Kendelse af 28-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2019

Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at drive uregistreret virksomhed her i landet og som følge heraf har ansat klagerens momstilsvar til i alt 183.823 kr. for perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter klageren) driver virksomheden [virksomhed1] (herefter virksomheden). Virksomheden er registreret i Polen med registreringsnummer [...1] og havde startdato den 1. februar 1997. Virksomheden er momsregistreret i Polen men er hverken registreret eller momsregistreret i Danmark.

Det er oplyst, at virksomheden driver virksomhed med nedrivningsarbejde. Som entreprenør indgår virksomheden entrepriseaftaler med bygherrer. Til udførelse af de pågældende arbejder ansætter virksomheden underentreprenører, når der er behov herfor. Virksomheden havde i 2010 fire ansatte, og i de efterfølgende år havde virksomheden ingen ansatte. Det er oplyst, at bygherrer og underentreprenører stillede redskaber til rådighed for de pågældende arbejder.

Ifølge oplysninger fra [finans1], hvor klageren er indehaver af en privatkonto med kontonummer [...41], har klageren haft personligt fremmøde i banken. Overfor banken har klageren oplyst, at han har bopæl i Polen, men at han arbejder i Danmark, hvor han overnatter hos sin arbejdsgiver.

En medarbejder fra selskabet [virksomhed2] ApS har overfor SKAT den 20. september 2013 telefonisk oplyst, at klageren har udført arbejde i Danmark fra omkring år 2003. Medarbejderen har videre oplyst, at klageren bor i Polen, men at han bor i [by1]området, når han udfører arbejde i Danmark. Klageren var på tidspunktet for telefonsamtalen rejst tilbage til Polen, idet betalinger udeblev fra en virksomhed, som virksomheden havde udført arbejdsopgaver for.

SKAT modtog fra politiet den 21. februar 2013 en kontoudskrift fra klagerens bankkonto hos [finans1]. Kontoudskriften vedrører perioden fra den 13. april 2010 til den 21. februar 2013.

Det fremgår af kolonnen ”Salg” i kontoudskriften, at der har været indsætninger med i alt 577.042 kr. i 2010, 212.940 kr. i 2011, 523.220 kr. i 2012 og 289.390 kr. i 2013, samlet 1.602.592 kr. for perioden. Det fremgår videre af transaktionernes beskrivelser, at der bl.a. er sket indbetalinger af løn fra privatpersoner samt indbetalinger fra danske virksomheder.

Selskabet [virksomhed2] ApS har til SKAT fremsendt entreprisekontrakt af 14. september 2011 indgået med virksomheden. Det fremgår heraf, at virksomheden har udført nedrivningsarbejde på selskabets ejendom. Selskabet har fremsendt ti fakturaer udstedt fra virksomheden til selskabet vedrørende arbejdet. Fakturaerne er dateret i perioden fra den 15. marts 2012 til den 17. december 2012. Det samlede fakturerede beløb udgør 523.220 kr. Af fakturaerne fremgår teksten ”Reverse charge”. De fakturerede beløb fremgår af kontoudskriften.

Repræsentanten har bl.a. fremlagt 14 fakturaer udstedt fra virksomheden til en række selskaber og virksomheder. Fakturaerne er dateret i perioden fra den 15. maj 2010 til den 22. februar 2013. Det samlede fakturerede beløb udgør 862.061 kr. Af fakturaerne fremgår teksten ”Reverse charge”. De fakturerede beløb fremgår af kontoudskriften.

Repræsentanten har videre fremlagt to fakturaer udstedt fra virksomheden. Fakturaerne er dateret henholdsvis den 30. april 2010 og den 29. december 2010. Det samlede fakturerede beløb udgør 151.200 kr. Af fakturaerne fremgår teksten ”Reverse charge”. De fakturerede beløb fremgår ikke af virksomhedens kontoudskrift for perioden.

Repræsentanten har endvidere fremlagt dokumentation for afholdte udgifter til indgående moms i den omhandlede periode. Det fremgår heraf, at udgiftsbilagene er med anførsel af polsk moms. Der er herudover ikke fremlagt dokumentation for afholdte udgifter til indgående moms i perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har den 7. oktober 2013 truffet afgørelse, ifølge hvilken klageren er anset for at have drevet uregistreret virksomhed her i landet, hvorfor SKAT som følge heraf har ansat klagerens momstilsvar til i alt 183.823 kr. for perioden 1. april 2010 til den 31. marts 2013.

Som begrundelse har SKAT bl.a. anført følgende:

”...

Opgørelse af moms krav, herunder begrundelser

SKAT fastholder at selskabet har drevet uregistreret virksomhed i Danmark. Virksomheden anses for at drive økonomisk virksomhed i Danmark. Det kan oplyses at virksomheden godt kan være momsregistreret i både Polen og Danmark.

Dette begrundes med:

Ud fra ovenstående fastholder SKAT, at virksomheden udøver økonomisk virksomhed i Danmark og derfor skulle have været momsregistreret i Danmark.

Opgørelse af momstilsvaret.

Virksomhedens momstilsvar kan kun opgøres skønsmæssigt, idet SKAT ikke er i besiddelse af bogholderi og fakturaer. SKAT mener dog, at der på foreliggende er tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelse.

SKAT har modtaget fakturaer fra [virksomhed2] ApS vedrørende fakturaerne 7269 - 7279 på i alt en omsætning på 523.220 kr. [person1] har fulgt reglerne omkring "omvendt betalingspligt" hvorfor der ikke er faktureret med moms. Af hensyn til momsens neutralitets princip vil der ikke blive opkrævet moms af beløbet, da kunden umiddelbart vil have fuld fradragsret.

Virksomheden har fremlagt fakturaer vedrørende Deres polske underleverandører. Det fremgår ikke, at fakturaerne vedrører virksomhedens danske aktiviteter. Da de polske underleverandører skulle være betalt i danske kontanter samt fakturaerne ikke er i danske kroner, virker det ikke sandsynliggjort.

De fremsendte underleverandørfakturaer fra 2 forskellige polske underleverandører fremstår også næsten identiske (samme faktura nr., dato, beskrivelse, fakturabeløb). Se bilag 7.

SKAT har på baggrund af især kontoudtog kunne opgøre moms krav til følgende:

Momstilsvar for perioden 1. april 2010 - 21. februar 2013 183.823 kr.

De 104.644 kr. er momsen faktureret efter reglerne omkring omvendt betalingspligt på 523.220 kr.

Salget er opgjort ud fra indsætninger på virksomhedens konto, se vedlagte bilag 1 og 2. Udgifter er skønnet som 10 % af salget. Der er undtagelsesvis givet fradrag for købsmoms uden der foreligger nogen dokumentation.

Virksomhedens uregistrerede aktiviteter vurderes til at foregå i Danmark.

SKAT anser virksomheden for at være en selvstændig juridisk virksomhed som leverer varer og ydelser mod vederlag her i landet jf. momslovens § 3 og 4.

SKAT har skønnet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. april 2010 - 21. februar 2013 til 183.823 kr. jf. bilag 1 og 2. i henhold til Opkrævningslovens § 5, stk. 2.

...”.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke har drevet uregistreret virksomhed i Danmark, hvorved klagerens momstilsvar skal nedsættes for perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013.

Der er herved bl.a. anført følgende:

”...

Nærværende indbringelse for Landskatteretten sker for at få sagen realitetsbehandlet i Landsskatteretten idet bemærkes, at der fortsat ikke forelægger et fuldstændigt fyldestgørende materiale fra skatteyderens side til, at gøre op med samtlige de anbringender skatteyderen har i henseende til nærværende klage.

Idet vedlægges Skat's sagsfremstilling samt videre afgørelse, skal jeg på det foreliggende grundlag til støtte for den nedlagte påstand på vegne af skatteyderen, gøre samme bevisligheder og anbringender gældende, som blev gjort gældende for Skat.

Særligt bemærkes, at der på nuværende tidspunkt på min foranledning er ved at blive indhentet nærmere oplysninger, om hvilke driftsomkostninger skatteyderen har haft i de indkomst skatteår, Skat mener, at skatteyderen har drevet skattepligtigt virksomhed i Danmark.

Dette arbejdet er et større udredningsarbejde, hvorfor jeg ved nærværende klageskrivelse skal anmode om at sagen udsættes i 3 til 4 måneder, med henblik på skatteyderens fremskaffelse af det fornødne fuldstændige bilags materialer til at kunne fremsætte samtlige sine indsigelser overfor den skønsmæssige skatteansættelse der har fundet sted fra Skat's side.

Der bemærkes og gøres fortsat gældende, at klager ikke hverken efter den foreliggende dobbelt beskatnings overenskomst eller efter øvrige gældende regler, er betragtet som værende skattepligtig i Danmark, hvorved bemærkes, at han for sin virksomhed har han lagt fuld skat i Polen, hvor hans virksomhed og skattepligtige forhold i øvrigt er henhørende.

Der gøres således gældende, at der ikke foreligger nogen realitetsbegrundelse for skattemyndigheds side til, at realitetsskønsansætte klages indkomst i Danmark, da der ikke foreligger et juridisk holdbart grundlag herfor.

Måtte der mod skatteyderens forventning foreligger en tilstrækkelig faktisk begivenhedsforløb til at Landsskatteretten måtte finde, at der mod min forventning, måtte blive ansat skat for klager, vil der senere under nærværende proces blive fremskaffet oplysninger med dokumentation for hvilke driftsomkostninger, skatteyderen har haft i henseende til, at fremskaffe sine indtægter, hvilket efter statsskattelovens regler er fradragsberettiget, ligesom den skat, der bleven lagt i Polen til de skal fradrages den eventuelle skat, skatteyderen måtte blive pålagt, at skulle betale i Danmark.

...”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og har følgende bemærkninger til de enkelte punkter:

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i, at klager i perioden fra 1. april 2010 til 21. februar 2013, har drevet uregistreret virksomhed i Danmark.

Skattestyrelsen er ligeledes enige i, at klager skal betale udgående moms af de indsætninger som er sket i afgiftsperioden 2010 og 2011, ligesom vi er enige i Skatteankestyrelsen vurdering af, at klager ikke skal betale udgående moms for afgiftsperioden 2012 og 2013.

Det bemærkes endvidere, at der er en regnefejl i den oprindelige opgørelse af momstilsvaret. Skattestyrelsen har på baggrund heraf samt på baggrund af opfordring fra Skatteankestyrelsen foretaget en ny beregning af klagers momstilsvar.

-

Der skal indledningsvis tages stilling til, om det er med rette, at daværende SKAT har anset klager for at have drevet uregistreret virksomhed i Danmark i perioden fra den 1. april 2010 til 21. februar 2013.

Det kan ud fra sagens oplysninger konstateres, at der mellem daværende SKAT og klager er enighed om, at klager er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, som driver selvstændig økonomisk virksomhed bestående i levering af ydelser vedr. fast ejendom, jf. momslovens §§ 4, stk. 1 og 18.

Ved fastlæggelse af fast forretningssted i momsmæssig henseende, er leveringsstedet afgørende for, i hvilket land en leverance af en ydelse skal momspålægges.

Leveringsstedet er hjemlet i Momsdirektivets artikel 44 og momslovens § 16, stk. 1 og 4, og disse regler udgør hovedreglerne for leveringstedet for ydelserne.

Efter bestemmelserne fastsættes leveringsstedet til det sted, hvor virksomheden har 1) etableret hjemsted for sin økonomiske virksomhed, eller 2) har et fast forretningssted.

Spørgsmålet er herefter, hvilket et af momenterne der har forrang i forbindelse med fastlæggelse af beskatningsretten.

I C-168/84, Berkholz, pr. 17, har EU-Domstolen udtalt, at det sted hvor tjenesteyderen har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed, har forrang som tilknytningsmoment.

C-421/10 ([person3]):

Begrebet” afgiftspligtig”, der er etableret i udlandet, i 6. momsdirektivs bestemmelse i art. 21 om omvendt betalingspligt, skal forstås i overensstemmelse med 8. momsdirektivs artikel 8. En status som afgiftspligtig, der ikke er etableret i indlandet, kræver derfor, at den afgiftspligtige ikke i løbet af den omhandlende periode råder over nogen af de tilknytningsmomenter i indlandet, der er identificeret i denne bestemmelse.

I første række blandt disse tilknytningsmomenter kommer således hjemstedet for den økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra virksomheden er blevet udøvet.

Andre tilknytningsmomenter, der er opregnet i 8. momsdirektivs artikel, det vil sige den afgiftspligtiges bopæl eller sædvanlige opholdssted, tages i betragtning, såfremt ingen relevante oplysninger foreligger med hensyn til hjemstedet for den økonomiske virksomhed eller fast forretningssted, hvorfra virksomheden er blevet udøvet.

C-605/12 (Welmory sp. z o o.):

Det følger endvidere af Domstolspraksis vedrørende 6. momsdirektivs artikel 9, at det tilknytningsmoment, der er mest hensigtsmæssigt for at fastslå leveringsstedet for tjenesteydelserne ud fra et fiskal synspunkt og følgelig det sted, som har forrang, er det sted hvor den afgiftspligtige har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed.

Begrebet ”hjemsted for økonomisk virksomhed” kan defineres som det sted hvor beslutninger der vedrører den almindelige ledelse af selskabet træffes, eller hvor selskabets centrale administration udøves, jf. C-73/06, Planzer Luxembourg Sárl, pr. 60.

Virksomhedens etableringssted er derfor udgangspunktet for leveringsstedet. Kun for de tilfælde hvor etableringsstedet ikke vil udgøre et passende tilknytningssted for afgiftsopkrævningen, anvendes fast forretningssted som leveringssted.

Leveringsstedet

Ved handel med ydelser er der kun én afgiftspligtig begivenhed, nemlig leverancen. Det er leveringsstedslandets momsregler, der gælder for leverancen. Det er leveringsstedslandets regler om betalingspligt og registreringspligt, der bestemmer, om sælger er registreringspligtig i leveringsstedslandet, eller om køber er betalingspligtig for momsen af ydelsen.

Leveringsstedet for ydelser der vedrører fast ejendom beliggende her i landet, har leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 18 og momssystemdirektivets art. 47.

Betalingspligten

Den afgiftspligtige person, der har indenlandsk momspligtige leverancer af vare eller ydelser, er den, der som hovedregel er betalingspligtig for moms af de leverede vare og ydelser, jf. momslovens § 46, stk. 1. 1.

Registreringspligten

Jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. skal momspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde virksomheden til momsregistrering.

Registreringen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret vurdering må anses for at være startet.

Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på de 50.000 kr.

Det er oplyst at klagers leverede ydelser vedrørende fast ejendom er leveret til danske virksomheder, i perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013. Det er ikke oplyst at virksomheden har udført arbejde uden for Danmark i perioden.

Idet klager jf. ovenfor, anses for at drive økonomiske virksomhed i Danmark, kan han således ikke bruge reglerne omkring omvendt betalingspligt, men skal i stedet pålægge dansk moms på fakturaen.

Skattestyrelsen kan med de grunde, som fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltræde, at klager i perioden fra 1. april 2010 til 21. februar 2013, har drevet uregistreret virksomhed i Danmark.

-

Der skal herefter tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har opgjort virksomhedens momstilsvar til samlet 183.823 kr. for perioden 1. april til 21. februar 2013.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for afholdte udgifter til indgående moms i perioden 1. april til 21. februar 2013.

Afgiftsperioderne 2010-2011

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i, at klager skal betale udgående salgsmoms af de indsætninger, som fremgår af kontoudskriften fra klagers bankkonto hos [finans1], for 2010 og 2011, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Der lægges vægt på at klager ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort at indsætningerne ikke vedrører klagers afgiftspligtige leverancer her i landet.

Afgiftsperioderne 2012

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens vurdering af, at klager ikke skal betale udgående moms af de indsætninger som fremgår af kontoudskriften fra klagers bankkonto hos [finans1] for året 2012.

Vi finder ligeledes efter en konkret vurdering, at der er en formodning for at afgiften er indbetalt af modtageren. Her ligges vægt på at de fremlagte faktura for perioden er anført omvendt betalingspligt, samt at de fakturerede beløb er i overensstemmelse med de beløb som fremgår af kontoudskriften.

Afgiftsperioden 2013

Skattestyrelsen mener ligeledes, at klager ej heller skal betale udgående moms af de indsætninger som fremgår af kontoudskriften fra [finans1] for 1. jan. 2013 til 21. februar 2013, idet samme formodning gør sig gældende, da der på de fremlagte faktura for perioden er anført omvendt betalingspligt, samt at de fakturerede beløb er i overensstemmelse med de beløb som fremgår af kontoudskriften.

Opgørelse af momstilsvaret

Skattestyrelsen har opgjort klagers momstilsvar til samlet 125.944 kr. for perioden 1. april 2010 til 21. februar.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal indledningsvist tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i Danmark i perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013.

Af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, fremgår følgende:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

...

3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet,”

Af momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3. pkt., fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

...

3) ... Afgiftspligtige personer, der ikke er etableret her i landet, skal ikke registreres, i det omfang aftageren er gjort betalingspligtig.”

Etableringsbegrebet dækker både over virksomheders hjemsted for den økonomiske virksomhed og faste forretningssteder. En virksomheds hjemsted for den økonomiske virksomhed har forrang som tilknytningsmoment, jf. sag C-168/84 (Berkholz), præmis 15-17.

Af momsforordningens (Rådets gennemførelsesforordning nr. 282/2011) artikel 10, fremgår følgende:

”1. Med henblik på anvendelsen af artikel 44 og 45 i direktiv 2006/112/EF forstås ved det sted, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, det sted, hvor virksomheden har sit hovedkontor.

2. Når det sted, der er omhandlet i stk. 1, skal fastlægges, tages der hensyn til, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, hvor virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor virksomhedens ledelse mødes.

Hvis disse kriterier ikke gør det muligt at fastlægge hjemstedet for den økonomiske virksomhed med sikkerhed, er det sted, hvor vigtige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, det afgørende kriterium.

3. En postadresse alene kan ikke betragtes som hjemstedet for en afgiftspligtig persons økonomiske virksomhed.”

Landsskatteretten bemærker, at der mellem SKAT og klageren er enighed om, at klageren er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, der driver virksomhed med levering af ydelser vedrørende fast ejendom, jf. momslovens §§ 4, stk. 1, og 18.

Ifølge det oplyste driver klageren virksomheden [virksomhed1], som er registreret og momsregistreret i Polen. Virksomheden er hverken registreret eller momsregistreret i Danmark. Virksomheden driver virksomhed med nedrivningsarbejde.

Det er oplyst, at virksomhedens ydelser på fast ejendom er leveret til danske virksomheder i perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013. Det er ikke oplyst, at virksomheden har udført arbejde udenfor Danmark i perioden.

Klageren har overfor [finans1] oplyst, at han er bosiddende i Polen, men at han opholder sig i Danmark, når hans virksomhed udfører arbejde i Danmark. Oplysningen er bekræftet af en medarbejder fra selskabet [virksomhed2] ApS, som virksomheden har udført arbejde for. Medarbejderen har videre oplyst, at klageren i 2013 rejste tilbage til Polen, idet betalinger udeblev fra en virksomhed, som virksomheden havde udført arbejde for.

Landsskatteretten finder på baggrund af en konkret vurdering af det oplyste, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i Danmark i perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013, jf. momslovens § 47, stk. 1. Retten har herved bl.a. henset til, at klageren efter det oplyste alene har udført arbejde på fast ejendom i Danmark i den omhandlede periode, jf. momslovens § 18, hvorved virksomhedens hjemsted for den økonomiske virksomhed i denne periode var i Danmark.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Der skal herefter tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har opgjort virksomhedens momstilsvar til samlet 183.823 kr. for perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.”

EF-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman), fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Selskabet [virksomhed2] ApS har fremsendt ti fakturaer udstedt fra virksomheden til selskabet vedrørende arbejde på selskabets ejendom. Fakturaerne er dateret i perioden fra den 15. marts 2012 til den 17. december 2012. Det samlede fakturerede beløb udgør 523.220 kr. Af fakturaerne fremgår teksten ”Reverse charge”. De fakturerede beløb fremgår af kontoudskriften.

Repræsentanten har bl.a. fremlagt 14 fakturaer udstedt fra virksomheden til en række selskaber og virksomheder. Fakturaerne er dateret i perioden fra den 15. maj 2010 til den 22. februar 2013. Det samlede fakturerede beløb udgør 862.061 kr. Af fakturaerne fremgår teksten ”Reverse charge”. De fakturerede beløb fremgår af kontoudskriften.

Repræsentanten har videre fremlagt to fakturaer udstedt fra virksomheden. Fakturaerne er dateret henholdsvis den 30. april 2010 og den 29. december 2010. Det samlede fakturerede beløb udgør 151.200 kr. Af fakturaerne fremgår teksten ”Reverse charge”. De fakturerede beløb fremgår ikke af kontoudskriften for perioden.

Repræsentanten har endvidere fremlagt dokumentation for afholdte udgifter til indgående moms i den omhandlede periode. Det fremgår heraf, at udgiftsbilagene er med anførsel af polsk moms. Der er herudover ikke fremlagt dokumentation for afholdte udgifter til indgående moms i perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013.

På baggrund af det oplyste finder Landsskatteretten, at klageren ikke skal betale udgående moms af de fakturerede beløb i perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013, hvor der er fremlagt fakturaer, som er i beløbsmæssig overensstemmelse med kontoudskriften fra klagerens bankkonto hos [finans1] for denne periode. Der er herved bl.a. henset til, at der på de fremlagte fakturaer for perioden er anført omvendt betalingspligt, samt at de fakturerede beløb er i overensstemmelse med de beløb, som fremgår af kontoudskriften.

Retten finder videre, at klageren skal betale udgående moms af de øvrige indsætninger, som fremgår af kontoudskriften fra klagerens bankkonto hos [finans1] for perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013, jf. momslovens § 4, stk. 1. Der er herved henset til, at klageren ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at disse indsætninger ikke vedrører klagerens afgiftspligtige leverancer her i landet.

Retten finder endvidere ikke anledning til at ændre den af SKAT skønsmæssige ansættelse af klagerens indgående moms i perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013. Retten bemærker hertil, at det tilkommer Skattestyrelsen i første instans at vurdere fradragsretten for repræsentantens fremlagte dokumentation for afholdte udgifter til indgående moms i den omhandlede periode.

Retten bemærker afslutningsvist, at retten i afgørelsen ikke har inddraget virksomhedens to udstedte fakturaer dateret henholdsvis den 30. april 2010 og den 29. december 2010, idet disse efter rettens opfattelse ikke er en del af sagens genstand.

Den talmæssige opgørelse overlades til Skattestyrelsen.

SKATs afgørelse ændres dermed delvist.