når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør en enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele (dommen i sagen Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 22)."

I sag C-44/11, Deutsche Bank, fandt EU-Domstolen, at porteføljeforvaltningen bestod af to elementer, der var så nært forbundne, at de udgjorde en enkelt ydelse, og denne enkelte ydelse skulle bedømmes momsmæssigt i sin helhed, hvorefter EU-Domstolen fandt, at ydelsen ikke var omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen, jf. præmis 25-28, og præmis 41-43.

Der henvises til øvrig praksis om sammensatte ydelser, herunder nært forbundne ydelser, vedrørende finansielle transaktioner, jf. f.eks. sag C-425/06, Part Service, og sag C-224/11, BGZ leasing.

Det bemærkes, at det fremgår af sag C-224/11, BGZ Leasing, at en række ydelser, der formelt set er særskilte og kan leveres enkeltvis, under visse omstændigheder skal anses for at udgøre en enkelt transaktion, når ydelserne ikke er uafhængige af hinanden, jf. præmis 30, og sag C- 425/06, Part Service, præmis 51, og sag C-276/09, Everything Everywhere, præmis 23.

Endelig bemærkes, at det fremgår af præmis 32 i sag C-224/11, BGZ Leasing, at der ifølge EUDomstolen ikke foreligger nogen undtagelsesfri regel med hensyn til at bestemme omfanget af en ydelse i relation til moms, og for at kunne bestemme omfanget af en ydelse må man derfor tage hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion.

4.1.3 Dansk praksis

Formidling af lån

I dansk praksis er der flere gange taget stilling til, hvilke ydelser der kan anses for at vedrøre formidling af lån, og som dermed er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Et eksempel herpå er SKM2011.553.SR, som er omtalt i juridisk vejledning. I den konkrete sag var der tale om et selskab, som formidlede forsikringer. Selskabet overvejede at udvide sin aktivitet til også at tilbyde låneformidling. Selve formidlingen blev imidlertid varetaget af de detailvirksomheder, som indgik i samme koncern som selskabet. Formidlingen bestod i den konkrete sag af nedenstående oplistede delydelser, som af Skatterådet blev anset for samlet set under et at udgøre momsfrie låneformidlingsydelser:

·	Tilrettelægning og udformning af markedsføringen af finansieringsprodukterne
·	Tilrettelægning og udformning af salgsstøttemateriale til de samarbejdende butikker
·	Tilrettelægning og udformning af informationsmateriale vedrørende finansieringsprodukterne til udlevering til finansieringskunderne
·	Tilrettelægning og deltagelse i undervisningsaktiviteter for butikspersonalet
·	Tilrettelægning og deltagelse i salgsopfølgningsaktiviteter over for butikkerne.

Videre fremgår det af SKM2008.373.SR om formidling af lån via en internetportal samt betalingsoverførsler, at der er tale om en samlet momsfritaget låneformidlingsydelse, når låneformidlingsydelsen indeholder følgende elementer:

·	Stille website og auktionstilbud op via portalen
·	Gennemføre auktionen
·	Give besked til bank om overførsel af penge, herunder lån, afdrag, renter m.v.

Endelig kan nævnes SKM2006.169.SR om momsfri formidlingsydelser vedrørende erhvervelse af interessentskabsandele og funding, som indeholdt følgende elementer:

·	Udfærdigelse og udbud af tegningsaftaler og interessentskabskontrakter
·	Forhandlinger om optagelse af lån på interessentskabernes vegne.

Det ses således af ovennævnte danske praksis, at låneformidlingsydelsen favner bredt og således også omfatter tilstødende ydelser, der har relation til selve låneformidlingsydelsen, og som anses for en fuldt integreret del af hele den samlede låneformidlingsydelse.

Underleverandørydelser

Ifølge Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.1.1, er finansielle ydelser momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, uanset om ydelserne leveres af en underleverandør eller ej, i det omfang at underleverandørydelserne set under et tilsigter at opfylde de specifikke og væsentlige funktioner for den momsfritagne transaktion.

Momsfritagne finansielle transaktioner skal defineres på grundlag af arten af de leverede ydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller ydelsesmodtageren, idet det personelle aspekt er uden betydning ved fastlæggelsen af momsfritagelsens omfang. Det er derfor uden betydning, om en ydelse leveres af de direkte implicerede parter eller af en underleverandør. Momsfritagelsen for finansielle transaktioner omfatter således både ydelser, der leveres af andre virksomheder end banker, og ydelser, som er bestemt til andre end bankens slutkunder, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5. 11.1.2.

Ved vurderingen af underleverandørydelser vil SKAT lægge vægt på følgende, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.1.4:

"At ydelserne set under et skal udgøre en særskilt helhed betyder, at

·	der skal stilles krav om en kvalificeret tilknytning mellem de leverede underleverandørydelser og den momsfritagne transaktion.
·	de ydelser, der vedrører opfyldelsen af transaktionens specifikke og væsentlige funktioner, skal kunne udskilles fra eventuelle andre ydelser.

Tekniske eller praktiske ydelser kan derfor være omfattet af momsfritagelsen, hvis leverandøren selvstændigt har til opgave at opfylde den momsfritagne transaktions specifikke og væsentlige funktioner. Det er i denne sammenhæng afgørende, at leverandøren påtager sig et ansvar for at opfylde den momsfritagne transaktions specifikke og væsentlige funktioner.

Hvis de leverede ydelser, set under et, derimod ikke tilsigter at opfylde den momsfritagne transaktions specifikke og væsentlige funktioner, vil de ikke falde ind under momsfritagelsen. Heller ikke selvom ydelsen er en nødvendig forudsætning for transaktionens gennemførsel.

SKAT vil derfor tillægge det betydning, at

·	en ydelse leveres af en underleverandør, der selvstændigt har ansvar for at gennemføre en momsfritaget transaktion, eller
·	der alene er tale om leverance af teknisk eller faktisk assistance.

En underleverandør skal derfor have til opgave selvstændigt at udføre en fritaget ydelse, før ydelsen er omfattet af fritagelsen. Underleverandørens ansvar overfor opdragsgiveren skal ikke kun omfatte tekniske aspekter, men også den fritagne ydelses specifikke og væsentlige elementer."

Formidling af ydelser

Momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, omfatter også formidlings- og forhandlingsvirksomhed af finansielle ydelser. Ved formidling forstås foranstaltninger, der har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.3.

Ifølge retspraksis kan der lægges vægt på følgende forhold ved vurderingen af, om der er tale om formidling, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.3:

·	Hvorvidt formidleren er en uafhængig mellemmand mellem leverandøren og køberen af en momsfri ydelse
·	Hvorvidt formidlingsvirksomheden udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i den endelige kontrakt, samt at formidlerens ydelser adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der udføres af parterne i den endelige kontrakt
·	Hvorvidt formidleren har til opgave at give opdragsgiveren oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en kontrakt om et produkt
·	Hvorvidt formidleren har til opgave at tage kontakt til en anden part og i opdragsgiverens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af gensidige ydelser i henhold til den endelige kontrakt.

I forlængelse heraf følger det af vejledningen, at det ikke er diskvalificerende for vurderingen af, om der er tale om formidling, at opdragsgiveren efterfølgende skal godkende forhandlingsresultatet, før kontrakten kan anses for indgået.

Videre fremgår det også af vejledningen, at der ikke er tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part og at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, som kontrakten angår.

I SKM2009.334.LSR fandt Landsskatteretten, at en ejendomsmæglerkæde udførte momsfritaget formidling af realkreditlån for et realkreditselskab. Formidlingen bestod i kontakten til kunderne, rådgivningen af kunderne, vurdering af den ejendom, der ønskedes belånt, samt det tilhørende papirarbejde (ekspeditionsprægede opgaver). Herefter traf realkreditselskabet afgørelse om bevilling af realkreditlån til kunden på baggrund af ejendomsmæglerens elektroniske indrapportering, vurderingsrapport, låneindstilling m.v. Landsskatteretten fandt, at ejendomsmæglerkædens ydelser opfyldte alle karakteristika for momsfri formidling, og at de mere ekspeditionsprægede ydelser leveret i tilknytning til formidlingen, såsom kreditvurdering af potentielle låntagere, udfyldelse af papirarbejde m.v., måtte anses for biydelser til formidlingen (hovedydelsen).

Landsskatteretten har i SKM2003.303.LSR, afsagt kendelse om, at et fagforbund ikke var momspligtig af administrationshonorarer modtaget af et forsikringsselskab i forbindelse med administration af en gruppeulykkesforsikring og familieforsikring for medlemmerne samt et månedligt honorar opkrævet hos medlemmerne. Landsskatteretten lagde vægt på, at fagforbundet med sig selv som forsikringstager og sine medlemmer som forsikrede havde tilvejebragt en kollektiv forsikringsdækning ved at benytte et forsikringsselskab som forsikringsgiver for den dækkede risiko. Fagforbundet kunne derfor ikke anses for at have leveret administrationsydelser mod vederlag til forsikringsselskabet, idet fagforbundet derimod selv forestod en del af den forsikringstransaktion, som fagforbundet leverede til sine medlemmer.

Derudover fandt Landsskatteretten, at fagforbundet i relation til de individuelle forsikringer udøvede forsikringsformidling, idet fagforbundet foretog den faktiske formidling af forsikringerne. Denne forsikringsformidling var også momsfritaget, idet der var tale om ydelser i forbindelse med forsikringstransaktioner. Samlet set var administrationsydelserne således momsfritaget, idet administrationsydelserne knyttede sig til momsfritagne forsikringstransaktioner og formidling af forsikringstransaktioner.

I tilknytning til SKM2003.303.LSR kan det bemærkes, at det fremgår af Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.10.4, at hvis forsikringsmægleren/-formidleren i forsikringstiden efter aftalen leverer nogle ydelser vedrørende de forsikringer, af hvilke formidleren har formidlet tegning, kan honoraret for disse ydelser også være momsfritaget.

Der er ikke nogen momsmæssig begrundelse til hinder for, at principperne om momsfritagelse for formidlingsydelser på forsikringsområdet ikke også kan anvendes ved fortolkningen af momsfritagelse for formidlingsydelser på bankområdet.

Det bemærkes, for så vidt angår momsfritagelsesbestemmelsen om långivning og formidling af lån efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, at momsfritagelsen omfatter forvaltning af egne udlån, herunder tvangsinddrivelse og inkasso i forbindelse med egne udlån.

Sammensatte ydelser

Når der er tale om levering af sammensatte ydelser, må det afgøres, om der er tale om to eller flere særskilte ydelser, eller om der er tale om en enkelt ydelse, idet de sammensatte ydelser kan grupperes i en af følgende tre kategorier, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.6.1:

1. Der er tale om to eller flere særskilte ydelser
2. Der er tale om en hovedydelse med en eller flere biydelser, som hver især momsmæssigt skal behandles på samme måde som hovedydelsen, eller
3. Elementerne og handlingerne er så nært forbundne, at de set under et udgør en enkelt ydelse, som det vil være kunstigt at opdele. Denne ydelse skal momsmæssigt bedømmes i sin helhed. Dvs. alle elementer og handlinger set under et, idet ingen af dem udgør en hovedydelse.

I den forbindelse fremgår det af Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.6.1, at ved afgørelsen af, hvilken kategori en sammensat ydelse tilhører, skal der tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion. Der er tale om en enkelt ydelse, når et element skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens et andet element skal anses for en sekundær ydelse, der momsmæssigt skal stilles som hovedydelsen. Der kan også være tale om en enkelt ydelse, når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til kunden, forstået som en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundne, at de objektivt set udgør en enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele.

Det følger af SKATs retningslinjer for vurderingen af hovedydelser og biydelser, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.6.2, at hver levering af ydelser sædvanligvis skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, og at en levering af ydelser, der i økonomisk henseende udgør en enkelt levering, ikke kunstigt må opdeles. Det må derfor undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, for at vurdere, om leverancen omfatter flere uafhængige hovedydelser (selvstændige leverancer af ydelser) eller en enkelt ydelse til kunden, forstået som en gennemsnitskunde. Herefter er der tale om levering af en enkelt ydelse, når et eller flere elementer tilsammen må anses for at udgøre hovedleveringen, mens omvendt et eller flere elementer må anses for sekundære ydelser/biydelser, der momsmæssigt er stillet som hovedydelsen. En ydelse er sekundær til en hovedydelse, når den sekundære ydelse/biydelsen ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men alene et middel til at udnytte hovedydelsen på de bedst mulige betingelser.

Videre følger det af retningslinjerne for vurderingen af hovedydelser og biydelser, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.6.2:

"Særskilt fakturering

Det har ikke afgørende betydning, om der kun faktureres en enkelt pris. En momspligtig persons levering til en samlet pris til kunderne af en transaktion, der består af flere elementer, kan ganske vist tale for, at der foreligger en enkelt vare eller ydelse. Men hvis omstændighederne viser, at kunderne trods leverandørens enhedspris efterspørger flere særskilte leverancer, der hver især udgør et mål i sig selv, skal leverancerne momsmæssigt behandles særskilt. [...]

Tilsvarende taler en særskilt fakturering og en særskilt prisfastsættelse af ydelser for, at der foreligger uafhængige ydelser, dog uden at dette har afgørende betydning. [...]

Mulighed for fravalg

Hvis leverandøren tilbyder to ydelser, men det er muligt for aftageren at fravælge den ene, så er der tale om to selvstændige hovedydelser.[...]

Ydelser med mærkbare følger for den samlede pris

Ydelser, hvis udførelse har mærkbare følger for en pakkepris eller en enhedspris, kan ikke betragtes som rene biydelser. [...]"

Der henvises også til Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.2, om hovedydelser og biydelser i forbindelse med finansielle transaktioner.

Af SKATs retningslinjer for så vidt angår nært forbundne ydelser fremgår følgende, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.6.3:

"Der kan imidlertid også være tale om en enkelt ydelse (leverance) i momsmæssig henseende under andre omstændigheder. Domstolen har således fastslået, at dette ligeledes er tilfældet, når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør en enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Se sag C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 22, sag C-111/05, Aktiebolaget NN, præmis 23, og dom i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, præmisserne 20-21.

Det har ikke afgørende betydning, om der faktureres særskilt for handlingerne/omstændighederne. Se præmis 25 i sag C-41/04, Levob.

Når elementerne og handlingerne er så nært forbundne, at de set under et udgør en enkelt ydelse, som det vil være kunstigt at opdele, skal denne ydelse momsmæssigt bedømmes i sin helhed. Dvs. at alle elementer og handlinger bedømmes momsmæssigt set under et, idet ingen af dem udgør en hovedydelse. Se dom i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, præmisserne 27 og 43.

Hvis et eller flere af elementerne eller handlingerne tilsammen havde udgjort en hovedydelse, medens de andre skulle anses for biydelser, så skulle den samlede ydelse i stedet alene have været bedømt på baggrund af hovedydelsen. Se afsnit D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser. Det kan derfor give momsmæssigt forskellige resultater, om en transaktion bestående i flere elementer og handlinger momsmæssigt betragtes som en levering ud fra "læren" om hovedydelser og biydelser eller fordi, at det vil være kunstigt at opdele en enkelt udelelig ydelse."

4.2 Vores opfattelse

4.2.1 Ad principal påstand

Det er vores overordnede opfattelse, at den samlede outsourcing-ydelse vedrørende administrationen og driften af Selskabets bankvirksomhed, der er leveret af [finans1] som underleverandør til Selskabet, objektivt set må anses for at udgøre en enkelt, udelelig økonomisk ydelse, der i sin helhed må anses for at være en momsfritaget finansiel ydelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, jf. sag C-44/11, Deutsche Bank, præmis 21, sag C-41/04, Levob, præmis 22, Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.6, afsnit D.A.4.1.6.2, og afsnit D.A.4.1.6.3.

Det bemærkes, at det fremgår af præmis 32 i sag C-224/11, BGZ leasing, at der ifølge EUDomstolen ikke foreligger nogen undtagelsesfri regel med hensyn til at bestemme omfanget af en ydelse i relation til moms, og for at kunne bestemme omfanget af en ydelse må man derfor tage hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion, jf. nærmere nedenfor.

Outsourcing af hele bankvirksomheden

Selskabet drev indtil overdragelsen traditionel bankvirksomhed med udbud af et bredt sortiment af finansielle produkter og tjenesteydelser til både detail- og erhvervskunder, hvilket fremgår af Selskabets årsrapporter, hvor det bl.a. ses, at den største indtægtskilde er renteindtægter, jf. bilag B og C.

I første omgang blev Selskabets bankvirksomhed ikke som planlagt overdraget til [finans1] den 30. september 2009, idet Selskabet og [finans1] som alternativ til den planlagte aktivoverdragelse i stedet blev nødt til at indgå outsourcing-aftalen, jf. bilag E, således at [finans1] kunne varetage og videreføre Selskabets bankvirksomhed over for nye og eksisterende kunder uændret, indtil omstruktureringsprocessen blev tilendebragt, og [finans1] kunne videreføre bankvirksomheden.

Den senere overdragelse af hele bankvirksomheden til [finans1] blev da også faktisk effektueret ved aktivoverdragelsesaftale af 10. oktober 2011, jf. bilag D, hvor hele bankvirksomheden omfattende 100 % af aktiverne (handelsforbindelse med eksisterende kunder), swap-aftaler med to kunder samt ejerandele i tre OPP-projekter blev overdraget til [finans1], jf. bilag D, pkt. 1.6. Outsourcing-aftalen har således været et fuldt integreret og nødvendigt organisatorisk skridt på vejen hen imod overdragelsen af hele bankvirksomheden til [finans1].

Det fremgår klart af outsourcing-aftalens bilag 1, at outsourcingen af bankvirksomheden omfattede administrationen og driften af hele bankvirksomheden, idet outsourcing-ydelserne vedrørte alle ydelser, der er nødvendige for drift af en bankvirksomhed, herunder al kundekontakt og kundeadministration, kredithåndtering, dokumenthåndtering, konkurser og rekonstruktioner, låneadministration, administration af funding, likviditetsstyring, bogføring, betalingshåndtering, åbning og lukning af konti samt tilvejebringelse af nødvendige data til brug for Selskabets økonomi- og risikorapportering til offentlige myndigheder og Selskabets bestyrelse og direktion, jf. bilag A, s.3, 2. afsnit, og bilag E, bilag 1.

Det aftalte honorar for outsourcing-ydelsen fremgår af bilag E, bilag 6, idet honoraret er udspecificeret for de forskellige ydelser vedrørende låneadministration, handelsfinansiering, kredit og dokumenthåndtering, kundeforhold, regnskab og rapportering, funding og likviditetsstyring, økonomi- og risikorapportering, bogføring, betalingshåndtering, åbning og lukning af konti, administration, jf. også bilag E, bilag 1. Det i aftalen specificerede honorar svarer præcis til det faktiske honorar. Der er således ikke tale om, at der er ændret på opgavedefinitionen, eller at det aftalte vederlag er blevet brugt til udførelse af andre opgaver end i de i aftalen specificerede.

I forhold til den konkrete sag må det derfor lægges til grund, at det aftalte vederlag for de konkrete delydelser også svarer til det faktiske vederlag herfor, uagtet det konkrete resultat af de afholdte udgifter. Dette fremhæves, da det ser ud til, at SKAT i sin afgørelse efter vores opfattelse fejlagtigt lægger til grund, at de pågældende ydelser ikke er leveret, da resultatet heraf på grund af den økonomiske situation i Danmark har været beskeden.

De leverede ydelser svarer således nøjagtigt til det aftalte, og der bør således ved vurderingen af denne sag tages udgangspunkt i det af bilag E, bilag 6 specificerede honorar ved vurdering af de omhandlede ydelser.

Det er i den forbindelse uden betydning, at [finans1] på grund af den konkrete økonomiske situation - hvilken økonomiske situation i øvrigt var fælles for alle øvrige banker i Danmark muligvis ikke opnåede nogen væsentlige resultater i forhold til antallet af nye kundeengagementer eller udbygningen af de eksisterende kundeengagementer. Faktum er, at [finans1] udførte alle opgaverne omfattet af outsourcing-aftalen og blev som følge heraf også vederlagt netop for udførelsen af opgaverne - uanset resultatet heraf, idet honoraret ikke var resultatafhængig.

Det er således åbenbart, at formålet med outsourcing-aftalen ikke var en overdragelse af eksisterende nødlidende fordringer med henblik på inddrivelse heraf og med afvikling af bankvirksomheden for øje, med derimod en overdragelse af en eksisterende bankforretning med henblik på fortsat drift. Dette understøttes ud over de foreliggende dokumenter og oplysninger i høj grad også af, at den egentlige inddrivelse/inkassovirksomhed udgør et meget lille andel af de samlede ressourcer, som blev anvendt på konkurser og rekonstruktioner, jf. bilag E, bilag 6, hvor sådanne opgaver ikke engang er anført som særskilt prissat. Det primære formål med rekonstruktionerne (work-out) er således ikke at afvikle kunden, men derimod at understøtte kunden i fortsat drift, i det omfang dette synes hensigtsmæssigt af hensyn til det samlede engagement med kunden. At rekonstruktionerne er et integreret led i den løbende kundekontakt, understøttes også af, at opgaven løses af de samme personer (senior relation managers), som i øvrigt varetager den løbende kunderelation/låneformidling, og ikke af personer med kompetencer inden for inkassovirksomhed. Det fremgår dog af bilag E, pkt. 10.3, at der er fastsat en medarbejder til konkurssager (skal forstås bredere end kun inddrivelse af fordringer), hvilket er en meget beskeden ressource i forhold til ressourcefastsættelsen af de øvrige ydelser i outsourcing-aftalen. I forlængelse heraf var [finans1] da også kontraktretligt forpligtet til at drive hele bankvirksomheden på en tilfredsstillende måde, jf. bilag E, pkt. 2.2, og ikke f.eks. kun forpligtet til at forvalte og inddrive nødlidende fordringer.

På baggrund heraf må arten af outsourcing-ydelsen ubestrideligt anses for at have karakter af bankvirksomhed omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, hvorfor den grundlæggende forudsætning for, at outsourcing-ydelsen kan være omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen, er opfyldt, jf. også sag C-89/05, United Utilities, præmis 26, og sag C-124/07, Beheer, præmis 18. I sag C-89/05, United Utilities, fandtes underleverandørens ydelser ikke at have de samme karakteristika som den momsfritagne transaktion, hvilket er i modsætning til denne sag, hvor [finans1]s ydelser netop har de samme karakteristika som traditionel bankvirksomhed, som er administration og drift af en igangværende bankvirksomhed.

Der er i denne sag tale om en samlet outsourcing-ydelse, der i sin helhed har karakter af bankvirksomhed, dvs. momsfritagne finansielle ydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, og der er ikke noget grundlag for at fravige dette udgangspunkt, se nedenfor.

I den forbindelse bemærkes, at EU-Domstolen flere gange har fastslået, at det følger af neutralitetsprincippet, at virksomheder skal kunne vælge den organisationsform, som ud fra en strengt økonomisk synsvinkel passer dem bedst, uden at skulle løbe en risiko for, at deres transaktioner udelukkes fra en momsfritagelse, jf. f.eks. sag C-169/04, Abbey National, præmis 68, sag C-453/05, Volker Ludwig, præmis 35, og C-sagC-124/07, Beheer, præmis 28.

Således bør der ikke i momsmæssig henseende være forskel på, hvorvidt Selskabets bankvirksomhed bliver drevet af Selskabet selv, eller Selskabets bankvirksomhed bliver outsourcet i sin helhed og dermed drevet af [finans1], særligt når henses til hele omstruktureringsprocessen, hvor hele bankvirksomheden henover en periode midlertidigt organisationsmæssigt blev drevet af [finans1], indtil den endelige aktivoverdragelse kunne finde sted.

Underleverandørydelser

Det kan lægges til grund, at [finans1] har leveret outsourcing-ydelserne som underleverandør til Selskabet, jf. bilag A, s. 14, 5. afsnit. Underleverandørydelser er omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, hvis ydelserne set under et udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for momsfritagelsesbestemmelsen, jf. f.eks. sag C-2/95, SDC, præmis 66, sag C-235/00, CSC, præmis 25, sag C-453/05, Volker Ludwig, præmis 27, og Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.1.1.

I denne sag må betingelserne for momsfritagne underleverandørydelser anses for at være opfyldt, idet outsourcing-ydelserne for det første set under et udgør en særskilt helhed, nemlig bankvirksomhed, herunder administrationen og driften heraf, hvor der er en tæt og kvalificeret tilknytning mellem outsourcing-ydelserne og momsfritagne finansielle ydelser vedrørende formidling af långivning og betalingstransaktioner, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.1.4.

For det andet må outsourcing-ydelserne anses for at opfylde de specifikke og væsentlige funktioner for momsfritagne finansielle ydelser, idet outsourcing-ydelserne vedrører långivning, kreditgivning, låneoptagelse/funding og betalingstransaktioner m.v., jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, SKM2006.169.SR, SKM2008.373. SR og SKM2011.553.SR.

I den forbindelse har [finans1] haft til opgave selvstændigt at opfylde de specifikke og væsentlige funktioner for momsfritagne finansielle ydelser, idet [finans1] selvstændigt har haft til ansvar at gennemføre momsfritagne finansielle transaktioner, og [finans1] har ikke f.eks. kun leveret teknisk eller faktisk assistance til Selskabet, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.1.4.

Således havde [finans1] det reelle ansvar for bankvirksomhedens daglige drift og administration, idet [finans1] forestod al kontakt til kunder og låntagere, låneformidling, forhandlinger med kunder om rekonstruktioner, udbetalinger og kredithåndteringer, jf. bilag E, s. 5-6 og s. 15-16, jf. bilag A, s.3, 2. sidste afsnit. Det fremgår også af outsourcing-aftalen, at [finans1] var ansvarlig for ydelserne, og at [finans1] ville være fuldt ansvarlig for at skadesløsholde Selskabet for ethvert krav som følge af [finans1]s misligholdelse af outsourcing-aftalen, jf. bilag E, pkt. 15.1. [finans1] var da også kontraktretligt forpligtet til at drive hele bankvirksomheden på en tilfredsstillende måde, jf. bilag E, pkt. 2.2.

Som følge heraf må outsourcing-ydelserne således anses for at opfylde betingelserne for momsfritagne underleverandørydelser, hvorefter de momsfritagne transaktioner skal defineres på grundlag af arten af de leverede underleverandørydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller ydelsesmodtageren, idet det er uden betydning, om ydelserne leveres af de direkte implicerede parter eller af en underleverandør, jf. sag C-2/95, SDC, præmis 58, sag C-453/05, Volker Ludwig, præmis 25, og Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.1.2. Dette gælder også for så vidt angår arten af forholdet mellem en formidler og parterne i en aftale, jf. sag C-453/05, Volker Ludwig, præmis 26.

Nedenfor skal vi fremkomme med vores bemærkninger til den momsmæssige vurdering af arten af de leverede outsourcing-ydelser, der efter vores opfattelse i sin helhed vedrører momsfritagne finansielle ydelser.

Formidling af ydelser

En helt essentiel del af de outsourcing-ydelser, som [finans1] har leveret til Selskabet, har været formidling af långivning på vegne af Selskabet og i Selskabets navn over for nye og eksisterende kunder, jf. bilag E, pkt. 6.1, pkt. 6.4 og pkt. 6.5.

Dette er netop karakteristisk for formidlingsvirksomhed, idet [finans1] har været en mellemmand, der ikke har optrådt som part i låne- eller kreditaftalen, og [finans1]s ydelser har adskilt sig fra de kontraktmæssige ydelser, der er blevet udført i låne- eller kreditaftalen. [finans1] har udført ydelserne over for Selskabet, og Selskabet har ydet et formidlingsvederlag herfor. Formidlingsvirksomheden er bl.a. sket i form af, at [finans1] har varetaget al kundekontakt og kundeadministration på vegne af Selskabet og i Selskabets navn, med det formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at Selskabet og kunderne har indgået en låne- eller kreditaftale, uden at [finans1] har haft en selvstændig interesse i låne- eller kreditaftalens indhold, jf. sag C- 235/00, CSC, præmis 39, og Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.3.

[finans1] har ikke kun udført en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med låne- eller kreditaftaler, idet [finans1] har udført alle transaktionerne i forbindelse med administrationen og driften af bankvirksomheden, herunder formidling af långivning, kundekontakt, kredithåndtering, udlånsvirksomhed m.v., jf. sag C-235/00, CSC, præmis 40.

Der er flere gange i administrativ praksis taget stilling til momsfritagelsen for formidling af lån, og det fremgår af praksis, at begrebet "formidling af lån" favner meget bredt, og således også omfatter tilstødende ydelser, der har relation til selve låneformidlingsydelsen, og som anses for en fuldt integreret del af hele den samlede låneformidlingsydelse, således at hele låneformidlingsydelsen er momsfritaget, jf. SKM2006.169. SR, SKM2008.373.SR og SKM2011.553. SR.

Endvidere fremgår det af sag C-453/05, Valker Ludwig, præmis 37, at en låneformidlingsydelse godt kan være opdelt i to ydelser, hvoraf den ene leveres af hovedagenten efter forhandling med de långivende finansielle institutioner, og den anden leveres af hovedagentens underagent, der er finansiel rådgiver under forhandlingen med låntagerne. Således overført på denne sag kan låneformidlingsydelsen godt være opdelt i to ydelser, hvoraf den ene leveres af Selskabet i form af den direkte långivning, mens den anden leveres af [finans1], som formidler af långivningen.

På dette grundlag synes SKAT at have foretaget en fejlslutning, idet SKAT anfører, at de ydelser, der leveres i henhold til outsourcing-aftalen, ikke har karakter af långivning, idet det er Selskabet, der er långiver, og idet [finans1] handler på vegne af Selskabet og i Selskabets navn, jf. bilag A, s. 15, 4. afsnit.

[finans1] må anses for at have leveret en ydelse i form af formidling af långivning og ikke direkte långivning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, og denne formidling har da også karakter af formidlingsvirksomhed, jf. sag C-124/07, Beheer, præmis 18, og SKM2009.334.LSR. Det er således irrelevant for vurderingen af arten af de leverede ydelser, dvs. levering af formidling af långivning, at det er Selskabet, der er långiver.

I øvrigt fremgår det af sag C-2/95, SDC, præmis 59, at momsfritagelsen for finansielle ydelser ikke er betinget af, at ydelsen udføres af en virksomhed, der står i et retsforhold til bankens slutkunde. Det er således ikke til hinder for momsfritagelsen, at de finansielle transaktioner udføres af en tredjemand, men for bankens slutkunde fremstår som en finansiel ydelse fra banken, hvilket også gør sig gældende i denne sag.

SKAT anerkender dog senere i begrundelsen, at visse af [finans1]s ydelser efter en nærmere vurdering kunne være omfattet af en eller flere af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, som formidlingsydelser, hvis disse ydelser skulle bedømmes særskilt, jf. bilag A, s. 15, sidste afsnit.

Som vi læser SKATs ovenstående udtalelser i sammenhæng, får vi det indtryk, at SKAT slet ikke har taget stilling til, hvorvidt [finans1]s formidling af långivning kan anses for at være momsfritaget, idet SKAT helt har undladt at forholde sig til det helt essentielle og væsentlige formidlingselement i outsourcing-aftalen, hvilket formidlingselement må anses for at være det primære formål med outsourcingen.

Det samme forhold gør sig gældende for så vidt angår [finans1]s formidling og/eller gennemførelse af betalingstransaktioner, hvor SKAT heller ikke har forholdt sig til, at betalingstransaktioner er momsfritagne.

Når [finans1] som formidler af momsfritagne finansielle ydelser samtidig leverer administrative ydelser i form af låne- og betalingsadministration i tilknytning til formidlingen af långivning og betalingstransaktioner, vil disse administrative ydelser også være momsfritaget, jf. SKM2003.303.LSR, og Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.10.4.

Det er vores opfattelse, at principperne i SKM2003.303.LSR også finder anvendelse i denne sag, idet der i landsskatteretskendelsen var tale om et fagforbund, der udførte momsfritaget formidling af forsikringer (individuelle forsikringer), hvorefter Landsskatteretten fandt, at administrative ydelser i tilknytning til denne momsfritagne formidling også var momsfritagne. I den henseende må det således anses for at have været uden betydning, at fagforbundet i relation til de kollektive forsikringer selv var indblandet direkte i denne forsikringstransaktion, som derfor netop ikke var en formidlingstransaktion.

Bl.a. i lyset af SKM2003.303.LSR og Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.10.4, er det således uden betydning, hvorvidt [finans1] har ydet låne- og betalingsadministration vedrørende egne udlån eller vedrørende Selskabets udlån, idet [finans1] under alle omstændigheder må anses for at have ydet momsfritaget låne- og betalingsadministration i tilknytning til momsfritaget formidling af långivning og betalingstransaktioner.

Sammensatte ydelser - en enkelt udelelig ydelse

Outsourcing-ydelsen fra [finans1] til Selskabet er en sammensat ydelse, der består af flere elementer, herunder al kundekontakt og kundeadministration, kredithåndtering, dokumenthåndtering, konkurser og rekonstruktioner, låneadministration, administration af funding, likviditetsstyring, bogføring, betalingshåndtering, åbning og lukning af konti samt tilvejebringelse af nødvendige data til brug for Selskabets økonomi- og risikorapportering til offentlige myndigheder og Selskabets bestyrelse og direktion, jf. bilag A, s. 3, 2. afsnit, og bilag E, bilag 1.

Det er vores vurdering, at der er tale om en samlet outsourcing-ydelse i form af traditionel bankvirksomhed, dvs. en igangværende bankvirksomhed, idet outsourcing-ydelserne er så nært forbundne, at de set under et udgør en enkelt ydelse, som det vil være kunstigt at opdele, og som derfor skal bedømmes momsmæssigt i sin helhed. SKAT er enig heri, jf. bilag A, s. 14, sidste afsnit, s. 15, 3. afsnit, og s. 16, 3. afsnit.

At outsourcing-aftalen udgør en enkelt udelelig ydelse, understøttes i det hele af sag C-44/11, Deutsche Bank.

I sag C-44/11, Deutsche Bank, var der også tale om en samlet forvaltningsydelse, hvor forvalteren/formidleren foruden at gennemføre den finansielle transaktion i form af køb og salg af værdipapirer også udførte en række andre opgaver for kunden, herunder rådgivning om, hvilke værdipapirer kunden burde investere i, kontoføring af handlerne samt andre administrative funktioner som udløber af handlen.

EU-Domstolen udtalte, at det var korrekt, at de enkelte elementer i forvaltningsaftalen kunne leveres særskilt og som sådan udgjorde selvstændige leverancer, jf. præmis 24, men fandt alligevel, at de skulle behandles som en samlet ydelse. En investorkunde kunne således ønske at modtage rådgivning og foretrække selv at træffe afgørelse om og gennemføre investeringstransaktionerne, men for en gennemsnitskunde ville det netop være kombinationen af disse, som investorkunden efterspørger, jf. præmis 25. Det ville ikke tjene noget formål for investorerne kun at købe det ene element uden samtidig også at købe det andet element, jf. præmis 26.

Herefter konkluderede EU-Domstolen, at de to elementer således ikke blot var uadskillelige, men at de derudover måtte sidestilles. De to elementer var således begge nødvendige for leveringen af den samlede ydelse, således at det ikke var muligt at anse det ene for at være hovedydelsen og det andet for at være biydelsen, jf. præmis 27. Som følge heraf måtte de to elementer anses for at være så nært forbundne, at de objektivt set udgjorde en enkelt, økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele.

I denne sag kan det lægges til grund, at Selskabet ønskede at få leveret en samlet outsourcingydelse omfattende administrationen og driften af hele bankvirksomheden, idet det åbenlyst ikke ville give nogen mening, hvis Selskabet kun modtog enkelte af outsourcing-ydelserne, når planen var, at Selskabet skulle overdrage hele bankvirksomheden til [finans1], hvilket jo også faktisk skete.

En forvaltningsydelse alene ville ikke tjene noget formål for Selskabet, hvis ikke der samtidig blev leveret formidling af långivning og betalingstransaktioner i overensstemmelse med traditionel bankvirksomhed. Det ville heller ikke give mening at formidle långivning og betalingstransaktioner, hvis det skete uden samtidig forvaltning af låneporteføljen, når der henses til det særlige forhold, at hele bankvirksomheden var outsourcet hele til [finans1].

SKAT er enig i, at Selskabet kan anses for at være en gennemsnitskunde i relation til vurderingen af, om der er tale om en eller flere ydelser, jf. bilag A, s. 15, 1. afsnit.

På baggrund heraf må outsourcing-ydelserne anses for at være uadskillelige og derudover sidestillede, idet alle outsourcing-ydelserne var nødvendige for at kunne levere den samlede outsourcing-ydelse, hvorfor outsourcing-ydelsen må anses for at udgøre en enkelt udelelig ydelse i momsmæssig henseende.

Når outsourcing-ydelsen skal behandles som en samlet ydelse, er det nødvendigt at se på, hvad denne ydelse som helhed består i. I den situation, hvor delelementerne i ydelsen er så integrerede, at de må anses for en ydelse, skal der ikke ses på delelementerne i ydelsen. Derimod skal det vurderes, om en ydelse i form af outsourcing af hele bankvirksomheden udgør en momsfritaget ydelse.

Der kan ikke herske tvivl om, at bankvirksomhed efter sin karakter er momsfritaget. Spørgsmålet i denne sag er bl.a., hvorvidt en sådan bankvirksomhed kan outsources til en anden part med den konsekvens, at vedkommende anses for selv at udføre den pågældende virksomhed, når den anden part påtager sig at drive den pågældende virksomhed på kundens vegne.

Realiteten var, at bankvirksomheden skulle sælges til [finans1], hvilket da også skete. Overdragelsen blev dog udskudt, efter at Selskabet havde opsagt det meste af personalet i Danmark. Der var således ikke i Danmark de nødvendige ressourcer til at fortsætte driften, og Selskabet indgik derfor aftale med [finans1] om, at [finans1] skulle overtage hele driften af bankvirksomheden, indtil overdragelsen kunne finde sted.

Der har været tale om en speciel situation, hvor målet for Selskabet har været at outsource hele bankvirksomheden til [finans1]. At det har været den finansielle gennemførelse af bankvirksomheden, der i denne sammenhæng har været det væsentlige element, fremgår også af bilag 6 til outsourcing-aftalen, jf. bilag E, bilag 6, hvor det af personforbruget klart fremgår, at der forventes et lille træk til bogføring og regnskabsaflæggelse samt delvist dokumenthåndtering i forhold til formidlingsdelen/långivningen og funding. At [finans1] samtidig har leveret de for regnskabsaflæggelse nødvendige data, har været et udslag af, at det er dem, der som følge af outsourcingen har været i besiddelse af de nødvendige data.

Outsourcing-ydelsen vedrører Selskabets såvel som andre bankers traditionelle bankvirksomhed med ind- og udlån og formidling heraf, kredithåndtering, betalingstransaktioner, låneadministration, kundehåndtering m.v., som samlet set må anses for at være omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen om traditionelle finansielle ydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c.

Selv de administrative elementer i outsourcing-aftalen må anses for at være momsfritaget, idet de leveres som en integreret del af og i tilknytning til den samlede bankvirksomhed, som [finans1] har overtaget driften og administrationen af, jf. SKM2003.303.LSR, SKM2006.169.SR, SKM2008.373.SR og SKM2011.553.SR.

Idet SKAT finder, at enkelte elementer i outsourcing-ydelsen isoleret set må anses for at være momspligtige, kan den samlede ydelse efter SKATs opfattelse ikke anses for at være omfattet af momsfritagelsen, jf. bilag A, s. 15, sidste afsnit.

Efter vores mening er der ikke belæg for SKATs fortolkning af præmisserne i sag C-44/11, Deutsche Bank.

For det første fremgår det klart, at en enkelt udelelig ydelse "kun kan bedømmes momsmæssigt i sin helhed", jf. præmis 43, hvilket ikke tillader, at ydelsen bedømmes enkeltvist på isoleret basis med den konsekvens, at hvis der isoleret set kan anses for blot at være et enkelt momspligtigt element, så skal den samlede ydelse anses for at være momspligtig.

For det andet har EU-Domstolen indtil flere gange fastslået, at fortolkningen af momsfritagelsesbestemmelserne skal være forenelig med de formål, der forfølges med momsfritagelserne, og skal overholde de krav, der følger af neutralitetsprincippet, som er uadskilleligt forbundet med det fælles momssystem. Reglen om streng fortolkning betyder derfor ikke, at de udtryk, der anvendes til at definere de i direktivet fastsatte momsfritagelser, skal fortolkes således, at de fratages deres virkning, jf. sag C-284/03, Temco Europe, præmis 17, sag C-445/05, Haderer, præmis 18, C-461/08, Don Bosco, præmis 25, og sag C-259/11, DTZ, præmis 21.

Præmis 42 i sag C-44/11, Deutsche Bank, må således ses i nær sammenhæng med EUDomstolens øvrige udtalelser i forbindelse med udtalelsen om fortolkningen af momsfritagelserne, idet EU-Domstolens udtalelse om, at momsfritagelserne skal fortolkes strengt, meget klart ifølge EU-Domstolens faste og langvarige praksis ikke kan stå alene, jf. sag C-259/11, DTZ, præmis 21, jf. sag C-284/03, Temco Europe, præmis 17, sag C-445/05, Haderer, præmis 18, C-461/08, Don Bosco, præmis 25, og sag C-259/11, DTZ, præmis 21.

Hvis en enkelt udelelig ydelse skulle anses for at være momspligtig i sin helhed, blot fordi der isoleret set ville være et enkelt momspligtigt element i ydelsen, ville dette være i strid med neutralitetsprincippet, ligesom momsfritagelsesbestemmelserne helt ville blive frataget deres virkning, hvilket ville være i strid med EU-Domstolens praksis. En sådan retstilstand kan ikke anses for at have været hensigten med sag C-44/11, Deutsche Bank, og en sådan retstilstand ville være helt uproportional set i forhold til nugældende praksis om hoved- og biydelser, hvor en momspligtig biydelse skal behandles på samme måde som den momsfritagne hovedydelse, jf. f.eks. sag C-349/96, CPP, og Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.6.2, med den konsekvens, at den momspligtige biydelse også bliver momsfritaget, hvis hovedydelsen er momsfritaget.

Sammensatte ydelser - hoved-/biydelser

Hvis Landsskatteretten måtte komme frem til, at outsourcing-ydelsen ikke skal anses for at udgøre en enkelt udelelig ydelse, der er momsfritaget i sin helhed, er det i så fald vores sekundære anbringende, at outsourcing-ydelsen skal anses for at udgøre en enkelt ydelse ifølge praksis om hoved- og biydelser, jf. f.eks. sag C-349/96, CPP, sag C-41/04, Levob, og sag C-276/09, Everything Everywhere, og Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.6.2.

Det følger af praksis, at der skal tages hensyn til samtlige omstændigheder ved outsourcingydelsen, herunder at der er tale om overdragelse af administrationen og driften af hele bankvirksomheden, idet de traditionelle bankydelser som f.eks. formidling af långivning, låneadministration, kreditgivning, betalingstransaktioner, kundehåndtering m.v., har været det primære mål for Selskabet, således at de traditionelle bankydelser er det karakteristiske for outsourcing-ydelsen, jf. sag C-349/95, CPP, præmis 28-29.

Outsourcing-aftalen udspringer af det forhold, at overdragelse af porteføljen i Norge blev annulleret. Selskabet har således ikke efterspurgt enkelte delydelser, men har haft behov for en samlet forvaltning af porteføljen. Det væsentligste element for Selskabet i outsourcing-aftalen har således været kundeplejen (formidling af udlån) og funding af de ydede lån (formidling af lånoptagelse). De administrative funktioner, der naturligt udløber af disse, herunder bogføring og anden regnskabsførelse, udgør for Selskabet ikke et mål i sig selv, men er et udslag af hensigtsmæssig ressourceallokering. Disse opgaver løses således langt hurtigere og mest hensigtsmæssigt af den enhed, som også har formidlet lånet eller søgt funding. Typisk er der jo tale om, at de afledte opgaver/elementer i aftalen løses som en udløber af de data, som genereres i form af de finansielle transaktioner - her långivningen og låneoptagelsen.

For Selskabet må hovedydelsen således anses for at være formidlingen af långivningen og betalingstransaktioner, som er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, idet de øvrige outsourcing-ydelser må anses for at være biydelser til hovedydelsen og dermed også momsfritaget, idet de øvrige outsourcing-ydelser må anses for ikke at udgøre et mål i sig selv for Selskabet, men et middel til at udnytte hovedydelsen på de bedst mulige betingelser, jf. sag C-349/96, CPP, præmis 30-31.

På baggrund af ovenstående er Selskabet herefter berettiget til tilbagebetaling af den moms, som Selskabet fejlagtigt har afregnet i forbindelse med, at Selskabet har fået leveret en outsourcing ydelse fra [finans1].

4.2.2 Ad subsidiær påstand

Den subsidiære påstand bliver alene relevant, hvis Landsskatteretten måtte finde, at der ikke er tale om levering af en samlet outsourcing-ydelse fra [finans1] til Selskabet, der momsmæssigt skal behandles på en og samme måde - enten som en enkelt udelelig ydelse eller som en hoved/biydelse - men i stedet tale om levering af flere uafhængige ydelser, der enten kan være momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1, eller momsfritagne, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, efter en konkret vurdering af den enkelte ydelse.

Skulle denne situation opstå, anmoder vi Landsskatteretten om på baggrund af gældende regler og praksis om den momsmæssige behandling af finansielle ydelser, herunder hoved- og biydelser, at foretage en fordeling af de enkelte outsourcing-ydelser på henholdsvis momspligtige ydelser og momsfritagne finansielle ydelser, herunder momsfritagne hoved- og biydelser.

Vi skal i det hele fastholde vores ovenfor anførte bemærkninger under den principale påstand, herunder særligt vedrørende underleverandørydelser, formidlingsydelser og sammensatte ydelser - hoved-/biydelser, og skal derfor blot tilføje følgende bemærkninger i tilknytning til den subsidiære påstand:

Forudsat at Landsskatteretten måtte finde, at outsourcing-ydelsen indeholder flere uafhængige ydelser, er det vores umiddelbare vurdering, at outsourcing-ydelserne ifølge outsourcing-aftalens bilag 1, jf. bilag E, bilag 1 og 6, kan kvalificeres på følgende måde:

·	Kundekontakt og kundeadministration: Momsfri ydelse vedrørende formidling af lån eller betalingstransaktioner, jf. momslovens 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c.
·	Kredithåndtering: Momsfri ydelse vedrørende formidling af lån og betalingstransaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, og Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.4.5.
·	Dokument- og sikkerhedshåndtering: Momsfri biydelse til momsfri formidling af lån og betalingstransaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, og Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.4.5 og afsnit D.A.5.11.6.8.
·	Konkurser og rekonstruktioner: Rekonstruktioner er momsfrie som formidling af lån, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, mens den del af opgaven, der består i inddrivelse af fordringer, er en momspligtig ydelse, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.
·	Låneadministration: Momsfri formidling af lån og betalingstransaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, litra a og c, eller momsfri biydelse til formidling af lån og betalingstransaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, litra a og c, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.4.5 og afsnit D.A.5.11.6.8.
·	Administration af funding: Momsfri ydelse vedrørende formidling af lån og betalingstransaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, eller momsfri biydelse til formidling af lån og betalingstransaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c.
·	Bogføring, betalingshåndtering, åbning og lukning af konti: Momsfrie betalingstransaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, eller momsfri biydelse til formidling af lån og betalingstransaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, jf. Den juridiske vejledning 2013 2, afsnit D.A.5.11.4.5 og afsnit D.A.5.11.6.8.
·	Tilvejebringelse af nødvendige data til brug for Selskabets økonomi og risikorapportering: Momspligtig ydelse, jf. momslovens § 4, stk. 1.

På kontormødet med Landsskatterettens sagsbehandler vil der være mulighed for at uddybe det nærmere indhold af ovennævnte outsourcing-ydelser yderligere, der i outsourcing aftalens bilag 1, jf. bilag E, bilag 1, alene er beskrevet i stikordsform.

Hvis Landsskatteretten ikke måtte imødekomme den principale påstand, er Selskabet herefter subsidiært berettiget til tilbagebetaling af den moms, som Selskabet fejlagtigt har afregnet i forbindelse med, at Selskabet har fået leveret en outsourcing-ydelse fra [finans1] med et beløb svarende til den andel af outsourcing-omkostningerne, der af Landsskatteretten måtte anses for med urette at være blevet pålagt moms.

4.2.3 Ad mere subsidiær påstand

I tilfælde af at Landsskatteretten ikke måtte imødekomme den principale eller subsidiære påstand, vil dette medføre, at Selskabet i så fald har beregnet og afregnet moms med rette efter reglerne om omvendt betalingspligt i forbindelse med modtagelsen af outsourcing-ydelsen, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Det bemærkes, at den mere subsidiære påstand omfatter den del af outsourcing-ydelsen omfattet af den principale påstand, som Landsskatteretten måtte finde at være momspligtig i sin helhed, samt den del af outsourcing-ydelserne omfattet af den subsidiære påstand, som Landsskatteretten måtte finde at være momspligtige helt eller delvis.

Denne moms, som Landsskatteretten måtte finde at være betalt med rette, har Selskabet ikke ifølge vores oplysninger taget fradrag for, jf. bilag A, s. 2, 4. sidste afsnit.

Som bilag H vedlægges SKATs afgørelse af 23. september 2013, hvor SKAT er enig i, at Selskabet har momsfradragsret for fællesomkostninger i perioden 1. december 2011-30. november 2012, efter momslovens § 38, stk. 2, idet Selskabet ikke drev bankvirksomhed i den periode.

Det fremgår også af bilag H, s. 5, 3. afsnit, at Selskabet ikke har taget fradrag for outsourcingomkostningerne, idet disse omkostninger er bogført på en særskilt konto, og ikke indgår i det beløb, som er omfattet af SKATs afgørelse af 23. september 2013, jf. bilag H.

Under forudsætning af at Selskabet ikke har taget fradrag for momsen af outsourcing-omkostningerne, hverken efter momslovens § 38, stk. 1 -eller for perioden efter 1. december 2011, efter momslovens § 38, stk. 2, jf. bilag H - har Selskabet delvis fradragsret for momsen i perioden 1. august 2010-31. december 2011 efter de almindelige momsfradragsregler i momslovens § 38.

Hvis Landsskatteretten ikke måtte imødekomme den principale eller subsidiære påstand, er Selskabet herefter mere subsidiært berettiget til at tage delvist fradrag for momsen af den andel af outsourcing-omkostningerne, der af Landsskatteretten måtte anses for med rette at være blevet pålagt moms.

[...]"

Følgende fremgår af selskabets repræsentants bemærkninger til SKATs udtalelse til klagen:

"[...]

Selskabets mere subsidiære påstand

Vi har noteret, at SKAT anerkender, at Selskabet vil være berettiget til delvist momsfradrag ef ter momslovens § 38, stk. 1, hvis Landsskatteretten måtte finde, at hele eller dele af outsour cingvederlaget er momspligtigt, jf. SKATs udtalelse, side 4, 3. sidste afsnit.

Da der netop er tale om en mere subsidiær påstand, hvis materielle indhold, herunder opgørelse og dokumentation af kravet m.v., af åbenbare årsager ikke har været omfattet af SKATs afgørelse af 15. oktober 2013, jf. SKATs udtalelse, side 4, 2. sidste afsnit, er det vores opfattelse, at disse af SKAT anførte forhold ikke er diskvalificerende i forhold til Landsskatterettens kompe tence til bedømmelse heraf.

I den forbindelse skal vi bemærke, at der er tale om en mere subsidiær påstand, som har en tæt, umiddelbar og direkte afledt tilknytning til hovedproblemstillingen i sagen om, hvorvidt out sourcingvederlaget skal pålægges moms helt eller delvist, og den mere subsidiære påstand af hænger udelukkende af udfaldet af Landsskatterettens afgørelse vedrørende den principale på stand og den subsidiære påstand.

Hvis Landsskatteretten ikke måtte finde sig i stand til at foretage den talmæssige opgørelse af den delvise fradragsret, vil vi foreslå, at Landsskatteretten hjemviser sagen til skattemyndighe derne med henblik på at foretage den talmæssige opgørelse af den delvise fradragsret efter Landsskatterettens anvisninger.

Yderligere bemærkninger

I tilknytning til vores klageskrift af 15. januar 2014 skal vi yderligere bemærke, at der er kom met et bindende svar, SKM.2014.56.SR, der efter vores opfattelse parallelt er relevant for denne sag.

Skatterådets bindende svar handler om, at spørger påtænker at indgå et samarbejde med en række pengeinstitutter i forbindelse med en model om fælles funding baseret på særligt dæk-

kede obligationer. I forbindelse med det påtænkte samarbejde skulle spørger finansiere pengeinsitutternes udlån mod sikkerhed i fast ejendom.

Ifølge regler om kreditorskifte skulle spørger desuden overtage lån, som blev etableret af det långivende pengeinstitut inden for den fælles fundingmodel, således at låneforholdet skulle overføres fra balancen i det långivende pengeinstitut til spørgers balance.

Det långivende pengeinstitut skulle igennem hele forløbet udføre alle nødvendige opgaver i for bindelse med låneforholdet.

I det bindende svar fandt Skatterådet, at spørgers betaling til det långivende pengeinstitut i for bindelse med kreditorskiftet skulle anses for momsfri, idet der var tale om løbende overdragelse af en fordring, jf. momslovens § 13, stk. I, nr. 11, litra c.

Det långivende pengeinstitut skulle således forvalte spørgers udlån og ikke sine egne udlån efter kreditorskiftet. Skatterådet fandt dette til trods for, at forvaltningen var momsfritaget, uanset at låneforholdet var overgået til et andet selskabs balance.

Dette er i en vis udstrækning sammenligneligt med denne sag, hvor [finans1] har forvaltet Selskabets udlån og ikke [finans1]s egne udlån. Det ses således på andre områder for finansielle ydelser, at den samme momsmæssige behandling kan finde anvendelse såvel på en leverandørs egne lån, såvel som på andre selskabers udlån.

Vi finder det bindende svar af betydning og understøttende for vores anbringende i forhold til den konkrete sag, da Skatterådet netop i modsætning til SKAT ser ud til at fokusere på realiteten i transaktionerne frem for formalia ved vurdering af, hvad de leverede ydelser reelt består i. Li gesom i det bindende svar, hvor det, selv om låneforholdet formelt er overdraget til et realkre ditinstitut, fortsat er pengeinstitutter, der varetager kundeforholdet, er det også i den konkrete sag [finans1], der varetager hele kundekontakten, selv om lånene formelt stadig tilhører Selskabet.

Det forekommer således misvisende, når SKAT konsekvent henviser til, at [finans1] udfører en række drifts- og administrationsydelser, når realiteten er, at [finans1]s primære funktion er at varetage hele kundeforholdet. Kunden vil ligesom i det bindende svar også opleve, at det er [finans1], der er deres bankforbindelse, selv om de gøres opmærksomme på, at låneforholdet stadig formelt er med Selskabet."

I forbindelse med sagens behandling har selskabet oplyst og anført, at [finans1] er en af Skandinaviens største banker. Banken beskæftiger og beskæftigede sig i den påklagede periode alene med erhvervskunder, herunder helt store erhvervskunder, som samarbejder med flere banker i forbindelse med lånefinansiering. Der er herunder tale om lån i milliard-klassen.

[finans1]s aktivitet, herunder [finans1]s ydelser, består primært af långivning og formidling af lån, herunder RCF´er, og betalingstransaktioner, hvilket også var den primære aktivitet, herunder ydelser, i henhold til den i sagen foreliggende outsourcingaftale. Hertil hører også den store aktivitet med funding.

Customer Relationship ICC (på internationalt plan) og Customer Relationship NC (på nordisk plan) er en stor del af aktiviteten, herunder også set i henhold til Schedule 6, Service fee, i outsourcingaftalen.

Der er i forbindelse med ovenstående tale om fortløbende ydelser, når der arbejdes med erhvervskunder. Aktiviteten, herunder ydelserne, er således ikke at sammenligne med almindelige bankydelser til privatkunder.

Outsourcingaftalen skal ses i lyset af hændelsesforløbet omkring den annullerede købsaftale af 30. september 2009. Den var alene en midlertidig løsning, indtil selskabets kunder kunne overdrages til [finans1], og afspejler ikke, hvorledes arbejdsprocessen med erhvervskunder i realiteten foregår.

Der er videre fremsendt et opsummerende og uddybende indlæg, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"[...]

Supplement til selskabets primære påstand

Det er selskabets primære påstand, at der skal ske tilbagebetaling af 12.395.143 kr. betalt i moms vedrørende ydelser købt fra [finans1], idet elementerne i aftalen skal anses for at udgøre en flerhed af elementer, som er så nært forbundet, at de udgør én enkelt udelelig økonomisk ydelse, og som i sin helhed udgør en momsfri leverance, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a) vedrørende formidling af lån, og momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c) som betalingstransaktioner. Den primære påstand skal ses i lyset af det reelle indhold leveret i henhold til kontrakten samt formålet for [finans1] med de leverede elementer. Se nærmere herom under Formålet med outsourcingaftalen i den reelle kontekst.

Retspraksis

De handlinger, der udføres i henhold til outsourcingkontrakten, udgør i det væsentlige en kombination af to ydelser; dels momsfri formidling af lån, dels betalingstransaktioner - og [finans1] efterspørger kombinationen af de to ydelser, da de i den pågældende periode ikke havde egne ansatte til at kunne udføre dem selv. Formidling af lån og betalingstransaktioner er begge momsfritagne ydelser. Derfor kan kombinationen - den samlede leverance under outsourcingaftalen - momsfritages i sin helhed. Dette følger af den analyse, EU-Domstolen har foretaget især i præmis 23 i dommen vedrørende Deutsche Bank, sag C-44/11.

I EU-Domstolens dom vedrørende Deutsche Bank var der i det væsentlige tale om en investors køb af dels momspligtig analyse og overvågning, og dels en momsfritaget ydelse bestående i selve købet og salget af værdipapirer. Disse to identificerede ydelser må antages også at bestå af et større antal handlinger, som ikke er nævnt i sagen, fordi de var uvæsentlige. Analysen og rådgivningen er sandsynligvis udført af flere forskellige afdelinger i Deutsche Bank, hvorefter handler bliver gennemført af en fondsafdeling, og de efterfølgende clearinger og bogføringer foretages af andre afdelinger i banken. Det gør ikke, at de enkelte arbejdshandlinger skal anses for at have et selvstændigt formål for kunden.

I sagen blev det vurderet, at de to identificerede væsentlige ydelser skulle sidestilles, og derfor var ingen af dem hoved- eller biydelser. Da de to elementer skulle sidestilles, ville det medføre en udvidelse af momsfritagelsen, såfremt den samlede leverance, bestående af en momsfri og momspligtig ydelse, blev anset som momsfritaget i sin helhed, jf. præmis 45.

[finans1]s leverance til [finans1] indeholder ligeledes i det væsentlige to elementer, der skal sidestilles. Disse væsentlige elementer er dog begge momsfritagne (modsat de væsentlige leverancer i Deutsche Bank), nemlig som momsfri långivning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a) og som momsfrie betalingstransaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c). Det vil ikke medføre en udvidelse af anvendelse af momsfritagelsen at fritage den samlede leverance, jf. præmis 45, C-44/11, Deutsche Bank, modsætningsvist. De pågældende ydelser vil netop være momsfrie, såfremt de blev leveret særskilt.

Skattestyrelsen træffer afgørelse om, at de ligeledes anser leverancen som én udelelig økonomisk ydelse, jf. C-44/11, Deutsche Bank. De anser dog i det væsentlige [finans1]s outsourcingydelse for at være dels momspligtig forvaltning af bestående lån og nye ind- og udlån og dels administration.

Skattestyrelsen afviser, at ydelsen er momsfritaget som transaktioner, herunder forhandlinger (formidling) vedrørende lån, da det er [finans1], der er långiver. De forholder sig således reelt ikke til momsfritagelsen for formidling af lån.

Som beskrevet nedenfor er det væsentlige element i aftalen ikke administration af bestående lån, men en aktiv, løbende formidling/forhandling om kundens låneforhold på vegne af [finans1].

Selve låneformidlingen består i, at [finans1] som uafhængig mellemmand varetager al kundekontakt og administration i forbindelse hermed på vegne af [finans1] med det formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at [finans1], som långiver og låntager, indgår en aftale om et momsfrit lån. [finans1] varetog al kontakten til kunderne samt forhandling om lån, og [finans1]s kreditudvalg traf beslutning om långivning på basis af arbejdet udført af [finans1].

Derudover karakteriserer Skattestyrelsen ydelsen work-out som (momspligtig) inddrivelse af fordringer. Dette er baseret på en forkert antagelse af det faktiske indhold af ydelsen, da [finans1] ikke foretager inddrivelse, men netop arbejder med kunden om refinansiering og/eller omstrukturering i tilfælde af kundens manglende betalingsevne, jf. nedenfor under work-out.

Formålet med outsourcingaftalen i den reelle kontekst

[finans1]s forretningsstrategi

Som forklaret under kontormødet har bankens strategi udelukkende været at fokusere på lån til større eller mellemstore virksomheder og at udbyde forskellige typer af finansieringsprodukter.

Der fokuseres på større lån og store og mellemstore virksomhedskunder (ikke private kunder eller mindre virksomheder), da det giver mening for disse kunder at lave skræddersyede løsninger med hensyn til kundens rating og internationale tilstedeværelse. Det er [finans1]s strategi at fokusere på dette marked og mere individuelle finansieringsløsninger. Med denne strategi er [finans1] i stand til at udbyde et mere attraktivt produkt i forhold til kundens individuelle forhold, og er i øvrigt ikke omfattet af specifikke forbrugerbeskyttelseshensyn.

De produkter, der blev tilbudt af [finans1], omfattede i princippet alle typer af finansieringsprodukter, men koncentrerede sig hovedsageligt om lån eller "RCF'er" (revolving credit facilities), eller som syndikerede lån/clubdeals for at matche de største virksomheders finansieringsbehov. Disse aftaler er ofte individuelt tilpassede aftaler baseret på LMA-standarder (Loan Market Association - en organisation, der arbejder med internationale standarder for lånevilkår). Finansieringen var udgangspunktet for kunderelationen, hvilket adskiller sig fra almindelig bankvirksomhed, hvor det som regel er indlånsfaciliteten, evt. banklån eller kassekredit, der er udgangspunktet.

Den overordnede strategi hos [finans1] tog udgangspunkt i, at alle lån og RCF'er er baseret på kundens individuelle forhold og derfor var individuelt tilpasset med forskellige vilkår afhængig af kundens rating, økonomiske performance m.v. Der blev således udarbejdet individuelle aftaler for hver kunde.

Der kunne f.eks. opereres med følgende forskellige parametre:

·	Commitment period

Lånene til bankens kunder udbydes ofte med en commitmentperiode på 3-5 år, hvorefter lånet forfalder til fuld indfrielse.

Der aftales et sæt covenants = betingelser, som kunden skal overholde, f.eks. krav om størrelse på indtjening i forhold til gæld, egenkapital i forhold til balance, investeringsrammer, udbyttebegrænsninger og lignende. Der er også ofte aftalt vilkår for bortfald af commitment i perioden, f.eks. ved konkurs, negativ egenkapital eller brud på covenants.

·	Interest period

Disse lån fundes direkte ud mod markedet, da banken pga. erhvervsprofilen ikke har en stor og stabil indlånsmasse. Dvs. lån f.eks. fundes fra 3 måneder CIBOR, kunden får så fundingsatsen + en margin, som er gældende i den kommende 3-måneders periode, hvorefter dette gentages ved udløb af fundingperioden. Normalt giver en kort fundingperiode en lavere fundingrente, hvorfor 3 måneder er det typiske.

·	Margin and margin grid

Margin er oftest aftalt fast i hele commitmentperioden, og ofte er der også aftalt en margintrappe, hvis f.eks. solvensniveauet (leverage) ændrer sig.

·

Covenant

De aftalte "betingelser" bruges som "early warning signs" til at regulere margin, dvs. værktøjer for banken til at gribe ind, hvis tingene udvikler sig i en forkert retning. Dette kræver løbende overvågning og opfølgning. F.eks. ved dårligere økonomisk performance skal det vurderes, om bankens commitment bortfalder, og lånet således kan kræves genforhandlet eller indfriet. Kunden er forpligtet til at levere covenants certificates, der bekræfter overholdelse af covenants.

Forretningen har således krævet en løbende dialog med kunden og en løbende vurdering af kundens rating m.v., særligt da lån oftest finansieres for en 3-måneders periode, og der har derfor været en større involvering og et løbende behov for assistance i forhold til relationship management end ved en typisk låneforretning, hvor lån udbydes med fast afviklingsprofil og renteprofil hen over en 10, 20 eller 30-årig periode og konkret sikkerhedsstillelse.

Det var oprindelig planen, at [finans1] skulle overdrage hele sin portefølje til [finans1]. Man nåede imidlertid kun at overføre eller opsige personalet. Overdragelsen af kundeporteføljen blev udskudt pga. drøftelser om værdiansættelsen. Det var ikke planen, at [finans1]-koncernen skulle trække sig ud af de eksisterende engagementer i Danmark, men blot drive aktiviteten videre i [finans1]. Overdragelsen af porteføljen blev gennemført senere, og i dag er der stadig mange af de samme kunder i [finans1], som dengang var i [finans1].

Når [finans1] ønsker at overtage kundeforholdene, er det således vigtigt for [finans1], at de kunne overdrage en attraktiv kundeportefølje, som var i sund og profitabel drift. Derfor var det vigtigt, at kundeporteføljen blev vedligeholdt på helt almindelig vis, herunder at der blev indgået nye aftaler, refinansieret gamle aftaler m.v. At overdrage en eksisterende forretning udløser altså et behov for løbende opfølgning, tilpasning og kundepleje. Det ses også udtrykt ved de funktioner, der er beskrevet i aftalens Schedule 1, Services.

Aftalen indeholder dels formidling af lån og tilknyttede handlinger (relationship management, credit handling, document- and collateral handling, work-out, loan administration, funding and treasury) samt betalingstransaktioner (back office) og tilknyttede administrative handlinger (providing necessary data for the banks financial and risk reporting.

Det forhold, at aftalens Schedule 6, Service Fee indeholder en specifik opdeling af handlinger, skal ikke forstås som, at alle de nævnte handlinger skal ses som særskilte leverancer med hvert deres formål fra et momsmæssigt synspunkt. Det er netop blot en funktionsopdeling begrundet i, at der er forskellige ressourcer og afdelinger involveret i processen vedrørende låneformidling samt håndtering af betalingstransaktioner. Derudover er opdelingen sket med henblik på at placere de enkelte opgaver i den rigtige afdeling hos [finans1].

I den forbindelse vil en typisk låneformidling indeholde følgende elementer/aktiviteter:

Relationship management

Denne del involverer relationship managers, som har kontakten og den løbende dialog med kunden. De er således vigtige både i forhold til den indledende kontakt til kunden, men også den løbende dialog, overvågning og opfølgning, idet lånene som beskrevet ovenfor revurderes og genforhandles løbende i forhold til kundens finansielle situation.

Som det fremgår af Schedule 6, Service Fee er der en relativt stor andel af FTE'er allokeret til customer relationshipdelen. Her bemærkes, at der både er customer relationship managers siddende i Norge og i [finans1]s danske og finske filial. De norske servicerer de internationale (ICC) og nordiske (NC) kunder, mens mere lokalt forankrede kunder serviceres af de client relationship managers, der er placeret i [finans1]s filialer i Danmark og Finland.

Såfremt der ikke var et løbende behov for formidling/forhandling af lån, havde der ikke været behov for at afsætte så væsentlige ressourcer til relationship management.

Credit handling

Både ved den indledende fastlæggelse af kreditramme og covenantfastsættelse er der en større proces i at få kreditvurderet og rated kunden. Relationship managers har brug for assistance fra kreditafdelingen med dette, og denne assistance er en integreret og nært tilknyttet del i det at formidle lån. Det skyldes låneprodukternes kompleksitet, som gør, at [finans1] er i stand til at udbyde et konkurrencedygtigt lån til sine kunder med individuelle aftalevilkår.

I henhold til kreditlovgivningen må [finans1] ikke selv træffe beslutning om kredit eller ej på vegne af [finans1]. Der gælder desuden et generelt forbud om outsourcing af kreditbeslutningen, hvorfor outsourcingpartneren ([finans1]) ikke må træffe beslutning om långivning på vegne af långiver ([finans1]). Derfor skal lån bevilges via [finans1]s kreditudvalg og godkendes af direktionen og/eller bestyrelsen afhængig af kreditramme og risiko - men det var [finans1]s opgave at fremlægge et totalt beslutningsgrundlag for [finans1], herunder de nødvendige dokumenter (se nedenfor under document- and collateral handling).

[finans1] har således ikke mandat/fuldmagt til at bevilge lån. I den kontekst kan der drages en modsætningsslutning til EU-Domstolens dom C-44/11, Deutsche Bank, og dansk praksis for formidling af værdipapirer som fastsat herefter.

Her er det afgørende, for at leverandøren agerer som momsfri formidler, hvorvidt underleverandøren har leveret rådgivning og formidling uden mandat, eller om underleverandøren har et mandat til at indgå investeringsbeslutninger på kundens vegne. Hvis der alene leveres rådgivning og formidling uden mandat, er der tale om en momsfri formidlingsydelse, hvor underleverandøren/formidleren anses for at sætte kunden og leverandøren i kontakt med hinanden. I nærværende sag har [finans1] ikke mandat til at bevilge kreditten, og deres opgave består således i formidlingsdelen (sætte kunden og långiver i kontakt med hinanden og forhandle herom med det formål, at [finans1] og låntager kunne indgå en momsfri låneaftale).

Document- and collateral handling

I de tilfælde, der bevilges/genforhandles et lån, skal der udarbejdes skriftlige dokumenter og registreringer samt visse hvidvaskkontroller. Dette er en handling, som er nært tilknyttet selve låneformidlingen, og som ligger i naturlig forlængelse heraf. Det vil typisk ikke være relationship manageren selv, der udfører disse opgaver, men f.eks. jurister. Relationship manageren kan dog f.eks. videreformidle og indhente de nødvendige oplysninger. Da outsourcingaftalens Schedule 6, Services er "funktionsopdelt", er det præciseret, at der er behov for varetagelse af dokumenter og sikkerhedsstillelse i forbindelse med låneformidlingen. Denne del er således et element i selve låneformidlingen.

Work-out

Da [finans1]s produkter er individuelt tilpasset kundens forhold, kræver forretningen en løbende monitorering (foretages under credit handling) af kundens økonomi. I de tilfælde, at kunden får et særligt finansieringsbehov eller får betalingsproblemer, vil [finans1] på vegne af [finans1] assistere med refinansiering/rekonstruering på andre vilkår, f.eks. med en længere låneperiode, således at kunden undgår evt. konkursbegæring m.v. Selvfølgelig altid med hensyn til [finans1]s risiko for tab. Den leverance, der ligger under work-out, er således en del af den momsfrie låneformidling, og denne leverance består ikke i momspligtig inddrivelse af fordringer, som typisk at sende rykkere og i sidste instans sende til inkasso. Som nævnt er det store kunder med store lån/kreditter, hvorfor work-out består i at tilpasse, ændre, indstille til nye lån m.v.

Loan administration

Når lånet er bevilget, er der behov for en løbende administration, herunder beregning af renter og afdrag samt statements to customers. Dette er en ydelse, der i henhold til praksis vil være at anse som en momsfri ydelse tilknyttet låneformidling. I sin natur og i henhold til praksis kan en sådan ydelse leveres momsfrit i relation til lån, der er formidlet af formidleren. Idet der løbende - oftest hver 3. måned - er en refunding af kundens samlede rentebetaling, kan det lægges til grund, at den låneadministration, der udøves, sker i forbindelse med lån formidlet af [finans1] (se ovenfor vedrørende [finans1]s forretningsstrategi).

Denne ydelse vil dog også være momsfritaget som betalingstransaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c), idet de underliggende leverancer vedrører settlements (afdrag), interest and fee calculations, statements to customers.

Funding and treasury

Alle [finans1]s lån og RCF'er fundes eksternt, da [finans1] har haft begrænsede indlån. Derfor udgør det en stor del af aktiviteten, at udlån skal fundes (kapitalen til udlånet skal fremskaffes). Også her har [finans1] været formidler for [finans1], og formidling af lån overfor [finans1] som låntager anses også som en momsfri leverance, og derfor er denne del også momsfri som formidling af lån, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a).

Back office

En del af låneadministrationen er at håndtere bogføring (booking), betalingstransaktioner (payment handling) og kontooprettelse og lukning (account opening og closing). Dette håndteres via back office, der varetager telefonopkald og kundehenvendelser vedrørende transaktioner og posterer de konkrete betalingstransaktioner m.v. Selvom disse elementer dels leveres i nær tilknytning til låneformidlingen, er elementerne i sig selv momsfritagne som betalingstransaktioner efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c).

I relation til betalingstransaktioner skal der med henvisning til EU-Domstolens dom i C-2/95, SDC, præciseres, at en betalingsoverførsel er en transaktion, der består i at udføre en ordre om overførsel af et beløb fra én bankkonto til en anden. Den er navnlig karakteriseret ved, at den medfører en ændring af det retlige og økonomiske forhold mellem på den ene side ordregiver og beløbsmodtager og på den anden side mellem disse to og deres respektive pengeinstitutter, og, eventuelt, mellem pengeinstitutterne indbyrdes. Den transaktion, der medfører den pågældende ændring, er i øvrigt den blotte overførsel af beløb mellem konti, uanset årsagen (C-2/95, præmis 53).

I forhold til afgrænsningen mellem momsfritagne betalingstransaktioner og den blotte levering af faktiske eller tekniske tjenesteydelser, kan der lægges vægt på underleverandørens ansvar overfor långiver, herunder spørgsmålet om, hvorvidt dette ansvar kun omfatter tekniske aspekter, eller om det også omfatter transaktionernes specifikke og væsentlige elementer.

[finans1] er selv en bank. Som det fremgår af klageskrivelsen, har [finans1] derfor naturligt ansvaret for kredithåndtering, bogføring, betalingshåndtering, åbning af konti; dvs. elementer, som medfører, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer vedrørende de pågældende lånebeløb.

Derfor er det helt i tråd med eksisterende praksis for betalingstransaktioner at anse en del af [finans1]s leverance for at udgøre en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for betalingsoverførsler, jf. også gengivelse af senere retspraksis, herunder C-464/12, ATP PensionService, nedenfor.

DBN stod i en situation, hvor deres medarbejdere var overdraget til DBN Oslo, men deres kundeportefølje var ikke. Det var planen, at den skulle overdrages som en virksomhed i drift, og [finans1] havde således brug for assistance fra én, som kunne håndtere kunderne, herunder forhandle om nye lån, refinansiering af gamle lån og stå for opkrævning af ydelser samt håndtere betalingstransaktioner, så [finans1] kunne opretholde sine indtægter, indtil kundeporteføljen skulle overdrages. Det er dette, aftalen med [finans1] omhandler.

Aftalen indeholder i det væsentlige disse to elementer - formidling af lån og betalingstransaktioner. Disse to elementer er begge momsfritaget, hvorfor den samlede ydelse på baggrund af EU-Domstolens dom vedrørende Deutsche Bank er momsfritaget, da begge elementer er momsfritaget.

Praksis offentliggjort efter klageskrivelsen 15. januar 2014

I forhold til de relevante momsfritagelser i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a) og c), vil vi supplere den oprindelige klage med praksis offentliggjort efter klageskrivelsen, og som anses for relevant for argumentationen.

13. marts 2014, EU-Domstolens dom, C-464/12, ATP PensionService

EU-Domstolen har afsagt dom om, hvorvidt ATP PensionServices ydelser til blandt andet PensionDanmark kan anses for momsfritagne transaktioner vedrørende betalinger efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c). EU-Domstolen anerkender i C-464/12, ATP PensionService, at ydelser, der opregnes i dommens præmis 35, er fritaget for moms som transaktioner vedrørende betalinger og overførsler henholdsvis biydelser til transaktioner vedrørende betalinger og overførsler i det konkrete tilfælde.

Præmis 35 oplister:

·	Registrering af arbejdsgivere
·	Oprettelse af konto ([finans1] står også for at åbne og lukke konti)
·	Tilrådighedsstillelse af faciliteter til brug ved indbetalinger fra arbejdsgivere
·	Modtagelse og registreringer af indberetninger fra arbejdsgivere om allokering af beløb ([finans1] står for bogføring af transaktioner)
·	Tilskrivning af pensionsbidrag på den enkelte pensionskundes konto i pensionskassens system, herunder løbende ajourføring af kontoen med registrerede indbetalinger og afkast
·	Registrering af manglende indbetalinger ([finans1] står for credit handling, herunder review and monitoring, including watchlist)
·	Meddelelse til pensionskunderne om indbetalt kapitalpensionsbidrag
·	Udsendelse af kontoskrifter ([finans1] står for "statements to customers") .

Der er med fed markeret ovenfor, hvilke sammenlignelige elementer [finans1] varetager på vegne af [finans1], og som i henhold til dommen derfor må anses for at kunne udgøre momsfrie betalingstransaktioner.

Dommen i C-464/12, ATP PensionService, fastslår desuden, at det ikke er en hindring for anvendelse af momsfritagelsen, at ydelserne kan omfattes af mere end én momsfritagelse, idet leverancen til PensionDanmark m.fl. både kunne fritages som forvaltning efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) samt som betalingstransaktioner efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c).

Det, at [finans1]s leverance dels vedrører momsfri formidling og dels momsfrie betalingstransaktioner, og leverancen indeholder flere elementer, som vanskeligt kan adskilles, betyder altså ikke, at det diskvalificerer leverancen som momsfrie betalingstransaktioner og låneformidling.

16. september 2016, Højesterets dom i SKM2017.3HR

Højesteret har desuden i SKM2017.3.HR ændret dansk retspraksis vedrørende momsfrie betalingstransaktioner, idet det blev anerkendt, at [finans4] kunne anse køb af processing services fra en udenlandsk underleverandør som momsfritaget som betalingstransaktioner efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c). Underleverandøren havde til opgave at løse visse it-opgaver i forbindelse med låntagers tilbagebetaling af lån. Underleverandøren havde ansvaret for at initiere, generere og fremsende en betalingsfil og forestå den løbende bogføring for banken, registrere skyldige og foretagne indbetalinger samt udarbejde betalingsdokumentation. Efterfølgende registrerer underleverandøren betalingsoverførslerne, beregner renter og tilgodehavender og genererer relevante kontoudtog.

Ydelserne blev anset under ét for at udgøre transaktioner vedrørende betalinger eller overførsler som nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Det er vores opfattelse, at den opgave, [finans1] udfører, ligeledes omhandler: den løbende bogføring for banken, registrering af skyldige og foretagne indbetalinger, udarbejdelse af betalingsdokumentation samt beregning af renter og tilgodehavender og generering af relevante kontoudtog.

Skattestyrelsen har på baggrund af dommen desuden udsendt styresignal om praksisændring, SKM2017.486.SKAT, hvor det at levere datafiler til brug for bogføring og administration i forbindelse med en kundes betaling, anerkendes som en betalingstransaktion.

[finans1] er dog endnu tættere på selve betalingstransaktionen end underleverandøren i [finans4], idet de selv foretager den konkrete bogføring, jf. Schedule 1, Services "back office - booking". Dommen supplerer således blot det faktum, at håndteringen af betalinger ved bogføring og elementer i relation hertil, f.eks. beregning af renter og udsendelse af kontoudtog til kunder er at anse som momsfrie betalingstransaktioner.

25. juli 2018, EU-Domstolens dom C-5/17, DPAS

DPAS varetager betalingsplaner for tandlæger, hvor de dels leverer dental payment plan services overfor de tilknyttede tandlæger og dels dental payment plan facilities overfor patienten. DPAS havde fuldmagt til at fratrække et gebyr fra de modtagne beløb fra patienten for varetagelsen af betalingsplanerne.

EU-Domstolen anså ikke DPAS som momsfritaget, da de ikke selv udførte overførslerne, men benytter andre finansielle tjenesteydere til at gennemføre overførsler mellem konti (præmis 24).

Som anført har [finans1] ansvaret for kredithåndtering, bogføring, betalingshåndtering, åbning af konti; dvs. elementer, som medfører, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer vedrørende de pågældende lånebeløb. [finans1] anmoder ikke andre om at udføre betalingstransaktionerne.

Det bemærkes i dommen, at der ved sondring mellem levering af momsfrie tjenesteydelser og levering af faktiske, tekniske eller administrative tjenesteydelser eller fritagne tjenesteydelser skal foretages en undersøgelse af omfanget af leverandørens ansvar, herunder om dette ansvar kun omfatter tekniske aspekter (dommens præmis 36).

I den forbindelse bemærkes det, at outsourcingaftalens afsnit 15.1 skriver følgende:

"In the event the service provider fails to fulfil its obligation under this Agreement or any document hereto, the Service Provider shall, subject to the limitation set out in clause 15.2 be fully liable for any and all damages suffered by the Bank as a result of the default."

På samme vis som underleverandøren i SKM2017.3HR, [finans4], blev anset for at have ansvaret for de momsfrie betalingstransaktioner via outsourcingaftalen, må [finans1] ligeledes anses for at have et ansvar for varetagelse af bogføring m.v. og dermed et ansvar for de momsfrie transaktioner vedrørende betalinger og overførsler.

Supplement til den subsidiære påstand

Såfremt Landsskatteretten er af den opfattelse, at der ikke er tale om én samlet leverance, der samlet set er momsfri, er det vores subsidiære påstand, at aftalen reelt er to eller flere hovedydelser med tilhørende biydelser, jf. nedenstående fordeling. Det bemærkes, at de specifikke handlinger i Schedule 1, Services ikke som sådan skal anses som særskilte ydelser. Det er stadig vores opfattelse, at den egentlige leverance udgør 1) momsfri formidling og nært tilknyttede ydelser og 2) momsfri betalingstransaktioner.

Den nedenstående opdeling er således kun til brug for sagsbehandling af den subsidiære påstand.

·	Relationship management - Momsfri formidling af lån, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a)
·	Credit handling (not approvals) - Momsfri formidling af lån, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a)
·	Document- and collateral handling - Momsfrie biydelser til låneformidling, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a)
·	Work-out - Momsfri formidling af lån, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a)
·	Loan administration - Momsfrie betalingstransaktioner jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c) samt momsfrie ydelser i tilknytning til formidling af lån, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a)
·	Funding and treasury - Momsfri formidling af lån, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a)
·	Back office - Momsfrie betalingstransaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c) samt momsfrie ydelser i tilknytning til formidling af lån, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a)
·	Providing necessary data for the bank's financial and risk reporting on: Momspligtige leverancer, jf. momslovens § 4, stk. 1
-	Accounts
-	Danish FSA
-	Danish National Bank
-	Board of directors and management of the bank.

Det er således alene den finansielle rapportering, vi vurderer som momspligtig, såfremt leverancen skal anses for at have et selvstændigt hovedformål, og såfremt den primære påstand ikke imødekommes. Vi vurderer, at ydelsen vedrørende finansiel rapportering i det konkrete tilfælde, hvor ydelsen udgør 1,35 % af det samlede fee, bør anses som et uvæsentligt element, som bør kunne anses som en ydelse, der leveres i nær tilknytning til aftalens hovedformål om formidling af lån og betalingstransaktioner

[...]"

Selskabets repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling, forslag til afgørelse, i sagen:

"[...]

Skatteankestyrelsen vurderer, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodningen om tilbagebetaling af moms af betalingspligtige køb af ydelser fra udlandet, i alt 12.395.143 kr., som [virksomhed1] har afregnet for perioden 1. august 2010 - 31. december 2011.

Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at selskabet har efterspurgt forvaltning af aktiv bankdrift og en samlet outsourcingydelse omfattende administration og drift af hele bankvirksomheden i den foreliggende situation.

Vi er uenige i denne vurdering af sagen.

I den forbindelse henviser vi til de supplerende bemærkninger af 30. november 2021, hvor vi har redegjort for, at [virksomhed1] ikke var en typisk bank med ind- og udlån til private, men alene rettede sine aktiviteter mod lån og finansiering til større eller mellemstore virksomheder (se Outsourcing Agreement, Schedule 2 for et overblik over de relevante kunder, der serviceres, indtil de kan overdrages til [finans1]). [virksomhed1]s bankdrift består således udelukkende i at servicere kreditkunderne, dvs. den løbende tilpasning samt forhandling af lånebetingelserne og fundingen heraf.

Det er således finansiering (momsfri långivning), der er udgangspunktet for al kunderelation, hvilket adskiller sig fra almindelig bankvirksomhed, hvor det som regel er indlånsfaciliteten, evt. banklån eller kassekredit, der er udgangspunktet. Det, som [virksomhed1] har efterspurgt, er således i det væsentligste momsfrie formidlingsydelser og betalingstransaktioner, og disse er så nært forbundne, at de udgør en enkelt, udelelig økonomisk ydelse, der vil være kunstig at opdele, og dermed en ydelse, der i det væsentlige udelukkende indeholder momsfritagne elementer.

De leverede ydelser skal således ses i denne kontekst, og det forhold, at ydelserne kontraktuelt er beskrevet i en "outsourcingaftale", ændrer ikke ved, at formålet med købet af ydelserne for [virksomhed1] var den aktive formidling af lån (momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, litra a) og varetagelsen af betalingstransaktioner (momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, litra c) og tilknyttede handlinger i den forbindelse.

Momsbehandlingen skal således baseres på ydelsens indhold og det, der særligt karakteriserer dens indhold og formålet hermed set fra en gennemsnitsforbrugers synspunkt, jf. præmis 29 i EU-Domstolens dom C-349/96, Card Protection Plan. Det er [virksomhed1], der er gennemsnitsforbrugeren, og det er deres klare opfattelse, at indholdet af ydelserne primært er rettet mod låneformidlingen og betalingstransaktionerne, og det er dette, der særligt karakteriserer leverancen.

Skatteankestyrelsen henviser til, at der for en stor andel af porteføljen er tale om bestående lån. Her bemærkes det, at [virksomhed1]s forretningsstrategi (beskrevet i supplerende bemærkninger af 30. november 2021) omfatter forskellige kreditfaciliteter, der indebærer løbende tilpasning på grund af kortere commitment/fundingperiode samt covenants, der kan regulere lånets samlede rente (som består af margin samt fundingomkostninger). Bemærk, at lånenes løbetid (commitment) ofte er 1-5 år, og fundingperioden typisk er 3 måneder, men varierer mellem 1-12 måneder. Lånene er desuden givet på baggrund af, at kunden overholder visse covenants (tests/betingelser, som f.eks. krav til egenkapitalen), der kan medføre en ændring af margin.

Der er således løbende en regulering, tilpasning og evt. forhandling med kunden, der skal varetages. Som redegjort for på kontormødet adskiller låneporteføljen sig således væsentligt fra private udlån, der ikke kræver løbende dialog, hvor renten typisk enten er fast eller aftalt varierende efter en given basisrente. Når udlånene - som tilfældet var - er mere variable og af kortere varighed og med allokeret funding, stiller det også krav til en helt anderledes aktivitet omkring [virksomhed1]s egen kapitalfremskaffelse.

Den aktive og løbende dialog om tilpasninger, som [finans1] foretog for [virksomhed1], er også formidling af lån, idet [finans1] varetog foranstaltninger vedrørende indholdet af den finansielle lånekontrakt mellem låntager og långiver ([virksomhed1]). [finans1]s ydelser har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger, for at to parter indgår, ændrer en kontrakt eller fornyer en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Se EF-Domstolens dom i sag C-453/05, Volker Ludwig om låneformidling.

Det er således vores opfattelse, at den foreløbige vurdering er baseret på en misforståelse af, hvad [finans1]s primære opgave var. Det ses også ved, at der på indstillingens side 8 fremgår, at ydelserne dels omfatter forvaltning af den bestående portefølje dels nye ind- og udlån samt administrative ydelser i relation hertil på vegne af selskabet.

Dette er ikke korrekt, idet [virksomhed1]s forretning er rettet mod kreditsiden. Der er således ikke tale om forvaltning af indlån. Som nævnt ovenfor er opfattelsen af, at der er tale om bestående lån ej heller korrekt i den forstand, at selvom der er tale om en eksisterende kunde, er der en løbende forhandling om lånevilkår m.v., der reelt medfører ny låneudstedelse, således at der løbende sker refinansiering/genforhandling pga. de kreditfaciliteter, som banken udbyder.

Skatteankestyrelsen henviser i øvrigt til, at det er selskabet, der er långiver:

"Hertil bemærkes, at det er selskabet, der er långiver, idet [finans1] handlede på vegne af selskabet, herunder i forbindelse med formidling af lån og betalingstransaktioner. Det i henhold til outsourcingaftalen leverede har således ikke karakter af långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån eller betalingstransaktioner".

Det forhold, at [virksomhed1] er långiver, gør netop, at de har behov for assistance med formidling/forhandling af lån, når de kun har yderst begrænsede ansatte tilbage i banken.

[finans1] har derfor netop ageret som formidler mellem leverandøren ([virksomhed1]) og aftageren af en momsfri ydelse. Det er som bekendt ikke en hindring for fritagelse som formidling/forhandling, at opdragsgiveren efterfølgende skal godkende forhandlingsresultatet, før kontrakten kan anses for indgået.

Skatteankestyrelsen henviser i øvrigt særligt til momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, vedrørende forsikringsvirksomhed og EU-Domstolens dom i sagen C-40/15, Aspiro, hvor det af præmis 29 fremgår, at analogien vedrørende finansielle tjenester ikke kan anvendes på forsikringstransaktioner og understreger, at der er forskel på ordlyden af momsdirektivets artikel 135, 1, a), der alene omhandler egentlige forsikringstransaktioner, og direktivets artikel 135, 1, d) og f), der omhandler transaktioner "vedrørende eller i forbindelse med" bestemte banktransaktioner.

Det er netop til dels ydelser omfattet af momsdirektivets artikel 135 stk. 1, d), der omhandler betalingstransaktioner, herunder formidling (momslovens § 13, stk. 1, litra c) og formidling af værdipapirer (ikke konkret relevant her), denne sag vedrører. Af dommens præmis 28 fremgår:

"I denne forbindelse har Domstolen ganske vist i en dom vedrørende pengeinstitutter fastslået, at hvis ydelserne, set under ét, i det pågældende tilfælde visse it-ydelser, udgør en særskilt helhed og opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en finansiel tjeneste som beskrevet i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d) og f), er de omfattet af fritagelsen i denne bestemmels e (jf. i denne retning dom SDC, C-2/95, EU:C:1997:278, præmis 66)."

Det, at domstolen ikke anerkender ydelser "leveret i forbindelse med eller vedrørende" forsikringstransaktioner, gør således ikke, at principperne i allerede fastlagt praksis vedrørende betalingstransaktioner, jf. EU-Domstolens dom C- 2/95, skal tilsidesættes.

Det er vores opfattelse, at C-40/15, Aspiro ikke har betydning for [virksomhed1], da den dels vedrører forsikringstransaktioner, og dels vedrører en virksomhed, der ikke agerer som formidler.

[finans1] agerer uden tvivl som formidler. Det anerkendes også af Skatteankestyrelsen, jf. side 7, 2. afsnit, hvoraf det fremgår, at det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at der leveres delelementer, der dels er omfattet af momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, og dels delelementer af administrativ karakter, der er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Der synes således ikke at være tvivl om momsbehandlingen af ydelserne, såfremt de leveres separat.

For uddybning af ydelsernes formål og den leverance, som [virksomhed1] set som en gennemsnitskunde har efterspurgt, henvises til supplerende bemærkninger af 30. november 2021. I henhold til disse er formålet med og indholdet af ydelserne rettet mod aktiviteter vedrørende formidling af lån.

Dette er i aftalen konkretiseret som:

·	Relationship Management
·	Credit handling
·	Document- and collateral handling
·	Work-out
·	Loan administration
·	Funding and Treasury
·	Back office.

Som gengivet i de supplerende bemærkninger af 30. november 2021 udgør det momspligtige delkomponent af det samlede vederlag alene 1,35 % (Accounting and Reporting), og det bør således ikke medføre, at den samlede leverance udelukkes fra momsfritagelse, idet den i sin helhed består af momsfritagne elementer.

Det primære ressourcetræk vedrører Relationship Management, hvilket underbygger, at der er et væsentligt behov for varetagelse af den løbende formidling af [virksomhed1]s udlån.

Umiddelbart kan de nævnte punkter i aftalen have mange betydninger, og benævnelserne afklarer ikke momsbehandlingen. Det er dog beskrevet i indlægget af 30. november 2021, at indholdet og formålet med ydelserne er formidling af lån samt håndtering af betalingstransaktioner. Der har imidlertid aftalemæssigt været et behov for at konkretisere, hvilke arbejdshandlinger, der ligger i dette - og derfor er aftalen udtrykkeligt specificeret, herunder det forhold, at alle kreditbeslutninger træffes af [virksomhed1].

Denne ydelsesspecifikation skal også ses i lyset af, at kreditinstitutter er pålagt visse krav til, hvilke opgaver der kan outsources og på hvilken måde.

For en dybere forståelse af [virksomhed1]s forretningsstrategi henviser vi igen til supplerende bemærkninger af 30. november 2021.

Det er således [virksomhed1]s opfattelse, at leverancen fra [finans1] udgør en kombination af ydelser, der består dels af momsfrie og momspligtige elementer, men at den samlede leverance skal momsfritages i sin helhed.

[...]"

Retsmøde

Selskabets repræsentant gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med det tidligere i sagen anførte, herunder vedrørende den nedlagte principale og subsidiære påstand.

Skattestyrelsen gennemgik ligeledes sin indstilling og anbringender i overensstemmelse med det tidligere i sagen anførte.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT, nu Skattestyrelsen, ikke har imødekommet en anmodning om tilbagebetaling af moms af betalingspligtige køb, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, (omvendt betalingspligt), i alt 12.395.143 kr., for perioden 1. august 2010 til 31. december 2011, som efter selskabets opfattelse ikke skulle have være afregnet. Selskabet har afregnet momsen i henhold til en outsourcingaftale, i henhold til hvilken selskabet har outsourcet sin bankaktivitet til [finans1]. Der skal i forbindelse hermed foretages en momsretlig kvalifikation af de ydelser, som er leveret til selskabet i henhold til den i sagen foreliggende outsourcingaftale, herunder hvorvidt disse - helt eller delvist kan anses for at være omfattet af momsfritagelsen for finansielle ydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, eller er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1, herunder om disse skal anses for én enkelt økonomisk ydelse.

Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at hele eller dele af outsourcingvederlaget er momspligtigt, skal der tages stilling til, hvorvidt selskabet herefter er berettiget til delvis momsfradrag, jf. momslovens § 38, stk. 1, herunder indledningsvis om Landsskatteretten har hjemmel til at behandle spørgsmålet.

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Følgende fremgår af momslovens § 16, stk. 1, dagældende:

"Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, § 21 a og § 21 b."

Følgende fremgår af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, dagældende:

"Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

[...]

3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 og § 21, bortset fra adgang til arrangementer og ydelser i tilknytning hertil, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet,

[...]"

Følgende fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-e:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[...]

11) Følgende finansielle aktiviteter

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.

b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.

c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.

d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

[...]"

Momsfritagelsen for finansielle ydelser har hjemmel i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b-g, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

[...]

b) ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene

c) formidling og indgåelse af forpligtelser om sikkerhedsstillelse og andre former for sikkerhed og garantier samt forvaltning af kreditgarantier ved den person, der har ydet kreditten

d) transaktioner, herunder formidling, vedrørende anbringelse af midler, løbende konti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer

e) transaktioner, herunder formidling, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, dog ikke mønter og sedler, som er samlerobjekter, dvs. mønter af guld, sølv eller andet metal, samt sedler, der ikke i almindelighed anvendes som lovligt betalingsmiddel, eller som er af numismatisk interesse

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser

[...]"

Det følger af den i sagen foreliggende outsourcingaftale, at [finans1] skulle varetage selskabets aktivitet, herunder drift og administration, i forhold til håndteringen af selskabets kunder, herunder al kundekontakt og kundeadministration, kredithåndtering, dokumenthåndtering, konkurser og rekonstruktioner, låneadministration, funding af udlånsaktiviteten, likviditetsstyring, bogføring, betalingshåndtering, åbning og lukning af konti samt tilvejebringelse af nødvendige data til brug for selskabets økonomi- og risikorapportering til offentlige myndigheder og selskabets bestyrelse og direktion.

I henhold til outsourcingaftalen havde [finans1] fuldmagt og autorisation til på vegne af selskabet at udføre selskabets beslutninger i relation til kunderne, men skulle til enhver tid klart tilkendegive over for tredjemand, at [finans1] handlede i selskabets navn og på vegne af selskabet.

Det aftalte vederlag for de forskellige opgaver eller ydelser var udspecificeret, herunder vedrørende låneadministration, handelsfinansiering, kredit og dokumenthåndtering, kundeforhold, regnskab og rapportering, funding og likviditetsstyring, økonomi- og risikorapportering, bogføring, betalingshåndtering, åbning og lukning af konti og administration.

Det følger således af sagens oplysninger, at selskabet i outsourcingperioden ejede kundeporteføljen, men at det var [finans1], der havde det reelle ansvar for selskabets daglige drift og administration. Således forestod [finans1] al kontakt til kunder og låntagere, herunder låneformidling i forbindelse med både udlån og funding, drøftelser med kunder om omlægninger og rekonstruktioner, løbende kapitalbehov, og hvad der ellers indgår i den løbende kunderelation, håndtering af løbende ind- og udbetalinger og kredithåndteringer.

I henhold til EU-Domstolens praksis skal der, når en transaktion består af en flerhed af elementer og handlinger, tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, bl.a. om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse, jf. bl.a. sagen C-44/11, Deutsche Bank AG, præmis 18.

Skal et eller flere elementer anses for at udgøre hovedydelsen, mens et eller flere elementer skal anses for sekundære ydelser, skal de sekundære ydelser afgiftsmæssigt stilles som hovedydelsen og leverancen anses for én samlet ydelse, jf. dommens præmis 19.

En ydelse anses for sekundær i forhold til hovedydelsen, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteydelsens hovedydelse på den bedst mulige måde, jf. bl.a. sagen C-349/96, Card Protection Plan Ltd, præmis 28 og 30.

Der kan dog også være tale om én enkelt ydelse i momsmæssig henseende under andre omstændigheder. Det er således tilfældet, når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør en enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det vil være kunstigt at opdele, jf. sagen C-44/11, Deutsche Bank AG, præmis 20-21.

EU-Domstolens afgørelse i sagen Deutsche Bank vedrørte den momsmæssige behandling af formueforvaltning, der blev udført for individuelle investorer.

Banken forvaltede værdipapirer under hensyntagen til investeringsstrategier valgt af investorkunderne uden forudgående at indhente instruktioner fra kunderne og træffe alle relevante foranstaltninger med henblik herpå. Banken var således bemyndiget til at råde over aktiverne (værdipapirer) i investorkundernes navn og for deres regning.

Kunderne betalte et årligt vederlag på 1,8 % af værdien af den forvaltede formue. Dette vederlag bestod af en del på 1,2 % af værdien af den forvaltede formue, som vedrørte formueforvaltning, og en del svarende til 0,6 % af aktiverne, som vedrørte køb og salg af værdipapirer. Ydelsen omfattede ligeledes konto- og depotføring samt tegningskommission ved erhvervelse af andele, herunder andele i fonde forvaltet af bankens virksomheder.

EU-Domstolen konkluderede, at ydelsen formueforvaltning i den foreliggende situation måtte betragtes som én samlet ydelse, uanset den bestod af forskellige delelementer, som kunne leveres hver for sig, og at denne samlede ydelse skulle anses som momspligtig.

Landsskatteretten lægger til grund, at der i nærværende sag er tale om, at selskabet og [finans1] er to afgiftspligtige personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3. Selskabet og [finans1] indgik i et gensidigt bebyrdende retsforhold, hvorefter parterne gensidigt forpligtede sig til henholdsvis at betale et aftalt vederlag mod håndtering af en række specifikke opgaver i henhold til en outsourcingaftale, i henhold til hvilken [finans1] har leveret disse opgaver mod vederlag.

Landsskatteretten finder, at disse opgaver består af delelementer, der som udgangspunkt er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, og delelementer af administrativ karakter, som er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten finder således, at det af [finans1] leverede til selskabet består af en flerhed af elementer, og at der skal tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, bl.a. om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse.

Landsskatteretten finder herefter, at de leverede opgaver eller ydelser må anses for at være én enkelt udelelig økonomisk ydelse, som det vil være kunstigt at opdele, jf. sagen C-44/11, Deutsche Bank, præmis 21, hvorfor ydelsen herefter skal bedømmes i sin helhed med hensyn til moms, jf. sagens præmis 43, uanset den bestod af forskellige delelementer.

Der er herved henset til, at [finans1] anses for at have leveret en samlet ydelse til selskabet, herunder samlet set drift og forvaltning af eksisterende bankaktivitet på vegne af selskabet. Selskabet anses herunder for at være en gennemsnitskunde i relation til vurderingen af, om der er tale om én eller flere ydelser.

Herefter bliver det ikke relevant at vurdere, hvorvidt et eller flere elementer anses for at udgøre hovedydelsen, mens et eller flere elementer skal anses for sekundære ydelser, hvorefter de sekundære ydelser afgiftsmæssigt stilles som hovedydelsen og leverancen anses for én samlet ydelse i henhold til selskabets sekundære anbringende.

Ligesom det ikke bliver relevant at vurdere, om der er tale om levering af flere uafhængige ydelser, der enten kan være momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1, eller momsfritagne, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, efter en konkret vurdering af den enkelte ydelse i henhold til selskabets subsidiære påstand.

Det forhold, at ydelserne under andre omstændigheder kunne leveres særskilt, kan ikke ændre herpå.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt den omhandlede ydelse, herunder drift og forvaltning af eksisterende bankaktivitet på vegne af selskabet, udgør en momsfritaget ydelse eller en momspligtig ydelse.

Det er fast retspraksis, at de fritagelser, der er fastsat i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, skal fortolkes strengt, da disse er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlagt af en afgiftspligtig person, jf. bl.a. sagen C-44/11, Deutsche Bank, præmis 42.

Det er en forudsætning for, at en ydelse kan være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra a og c, at ydelsen i sin helhed opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en af de ydelser, der er anført i den pågældende bestemmelse.

Den leverede ydelse omfattede bl.a., dels forvaltning af den bestående portefølje af lån, dels formidling af nye lån, betalingstransaktioner og administrative ydelser. Landsskatteretten finder herefter ikke, at den leverede ydelse kan være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra a og c, da ydelsen i sin helhed ikke opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en af de ydelser, der er anført i bestemmelserne.

Landsskatteretten er således ikke enig i, at det som selskabet har efterspurgt, i det væsentlige er momsfrie formidlingsydelser og betalingstransaktioner, og at disse er så nært forbundne, at de udgør en enkelt, udelelig økonomisk ydelse, der vil være kunstig at opdele, og dermed en ydelse, der i det væsentlige udelukkende indeholder momsfritagne elementer.

Landsskatteretten finder således, at den af [finans1] leverede outsourcingydelse har karakter af én enkelt økonomisk ydelse, som ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse, men er en momspligtig ydelse, jf. momslovens § 4, stk. 1. Det har således været med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabet anmodning om tilbagebetaling af moms.

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt selskabet er berettiget til delvis momsfradrag efter momslovens § 38, stk. 1, herunder indledningsvis om Landsskatteretten har hjemmel til at behandle spørgsmålet.

Det følger af momslovens § 38, stk. 1, at for varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.

Landsskatteretten træffer afgørelse over afgørelser truffet af bl.a. told- og skatteforvaltningen, jf. skatteforvaltningslovens §§ 35a og 35b, stk. 2, jf. stk. 1. Det påklagede forhold vedrører en anmodning om tilbagebetaling af moms vedrørende leverancer, som selskabet oprindelig har anset for momspligtige, hvorefter selskabet kunne have foretaget delvis fradrag i henhold til momslovens § 38, stk. 1.

Idet Landsskatteretten ved denne afgørelse har fundet, at selskabet oprindelig har afregnet moms korrekt, finder Landsskatteretten, at der ikke kan tages stilling til et eventuelt ikke foretaget fradrag i forbindelse med selskabets betalingspligt i henhold til momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, på det foreliggende grundlag.

Da selskabet ikke har godtgjort, at selskabet ikke var omfattet af den omvendte betalingspligtig, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, herunder at selskabet i henhold til outsourcingaftalen leverede opgaver, som kan kvalificeres som én eller flere momsfritagne finansielle transaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, stadfæster Landsskatteretten herefter SKATs afgørelse.